SEMESTERBESKRIVELSER BOGANMELDERNE MEDICIN SCIRE TUUM VERITAS FORTUNA EST

Transkript

1 SEMESTERBESKRIVELSER BOGANMELDERNE MEDICIN SCIRE TUUM VERITAS FORTUNA EST

2 INDLEDNING Kender du det, når man hvert semester skal starte forfra. Først skal man sætte sig ind i semestret og de enkelte fag man skal til at have. Dernæst skal man finde ud af hvilke pensumdækkende bøger, der findes til de pågældende fag. Til sidst i processen skal man udvælge de bøger, som man forventer vil gavne ens studiemåde bedst. Problematikken er blot at det ikke gavner alle at købe den største bog - hvordan skal man så træffe en informeret beslutning? Man står i den situation, at den eneste tilgængelige informationskilde, er ens medstuderende. Uheldigvis er den bedste studieteknik ikke ens for alle, hvorfor en medstuderendes gode råd ikke nødvendigvis er til gavn i ens bogvalg. Gruppen, BOGANMELDERNE, blev stiftet på grund af denne problemstilling som mange studerende står over for. Vi er 5 studerende med forskellig studieteknik, som går på hvert sit semester. Vi har beskrevet de enkelte semestre og opnået konsensus omkring gode råd til hvordan semestrene bedst gribes an. Bachelordelen fra 1. til 6. semester er beskrevet. Desuden kan du se hvilke elementer, der er obligatoriske og hvordan eksamen forløber for de enkelte fag. Efter hver semesterbeskrivelse følger en liste over de bøger som vi i gruppen mener er pensumdækkende. Boglisten er lavet på baggrund af de bøger som forelæserne anbefaler, de bøger vi selv har læst efter, samt bøger som andre studerende har brugt. Den første udgave her indeholder listen over de bøger som du kan bruge. Den næste udgave af SEMESTERBESKRIVELSER vil indeholde en detaljeret beskrivelse af hver enkelt bog, hvilket bør lette dit valg af bøger. I den sidste del af dokumentet vil du kunne finde en liste over supplerende bøger som man kan bruge studiet igennem, samt en liste over nyttige links til skema, eksamensdatoer, noter, radiologi sider osv. Vi håber, at denne beskrivelse vil hjælpe dig og måske endda afklare mange af de spørgsmål, du måtte have om dit spændende semester. Hvis du skulle have nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Boganmelderne@gmail.com Held og lykke med studiet. Side 2 af 60

3 Vi vil gerne takke Christian Jensen fra Academicbooks på Panum for hans støtte og hjælp til at komme i kontakt med de forskellige forlag og hjælpe os med bøger. Desuden vil vi gerne takke Munksgaard og FADLs forlag for deres bidrag og støtte til vores projekt. Boganmelder gruppens medlemmer: Benjamin Naveed Janjooa (9. semester) Henriette Holst (11. semester) Frederik Martiny (6. semester) Mathias W. Brejnebøl (9. semester) Sophie Buhelt (7. semester) Side 3 af 60

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. semester 5 2. semester semester semester semester semester 48 Supplerende bøger 57 Nyttige links 59 Side 4 af 60

5 1. SEMESTER Semestret generelt I de første uger af 1. semester har du et introduktionskursus. Kurset tjener som en almen introduktion til selve medicinstudiet, undervisningsmetoderne, samt de studieadministrative redskaber på fakultetet. I slutningen af kurset er du ude på et éndags ophold på en given hospitalsafdeling, og se hvordan læger arbejder, samt hvordan en afdeling på et hospital fungerer. Der er ingen obligatoriske elementer forbundet med kurset. Efter introduktionskurset starter selve semestret. Du har et integreret kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter sideløbede med et kursus i tidlig patient kontakt. Hvis du vil se ECTS (European Credit Transfer System) point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Punkt KU - Kursusbeskrivelser Semestrets opbygning Kursus i Basal HumanBiologi & Cellens Kemiske Komponenter I daglig tale er BHB kendt som Humanbiologi og Cellens kemiske Kompenter som før hed Medicinsk Kemi nu bedre kendt som Kemi. Formålet med kurset i humanbiologi og cellens kemiske komponenter er overordnet at give den studerende et overblik, samt grundlæggende forståelse, for den menneskelige organismes kemiske og anatomiske opbygning. Deltagelse i laboratorieøvelser i cellens kemiske komponenter og efterfølgende aflevering af rapporter er obligatorisk for at kunne bestå kurset og få lov til at gå til eksamen. Øvelser på kurset i humanbiologi og kemi: Du har 3 fysiologi øvelser i BHB og 2 kemi øvelser i kemi OBS! Rækkefølgen af øvelserne varierer fra hold til hold. BHB: Hudreceptor BHB: Kredsløb og respiration Kemi: Bikarbonat Kemi: Biomolekyler Integreret (Både kemi og BHB): ph regulation og bikarbonatbuffer Side 5 af 60

6 Generelle råd til øvelser: Laboratorieøvelserne foregår nogenlunde som du er vant til i gymnasiet. Du skal dog være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at møde velforberedt op til øvelsen, altså skal du som minimum have læst øvelsesvejledningen. Det kan anbefales at møde velforberedt til øvelserne, da der oftest ikke er sat tid af til teoretisk gennemgang før øvelsen begynder. HUSK at undersøge om du selv skal medbringe kittel eller handsker eller om en eller flere personer fra holdet skal melde sig som forsøgspersoner inden øvelsesdagen. Kursus i Tidlig Patient Kontakt (TPK) TPK kurset sigter mod at give den studerende en dybere og bredere forståelse for lægens rolle og funktion som kommunikator, samt læge-patient forholdet. Du vil blive undervist ud fra forskellige modeller og teorier, og skal ved endt kursus have en forståelse af forskellige perspektiver på sygdom, samt betydningen af det enkelte menneskes livsforløb på tolkning og forståelse af egen sygdom. På kurset lærer du basale kommunikationsteknikker, grundlæggende etiske overvejelser i lægeprofessionen med videre. Du vil under forløbet blive tilknyttet en praktiserende læge, samt en patient. Du skal gennemføre 3 samtaler med lægen og patienten, hvor I snakker om patientens sygdom, livsforløb, forhold til sundhedssektor o.a.. Samtalerne skal munde ud i en rapport, hvor du redegør for patientens egne overvejelser omkring sygdom og lignende (Se kompendiet i TPK for formalia til opgaven). Det kan anbefales at gøre et godt stykke arbejde ud af rapporten, da det er denne du eksamineres ud fra, og det er en god måde at få anvend og forstået pensum på. Obligatorisk elementer: Førstehjælpskursus: Et to dages kursus i basal førstehjælp på Panum. Undervisning i tavhedspligt. SAU undervisning med din lærer på Panum. Besøg hos praktiserende læge og patient, samt aflevering af rapport, der opfylder de formelle krav. Side 6 af 60

7 Undervisningsformer Forelæsninger Forelæsningerne varer 45 min, starter altid et kvarter over et helt timetal (det akademiske kvarter) og omhandler et givet emne fra pensum. Det er meget forskelligt blandt de studerende, i hvilken grad de kommer til forelæsningerne. Et godt råd er, at du lægger ud med at komme til alle forelæsningerne og selv finder ud af, hvad det giver dig, om du skal skrive noter på computer eller papir, eller måske foretrækker bare at sidde og lytte. SAU undervisning SAU undervisning eller Studenter Aktiverende Undervisning foregår som almindelig klasseundervisning. Her har de studerende mulighed for at stille spørgsmål til pensum og være en del af undervisningen. SAU undervisning prioriteres højt af de fleste studerende, da mange finder det meget udbytterigt. På 1. semester har du SAU undervisning i humanbiologi. Her er underviseren en studerende fra et højere semester. I faget kemi er SAU underviseren ofte en specifikt faguddannet fastansat ved fakultetet. Cafe timer I kemi er der arrangeret café timer, som foregår i et af auditorierne. Café timerne foregår sådan, at de studerende har mulghed for at komme og regne opgaver. Der vil være to lærere, der står til rådighed for at besvare jeres spørgsmål og gennemgå emner som fx ph eller Fischer til Hayworth projektion på tavlen. Eksamen Se udførlig eksamensoversigt på: Eksamensplaner Eksamen i humanbiologi og kemi: Integreret skriftlig eksamen af 4 timers varighed. Du må medtage dit tabelværk over kemiske data og en lommeregner. Det er ikke tilladt at have gemt data på lommeregneren De tager stikprøver til eksamen, så overhold reglerne for din egen skyld. Eksamen skal være bestået inden du kan påbegynde 3., 4. Og 5. Semester Men det er altså muligt at fortsætte på 2. Semester uden at have bestået 1. semester. Side 7 af 60

8 Eksamen i TPK Tidlig Patient Kontakt: Eksamen er mundtlig og varer cirka 20 minutter. Der er ingen forberedelsestid til eksamen, da du eksamineres ud fra din rapport. Til eksamen stilles der både konkrete spørgsmål til rapporten, samt perspektiverende spørgsmål til pensum. Du må selvfølgelig gerne have din rapport med ind til eksamen Men du må IKKE have lavet noter, overstregninger eller lignende i rapporten. Eksamen skal være bestået inden du kan påbegynde 3., 4. Og 5. Semester Men det er altså muligt at fortsætte på 2. Semester uden at have bestået 1. Semester. Gode råd til studiet og semestret generelt: Som mange studerende også vil fortælle jer, er den bedste forberedelse til eksamen ofte at regne gamle eksamenssæt. Derfor er cafe timerne en rigtig god ide at komme til, da I netop her får regnet de type-opgaver igennem, som vil blive stillet til eksamen. Side 8 af 60

9 BØGER Human biologi Hole s Essentials of Human Anatomy and Physiology af Ricki Lewis, David N. Shier, Jackie L. Butler. Forlag: McGraw-Hill Education - Europe Udgivet: 2011 Sider: ISBN: Menneskets anatomi og fysiologi af Olav Sand, Jan G. Bjålie, Øystein V. Sjaastad, Egil Haug. Forlag: Gads Forlag Udgivet: 2008 Sider: 538 Udgave: 2 ISBN: Kemi Kemiske data og oversigter af Jørgen Christoffersen. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2012 Sider: 154 Udgave: 3 ISBN: Side 9 af 60

10 Fundamentals of chemistry af Carl A. Hoeger, David S. Ballantine, Virginia E. Peterson, John E. McMurry Forlag: Pearson Education Limited Udgivet: 2012 Udgave: 7 ISBN: Kemi A1 og A2 af Helge Mygind Forlag: Haase & Søns Forlag as Udgivet: 2009 ISBN: Tidlig patient kontakt Medicinsk kommunikation af Kaj Sparle Christensen m.fl. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2011 Sider: 215 ISBN: Side 10 af 60

11 2. SEMESTER Semestret generelt Velkommen på andet semester. Du er med stor sandsynlighed gode venner med Hole s og den basale humanbiologi, og klar til at starte din forståelse af de cellulære processer, som ligger til grund for vores eksistens. Til forskel fra første semester, er læsebyrden større. Dette er både pga. at der simpelthen er flere sider, som skal læses, men også fordi indholdet er mere kompliceret. En anden nyhed er inklusionen af lysmikroskopi. I histologiundervisningen (se nedenfor), vil noget af tiden benyttes på at lære, hvordan du identificerer forskellige vævstyper. Semestret indeholder desuden flere øvelser, end der var på første, og derfor skal der også skrives flere rapporter. Sidst, men ikke mindst, er semestret opbygget af to forløb. I det første forløb ligger kurset medicinsk celle- og vævsbiologi, hvilket indbefatter fagene Celle-væv, anatomi, biofysik og biokemi. I praksis deles fagene dog bedre ind i cellebiologi, histologi og biofysik, da det er måden bøgerne passer bedst. Dette forløb tager ca. 3 måneder. Andet forløb indbefatter kurserne medicinsk genetik og sundhedspsykologi. Forløbet varer semestrets resterende halvanden måned. Semestrets opbygning Følgende beskrives gode tips til semestrets forskellige fag. For en uddybet redegørelse for, hvad der forventes til hvert fags eksamen, henvises der til målbeskrivelsen på Københavns Universitets hjemmeside. Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Punkt KU - Kursusbeskrivelser Første forløb Kurset medicinsk celle- og vævsbiologi Cellebiologi: Faget dækker over forståelsen af cellens kemiske egenskaber, processer og funktioner. Dette er et af de største fag på semestret og når du begynder, kan det virke overvældende. Hvis du satser på at have læst til forelæsningerne, vil du muligvis blive overvældet. Mængden af nye enzymer og processer er betydelig. Det er derfor vigtigt at vide, at når du er over den initielle læsebyrde, bliver mængden af nyt stof i dette fag væsentlig mere afbalanceret. Side 11 af 60

12 Histologi (histos = væv, logos = viden(skab)): Faget dækker over menneskekroppens forskellige væv, hvordan disse fungere, samt deres mikroskopiske anatomi. En stor del af faget handler om at lære, hvordan de forskellige typer væv i kroppen (muskel, bindevæv, nervevæv og epitheler) adskiller sig fra hinanden. Det betyder, at du til dels skal erhverve dig en forståelse af hvordan de forskellige væv ser ud i et lysmikroskop, men også at du skal forstå hvorfor de ser sådan ud. Sidstnævnte gør, at der i dette fag også er mange proteiner og enzymer, som skal læres. Nogle lærebøger har meget høj detaljeringsgrad, mens andre kun medtager de mest essentielle. Biofysik: Faget beskæftiger sig med basal elektrofysik anvendt til at forstå hvordan især nerve- og muskelceller kommunikerer og aktiveres. Desuden skal du lære en række intracellullære signalveje. Selvom der ikke er meget læsning, kan faget være forståelsesmæssigt kompliceret. Du gør dig selv en stor tjeneste ved tidligt at få et godt kendskab til de elektrofysiske begreber såsom spændingsforskel, strømstyrke, modstand og kapacitet. Mht. de intrecellulære signalveje, er det anbefalet, at du sætter dig og tegner dem et par gange hver dag i et par uger. Dette kommer dig til gode senere studiet, da det vil blive forventet, at disse signalveje er forståede. Andet forløb Genetik: Faget beskæftiger sig med genkodens sammensætning især med fokus på forskellen på det normale og det muterede gen. Til forskel fra mange fag tidligt på bachelordelen, har genetik et meget klinisk fokus. Meget af den viden, som du erhverver dig på kurset ligger ikke blot til grund for hvad der skal læres senere stoffet er i sig selv klinisk relevant. Sundhedspsykologi: Faget fokuserer på at give en forståelse af sammenhængen kendt som den bio-psyko-sociale model, hvor kroppens mentale tilstand, fysiologiske niveau og sociale adfærd betragtes som en helhed. Derudover diskuteres emotionelle tilstande, som stress, samt hvad der ligger til grund. Obligatorisk undervisning Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne i biofysik og i biokemi. For biokemis vedkommende endvidere deltagelse i øvelsesplanlægningen. Side 12 af 60

13 Cellebiologi øvelser: Cellens komponenter Genekspression Biofysik øvelser: Cellemembranen Nerveimpuls Vingeledsreceptor Muskelkontraktion Kursus i medicinsk genetik: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne. Eksamen Der er 4 eksamener på semestret. Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi: 2 eksamener. Den ene er en 4 timers skriftlig eksamen, som bortset fra lommeregner, er uden hjælpemidler. Den anden er en spot - eksamen, hvor man præsenteres for 10 forskellige mikroskopiske præparater. Til hvert har du ca. 2 minutter til at identificere og skrive et svar, hvorefter du rykker videre til det næste præparat. Der gives én samlet karakter for de to eksamener. Begge eksamener ligger ca. 3 måneder inde i semestret. Kursus i medicinsk genetik: 1 eksamen, som er skriftlig med en varighed på 2 timer. Bortset fra lommeregner, er eksamen uden hjælpemidler. Kursus i sundhedspsykologi: 1 eksamen, som er skriftlig med en varighed på 3 timer. Fagbogen må medbringes, men internetadgang er ikke tilladt. Det anbefales på det kraftigste, at du begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret. Selvom du herved kan få en følelse af, at du ikke har særlig godt styr på stoffet, vil det samtidig give et indblik i eksamensspørgmålenes form. Til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at man både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver. Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner Side 13 af 60

14 BØGER Cellebiologi Essential Cell Biology af Keith Roberts, Dennis Bray, Bruce Alberts, Alexander Johnson, Julian Lewis, Martin Raff, Peter Walter, Karen Hopkin. Forlag: Taylor&Francis Inc Udgivet: 2009 Sider: 860 Udgave: 3 ISBN: Molecular Biology of the Cell af Keith Roberts, Bruce Alberts, Alexander Johnson, Julian Lewis, Martin Raff, Peter Walter Forlag: Taylor & Francis Inc Udgivet: 2007 Sider: 1392 Udgave: 5 ISBN: Histologi Genesers histologi af Finn Geneser, Jørgen Tranum-Jensen, Erik Ilsø Christensen, Klaus Qvortrup, Annemarie Brüel. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 761 ISBN: Side 14 af 60

15 Histology: A Text and Atlas af Michael H. Ross, Wojciech Pawlina. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2010 Sider: 928 Udgave: 6 ISBN: Histologi kompendium af Anders Rehfeld, Malin Chatarina Nylander, Kirstine Kim Schmidt Karnov. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 300 ISBN: Histology and Cell Biology: An Introduction to Pathology af Abraham L. Kierszenbaum, Laura Tres. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2011 Sider: 701 Udgave: 3 ISBN: Biofysik Cellular Physiology and Neurophysiology af Mordecai P. Blaustein, Joseph P. Y. Kao, Donald R. Matteson. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2012 Sider: 337 Udgave: 2 ISBN: Side 15 af 60

16 Genetik Medical Genetics af Lynn B. Jorde, John C. Carey, Michael J. Bamshad. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2009 Sider: 368 Udgave: 4 ISBN: Medicinsk Genetik af Søren Nørby, Peter K. A. Jensen, Lawrence Impey. Forlag: FADLs forlag Udgivet: 2012 Sider: 423 Udgave: 2 ISBN: Thompson and Thompson Genetics in medicine af Huntington F. Willard, Robert L. Nussbaum, Roderick R. McInnes. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2007 Sider: 585 Udgave: 7 ISBN: Human Molecular Genetics af Andrew Read, T. Strachan. Forlag: Taylor & Francis Inc. Udgivet: 2010 Sider: 781 Udgave: 4 ISBN: Side 16 af 60

17 New Clinical Genetics af Andrew Read, Dian Donnai. Forlag: Scion Publishing Ltd. Udgivet: 2006 Sider: 450 ISBN: Sundhedspsykologi Medical and Health psychology Udgivet: 2008 Sider: 734 ISBN: Kompendiet Side 17 af 60

18 3. SEMESTER Semestret generelt Velkommen til tredje semester. Mange studerende vælger at gøre en meget stor indsat på dette semester. Det er vigtigt, at man som studerende, forinden semesterstart gør sig klart, hvor meget tid man vil bruge på at studere. Man skal derfor passe på ikke at lade sig påvirke af andres umiddelbare kunnen, prioritering og tidsforbrug på studiet. På tredje semester forekommer 2 separate kurser som ligger efter hinanden. Det første kursus hedder Hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem og omhandler anatomien omkring knogler, muskler, led, nerver og kar. Det andet kursus hedder Centralnervesystemets struktur og funktion og omhandler anatomien og fysiologien omkring CNS. Semestrets opbygning Følgende beskrives gode tips til semestrets forskellige fag. For en uddybet redegørelse for, hvad der forventes til hvert fags eksamen, henvises der til målbeskrivelsen på Københavns Universitets hjemmeside. Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Kursusbeskrivelser - Medicin.ku.dk Kursus i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem Bevægeapparatets anatomi: Anatomien bag armen, benet, truncus, hoved og hals. Embryologi: Anatomien og udviklingen af embryonet. Dissektion: Dissektion af forskellige regioner på en doneret menneskekrop. Kurset giver den studerende en anatomisk viden, terminologi og en beskriveteknik, som er uundværlig ved patientundersøgelser, samt danner basis for kommunikation med både kommende kollegaer og andet sundhedsfagligt personale. På dissektionskurset kommer man til at dissekere rigtige lig, hvilket er en unik mulighed for at få praktisk erfaring med anatomi. Side 18 af 60

19 Anatomien som gennemgås omhandler ekstremiteterne (arme og ben), hovedet og halsen, samt mave- og thorax muskulaturen. Man lærer anatomien om knogler, muskler, nerver og kar indenfor de angivne områder. Denne del af det første forløb varer 6 uger. Efter anatomien er blevet gennemgået starter dissektionskurset som varer i 3 uger. Sideløbende med dissektionskurset gennemgås embryologien (forstrets udvikling). Dvs. at man stadigvæk har forelæsninger og SAU timer. Anatomi er meget anderledes at læse, end det man er vant til fra 1. og 2. semester. Man skal derfor ikke blive nervøs, hvis det tager flere timer at komme igennem 2-4 sider. Desuden er det meget forskelligt, hvordan man lærer. Nogle skal tegne det hele, andre lærer bedst ved at skrive udførlige noter, mens andre bruger anatomiske flashcards eller noget helt fjerde. Vi anbefaler derfor, at du i starten prøver forskellige studieteknikker for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Kursus i centralnervesystemet struktur og funktion Neuroanatomi: Anatomien af strukturer der befinder sig indenfor de 3 hjernehinder. Neurofysiologi: Sanser, motorik og højere kortikale funktioner. I dette andet forløb af semestret vil man beskæftige sig med anatomien indenfor centralnervesystemet (CNS). Man går her i dybden med hjernen, rygmarven, kar osv. som befinder sig inden for hjernehinderne. Desuden vil man lære lidt klinik omkring ledningsbaner og reflekser. Ydermere vil du lære hvordan man udfører en neurologisk undersøgelse af en patient. Udover anatomien kommer man desuden til at stifte bekendtskab med neurofysiologi, hvor der i kurset lægges vægt på mekanismerne bag bl.a. smerte, hørelse, synssans osv. Forløbet I begyndelsen af semesteret bruger man den første uge på overekstremiteten. Derefter skal man have om underekstremiteten på en uge. Dernæst begynder det at gå stærkt, fordi de resterende emner såsom truncus, hoved og hals, embryologien osv. kommer til at overlappe hinanden. Side 19 af 60

20 Efter 6 uger starter dissektionskurset som varer 3 uger med dissektion 2-3 gange om ugen. Denne del af kurset tager en del af ens tid, fordi man skal forberede sig og være klar på de spørgsmål som dissektionsvejlederne stiller. Dissektionstimerne er meget udbytterige, hvis man møder velforberedt op til dem. De fleste er trætte efter dissektion, fordi man bruger mange kræfter på det. Det er derfor en god ide at regne med, at man har brug for en pause efter dissektion. Sideløbende med dissektionen forløber embryologiundervisningen. Ca. 3-4 dage efter kurset i Hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem starter det andet kursus. Kurset Centralnervesystemets struktur og funktion varer 6 uger og bygger videre på den viden, som du fik omkring det perifere nervesystem. Undervisningform Det er ikke sikkert, at man kan nå at læse til hver time. Det er derfor vigtigt, at man lærer at prioritere sin tid. Et godt råd er at læse til SAU timerne først, således at man kan følge nogenlunde med her. Altså kan det anbefales at læse til SAU først og læse så meget du kan nå til forelæsningerne. Over SAU vil vi dog anbefale, at du prioriterer dissektion højst, når det kursus begynder. SAU timerne på dette semester benævnes som følgende: - AD/AX: Anatomisk demonstration - ved SAU lærer - AK: Klinisk anatomi - ved lektor/ læge Makroskopisk studiesal (aka. Tør, tør studiesal) giver dig mulighed for at få en bedre rumlig forståelse, samt syn på hvor de forskellige kar, nerver og muskler ligger ift. hinanden. På tør findes også 5 Imacs computer. Her kan du øve dig i at se på MR, CT og røntgenbilleder, og det er vigtigt ift. spot eksamen. Som medicinstuderende i København, har man den unikke mulighed, at kunne gå på våd studiesal. Våd studiesal ligger i kælderen, lokale Her kan du stå med præparaterne i hænderne og dermed få en rummelig forståelse. Der er altid en SAU underviser eller dissektionsvejleder på våd studiesal, som med glæde vil hjælpe dig med alle de spørgsmål, som du end måtte have. Vi anbefaler, at du fra starten af semestret både benytter våd og tør studiesal. Det er et godt afbræk fra bøgerne, og det er en god ide, at supplere sin læsning om fx lårets muskler, ved at gå på tør eller våd og kigge på det. Tør har altid åben. Våd derimod har ikke altid åben, men åbningstiderne står på døren indtil lokalet (lok ), eller i MOK. Side 20 af 60

21 Obligatorisk undervisning Kursus i Hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem Dissektion: 3 ugers forløb med 4 timers dissektionsundervisning 2-3 gange om ugen. Kursus i Centralnervesystemets struktur og funktion Eksamen Øjet og øret Elektromyografi (EMG) Elektroencefalografi (EEG) Kursus i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem: Eksamen for dette kursus starter 3-4 dage efter afsluttet dissektionskursus. Denne eksamen består af to dele - en spot eksamen med ca. 18 præparater, hvor der ca. er 2 minutter til hver. Den anden del af eksamen er en mundtlig præsentation af et hovedemne (A-spørgsmål) og et bi-emne (B-spørgsmål) med 30 minutters forberedelse og 30 minutters eksamination. Spotprøven foregår på én dag for alle studerende på semestret, mens den mundtlige eksamen strækker sig over en uge. Spotprøven forløber stort set altid før den mundtlige eksamen. Til den mundtlige eksamen ligger der følgende 2 atlasser, som også kan findes i boglisten. - Atlas Der Anatomie (Netter) - Sobotta, Atlas of anatomy (Røde eksemplar, 2. Udgave i 2 bind) Kursus i centralnervesystemets struktur og funktion: Denne eksamen er en 3 timers skriftlig prøve på PC, som er placeret sidst på semestret. I denne eksamen forekommer der også spotbilleder hvor man skal angive hvad der spørges efter. Der må ikke medbringes nogen form for hjælpe midler. Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Punkt KU - Kursusbeskrivelser Side 21 af 60

22 Tidlig klinisk ophold (TKO) TKO består af et 2 ugers ophold på enten en tildelt eller selvfundet afdeling. Meningen med dette ophold er at give den studerende et kendskab til en læges daglige arbejde. Ydermere er det meningen at man skal stifte bekendtskab med dagligdagen på et sygehus og dets forskellige faggrupper og selvfølgelig patienter. På opholdet følger man lægerne i deres arbejde og hverdag. Det er meget forskelligt hvor meget man får lov til at lave. Men nogle steder kan man få lov til at tage del i arbejdet. Det kan f.eks. være ligge forbinding, lægge venflon, teste reflekser osv. Man kan også nogle steder få lov til at assistere til operationer. Kurset ligger på den sidste del af 3. Semester og der er ingen eksamen i kurset. Dog skal man have udfyldt en blanket med lægens, eller afdelingens stempel efter endt forløb. Denne skal herefter afleveres på studieservice centeret (SSC). Kurset kan første godkendes efter man har bestået både 1. og 2. Semester. Desuden kan man ikke starte på 6. Semester før man har bestået dette 2 ugers kursus. Eksamen Ingen eksamen men der skal udfyldes en blanket. HUSK stempel fra enten ansvars lægen eller afdelingen. Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Punkt KU - Kursusbeskrivelser Side 22 af 60

23 BØGER Bevægeapparatets anatomi Bevægeapparatets anatomi af Finn Bojsen-Møller & Jørgen Tranum-Jensen Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2001 Sider: ISBN: THIEME Atlas of Anatomy 3 Volume set. (Bind 1) af M Schuenke. Forlag: Thieme Medical Publishers Inc Udgivet: 2010 Sprog: Latin og engelsk Sider: 1360 ISBN: Gray s Anatomy for students af Richard Drake, A. Wayne Vogl, Adam W. M. Mitchell. Forlag: Elsevier Health Sciences Udgivet: 2009 Sider: 1136 Udgave: 2 ISBN: Side 23 af 60

24 Hoved og Halsens anatomi Hovedets, halsens & de indre organers anatomi af Jørgen Rostgaard Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2006 Sider: ISBN: THIEME Atlas of Anatomy 3 Volume set. (Bind 3) af M Schuenke. Forlag: Thieme Medical Publishers Inc Udgivet: 2010 Sprog: Latin og engelsk Sider: 1360 ISBN: Gray s Anatomy for students af Richard Drake, A. Wayne Vogl, Adam W. M. Mitchell. Forlag: Elsevier Health Sciences Udgivet: 2009 Sider: 1136 Udgave: 2 ISBN: Embryologi Human embryologi af Gary C. Schoenwolf, Philippa H. Francis-West, Philip R. Brauer & Steven B. Bleyl Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2012 Sider: 643 ISBN: Side 24 af 60

25 Langemans embryologi af T. W. Sadler. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2010 Sider: 498 Udgave: 3 ISBN: Neuroanatomi Neuroanatomi af Carsten Reidies Bjarkam Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2004 Sider: 248 ISBN: Basal neuroanatomi af Torben Moos & Morten Møller Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2010 Sider: 275 Udgave: 3 ISBN: THIEME Atlas of Anatomy 3 Volume set. (Bind 2) af M Schuenke. Forlag: Thieme Medical Publishers Inc Udgivet: 2010 Sprog: Latin og engelsk Sider: 1360 ISBN: Side 25 af 60

26 Histologi Genesers histologi af Finn Geneser, Jørgen Tranum-Jensen, Erik Ilsø Christensen, Klaus Qvortrup, Annemarie Brüel. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 761 ISBN: Histology: A Text and Atlas af Michael H. Ross, Wojciech Pawlina. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2010 Sider: 928 Udgave: 6 ISBN: Histologi kompendium af Anders Rehfeld, Malin Chatarina Nylander, Kirstine Kim Schmidt Karnov. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 300 ISBN: Histology and Cell Biology: An Introduction to Pathology af Abraham L. Kierszenbaum, Laura Tres. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2011 Sider: 701 Udgave: 3 ISBN: Side 26 af 60

27 Atlas Sobotta, Atlas of anatomy af Friedrich Paulsen Forlag: Elsevier Health Sciences Udgivet: 2011 Sprog: Latin og engelsk Sider: ISBN: Atlas Der Anatomie af Frank H. Netter. Forlag: Elsevier GmbH Udgivet: 2011 Sprog: Tysk Sider: 616 Udgave: 5 ISBN: THIEME Atlas of Anatomy 3 Volume set. af M Schuenke. Forlag: Thieme Medical Publishers Inc Udgivet: 2010 Sprog: Latin og engelsk Sider: 1360 ISBN: Dissektion Regionær anatomi af Martin E. Matthiessen, Ole William Petersen. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 1999 Sider: 200 ISBN: Side 27 af 60

28 Neurofysiologi Neuroscience - exploring the brain af Michael A. Paradiso, Barry W. Connors & Mark F. Bear. Forlag: Lippincott Williams Udgivet: 2006 Sprog: engelsk Sider: 928 Udgave: 3 ISBN: Side 28 af 60

29 4. SEMESTER Semesteret generelt Velkommen på fjerde semester. Den største forskel fra tredje semester, er indlæringsformen. Selvom en del af de indre organers anatomi beskrives på fjerde semester, så er mængden af detaljer langt fra så stor, som på tredje. Til gengæld lægges fokus på forståelse af cyklusser og sammenarbejdet mellem en lang række proteiner. På denne måde ligner semestret mere andet semester. Ligesom andet, er dette semester også opdelt i to forløb. I det første forløb ligger kurset metodelære. Det indeholder fagene medicinsk statistik, epidemiologi og videnskabsteori. Forløbet varer semestrets første måned. Andet forløb indbefatter kurserne mave, tarm og lever, energiomsætning og muskler, samt hjerte og lunger. Forløbet varer semestrets resterende tre måneder. Semestrets opbygning Følgende beskrives gode tips til semestrets forskellige fag. For en uddybet redegørelse for, hvad der forventes til hvert fag, henvises der til målbeskrivelsen på Københavns Universitets hjemmeside. Første forløb: Metodekursus Medicinsk statistik: omhandler de vigtigste statistiske begreber og metoder i relation til medicinske studier. Under dette kursus, kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at have regnet opgaver til de tilhørende SAU timer. Derved vil du have lettere ved at mestre diverse egenskaber, som kurset skal give dig. Epidemiologi: omhandler diverse former for studietyper, som ofte benyttes indenfor medicinsk forskning. Videnskabsteori: omhandler medicinsk etik og metoder til analyse af videnskabelige artikler. Side 29 af 60

30 Andet forløb: Kursus i mave, tarm og lever: Faget indeholder organernes anatomi og fysiologiske egenskaber og funktion. Kursets anatomidel svarer meget til tredje semesters anatomi. Dog vil du være vel tjent ved at fokusere på karforsyningen i stedet for den nervøse innervation. Når du skal lære fysiologien, kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved ikke at prøve at lære alle enzymerne ved første gennemlæsning. Det er vigtigt at være en kritisk læser, da mange enzymer og signalmolekylers funktion ofte opgives som delvist uafklarede i litteraturen. For mange vil det være en fordel at tegne signalvejene igen og igen. Kursus energiomsætning og muskler: omhandler nedbrydning og opbygning af diverse energiholdige og strukturelle molekyler, samt musklernes energiforbrug. Det tilrådes, at du tidligt i din læsning lærer at orientere dig på energiomsætningsskemaet (som findes tilgængeligt for kopiering på læsesalen på Panum). Skemaet er til stede under eksamen, så en dyb kendskab vil hjælpe meget. Det er derfor heller ikke essentielt, at du kender navnet på hvert eneste enzym. Derimod er det vigtigt, at du bliver fortrolig med de måder, hvormed et enzym op- eller nedreguleres. Tegninger af disse påvirkninger kan være til fordel. Kursus i hjerte og lunger: omhandler hjertet, lungernes og mediastinums anatomi. Derudover er der fokus på respirationsfysiologien, samt hjertets elektriske ledning og pumpefunktion. Når man skal lære EKG et er det vigtigt at huske, at du ikke skal kunne identificere en lang række arytmier til eksamen, men derimod kende til elektriske forandringer som giver ophav til EKG et. I respirationsfysiologien er det et godt råd at lære forkortelserne for de forskellige lungevolumener, så som tidal volumen (TV). Obligatorisk undervisning Kursus i metodelære: Aflevering og godkendelse af skriftlige opgaver samt mundtlig fremlæggelse af epidemiologiprojekt Statistik: 2 hjemmeopgaver Epidemiologi: Fremlæggelse af projekt i grupper Videnskabsteori og etik: 1 rapport lavet i grupper Kursus i mave, tarm og lever: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter. Side 30 af 60

31 Biokemi: Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte Fysiologi: Molekylær transport i epiteler Kursus i energiomsætning og muskler: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter Biokemi: Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Fysiologi: Energiomsætningshastighed Kursus i hjerte og lunger: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter Fysiologi: Kredsløbsregulering EKG og ultralyd Respirationens mekanik Eksamen Der er 2 eksamener på semestret. Kursus i metodelære: 4 timers skriftlig eksamen. Hjælpemidler: lommeregner. Integreret eksamen i mave, tarm og lever + energiomsætning og muskler + hjerte og lunger: 6 timers skriftlig eksamen. Hjælpemidler: lommeregner, stofskifteplanche /m enzymer, Documenta Physiologica, Documenta Biochemica. Det anbefales på kraftigste, at du begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret. Selvom du herved kan få en følelse af, at du ikke har særlig godt styr på stoffet, vil det samtidig give et indblik i eksamensspørgmålenes form. Dette vil give dig mulighed for at fokuserer din læsning bedre. Til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at du både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver. Dette vil give dig mulighed for at komme ind i den tankegang hvormed eksamensopgaverne bliver stillet. Derudover er det fornuftigt, at benytte både stofskifteplanchen, Documenta Physiologica og Documenta Biochemica i læsningen, således at du vender dig til, hvilke data, der er tilgængelige til eksamen og hvordan de er formulerede. Stofskifteplanchen findes på læsesalen på Panum. Eksemplaret er til kopiering. De to Documentae findes på absalon. Side 31 af 60

32 Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Punkt KU - Kursusbeskrivelser Side 32 af 60

33 BØGER Epidemiologi Epidemiologi og evidens af Svend Juul. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 293 Udgave: 2 ISBN: Statestik Essentials of Medical Statistics af Betty R. Kirkwood, Jonathan Sterne. Forlag: John Wiley and Sons Ltd Udgivet: 2003 Sider: 512 Udgave: 2 ISBN: Videnskabsteori Videnskabsteori for de biologiske fag af Hanne Andersen m.fl. Forlag: Samfundslitteratur Udgivet: 2006 Sider: 287 ISBN: Side 33 af 60

34 Fysiologi Medical Physiology af Walter F. Boron, Emile L. Boulpaep. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2012 Sider: 1352 Udgave: 2 ISBN: Berne and Levy Physiology af Bruce M. Koeppen, Bruce A. Stanton. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2009 Sider: 848 Udgave: 6 ISBN: Guyton and Hall Textbook of Medical Physiology af John E. Hall. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2010 Sider: ISBN: Human Fysiologi af Jørgen Warberg. Forlag: Polyteknisk Forlag Udgivet: 2005 Sider: 458 Udgave: 5 ISBN: Side 34 af 60

35 Respiratory Physiology af John B. West. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2011 Sider: 208 Udgave: 9 ISBN: Repirationsfysiologi af Søren Lyager. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2010 Sider: 230 ISBN: Anatomi Hovedets, halsens & de indre organers anatomi af Jørgen Rostgaard Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2006 Sider: ISBN: Gray s Anatomy for students af Richard Drake, A. Wayne Vogl, Adam W. M. Mitchell. Forlag: Elsevier Health Sciences Udgivet: 2009 Sider: 1136 Udgave: 2 ISBN: Side 35 af 60

36 THIEME Atlas of Anatomy 3 Volume set. (Bind 3) af M Schuenke. Forlag: Thieme Medical Publishers Inc Udgivet: 2010 Sprog: Latin og engelsk Sider: 1360 ISBN: Histologi Genesers histologi af Finn Geneser, Jørgen Tranum-Jensen, Erik Ilsø Christensen, Klaus Qvortrup, Annemarie Brüel. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 761 ISBN: Histology: A Text and Atlas af Michael H. Ross, Wojciech Pawlina. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2010 Sider: 928 Udgave: 6 ISBN: Histologi kompendium af Anders Rehfeld, Malin Chatarina Nylander, Kirstine Kim Schmidt Karnov. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 300 ISBN: Side 36 af 60

37 Biokemi Biokemi af Vibeke Diness Borup. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2010 Sider: 871 ISBN: Principles of Medical biochemistry af Gerhard Meisenberg, William H. Simmons. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2011 Sider: 608 Udgave: 3 ISBN: Marks Basic Medical Biochemistry af Alisa Peet. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2012 Sider: 1024 Udgave: 4 ISBN: Textbook of Biochemistry with Clinical correlations af Thomas M. Devlin. Forlag: John Wiley and Sons Ltd Udgivet: 2010 Sider: 1240 Udgave: 7 ISBN: Side 37 af 60

38 5. SEMESTER Semestret generelt Velkommen til 5. semester. Det anbefales, at du kommer godt med fra starten, idet der ligger undervisning helt op til eksamen og der derfor ikke er nogen betydelig læseferie. 5. semester bærer desuden præg af, at fysiologi-, biokemi- og anatomifagene, som ikke passede på andre semestre, i stedet alle ligger her. Indlæringsformen minder meget om, hvad den studerende har oplevet på 4. semester. Altså er der tale om udenadslæren, som bedst huskes ved, at du erhverver dig en god forståelse af de biokemiske og fysiologiske processer, der ligger til grund. Der er samtidig anatomi, som er ren udenadslære. Også i farmakologien, immunologien og patologien er der områder (eksempelvis de mange farmakologiske præparater) som skal læres udenad. Udover det store pensum, kan du også vælge at påbegynde dit bachelorprojekt. Dette strækker sig både over 5. og 6. semester. Størstedelen af de medicinstuderende skriver først deres bacheloropgave på 6. semester. Det kan til gengæld anbefales, at du på 5. semester begynder at danne dig tanker om, indenfor hvilket felt du ønsker at skrive, samt at finde en vejleder, således at du er klar til at skrive opgaven på 6. semester. Bachelorprojekt har til formål at give den studerende erfaring med litteratursøgning. Det består af en skriftlig opgave med et omfang på ca ord, som skal skrives på dansk eller engelsk, samt en mundtlig fremlæggelse for vejleder og censor på ca. en halv time. Til bachelorprojektet er skemalagt til fire uger fordelt ligeligt på 5. og 6. semester (to uger per semester). Det er en selvstændig opgave at finde vejleder indenfor et interessant emneområde. På bachelorprojektsiden på absalon findes en liste over forskere, professorer og lektorer, som er mulige vejledere. Alternativt er det muligt at finde en professor eller lektor på et hospital, som kan agere som vejleder. Side 38 af 60

39 Semestrets opbygning Nyre og urinveje kurset er det indledende kursus i semestret, og ligger i den første måned. Der er både anatomi og fysiologi i kurset. Nyrefysiologi kan virke komplekst, da du både skal erhverve dig viden om lokalisationen af adskillige transportkanaler, som kun optræder bestemte steder i nefronet (den funktionelle enhed i nyren), samt nyrens hormonelle funktioner og anatomi. Endokrinologi, reproduktion og blod kurset består af undervisning i fysiologi, biokemi og anatomi. Der undervises dog kun i biokemi i blod. Det anbefales, at du bruger en god mængde tid på at lære de forskellige hormonakser og feedbackmekanismer, da disse ligger grundlaget for mange af eksamensopgaverne. Vi anbefaler at du enten tegner hormonakserne med feedback mekanismerne dagligt, eller laver overskuelige tabeller, som giver dig et godt overblik. Immunologi er et fag med stor detaljegrad. Dette skyldes først og fremmest, at der er mange molekyleinteraktioner, som den studerende skal kende til. En god ide ved førstegangslæsning er at få et overblik over de forskellige celletyper og deres funktioner - samt forskellene mellem det innate og adaptive immunsystem. Dernæst kan du kan du gå mere ned i detaljerne. Det er vigtigt at have styr på disse detaljer, da eksamen er utrolig specifik og man vil blive spurgt om finesser, som kun har været nævnt en enkelt gang i bogen. Af underviserne anbefales bogen Basic Immunology Abbas et al. Vælger man denne bog, er det vigtigt at huske, at pensum er hele bogen. Læg mærke til figurer, da figurtekst eller figurerne selv ofte optræder eksamen. Almen patologi er læren om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer. Det er et fag man kommer til at have resten af tiden på den kliniske del af studiet. Dette kursus er ment som en indledning til den øvrige patologi. Målsætningen er at den studerende skal kunne genkende (dvs. på mik præparater) celle- og vævforandringer indenfor inflammation, kredsløbsforstyrrelser, cellebeskadigelse og neoplasier, samt kunne forstå og beskrive de overordnede processer indenfor hver af de fire emner. Kurset har 2 slags SAU timer. Den ene form tager udgangspunkt i en case, hvor du arbejder i gruppe med andre studerende for at løse en bestemt opgave indenfor patologien. Den anden form fokuserer på den patologiske anatomi, hvor der bliver gennemgået diverse mikroskopiske præparater. Side 39 af 60

40 Det anbefales at du selv bruger tid på at studerer pensumpræparaterne, så du kan sammenligne dem med hvordan det raske væv ser ud. Alle præparaterne kan findes på Absalon, med forklaringer om, hvad man ser og hvilke kendetegn man skal kigge efter. Alle forelæsninger videooptages og kan findes på Absalon, således at du kan se dem hjemmefra når du har lyst. Farmakologi og toksikologi kurset ligger i de sidste tre uger af semestret oveni perioden, hvor de studerende læser til eksamen. Derfor anbefales det, at man starter på farmakologilæsningen før selve kursusundervisningen begynder. Kurset starter med de basale farmakologiske begreber, herunder famakodynamik og farmakokinetik. Bagefter tages udgangspunkt i relevante præparater indenfor de forskellige lægemiddelgrupper f.eks. cytostatika, diuretika osv. Præparaterne skal kunnes udenad i forhold til navn, stofgruppe, virkningsmekanisme, indikationer (anvendelse) og bivirkninger kun hvis der er meget relevante lægemiddelinteraktioner skal disse kunnes. Start tidligt med at lære farmakort (findes på effimedicin), da der er mange præparater. Obligatorisk undervisning Kursus i nyrer og urinveje: Øvelse i Nyrefunktion - med deltagelse i øvelsen, samt forberedelse og efterbehandling. (NB: De andre kurser på dette semester har ingen obligatoriske elementer.) Eksamen Semestret har 2 integrerede eksaminer. Eksamen i immunologi, patologi og farmakologi og toksikologi: 3 timers skriftlig eksamen. Hjælpemidler: lommeregner. Denne eksamen er oftest den første af semestrets to eksaminer. Eksamen i nyrer, endokrinologi, reproduktion og blod: 4 timers skriftlig eksamen. Hjælpemidler: lommeregner, stofskifteplanche /m enzymer, Documenta Physiologica, Documenta Biochemica. Eksamen ligger oftest en uge efter eksamen i immunologi, patologi, farmakologi og toksikologi. Som altid anbefales det, at man laver eksamenopgaver fra de forrige års eksamener. Side 40 af 60

41 Et godt råd er at du tilrettelægger din læseplan således, at du først læser pensum til Eksamen i nyrer, endokrinologi, reproduktion og blod. Du skal selvfølgelig være færdig med dette i god tid, så du kan nå at læse til Eksamen i immunologi, patologi og farmakologi og toksikologi. Efter Eksamen i immunologi, patologi og farmakologi og toksikologi, har du en uge til genopfriske pensum til Eksamen i nyrer, endokrinologi, reproduktion og blod. Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: Punkt KU - Kursusbeskrivelser Side 41 af 60

42 BØGER Fysiologi Medical Physiology af Walter F. Boron, Emile L. Boulpaep. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2012 Sider: 1352 Udgave: 2 ISBN: Berne and Levy Physiology af Bruce M. Koeppen, Bruce A. Stanton. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2009 Sider: 848 Udgave: 6 ISBN: Guyton and Hall Textbook of Medical Physiology af John E. Hall. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2010 Sider: ISBN: Human Fysiologi af Jørgen Warberg. Forlag: Polyteknisk Forlag Udgivet: 2005 Sider: 458 Udgave: 5 ISBN: Side 42 af 60

43 Basal nyrefysiologi af Finn Michael Karlsen m.fl. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2009 Sider: Udgave: 2 ISBN: Anatomi Hovedets, halsens & de indre organers anatomi af Jørgen Rostgaard Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2006 Sider: ISBN: THIEME Atlas of Anatomy 3 Volume set. (Bind 3) af M Schuenke. Forlag: Thieme Medical Publishers Inc Udgivet: 2010 Sprog: Latin og engelsk Sider: 1360 ISBN: Gray s Anatomy for students af Richard Drake, A. Wayne Vogl, Adam W. M. Mitchell. Forlag: Elsevier Health Sciences Udgivet: 2009 Sider: 1136 Udgave: 2 ISBN: Side 43 af 60

44 Histologi Genesers histologi af Finn Geneser, Jørgen Tranum-Jensen, Erik Ilsø Christensen, Klaus Qvortrup, Annemarie Brüel. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 761 ISBN: Histology: A Text and Atlas af Michael H. Ross, Wojciech Pawlina. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2010 Sider: 928 Udgave: 6 ISBN: Histologi kompendium af Anders Rehfeld, Malin Chatarina Nylander, Kirstine Kim Schmidt Karnov. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 300 ISBN: Immunologi Basic Immunology af Abul K. Abbas, Andrew H. Lichtman. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2010 Sider: 312 Udgave: 3 ISBN: Side 44 af 60

45 Immunologi af Bent Aasted, Ralf Agger, Graham Leslie, Claus Henrik Nielsen. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2011 Sider: 495 ISBN: Patologi Robbins Basic Pathology af Vinay Kumar, Abul K. Abbas, Jon C. Aster. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2012 Sider: 928 Udgave: 9 ISBN: Almen patologi af Claus Fenger. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2007 Sider: Udgave: 2 ISBN: Patologi af Niels Marcussen. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2010 Sider: 706 ISBN: Side 45 af 60

46 Patologisk anatomi af Alan Stevens, James Lowe & Ian Scott. Forlag: Gyldendal Akademisk Udgivet: 2012 Sider: 632 ISBN: Robbins and Cotran Pathologic Basis of Diesease af Vinay Kumar, Abul K. Abbas, Nelson Fausto, Jon Aster. Forlag: Elsevier - Health Sciences Division Udgivet: 2009 Sider: 1464 Udgave: 8 ISBN: Farmakologi Principles of Pharmacology af David E. Golan, Armen H. Tashjian, Ehrin J. Armstrong, April Wang Armstrong. Forlag: Lippincott Williams and Wilkins Udgivet: 2011 Sider: 1008 Udgave: 3 ISBN: Basal og klinisk farmakologi af Kim Brøsen, Ulf Simonsen. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2010 Sider: 876 Udgave: 4 ISBN: Side 46 af 60

47 Kompendium i farmakologi af Thomas Senderovitz, Bolette Christophersen m.fl. Forlag: FADL's Forlag A/S Udgivet: 2002 Sider: 301 Udgave: 2 ISBN: Side 47 af 60

48 6. SEMESTER Semestret generelt 6. semester er det første semester på den kliniske del af studiet. Du vil tydeligt kunne mærke at du tager hul på en ny del af uddannelsen og en ny måde at få undervisning på. Undervisning foregår ude på hospitalerne, hvor du får undervisning af læger, der har en klinisk hverdag med patienter ved siden af undervisningen. Du kommer til at lære rigtigt lægearbejde som symptomatologi, diagnostik, udredning, differentialediagnoser, behandling og forebyggelse. Det er et virkeligt spændende semester. Du kan blive tidspresset på semestret hvis du ikke har fundet emne og vejleder til din bachelor på 5. semester. Vi anbefaler at du laver din bachelor færdig så tidligt på semestret som muligt, så du ikke sidder med den samtidig med at du skal læse til eksamen. 6. semester er første semester hvor du ikke længere følger det hold, som du startede sammen med på 1. semester. Undervisningen foregår stadig dels som forelæsninger og dels SAU, men nu med et nyt SAU-hold. Du kan komme på 3 forskellige hospitaler Herlev, Rigshospitalet og Bispebjerg/ Hvidovre. Bispebjerg og Hvidovre skiftes til at have 6. semester hvert halvår. Alt i alt er 6. semester et rigtig spændende semester hvor man lærer om en masse spændende sygdomme. Semestrets opbygning Kursus i kliniske sygdomsenheder og miljømedicin Semesteret er delt i 4 temaer: Tema A: Mikrobiologi, epidemiologi og miljømedicin Tema B: Infektionsmedicin og lungesygdomme Tema C: Endokrinologi Tema D: Bevægeapparatets sygdomme Hvilket tema du starter med afhænger af hvilket hospital du ender på. Hvert tema tager 4 uger. Ud over temaerne er der indlagt 2 uger uden undervisning mhp. skrivning af bachelorprojekt. Side 48 af 60