EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials)."

Transkript

1 Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end blot den simple convojance af nerve signaler over synapsen. - Neuroner må også være i stand til at integrerer og transformerer de medelelser de modtager. - Neuroner udfører altså INFORMATIONS PROCESSERING. NEURONAL MATEMATIK: - Hver nerve celle + og de myriader af indput de modtager fra andre neuroner. - Dette lader sig gøre pga: a. De synaptiske indputs karakteristika. b. Måden hvorpå neuronen integrer de postsynaptiske potentialer. c. Aftrækker mekanismen som determinerer hvorvidt en neuron affyrer sit action potentiale eller ej. - Postsynaptiske potentialer som er forårsaget af kemikalier, kan være enten DEPOLARISERENDE (EPSP) eller HYPERPOLARISERENDE (IPSP). - Fra deres udgangspunkt på dendritterne eller celle kroppen spreder disse EPSP & IPSP er sig, passivt over neuronen, aftagende i styrke over tid og distance. - Hvorvidt den postsynaptiske neuron affyrer sit action potentiale er determineret af, hvorvidt en depolarisation der overskrider threshold, når AXON HILLOCK n, som er aftrækker zonen i mamalistiske neuroner. AXON HILLOCK: - Axon hillock n indeholder et VOLTMETER som kan konstater hvorvidt membran potentialet stiger depolariseres) over threshold level. Sker dette affyres et action potentiale. - Fremmende ((EPSP Depolarisering) inputs får cellen til at afyrer: 1. Hvis to EPSP er er aktiverede (via synaptiske indput) forårsages postsynaptisk depolarisation i celle kroppen. 2. Depolarisationen spreder sig ud over neuronet, og adskiller sig mens den spredes, så kun en lille del af den originale depolarisation når axon hillock n. 3. Alene ville ingen af EPSP erne være nok til at nå threshold depolarisation, men KOMBINERET bliver summen af de to depolarisationer stor nok TIL AT KUNNE SKUBE AXON HILLOCK n TIL THRESHOLD. - Hæmmende (IPSP Hyperpolarisering) indputs spiller også en rolle: - IPSP er forårsager postsynaptisk hyperpolarisation i celle kroppen, og hyperpolarisationen spreder sig passivt, og adskilles under dette. - Da nogle potentialer FREMMER og andre HÆMMER Hillock n, ophæver disse effekter efterhånden hinanden. - Derfor er netto effekten FORSKELLEN mellem de fremmende og de hæmmende dvs: Neuronen trækker IPSP en fra EPSP en (IPSP EPSP) - Når IPSP & EPSP lægges sammen, tender de at ophæve hinanden MEN fordi postsynaptisk potentialer spreder sig passivt, og adskiller sig, som de krydser celle membranen, er den resulterende sum også influeret af DISTANCE. - EKS: Simultane EPSP er fra to synapser, tæt på Hillock n vil producer en større sum der, end to EPSP er længere væk. SPATIAL SUMMATION (Spatial sammenlægning): - Sammenlægningen af potentialer, hvis udgangspunkt er forskellige fysiske lokalisatiner henover celle kroppen er kaldt SPATIAL SUMMATION (= sammenlægningen ved Axon Hillock n, af postsynaptiske potentialer fra hele celle kroppen. Hvis sammenlægningen når threshold, udløses et action potentiale). - Kun hvis den samlede sum af ALLE potentialer (både EPSP & IPSP er) er tilstrækkelig til at depolariser cellen til threshold, ved Axon Hillock n bliver et action potentiale affyret. (Eks: Hvis der er overskydende del af fremmende EPSP er i forhold til IPSP er).

2 - Som regel er konvergensen af fremmende meddelelser fra mange presynaptiske neuroner (og ikke mange hæmmende indput) nødvendig, for at et neuron affyrer et action potentiale. TEMPORAL SUMMATION (Temporal sammenlægning): - Postsynaptiske effekter der ikke er abselut simultane, kan også sammenlæges, fordi de postsynaptiske potentialer holder et par millisekunder, før de fader væk. - Jo tættere potentialerne er i tid, jo større er overlapet og jo more kompliceret er sammenlægningen, som i denne forbindelse kaldes TEMPORAL SUMMATION (= Sammenlægningen af postsynaptiske potentialer, der når Axon Hillock n på forskellige tidspunkter. Jo tættere på hinanden i tid at potentialerne sker, jo mere kompliceret er sammenlægningen). - Mhs. sammenlægningen: Hvis EPSP erne ankommer lige efter hinanden, kan de sammenlægges og threshold vil nås, hvorefter et action potentiale affyres. MEN, hvis for meget tid passerer mellem EPSP erne, vil neuronen aldrig skyde. MHS. Dendritter: - For simpelthedens skyld er dendritter undladt i det foregående, men i virkeligheden kan et stort antal af synaptiske indputs ske henover dendrit og celle kroppen, og dermed inducer de postsynaptiske potentialer. - Dendritter FORØGER dermed mængden af indput information som neuronen kan håndterer. - Som nævnt er nærhed en vigtig faktor i sammenlægningen af EPSP og IPSP er, og mhs. dendritter så gælder at: Jo længere ude på en dendrit, et potentiale er produceret, jo MINDRE effekt skulle potentialet have ved axon hillock n, da potentialet aftager i styrke, mens det passivt spreder sig. - Hvis potentialet opstår ved dendrit spine, så er effekten yderligere reduceredt, fordi den har spredt sig ned langs skaften af the spine. - Dvs: Information som ankommer diverse steder på neuroner, bliver vægtet i termer af DISTANCE og MODSTANDSKRÆFT på deres vej mod Axon Hillock n. - Mere sidste kollune s.74. Action P Langs neuronet 1-2 Overshooting 100mV All-or-none Digital EPSP Mellem neuroner Depolarisering Fra mindre end 1 til mere end 20mV IPSP Mellem neuroner Hyperpolarisering Fra mindre end 1 til ca. 15mV Graded Analogt Graded Analogt Aktivt Viderført Regenereret Lokal, Passiv spredning Lokal, Passiv spredning Først: Na+ så K+, i div. kanaler. Na+ - K+ Elektrisitet (Depolarisation) Kemisk (neurotransmit.) K+ - CI- Kemisk (neurotransmit.) *** Essay Question regarding EQ7: Summarize the sequence of events that occurs when a synapse is activated, from the arrival of an action potential at the axon terminal to the release of neurotransmitter. I DEN PRÆSYNAPTISKE MEMBRAN: - Enzymer og forløbere for transmitter synthesen og vesicle vægende, transporteres fortløbende til AXON TERMINALEN. 1) Action potentialet udbreder sig over den præsynaptiske membran. 2) Den præsynaptiske terminal DEPOLARISERES (voltage-gated calcium kanaler i axon terminal memnbranen åbnes) og fører til indstrømning af Ca2+ (Calcium ioner (med dobbelt positiv ladning, da den har mistet to elektroner). 3) Ca2+ får VESICLERNE (som er fyldt med neurotransmittere) til: a. At fusionere med den præsynaptiske membran og revne (hvorved de) b. Udløse(r) (deres) transmitterer ud i den synaptiske kløft. I SYNAPSE KLØFTEN:

3 6) Transmitteren er enten: 6a) Inaktiveret / degraderet af enzymer (i det extracellulare rum, hvor de NEDBRYDER overskydende transmitter). ELLER 6b) Flyttet hurtigt fra den synaptiske kløft, af transportere, så transmissionen er kort og præcist reflekter den præsynaptiske celles aktivitet. (Re-optagningen af transmitter, sløver den synaptiske action, og genbruger transmitterne, for efterfølgende transmisioner). 7) Transmittere binder sig til AUTORECEPTORERNE på den præsynaptiske membran. (Synaptisk transmitter kan altså også aktiverer præsynaptiske autoreceptere, hvilket resultrer i en aftagelse af transmitter frigivelsen). I DEN POSTSYNAPTISKE MEMBRAN: 4) Transmitternes binding til receptor molekyler i den postsynaptiske membran: a. ÅBNER kanaler, som tillader ION TILFØRELSE (Flow) OG b. Initerer enten et EPSP eller IPSP er (FREMMMENDE eller HÆMMENDE postsynaptisk potientiale). (Nogle transmitter molekyler binder sig til speciele receptorer molekyler i den postsynaptiske membrean, og leder (direkte eller indirekte) til åbningen af ION KANNALER i den postsynaptiske membran. Den resulterende strøm af ion er, skaber en lokal EPSP eller IPSP i den postsynaptiske neuron). 5) EPSP eller IPSP er (Fremmende eller hæmmende postsynaptiske potentialer) spreder sig passivt over dendritten og celle kroppen, ned til Axon hillock n. (Mens EPSP & IPSP erne spreder sig mod Axon Hillock n, interagerer de med hinaden. Hvis integrationen af alle EPSP er og IPSP er ultimativt resulter i en DEPOLARISATION stor nok til at nå threshold, vil neuronen affyrer et (nyt) action potentiale. *** Essay Question regarding EQ8: Describe the recognition of transmitter molecules by receptors, and the types of effects that transmitters have on their receptors. GENERELT: 8A)Describe the recognition of transmitter molecules by receptors: LIGAND = a. En substans der binder sig til receptorer molekyler, som dem på overfladen en celle. b. Et stof (molekyle) kroppen SELV FREMSTILLER som er i stand til at AKTIVERE EN RECEPTORER. Alle transmitterstoffer er ligænder. - En ligand er altså et molekyle, som passer ind i et receptor protein, og kan AKTIVER receptoreren eller BLOKERER den. ENDOGENOUS LIGAND (Endogene ligænder) = - En hvilken som helst substans der er produceret indeni kroppen, og som selektivt binder sig til receptorer. Eks: Neurotransmitters & hormoner. EXOGENOUS LIGAND (Exogene Ligænder) = - En hvilken som substans som stammer fra UDENFOR kroppen, og som selektivt binder sig til receptorer. Eks: Alkohol og stoffer. RECEPTORER (MOLECULER) = a. Et protein der fanger og reager til transmitter eller hormon molekyler. b. Betyder modtager og er en PROTEINKONSTRUKTION der indgår i cellemembranen. Det er v.h.a. ligandernes aktivering af receptorer AT CELLERNE MODTAGER INFORMATION FRA OMGIVELSERNE. FUNKTIONEN: RECEPTORER GENKENDER TRANSMITTERE:

4 GENEREL RECEPTORER OPBYGNING: Recetoreren ligner en klokken, med en ion kanal som løber ned gennem dens akse. Det øverste og bredeste af klokken går op over membranen og ud i det extracellular rum. Det nederste og smalleste af klokken går ned under membranen og ind i cellen i det intracellular rum. Siderne af ion kanalen består af FEM PROTEIN SUBUNITS. 2. Af disse subunits er ENS og er GENKENDELSES STEDER for transmitteren. (Ligand-bindings steder). Begge disse genkendelses steder må være OPTAGEDE før Ion kanalen åbner sig op. De andre tre subunits er alle forskellige. - Ved synapser hvor eks: ACh (Acetylcholine) er transmitteren, passer den i ligand-bindingsstedet i receptorer molekylerne i den postsynaptiske membranen: ACh RECEPTORER: ACh receptoren har en del i det extracelluer rum, og en del i det intracellular rum. Hver ACh receptorer består af FEM SUBENHEDER. Hver ACh receptorer har TO ligand-bindings steder: NORMALT binder disse steder ACh molekyler MEN de binder også nikotine og andre nikotin stoffer. Når ACh molekylet optager BEGGE ligand-bindings stederne ÅBNES Na+ kanalerne i receptoren. Na+ tillades dermed at entrere gennem RECEPTOREN og ind i CELLEN hvilket resulter i en lokal DEPOLARISATION. - LIGAN-BINDINGS-STED = Hvor receptoren BINDER (de endogene ligands) transmittere. - Det er de postsynaptiske receptores ART der determinerer TRANSMITTERENS HANDLING. - EX: ACh kan ved forskellige synapser fungere som: a. En FREMMENDE neurotransmitter. b. En HÆMMENDE neurotransmitter. Ved FREMMENDE synapser = Ved HÆMMENDE synapser = Receptorer bindinger af ACh åbner Na+ & K+ ion kanaler = Depolarisering. (membranen bliver mere positiv) Receptorer bindinger af ACh åbner CI- kanaler = Hyperpolarisering. (membranen bliver mere negativ) FORSKELIGE KEMIKALIER KAN PASSE PÅ RECEPTORER PROTEINERNE OG BLOKER LÅSEN SÅ NØGLEN IKKE I SÆTTES: - Nogle kemikalier kan BLOKERER bestemte TRANSMITTER receptorer: Eks. Curare (En gift) kan bloker ACh receptorerne i musklerne = Resultat: Paralysation. - Nogle kemikalier kan EFTERLIGNE bestemte TRANSMITTER ved nogle synapser: Eks. Muscarine (En gift) efterligner ACh, så receptorerne tror det er ACh den får, og udfører funktionen som hvis det var ACh den fik. AGONIST = A. Et kemisk stof som er i stand til at AKTIVERE RECEPTORER I KROPPEN og dermed efterligne VIRKNINGEN AF EN LIGAND. B. Et molekyle (som regel stoffer) der optager en receptors LIGANDS- BINDINGS-STED og initerer et respons i receptoren, som stoffet hvis plads det optager. C. Eks: Nikotin efterligner ACh og initer receptoren til at responder som hvis den havde fået ACh. ANTAGONIST = A. Et kemisk stof som er i stand til at BLOKERER RECEPTORER I KROPPEN og dermed forhindrer VIRKNINGEN AF EN LIGAND. B. Et molekyle (som regel stoffer) der blander sig i- eller bloker EN TRANSMITTERS HANDLINGER. C. Eks: Curare og Bungarotoxin BLOKER ACh s handlinger. HVER KEMISKE TRANSMITTER BINDER SIG TIL FLERE FORSKELLIGE RECEPTORER: - Eks: ACh binder sig til mindst fire slags CHOLINERIG RECEPTORS (= Celler der bruger ACh som deres synaptiske transmitter eks. Nikotin & muscarini cholinerig receptorer) - Nogle receptorer FREMMER & andre HÆMMER: Eks - der findes mindst 4 forskellige ACh recceptorer = (Nikotin: Flest fremmende, men også nogle der Hæmmer Muscarin: Både fremmende & hæmmende).

5 - DE FLESTE RECEPTORER HAR DEN SAMME UDVIKLINGS OPRINDELSE (Eks. ACh & GABA). - Forskellige receptorer systemer bliver aktive på forskellige tidspunkter i livet. - Numemret af receptorer i voksen livet er plastic. - Generelt er en FORØGELSE I RECEPTORER refereret til som = UP-REGULATION (=En kompenserende forøgelse i receptorer ledighed ved neurons synapse). - Generelt er en FORMINDSKELSE I RECEPTORER referet til som = DOWN-REGULATION (=En kompenserende reduktion i ledigheden af receptorer ved neurons synapse). I cellemembranen er der indbygget særlige proteiner, hvis funktion bl.a. er at regulere cellens kommunikation med omgivelserne. Det kan være transport af næringsstoffer som f.eks. glucose ind i cellen, eller fjernelse af affaldsstoffer fra cellen. Andre funktionelle proteiner er f.eks. receptorer, som er vigtige for cellens evne til at modtage kemiske signaler fra omgivelserne. Receptorer Hver eneste celle i kroppen skal kunne samarbejde med andre celler, hvis den samlede organisme skal kunne fungere. Dette indebærer, at cellerne hver især skal kunne modtage information fra omgivelserne. Denne information får cellerne gennem receptorer. En receptor er: - En modtager, der sidder i cellemembranen. - Receptoren er lavet af et stort proteinmolekyle, der forbinder cellens indre med omgivelserne. - Ligesom en nøgle, der passer i en lås, passer et bestemt molekyle (kaldet en AGONIST) til receptoren. - FORSKELLIGE MOLEKYLER passer til FORSKELLIGE RECEPTORER. Når et molekyle binder sig til receptoren, sættes der en kemisk reaktion i gang inde i cellen: Det kunne f.eks. være at cellens organeller gik i gang med at producere spyt. For alle rusmidlerne gælder det, at de virker ved at binde sig til specielle receptorer. Eksempelvis binder amfetamin sig til særlige receptorer på neuronerne i den forlængede rygmarv, der styrer vores vågenhed. Når denne binding finder sted mellem receptor og amfetamin, stiger aktiviteten i neuronerne. Resultatet bliver, at der sendes flere elektriske impulser til storhjernen, og dermed bliver vi mere vågne. Essay Question regarding EQ8: Describe the recognition of transmitter molecules by receptors, and the types of effects that transmitters have on their receptors. 8B)The types of effects that transmitters have on their receptors. (8B)G-PROTEINS) - Trasmitter effekt på receptorer = Ion kanaler åbnes på to forskellige måder. - Receptorers genkendelse af transmitter styrer åbeningen af ion kanaler på to måder. a. IONOTROPIC RECEPTORS er en receptorer som har EN ION KANAL og kontrollerer denne ion kanal direkte. - Når en (passende) transmitter binder sig til den ionotropiske receptorer, åbnes ion kanalen og ioner flyder (ned) gennem membranen. Disse kanaler er HURTIGE. - Disse kanaler kaldes også ligand-gated-chanels = En ion kanal der åbner/lukker sig, som respons på tilstedeværelsen af et bestemt (ligand) kemikalie. - SKEMATISERET: 1. Transmitter binder sig direkte til kanal proteinet. (På ligand bindings stederne). 2. Ion kanalen åbnes MED DET SAMME. 3. I et kort stykke tid flyder Ioner (ned) gennem membranen.

6 b. METABOTROPIC RECEPTORS er en transmitter receptorer der IKKE HAR EN ION KANAL, men i stedet, når aktiveret, gør brug af ET G-PROTEIN SYSTEM til at ændrer den postsynaptiske celles funktioner. Dette kanal system er LANGSOM(ERE). - G-PROTEIN = En portein klasse der residerer ved siden af en INTRACELLULÆRER (Inden i cellen) del af en receptorer. G-proteiner kan: a. Selv åbne ion kanaler. b. Aktiver et andet internt kemisk signal der påvirker ion kanaler til at åbnes. - G-Proteinet bliver aktiveret når receptoren binder en passende ligand på den EXTRACELLUAR OVERFLADE (Overfladen udenfor membranen og cellen). - Metabotropiske receptorer genkender altså også den synaptiske transmitter, men de har ingen direkte kontrol over Ion kanalerne, og aktiver altså i stedet G-proteiner. - SKEMATISERET: 1. Transmitteren bindes i G-protein koblede receptorer. (på den extracelluar overflade) 2A. G proteinet aktiveres. (på den intracelluar overfladde) 2B. (i dette tilfælde) bevæger aktiverede G-proteiner sig til (en) Ion kanal hvilket medfører en kort forsinkelse. 3. Ion kanalen åbnes, og ioner flyder (ned) gennem membranen i et længere stykke tid. - First messenger inden i den postsynaptiske celle= Det transmitter aktiverede G-protein. - Second messenger inden i den postsynaptiske celle= Det næste kemikalie aktiveret inden i cellen En langsomt virkende substanse, der FORSTÆRKER den synaptiske aktivitets effet, og singaler den synaptiske aktivitet INDEN I CELLEN. - Mange forskellige second messengers, forstærker effekten af den første messenger OG kan initer processer der leder til ændringer i (the) electrical potential inden i membranen. - En anden vitig ting ved second messengers er deres EVNE til at FORSTÆRKE OG FORLÆNGE de synaptiske signaler som neuronet modtager. - 80% af alle kendte transmitters og hormoner aktiver celle signal mekanismer gennem receptorer som er forbundet til G-proteiner. G-proteiner findes på inder siden af den neurale membran. Når en transmitter binder sig til en receptorer som er forbundet med et G-protein seperer dele af G-protein komplekset sig fra hinanden. En del (The alpha subunit) migrer væk indeni cellen, og moduler aktivitet hos sit mål (molekyle). Alt efter hvilken celle og receptor type er målet måske: a. Et second messenger system. b. Et enzym der arbejder på en ion kanal. c. En ion pumpe. Mange kombinationer af forskellige receptorer og G-proteiner er blevet identificeret.

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior 1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ1: Summarize the historical and current understanding of the basic cellular structure of the neuron. - I

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Actylcholine (Ach) - Melatonin. - Glutamate. - Glycine. - Histamine. Enkephalins: - Met-enkephalin. - Leu-enkephalin. Endorphins: - B-endorphin

Actylcholine (Ach) - Melatonin. - Glutamate. - Glycine. - Histamine. Enkephalins: - Met-enkephalin. - Leu-enkephalin. Endorphins: - B-endorphin Essay Question regarding EQ1: Give a brief overview of the discovery of classes of neurotransmitters and the criteria by which a compound is established as a transmitter. CRITERIA FOR CLASSIFICATION OF

Læs mere

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3 Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern

Læs mere

Simulation af biologisk associativ hukommelse

Simulation af biologisk associativ hukommelse Simulation af biologisk associativ hukommelse Speciale i Datalogi af Anders Petersen Vejleder: Peter Johansen, DIKU 1. Juli 2005 I If the brain was so simple that we could understand it, we would be so

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Synaptisk transmission B: , ,

Synaptisk transmission B: , , Synaptisk transmission B: 155-174, 181-197, 203-206 Læringsmål Gøre rede for struktur og funktion af elektriske synapser B: 156-157 Elektriske synapser: Svar og noter Struktur: Bygget til at tillade en

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

University of Copenhagen. Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans. Published in: Carlsbergfondet.

University of Copenhagen. Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans. Published in: Carlsbergfondet. university of copenhagen University of Copenhagen Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans Published in: Carlsbergfondet. Aarsskrift Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan. Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Kakerlakker og resistens

Kakerlakker og resistens Kakerlakker og resistens Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Århus Universitet Jean-Baptiste de Lamarck (1744-1829) Påstande tilskrevet

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave Opgave 1 1.1 Lundsneglen, Cepaea nemoralis, udviser stor variation, og der forekommer 3 grundfarver: Brun, pink og gul. Grundfarven styres af genet F mens genet S styrer tilstedeværelsen af striber på

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom?

Læs mere