Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet

2 Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som supplerer med GSK...4 Pointe 2: Studenter med høje eksamensresultater supplerer i lidt højere grad med GSK...6 Pointe 3: Studenternes valg af gymnasiefag er bestemmende for brug af GSK Pointe 4: De fleste supplerer med matematik...8 Pointe 5: Fokus på stx-studenter med biologi og sprogfag...9 Pointe 6: Studenter med GSK overgår til de akademiske bacheloruddannelser...10 Pointe 7: Studenter med GSK vælger sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser Pointe 8: Top 10 valg af uddannelse blandt GSK-studerende...12 Bilag:...13 Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 2

3 Boks 1. Formål, definitioner og begreber Denne analyse afdækker, hvorledes de gymnasiale studenter gør brug af de gymnasiale suppleringskurser (GSK), og hvilke faktorer der er relateret til dette GSK-forbrug. GSK-aktiviteten er relativt lille på de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx), hvorfor hovedparten af analysen ser på GSK-aktivitet blandt stx- og hf-studenterne. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med Finansloven 2014 og SU-reformen er besluttet initiativer, der forventes at reducere GSK-aktiviteten. Disse initiativer er trådt i kraft henholdsvis den 1. januar 2014 og den 1. juli 2014, hvorfor de faktiske virkninger af initiativerne endnu ikke er kendt. Analysepopulation Der ses alene på fuldførte studenter fra de fire gymnasiale fuldtidsuddannelser stx, hhx, htx og hf i perioden Alle årstal refererer til det år, hvor eleverne blev studenter. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne start ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Usikkerhed om datakvaliteten Kvaliteten af det anvendte GSK-data formodes at indeholde nogle fejl og mangler. Dette har hovedsageligt betydning for analysens belysning af aktivitetsomfanget og udviklingen heraf for de anvendte studenterårgange. Dette betyder, at de anviste udviklinger i brug af GSK skal tolkes med stor varsomhed, særligt for 2011-studenterne. Det vurderes dog ikke, at datakvaliteten har betydning for analysens andre konklusioner om effekter af social baggrund, fagvalg og valg af videregående uddannelse for brug af GSK. Indplacering efter valg af fag/fagkombinationer Studenterne er flere steder i analysen indplaceret efter, om de har et fag/fagkombination på minimum det angivne niveau på deres studenterbevis. Dette er gjort for at sikre en vis sammenlignelighed før og efter reform, da gymnasiereformen havde stor betydning for studenternes fagvalg, og da studenternes fagvalg videre har stor betydning for den senere brug af gsk. Bemærk dog, at for hf-studenter, hvor det er angivet, at de har matematik på C-niveau, da er det ikke et mini-mumsniveau, men det niveau studenten har haft matematik på. Faggrupperne er ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan godt indgå både i gruppen af studenter med fx samfundsfag på A-niveau og musik på A-niveau. På stx er studenterne indplaceret i følgende grupper: Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek. A: Matematik på A-niveau, fysik på mindst B-niveau og enten kemi på mindst B-niveau eller bioteknologi på A-niveau. Mat A + Fysik B/Kemi B: Matematik på A-niveau og enten fysik eller kemi på mindst B-niveau. Samfundsfag A: Samfundsfag på A-niveau Biologi A: Biologi på A-niveau Musik A: Musik på A-niveau Mindst to sprog A: Mindst to sprog på A-niveau På hf er studenterne indplaceret i følgende grupper: Mat B/Fysik A/Kemi A/Biologi A: Matematik på mindst B-niveau eller fysik, kemi eller biologi på A-niveau. Samfundsfag B + Mat C: Samfundsfag på mindst B-niveau og matematik på C-niveau Mindst et sprog A + Mat C: Mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau Idræt B + Mat C: Idræt på B-niveau og matematik på C-niveau Test af analyseresultaters robusthed Der er ved flere udvalgte analyseresultater for stx og hf lavet bagvedliggende regressionsanalyser for at sikre, at resultaterne fortsat er signifikante, når der korrigeres for baggrundsforhold. Det er nævnt i teksten, hvis resultaterne er testet for baggrundsvariable. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 3

4 Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, der supplerer med GSK Det er især studenter fra hf og stx, som supplerer med GSK. På hf supplerede 19 pct. af 2010-studenterne inden for 2 år, mens 14 pct. af stx-studenterne supplerede. Andelen af hf-studenter, som supplerer med GSK inden for to år efter fuldførelse af hf eller inden start på første videregående uddannelse, er steget fra 6 til 19 procent i perioden , jf. figur 1. Blandt stx-studenterne er GSK-andelen steget fra 6 til 14 procent i samme periode. Der er dog langt flere stx-studenter end hf-, hhx- og htx-studenter, og derfor er det også stx-studenterne, som udgør mere end halvdelen af den samlede GSK-aktivitet, jf. figur 2. I supplerende regressionsanalyser, som inkluderer oplysninger som eksamensresultat, køn og social baggrund, fastholdes pointen om, at hf-studenter i højere grad end stx-studenter supplerer med GSK, selv når vi sammenligner studenter med samme faglige niveau, jf. bilag. Figur 1-figur 2: Andel og antal af en studenterårgang, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og type af gymnasial uddannelse Figur 1: Andel af en studenterårgang Figur 2: Antal fra en studenterårgang Figur 14: Hf Hhx Samlet Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale uddannelser er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Htx Stx Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 4

5 Pointe 2: Studenter med høje eksamensresultater supplerer i lidt højere grad med GSK Stx- og hf-studenter med høje eksamensresultater og fra ikke-gymnasiefremmede hjem supplerer i lidt højere grad med GSK end studenter med lave eksamensresultater og fra gymnasiefremmede hjem. På stx ses en tendens til, at det i lidt højere grad er studenter med høje eksamensresultater, som supplerer med GSK, jf. figur 3. Dog supplerer stx-studenter med et eksamensresultat på under 5 mere end de studenter, der fik mellem 5 og 9. Korrigeres dette resultat via regressionsanalyser for øvrige baggrunsparametre, såsom køn, herkomst og forældreuddannelse ses, at der stadig er en signifikant større sandsynlighed for, at en stx-student med et eksamensresultat på 9 og over supplerer med GSK inden for to år efter dimission end en student med et lavere eksamensresultat, jf. bilag. Dette dog med undtagelse af stx-studenter med under 5, som har signifikant større sandsynlighed for at supplere end alle øvrige studenter. På hf er tendensen mere markant, og her er det især de fagligt stærke studenter, som sidenhen supplerer med GSK. Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for øvrige baggrundspara-metre. Derudover viser regressionsanalyserne tillige, at elever fra gymnasiefremmede hjem (ufaglærte og faglærte forældre) i mindre grad supplerer med GSK, selv når man sammenligner studenter med enslydende eksamensresultater. Figur 3: ratatem andunt quam eliqua andunt Andelen af studenter (årgang ), som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter eksamensresultat og type af gymnasial uddannelse Stx Htx Hhx Hf Under 5 5,00-6,99 7,00-8,99 9,00 og over Anm.: Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 5

6 Pointe 3: Studenternes valg af gymnasiefag er bestemmende for brug af GSK På stx er det især studenterne med biologi på A-niveau, som supplerer med GSK. Det er dog studenter med mindst to sprog på A-niveau, som antalsmæssigt fylder mest i GSK-aktiviteten. Blandt hf-studenterne er det studenterne med mindst et sprog på A-niveau og matematik C, der oftest supplerer. Andelen af stx-studenter, som efterfølgende supplerer med GSK, er størst blandt studenter med biologi på A-niveau på studenterbeviset, jf. figur 4. Ligeledes er andelen stor blandt studenter, som har fagkombinationen matematik på A-niveau og et af fagene fysik eller kemi på mindst B-niveau. Omvendt er andelen, som GSK-supplerer, lav blandt stx-studenter, som har kombinationen matematik A-niveau, fysik mindst B-niveau og kemi mindst B-niveau eller bioteknologi A. Korrigeres disse resultat for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, herkomst, eksamensresultat og forældreuddannelse fastholdes resultaterne, jf. bilag. Ser man omvendt på hvilke studenter, som antalsmæssigt fylder mest i GSK-aktiviteten, så er det især stx-studenter med mindst to sprogfag på A-niveau samt stx-studenter med samfundsfag på A-niveau, som optræder i GSK-aktiviteten, jf. figur 5. Det skal ses i lyset af, at disse to fagvalg vælges af langt flere stx-studenter (33-34 pct.) end biologi på A-niveau (9-10 pct.). Figur 4-figur 5: Stx-studenter, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og fagvalg og -niveau Figur 4: Andel af studenterårgang, stx Figur 5: Antal fra en studenterårgang, stx Figur 14: Alle Biologi A Mindst to sprog A Musik A Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek A Samfundsfag A Mat A + Fysik B/Kemi B Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student kan optræde i mere end én kategori. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 6

7 Andelen af hf-studenter, som efterfølgende supplerer med GSK, er højest blandt studenter med mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau på studenterbeviset, jf. figur 6. Omvendt er andelen, som GSK-supplerer, lavest blandt hf-studenter med idræt på B-niveau og matematik C. Korrigeres dette resultat for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, her-komst og forældreuddannelse ses, at der er signifikant større sandsynlighed for, at hf-studenter med mindst et sprog på A-niveau eller samfundsfag på B-niveau supplerer med GSK inden for to år efter fuldførelse end studenter, som ikke har en af disse fagkombinationer, jf. bilag. Til gengæld er der signifikant mindre sandsynlighed for, at en hf-student med en matematisk/naturfaglig profil supplerer. Hf-studenter med kombinationen idræt på B-niveau og matematik C adskiller sig ikke signifikant fra en student, som ikke har denne fagkombination i brugen af GSK. Sammenlignet med stx er det dog et relativt lille antal hf-studenter, der supplerer med GSK, jf. figur 5 og 7. Figur 6-figur 7: Hf-studenter, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og fagvalg og -niveau Figur 6: Andel af studenterårgang, hf Figur 7: Antal fra en studenterårgang, hf Figur 14: Mindst et sprog A + Mat C Mat B/Fysik A/KemiA/Biologi A Samfundsfag B + Mat C Idræt B + Mat C Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student godt kan optræde i mere end én kategori. Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm: Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 7

8 Pointe 4: De fleste supplerer med matematik På stx og hf er det især matematik, studenterne efterfølgende supplerer med via GSK. På stx er andelen af studenter, som supplerer med matematik via GSK, steget fra to procent i 2005 til godt syv procent i 2011, jf. figur 8. Blandt hf-studenterne er andelen, som efterfølgende supplerer med matematik via GSK, steget fra to procent i 2005 til ca. 12 procent i 2011, jf. figur 9. Figur 8-figur 9: Andelen af studenter, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og GSK-fag Figur 8: Stx Figur 9: Hf 3 2 9% 8% 2 7% 2 6% % 3% 2% 1% Figur 14: % 8 11% % 5 7% % 500 1% -1% Matematik Fysik Andet Kemi Sprog Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen mellem GSK-fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: En student kan godt tage flere GSK-kurser og kan derfor tælle under flere fagområder. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 8

9 Pointe 5: Fokus på stx-studenter med biologi og sprogfag Stx-studenter med biologi på A-niveau supplerer ofte med fysik på B-niveau, studenter med mindst to sprogfag på A-niveau supplerer med matematik. Blandt stx-studenter fra efter reformen med biologi på A-niveau supplerer ca. 14 procent med fysik sidenhen, jf. figur 10. Dette er næsten udelukkende fysik på B-niveau. Bemærk dog, at dette kun omhandler mellem ca. 480 studenter (årgang 2011) og 590 studenter (årgang 2009). For stx-studenter med mindst to sprogfag på A-niveau, supplerer mellem 9 og 11 procent efterfølgende med matematik, jf. figur 11. Heraf er ca. en tredjedel matematik på A-niveau og to tredjedele matematik på B-niveau. Figur 10-figur 11: Andelen af studenter med biologi eller mindst to sprog på A-niveau, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og GSK-fag Figur 10: Biologi på A-niveau Figur 11: Mindst to sprog på A-niveau 3 2 9% 8% 2 7% 2 1 6% % 3% 2% 1% Figur 14: % % 13% 8 11% % 8% 5 7% % % 3% 500 2% 1% -1% Matematik Fysik Andet Kemi Sprog Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: En student kan godt tage flere GSK-kurser og kan derfor tælle under flere fagområder. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 9

10 Pointe 6:Studenter med GSK overgår til de akademiske bacheloruddannelser Studenter fra stx og hf, der supplerer med GSK, kommer i højere grad i gang med en akademisk bacheloruddannelse inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse. Andelen af studenter, som starter på en videregående uddannelse inden for to år efter fuldførelse af stx og hf, er højere blandt studenter, som har suppleret med GSK, jf. figur 12 og figur 13. Dette resultat holder også, når der korrigeres for øvrige parametre, såsom køn, eksamensresultat, herkomst og forældreuddannelse. Dog bemærkes, at stx-studenter, der har taget GSK, samtidig også har signifikant større sandsynlighed for at frafalde studiet inden for første år på den videregående uddannelse sammenlignet med andre studenter, der er startet på en videregående uddannelse, men som ikke har taget GSK. Endvidere ses for både stx og hf, at GSK-studenterne i højere grad end andre studenter påbegynder en akademisk bachelor. Dette hænger sammen med, at de akademiske bacheloruddannelser i højere grad end professionsbachelor-uddannelser og erhvervsakademiuddannelser gør brug af specifikke adgangskrav. Og det er disse specifikke adgangskrav, som gsk-aktiviteten retter sig mod. Studentens valg af videregående uddannelse har derfor signifikant betydning for, hvorvidt studenten tager GSK inden for to år eller inden start på videregående uddannelse for både stxog hf-studenter, jf. bilag. Figur 12-figur 13: Andelen af studenter (årgang ), som er startet på en videregående uddannelse inden for to år efter fuldførelse af gymnasial uddannelse fordelt efter om studenten har suppleret med GSK inden start eller inden for to år efter dimission Figur 12: Stx Figur 13: Hf % % 1 51% % 2006 Alle 2007 GSK Et år inden 2008 To 2009 år 2010 Ingen Alle GSK 2011inden Et år2012 To 2013 år for to år for to år Sundhed/naturvid. Human./samfund Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannelser (EA) Akademisk bachelor Ingen start på videregående uddannelse inden for to år % 9% 46% 46% 9% 12% 33% 23% 2006 Alle GSK 2007 inden Et år2008 To 2009 år Ingen 2010 Alle GSK 2011 inden Et år 2012 To 2013 år for Sundhed/naturvid. Sundhed to år Lærer/pædagog/socialrådgiver for to år Human./samfund Årgang 2007 i 2012 Årgang 2008 i 2013 Anm.: Figurerne inkluderer stx- henholdsvis hf-studenter fra Disse studenter følges to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 10

11 Pointe 7: Studenter med GSK vælger sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser GSK-studerende fra stx vælger i højere grad end andre stx-studenter sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser, når de starter på en akademisk bacheloruddannelse. Når GSK-studenter påbegynder en akademisk bacheloruddannelse vælger de i højere grad end andre en sundhedsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse, mens de i mindre grad tilgår humanistiske uddannel- se, jf. figur 14. Dette skal ses i sammenhæng med, at de sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser ofte har flere specifikke adgangskrav end de humanistiske uddannelser. Figur 14: Stx-studenter ( ), som er startet på en akademisk bacheloruddannelse inden for to år efter fuldførelse fordelt efter valg af akademisk bachelor og om studenten har suppleret med GSK inden start eller inden for to år efter dimission % 1 9% 9 24% 8 8 9% 19% % 28% 51% % 16% 2006 Alle 2007 GSK Et år inden 2008 To 2009 år 2010 Ingen Alle GSK 2011inden Et år2012 To 2013 år for to år for to år 33% Sundhed/naturvid. Human./samfund 16% Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannelser GSK inden for to år (EA) Ingen GSK inden for to år Akademisk bachelor Teknik, bachelor Sundhed, bachelor Samfund, bachelor Natur, bachelor Humaniora, bachelor Anm.: Figuren inkluderer stx-studenter fra , som er startet på en akademisk bacheloruddannelse inden for to år efter fuldført stx samt hvorvidt studenten har suppleret med GSK inden start på uddannelsen. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 11

12 Pointe 8: Top 10 valg af uddannelse blandt GSK-studerende GSK-studerende fra stx vælger i højere grad end andre stx-studenter at læse medicin. Tolv procent af de stx-studenter, som supplerer med GSK, og starter på en akademisk bacheloruddannelse inden for to år, starter på medicinstudiet, jf. tabel 1. Blandt stx-studenter, som ikke supplerer med GSK, er andelen på seks procent. Tabel 1: Top 10 for valg af videregående uddannelse blandt stx-studenter ( ) med og uden GSK, som er startet på en akademisk bachelor inden for to år efter afslutning af stx Medicin Idræt/Idræt og sundhed Biologi Samfundsvidenskab (RUC) HA Erhvervsøkonomi Psykologi Økonomi Statskundskab Jura Farmaceut Andel af GSK-studenter 12% 4% 3% 3% 3% 3% 2% 2% Andel af studenter uden GSK 6% 1% 1% 3% 3% 3% 4% 7% 1% Anm.: Tabellen inkluderer stx-studenter fra Disse studenter følges to år frem og det registreres, om de er startet en videregående uddannelse. Ligeledes registreres det, om de har suppleret med GSK inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 12

13 Bilag Regressionsmodeller med fokus på stx- og hf-studenters brug af GSK. Som nævnt i analysen er det ved flere udvalgte analyseresultater for stx og hf lavet bagvedliggende regression for at sikre, at resultaterne er signifikante, når der korrigeres for baggrundsforhold. På denne måde forsøges effekten af de enkelte variable isoleret fra effekten af andre, således at det eksempelvis sikres, at betydning af fagvalg ikke skyldes stor forskel i eksamensresultatet mellem studenter med forskellige fagvalg. Dette bilag beskriver kort den regressionsanalyse, der er gennemført i forbindelse med analysen af studen- ternes brug af GSK, herunder den statistiske metode bagved analysen. Analysen er designet således, at den følger alle studenter i op til to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. Analysen belyser sandsynligheden for gøre brug af GSK i denne periode. GSK-aktivitet, som ligger efter de første to år efter dimission, eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Boks 1. Statistisk metode og anvendte variable Den anvendte statistiske model i regressionsanalyserne er en såkaldt multilevel ( random effect ) model. I en sådan model tages der højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilken institution studenten/eleven har gået på. Skolevalget antages at afhænge af, hvor man bor, hvilke skoler, der er populære, elevens baggrund og interesser mv. Derudover må det antages, at undervisningsmiljøet i form af lærergruppen, bygninger og klassestørrelser mv. varierer på de forskellige institutioner, og at studentens/elevens resultater derfor kan hænge sammen med, hvilken institution eleven gik på. Alle regressionsanalyserne er multiple modeller, som på samme tid inddrager og således kontrollerer for effekten af en længere række centrale variable knyttet til uddannelsesresultater, -overgange og frafald: Forældreuddannelse Herkomst Køn Alder Grundskolekarakter Eksamensresultat (karakter) Studieretning Opnåelse af bonus A Studenternes fagvalg på de gymnasiale uddannelser Andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitutionen Sabbatlængde Valg af videregående uddannelse Variablene vedrørende studenternes valg af fag I analysen er inkluderet variable omkring studentens valg af fag. De udvalgte fag/fagkombination er dog ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan have både musik og samfundsfag på A-niveau. For at undgå problematik omkring multikollinartiet er det derfor valgt at inkludere variable om, hvorvidt studenten har det specifikke fag/den specifikke fagkombination enkeltvist. Dvs. det er på baggrund af modellerne ikke muligt at sammenholde betydningen af studenternes forskellige fagvalg. Det er alene muligt at se betydningen af at have en bestemt fagkombination sammenholdt med ikke at have fagkombinationen. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 13

14 Analysens formål er at undersøge studenternes sandsynlighed for at tage GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse. I denne analyser ses alene for studenterårgangene fra 2008 til Dette skal ses i lyset af et ønske om at medtage en variabel omkring studentens opnåede eksamensresultat fra den gymnasiale uddannelse. På grund af skalaskiftet fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen er det ikke muligt at sammenligne studenternes karakterer før og efter skiftet. Dertil kommer et ønske om også at medtaget oplysninger om studentens studieretning, hvilket Undervisningsministeriet først har oplysninger om fra 2009 og frem. Analyse foretages både for stx- og hf-studenter, hvorfor der er opstillet tre modeller, en for hver gymnasial uddannelse (hf og stx) og en model, hvor den gymnasiale uddannelse er medtaget som forklarende variabel. Dette er gjort for at undersøge, hvorvidt der er forskel på stx- og hf-studenters brug af GSK. Analysens resultater benyttes til at understøtte resultaterne i hovedanalysen omkring studenternes brug af gymnasial supplering. I analysen undersøges effekten af studenternes fagvalg på den gymnasiale uddannelse, deres socioøkonomiske baggrund, eksamensresultat og grundskolekarakterer, længden af sabbat samt deres valg af videregående uddannelse. Selv om opstart på videregående uddannelse ligger tidsmæssigt efter GSK-aktiviteten er en variabel herom inkluderet, da valget af uddannelse formodes at ligge før GSK-aktiviteten og influere sandsynligheden for denne. Regressionsanalysens resultater er opsummeret i tabel 1, som angiver fortegn for effekten samt signifikans for de medtagne variable. Følgende resultater kan aflæses af tabel 1 og 2: : Blandt stx-studenter ses, at sandsynligheden for at tage GSK har været signifikant større fra årgang til årgang fra 2008 til 2010, mens årgang 2011 ser ud til at supplere i signifikant mindre grad end tidligere årgange. Hf-studenterne fra 2008 supplerede signifikant mindre end de senere årgange, men der ikke er signifikant forskel på sandsynligheden for supplering mellem årgangene Type af gymnasial uddannelse: Der er større signifikant større sandsynlighed for, at en hf-student supplerer end en stx-student. Eksamensresultat: Der er signifikant større sandsynlighed for, at en stx-student med et eksamensresultat på 9 og over supplerer med GSK inden for to år end en student med et lavere eksamensresultat. Dette med undtagelse af stx-studenter med under 5, som har signifikant større sandsynlighed for at supplere end alle øvrige studenter. Blandt hf-studenter gælder, at jo højere eksamensresultat, jo større er sandsynligheden for, at studenten supplerer. Fagvalg: For både stx- og hf-studenter gælder, at dem, der har den stærkeste matematisk/naturfaglige profil har signifikant mindre sandsynlighed for at supplere inden for to år end studenter, der ikke har disse fagprofiler. Endvidere gælder, at de sproglige studenter uanset gymnasial uddannelse har signifikant større sandsynlighed for at supplere. Studieretning: Stx-studenternes studieretning påvirker på forskellig vis sandsynligheden for at supplere inden for to år. Social baggrund: Der er signifikant større sandsynlighed for, at en student fra et ikke-gymnasiefremmed hjem supplerer med GSK inden for to år uanset gymnasial uddannelse. Ligeledes supplerer studenter af udenlandsk herkomst oftere end studenter af dansk herkomst. Køn: Blandt stx-studenter supplerer kvinder oftere end mænd; blandt hf-studenter er det omvendt. Valg af videregående uddannelse: Studenter som søger mod de akademiske bacheloruddannelser supplerer oftere end studenter, som søger mod professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne. Alder: Hf-studenter, der var under 20 år ved fuldførelse, har signifikant mindre sandsynlighed for at supplere end ældre hf-studenter. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 14

15 Tabel 1 : Fortegn og signifikans for de enkelte variable i modellen: Sandsynlighed for at tage GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse, stx og hf Samlet Stx Hf Fortegn Fortegn Fortegn 2008 Reference ** Reference ** Reference ** ** + ** + ** ** + ** + ** ** + ** Gymnasial uddannelse Stx Reference ** Hf + ** Forældreuddannelse Gymnasiefremmede Reference ** Reference ** Reference ** Ikke-gymnasiefremmede + ** + ** + ** Kvartil for opnået grundskolegennemsnit i de bundne prøvefag i 9. klasseårgang pct. Reference ** Reference ** Reference * 0-25 pct. + + ** - * pct. + ** + ** pct. + ** + ** - Uoplyst Studentens køn Mand Reference Reference ** Reference ** Kvinde + + ** - ** Studentens herkomst Dansk herkomst Reference ** Reference ** Reference ** Udenlandsk herkomst + ** + ** + ** Eksamensresultat Under 5 Reference * Reference ** Reference ** 5,00-6,99 - * - ** + ** 7,00-8,99 - * - ** + ** 9,00 og over + * - ** + ** Har opnået bonus A Nej Reference Reference Reference Ja Andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitution Over 55 pct. Reference Under 40 + ** pct. + * pct. + ** pct. + Over 45 pct. Reference ** Under 25 pct. + * pct pct. - Over 65 pct. Reference Under 50 pct. + * pct. + * pct pct. + Fortsættes næste side Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 15

16 Samlet Stx Hf Fortegn Fortegn Fortegn Alder ved afgang fra gymnasial uddannelse Under 20 år Reference ** Reference ** 20 år + ** + ** Over 20 år + ** + ** Under 20 år Reference ** 20 år og derover + ** Valg af videregående uddannelse Akademisk bachelor Reference ** Reference ** Reference ** Erhvervsakademiuddannelser mv. 1 - ** - ** - ** Professionsbachelor - ** - ** - ** Ikke begyndt - ** - ** - ** Stx-studentens studieretning ABC Reference ** AA - AAB - ** AAC + ABB - ** Øvrige - * Studentens fagvalg Studenter med anden fagkombination Reference ** MatA + FysikB + KemiB/BiotekA - ** Studenter med anden fagkombination Reference ** MatA + FysikB/KemiB + ** Studenter med anden fagkombination Reference Samfundsfag A + Studenter med anden fagkombination Reference Biologi A + ** Studenter med anden fagkombination Reference Musik A + ** Studenter med anden fagkombination Reference Mindst to sprog A + ** Studenter med anden fagkombination Reference ** Mindst et sprog A og matematik C + ** Studenter med anden fagkombination Reference ** Samfundsfag mindst B og matematik C + ** Studenter med anden fagkombination Reference ** MatB/FysikA/KemiA/BiologiA - ** Studenter med anden fagkombination Reference Idræt B og matematik C + Note 1 : Erhvervsakademiuddannelser mv. inkluderer følgende: Erhvervsakademiuddannelser, øvrige korte og mellemlange videregående uddannelser og udelte/delte kandidatuddannelser. Anm.: ** angiver, at parameteren er signifikant på ét procents niveau, mens * angiver, at parameteren er signifikant på fem procents niveau.. */**-markering ud for referencen angiver, hvorvidt parameteren samlet set er signifikant. Dummyvariable, der vedrører en students fagvalg, er inkluderet enkeltvist i modellerne for henholdsvis stx og hf, således at referencen for hver enkelt variabel er alle de studenter, som ikke har den angivne fagkombination. Derudover er opstillet en model med studentens studieretning på stx. Fortegn og signifikans vedrørende modellerne for stx og hf er angivet på baggrund af modellerne, hvor variable om studentens fagvalg og studieretning ikke er inkluderet. For modellen vedrørende hf ændres fortegn og signifikans generelt ikke ved inklusion af variable om studentens fagvalg. For modellen vedrørende stx og fagvalg er det kun modellen, der inkluderer fagvalget Matematik A, fysik mindst B og kemi mindst B eller bioteknologi A, hvor variablene omkring grundskolekvartil, køn og andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitutionen er generelt insignifikante. For modellen vedrørende stx og studieretning er køn og andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitutionen generelt insignifikant til forskel fra modellen uden studieretning. Bemærk dog at denne model ikke inkluderer studenter fra årgang 2008, da der ikke foreligger oplysninger om studieretning før Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 16

17 Tabel 2: Fortegn og signifikans for studentens eksamensresultat i modellen: Sandsynlighed for at tage GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldført gymnasiale uddannelse Under 5 5,00-6,99 7,00-8,99 9,00 og over Fortegn Fortegn Fortegn Fortegn Stx Under 5 + ** + ** + ** 5,00-6,99 - ** + - * 7,00-8,99 - ** - - ** 9,00 og over - ** + * + ** Hf Under 5 - ** - ** - ** 5,00-6,99 + ** - - ** 7,00-8,99 + ** + - ** 9,00 og over + ** + ** + ** Anm.: ** angiver, at parameteren er signifikant på ét procents niveau, mens * angiver, at parameteren er signifikant på fem procents niveau. Alle fire modeller er foretaget på baggrund af modellen ekskl. en parameter vedrørende studentens fag-valg/studieretning. Der er således opstillet to gange fire modeller (en for hvert eksamensresultat), hvor eneste forskel er valgt reference for studentens eksamensresultat. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 17

18 Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2016 Lars Erik Petersen 15-11-2016 1 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 3 Rekrutteringsgrundlag for STX... 4 Udviklingen i skolernes elevtal...

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019 Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber.

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF. Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser. Vejledning

Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser. Vejledning Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser Vejledning Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser Vejledning Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Omfang og konsekvenser af studiejobs

Omfang og konsekvenser af studiejobs Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere