Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår Baggrund BUU fik d..0. en orientering om de københavnske resultater af den nationale trivselsmåling for. I orienteringen oplyste forvaltningen, at BUU ville få de landsdækkende resultater af trivselsmålingen forelagt i et aflæggerbordsnotat, når de forelå. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggjorde de landsdækkende resultater umiddelbart før sommerferien, se bilag. Nedenfor præsenteres de landsdækkende resultater sammen med de københavnske. Da ministeriet udelukkende har udarbejdet indikatorer for.-9. klassetrin, ser dette notat alene på denne gruppe af elever. Resultaterne for elever i klasse kan ses i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus, se nedenfor Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Louise Møller De københavnske resultater ligner landsgennemsnittets I København såvel som i resten af landet tegner der sig et overordnet billede af, at eleverne er glade for at gå i skole. Ligesom det er tilfældet i København, viser den nationale trivselsmåling en lille stigning i trivslen fra til. Det er en positiv udvikling særligt set i lyset af den store forandringsproces, som folkeskolereformen er et udtryk for. Foruden den generelle trivsel angiver den nationale trivselsmåling trivslen på fire indeks for.- 9. klasse: Faglig trivsel, ro og orden, social trivsel samt støtte og inspiration. Værdien 1,0 udtrykker den ringest mulige trivsel, mens,0 udtrykker den bedst mulige trivsel. Som det fremgår af nedenstående tabeller, er det københavnske gennemsnit næsten identisk med landsgennemsnittet for.- 9. klasse. København 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til,1 til Faglig trivsel 0, % 9, %, % 33,3 % Ro og orden 1, % 1,2 %,2 % 2,2 % Social trivsel 0, %, % 3, % 9, % Støtte og inspiration,3 % 28,9 %,2 %, % Landsdækkende 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til,1 til Faglig trivsel 0,8 %,0 %,9 %, % Ro og orden 1,1 % 13, %,9 % 29, % Social trivsel 0, %, %, % 2,3 % Støtte og inspiration,1 % 29, %,1 %,1 %

2 Mindre afvigelser De fire trivselsindeks for København ligner således landsgennemsnittet. Ligeledes minder de københavnske resultater meget om de landsdækkende, når det gælder hvert af de henholdsvis 20 og 0 spørgsmål, som klasserne og.- 9. klasserne har svaret på. På enkelte af disse spørgsmål er der dog mindre afvigelser fx er der i København lidt færre elever i.-9. klasse, der godt kan lide pauserne i skolen og lidt færre elever i.-9. klasse, der synes, at eleverne i deres klasse er venlige og hjælpsomme. På et enkelt spørgsmål adskiller København sig markant fra landsgennemsnittet, idet en del flere elever i både klasse og.-9. klasse ikke mener, at toiletterne er pæne og rene. Yderligere information Det bemærkes, at den vedlagte rapport fra ministeriet ikke medtager alle spørgsmålene fra trivselsmålingen, da resultaterne primært præsenteres i form af de fire trivselsindeks. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har siden 201 drevet et datavarehus. Datavarehuset giver institutioner, regioner, kommuner og offentligheden adgang til en række prædefinerede rapporter og grafer med statistiske oplysninger. Der er også mulighed for at definere egne rapporter på de forskellige dataområder. I datavarehuset er samtlige data fra den nationale trivselsmåling tilgængelige på landsdækkende-, kommunalt- og skoleniveau. Side 2 af 2

3 Den nationale trivselsmåling i grundskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel. Overordnet viser målingen fra en lille stigning i elevernes trivsel i skolen i forhold til målingen i. Gennemsnittene er steget med 0,1 for tre ud af fem indikatorer på trivselsskalaen, der går fra 1 til, mens det er uændret på de sidste to. Som i er det indikatoren for social trivsel, der har det højeste gennemsnit på,1, og indikatoren for støtte og inspiration, der har det laveste gennemsnit på 3,3. For alle indikatorer gælder, at andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel er steget siden, om end stigningen er moderat. Den største stigning i trivslen er på indikatoren for ro og orden. Her er andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel steget fra 2 til 29 procent, og andelen af elever i de to kategorier af ringest mulige trivsel er faldet fra 1 til 1 procent. Den angivne faglige trivsel og elevernes oplevelse af ro og orden er steget mest på de ældste klassetrin, som også var de klassetrin, som lå lavest på disse trivselsindikatorer i. Forskellen i den angivne faglige trivsel og oplevelsen af ro og orden mellem klassetrin er således blevet reduceret i i forhold til. Som i gælder det også i, at drenge angiver en højere social trivsel end piger, og at drenge oplever mere ro og orden end piger. Indvandrere og efterkommere 1 angiver i at opleve mere støtte og inspiration end elever af dansk herkomst, hvilket også var tilfældet i. Forskellen i oplevelsen af støtte og inspiration mellem elever af dansk herkomst og indvandrere er øget i sammenlignet med. 1 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (se

4 Side 2 af Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelsesniveau på alle indikatorer, undtagen støtte og inspiration, hvor niveauet er ens på tværs af forældrenes uddannelse. Dette var også tilfældet i. Andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning, er faldet fra 2 procent i til 20 procent i. Mobning er stadig mest udbredt på de lave klassetrin til trods for, at det er her, at der er sket et fald i andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet. Elevernes opfattelse af toiletforholdene har ikke ændret sig væsentligt siden. Det er fortsat drengene, der oplever toiletforholdene som dårligst.

5 Side 3 af Baggrund Den anden nationale trivselsmåling i grundskolen er gennemført medio januar til primo april. Dette notat viser de overordnede resultater fra trivselsmålingen for.-9. klasse, samt udvalgte enkeltspørgsmål, og sammenligner resultaterne med trivselsmålingen fra foråret. Der er udarbejdet fire indikatorer på baggrund af 29 af de 0 spørgsmål stillet til eleverne på.-9. klassetrin samt en samlet indikator for trivslen Generel skoletrivsel. Indikatorerne er dannet på baggrund af en faktoranalyse og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning til trivsel hos eleverne. Indikatorerne er: Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel - er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. I alt har over elever i kommunale folkeskoler og specialskoler deltaget i trivselsmålingen. Da der udelukkende er udarbejdet indikatorer for.-9. klassetrin, ser dette notat på denne gruppe af elever. Resultaterne for elever i klasse kan ses i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for.-9. klasse.

6 Side af Eleverne trives lidt bedre i sammenlignet med Tabel 1 viser gennemsnittene på de fem trivselsindikatorer i og. Det ses, at elevernes angivne trivsel er steget, hvad angår generel skoletrivsel, faglig trivsel og ro og orden. Gennemsnittene for alle tre indikatorer er steget 0,1. Gennemsnittene på de sidste to indikatorer er uændrede. Tabel 1. Gennemsnit på de fem indikatorer,.-9. klasse Indikator Ændring Generel skoletrivsel 3, 3,8 0,1 Faglig trivsel 3, 3,8 0,1 Social trivsel,1,1 0,0 Støtte og inspiration 3,3 3,3 0,0 Ro og orden 3, 3,8 0,1 Note: 1,0 udtrykker den ringest mulige trivsel og,0 udtrykker den bedst mulige trivsel. Figur 2 viser fordelingen af elevernes trivselsscore på hver af de fem indikatorer. Den sociale trivsel er fortsat meget høj i, idet 2 procent af eleverne scorer mindst,1 på denne indikator. Elevernes opfattelse af støtte og inspiration er stadig den indikator, hvor eleverne scorer lavest. Kun procent af eleverne scorer mindst,1 på indikatoren for støtte og inspiration. Fordelingen i ligner generelt fordelingen i. Der er dog sket en lille forskydning, idet en større andel af elever har en trivselsscore i intervallet,1-,0 (bedst mulige trivsel) i sammenlignet med på alle indikatorer. Ser man f.eks. på den generelle indikator for skoletrivsel har 33 procent af eleverne en trivselsscore på mindst,1 i, hvilket er en stigning på procentpoint i forhold til. Til gengæld er der færre elever med en trivselsscore mellem 3,1 og på alle indikatorer. Dette indikerer, at det primært er i denne gruppe der er sket et løft. På alle indikatorer, undtagen indikatoren for ro og orden, er andelen af elever med en trivselsscore mellem 1,0 og 3,0 uændret. For indikatoren ro og orden er andelen af elever med en trivselsscore under 3,0 dog faldet 2 procentpoint, fra 1 procent i til 1 procent i.

7 Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Side af Figur 2. Fordeling af elevernes gennemsnit på trivselsindikatorer, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Kommunal spredning i trivselsindikatorerne Tabel 2 viser, at der for alle trivselsindikatorer er en del variation mellem kommuner i forhold til andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0). I mindst én kommune er andelen af elever med en meget høj score på social trivsel på 2 procent, mens ingen kommune har en andel af elever med meget høj score på social trivsel på under 2 procent. Ser man på de kommuner, der har de højeste andele af elever med den angivne bedst mulige trivsel, er andelene højere for alle indikatorer i sammenlignet med. På indikatoren for ro og orden varierede andelen af elever med den bedst mulige trivsel mellem 1 og 1 procent i, hvorimod den varierede mellem og procent i. Den kommunale spredning i andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel, er således blevet lidt større.

8 Side af Tabel 2. Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for hver indikator for trivsel, procent,.-9. klasse Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Landstal Største andel Mindste andel Note: Andel elever med bedst mulige trivsel defineres som andel elever med en trivselsscore over,0. Tabel 3 viser, at der er mindre variation mellem kommunerne i andelen af elever med den angivne ringest mulige trivsel. Kun på indikatoren støtte og inspiration er der nævneværdig forskel på kommunerne med den laveste hhv. højeste andel. Både i og er variationen beskeden. Tabel 3. Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for hver indikator for trivsel, procent.,.-9. klasse Landstal Største andel Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Mindste andel Note: Andel elever med ringest mulige trivsel defineres som andel elever med en trivselsscore på 2,0 eller derunder.

9 Side af Faglig trivsel og oplevelse af ro og orden er steget mest på de ældste klassetrin Figur 3- viser trivselsindikatorerne fordelt på klassetrin. Den generelle skoletrivsel er størst i de mindste klasser. Dette skyldes primært, at eleverne i.-. klasse oplever en større grad af støtte og inspiration end eleverne i klasse. Tilsvarende er den faglige trivsel lidt højere i.-. klassetrin end i klassetrin. I forhold til oplevelsen af ro og orden er andelen af elever med en høj score større på de ældste klassetrin. Når man ser på trivslen fordelt på klassetrin genfindes den lille stigning i den angivne trivsel, der blev omtalt i figur 2, på alle klassetrin. Ændringerne mellem og er overordnet små, men andelen af elever med den angivne bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0) er for alle indikatorer steget på alle klassetrin. Som i gælder det også i, at den faglige trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration falder med stigende klassetrin. Det er dog værd at bemærke, at forskellen mellem.-. klassetrin og klassetrin er mindre i end i, da den faglige trivsel er steget mere på de ældste klassetrin. Figur 3 viser f.eks., at der i var procentpoints forskel i andelen af elever med den angivne bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0) for faglig trivsel når man sammenligner eleverne i. klasse med eleverne i 9. klasse. I er forskellen reduceret til procentpoint, idet 3 procent af eleverne på. klassetrin angiver den bedst mulige trivsel, mens det samme gælder for procent af eleverne på 9. klassetrin. Samme billede tegner sig for oplevelsen af ro og orden. Figur viser, at andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0), på indikatoren for ro og orden, er steget på alle klassetrin, men at stigningen er størst på de ældste klassetrin. Eksempelvis er andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel steget med procentpoint (fra 2 procent til 33 procent) for eleverne i 9. klasse, mens andelen kun er steget med 3 procentpoint (fra 2 procent til 28 procent) for eleverne i. klasse. Der er ikke den store forskel i den sociale trivsel på de forskellige klassetrin (figur ). Eksempelvis er andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel 2 procent i. klasse og 1 procent i 9. klasse.

10 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 8 af Figur 3. Faglig trivsel opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

11 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 9 af Figur. Social trivsel opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

12 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur. Støtte og inspiration opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

13 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur. Ro og orden opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

14 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur. Generel skoletrivsel opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

15 Drenge Piger Side 13 af Drenge oplever stadig højere social trivsel og mere ro og orden end piger Figur 8- viser de fem indikatorer opdelt på køn. Andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0) er steget lidt for begge køn og for alle indikatorer. Figur 9 og figur viser, at drenge angiver en højere social trivsel og oplever mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er ligeledes lidt højere blandt drengene end pigerne (figur ). Faglig trivsel og støtte og inspiration er næsten ens for drenge og piger (figur 8 og figur ). Der er ikke sket ændringer i forskellen mellem drenge og piger fra til. Figur 8. Faglig trivsel opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

16 Drenge Piger Drenge Piger Side 1 af Figur 9. Social trivsel opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur. Oplevelse af støtte og inspiration opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

17 Drenge Piger Drenge Piger Side 1 af Figur. Oplevelse af ro og orden opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur. Generel skoletrivsel opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

18 Side 1 af Indvandrere og efterkommere 2 oplever mere støtte og inspiration og mere ro og orden end elever med dansk herkomst Ser man på trivsel opdelt på herkomst tegner der sig i store træk samme mønster som i. Som i gælder det også i, at den angivne faglige trivsel er relativt ens uanset herkomst (figur 13). Figur 1 viser, at indvandrere stadig angiver lavere social trivsel end både efterkommere og elever med dansk herkomst. For oplevelsen af støtte og inspiration tegner det modsatte billede sig, idet indvandrere og efterkommere oplever mere støtte og inspiration end elever med dansk herkomst jf. figur 1. Dette var også tilfældet i, men forskellen er tydeligere i for indvandrernes vedkommende. I angiver 2 procent af eleverne i gruppen af indvandrere den bedst mulige trivsel, mens det samme gælder for 18 procent af efterkommerne og procent af eleverne med dansk herkomst. Figur 1 viser, at det samme gælder for oplevelsen af ro og orden. For gruppen af indvandrere gælder det, at 3 procent af eleverne angiver den bedst mulige trivsel, mens det samme gælder for procent af efterkommerne og 29 procent af eleverne med dansk herkomst. For denne indikator har udviklingen fra til næsten været ens for alle grupper. 2 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (

19 Elever med dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Efterkommere Elever med dansk herkomst Indvandrere Side 1 af Figur 13. Faglig trivsel opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur 1. Social trivsel opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

20 Elever med dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Efterkommere Elever med dansk herkomst Indvandrere Side 18 af Figur 1. Støtte og inspiration opdelt på herkomst,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur 1. Ro og orden opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

21 Elever med dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Side 19 af Figur 1. Generel skoletrivsel opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

22 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 20 af Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelsesniveau på alle indikatorer undtagen støtte og inspiration Opdeler man trivsel efter forældrenes højest fuldførte uddannelse, er der ikke sket ændringer i det overordnede billede fra til. Der er stadig en tendens til, at elevernes angivne trivsel stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Dette gælder for faglige trivsel (figur 18), social trivsel (figur 19) og i mindre grad for oplevelsen af ro og orden (figur 21). Figur 20 viser, at oplevelse af støtte og inspiration er næsten ens uanset forældrenes uddannelse, ligesom det også var tilfældet i. Figur 18. Faglig trivsel opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse ,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD 9 0 0% 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,

23 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 21 af Figur 19. Social trivsel opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse ,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD 0 0% % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0

24 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 22 af Figur 20. Oplevelse af støtte og inspiration opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD

25 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 23 af Figur 21. Oplevelse af ro og orden opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD

26 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 2 af Figur 22. Generel skoletrivsel opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse ,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD 2 0% % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2 2

27 Side 2 af Færre elever angiver at have oplevet mobning Elever der angiver selv at have oplevet mobning Med hensyn til mobning er der sket en positiv udvikling fra til, da andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning er faldet. Figur 23 viser elevernes svarfordeling på spørgsmålet Er du blevet mobbet i dette skoleår?. Det ses, at der er færre elever, der angiver, at de har oplevet at blive mobbet i sammenlignet med. Ser man samlet på gruppen, der angiver at være blevet mobbet meget tit, tit, en gang i mellem eller sjældent er andelen af elever i denne gruppe faldet fra 2 procent i til 20 procent i. Figur 2 viser svarene på spørgsmålet om mobning opdelt på klassetrin. Det ses, at det især er på de lave klassetrin, at der er sket et fald i andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning, men også, at det er på de lave klassetrin, at flest angiver at have oplevet mobning. Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet meget tit, tit, en gang i mellem eller sjældent er for eleverne i. klasse faldet fra 33 procent til 28 procent. Til sammenligning er andelen af elever i 9. klasse, der angiver at være blevet mobbet meget tit, tit, en gang i mellem eller sjældent faldet fra 18 procent i til 1 procent i. Figur 23. Er du blevet mobbet i dette skoleår?, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

28 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 2 af Figur 2. Er du blevet mobbet i dette skoleår? opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

29 Side 2 af Elever, der angiver at have mobbet andre Der er ligeledes lidt færre elever, der angiver at have mobbet andre elever. Figur 2 viser, at der er sket en lille stigning i andelen af elever, der angiver aldrig have mobbet andre, fra 83 procent i til 8 procent i. Figur 2 viser, at det primært er på de yngste klassetrin, at der er sket en positiv udvikling, men at der kun er små forskelle mellem klassetrin. Figur 2. Har du selv mobbet nogen i dette skoleår?, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

30 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 28 af Figur 2. Har du selv mobbet nogen i dette skoleår? opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

31 Side 29 af Kommunal spredning i oplevelsen af mobning Den kommunale variation i andelen af elever, der angiver aldrig at have oplevet mobning er faldet en smule mellem og. Tabel viser, at andelen af elever, der aldrig har oplevet mobning i varierer mellem 0 procent og 8 procent, mens den i varierede mellem procent og 8 procent. Med hensyn til elever, der angiver at have mobbet andre er variationen uændret, men både den mindste og den største andel er steget en smule. Andelen af elever, der angiver at de meget tit er blevet mobbet er næsten uændret mellem og. Tabel viser, at andelen af elever, der meget tit har oplevet mobning varierer mellem 0 procent og procent i. Andelen af elever, der meget tit har mobbet andre varierer mellem 0 og 2 procent. Tabel. Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar på spørgsmål om mobning, procent,.-9. klasse Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal Største andel Mindste andel Note: Den mest positive svarkategori er aldrig for begge spørgsmål Tabel. Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar på spørgsmål om mobning, procent,.-9. klasse Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal Største andel 2 2 Mindste andel Note: Den mest negative svarkategori er meget tit for begge spørgsmål

32 Drenge Piger Side af Elevernes opfattelse af toiletforholdene er uændret Elevernes opfattelse af toiletforholdene har ikke ændret sig væsentligt fra til. Figur 2 viser oplevelsen af toiletforhold opdelt på køn. Som i oplever pigerne toiletforholdene lidt bedre end drengene. procent af pigerne svarer helt uenig til spørgsmålet Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene imod 39 procent af drengene. Figur 28 viser oplevelsen af toiletforhold fordelt på klassetrin. Som i er oplevelsen af toiletforholdene bedst på de ældste klassetrin. I. klasse svarer 0 procent af elever helt uenig på spørgsmålet Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene, mens det samme gælder for 2 procent af eleverne i 9. klasse. Tabel viser, at der fortsat er stor variation mellem kommunerne i forhold til elevernes opfattelse af toiletforholdene. Andelen af elever, der er helt uenige i spørgsmålet Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene varierer i mellem 1 procent og 2 procent. Variationen er en smule mindre end i, hvor andelen varierede mellem 1 procent og procent. Figur 2. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på køn, procent,.-9. klassetrin % 20% 0% 0% 80% 0% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

33 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur 28. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på klassetrin, procent,.-9. klassetrin % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Tabel. Kommunal spredning i andel elever med mest positive og mest negative svar på spørgsmål om toiletforhold, procent,.-9. klasse Toiletforhold negative svar Toiletforhold positive svar 3 3 Landstal 3 Største andel Mindste andel 1 1 Note: Den mest positive svarkategori er Helt enig og den mest negative svarkategori er Helt uenig.

34 Side af Værd at vide Hvordan beregnes indikatorerne? En indikator beregnes på følgende måde: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Alle svar er kodet fra 1=mest negativ til =mest positiv. Scoren på en indikator går således fra 1,0 (ringest mulige trivsel) til,0 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Elevernes trivselsscore er efterfølgende kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel); 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Om data: Den anden nationale trivselsmåling i grundskolen er gennemført medio januar til primo april. Trivselsmålingen består af 0 spørgsmål for elever i.-9. klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. I alt har over elever i kommunale folkeskoler og specialskoler deltaget i trivselsmålingen. Da der kun er udarbejdet indikatorer for.-9. klassetrin, ser dette notat udelukkende på elever i.-9. klasse. Resultaterne for elever i klasse kan ses i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for.-9. klasse. Vil du vide mere? Resultaterne fra trivselsmålingen for alle klassetrin kan findes i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus [ Notaterne om trivselsmålingens resultater kan findes her [

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 201/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Isbryderen, 0.- Skoler uden kommunetilknytning Isbryderen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 4.-. klassetrin Københavns Kommune Carolineskolen, 4.-. klassetrin Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer

Læs mere

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ 2015/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Bornholms Efterskole, 4.- Bornholms Kommune Bornholms Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørbæk Efterskole, 4.- Randers Kommune Nørbæk Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Datavarehuset - et redskab til udvikling

Datavarehuset - et redskab til udvikling Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING / BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Kirkeskovsskolen, 0.- Slagelse Kommune Kirkeskovsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 20 20/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 0.- Københavns Kommune Carolineskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema 1:

Læs mere

TRIVSELSMÅLING SPRS 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sorø Privatskole, klassetrin Sorø Kommune

TRIVSELSMÅLING SPRS 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sorø Privatskole, klassetrin Sorø Kommune TRIVSELSMÅLING SPRS 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Sorø Privatskole, 0.- Sorø Kommune Sorø Privatskole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sejergaardsskolen, klassetrin Holbæk Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sejergaardsskolen, klassetrin Holbæk Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Sejergaardsskolen, 0.- Holbæk Kommune Sejergaardsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

TRIVSELSMÅLING NØRREÅDAL FRISKOLE OKTOBER /18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørreådal Friskole, klassetrin Brønderslev Kommune

TRIVSELSMÅLING NØRREÅDAL FRISKOLE OKTOBER /18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørreådal Friskole, klassetrin Brønderslev Kommune TRIVSELSMÅLING NØRREÅDAL FRISKOLE OKTOBER 20 20/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørreådal Friskole, 0.- Brønderslev Kommune Nørreådal Friskole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Kolding Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

Hermed orienteres udvalget om de københavnske resultater i den nationale trivselsmåling forår 2016.

Hermed orienteres udvalget om de københavnske resultater i den nationale trivselsmåling forår 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Hermed orienteres udvalget om de københavnske resultater i den nationale trivselsmåling forår 2016.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Center for Børn & Undervisning Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Dato 17. juni 2015 Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Den nationale trivselsundersøgelse 2015 Den samlede spørgerammer for

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Trivselsmåling i folkeskolen klasse Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune

Læs mere

Spørgeramme til elever i klasse

Spørgeramme til elever i klasse Spørgeramme til elever i 4.-9. klasse Her kan du se, hvilke spørgsmål og svarkategorier eleverne bliver præsenteret for i trivselsmålingen. Selve besvarelsen af spørgeskemaet skal ske elektronisk. 1 Er

Læs mere

Glostrup Skole Kommune 4-9 klasse

Glostrup Skole Kommune 4-9 klasse Resultat af trivselsmåling 4.-9.kl. januar-marts 2015 Spørgsmål 1-40 svarkategorier Hele landet 4-9 klasse q1. Er du glad for din skole? Meget tit 29% 25% q1. Er du glad for din skole? Tit 43% 44% q1.

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL

5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL 5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL INTRODUKTION I denne e-bog får du konkrete idéer til, hvordan I kan forbedre elevernes trivsel. Du bliver introduceret til fem anbefalinger,

Læs mere

Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for:

Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for: Notat Vedrørende: Notat - Svar på spørgsmål Sagsnavn: Spørgsmål fra Beboerlisten vedr. trivselsmålingen 2016 Sagsnummer: 17.01.00-G01-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard E-mail: louise.bisgaard@randers.dk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,2 1,0 1,0 2,0 1,5 1,0 0,5

8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,2 1,0 1,0 2,0 1,5 1,0 0,5 Nøgletal vedr. forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler Med henblik på at belyse hvilken effekt det har haft på de involverede dagtilbud og skoler, er der genereret en række nøgletal, der dels

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 1 Sammenligning mellem den nationale trivselsmåling og Københavnerbarometret

Bilag 1 Sammenligning mellem den nationale trivselsmåling og Københavnerbarometret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Bilag 1 Sammenligning mellem den nationale trivselsmåling og Københavnerbarometret Dette notat sammenligner den nationale trivselsmåling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere