Betydningen af rekreativ musikterapi for. sociale kompetencer belyst ud fra teorier. om kognitive vurderinger, coping og.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af rekreativ musikterapi for. sociale kompetencer belyst ud fra teorier. om kognitive vurderinger, coping og."

Transkript

1 Betydningen af rekreativ musikterapi for sociale kompetencer belyst ud fra teorier om kognitive vurderinger, coping og neuropsykologi Rapportens samlede antal tegn (med mellemrum & fodnoter): Svarende til antal normalsider: 20 Studienummer: Jens Anderson 5. semester musikterapi BA Musikterapiteori- og forskning II Aalborg Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE KVALITATIV FORSKNING FÆNOMENOLOGI IPA HERMENEUTIK FORDELE OG ULEMPER VED KVALITATIV FORSKNING DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW ETISKE OVERVEJELSER VALIDITET OG RELIABILITET TEORI LAZARUS TEORI OM KOGNITIV VURDERING OG COPINGSTRATEGIER Basale former for kognitive vurderinger Primær vurdering Sekundær vurdering Revurdering Coping Emotionsfokuseret coping Problemfokuseret coping ARBEJDSOMRÅDER IFØLGE BRUSCIA Rekreativ musikterapi Økologisk musikterapi NEUROPSYKOLOGI: HJERNENS BUDBRINGERE Serotonin Dopamin Opioider Oxytocin Cortisol ANALYSE INTERVIEW AFDÆKKEDE TEMAER... 15

3 4.2.1 Humør Angst Social deltagelsesevne OPSAMLING PÅ ANALYSE DISKUSSION DISKUSSION AF EMPIRIENS KVALITET HERMENEUTIK DISKUSSION AF FORFORSTÅELSE à NY FORSTÅELSE DISKUSSION AF METODE DISKUSSION AF TEORIER KONKLUSION LÆRINGSPORTEFØLJE REFERENCELISTE BILAG...

4 1 Indledning Børn og voksne med betydelige og varige psykiske funktionsnedsættelser står over for mange forskellige problemstillinger i hverdagen. Problemstillingerne spænder vidt, og er forskellige fra person til person. For nogle af disse personer er det især manglende sociale færdigheder, som er et stort problem. Dette kan blandt andet (bl.a.) skyldes manglende evne til tur-tagning, til at indgå i et socialt fællesskab og underudviklede sproglige færdigheder, kognitive såvel som motoriske. Musikterapi er en gavnlig metode til at komme i kontakt med disse individer, og det kan eksempelvis hjælpe til med at styrke sociale færdigheder og sprog (Holck, 2002; Irgens-Møller, 2004; Gooding, 2011). Jeg har i et år spillet med Hans, som er en mand i 50 erne med en medfødt hjerneskade, og som bor i et beskyttet boligselskab. I løbet af denne periode er vi gået fra at spille sammen i hans lejlighed til at have gennemført koncerter for både beboere og pårørende inden for boligselskabets fire væg, samt gennemført koncerter på det beskyttede værksted i byen. Fokus for arbejdet har kun været at give Hans en rekreativ aktivitet, så han kunne få noget at give sig til. Det er imidlertid min opfattelse, at vores sammenspil har haft indflydelse på Hans på mange andre områder. Dette indebærer bl.a. hans evne til at deltage i sociale arrangementer. Ud fra korte samtaler med og kommentarer fra personalet på Hans bosted, har jeg fået den opfattelse, at Hans normalt ikke deltager i sociale arrangementer, og at han er socialt dårligt fungerende. Jeg finder det derfor interessant, at vi har kunnet gennemføre flere koncerter, og at Hans efterfølgende har deltaget i de arrangementer, vi har spillet til. I et forsøg på at validere disse oplevelser vil jeg foretage interviews med to ansatte på Hans institution ud fra følgende problemformulering og behandle den indsamlede empiri efter følgende underspørgsmål: 1.1 Problemformulering Hvorvidt oplever personalet på Hans institution en udvikling i forhold til Hans deltagelsesevne ved sociale arrangementer efter ét års ugentlig deltagelse i rekreativ musikterapi? o Hvordan kan denne eventuelle udvikling forklares teoretisk ud fra et neuropsykologisk perspektiv og Lazarus teori om coping. 1

5 Ordet deltagelsesevne skal ses som værende en beskrivelse af Hans evne til at deltage socialt på flere forskellige måder. Dette inkluderer fysisk tilstedeværelse, at kunne starte og/eller respondere på samtale, samt at kunne følge et givent arrangements spilleregler. Rekreativ musikterapi uddybes nærmere i afsnit Rekreativ musikterapi. Lazarus teori om coping vil blive belyst i afsnit 3.1 Lazarus teori om kognitive vurderinger og copingstrategier. I afsnit 3.3 Neuropsykologi: Hjernens budbringere vil relevant neuropsykologisk teori blive præsenteret. Af pladsmæssige årsager undlader jeg i dette afsnit at forklare det autonome nervesystem, som ville være relevant at kende til i forbindelse med afsnittet. Det må derfor antages, at læseren allerede har en basal forståelse for systemets funktion i forhold til affektregulering. Jeg vil begynde med at præsentere de metoder, jeg har valgt at anvende i projektet i nedenstående afsnit. 2 Metode 2.1 Kvalitativ forskning Kvalitativ forskning kan ses som en modsætning til kvantitativ forskning. Når der forskes kvantitativt, så undersøges der typisk hvor meget der er af noget eller, hvor mange gange noget sker. Kvalitativ forskning beskæftiger sig derimod med at beskrive, fortolke og forstå kvaliteten af menneskelige erfaringer. Dermed søges der at opnå en forståelse af mennesket set indefra i stedet for udefra og ud fra et statistisk resultat (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 17). 2.2 Fænomenologi Den fænomenologiske tilgang stammer primært fra Edmund Husserls ( ) lære om, at erkendelse opstår gennem teorifri bevidsthedsakter, hvor bevidstheden rettes mod en genstand, som den er (Christensen, 2011, p. 28). Dette er med til at udvide et forskningsområde således, at forskeren ikke kun kan finde, hvad denne søger efter (ibid.). Ligeledes ophæves opdelingen mellem menneske og verden, hvilket gør det muligt at undersøge, hvordan menneskets bevidsthed præsenteres for 2

6 forskellige fænomener (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 187). I fænomenologien lægges der særligt vægt på at beskrive individets livsverden fordoms- og fortolkningsfrit. Der stræbes efter, at den forforståelse om verden som andre videnskabsretninger går ud fra bliver fjernet, så det er den rene bevidsthed der studeres. Dette kaldes for fænomenologisk reduktion eller epoché. Denne reduktion kan forstås som, at commonsense og videnskabelig forforståelse for fænomener bliver sat i parentes, så der dermed kan opnås en fordomsfri beskrivelse af fænomenerne (ibid., pp ). 2.3 IPA En udbredt indvending mod fænomenologien er, at dens rene beskrivende tilgang ikke kan opretholdes, idet mennesker ikke kan undgå at fortolke den verden, de oplever. Derfor vælger nogle forskere at indtage en mellemposition ved at arbejde ud fra et fortolkende-fænomenologisk perspektiv som IPA (Interpretative Phenomenological Analysis) (ibid., p. 204). Denne metode vil jeg også selv anvende i dette projekt. I IPA fokuseres der på det enkelte individs oplevelse og den mening, der opstår i oplevelsen. Forskere går ikke ind i forskningsprocessen med en direkte forudbestemt hypotese, men har et generelt spørgsmål, som de ønsker at udforske (Langdridge, 2007, p. 107). Selvom jeg går ind i dataindsamlingen med en forforståelse for, at der sket noget med Hans evner og lyst til at indgå i sociale situationer, og at dette kan være i strid med ovennævnte, ser jeg stadig IPA som værende den mest anvendelige metode til behandling af data i dette projekt. Ved dataindsamling i IPA anvendes ofte semistrukturerede interviews af et begrænset antal deltagere. Formålet med IPA er at indsamle detaljeret information om en bestemt gruppes oplevelse af og mening om et bestemt fænomen frem for at undersøge generelle tendenser inden for en bestemt befolkningsgruppe (ibid., p. 110). Helt specifikt for dette projekt er det således informanternes oplevelse af en udvikling af Hans deltagelsesevne ved sociale arrangementer. Den mest anvendte fremgangsmåde til bearbejdning af den indsamlede empiri i IPA er en tematisk analyse (ibid.). Her gennemgås de udarbejdede transskriptioner grundigt for at klarlægge generelle hovedtemaer og eventuelle undertemaer. I analysen præsenteres disse temaer med dækkende citater, der gør det muligt for 3

7 læseren at se forbindelsen mellem empiri og analyse. Heri knyttes temaernes betydning ligeledes til udvalgte psykologiske teorier, der muliggør en fortolkning af den samlede tekst ud fra forskellige psykologiske perspektiver (Langdridge, 2007, p. 112). 2.4 Hermeneutik Hvor IPA er relevant i forbindelse med projektets analysedel, så er hermeneutikken relevant for projektets oprindelse samt resultaterne heraf. I Hermeneutikken henvises der til, at enhver forståelse tager udgangspunkt i en forforståelse (Christensen, 2011, p. 144). I dette projekt består min forforståelse af de oplevelser som jeg har haft i forbindelse med mit arbejde med Hans. Denne forforståelse er medvirkende til, at jeg har valgt tidligere nævnt fokuspunkt og problemformulering, og i slutningen af projektet er det interessant at se, hvorvidt denne forforståelse har ændret sig. 2.5 Fordele og ulemper ved kvalitativ forskning Der findes en række generelle indvendinger mod kvaliteten og gyldigheden af kvalitativ forskning. Kritikere sætter først og fremmest spørgsmålstegn ved den kvalitative metodes videnskabelighed, idet den kan anfægtes for blot at afspejle commonsense. Ligeledes argumenteres der for, at den kvalitative metode er subjektiv, idet interviewresultater fortolkes individuelt, hvilket yderligere problematiseres af at den kvalitative metode er eksplorativ og dermed ikke tester hypoteser. I kraft af at det kvalitative interview er personafhængigt, genererer ensidige resultater, og at disse resultater ikke kan generaliseres, skabes der, ifølge kritikere, en potentiel upålidelighed. Alt dette kan indikere, at den kvalitative metode er upålidelig, ugyldig og uvidenskabelig (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Dog kan netop disse standardindvendinger anskues fra et modsat perspektiv og i denne sammenhæng repræsentere styrkerne ved den kvalitative forskning (ibid., p. 194). Det vil jeg uddybe yderligere i nedenstående afsnit. 2.6 Det kvalitative forskningsinterview Den mest anvendte forskningsmetode inden for den kvalitative metode er, ifølge Tanggaard & Brinkmann (2010, p. 30), det kvalitative forskningsinterview. Interviewet giver muligheden for et livsverdensfokus, idet det giver forskeren en 4

8 privilegeret adgang til individers oplevelser i deres livsverden. I dette projekt arbejder jeg med en fænomenologisk tilgang til interviewet, og i det fænomenologiske interview fokuseres der på at belyse, hvordan bestemte fænomener opleves fra et førstepersonsperspektiv (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 31). Jeg arbejder i dette projekt semistruktureret med mine interviews. I det semistrukturerede interview er der på forhånd fastlagte forskningsspørgsmål, der er styrende for de planlagte interviewspørgsmål, men i kraft af interviewets semistrukturerede karakter, lægges der op til, at der er plads til at afvige fra de strukturerede spørgsmål for at åbne op for en kreativ og flydende samtale, hvor informanten får frihed til selv at byde ind (ibid., p. 38). De på forhånd fastlagte forskningsspørgsmål kan findes under bilag 2. I forbindelse med en interviewundersøgelse kan der opstå forskellige etiske forpligtigelser vedrørende informanternes anonymitet og velbefindende (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 86). Af denne årsag har jeg foretaget nogle etiske overvejelser i forbindelse med udførelsen af selve interviewene, hvilke beskrives i det følgende afsnit 2.7 Etiske overvejelser. 2.7 Etiske overvejelser For at kunne udføre et etisk korrekt interview er det vigtigt at opnå informeret samtykke, som indeholder de formelle etiske regler og informantens rettigheder i forbindelse med interviewet (ibid., p. 90). Inden jeg påbegyndte interviewet, blev informanten informeret om interviewets hovedformål, det blev fastslået, at deltagelsen var frivillig og endvidere fik informanten oplyst sin ret til at trække sig fra interviewet, hvis dette på noget tidspunkt ønskedes. Derefter blev der skrevet under på informeret samtykke (se bilag 1). Yderligere er det nødvendigt, at et interview er fortroligt, og af denne årsag er alle identificerbare data, såsom navne, adresser og byer, sløret, for at sikre informantens anonymitet samtidig med, at der tages hensyn til informantens privatliv (ibid., p. 91). Ligeledes er det også vigtigt at anonymisere Hans, og derfor fremgår hans rigtige navn og bopæl heller ikke nogen steder. Under interviewet har informanten og jeg benyttet os af Hans rigtige navn, men dette er ændret i transskriptionen. 5

9 2.8 Validitet og reliabilitet Begreberne validitet og reliabilitet bruges til at vurdere en undersøgelses kvalitet. Reliabiliteten af en undersøgelse drejer sig om, hvorvidt resultaterne af denne kan reproduceres af andre. I forbindelse med det kvalitative interview tænkes der specifikt på, om interviewpersoner vil svare anderledes, hvis de blev interviewet af andre (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 271). Validitet kan sidestilles med ordet gyldighed. Der refereres dermed til om en undersøgelses resultater afspejler det, som den skulle undersøge (ibid., p. 272). For at sikre dette, er bl.a. muligt at anvende member checking (Wheeler, 2005, p.445). Når metoden til indsamling af data er et forskningsinterview, så foregår member ckecking eksempelvis ved, at transskriptionen udleveres til den interviewede, og denne tjekker så, om det transskriberede afspejler interviewpersonens udlæg. (ibid., p.361). Da jeg spurgte mine informanter, om de havde lyst til at foretage et sådan member check, svarede de, at ikke havde et behov for det, og at de sikkert ikke ville kunne huske præcist, hvad de havde sagt. For at validere min empiri foretog jeg derfor member checks løbende i interviewet. Dette gjorde jeg ved at stille mine informanter opsamlende spørgsmål for at sikre, at jeg havde forstået deres udsagn. Jeg vil nu gå videre til næste afsnit som omhandler teori om kognitive vurdering og coping, neuropsykologi, samt Bruscias definitioner af de musikterapeutiske områder jeg mener, at jeg har arbejdet inde for i forbindelse med Hans. 3 Teori 3.1 Lazarus teori om kognitiv vurdering og copingstrategier Den amerikanske professor i psykologi Richard Lazarus er særligt kendt og anerkendt for sin teori om kognitive vurderinger og coping, der i 1966 blev publiceret i hans værk Psychological Stress and the Coping Process. Lazarus tilkendegiver, at han lægger hovedvægt på individets egen vurdering. Ud fra hans menneskesyn opfatter og responderer individer på livets realiteter på en hensigtsmæssig måde, da de ellers ikke ville være i stand til at trives og overleve 6

10 (Lazarus, 2006, p. 17). Yderligere mener han, at individets perception er påvirket af personlige mål og værdier. Ifølge Lazarus er betydninger og værdier det centrale i menneskers liv og er samtidig et udtryk for selve kernen i stress, emotioner og tilpasning (ibid., p. 18) Basale former for kognitive vurderinger Lazarus definerer en kognitiv vurdering som en proces, hvor en situation og dens forskellige facetter kategoriseres med respekt for dens betydning for velbefindende Samtidig sker der en form for evaluering, der har fokus på mening og betydning, og som finder sted uafbrudt gennem individets vågne liv (Lazarus & Folkman, 1984, p. 31). Vurderinger kan, ifølge Lazarus, både være bevidste og ubevidste (Lazarus, 2006, p. 106). Ubevidste vurderinger er intuitive og automatiske. Der skelnes skarpt mellem den ubevidsthed, som psykoanalysen fremhæver, hvilket Lazarus betegner som det dynamisk ubevidste, og den ubevidsthed han kalder det kognitivt ubevidste (ibid., p. 107). Dynamisk ubevidsthed er et resultat af individets jegforsvarsprocesser, hvorimod kognitiv ubevidsthed er et resultat af uopmærksomhed. Den vigtigste forskel består i, at det kognitivt ubevidste relativt let kan gøres bevidst ved at rette opmærksomheden på det pågældende i modsætning til det dynamisk ubevidste, der er langt vanskeligere at bevidstgøre (ibid., pp ). Lazarus skelner mellem primær og sekundær vurdering, hvilket uddybes nedenfor Primær vurdering Når et individ foretager en primær vurdering bliver den pågældende hændelse vurderet i forhold til, om denne er relevant i henhold til individets værdier, mål, tro og pågældende situation (Lazarus, 1999, p. 75). Inden for primær vurdering er der, ifølge Lazarus, tre forskellige måder, hvorpå stimuli vurderes. Stimuli kan således vurderes som hhv. irrelevante, gunstige eller stressfulde. Ved en irrelevant primær vurdering er der ingen værdier, behov eller engagement, der bliver truet, og der er dermed intet, der kan tabes eller vindes i situationen. Ved en gunstig primær vurdering opfattes situationen som positiv i kraft af, at individets velbefindende eller forventninger bevares eller fremmes. Sådanne vurderinger er karakteriseret ved positive emotioner som eksempelvis glæde, forhåbningsfuldhed og optimisme. Fuldstændig gunstige vurderinger uden ængstelse 7

11 er sjældne. Hos nogle individer, vil der altid være en opfattelse af, at der er mulighed for, at det, individet ønsker, mislykkes. En gunstig vurdering kan således også fremkalde skyld og angst, hvilket viser, at vurderinger kan være komplekse og afhænge af personlige faktorer og situationens kontekst (Lazarus & Folkman, 1984, p. 32). Når stimuli vurderes som stressfulde, skelnes der mellem episoder som har fundet sted, og fremtidige situationer (Lazarus, 2006, p. 99). Omhandler vurderingen noget, der allerede har fundet sted, vurderes det som skadende eller som et tab for individet. Eksempler på dette kan være erkendelse af skade i forhold til selvværd eller social anseelse. Omhandler en stressfuld vurdering noget, der forventes at ske, vil situationen ofte blive vurderet som en trussel for individet (Lazarus, 1999, p. 76). Dog kan skader eller tab, der har fundet sted, også blive vurderet som trusler, fordi ethvert tab kan have negative konsekvenser for individets fremtid (Lazarus & Folkman, 1984, pp ). Er en situation blevet vurderet som en trussel, fokuseres der på potentiel skade og tab, og individets emotionelle oplevelse er karakteriseret ved negative emotioner som eksempelvis angst, vrede, bekymring og ængstelse (ibid., p. 33). Stressfulde stimuli kan også blive vurderet som udfordrende (Lazarus, 1999, p. 76). Hovedforskellen på trussel og udfordring er, at der ved en udfordring er fokus på den potentielle gevinst eller vækst, der kan ligge i situationen (Lazarus & Folkman, 1984, p. 33). Emotionelt vil en situation der vurderes som udfordrende, være karakteriseret ved behagelige følelser som fx ivrighed, spænding og munterhed (Lazarus, 1999, p. 76). Følelsen af at være i kontrol er afgørende for om en situation vurderes som en udfordring frem for en trussel. Eksempler herpå kan være at rumme stress eller smerte uden at blive psykisk nedbrudt (Lazarus & Folkman, 1984, p. 36). Lazarus understreger, at trussels-vurdering og udfordrings-vurdering ikke skal ses i et simpelt kontinuum. De kan forekomme samtidig, og relationen mellem dem kan skifte, efterhånden som situationen udvikler sig enten på grund af kognitive copingbestræbelser eller gennem ændringer i omgivelserne, der forandrer det forstyrrede person-omgivelses-forhold til det bedre. Når et individ vurderer en situation som værende truende eller udfordrende, vil den efterfølgende reaktion være forsøg på at 8

12 gøre noget for at håndtere situationen (Lazarus & Folkman, 1984, pp ). Denne håndtering uddybes i afsnit Sekundær vurdering Sekundær vurdering er en kompleks, intellektuel evaluering af, hvad der bør og kan gøres ved den primære vurdering (Lazarus, 1999, p. 77). Udfaldet afhænger af, hvilke muligheder individet synes at have, og hvad individet oplever at have på spil. Individet vil vurdere, hvilke copingmuligheder der er tilgængelige, hvad sandsynligheden er for, at den valgte copingstrategi vil forbedre situationen, og hvilke konsekvenser den valgte strategi måtte have for eksterne og/eller interne krav, der måtte forekomme samtidig. Sekundær vurdering, der resulterer i valg af copingstrategier, og primær vurdering af, hvad der er på spil for individet, interagerer med hinanden ved at skabe graden af stress og styrken af den emotionelle reaktion (Lazarus & Folkman, 1984, p. 35) Revurdering Revurdering er en ændret vurdering på baggrund af ny information fra omverdenen og er således en vurdering, der følger og modificerer en tidligere vurdering i samme situation. En revurdering kan modvirke eller nære presset på individet (ibid., p. 38) Coping Coping defineres af Lazarus som kontinuerligt skiftende kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser på at klare specifikke ydre og/eller indre krav, der af det enkelte individ opfattes som meget belastende eller som noget, der overstiger hans/hendes ressourcer (Lazarus & Folkman, 1984, p. 141). Coping skal ikke forveksles med resultat, forstået på den måde, at coping ikke nødvendigvis betyder, at individet formår at beherske en stresssituation (Lazarus, 1999, p. 51). Derimod handler coping om den indsats, individet yder for at håndtere psykologisk stress (ibid., p. 111). Dette inkluderer alt, hvad individet tænker og gør, uanset om det har en indvirkning på individets velbefindende eller ej (Lazarus & Folkman, 1984, p. 142). Coping er procesorienteret i kraft af, at copingstrategier er nødsaget til at være fleksible i forhold til forandrede relationelle livsbetingelser (Lazarus, 2006, p. 130). Ifølge Lazarus involverer coping en emotionel proces fra start til slut og er således et 9

13 essentielt aspekt af emotionelle processer og det emotionelle liv (Lazarus, 1999, p. 101). Coping er altså en cirkulær proces, der er i konstant udvikling og forandring, og som består af et kontinuerligt skiftende mønster af kognitive vurderinger og revurderinger samt emotionelle processer (Lazarus & Folkman, 1984, pp ). Der er oftest stor individuel forskel på, hvordan forskellige personer vurderer stress og coper med dette. Dette hænger bl.a. sammen med personens livshistorie (ibid., p. 146). Lazarus har et kognitivt-fænomenologisk syn på problemer, der påpeger, at betydningen af kampen for velbefindende vurderes forskelligt i forskellige stadier og kræver forskellige typer af coping (ibid., p. 147). Coping kan inddeles i to forskellige kategorier; henholdsvis (hhv.) emotionsfokuseret og problemfokuseret coping, hvilke beskrives i det følgende Emotionsfokuseret coping Formålet med emotionsfokuserede copingstrategier er at minimere ubehagelige emotioner ved at regulere den emotionelle reaktion på problemet. Ved emotionsfokuseret coping er det ikke den objektive situation, der ændres, men derimod fortolkningen af og de kognitioner der er forbundet med den objektive situation. Dette kan bl.a. ske ved, at individet undgår den stressfyldte situation eller information, ved bagatellisering, distancerer sig ved hjælp af humor eller ironi eller via selektiv opmærksomhed. Yderligere kan individet foretage positive sammenligninger, og derudover er det også muligt for individet at tillægge negative oplevelser positive værdier (ibid., pp ). De fire først beskrevne copingstrategier er forsvarsprægede forstået på den måde, at de kan forvrænge virkeligheden for, at individet kan passe på sig selv. De to sidst beskrevne strategier kan i stedet ses som realistiske fortolkninger af virkeligheden, da individet forholder sig til den. I den emotionsfokuserede coping vil der i princippet altid være risiko for et potentielt selvbedrag, dog overvejende ved de fire først beskrevne strategier, idet individet bruger disse strategier til at bevare håb og optimisme, til at benægte både fakta og betydninger, til at nægte at erkende det værst tænkelige og til at handle som om det, der sker, ikke betyder noget. Lazarus pointerer, at det kan være meget svært for individet at bedrage sig selv og samtidig være bevidst om det. Bevidstheden vil gøre 10

14 selvbedraget ineffektivt, og derfor kan selvbedrag i denne sammenhæng også ske udenfor den kognitive bevidsthed (Lazarus & Folkman, 1984, p. 151). Andre emotionsfokuserede copingstrategier kan indebære meditation, alkohol, søgen efter emotionel støtte og fysisk aktivitet. Ved disse strategier er det muligt for individet at fjerne opmærksomheden fra den stressfyldte situation (ibid.) Problemfokuseret coping Problemfokuserede copingstrategier er ofte styret mod problemløsning, der rummer en objektiv, analytisk proces. Disse strategier er primært fokuseret på livsforholdene ved eksempelvis at definere problemet, finde alternative løsninger, vurdere alternativerne i forhold til fordele og ulemper og vælge mellem disse for til sidst at handle (ibid.). Problemfokuserede copingstrategier kan også være indrestyrede. Individet vil her ændre sig selv ved at foretage en motivationel eller kognitiv forandring ved at ændre graden af stræben, reducere ego-involvering, eller udvikle nye adfærdsmønstre (ibid., p. 153) 3.2 Arbejdsområder ifølge Bruscia Bruscia giver i sin bog Defining music therapy (1998) definitioner på forskellige musikterapeutiske arbejdsområder, samt en gradbøjning af disse i fire niveauer. Disse niveauer er hhv. tillægs-, forstørret, intensivt og primært niveau. Med henblik på at definere det arbejde jeg har foretaget, vil jeg liste de områder op her, som jeg ud fra min forforståelse oplever som værende relevante. Senere vil jeg i diskussionen holde disse op i mod empirien Rekreativ musikterapi I rekreativ musikterapi fokuseres der bl.a. på, at klienten indgår i musikalske aktiviteter for underholdningens skyld, samt for at øge livskvaliteten. På det lave tillægsniveau er der ikke nødvendigvis noget terapeut klient forhold. På næste niveau, det forstørrede, er arbejdet med, at give klienten mulighed for selvopfyldelse via musik aktiviteter, intensiveret. Ifølge Bruscia er rekreativ musikterapi på det intensive niveau kun rettet mod børn. 11

15 For at rekreativ musikterapi kan kategoriseres som værende på det primære niveau, så kræves det, at klienten opnår betydelige ændringer i klientens livskvalitet, og at arbejdet berører emner fra andre musikterapeutiske områder (Bruscia, 1998, pp ) Økologisk musikterapi Økologisk musikterapi inkluderer alle former for musiske og musikterapeutiske tiltag, hvor fokus er at bedre forholdet både i og i mellem samfundsgrupper, samt bedring af fysiske omgivelser. Ligeledes er alle former for musikterapeutisk arbejde, som er rettet mod at skabe eller vedligeholde sociale fællesskab (ibid., p. 229). Praksis som hører under tillægs- og det forstørrede niveau, er alle rettet i mod større grupper. På det intensive niveau er arbejdet fokuseret på relationerne mellem få individer og deres miljø. Dette inkluderer eksempelvis familie musikterapi og community music therapy, hvor målet både er, at integrere klienten(-erne) i et samfund, og at gøre samfundet klar til integrationen (ibid., pp ). Økologisk praksis på det primære niveau kræver, at denne har ført til betydelige og varige forandringer i individet eller samfundet, og at arbejdet indeholder elementer fra andre musikterapeutiske områder (ibid., p. 238). 3.3 Neuropsykologi: Hjernens budbringere Al kommunikation i hjernen foregår i synapserne mellem neuronerne. Information krydser synapsekløften ved hjælp af neurotransmittere, peptider og hormoner (Hart, 2006, pp ). Neurotransmittere dannes i hjernestammen og frigives i neuronernes synapser. Peptider kan både fungere som hormoner og neurotransmittere. De har bl.a. den funktion, at de intensiverer neurotransmitternes effekt. Hormoner frigives bl.a. fra binyrerne, hypothalamus og hypofysen. De transporteres rundt i kroppen via blodbanerne (ibid., p. 161).. Jeg vil her redegøre for nogle af de peptider, transmittere og hormoner, som er relevante i forhold til denne opgave Serotonin Serotonin er et transmitterstof, som bl.a. har indflydelse på adfærd. For lave niveauer kan medføre aggressivitet og undersøgende adfærd, hvorimod passende mængder 12

16 hæmmer aggressiv adfærd og fremmer social adfærd. Dette skyldes bl.a., at der er mange serotoninreceptorer i hjernestrukturerne amygdala og orbitofrontal cortex. Serotonin er også vigtig i forhold til at føle sig forbundet med andre og at have en følelse af social tillid. Det har også en antidepressiv virkning. Eksempelvis fungerer lykkepiller ved, at hjernen frigiver mere serotonin til synapserne (Hart, 2006, pp ) Dopamin Dopamin er et transmitterstof, som har mange funktioner i cortex. Det er bl.a. vigtigt i forhold til positiv emotionalitet, belønningsadfærd og til at skabe et interessefyldt engagement med omverdenen (ibid., p. 168). Dopamin er hovedårsagen til at føle engagement og giver individet impulser til at være aktiv. Et lavt niveau vil eksempelvis resultere i sløvhed, tilbagetrækning og manglende motivation (ibid., pp ). Aktiviteter som kan få niveauet af dopamin i hjernen til at stige er bl.a. leg og glædesfyldte emotionelle arousaltilstande (ibid.) Opioider En af hjernens neuropeptider er opioiderne. De endogene opioider består af endorfiner og enkefaliner. Disse er forbundet med glæde, antiagressivitet, reduktion af stress og har en smertestillende effekt (ibid., p. 170) Hjernestrukturerne amygdala og orbitofrontal cortex har mange opioid receptorer. Opioider er derfor tæt forbundet med angstdæmpning og social adfærd. Opioidsystemet er aktivt i forbindelse med positive sociale interaktioner. Det er eksempelvis observeret at systemet er aktiveret hos dyr, når de leger sammen (ibid., pp ). Høje niveauer af opioider giver en følelse af sikkerhed og ved at aktivere dopaminsystemet, er de med til at tilskynde glædesfyldt social aktivitet. Opioider udskilles bl.a. ved indtagelsen af søde substanser, efter udførelsen af hårdt fysisk arbejde, og ved at spille og/eller lytte til sin yndlingsmusik (ibid., pp ) Oxytocin Oxytocin er et hormon som er forbundet med at fremme etableringen af venskaber og sociale præferencer mellem voksne. Hormonet er beroligende og antiaggressivt, og det sænker aktiviteten i det sympatiske nervesystem og aktiverer det parasympatiske nervesystem. Dette er med til at skabe glæde og selvberoligende adfærd (ibid., p. 13

17 173). Oxytocinsystemet er tæt forbundet med opioidsystemet. Udskillelsen af oxytocin fremmer opioidsystemets sensitivitet og de to substanser spiller sammen en vigtig rolle i forbindelse med social interaktion. Oxytocin udløser et behov for social tilknytning, og opioiderne giver ro og behagelige følelser, når individet er sammen med den, som denne har knyttet sig til (Hart, 2006, p. 174). Der er det desuden muligt, at et individ kan udløse oxytocin ved blot at tænke på en situation, som tidligere har udløst oxytocin (ibid.) Cortisol Ved akut stress vil der, udover transmitteren noradrenalin og hormonet adrenalin, udløses hormonet adrenocorticotrophic hormone (ACTH) og corticotropinreleasing factor (CRF), som egentlig er en neuropeptid, men som oftest betegnes som et hormon. De udløses hhv. fra hypofysen og hypothalamus. Når de to hormoner udløses i blodet, stimuleres binyrerne til at afgive hormonet cortisol (Hart, 2006, p. 176). Cortisol igangsætter ikke stressrespons, men forbereder organismen på den næste stressoplevelse og er med til at oprette homeostase efter stressoplevelsen (ibid., pp ). Dog har forhøjede cortisolniveauer over længere tid en neurotoksisk effekt, især på hippocampus som er den struktur med flest cortisolreceptorer. Hippocampus er bl.a. forbundet med hukommelse og særdeles korttidshukommelse. Der opstår derfor hukommelsesvanskeligheder i forbindelse med længerevarende stress (ibid.,p. 136; 178). Cortisol spiller en vigtig rolle i forhold til sociale kompetencer og i forbindelse med håndteringen af stressfyldte situationer. Følelsen af kontrol er også med til at formindske en given stressoplevelse, og dette er med til at bringe niveauet af cortisol ned. Socialt isolerede mennesker har som regel ikke gode metoder til indgå i sociale relationer, og derfor vil disse ofte have et forøget niveau af cortisol i forbindelse med social aktivitet (ibid., p. 179). Cortisolniveauet kan bl.a. bringes ned ved udskillelsen af opioider, da de dæmper udskillelsen af CRF (ibid., pp ). Med disse teorier om kognitive vurdering, coping og neuropsykologi præsenteret vil jeg nu gå videre til analysen, hvor disse vil blive anvendt udfra IPA metoden. Bruscias definitioner af arbejdsområder vil først blive inddraget i diskussionen i afsnit 5.2 i forbindelse med at diskutere min hermeneutiske udvikling. 14

18 4 Analyse 4.1 Interview Jeg foretog min interviews i et kontorlokale der var tilknyttet Hans institution, hvor vi ikke kunne blive overhørt eller forstyrret. Jeg gjorde det muligt for mine informanter selv at vælge, hvor de ville sidde, og hvor tæt de ville sidde. Interviewet blev optaget på en Roland Edirol mp3 optager og varede tilsammen 26min og 17sek og transskriptionen af disse fylder tegn (se bilag 3 & 4). 4.2 Afdækkede temaer Efter de to interviews blev transskriberet gennemlæste jeg dem og analyserede dem ud fra IPA metoden. Jeg fandt flere temaer i teksten. Af pladsmæssige årsager vil jeg kun præsentere tre temaer, og jeg vil kun gå i dybden med et af dem. Temaerne præsenteres med dækkende citater, og ud fra disse vil jeg koble relevant teori på Humør Hans humør er et tema, som har fyldt en del i mine interviews. Her følger et eksempel på dette. B47 han er bare anderledes de dage [hvor vi skal spille sammen] og man kan også godt bruge det, hvis han sådan er i lidt dårligt humør hvis man siger Jamen hvornår er det Jens kommer igen? Jamen det er da på søndag altså, det kan faktisk godt vende hans humør nogle gange Her giver informanten et eksempel, hvor påmindelsen om, hvornår vi skal spille igen, tilsyneladende er i stand til at vende Hans humør. Dette kan forklares ved, at Hans husker tidligere sessioner med musik, som har været positive. Denne erindring kan udløse oxytocin, og det kan nedsætte sympatiske aktivitet og skabe glæde Angst Angst er et tema som kunne høre under temaet humør. Det optræder dog så mange gange i løbet af mit interview, at jeg ser det som værende mere meningsfyldt at behandle det som et særskilt tema. Her gives der et eksempel på Hans typiske 15

19 niveau af angst i forbindelse med noget han glæder sig, og den ændring der er, når der er det at spille musik, som han glæder sig til. B42 det er også den der den kæmpe forskel, fordi der er så meget angst i ham. Og det er der ikke i forbindelse med det [forventningen om at skulle spille]. Sådan er det. Ifølge Lazarus teori kan det ud fra dette eksempel antages, at Hans ikke vurderer det at spille musik som værende stressfyldt. I stedet kan det antages, at det at spille musik bliver vurderet som gunstigt frem for stressfyldt Social deltagelsesevne I kraft af at Hans sociale deltagelsesevne har været et gennemgående tema i begge interviews, og at begge informanter har omtalt en forandring i forhold til dette, vil jeg i det følgende behandle dette tema som det primære tema. Endvidere er denne forandring i Hans sociale deltagelsesevne også det, som jeg har oplevet tydeligst i forhold til mit arbejde med Hans, hvilket yderligere kan medvirke til relevansen af dette tema. Her følger nogle af de citater som repræsenterer dette tema. B16 Han er blevet mere sikker på sig selv det er jo ikke bare musikken, det er jo også det der med at skulle kunne sidde imellem alle de der mennesker og kunne være i centrum i det, hvor han normalt er en der trækker sig ind bag sin egen dør der er sket noget Dette citat kan indikere, at Hans kan have ændret copingstrategi i kraft af, at Hans har ændret adfærd i forbindelse med at kunne sidde imellem andre mennesker og være i centrum. Det, at han før trak sig tilbage, kan ses som værende en emotionsfokuseret copingstrategi. Ved at trække sig tilbage bag sin dør så undgik han dermed den stressfyldte situation. Når Hans optræder, kan det antages, at han benytter sig af en ny copingstrategi, hvor han flytter fokus fra den stressfyldte situation. En anden mulighed er, at han har ændret sin vurdering af situationen, således at der ikke længere er et behov for at cope. Ydermere kan det tyde på, at der hos Hans er udskilt antistressstoffer såsom serotonin, dopamin og opioider i og med, at Hans er blevet mere sikker på sig selv og kan være i centrum blandt andre mennesker. Denne udskillelse af antistressstoffer sænker bl.a. cortisolniveauet hvilket kan være medvirkende til, at Hans tidligere flugtadfærd er blevet ændret. 16

20 B32 efter I er begyndt at spille, der er han mere med førhen der havde han nok ikke kommet [til det givne arrangement] nu, fordi han har en rolle og han er vigtig og han er ham der kommer og spiller og han er musiker, så deltager han jo faktisk i arrangementet Igen et eksempel på at Hans førhen copede ved at undgå den stressfyldte situation, som viser ved informantens udsagn om, at Hans førhen var blevet væk. Rollen som musikker kan være en emotionsfokuseret copingstrategi, hvor Hans har mulighed for at gemme sig bag denne rolle og derigennem distancere sig fra den stressfyldte situation. En anden mulighed kan være, at der hos Hans er sket en revurdering af situationen, så situationen ikke længere opfattes som en trussel, men i stedet vurderes som en udfordring. Dette kan lede til udskillelsen af dopamin og opioider, hvilket kan være medvirkende til, at han kommer til arrangementet og optræder. B18 han har normalt aldrig villet med til de andre beboers fødselsdage, eller hvis der var noget ud af huset, og der ville han jo lige pludselig med [han] har taget med til en ting mere hvor vi også bare alle sammen tænkte hvad? på den måde har han også udviklet sig Her gives et eksempel på, hvordan Hans har udviklet sig i forbindelse med sociale arrangementer, som ikke er direkte forbundet med rollen som musikker. Dette kan skyldes, at de succesoplevelser Hans har haft i kraft af at spille koncerter for de andre beboere, har ændret hans vurdering af sociale situationer som eksempelvis andre beboeres fødselsdage fra stressfulde til gunstige. B54 han er jo nemmere. Altså der er færre konflikter i forhold til ham og i forhold til de andre beboere Den positive oplevelse Hans kan få ved at spille musik kan udløse både serotonin, dopamin, oxytocin og opioider (jævnfør afsnit ). Disse stoffer er alle med til at fremme positiv og social adfærd. Især kan serotonins indvirkning på orbitofrontal cortex være essentiel i forhold til at forklare, hvorfor informant B i dette citat giver udtryk for at opleve færre konflikter. Ligeledes vil den hæmning af 17

21 cortisol som opioiderne bevirker, være med til at fremme antiaggressivitet og social adfærd, hvilket yderlige begrunde forskellen som nævnes i citatet. A32 Han har ikke deltaget. Faktisk har vi også nok oplevet, hvor hans søster har været på besøg, og Hans ikke har været ude... så det at han har en opgave på dagen, det giver ham meget han har noget at bidrage med I dette citat gives der et eksempel på, hvordan Hans undgår sociale situationer, selv hvis der er tale om familiebesøg. Opgaven som musiker og den forventning, som kan være forbundet med at skulle spille koncert, kan udløse dopamin, hvilket kan medvirke til, at Hans revurderer situation, så den i stedet opfattes som udfordrende eller gunstig, hvilket gør at han vælger at deltage. A41 når vi har spillet og der så har været spisning før eller efter, så har han været med ved bordet A42 Det oplever jeg helt sikkert. Og det var ikke sådan det var førhen. Her er et eksempel på, hvordan Hans har ændret adfærd i spisesituationer i forbindelse med, at vi har spillet koncert. I forbindelse med at udføre koncerten kan der blive udskilt dopamin og opioider (Jævnfør afsnit ). Disse stoffer kan efterfølgende have en positiv indvirkning på Hans humør og hans lyst og evne til at deltage i spisesituationer. Ligeledes kan citatet tyde på, at Hans ændrer sin vurdering af situationen fra at være en trussel, så han dermed ikke behøver at undgå den. A52 jeg tror det giver ham et overskud og ved at han har det, så har han jo måske også lettere ved at rumme de andre mennesker, de andre beboere Dette overskud, som Hans, ifølge informant A, får, kan bevirke, at han ændrer sin vurdering af de sociale situationer, så de ikke længere er stressfyldte. Ligeledes vil udskillelsen af belønningsstoffer være med til at fremme social adfærd, give overskud til andre mennesker og hæmme den stress som kunne formindske dette overskud. 18

22 4.3 Opsamling på analyse Jeg har i analysen præsenteret tre temaer, hvor deltagelsen i rekreativ musikterapi har medført, at Hans har udviklet sig inde for det givne område. Den rekreative musikterapi har haft indflydelse på Hans humør, angstniveau og sociale deltagelsesevne. Dette er bl.a. kommet til udtryk ved informanternes udsagn om, at Hans er i bedre humør, har mindre angst og deltager i flere sociale sammenhænge. Dette kan skyldes at Hans har foretaget revurderinger af de førhen stressfyldte situationer, så de nu vurderes som enten udfordrende eller gunstige, og ligeledes tilegnet sig nye mere adaptive copingstrategier. Ligeledes kan det antages, at der i forbindelse med den rekreative musikterapi er udskilt antistressstoffer såsom serotonin, dopamin, opioider og oxytocin. Disse medvirker til at hæmme stresshormoner såsom cortisol, hvilket yderlige kan bidrage til, at Hans kan revurdere de situationer, som før blev vurderet som stressfyldte. Ydermere kan denne hæmning af cortisol bane vej for mere adaptive copingstrategier. 5 Diskussion 5.1 Diskussion af empiriens kvalitet Der er forskellige kritikpunkter hvad angår empirien. For det første er det vigtigt at huske på, at det ikke er Hans selv som fortæller om, hvilken udvikling musikterapien har givet ham. Der kan argumenteres for, at empirien havde været mere valid, hvis den kom fra den primære kilde og ikke fra personalet. Det skal dog også medregnes, at det sandsynligvis ikke ville være muligt at lave et lignende interview med Hans selv, da han ikke har de kognitive evner som kræves for, at give et uddybende svar. Dette begrunder jeg med den erfaring, jeg har haft med at tale med, hvor han bruger meget papegøjesprog og perserverende talemønstre. Det der kunne have været gjort var, at spørge Hans om, hvad han synes om det at spille. Dette kunne have givet en ekstra vinkel til analysen. De data jeg har fået ud af at interviewe personalet kan desuden være biased. Der er en risiko for, at der har været en pleasing effekt tilstede, da de kender mig, og er glade for det arbejde, jeg udfører med Hans. 19

23 For at minimere den bias der måtte være tilstede angående dette, har jeg benyttet mig af åbne spørgsmål angående Hans og forsøgt at undgå at præge dem. Jeg har blot benyttet mig af lukkede spørgsmål til opsamling og member checking. Det er desuden med til at øge projektets validitet, at jeg har interviewet mere end én person, og at de på flere punkter har den samme opfattelse i forhold til Hans udvikling og musikterapiens betydning for den. Dette er med til, at gøre det muligt at triangulere min empiri. Empirien kan selvfølgelig være biased af mig selv, da det er mit eget arbejde, jeg undersøger, og fordi jeg selv indsamler data og analyserer denne. Dette kunne undgås, hvis en andre personer havde indsamlet data og analyseret denne. På den måde ville der kunne opnås en form for blinding. Denne personlige bias skal dog også holdes op imod min forforståelse for emnet, hvad jeg vil uddybe i nedenstående afsnit. 5.2 Hermeneutik Diskussion af forforståelse à ny forståelse Jeg gik ind i dette projekt med en forforståelse for, at mit rekreative musikterapeutiske arbejde med Hans havde påvirket ham til at kunne deltage i sociale arrangementer, og at dette ikke var noget han gjorde før i tiden. Dette har bl.a. bevirket, at jeg har kunnet være fokuseret og produktiv i forbindelse med udfærdigelsen af dette projekt. Jeg havde desuden den forestilling, at mit musikterapeutiske arbejde kunne klassificeres som værende rekreativ musikterapi på tillægs- eller det forstørrede niveau og intet andet. Nu, hvor jeg har indsamlet og analyseret min empiri, sidder jeg tilbage med en ny forståelse for det arbejde, jeg har udført med Hans, samt den udvikling det har givet ham. Jeg vil nu klassificere mit arbejde som værende rekreativ musikterapi på det primære niveau, da mine data tyder på, at de oplevelser, som Hans har fået igennem vores sammenspil, har haft stor betydning for ham på flere niveauer. Det har både haft stor betydning for ham rent socialt og også i forhold til hans humør, angstniveauer og evne til at gennemføre egne initiativer. Især den sociale udvikling der har fundet sted, og måden hvorpå den er blevet faciliteret gennem koncerter gør, at det også er relevant at inddrage økologisk musikterapi på det intensive niveau, nemlig i form af community music therapy. Igennem koncerterne har Hans fået succesoplevelser i det 20

24 sociale rum, og tilskuerne (de andre beboere, personale, pårørende og andre i miljøet for personer med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser) har oplevet Hans i disse succesoplevelser. Tilstedeværelsen af community music therapy gør desuden, at den rekreative musikterapi kan klassificeres som primær. Min forforståelse for, at Hans havde ændret sig socialt i kraft af vores sammenspil og koncerter, har også rykket sig. Ifølge mine interviews med personalet har det også haft betydning for Hans humør, angstniveau, evne til at gennemføre egne initiativer samt hans identitetsopfattelse. Dermed har min hypotese ændret sig. Der kan derfor argumenteres for, at projektets metode kunne have været baseret på det kvalitative single case study design (KSCS), som netop er hypotesegenerende. Mere om dette i nedenstående afsnit. 5.3 Diskussion af metode Jeg mener, at det har været fordelagtigt at benytte den hermeneutiske tilgang, da jeg dermed har kunnet fokusere på et på forhånd defineret fænomen. Det har været med til at indramme og konkretisere min undren. Den fænomenologiske IPA tilgang til analyse af interviews har også været rigtig god, da det bevirker, at jeg har haft mulighed for at opdage andre emner end blot det, som jeg havde fokus på. Jeg ser det desuden som en fordel, at jeg igennem IPA først finder temaer og derefter teorier. Dermed bliver temaerne ikke dikteret af på forhånd valgte teorier, hvilket betyder at flere temaer kan opdages, og flere teorier kan også inkluderes. Som nævnt så kunne projektet have været baseret på KSCS. Måden hvorpå dette projekt benytter sig af forskellige metoder til indsamling af empiri, mere end én kilde og flere teorier til at belyse empirien, samt at det har vist sig at være hypotesegenerende, passer alt sammen ind i KSCS. Dog mangler projektet bl.a. den narrative og kronologiske fremstilling af forløbet for den pågældende case, som er en del af KSCS. Dette kunne have bidraget positivt til projektet ved, at give et tydeligere billede af den udvikling som har fundet sted i Hans. 5.4 Diskussion af teorier Lazarus teori om kognitive vurderinger og copingstrategier giver en udmærket ramme til både at forklare Hans tidligere adfærd i sociale situationer, samt den udvikling der har fundet sted i kraft af hans deltagelse i rekreativ musikterapi. Den 21

25 neuropsykologiske tilgang er både med til at støtte op om Lazarus teorier og til at forklare Hans tidligere og nuværende adfærd. Da mange af de belønningsstoffer, som sandsynligvis er med til at ændre Hans adfærd, er nogle som kan associeres med musikalsk udfoldelse, så giver de nogle håndgribelige størrelser, som kan bruges til at understøtte og validere tilstedeværelsen og brugen af musikterapi i Hans liv. I kraft af at jeg har afdækket en større mængde temaer, som ikke kan belyses tilfredsstillende af de i projektet anvendte teorier, kunne det desuden have været interessant at inddrage teorier om hukommelse, identitet og holding/containment. Dette må dog undlades i dette projekt, da omfanget af projektet dermed ville overstige det tilladte. 6 Konklusion Ud fra mine interviews med to ansatte fra Hans institution og senere analyse heraf kan det bekræftes, at de har oplevet en udvikling i forhold til Hans deltagelsesevne ved sociale arrangementer. Dette ses i kraft af deres udtalelser om, at de oplever det som noget nyt, at han er i stand til at gennemføre koncerter, og at han bagefter fortsætter med at deltage i det givne arrangement. Ligeledes oplever de, at han tager med til flere arrangementer, end han gjorde før, også selvom at han ikke skal spille. Denne udvikling kan ud fra Lazarus teori om kognitive vurderinger og copingstrategier forklares ved, at Hans har ændret sin vurdering af de sociale arrangementer fra at være stressfyldte til at være enten udfordrende eller gunstig. Ligeledes kan det antages, at han er blevet i stand til at benytte sig af mere adaptive copingstrategier. Ud fra et neuropsykologisk perspektiv kan denne udvikling forklares ved, at Hans får udskilt antistress- og belønningsstoffer i forbindelse med den rekreative musikterapi. Dette kan have en indvirkning på hans evne til at deltage i sociale arrangementer i kraft af, at stresshormoner bliver hæmmet, og ved at der sker et skift fra sympatisk til parasympatisk aktivitet. Disse antistress- og belønningsstoffer kan ydermere medvirke til, at Hans kan tilegne sig adaptive copingstrategier og revurdere oplevelsen af at deltage i sociale arrangementer. 22

26 7 Læringsportefølje Arbejdet med dette projekt har ført mig vidt omkring inde for kvalitativ forskningslitteratur. Det har været svært at finde én bestemt metode til udfærdigelsen af dette projekt. Det har bl.a. medvirket til frustrationer i forhold til at være tro mod den metode, som jeg havde valgt. Jeg er dog blevet velinformeret om, hvilke metoder der kan anvendes inde for det kvalitative paradigme i kraft af denne usikkerhed med en bred søgning til følge. Jeg har været meget tilfreds med, at jeg i dette projekt har kunnet arbejde med teorier fra den kognitive psykologiske tradition og med neuropsykologi, da disse emner interesserer mig meget. Ydermere synes jeg, at det er en stor gevinst for mit fremtidige arbejde som musikterapeut, at jeg har undersøgt og belyst mit eget arbejde. Det har givet mig en større teoretisk forståelse for de virkemidler, som jeg har til rådighed i dette fag, og det er vel og mærke med teori som jeg føler, at jeg kan stå inde for. Arbejdsprocessen med projektets dele har til tider forløbet meget trægt, især i forbindelse med indsamling af empiri og den efterfølgende analyse af denne. Indsamling lod vente på sig, da jeg som sagt havde svært ved, at finde den mest passende metode til at behandle empirien. Derefter ville det have været en fordel for mig, hvis jeg havde haft en at arbejde sammen med i forbindelse med analysen. Jeg mener bestemt, at det er en force at have en at snakke sammen med for dermed at få mest muligt ud af empirien. Der ville også blive plads til en mere dybdegående og brede analyse, da der ville være flere normalsider til rådighed. Desuden ville det være skønt med en makker, som kunne tilbyde et par friske øjne og et andet perspektiv, når man er ved at køre død i data. Dette er en overvejelse, som jeg vil tage med mig i forbindelse med det forestående bachelor projekt. Opsummerende vil jeg sige, at jeg har fået indsigt i forskellige kvalitative metoder og værktøjer, kognitiv, neuropsykologisk og musikterapeutisk teori, og en større forståelse for mit nuværende og fremtidige arbejde som musikterapeut. 23

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere