Præparater: Tabel 1 viser MAOIs præparater, der sælges i Danmark.

Transkript

1 LR_maohæmmere_rev.doc Nr.: Emne Navn: MAOhæmmere Monoaminooxidasehæmmere (MAOIs) er lægemidler, der hæmmer enzymet monoamino oxidase. De inddeles i reversible og irreversible samt i selektive og nonselektive stoffer. Den biokemiske selektivitet refererer til MAOIs affinitet til Aformen (MAOA) og Bformen (MAOB) af monoamino oxidaseenzymet. Nonselektive præparater hæmmer både MAOA og MAOB. Isocarboxazid er en irreversibel, nonselektiv MAOhæmmer. Moklobemid er en reversibel, selektiv MAOAhæmmer. Rasigilin er en irreversibel selektiv MAOBhæmmer. Selegilin er en irreversibel selektiv MAOBhæmmer. Isocarboxazid og moklobemid anvendes til behandling af moderate til svære depressioner. Rasagilin og selegilin anvendes til behandling af ikkemedikamentelt betinget parkinsonisme. Synonymer: Monoaminooxidasehæmmer, MAOhæmmere, MAOinhibitors, MAOI, MAOIs, isocarboxazid, moclobemid, rasagilin, selegilin samt præparatnavnene. Præparater: Tabel 1 viser MAOIs præparater, der sælges i Danmark. Tabel 1: MAOIs præparater til salg i Danmark Præparat indholdsstof firmanavn Marplan tabl.10 mg Aurorix filmovertrukne tabl. 150 mg Moclobemid Actavis filmovertrukne tabl. 150 mg Moclobemid Alternova filmovertrukne tabl. 150 mg Moclostad tabl. (PharmaCoDane) 150 mg Azilect tabl. 1 mg Eldepryl tabl. 5 mg, tabl. 10 mg Selegilin NM tabl. 5 mg, tabl. 10 mg Isocarboxazid Moclobemid Moclobemid Moclobemid Moclobemid Rasagilin Selegilin Selegilin Medlink Roche Actavis Alternova Pharmacodane Teva Orion Corporation GE Afgrænsning Denne instruks omhandler forgiftninger med alle ovenstående MAOIs Se særskilt vejledning for overdosering med anden antidepressiva herunder tricykliske antidepressiva og antidepressiva med virkning på serotoninomsætningen/ noradrenalinomsætningen samt overdosering med anden behandling af parkinsonisme. Se endvidere særskilt instruks/action card for overdosering med en anden reversibel, selektiv MAOAhæmmer, linezolid (Zyvoxid), der er et antibiotikum. Side 1 ud af 12

2 Virkningsmekanisme LR_maohæmmere_rev.doc Terapeutisk virkningsmekanisme: Monoamino oxidase er et enzym, der findes i adrenerge og serotonerge nerveterminaler, og som nedbryder noradrenalin, adrenalin, dopamin og serotonin. Ved indtag af MAOIs hæmmes nedbrydningen af neurotransmitterne, hvorved der sker en stigning i koncentrationen af de pågældende neurotransmittere i synapsen. Dette formodes at have betydning for behandlingen af depression og parkinsonisme. MAOIs passerer blodhjernebarrieren. De reversible MAOIs bindes reversibelt og kompetitivt til enzymet, hvorfor halveringstiden er betydelig kortere (timer) end for de irreversible. De irreversible MAOIs hæmmer enzymerne irreversibelt, hvilket betyder, at der skal syntetiseres ny MAOenzym før enzymaktiviteten aktiveres igen. Dette er årsagen til de irreversible MAOIs lange halveringstid (dage til uger) og forlængede risiko for interaktion. Toksisk virkningsmekanisme: Ved overdosering beror den toksiske virkning på en accentuering af den terapeutiske virkning. Ved overdosering af MAOIs vil neurotransmitterne i synapserne ikke blive nedbrudt, hvilket resulterer i en øget koncentration af neurotransmittere, og klinisk vil dette vise sig som et multiorganisk sympaticus responsden toksiske virkning afhænger dels af den indtagne dosis, dels af om der er indtaget selektive/nonselektive og reversible/irreversible MAOIs. For de selektive MAOIs gælder, at ved højere doser forsvinder selektiviteten, og ved overdosering ses symptomer som ved forgiftning med ikkeselektive MAOIs. Ved interaktion med thiaminholdige føde og drikkevarer (findes i bl.a. ost, rødvin, marineret sild og vindruer) er virkningsmekanismen, at der i gastrointestinalkanalen findes MAO, der under normale omstændigheder nedbryder thyramin i føde/drikkevarer. Ikke nedbrudt thyramin inducerer frigivelse af præsynaptisk neuronal katekolaminer resulterende i et sympaticus respons. Patienter, der har indtaget en irreversibel MAOIs og thyramin vil ikke nedbryde thyramin i mavetarmkanalen hvorfor dette vil resultere i et (udtalt og til tider livstruende) sympaticus respons. Kinetik Absorption: Alle MAOIs absorberes fuldstændigt fra mavetarmkanalen, og maksimal plasmakoncentration opnås i løbet af (1) 23 timer. Biotilgængeligheden for moclobemid er 5090%, idet biotilgængeligheden stiger ved multiple doseringer dagligt. Biotilgængeligheden for rasagilin er ca. 35% Distribution: Proteinbindingsgraden for moclobemid er cirka 50% og fordelingsvolumenet er cirka 1,2 l/kg. Cerebrospinalvæske (CSF):Plasma ratio er cirka 0,5. Proteinbindingen for selegilin er cirka 95%. Der er ingen kendt sammenhæng mellem virkningsvarighed og stoffets farmakokinetiske data. MAOIs passerer blodhjernebarrieren. Metabolisme: MAOIs undergår en betydelig firstpass metabolisme. Lægemidlet metaboliseres i leveren primært via acetylation til inaktive metabolitter. Moclobemid er substrat for CYP 2C19 og hæmmer CYP 2C19 og CYP 2D6. Rasagilin er substrat for CYP 1A2. Selegilin metaboliseres til metaamfetamin, amfetamin og N demethylselegilin. Plasmahalveringstiden for MAOIs er 0,152 timer. Elimination: De inaktive metabolitter udskilles via urinen og kun i mindre omfang (< 5%) via fæces. Risikovurdering Risikovurdering Ved vurdering af forgiftning med MAOIs er det vigtigt at gøre sig klar, om der er tale om: 1) Forgiftning med reversible/irreversible MAOIs 2) Selektive/nonselektive MAOIs 3) Indtagelse af anden medicin eller thyraminholdige føde og drikkevarer Side 2 ud af 12

3 LR_maohæmmere_rev.doc Generelt er monoforgiftning med moklobemid, en reversibel, selektiv MAOAhæmmer ikke forbundet med så stor risiko for letalitet. Terapeutiske og toksiske doser (voksne): Ses Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Terapeutiske og toksiske doser af MAOIs (voksne): Terapeutisk indholdsstof Terapeutisk dosis voksne (mg/dag) Toksisk dosis voksne (mg) Isocarboxazid 1020 (50) > mg kan medføre lette forgiftningssymptomer. > 250 mg kan medføre mere udtalte forgiftningssymptomer. 300 mg er overlevet. Moclobemid (600) > 2 g kan medføre lette forgiftningssymptomer. > 34 g kan medføre mere udtalte forgiftningssymptomer. 4,5 g har medført mors. 20,5 g er overlevet med minimal toksicitet. Rasagilin 1 Data mangler. Selegilin 510 Data mangler. OBS: Ved samtidig indtagelse af anden medicin eller thiaminholdige føde/drikkevarer kan forgiftningssymptomer (og død) indtræffe ved væsentligt lavere (og også terapeutiske) doser. Lægemiddel og fødevareinteraktioner er angivet i bilag 14. Terapeutisk og toksiske doser (børn): MAOIs anbefales ikke til børn. Der foreligger ikke erfaringer med behandling af børn med MAOIs, og ligeledes er erfaringen med børn, der har indtaget MAOIs, begrænset. Terapeutisk serumkoncentration: For MAOIs gælder, at den kliniske virkning er knyttet til enzymhæmningen, hvorfor der ikke kan drages nytte af måling af plasmakoncentrationer. Risikopatienter: 1) Patienter med nedsat leverfunktion. 2) Patienter med stærk nedsat nyrefunktion 3) Patienter med hjertesygdom 4) Patienter med hypertension 5) Patienter med fæokromocytom 6) Patienter med (tidligere) cerebrovaskulær lidelse 7) Patienter der tager medicin eller føde/drikkevarer, der kan interagere med MAOIs (se Bilag 14). Graviditet og amning: MAOIs passerer placenta og øger risikoen for fostermisdannelser og toksiske effekter hos det nyfødte barn. MAOIs udskilles i modermælken. Mødre i behandling med MAOIs bør principielt frarådes at amme. Såfremt barnet ammes, bør det observeres meget nøje for bivirkninger i form af sløvhed, dårlig sutteevne og irritabilitet. Side 3 ud af 12

4 LR_maohæmmere_rev.doc Klinik manifestation Symptomerne kan opstå op til 6 24 timer efter indtagelse af den toksiske dosis, og kan i tilfælde af overdosering med irreversible MAOIs (isocarboxazid) vare i flere dage (til uger). De fleste symptomer på overdosering er dosisafhængige, men der er stor individuel variation, og patienterne bør vurderes klinisk. De hyppigste symptomer ved forgiftning med MAOIs ses i Tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Symptomer på forgiftning med MAOIs Organsystem Symptomer Noter Almene symptomer CNSsymptomer Temperaturstigning, hypertermi, hovedpine, mydriasis, rhabdomyolyse Træthed, forvirring, svimmelhed, uro, konfusion, agitation, aggressivitet, hypomani, hallucinationer, mydriasis, nystagmus, trismus, dysartri, tremor, myoklonier, kramper, bevidsthedssvækkelse, delirium, koma, parestesier, hyperrefleksi, rigiditet, opisthotonus. Malign hypertension. Hypertermi og rhabdomyolyse er ofte et tegn på alvorlig toksicitet og bør udløse akut intervention. (sebehandling) Hypomani ses oftest ved overdosering med selegilin. Mydriasis, opisthotonus, kramper, delirium og koma ses oftest ved udtalte forgiftninger. Kardielle symptomer Flushing, bradykardi, takykardi, hypertension, hypotension, arrythmier. EKGforandringer: QTforlængelse. Flushing ses oftest ved samtidig indtagelse af thyraminholdig føde/drikkevarer. Bradykardi ses sjældent. Takykardi, hypertension og arrythmier ses oftest ved mere udtalte forgiftninger. Respiratoriske symptomer Gastrointestinale symptomer Renale og urologiske symptomer Væske og elektrolytforstyrrelser Hæmatologisk Hyperventilation Kvalme, opkastninger, mavesmerter Akut nyresvigt Metabolisk acidose Dissimineret intravaskulær koagulation (DIC) Hyperventilation ses oftest ved mere udtalte forgiftninger. Akut nyresvigt er sjælden og ses oftest ved udtalte forgiftninger. Metabolisk acidose er sjælden og ses oftest ved udtalte forgiftninger. DIC er sjælden og ses oftest ved udtalte forgiftninger. Undersøgelser Patienten bør observeres og undersøges som nedenfor beskrevet. Det er vigtigt at observere patienten for udvikling af serotonergt syndrom, idet dette er den største risiko ved forgiftning med MAOIs (se SSRIinstruks). Side 4 ud af 12

5 LR_maohæmmere_rev.doc Klinik: Bevidsthedsniveau, blodtryk, puls, respiration, temperatur. Desuden observation for CNS, respiratoriske og kardielle symptomer. Paraklinik: EKG i 12 afledninger. Telemetri af alle patienter med mistanke om serotonergt Biokemi: K +, Na +, Ca 2+, kreatinin, karbamid, syrebasestatus, glukose, Hb, leukocytter, trombocytter. Apunktur Bør tages på alle påvirkede patienter og ved alvorlige forgiftninger. Timediureser Bør måles hos alle patienter med hypertermi, hypotension og rhabdomyolyse. Graviditetstest: Kan overvejes. Behandling Isocarboxazid (voksne): Ved indtagelse af < 50 g og ingen anden medicin* og ingen symptomer: Patienten kan observeres i hjemmet. Bør indlægges ved udvikling af symptomer. Ved indtagelse > 50g eller < 50 g og anden medicin* eller ved symptomer: Indlægges på sygehus. Moclobemid (voksne): Ved indtagelse af < 2 g, og ingen anden medicin** og ingen symptomer: Patienten kan observeres i hjemmet. Bør indlægges ved udvikling af symptomer. Ved indtagelse > 2 g eller < 2 g og anden medicin** eller ved symptomer: Indlægges på sygehus. *amfetamin og amfetaminderivater, efedrin og ketamin, tricykliske antidepressiva, serotoningenoptagelseshæmmere/"lykkepiller", linezolid, perikon, petidin, tramadol eller triptaner) eller thiaminholdige føde /drikkevarer (ost, rødvin, marineret sild og vindruer). ** tricykliske antidepressiva, serotoningenoptagelseshæmmere/"lykkepiller", linezolid, perikon, petidin, tramadol eller triptaner Moclobemid (børn): Ved indtagelse af < 300 g og ingen symptomer: Patienten kan observeres i hjemmet. Bør indlægges ved udvikling af symptomer. Ved indtagelse > 300 g eller symptomer: Indlægges på sygehus. Ved indtagelse af anden medicin eller thyraminholdige føde/drikkevarer kan forgiftningssymptomer (og død) indtræffe ved væsentligt lavere (og også terapeutiske) doser, og patienten bør indlægges til observation. De vigtigste behandlingsprincipper er indgift af kul og evt. ventrikelaspiration. Desuden er det vigtigt at observere patienten for udvikling af serotonergt syndrom idet dette er den største risiko ved forgiftning med MAOIs. Yderligere behandling er symptomatisk. Aktivt Kul: MAOIs bindes til kul, hvorfor alle patienter med mistanke om overdosering med MAOIs bør gives aktivt kul. Ventrikelaspiration kan foretages,såfremt medicinen er indtaget indenfor den sidste time. Ventrikelaspiration er primært indiceret ved massiv forgiftning eller thyraminholdig føde/drikkevarer (se bilag for interaktioner). I øvrigt symptomatisk behandling efter gængse retningslinjer: Side 5 ud af 12

6 LR_maohæmmere_rev.doc Hypertermi: Hvis rektal temperatur overstiger 39 grader C gives (mindst) 1 l kold væske (NaCl) i.v. Der bør være koldt i rummet (aircondition). Ved fortsat hypertermi (temperatur over 39 grader C) gives dantrolen (1 mg/kg legemsvægt i.v. indgivet over 1015 minutter). Dosis kan gentages hvert 15. minut, dog er maksimal døgndosis 10 mg/kg legemsvægt). Ved fortsat hypertermi må patienten sederes og ventileres. Vær opmærksom på at korrigere evt. underliggende årsager til hypertermi herunder agitation, muskelrigiditet, kramper. Angst/agitation kan behandles med diazepam (voksne: 210 mg, børn: 0,1 mg/kg legemsvægt) gives langsomt i.v. eller rektalt. Dosis kan gentages ved behov, vær dog opmærksom på CNS depression. Ved kramper gives diazepam 510 mg (til børn 0,10,2 mg/kg legemsvægt). Ved manglende effekt kan behandlingen gentages efter 1015 minutter (maksimalt 30 mg til voksne og 10 mg til børn > 5 år), eller der kan gives phenobarbital. Hjerterytmeforstyrrelser bør behandles på kardiologisk specialafdeling. Hypertension: Initialt forsøges behandling med diazepam (0,10,2 mg/kg legemsvægt). Ved manglende effekt kan korttidsvirkende præparater anvendes: nitroglycerin eller alfablokkere f.eks. phentolamin (voksne: 2,55 mg phentolamin i.v.), der kan gentages hvert 5 minut. Phenothiaziner bør undgås, og ligeledes må betablokkere ikke anvendes pga. risikoen for alfastimulation. Hypotension behandles med intravenøs væske (NaCl). Ved manglende effekt kan der gives noradrenalin. Ilttilskud kan gives efter behov. Rhabdomyolyse: Aggressiv væsketilførelse og timediureser sv.t. 23 ml/kg. I øvrigt behandling af hyperkaliæmi, hypertermi, hypovolæmi og andre følger af rhabdomyolyse. Vær opmærksom på at korrigere evt. underliggende årsager til hypertermi herunder agitation, muskelrigiditet, kramper. Serotonergt syndrom: Behandling af serotonergt syndrom er beskrevet i SSRI instruks. Observation og monitorering Moklobemid er væsentlig mindre toksisk end de øvrige MAOIs i kræft af at det er en reversibel, selektiv MAOAhæmmer. For Moclobemid gælder, at risikoen for interaktion (malign hypertension) med thyraminholdig føde/drikkevarer samt med amfetamin, amfetaminderivater, ketamin og efedrin er lille, men der persisterer fortsat risiko for udvikling af serotonergt syndrom ved samtidig indtagelse af lægemidler, der påvirker omsætningen af serotonin. For de øvrige MAOIs gælder, at der ved overdosering eller ved samtidig indtagelse af lægemidler eller thyraminholdige føde/drikkevarer er risiko for udvikling af malign hypertension og serotonergt Indlagte patienter bør forblive indlagt til observation mindst 24 timer efter indtagelse af den toksiske dosis eller ved symptomer 24 timer efter sidste symptom og normalisering af biokemi. Opfølgning Supplerende oplysninger Referencer Ikke nødvendigt. MicroMedex (Toxicology). Goldfrank s Toxicologic emergencies. 7th edition. Jones A. Toxicology, Lægemiddelkataloget Side 6 ud af 12

7 LR_maohæmmere_rev.doc Svenske vejledninger, Bilag Bilag 14. Interaktion med MAOIs. Udarbejdet af: Målgruppe: Giftinformationens personale Elisabeth Penninga(IP08)/Lene Reuther(LR15) Godkendt af: Overlæge Kim Dalhoff (KD10) Høring: Signatur fra ansvarlige på de 2 øvrige afdelinger Sidst ajourført den: Side 7 ud af 12

8 LR_maohæmmere_rev.doc Bilag 1 Interaktioner med Isocarboxazid Lægemiddel klinisk betydning Årsag/Mekanisme/ Forholdsregler Alkohol Risiko for at effekten af alkohol Amfetamin og amfetaminderivater samt ketamin og efedrin (indirekte virkende sympatomimetika)** Risiko for udvikling af svær hypertension. Se ovenfor under Toksisk virkningsmekanisme. Anoreksika Antihistaminer Antikolinergica (herunder anti Parkisonmidler og antihistaminer) Antidepressiva (inkl. SSRI, NSRI, TCA, og andre MAOIs) Betablokkere Buproprion Risiko for udvikling af bivirkninger herunder kramper, hypertension og hyperpyreksi. Risiko for at den sederende effekt af antihistaminer Risiko for antikolinerge bivirkninger. Risiko for serotonergt Risiko for udvikling af hypertensiv krise. Risiko for udvikling af alvorlige bivirkninger. Buspiron Risiko for udvikling af hypertension. Barbiturater Risiko for at effekten af barbiturater Carbamazepin Koffein Kan fremskynde hypertensiv krise. Dextromethorphan Risiko for psykotiske episoder, delirium og serotonergt Dopapræparater Hypnotica Insulin Kodein Linezolid (Zyvoxid) Opioider*** Pancuronium Petidin Risiko for udvikling af bivirkninger herunder kramper, hypertension og hyperpyreksi. Risiko for at effekten af hypnotica Risiko for at effekten af insulin Risiko for at kodeins sederende effekt forlænges. Risiko for udvikling af serotonergt Risiko for at effekten af opioider Risiko for frigivelse af noradrenalin Risiko for udvikling af agitation og temperaturstigning. Isocarboxazid forstærker og forlænger virkningen af anoreksika. Isocarboxazid forstærker virkningen af lægemidler med antikolignerg virkning. Isocarboxazids virkning potenseres af de øvrige antidepressiva. * Mindst 14 dages interval anbefales mellem dosering af bupropion og isocarboxazid. Isocarboxazid hæmmer metabolisering af barbiturater. Indtagelse af små mængder koffein har ingen klinisk betydning. Isocarboxazid forstærker og forlænger virkningen af dopapræparaterne. Isocarboxazids virkning potenseres af linezolid * Isocarboxazid forstærker virkningen af opioider. Side 8 ud af 12

9 LR_maohæmmere_rev.doc Bilag 1 fortsat Perikon Sulfonylurinstoffer Sympatomimetika (også til lokalbehandling fx øjendråber og hostemikstur) Tramadol Triptaner Thyramin (findes i føde og drikkevarer bl.a. ost, rødvin, marineret sild og vindruer) Risiko for udvikling af serotonergt Risiko for at effekten af sulfonylsyrestoffer Risiko for udvikling af bivirkninger herunder kramper, hypertension og hyperpyreksi. Risiko for udvikling af svær hypertension. Produkter indeholdende perikon bør undgås i mindst 2 uger efter seponering af isocarboxazid. Virkningen af sympatometika forstærkes og forlænges. Se ovenfor under Toksisk virkningsmekanisme. **Direkte virkende sympatomimetika som adrenalin, noradrenalin, isoprenalin og metaoxedrin kan benyttes uden problemer. *** Fentanyl kan benyttes uden problemer. Side 9 ud af 12

10 LR_maohæmmere_rev.doc Bilag 2 Interaktioner med Moclobemid Lægemiddel Klinisk betydning Årsag/Mekanisme/ Forholdsregler Alkohol Risiko for at effekten af alkohol Antidepressiva (inkl. SSRI, NSRI, TCA, og andre MAOIs) Risiko for serotonergt syndrom Moclobemids virkning potenseres af de øvrige antidepressiva. * Antihistaminer Risiko for at den sederende effekt af antihistaminer potense res. Antikolinergica (herunder anti Parkisonmidler og antihistaminer) Risiko for antikolinerge bivirkninger. Isocarboxazid forstærker virkningen af lægemidler med antikolignerg virkning. Barbiturater Risiko for at effekten af barbitu Moclobemid hæmmer metaboliserin Cimetidin Dextromethorphan Hypnotica rater Risiko for forstærkning af Moclobemids bivirkninger. Risiko for psykotiske episoder, delirium og serotonergt syndrom Risiko for at effekten af hypnotica gen af barbiturater. Cimetidin hæmmer metabolismen/clearance af moclobemid. Ved samtidig cimetidinbehandling bør moclobemiddosis derfor nedsættes til 1 / 2 1 / 3 dosis. Petidin Sympatometika (indgivet systemisk) Risiko for udvikling af agitation og temperaturstigning. Den kliniske betydning er uafklaret. Ibuprofen Moclobemid forstærker virkningen af ibuprofen. Kodein Risiko for at kodeins sederende effekt forlænges. Linezolid moclobemids virkning potenseres af de linezolid * Opioider*** Risiko for at effekten af opioider Moclobemid forstærker virkningen af opioider. Perikon Produkter indeholdende perikon bør undgås i mindst 2 uger efter seponering af isocarboxazid. Moclobemid forstærker og forlænger virkningen af systemisk indgivne sympatometika. * Tramadol Triptaner * *** Fentanyl kan benyttes uden problemer. Direkte virkende sympatomimetika som adrenalin, noradrenalin, isoprenalin og metaoxedrin kan benyttes uden problemer. Side 10 ud af 12

11 LR_maohæmmere_rev.doc Bilag 3 Interaktioner med Rasagilin Lægemiddel Klinisk betydning Årsag/Mekanisme/Forholdsregler Alkohol Risiko for at effekten af alkohol Antidepressiva (inkl.. SSRI, NSRI, TCA, og andre MAOIs) Risiko for serotonergt Rasagilins virkning potenseres af de øvrige antidepressiva. * Antihistaminer Risiko for at den sederende effekt af antihistaminer potense res. Antikolinergica (herunder anti Parkisonmidler og antihistaminer) Risiko for antikolinerge bivirkninger. Isocarboxazid forstærker virkningen af lægemidler med antikolignerg virkning. Rasagilin hæmmer metaboliseringen af barbiturater. Barbiturater Risiko for at effekten af barbiturater CYP 1A2hæmmere Øger AUC af rasagilin. Lægemidler, der hæmmer CYP1A2 vil nedsætte metabolismen af rasagilin (der er et substrat for CYP 1A2), hvorved serumkoncentrationen af rasagilin stiger. Dextromethorphan Hypnotica Kodein Perikon Petidin Sympatomimetika (også til lokalbehandling fx øjendråber og hostemikstur) Thyramin (findes i føde og drikkevarer bl.a. ost, rødvin, marineret sild og vindruer) *** Fentanyl kan benyttes uden problemer. Risiko for forstærkning af rasagilins bivirkninger. Risiko for at effekten af hypnotica Risiko for at kodeins sederende effekt forlænges. Risiko for udvikling af agitation og temperaturstigning. Risiko for udvikling af bivirkninger herunder kramper, hypertension og hyperpyreksi. Risiko for udvikling af svær hypertension. Produkter indeholdende perikon bør undgås i mindst 2 uger efter seponering af isocarboxazid. Virkningen af sympatometika forstærkes og forlænges. Se ovenfor under Toksisk virkningsmekanisme. Side 11 ud af 12

12 LR_maohæmmere_rev.doc Bilag 4 Interaktioner med Selegilin Lægemiddel Klinisk betydning Årsag/Mekanisme/Forholdsregler Alkohol Risiko for at effekten af alkohol Antidepressiva (inkl.. SSRI, NSRI, TCA, og andre MAOIs) Risiko for serotonergt Selegilins virkning potenseres af de øvrige antidepressiva. * Antihistaminer Risiko for at den sederende effekt af antihistaminer Antikolinergica (herunder anti Risiko for antikolinerge bivirkninger. Isocarboxazid forstærker virkningen Parkisonmidler og antihistaminer) af lægemidler med antikolignerg virkning. Barbiturater Risiko for at effekten af barbiturater Selegilin hæmmer metaboliseringen af barbiturater. Hypnotica Risiko for at effekten af hypnotica Kodein Risiko for at kodeins sederende Perikon Petidin Thyramin (findes i føde og drikkevarer bl.a. ost, rødvin, marineret sild og vindruer) effekt forlænges. Risiko for udvikling af agitation og temperaturstigning. Risiko for udvikling af svær hypertension. Produkter indeholdende perikon bør undgås i mindst 2 uger efter seponering af isocarboxazid. Se ovenfor under Toksisk virkningsmekanisme. * Risikoen for udvikling af serotonergt syndrom synes størst, hvis man starter behandlingen med en MAOIs og derefter supplerer med eller skifter til et andet antidepressiva. De nævnte midler bør seponeres 2 uger (fluoxetin dog 5 uger) før påbegyndelse af behandling med MAOIs. Ligeledes anbefales et interval på mindst 2 uger efter seponering af isocarboxacidog påbegyndelse af behandling med de pågældende midler, ligesom der anbefales at pauserer med isocarboxizid 2 uger før elektiv kirurgi ( risiko for interaktion mellem isocarboxazid og flere anæstesimidler). Ved seponering af moclobemid kan behandling med midlerne indledes efter et døgn. *** Fentanyl kan benyttes uden problemer. Side 12 ud af 12