Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens analyser og refleksioner bygger endvidere på de supplerende data, der fremgår af dokumentet supplerende bilag, grafer og tabeller.

2 Antal elever i Faxe Kommune Pr. 5/ Antal elever indskrevet på folkeskoler i Faxe Kommune Heraf elever fra andre kommuner (frit skolevalg) 47 Antal elever bosiddende i Faxe Kommune, der går i skole i andre kommuner (frit skolevalg) 69 Antal elever bosiddende i Faxe Kommune, der går i en privat grundskole (i Faxe Kommune eller andre kommuner) ,1 % af eleverne afslutter 9. kl. med karakteren mindst 2 i dansk og matematik Landsgennemsnittet er 89,8 %. Kompetencedækning 85,5 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence i faget eller tilsvarende kompetencer. Landsgennemsnittet er 81,6 %. Afgangskarakter 6,6 Afgangsprøverne i 9. kl. i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Elevtal på skoler (drenge og piger). Opgjort pr. 5. september 2015 Landsgennemsnittet er 6,9 Inklusion 95,0 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning. Landsgennemsnittet er 95,2 %. 44,1 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. På landsplan er tallet 41,8 %. Elever, der fortsætter i 10. klasse, er ikke med. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 2 af 42

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Faxe Kommunes skolepolitik SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering for skoler og det samlede skolevæsen Opsamling på handlingsplan vedr. Faxe Kommunes sundhedspolitik herunder skoletrafikpolitik MÅL OG RESULTATMÅL Nationalt fastsatte mål og resultatmål FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Elevernes trivsel skal øges Differentierede indikatorer ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit, samtlige årets prøvefag og den bundne prøvefag Treårige karaktergennemsnit, 9. klasse Socioøkonomisk reference Elever der har aflagt alle prøver, 9. klasse ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN Overgang til ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning Inklusion REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE: HANDLINGSPLAN FAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS BILAG 3: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 3 af 42

4 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet, med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet, samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. En vurdering af niveauet, vil dels bygge på en sammenligning af landsgennemsnittet og en sammenligning med tidligere års resultater og dels på en sammenligning i forhold til et forventet resultat. Siden kvalitetsrapporten så dagen lys for første gang i skoleåret 2006/07, er der sket mindre ændringer i kvalitetsrapportens indhold. Med den seneste bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, nr. 698 af 23. juni 2014, er indholdet ændret markant, hvorfor den flere steder omtales som version 2. Dette er kun den anden kvalitetsrapport udarbejdet efter den nye bekendtgørelses bestemmelse til indhold. Derfor eksisterer der ikke datamateriale fra tidligere år for samtlige målepunkter, hvorfor det for disse ikke vil være muligt at se og vurdere udviklingen. Dette gælder fx for de nationale test, der ikke gennemføres på alle klassetrin. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Ud over denne kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe kommune, er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de tre distriktsskoler Midtskolen, Vestskolen og Østskolen og for Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, såvel som for skolerne, er hver opdelt i tre dokumenter: 1) en hovedrapport med enkelte resultater, analyser og refleksioner, 2) en delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller og 3) en fortrolig delrapport med resultaterne fra de Nationale test. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 4 af 42

5 1.1. Faxe Kommunes skolepolitik Faxe Kommunes nuværende politik for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - Nærhedsprincippet - Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.... til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 5 af 42

6 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering af skolernes og det samlede skolevæsens faglige niveau tager udgangspunkt i en række indikatorer. Det drejer sig om resultater ved folkeskolens afgangsprøver, resultaterne af De Nationale Test og resultaterne af den nationale trivselsundersøgelse. De konkrete resultater på de enkelte indikatorer fremgår af rapportens afsnit 4, 7 og Sammenfattende helhedsvurdering for skoler og det samlede skolevæsen Faxe Kommunes samlede skolevæsen Folkeskolens afgangsprøver: Det samlede karaktergennemsnit for samtlige af skoleårets prøvefag er steget, i forhold til de to sidste skoleår. Differencen i forhold til landsgennemsnittet er 0,4 karakter-point, som det også var for 2 år siden. Resultaterne for Faxe Kommune har de sidste tre år ligget under landsgennemsnittet. Afgangsprøverne opgøres også med korrektion for elevenes sociale baggrund. Der udregnes ikke noget kommunalt gennemsnit, men udelukkende et skole-resultat. De Nationale Test: Resultaterne af De Nationale Test viser, at eleverne i Faxe Kommune som helhed ligger lidt under landsgennemsnittet i forhold til elever, der er gode i læsning og i matematik. Da der ikke gennemføres nationale test på alle årgange, er det i indeværende rapport ikke muligt, at sammenligne med den samme elevgruppe, men udelukkende klassetrinnets niveau. Resultaterne vil derfor være præget af tilfældige udsving. Resultaterne fra de nationale test er underlagt et krav om fortrolighed, og medtages derfor ikke yderligere i denne vurdering. Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk og matematik: I forhold til målet om, at alle elever skal opnå karakterer 2 ved afgangsprøverne i både dansk og matematik, er målet endnu ikke nået. Vi er dog betydelig tættere på landsgennemsnittet end sidste år. Trivsel Den samlede trivsels-indikator for Faxe Kommune ligger lige under, men meget tæt på landsgennemsnittet. Forskellen fremkommer primært ved, at der i Faxe Kommune er 5 % færre, der svarer i den bedste kategori, og 4 % flere der svarer i den lavere kategori. Samtlige fag 2012/ / /2015 Faxe kommune 6,3 6,1 6,6 Hele landet 6,7 6,7 7,0 Difference - 0,4-0,6-0,4 Kilde: UVM Databanken Mindst / / /2015 Faxe 86,4 % 81,6 % 88,1 % Hele 87,4 % 86,6 % 89,8 % Difference - 1,0 %-point - 5,0 %-point - 1,7 %-point Kilde: UVM Datavarehuset LIS Trivsel 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Samlet indikator Faxe Kommune 3,7 3,8 3,6 3,6 3,5 3,5 3,6 Hele landet 3,8 3,8 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 Kilde: UVM Datavarehuset LIS Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 6 af 42

7 Den gennemsnitlige trivsel varierer på klassetrinnene. Fx er andelen af elever, der svarer i den bedste kategori over 30 % på 4. og 5. klassetrin, mens andelen kun er % på 8. 9 klassetrin Helhedsvurdering af de enkelte skolers niveau Midtskolen Folkeskolens afgangsprøver: Karaktergennemsnittet for 2014/2015 mht. de bundne prøvefag er forskellige på skolens tre afdelinger og varierer fra 5,9 til 6,3, hvilket giver en afvigelse fra kommunegennemsnittet på mellem 0,7 til 0,3 karakter-point. I forhold til den socioøkonomiske reference, præsterer Midtskolen som forventet i de bundne prøvefag. Dog præsterer skolen signifikant lavere i dansk læsning og matematik problemregning. Ligeledes præsterer skolen signifikant lavere end forventet i udtræksfaget samfundsfag. De Nationale Test: Resultaterne af de nationale test er på flere områder ikke så gode som det kunne forventes, i forhold til den socioøkonomiske reference, mens resultaterne på andre områder viser et bedre resultat end forventet. Således viser nogle målinger, at eleverne præsterer signifikant bedre end forventet, men andre målinger viser at eleverne præsterer lavere end forventet. Bundne prøvefag 2012/ / /2015 Midtskolen, afd. Bavne 6,9 6,0 6,2 Midtskolen, afd. Møllevang 6,5 5,5 5,9 Midtskolen, afd. Sofiendal 5,6 5,9 6,3 Midtskolen, afd. Øen - - 5,8 Faxe Kommune 6,3 6,0 6,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk og matematik: Andelen af elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik varierer fra afdeling til afdeling. Afdeling Bavne har en større andel, end landsgennemsnittet, mens de øvrige afdelinger har en mindre andel. Kommunens specialklasserækker er placeret på afdelingerne Møllevang og Sofiendal. Det er forventeligt, at eleverne i disse klasser opnår et lavere resultat hvis de gennemfører prøverne. Trivsel Andel med mindst 2 i dansk og matematik Midtskolen 2014/2015 Afd. Bavne 96,0 % Afd. Møllevang 81,0 % Afd. Sofiendal 89,1 % Afd. Øen 33,3 % Landsgennemsnit 89,8 % Kilde: UVM Datavarehuset LIS De differentierede trivsels-indikatorer for Midtskolen ligger omkring niveauet for Faxe Kommune på en sådan måde, at ca. halvdelen af målingerne ligger over kommunegennemsnittet, mens den anden halvdel ligger under. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og mht. de forskellige indikatorer. Således er resultatet generelt bedre mht. indikatoren social trivsel og mindre god mht. støtte og inspiration. Trivsel Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Samlet Midtskolen, afd. Bavne 3,6 3,6 4,1 3,3 3,7 Midtskolen, afd. Møllevang 3,4 3,5 3,8 2,9 3,4 Midtskolen, afs. Sofiendal 3,6 3,6 4,0 3,1 3,6 Midtskolen, afd. Øen 3,5 3,7 4,0 3,4 3,6 Midtskolen, afd. Skolen ved Skoven 2,7 3,4 2,8 2,6 2,9 Kommunegennemsnit 3,6 3,6 4,0 3,2 3,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 7 af 42

8 Vestskolen Folkeskolens afgangsprøver: Bundne prøvefag 2012/ / /2015 Karaktergennemsnittet for 2014/2015 Vestskolen, afd. Nordskov 6,2 5,7 6,8 mht. de bundne prøvefag er steget Faxe Kommune 6,3 6,0 6,6 kraftigt i forhold til forrige skoleår, således at skolens gennemsnit nu ligger 0,2 Kilde: UVM Datavarehuset LIS karakterer-point højere, i forhold til kommunegennemsnittet. I forhold til den socioøkonomiske reference, præsterer Vestskolen som forventet i de bundne prøvefag i skoleåret 2014/2015. I forhold til et treårigt gennemsnit præsterer skolen dog signifikant dårligere end forventet. Dette skyldes et dårligt resultat i de to forrige skoleår. I udtræksfagene præsterer skolen signifikant bedre i idræt, og signifikant dårligere i biologi. De Nationale Test: Resultaterne af de nationale test er som forventet. Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk og matematik: Andelen af elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik ligger på et pænt niveau, ca. 3 % over kommunegennemsnittet. Trivsel De differentierede trivsels-indikatorer for Vestskolen ligger for alle tre afdelinger lidt over kommunegennemsnittet. Andel med mindst 2 i dansk og matematik Vestskolen 2014/2015 Afd. Nordskov 92,6 % Landsgennemsnit 89,8 % Kilde: UVM Datavarehuset LIS De højeste scorer gives indikatoren social trivsel og mindre mht. støtte og inspiration. Østskolen Trivsel Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Samlet Vestskolen, afd. Nordskov 3,7 3,6 4,0 4,0 3,8 Vestskolen, afd. Terslev 3,8 3,8 4,0 3,5 3,8 Vestskolen, afd. Vibeeng 3,7 3,7 4,0 3,4 3,7 Kommunegennemsnit 3,6 3,6 4,0 3,2 3,6 Folkeskolens afgangsprøver: Karaktergennemsnittet for 2014/2015 mht. de bundne prøvefag ligger for afdelingerne Hylleholt og Karise over kommunegennemsnittet for afd. Karise er gennemsnittet en hel karakter over kommunegennemsnittet. Bundne prøvefag 2012/ / /2015 Østskolen, afd. Hylleholt 6,2 7,1 7,0 Østskolen, afd. Karise 7,2 7,3 7,5 Østskolen, afd. Rollo 6,1 6,2 6,5 Faxe Kommune 6,3 6,0 6,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS I forhold til den socioøkonomiske reference præsterer Østskolen som forventet i de bundne prøvefag samlet set. Dog præsterer skolen signifikant bedre i disciplinerne skriftlig dansk og matematiske færdigheder. Det samme gør sig gældende i udtræksfaget idræt. De Nationale Test: Resultaterne af de nationale test er som forventet. Resultaterne af de nationale test er på flere områder ikke så gode som det kunne forventes, i forhold til den socioøkonomiske reference. Således viser flere målinger, at eleverne præsterer signifi- Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 8 af 42

9 kant dårligere end forventet, men en enkelt måling viser at eleverne præsterer signifikant bedre end forventet. Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk og matematik: Andelen af elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik ligger på niveau med kommunegennemsnittet eller over. Således har alle elever på afdeling Hylleholt fået karakteren 2 i både dansk og matematik. Trivsel De differentierede trivsels-indikatorer for Østskolen ligger for alle tre afdelinger på niveau som kommunegennemsnittet. Andel med mindst 2 i dansk og matematik Østskolen 2014/2015 Afd. Hylleholt 100,0 % Afd. Karise 89,6 % Afd. Rollo 89,1 % Landsgennemsnit 89,8 % Kilde: UVM Datavarehuset LIS De højeste scorer gives indikatoren social trivsel. Indikatoren støtte og inspiration opnår den laveste score. Trivsel Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Samlet Østskolen, afd. Hylleholt 3,7 3,7 4,1 3,3 3,7 Østskolen, afd. Karise 3,6 3,5 3,9 3,2 3,6 Østskolen, afd. Rollo 3,6 3,5 3,9 3,1 3,5 Østskolen, afd. Centerklassen 3,8 3,8 4,1 3,8 3,7 Kommunegennemsnit 3,6 3,6 4,0 3,2 3,6 Ungdomsskolen Folkeskolens afgangsprøver: Karaktergennemsnittet for 2014/2015 mht. de bundne prøvefag ligger på niveau med landsgennemsnittet for ungdomsskoler, men væsentligt under kommunegennemsnittet. Bundne prøvefag 2012/ / /2015 Faxe Ungdomsskoles Heltidsundervisning 4,2 3,5 3,4 Landsgennemsnit, ungdomsskoler 3,4 3,3 3,3 Faxe Kommune 6,3 6,0 6,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS Der udregnes ikke en socioøkonomisk reference for ungdomsskoler, hvorfor det ikke kan vurderes om skolen præsterer som forventet. Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk og matematik: Andelen af elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik er væsentligt lavere end både kommune- og landsgennemsnittet men 4 % højere end landsgennemsnittet for ungdomsskoler. Andelen er dog faldet 10 % i forhold ti forrige skoleår. Skole, afdeling 2012/ / /2015 FAXE Ungdomsskolens Heltidsundervisning 66,7 % 50,0 % 40,0 % Kommunegennemsnit 88,8 % 83,2 % 88,1 % Landsgennemsnit 90,0 % 89,5 % 89,8 % Landsgennemsnit, Ungdomsskoler 39,8 % 32,6 % 35,7 % Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 9 af 42

10 2.2. Opsamling på handlingsplan vedr. Faxe Kommunes sundhedspolitik herunder skoletrafikpolitik Faxe Kommunes planstrategi fra nævner tre indsatsområder, der skal gøres en særlig indsats for. Det drejer sig om områderne sundhed, uddannelse og erhverv. I forbindelse med indsatsen vedr. sundhed vedtog byrådet i 2012, en sundhedspolitik med mål og delmål for arbejdet med sundhed. Se bilag 1 for de mål, delmål og indsatser, der vedrører skolerne. Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker med det formål, at styrke folkesundheden gennem en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Forebyggelsespakkerne indeholder en række faglige anbefalinger til det kommunale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I Faxe Kommune blev der på tværs af pakkerne sat fokus på fysisk aktivitet. 1. Udarbejdelse af trafikpolitik på folkeskoler. Målet med projektet er flg.: Skolerne påbegynder arbejdet med udarbejdelse og implementering af en trafikpolitik og tilhørende handleplan i indeværende skoleår 2013/14. Implementering af trafikpolitik og handleplan iværksættes senest i skoleåret 2014/ Øget fysisk aktivitet i skolen Sideløbende med forebyggelsespakken er folkeskolereformen vedtaget med kravet om, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Målet med projektet er flg.: At motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin indgår i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af en længere og varierede skoledag At skolernes idrætsundervisning og andre fysiske aktiviteter medvirker til at reducere polariseringen mht. sundhed Ad. 1: Trafikpolitik Alle tre folkeskoler har udarbejdet en trafikpolitik. Politikkerne er tilpassede de enkelte skoler/afdelinger og indeholder dels organisering af arbejdet, årlige tilbagevendende tiltag og henstillinger om god trafik-adfærd. Se de enkelte skolers kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelse. Ad 2: Øget fysisk aktivitet Skolerne arbejder med motion og bevægelse jf. folkeskoleloven på flere forskellige måder. Bevægelse og motion indgår ud over i skolens idrætsundervisning både i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Herudover indgår bevægelse i aktiviteter på emnedage og andre alternative dage. Flere skoler har gennemført kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. På en enkelt skole er SFO erne blevet DGI-certificerede. Se de enkelte skolers kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 10 af 42

11 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 11 af 42

12 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1, 4.2 og 5.1: Testresultater fra de nationale test er til internt brug på skolen og derfor underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Bestemmelsen om fortrolighed giver nogle udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater i den officielle del af kvalitetsrapporten. I denne offentlige rapport kan flg. to typer oplysninger om testresultaterne offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers og kommuners udvikling set i forhold til samme skoles eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålingerne for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Det er et nationalt mål, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik. Denne betegnelse dækker over de tre bedste niveauer fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. På baggrund af resultaterne i de Nationale Test kan det konkluderes, at De faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. Hverken Faxe Kommune som helhed eller det samlede nationale resultat har nået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og klassetrin. Således er målet nået for 3 afdelinger på 2. klassetrin, 1 afdeling på 4. klassetin og 2 afdelinger på 8. klassetrin. Hverken Faxe Kommune som helhed eller det samlede nationale resultat har nået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og klassetrin. Således er målet nået for 2 afdelinger på 3. klassetrin. Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 12 af 42

13 Forskellen mellem skolerne træder tydeligt frem i forhold til, hvor stor andel afdelingerne har af de allerdygtigste elever. Dette gælder både i dansk og matematik Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det er et nationalt mål, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. De Nationale Test gennemføres ikke på alle klassetrin. Derfor er det i indeværende rapport ikke muligt, at sammenligne den samme elevgruppe, men udelukkende klassetrinnets niveau. Dette er den anden måling, der bliver anvendt som kommunalt målepunkt og resultatet vil derfor sammen med sidste års måling fremover kunne anvendes som et baseline-resultat. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 13 af 42

14 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Det er et nationalt mål, at andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik, uanset social baggrund, skal falde år for år. De Nationale Test gennemføres ikke på alle klassetrin. Derfor er det i indeværende rapport ikke muligt, at sammenligne den samme elevgruppe, men udelukkende klassetrinnets niveau. Dette er den anden måling, der bliver anvendt som kommunalt målepunkt og resultatet vil derfor sammen med sidste års måling fremover kunne anvendes som et baseline-resultat. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 14 af 42

15 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Indikatorerne giver mulighed for, at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes Elevernes trivsel skal øges Trivsel, samlet indikator, gennemsnit pr år, Faxe, 2014/ kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Samlet indikator Faxe Kommune 3,7 3,8 3,6 3,6 3,5 3,5 3,6 Hele landet 3,8 3,8 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 Kommentar, analyse og refleksioner: Den samlede trivsels-indikator for Faxe Kommune ligger lige under, men meget tæt på landsgennemsnittet (figur 6.1.1). Af figur ses, at der i Faxe Kommune er 5 % færre, der svarer i kategorien 4 5, men der er 4 % flere der svarer i kategorien 2 3. Den gennemsnitlige trivsel varierer på klassetrinnene. Fx er andelen af elever, der svarer i den bedste kategori 4 5, over 30 % på 4. og 5. klassetrin, mens andelen kun er % på 8. 9 klassetrin (figur 6.1.3). Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 6.2 Differentierede indikatorer Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Faxe, 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 15 af 42

16 6.2.2 Trivsel, differentierede indikatorer kl., Faxe, 2014/2015 Skole, afdeling Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Midtskolen, Bavne afdeling 3,6 3,6 4,1 3,3 Midtskolen, Møllevang afdeling 3,4 3,5 3,8 2,9 Midtskolen, Sofiendal afdeling 3,6 3,6 4,0 3,1 Vestskolen, Nordskov afdeling 3,7 3,6 4,0 3,1 Vestskolen, Vibeeng afdeling 3,7 3,7 4,0 3,4 Vestskolen, Terslev afdeling 3,8 3,8 4,0 3,5 Østskolen, Hylleholt afdeling 3,7 3,7 4,1 3,3 Østskolen, Karise afdeling 3,6 3,5 3,9 3,2 Østskolen, Rollo afdeling 3,6 3,5 3,9 3,1 Centerklassen, Østskolen 3,8 3,8 4,1 3,8 Øen, Midtskolen 3,5 3,7 4,0 3,4 Skolen ved Skoven, Midtskolen 2,7 3,4 2,8 2,6 Kommunegennemsnit 3,6 3,6 4,0 3,2 Landsgennemsnit 3,7 3,7 4,1 3,3 Kommentar, analyse og refleksioner: I forhold til de enkelte differentierede indikatorer scorer Faxe Kommune højest i social trivsel (4,0), mens indikatoren støtte og inspiration i undervisningen scorer lavest med 3,2 (figur 6.2.1). På trods af, at alle afdelinger scorer højest i forhold til social trivsel, scorer ingen afdelinger dog højere end landsgennemsnittet. De fleste afdelinger ligger dog meget tæt på. På trods af, at alle afdelinger scorer lavest i forhold til støtte og inspiration, scorer afdeling Vibeeng og afdeling Terslev højere end landsgennemsnittet (figur 6.2.2). Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 16 af 42

17 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLA- DER FOLKESKOLEN Indikatorerne karaktergennemsnit giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. 7.1 Karaktergennemsnit, samtlige årets prøvefag og den bundne prøvefag Karaktergennemsnit, samtlige årets prøvefag og bundne prøvefag Samtlige prøvefag 2012/ / /2015 Faxe 6,3 6,1 6,6 Hele landet 6,7 6,7 7,0 Difference -0,4-0,6-0,4 Bundne prøvefag 2012/ / /2015 Faxe 6,3 6,0 6,6 Hele landet 6,6 6,6 6,9 Difference -0,3-0,6-0, Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Faxe Kommune 7,7 6,9 6,7 7,0 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 17 af 42

18 7.1.3 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2014/15 Kommentar, analyse og refleksioner: Det samlede karaktergennemsnit for samtlige af skoleårets prøvefag er steget, i forhold til de to sidste skoleår. Differencen i forhold til landsgennemsnittet er 0,4 karakter-point, som det også var for 2 år siden. De bundne prøvefag er en samlet betegnelse for de fag, der er obligatoriske prøvefag for alle elever og dækker over fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Dog er forskellen op til landsgennemsnittet blev mindre for skoleåret 2014/2015. (figur 7.1.1) I faget engelsk ligger Faxe-gennemsnitte kun 0,2 % -point under landsgennemsnittet, men forskellen i faget fysik/kemi er 0,6 % -point. (figur 7.1.2) Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger, der præsterer et karaktergennemsnit for de bundne prøvefag, der ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet. (figur 7.1.3) Dansk: De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget dansk i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. (figur 7.1.4) Der er dog store individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for dansk, der ligger over landsgennemsnittet (figur 7.1.5). Dette gjorde de også sidste forrige skoleår. Matematik: De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget matematik i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet (figur 7.1.6). Der er dog sket en væsentlig fremgang i forhold til skoleåret 2013/2014, hvor Faxes karaktergennemsnit lå en hel karakter (1,1) fra landsgennemsnittet. 6,6 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 18 af 42

19 Der er dog store individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdelingerne Rollo, Hylleholt og Nordskov præsterer et karaktergennemsnit for matematik, der ligger over landsgennemsnittet på 6,9 (figur 7.1.7). Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 7.2 Treårige karaktergennemsnit, 9. klasse Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 7.3 Socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Beregningen af den socioøkonomiske reference er baseret på en statistisk model, der tager højde for elevens køn, alder, herkomst, forældres uddannelsesniveau, økonomi og arbejdsmarkedsstatus. De socioøkonomiske baggrundsvariable, som bedst forklarer karaktervariationen er forældrenes højest fuldførte uddannelse, forældrenes bruttoindkomst, arbejdsmarkedsstatus samt elevens herkomst. Den socioøkonomiske reference er derfor et udtryk for, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at opnå. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karaktergennemsnit man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Karaktergennemsnit 2012/ / /2015 Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Midtskolen 6,4 6,4 0,0 5,9 6,2-0,3 6,3 6,5-0,2 Vestskolen 6,2 6,7-0,5* 5,7 5,9-0,2 6,8 6,9-0,1 Forskel Østskolen 6,5 6,4 +0,1 6,8 6,7 +0,1 7,0 6,6 +0,4 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 19 af 42

20 7.3.2 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole 2011/ / / /2015 Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Midtskolen 6,2 6,2 0,0 6,2 6,4-0,2 Vestskolen 6,0 6,5-0,5* 6,3 6,7-0,4* Østskolen 6,5 6,5 0,0 6,8 6,6 +0,2 Kommentar, analyse og refleksioner: Den socioøkonomiske reference for skoleåret 2014/2015 viser, at Midtskolen og Vestskolen præsterede lidt lavere end forventet, mens Østskolen præsterede lidt højere end forventet. Dog er forskellen så lille, at den ikke er statistisk signifikant (figur 7.3.1) Vestskolen præsterer knap en halv karakter lavere end statistisk forventet, når karakterne ses over en treårig periode (figur 7.3.2). Denne forskel er statistisk signifikant og skyldes hovedsagelig et dårligt resultat i skoleåret 2012/2013 (figur 7.3.1). 7.4 Elever der har aflagt alle prøver, 9. klasse Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse Kommentar, analyse og refleksioner: 2012/ / /2015 Midtskolen, Bavne afdeling 96,8 % 92,0 % 96,0 % Midtskolen, Møllevang afdeling 74,2 % 86,4 % 76,2 % Midtskolen, Sofiendal afdeling 87,7 % 87,0 % 87,3 % Vestskolen, Nordskov afdeling 91,1 % 94,7 % 94,7 % Østskolen, Hylleholt afdeling 88,9 % 86,5 % 85,2 % Østskolen, Karise afdeling 94,5 % 93,3 % 91,7 % Østskolen, Rollo afdeling 94,0 % 88,4 % 89,1 % Faxe Kommune 87,2 % 85,5 % 85,6 % Hele landet 89,7 % 88,8 % 88,5 % 85,6 % af alle elever på 9. årgang i Faxe Kommune aflægger alle prøver. Dette er på niveau med sidste år og desuden på niveau med landsgennemsnittet (figur 7.4.1). Andelen af elever der aflægger alle prøver på afdelingerne Bavne, Nordskov og Hylleholt ligger et stykke over landsgennemsnittet. Kommunens specialklasserækker har til huse på afdelingerne Møllevang og Sofiendal. Flere af disse elever er fritaget for enkelte prøver, hvorfor procentsatsen for disse afdelinger forventeligt er lavere. Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 20 af 42

21 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAK- TEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Denne indikator giver mulighed for, at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren er væsentlig, da den angiver, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. 8.1 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Mindst / / /2015 Faxe 86,4 % 81,6 % 88,1 % Hele landet 87,4 % 86,6 % 89,8 % Difference -1,0 %-point -5,0 %-point -1,7 %-point 8.2 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre skoleår har der i Faxe Kommune været færre elever med mindst 2 i både dansk og matematik, end på gennemsnittet på landsplan. Dog er der sket en væsentlig fremgang i forhold til forrige skoleår (figur 8.1) På afdelingerne Hylleholt, Nordskov og Bavne opnåede flere elever end på landsplan karakteren mindst 2 i både dansk og matematik. Dette er en forbedring i forhold til skoleåret 2013/214, hvor ingen skoler nåede op på landsgennemsnittet. For Faxe Kommune som helhed har 10,2 % af eleverne i skoleåret 2013/14 ikke opnåede karakteren 2 både i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dette svarer til 42 elever, hvilket er et fald i forhold til forrige år, hvor tallet var 62. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 21 af 42

22 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Indikatorerne i dette kapitel anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. 9.1 Overgang til ungdomsuddannelse Kommentar, analyse og refleksioner: Der er forskel på skoleafdelingerne i forhold til, hvor mange elever der fortsætter i 10. klasse og hvor mange, der går direkte videre til en ungdomsuddannelse fra 9. klasse (figur 9.1.1). For den gruppe af elever, der forlader grundskolen efter 9. klasse, er der forskel på afdelingerne i forhold til hvilket første prioritetsvalg eleverne foretager i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse (figur 9.1.2) Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 9.2 Fastholdelse i ungdomsuddannelse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som henholdsvis tre og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU) Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Faxe og hele landet Skole, afdeling Kommentar, analyse og refleksioner: Midtskolen, Bavne afdeling 51,6 % 36,0 % Midtskolen, Møllevang afdeling 21,2 % 40,9 % Midtskolen, Sofiendal afdeling 48,7 % 44,9 % Vestskolen, Nordskov afdeling 55,7 % 53,2 % Østskolen, Hylleholt afdeling 44,7 % 55,3 % Østskolen, Karise afdeling 56,4 % 41,3 % Østskolen, Rollo afdeling 34,0 % 44,2 % Kommunegennemsnit 45,5 % 44,1 % Landsgennemsnit 41,4 % 41,8 % I forhold forrige skoleår er andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse 3 mdr. efter 9. klasse faldet med 5 % -point til 32,2 %, hvilket er lavere end niveauet for 2012/2013. Til gengæld er andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse i samme periode, steget med 3,9 % -point til 11,9 % i skoleåret 2014/2015. (figur 9.2.2) På landsplan er 34,1 % i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter 9. klasse, hvilket er 1,9 %-point mere end i Faxe Kommune. På landsplan er 7,3 % i gang med en erhvervsfaglig uddannelse tre måneder efter 9. klasse, hvilket er 4,6 %-point færre end i Faxe Kommune. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 22 af 42

23 Ses der på den samlede andel elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, har andelen de sidste tre år ligget nogenlunde stabilt på %. Andelen er dog faldet ligt i forhold til forrige år (figur 9.2.3). Andelen af Faxe elever ligger dog stadig højere end landsgennemsnittet, der ligger på 41,8 %. Der ses store variationer fra afdeling til afdeling i forhold til hvor mange elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse. Afdelingerne Karise, Møllevang og Bavne ligger under landsgennemsnittet, mens afdelingerne Hylleholt, Nordskov og Sofiendal ligger over landsgennemsnittet. Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Faxe og hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, fordelt på skoler, Faxe (2013/2014) Kommentar, analyse og refleksioner: Skole, afdeling Midtskolen, Bavne afdeling 91,9 % 93,5 % Midtskolen, Møllevang afdeling 78,3 % 72,7 % Midtskolen, Sofiendal afdeling 87,0 % 88,0 % Vestskolen, Nordskov afdeling 84,0 % 92,3 % Østskolen, Hylleholt afdeling 88,9 % 78,9 % Østskolen, Karise afdeling 88,3 % 94,5 % Østskolen, Rollo afdeling 93,9 % 86,0 % Kommunegennemsnit 84,9 % 85,1 % Landsgennemsnit 86,7 % 86,4 % Sse der på den samlede andel elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, ligger landsgennemsnittet stabilt omkring 86,5 %, mens andelen af elever fra Faxe Kommune er steget begrænset til 85,1 % (figur og 9.2.6). Der er forskel fra afdeling til afdeling i forhold til, hvor mange elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse. Fem afdelinger ligger over landsgennemsnittet, mens to afdelinger ligger tydeligt under landsgennemsnittet (figur 9.2.7). Andel af elever fra Faxe Kommune, der 15 måneder efter 9.kl. stadig er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse, er steget til 64,9 %, hvor procentsatsen de to tidligere år har ligget på omkring 58 % (figur 9.2.4). For de erhvervsfaglige uddannelser gælder, at andelen har været faldende gennem de sidste tre år. Hver femte elev er 15 måneder efter 9. klasse i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Hvor der tidligere på dette felt var en større andel elever i Faxe Kommune, ses nu et gennemsnit på niveau med landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 23 af 42

24 9.2.8 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Faxe Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Uddannelsesstatus 2010/ / /2013 Faxe I gang 78,4 % 77,8 % 82,8 % Afbrudt 7,0 % 5,1 % 4,2 % Ikke påbegyndt 14,6 % 17,1 % 13,0% Hele landet I gang 79,2 % 78,5 % 78,0 % Afbrudt 4,7 % 4,6 % 5,0 % Ikke påbegyndt 16,1 % 17,0 % 17,0 % Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse 1. Kommentar, analyse og refleksioner: 2010/ / /2013 Faxe 91,8 % 93,8 % 95,1 % Hele landet 94,5 % 94,5 % 94,0 % 82,8 % af eleverne er 9 måneder efter de forlader grundskolen i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er 4,8 % flere end landsgennemsnittet. 13 % af eleverne i Faxe Kommune har endnu ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, mens 4.2 % har afbrudt (figur 9.2.8). 95,1 % af de elever, der startede en ungdomsuddannelse for 9 måneder siden, er fortsat i gang (figur 9.2.9) Andel af 9. klasse årgang, der forventes at FULDFØRE mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Faxe Fuldføre 2010/ / /2013 Faxe 75,3 % 75,0 % 74,2 % Hele landet 77,3 % 77,6 % 77,0 % Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 24 af 42

25 Kommentar, analyse og refleksioner: Andel af elever fra Faxe Kommune der forventes, at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år har de sidste tre år ligget rimelig stabilt på % (figur ). Landsgennemsnittet har i samme år ligget på ca. 77 %. Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: 2012/ / /2015 Faxe Parat 95,5 % 96,9 % 96,7 % Ikke parat 4,5 % 3,1 % 3,3 % Hele landet Parat 95,0 % 95,0 % 95,4 % Ikke parat 5,0 % 5,0 % 4,6 % 96,7 % af eleverne er i marts 2015 vurderet uddannelsesparate. Dette tal har ligger stabilt de sidste tre år og er på niveau med landsgennemsnittet (figur ). Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 25 af 42

26 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som vil være nationale fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år. Fokuspunktet inklusion er ikke beskrevet i de enkelte skolers kvalitetsrapport, men findes i kvalitetsrapporten for det samlede Faxe Kommunale Skolevæsen Kompetencedækning Kompetencedækning er et udtryk for, hvor stor andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence (linjefag) eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises f lærere, der enten har linjefag fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået tilsvarende kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau for alle klassetrin og for alle fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Skole, afdeling 2012/ / /2015 Faxe Kommune 76,2 % 77,9 % 85,5 % Landsgennemsnit 79,6 % 80,4 % 81,6 % Kommentar, analyse og refleksioner: Målet om fuldkompetencedækning er endnu ikke nået, da kun 85,5 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende i faget. Andelen har været stigende gennem de sidste tre år, således at andel i skoleåret 2014/2015 er højere end landsgennemsnittet (figur ). Andelen af timer læst med kompetencedækning i Faxe Kommune er lavest i indskoling (77 %) og stiger fra mellemtrinnet til udskolingen, hvor kompetencedækningen er 94 % på 9. klassetrin. På 10. klassetrin er kompetencedækningen 100 % (figur ). Der er stor forskel på, hvordan kompetencedækningen er i de forskellige fag. I flg. fag er kompetencedækningen højere end gennemsnittet for Faxe Kommune: dansk, fransk, fysik/kemi, håndværk/design, matematik og tysk. De fag, der har den dårligste kompetencedækning er: billedkunst, historie, kristendomskundskab og natur/teknik (figur ). Kompetencedækningen varierer fra afdeling til afdeling. Den bedste kompetencedækning findes på afdelingerne Ak10vet, Bavne, Sofiendal og Karise. Den dårligste kompetencedækning findes på afdelingerne Møllevang, Terslev, Vibeeng og Rollo (figur ). Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 26 af 42

27 10.2. Inklusion Disse indikatorer beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning samt hvor mange elever (antal), der modtager specialundervisning. Desuden vises andelen af elever, der modtager specialundervisning fordelt på skoler og skoletyper. Indikatorerne følger op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Faxe (bopælskommune) og hele landet Skole, afdeling 2012/ / /2015 Faxe Kommune i % 95,0 % 95,5 % 95,0 % Landsgennemsnit 94,8 % 95,0 % 95,2 % Andel elever, der modtager specialundervisning, Faxe Skole, afdeling 2012/ / /2015 Faxe Kommune Andel elever, der modtager specialundervisning, pr. institutionstype i Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Faxe Kommune har de sidste tre år ligget tæt på målet om, at 96 % af eleverne skal inkluderes i den almindelige undervisning (figur ). I Faxe Kommune er der 188 elever, der modtager specialundervisning (figur ). Figur viser, hvordan de elever, der modtager specialundervisning, fordeler sig på de forskellige skoletyper. Specialskole for børn dækker over Skolen ved Skoven, Øen og Centerklassen. Folkeskoler dækker over specialklasserækkerne på henholdsvis afdeling Møllevang og afdeling Sofiendal. Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder dækker over Heldagsskolen Bråby, Heldagsskolen Lindersvold og Karise Heldagsskole. I figur er andelen af specialundervisningselever yderligere opdelt på skoler. Se flere grafer og tabeller i dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 27 af 42

28 11. REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER Folkeskoleloven 40 a Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Bekendtgørelsen 6. Skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 2, skal handlingsplanen indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for tiltagene og den forventede effekt. MIDTSKOLEN Begrundelsen for at skolen er på handleplanen Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag over en treårig periode er forskellige på skolens tre afdelinger. Mens afdeling Bavne ligger på niveau med kommunegennemsnittet, ligger afdelingerne Møllevang og Sofiendal 0,4 karakterpoint under. Ses der på Midtskolens samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i forhold til den socioøkonomiske reference scorer skolen som forventet. Dog scorer skolen signifikant lavere end der kunne forventes i fagene dansk læsning og matematik problemløsning. Ligeledes scorer eleverne signifikant lavere end forventet i udtræksfaget samfundsfag. Over en treårig periode scorer skolen som forventet i forhold til den socioøkonomiske reference. Dog skoler skolen signifikant lavere i fagene engelsk, fysik/kemi og matematik problemløsning over samme treårige periode. Resultaterne af de nationale test er bekymrende i flere fag på afdeling Sofiendal og i et enkelt fag på afdeling Møllevang. Tiltag der iværksættes Matematik Skolen har vurderet, at problematikken vedrørende samfundsfag udelukkende vedrører en enkelt klasse ud af seks. Klassen var udtrukket til afgangsprøve sommeren Problematikken henvises til intern refleksion. Midtskolens resultater set i forhold til den socio-økonomiske reference på afdeling Møllevang og afdeling Sofiendal bør man forholde sig kritisk til, se kvalitetsrapporten. Vi skønner i Midtskolen behov for fokus på resultaterne i matematik og i naturfag. Det gjorde vi faktisk allerede sidste år, hvorfor en handleplan blev sat i værk med virkning fra skoleåret 2015/16. Handleplanen omfatter følgende elementer: Naturfag Timer til understøttende undervisning på mellemtrinnet frataget timer til lektiehjælp allokeres faget matematik Der er netværk for matematik lærere på tværs i Midtskolen Nyt undervisningsmateriale er indkøbt Timer til understøttende undervisning i udskolingen frataget timer til lektiehjælp allokeres naturfag. Der er netværk for naturgagslærerne på tværs i Midtskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 28 af 42

29 Der er lektionsstudiegrupper, hvor alle naturfagslærere i Midtskolen indgår Et antal lærere tilbydes linjefag indenfor naturfag Nyt undervisningsmateriale til naturfag er indkøbt Fælles årsplaner for naturfag i overbygningen er udarbejdet Der tilbydes linjefag i naturfag og matematik i overbygningen. 80 elever deltager Tisplan og ansvar Handlingsplanerne udarbejdes af skolen i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løste de konkrete faglige resultater. Skolen har ansvaret for hovedparten af initiativerne. Center for Børn og Undervisning har ansvaret for fremdriften og en del af finansieringen i projekt Naturlig-vis. Handleplanen løber indtil andet er besluttet. Der kan forekomme ændringer allerede i foranlediget af dispensationen for konfirmationsforberedelse og muligheden for at fravige skoledagens længde efter ansøgning til Center for Børn og Undervisning. Forventet effekt Bedre motivation for fagene og læring gennem fordybelse. Øget karakter gennemsnit. VESTSKOLEN Begrundelsen for at skolen er på handleplanen Vestskolens karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ligger for skoleåret 2014/2015 på niveau med kommunegennemsnittet. Men ses der på et karaktergennemsnit over tre år i forhold til den socioøkonomiske reference, scorer eleverne signifikant lavere end forventet i de bundne prøvefag generelt. Dette gjorde skolen også i den forrige treårige periode 2011/ /2014. Desuden er karaktergennemsnittet signifikant og bekymrende lavt i udtræksfaget biologi. Tiltag der iværksættes Der har siden 2012/2013 været en generel positiv udvikling. Der har i nogle af de beskrevne fag været en del lærerskift og sygdom. Der er iværksat et forløb med tættere samarbejde og forberedelse via lektionsstudiegrupper i de naturfaglige områder, som forhåbentlig medvirker til fortsat positiv udvikling. Indførelsen af uddannelsesparathedsvurderinger og optagelseskrav til nogle ungdomsuddannelser vil formodentlig medvirke til at forældrene bakker yderligere op om nødvendigheden af gode prøveresultater. Rekrutteringen af nye lærere er meget afgørende i forhold til arbejdet med at sikre øget støtte og inspiration i undervisningen, samt faglig trivsel, som er vigtige ingredienser for at motivere eleverne og sikre dem de bedste forudsætninger for at opnå endnu bedre prøvekarakterer. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 29 af 42

30 Men resultaterne viser, at Vestskolen præsterer under det niveau, der kan forventes i de bunde prøvefag. Særligt biologi er afvigelsen stor. Vestskolen arbejder gennem en målrettet pædagogisk og faglig indsat fra 0. klasse og op til 9. kl. med at hæve det faglige niveau. Der er i dette skoleår indført læringssamtaler, nyt pædagogisk ressourcecenter med fokus på faglig vejledning. Endvidere er der igangsat uddannelsesmæssige initiativer, således at lærerne er fagligt rustet til de fremtidige opgaver. Tisplan og ansvar Handlingsplanerne udarbejdes af skolen i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løste de konkrete faglige resultater. Vestskolen uddanner næste år, i forbindelse med projekt Naturligvis en til to biologi lærere. Endvidere vil der i det naturfaglige team være fokus på kommende år på motivation, faglig fordybelse. Vi satser ydermere på at en digital indsats og en mere praktisk indføring i naturfagene samt et målrettet forældre samarbejde, vil medføre et øget faglig niveau. Forventet effekt Vestskolen har en ambition om at være på landsgennemsnittet inden for en periode af 3 år. ØSTSKOLEN Begrundelsen for at skolen er på handleplanen Østskolen klarer sig genelet rigtig godt ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag både når der ses på skoleåret 2014/2015 og for en periode på tre år. Dette gør sig også gældende i forhold til den socioøkonomiske reference. Dog har resultatet i dansk på afdeling Rollo ligget under kommunegennemsnittet i dansk de sidste to år. Resultaterne af de nationale test er bekymrende i dansk og matematik på flere klassetrin på afdelingerne Karise og Rollo. Tiltag der iværksættes Afdeling Rollo: Ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren højere. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 30 af 42

31 Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Vi ønsker at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for at hæve bundniveauet i elevernes præstationer Afdeling Karise: Trivsel Der arbejdes i skoleåret med PALS for hele personalet. Der er 4 medarbejdermøder, hvor lærerteamet får oplæg om- og arbejder sammen om temaerne: klassens rutiner/klasserumsledelse, involverende pausetilsyn, gode beskeder og klassens trivsel. Den nationale trivselsundersøgelse er lavet for første gang. Den er gennemgået, og indsatser er italesat. På afd. Karise gennemføres PALS trivselsundersøgelse hvert år (nu 5. gang). Resultatet af den er positivt, der er dog stadig udfordringer i klasseværelset. Alle klasser har opstillet indsatser efterår 2015, der evalueres april Læsning og matematik Ved analyse af læse- og matematikresultater kan vi erfare, at sammenhængen mellem stabilitet i lærerteamet og faglig udvikling er markant. Allerede ved Faxe kommunes test i starten af dette skoleår kan vi spore en fremgang, elevernes læringsmiljø er forbedret og læringen ligeså. På afd. Karise har været en del lærerskift. Det kan betyde, at kontinuiteten i læringsrutiner i faserne brydes, en italesættelse af allerede vedtagne planer i forhold til materialer, metoder og brug af U-team og ressourcecentermedarbejdere skal i skoleåret friskes op. På 6.-og 8. klassetrin skal læseproces og indsats holdes i gang. Indsatsen i skoleår er foruden flydende læsning en læsevejlederindsats, således at de dårlige læsere niveau forventes hævet. Flydende læsning på mellemtrinnet gennemføres efterår Målet er at øge læsesikkerhed og læsehastighed, læsevejleder er vejleder på denne indsats. Erfaringen er, at 90 % løfter sig ved dette tiltag. Alle elever skal være fortrolige med CD-ord, før de forlader 6. klasse. Lærere har været på kursus, alle klasser (fra 3. kl.)har CD-ord med i årsplanen. På afd. Karise ønsker vi, at 100 % af eleverne forlader skolen med minimum 02. I forbindelse med UPV arbejdet er Hulen oprettet. Et tilbud for udskolingselever med særlige behov og faglige huller. Hulen er åben 1 lektion dagligt, der er tilknyttet læse- og inklusionsvejleder. Målet er at få den unge motiveret til selv at yde en indsats for egen læring, og dermed få sine 2-taller. I Hulen vejledes og undervises de unge individuelt. Der skal undervises fagligt, hjælpes med opgaver fra klassens pensum og trænes i eksempelvis CD-ord. UUV Der er i skoleåret lavet aftaler mellem lærere og implicerede pædagoger om, hvorledes UUVL struktureres og der er forsøg i gang, der skal give mulighed for helhed i undervisning og fælles planlægning mellem pædagoger og lærere i indskolingen. I udskoling er arbejdet med at højne kvaliteten i UUV ved at parallellægge timer og dermed give Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 31 af 42

32 mulighed for, at den mest kompetente underviser i de timeløse fag, samt indlæg udefra der retter sig mod flere årgange. Det er en klar indsats, at alle valghold skal opleve ud af huset - aktiviteter som en del af den åbne skole. Tisplan og ansvar Handlingsplanerne udarbejdes af skolen i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løste de konkrete faglige resultater. Afd. Rollo: Ledelsen på afd. Rollo vil kontinuerligt følge op på resultaterne ved de kommunale og nationale test. Vi vil hvert år ved klassekonferencerne have særligt fokus på disse resultater og ud fra disse sørge for, at der blive udarbejdet handlingsplan for læring i de fag med bekymrende resultater. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem skolens vejledere og klassens faglærer, hvor kontinuerlig sparring og rådgivning skal være med til at styrke fagligheden for ALLE elever. Derudover vil vi være særlige opmærksomme på lærerens kompetencer - og sikre kompetenceløft, hvor det opleves nødvendigt. Afdeling Karise: Ledelsen på afd. Karise vil kontinuerligt følge op på resultaterne ved de kommunale og nationale test. Vi vil hvert år ved klassekonferencerne have særligt fokus på disse resultater og ud fra disse sørge for, at der blive udarbejdet handlingsplan for læring i de fag med bekymrende resultater. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem skolens vejledere og klassens faglærer, hvor kontinuerlig sparring og rådgivning skal være med til at styrke fagligheden for ALLE elever. Derudover vil vi være særlige opmærksomme på lærerens kompetencer - og sikre kompetenceløft, hvor det opleves nødvendigt. Forventet effekt Afd. Rollo: Med en videreudvikling af feedback-kultur, rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens og evaluering, vil effekten være større læringsbevidsthed hos underviseren. Dette vil derudover bevirke et kompetenceløft hos underviserene, som kan sikre at læringen og fagligheden bliver højnet for ALLE elever. Afdeling Karise: Med en videreudvikling af feedback-kultur, rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens og evaluering, vil effekten være større læringsbevidsthed hos underviseren. Dette vil derudover bevirke et kompetenceløft hos underviserene, som kan sikre at læringen og fagligheden bliver højnet for ALLE elever. UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Begrundelsen for at skolen er på handleplanen Data vedr. nationale test og beregning af socioøkonomisk reference er ikke tilgængelige i LIS for kommunale ungdomsskoler. Kun afgangsprøvekarakterer er tilgængelige. Skolen klarer sig generelt rigtig godt ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag sammenlignet med landsgennemsnittet for ungdomsskoler. Dog er prøvekarakteren for matematik 0,8 % -point lavere end landsgennemsnittet for kommu- Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 32 af 42

33 nale ungdomsskoler. Tiltag der iværksættes Mange af HUs elever er en del af de sidste fem procent, og et begrænset antal af disse forsøger at gå op til afgangsprøverne. Denne gruppe har dog svært ved at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. HU oplever derudover en øget tilgang af elever med indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder, kontaktvanskeligheder, læse- og stavevanskeligheder, sociale vanskeligheder, misbrug af forskellige euforiserende stoffer og forskellige diagnoser i det psykiske aspekt, som alle har haft indvirkning på karakteren i 2014/15. Skolens indsatser skoleåret 2016/17 Der arbejdes i HU med at optimere de tre tilbud, da elevtypen bliver mere krævende, derfor har vi haft fire indsatsområder i skoleåret 2014/15 for den enkelte elev: 1. Struktureret undervisning med individuelt tilrettelagte undervisningsplaner og elevplaner. 2. Et miljø og en ramme, der giver en særlig ro og tryghed til at lære. 3. Tætte relationer mellem den unge og personale 4. Strukturerede socialpædagogiske aktiviteter Tisplan og ansvar Handlingsplanerne udarbejdes af skolen i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løse de konkrete faglige resultater. Skoleåret 2016/17 er HUs mål at skabe et miljø og en ramme, der giver en særlig ro og tryghed til at lære. Samt implementere strukturerede faglige og socialpædagogiske aktiviteter for at styrke den enkelte elev. Vi er i skoleåret 2016 i gang med at gennemgå vores tilbud for at kunne imødekomme de nye elevtyper. HU har også lavet tiltag for at styrke den enkle elev, ved at vi har et tæt samearbejde med UU Forventet effekt Heltidens målsætning i 2016/17 er, at elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik skal vokse med 25 procent. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 33 af 42

34 BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE: HANDLINGSPLAN FAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Baggrund Byrådet vedtog 25. april 2012 Faxe Kommunes Sundhedspolitik for I tillæg til Sundhedspolitik har Center for Sundhed & Pleje i samarbejde med øvrige fagcentre udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen er bygget op om de fem målsætninger i Sundhedspolitik , som er: 1. Vi har fokus på trivsel hele livet for alle borgere. 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse. 3. Vi vil gøre det lettere for alle at leve det sunde liv, men vi har særligt fokus på udsatte grupper. 4. Vi vil styrke samarbejde om sundhed på tværs i kommunen. 5. Vi vil understøtte og styrke den frivillige indsats. Handlingsplanen skal kunne anvendes som et styringsredskab ved fremtidig planlægning og prioritering. Status på handlingsplan I marts 2015 blev der udarbejdet status over fremdriften i tiltagene. Herunder er udelukkende medtaget de indsatser, der direkte involverer skolerne Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 34 af 42

35 Mål 1: Vi har fokus på trivsel hele livet - for alle borgere Delmål Indsats Status marts 2015 Faxe Kommune vil skabe rammer for borgerne, som fremmer mulighederne for at have en hverdag med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg, mindre alkohol, færre ulykker og bedre seksuel sundhed. Tobaksindsats på skolerne Rygestoprådgivere på skoler og ungdomsuddannelser tilbyder elever i klasse en målrettet indsats for at de ikke starter på at ryge eller stopper igen. Effekten forventes at værre færre unge, der ryger. Fra deltager Faxe Kommune sammen med 4 andre kommuner i et tobakssatspuljeprojekt vedr. implementering af ny national model for tobaksforebyggelse. Status i Faxe er, at to skoler, en ungdomsklub, Ak10vet og Heltidsundervisningen arbejder med forebyggelse af rygestart, rygestopforløb og informationsindsatser. Der arbejdes i 2015 videre med implementering af den nye nationale model. Røgfri matrikler for børn og unge Alle kommunens skoler er røgfri indendørs og udendørs jf. lovgivningen. Effekten forventes at være at færre unge begynder at ryge og mindre rygning hos rygerne. Skolerne lever op til lovgivningen. Sundhed og kost på skolerne Skolerne har en sundhedspolitik, der giver retning for, hvad der serveres i skolerne. Effekten forventes at være, at sundhedspolitikken medvirker til at eleverne får sunde kostvaner. Midtskolen, Vestskolen og Østskolen har udarbejdet en sundhedspolitik. Ungdomsskolen har ikke nogen sundhedspolitik. Eksempel fra Østskolens politik: morgen-sfo tilbyder sund morgenmad, skoleboden forhandler ikke købekager og slik, bodens varer skal have lavt sukkerindhold og højt fiberindhold, der skal gives tid og ro til spisepauserne, eleverne må ikke medbringe chips slik og sodavand mm. Mål 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse Delmål Indsats Status marts 2015 Faxe Kommune vil arbejde med sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud, SFO, skoler og klubber. Skoleelever arbejder med sundhed Skolebørn i Faxekommune vil i løbet af deres skoleforløb gennem forskellige sundhedspædagogiske tilbud på udvalgte klassetrin arbejde med deres egen og hinandens sundhed. Effekten forventes at være, at de har bedre forudsætninger til at træffe sunde valg. Fysisk aktivitet på skolerne Skolerne etablerer forskellige tiltag mht. fysisk aktivitet og deltager fx i Skolernes Motionsdag, Aktiv rundt i Danmark og Alle cykler. Desuden har skolerne etableret legepatruljer, der sørger for aktivering af eleverne i frikvartererne. Effekten forventes at give gode motionsvaner med fokus på sund levevis. Midtskolen har uddannede DGI-certificerede instruktører på alle afdelinger, der arbejder med sundhed generelt. Vestskolen er i gang med at uddanne DGIinstruktører. Skolerne har på hver sin måde fokus på fysisk aktivitet, som de skal det i forhold til folkeskoleloven, fx: profil og linjer indkøbt specielle materialer til brug ved bevægelse i timerne, DGI-instruktører (se ovenstående indsats). Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 35 af 42

36 BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Ledelses-Informations-Systemet (LIS) indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Kommunerne er forpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Herunder beskrives afgrænsningerne i data-materialet og tabellerne i kvalitetsrapporten. Vedr. kap 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og kap. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund De nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 36 af 42