Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
|
|
- Magdalene Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
2 Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den underlæggende patofysiologi forskellig det biologiske grundlag for PSD er vigtig Depression er ikke det samme som depressionssymptomer Patologisk gråd er ikke depression, men associeret til depression man bør skælne mellem disse begge vigtige og hyppigt forekommende efter stroke
3 Fakta Post stroke depression (PSD) - Forekomst 31% 1 Pathologisk gråd (PC) - Forekomst 19% i det første år (overlapper med PSD) 2 SSRIs er førstevalgsbehandling Kan forbedre rehabiliteringen og har muligvis beskyttende virkning mod ny vaskulær sygdom 3,4 Kun 13% opfylder behandlingskriterier (DSM IV/V) 1 1 Hackett, Int J Stroke 2014, 2 Andersen, European J Neurol, 1995, 3 Chollet, Lancet Neurol, 2011, 4 Mortensen,Stroke, 2013
4 SSRI efter stroke I RM perioden (5070 forløb) Median hospitals indlæggelse 9 dage Under indlæggelsen fik 955 (18.8%) SSRI pga klinisk depression eller patologisk gråd Median start på behandling 5 dage Den kumulerede incidens af SSRI beh. i de 6 første måneder var 35.2% De fleste (87%) startede behandling indenfor 3 mdr
5 Faktorer af betydning for antidepressiv behandling (SSRI) Patient er behandlet under indlæggelsen Patients behandlet i løbet af 6 mdr opfølgning Total N=5070 (%) Kvinder 2,231 (44.0) Alder 65 år 3,446 (67.97) Stor stroke Hypertension 2,931 (57.8) Ujusteret OR (95% CI) Justeret*OR (95% CI) Ujusteret OR (95% CI) 0.96 ( ) 0.93 ( ) 1.09 ( ) 1.02 ( ) 0.96 ( ) 0.92 ( ) 784 (15.5) 3.06 ( ) 3.73 ( ) 2.53 ( ) 1.20 ( ) 1.23 ( ) 1.15 ( ) Justeret* OR (95% CI) 1.16 ( ) 0.88 ( ) 2.89 ( ) 1.17 ( ) * Justeret for: DM, atrie flimmer, demens, AMI, civilstatus, bolig, uddannelse, indkomst, arbejde, BMI, Alkohol forbrug, rygning, anden medicin, kvaliteten af behandling (DAP).
6 Er behandling er fordel? Ph D studerende Janne Mortensen; Cerebrovasc Dis 2015; in press
7 Omsat til klinik 3 x så høj risiko for SSRI behandling blandt patienter med størst handicap En enklet stor læsion fx. A. cerebri media infarkt Mange små lakunære infarkter populært kaldet småkarssyge Strategiske infarkter
8 Akut MR A. Cerebri media infarkt
9 Lakunært syndrom Akut CT skanning: Blødning I venstre thalamus (rød pil) Kronisk iskæmi subkortikalt Lakunære infarkter I basal ganglieområdet (hvide pile)
10 Strategisk infarkt MR af cerebrum: Akut infarkt I bagerste del af venstre a. cerebri media Klinik: Symptomer forbigående hø hemianopsi (synfeldttab) Læseproblemer Svært ved at navngive objekter Svært ved at huske (samtaler)
11 Ca. 40 % udvikler post stroke depression inden for det første år Andersen G, Disputats 1998
12 Tristhed, træthed, søvnbesvær, appetitforstyrrelser Apopleksifølger? Depression? Naturlig krisereaktion Patologisk depressiv forstemning Symptomer fra hjerneskade Symptomer på neuropsykiatrisk sygdom
13 Hvordan stiller vi diagnosen? Overdiagnostisering? Underdiagnostisering? Symptomer brugt i depressionsdiagnostikken kan forekomme hos stroke patienter uafhængigt af depression Pga. visse neuropsykologiske symptomer kan nogle patienter benægte symptomer på depression
14 Neuropsykologiske forstyrrelser efter stroke Primært i højre side: Neglect -Manglende orientering mod stimuli fra den modsatte side af skaden Anosognosi -Manglende sygdomserkendelse Aprosodi Tab af følelser i sproget Primært i venstre side: Afasi Forstyrrelser i sproget forårsaget af skade i specialiserede områder i hjernen Apraksi Forstyrrelser i formålsrettede bevægelser Mere end halvdelen af alle akutte apopleksipatienter har neuropsykologiske forstyrrelser
15 Definition Vegetative, cognitive og psykologiske symptomer tæller alle med på lige fod (Federoff 1991, Spalletta, 2005) DSM-IV, ICD-10 (F06.3/F32) Diagnosen i den akutte fase stilles formentlig sjældent på baggrund af en formel psykiatrisk vurdering eller rating (ugeskr læger, april 2007)
16 Diagnosen: Stroke og depression F06.32: Organisk depressiv sindslidelse Skal opfylde apopleksidiagnosen Formodet sammenhæng med apopleksiepisoden Fravær af alternative årsager Skal opfylde de diagnostiske kriterier for depressiv sindslidelse (F32-39) Må ikke skyldes demens eller delirium
17 Depressiv enkeltepisode ICD10 - diagnosen (F32) A: alle 3 kriterier varighed > 2 uger ingen tidl. mani ej organisk ætiologi B: 2-3 skal være pos. Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Nedsat energi/træthed C: 2-5 symptomer nedsat selvtillid selvbebrejdelser tanker død/selvmord koncentrationsbesvær agitation/hæmning søvnforstyrrelser appetit/vægtændring
18 Risikofaktorer for PSD Tidligere depression Svært handicap (læsionens størrelse?) Tidligere apopleksi Kvinder Belastende livsbegivenheder før apopleksi Patologisk gråd (Andersen 1994, DESTRO 2005, Carota 2005) Årsagen til PSD er en blanding af genetiske, biologiske og psykosociale faktorer Lokalisationen af læsionen ikke vist (Carson, 2000, Lancet)
19 Forløb og prognose 80% udvikler depression inden for 3 måneder (DESTRO 2005, Andersen 1995) Ca. halvdelen af PSD er kroniske formentligt livslangt 15 års follow-up undersøgelse viser høj risiko for recidiv også på lang sigt (Ayerbe, 2013) Øget sårbarhed over for alle typer af belastninger
20 Patologisk gråd en differential diagnose Emotionalisme/Grådlabilitet/Pseudobulbær affekt Pludselige og ukontrollerbare anfald af gråd, der kommer ude af sammenhæng med ens følelser Disinhibering af grådrefleksen Ubalance i det serotonerge system (med flere)
21 Tab af emotionel kontrol: Patologisk gråd (latter) Manglende hæmning af gråd/grine refleksen Er udtryk for en manglende motorisk kontrol af en emotion Skyldes ofte en læsion i hjernestammen eller i de centrale strukturer i hjernen Læsionen rammer de serotinerge (noradrenerge) kærner eller ascenderende baner herfra. Kan effektivt behandles med medicin af typen SSRI (lykkepiller) Behandlingen er en substitution - tænd/sluk Effekten er umiddelbar og næsten 100% har glæde af den Effekten holder sig
22 Det serotonerge system i hjernen er udbredt! Berger, 2009
23 SSRI
24 Andre effekter af serotonin Produceres I tarmen 90% I hjernen 10% (raphe nuclei) Modulerer Tarmmotilitet, hjerterytme, respiration, endokrine funktioner, smerteperception Søvn, appetit, humør, kognition, motorik Modulerer praktisk taget alle adfærdsmæssige processer Transporteres i trombocytterne og frigives ved karskade Trombocytaggregation Vasokontriktion
25 Kan SSRI beskytte efter stroke? Ny blodprop Total (%) (n=11 666) U-justeret HR (95% CI) Justeret HR * (95% CI) Myokardie infarkt 337 (2.9) 0.67 ( ) 0.65 ( ) Nyt iskæmisk stroke 940 (8.1) 0.86 ( ) 0.87 ( ) AMI /nyt iskæmisk stroke 1239 (10.6) 0.78 ( ) 0.77 ( ) *Justetet for samtidig brug af andre antidepressiva, pladehæmmere, orale antikoagulantia, blodtrykssænkende medicin og statiner. Ref: Mortensen J, Stroke, 2013
26 Er der risiko? blødning Total (%) (n=11 666) U-justeret HR (95% CI) Justeret HR* (95% CI) Større Blødning 2357 (20.2) 1.34 ( ) 1.33 ( ) - Intracranial blødning - Anden større blødning 167 (1.4) 1.45 ( ) 1.14 ( ) 2190 (18.8) 1.32 ( ) 1.32 ( ) *Justetet for samtidig brug af andre antidepressiva, pladehæmmere, orale antikoagulantia, blodtrykssænkende medicin og statiner. Ingen effekt på dødeligheden Ref: Mortensen J, Stroke, 2013
27 Referenceprogram, Apopleksi, 2013 Der er ikke klinisk praksis for at behandle udsatte patientgrupper med forebyggende antidepressiv medicin, og evidensen for en standard behandling med AD blandt apopleksipatienter er endnu ikke tilstrækkelig Antidepressiv behandling af deprimerede apopleksipatienter medfører en signifikant reduktion af depressionssymptomer overfor placebo SSRI-behandling anbefales som førstevalg Ved patologisk gråd efter apopleksi bør der tilbydes SSRI-behandling, som er effektiv selv i en beskeden dosis, inden for få dage
28 Referenceprogram, Apopleksi, 2013 Det optimale tidspunkt for start af antidepressiv behandling efter apopleksi er ikke belyst i RCT Det anbefales generelt at behandlingen fortsættes i 6 måneder Der er ikke entydig dokumentation for, at antidepressiv medicinsk behandling bedrer den neurologiske funktion
29 Konklusioner PSD er hyppig og alvorlig - identifikation og behandling er vigtig SSRI er førstevalg i behandlingen og har muligvis andre gavnlige effekter ud over den antidepressive Identifikation og behandling af vaskulære risikofaktorer bør være i fokus hos debut af depression hos ældre TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!
Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereUdvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mere14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge
14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereSenkomplikationer efter apopleksi
Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereKognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling
Kognitive forandringer ved vaskulær demens Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Oversigt over emner Forskellige typer af Vaskulær demens A VD som følge af apopleksi
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereDepression efter hjerneskade - et særligt problemfelt i neuropsykologisk praksis
Depression efter hjerneskade - et særligt problemfelt i neuropsykologisk praksis Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...1 2.0 Diagnostiske kriterier for depression...1 3.0 Depression efter hjerneskade som
Læs mereTIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital
TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereDepression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup
Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereFakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs merePatient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS
Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereBipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup
Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereHabenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning
Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral
Læs mereForskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning
Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereInformation til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse
Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereNeuropædiater protokol Udgave 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mere