Uddannelseplan for lærerstuderende

Transkript

1 Uddannelseplan for lærerstuderende Kolind Centralskole, 1. og 2. praktikniveau Kolind Centralskole som uddannelsessted Beskrivelse af skolen: Kolind Centralskole er beliggende i Kolind by i Syddjurs Kommune. Skolen er distriktsskole for et stort opland, som stækker sig fra Djurs Sommerland i nord til Aarhus Lufthavn i syd. Skolen er 2-sporet på alle klassetrin fra klasse. Skolen har ca. 385 elever. Ca. 125 af eleverne fra klasse går i SFO. Fra klasse går en del af eleverne i klub, som er placeret i Ungdomsskolens lokaler i byen. Ledelsen består af skoleleder Lene Kirkegaard, viceskoleleder Bent Bystrup, administrativ leder Bengt Nordqvist og SFO-leder Jens H. Pedersen. Skolen er afdelingsopdelt. Indskolingen fra klasse, mellemårgangene fra klasse og udskolingen/overbygningen fra klasse. Skolen har ca. 35 lærere og 10 pædagoger ansat. Lærerne arbejder som udgangspunkt i én afdeling med ganske få fravigelser. I den enkelte afdeling er lærere og pædagoger primært tilknyttet en årgang. Skolen arbejder ud fra devisen Alle vil lykkes at alle skal blive så dygtige, som de kan. Vi har indgået en pagt herom med alle i og omkring skolen: Pagten vil du møde mange steder på skolen. Se yderligere om pagten på skolens hjemmeside og på Intra I løbet af skoleåret arbejdes der bl.a. med familieklasse, skilsmissegrupper m.m.

2 Som resten af Syddjurs Kommunes skoler arbejder vi med ipads i undervisningen alle ansatte og elever har fået udleveret ipads, som bruges meget i undervisningen både på diverse undervisningsportaler og i forskellige apps. Lærerne har desuden alle fået udlever en MacBook. IPad en bruges ikke blot som afløser for papir og blyant. Der er fokus på, at didaktikken og undervisningen udvikles i forlængelse af de nye pædagogiske muligheder. Der er ActiveBoards i alle klasser. Kolind Skole har tidligere haft specialklasser, men alle specialklasser i Syddjurs Kommune er nedlagt fra august I stedet arbejdes der hen mod fuld inklusion af alle elever i almenklasserne. For at styrke inklusionsindsatsen er der medarbejdere, som arbejder specielt med denne indsats i de enkelte afdelinger. Fra indeværende skoleår er arbejdet med 2-sprogede elever også lagt ud på de enkelte distriktsskoler. På Kolind Skole har vi lige nu ca. 15 fremmedsprogede elever lige fra elever, som stort set ikke taler dansk - til elever, som har erhvervet sig et grundlæggende kendskab til sproget. Der er 4 lærere som har timer med de 2-sprogede elever, men herudover har eleverne den overvejende del at timerne i deres almenklasse. Ansvar for praktikken Viceskoleleder Bent Bystrup (koordinator) har ansvaret for praktikken på skolen, udvælger lærere og koordinere overordnet den studerendes praktik. De studerendes primære kontakt på skolen er deres praktiklærere og koordinator. Koordinator er til rådighed for de overordnede spørgsmål om skolen, praktikken og lærerjobbet. Alle praktiklærere er kompetente, erfarne og linjefagsuddannede. Såfremt en praktikgruppe/praktikant har et ønske om at vide mere om skolen eller drøfte et særligt område af arbejdet i skolen, kan dette altid aftales med den praktikansvarlige. Samarbejde med de studerende De studerende inviteres til et opstartsmøde med skolens ledelse. Her drøftes de gensidige forventninger. De studerende oprettes på skolen Intra. Vi opfordrer de studerende til at stille spørgsmål og bidrage med forslag til deres praktik. Vi drøfter gerne pædagogik og didaktik med de studerende og opfatter os selv som fleksible i forhold til ønsker og forslag. Der er udarbejdet årsplaner i alle fag, så de studerende kan opleve at komme ind i planlagte forløb med begrænsede muligheder for at ændre på læringsmålene. Har de studerende ønsker eller forslag til praktikken, og er dette relevant for klasserne vil vi, så vidt muligt, gerne imødekomme det. Planlægningen af praktikken skal drøftes i god tid inden forløbet med praktiklæreren. De studerende opfordres til at være ambitiøse, udvise initiativ i praktikken og skabe et tydeligt fokus på elevernes og på egen udvikling og læring. Studerende på skolen 1. årgang: De studerende på 1. årgang forventes ikke at have undervisningskompetence/-erfaring. Det forventes dog, at de studerende har stor lyst til at udfordre sig selv i forhold til fag og elever. Vi vil tilbyde og støtte, at de studerende hurtigt indgår i små undervisningsforløb, dele af lektioner, så de får en fornemmelse af at have stået i undervisningssituationer i klassen. De studerende viser, at de kan målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser sammen med medstuderende.

3 2. årgang: Studerende på 2. årgang tilknyttes relevante lærere i forhold til deres fag med mulighed for at gennemføre undervisningsforløb. De studerende forventes at kunne planlægge, gennemføre og evaluere differentierede undervisningsforløb sammen med medstuderende. Det forventes, at de kan anvende varierede metoder og undervisningsformer. Det forventes endvidere, at de studerende kan arbejde med udvikling af klassens sociale liv med tydelige rammer for læring i klassen (klasseledelse) i samarbejde med medstuderende og klassens lærere. De studerende forventes også at indgå i samarbejde med alle parter omkring skolens hverdag (ressourcepersoner, kolleger, elever, forældre). De studerede indgår i det planlagte skole-hjem samarbejde. De studerende er studerende på forskellige niveauer i løbet af deres uddannelse. Samtidig er de kommende lærere/kolleger, og skal overfor elever og forældre fremstå med en vis pondus og tydelighed. Det stiller særlige krav til både skole/lærere og studerende. Skolens lærere (både praktiklærere og øvrige) skal søge at inddrage de lærerstuderende i skolens pædagogiske liv, f.eks. i forhold til drøftelser om materialer og elever, møder m.m.. Samtidig er skolens medarbejdere opmærksomme på og respekterer den studerendes status som studerende, fordi viden, erfaring og lærerfaglighed skal etableres og udvikles. Vi forventer, at de studerende inden praktikken har sat sig ind i både praktikvejledningen, skolens uddannelsesplan, Skolens abc for medarbejdere, hjemmeside og PersonaleIntra, så basis for samarbejde er på plads. De studerende bliver en del af det praksisfællesskab, vi har på skolen, hvilket bl.a. betyder, at man deltager i møder og er med i frikvartersvagter m.m. De studerende skal inden praktikkens begyndelse (på besøgsdagene) henvende sig til sekretæren på skolen, og udfylde og aflevere en børneattest. Den studerende har tavshedspligt i.f.t. alle facetter af lærergerningen. I praksis betyder det bl.a., at de studerende ikke taler om elever, klasser, lærere mm. udenfor skolen. Inden praktikken drøftes de studerendes arbejdsplan for ugerne i praktikforløbet med praktikkoordinator og med praktiklærerne. Denne arbejdsplan evalueres løbende. Da de studerende har haft mulighed for indflydelse på arbejdsplanen, forventer vi at denne følges. Skal der ske afvigelser fra arbejdsplanen, skal det aftales med praktikkoordinatoren. Der kan stort set altid laves særaftaler blot det ikke kolliderer med planlagt samarbejdstid og obligatoriske møder. Af arbejdsplanen vil både undervisningstimer, vejledningstimer, teammøder og forberedelse fremgå. Diverse kendte møder vil fremgå af skolen kalender. Som udgangspunkt arbejder vi på Kolind Centralskole med fuld tilstedeværelse hvilket vil sige 39,5 time i de 40 undervisningsuger. Selve undervisningsdelen vil på både første og anden årgang svare til ca. en halv lærerstilling, og der vil være forventning om, at man deltager i møder, samtaler og andre relevante ting i lærerarbejdet. De studerende vil i løbet af praktikken blive præsenteret for skolens forskellige ressourcepersoner og deres funktioner samt eksterne samarbejdsparter. Desuden vil vi præsentere specielle tiltag, som vi arbejder med på KC. Praktik og vejledning Didaktisk kompetence Både praktiklærere og koordinator vil sikre sig, at de studerende ved, hvor de kan finde information om lovgivning, fælles mål og klassens årsplaner. De vil stå til rådighed for de studerendes spørgsmål til alle tre områder. I den fælles forberedelse sammen med praktiklærerne vil disse uddybe egne didaktiske overvejelser i forbindelse med både konkrete og langsigtede mål og evalueringen af disse. Herunder skal drøftes forskellige evalueringsformer og deres anvendelse. I de studerendes planlægning af egne undervisningssekvenser, vil praktiklærerne udfordre dem om deres overvejelser, refleksioner og hvordan disse er fremkommet, evt. på baggrund af tidligere observationer i timerne af omsætningen af mål til undervisning. Eftervejledningen vil indeholde de studerendes egne refleksioner efter undervisningen og praktiklærers observationer og tilbagemelding, samt evaluering af undervisningen.

4 Klasseledelse Praktiklærerne vil opfordre de studerende til at være meget opmærksomme på, hvordan eleverne reagerer på lærerens/medstuderendes instruktion af klassens arbejde. F.eks.: Hvordan starter timen, hvordan samler læreren opmærksomheden, ved eleverne hvornår de skal gå i gang, og med hvad? Er der hjælp til eleven undervejs, og hvordan klares hjælpen? Endelig er selve afslutningen vigtig, slutter læreren timen, eller løber tiden bare ud? Er der klarhed om eventuelle lektier? Osv. Praktiklæreren vil både umiddelbart efter gennemførte sekvenser og i vejledningen give de studerende feedback, og opfordre dem til fælles refleksion. Relationsarbejde I lighed med klasseledelse, vil de studerende kunne tage udgangspunkt i observationer af undervisning, for at følge den kommunikation og kontakt der er mellem elev og underviser. F.eks.: Er eleverne trygge ved at bede om hjælp, og ser læreren alle elever og deres behov? I vejledningen skal deres observationer og refleksioner drøftes. Når de selv har gennemført undervisningssekvenser, skal disse også drøftes og egne oplevelser holdes op mod det, som er observeret af medstuderende og praktiklærer. Samtidig skal de studerende i løbet af deres praktik være opmærksomme på relationen studerende andre voksne. I praktikken er de studerende i andres øjne kommet over på den anden side af katederet, så kommunikation, fremtræden og væremåde generelt vil blive vurderet, ikke bare af praktiklærerne men af alle andre voksne på skolen (sekretær, pedel, vejledere, ledelse, sundhedspersonale, forældre..) Praktikperioden Vejlednings- og planlægningsmøder ugentlige møder. Undervisningslektioner kan variere lidt fra hold til hold, men vil typisk ligge på lektioner Forberedelse: Der er som udgangspunkt fuld tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden. Vi er dog fleksible omkring dette og er helt klar over, at man som studerende har særlige arbejdsbetingelser. Onsdag er skolens mødedag (til kl 17.00) Bedømmelse af den studerende Praktiklærerne drøfter og indstiller efter praktikken en bedømmelse af den enkelte studerende. Det er skolens praktikansvarlig, der på den baggrund træffer en afgørelse af, om den studerende består praktikken. Praktiklæreren tilstræber at informere og støtte den studerende så tidligt som muligt, når der er tvivl om en studerende vil bestå. Prøven i praktik bliver afholdt efter praktikken på en skole i kommunen. Fra skolens side deltager en lærer i prøven. Fra Praktikhåndbogen: 1. studieår praktikniveau 1 Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Hvad gør praktiklæreren? Hvilke krav stilles til de studerende? målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og

5 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. med medstuderende og kolleger, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. lede elevernes deltagelse i undervisningen, klasseledelse, Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. kommunikere læringsog trivselsfremmende med elever, kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens forskole-hjemsamarbejde.

6 Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. mål og opgave. 2. studieår praktikniveau 2 Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlæg-ning, gennemførelse, evaluering og udvik-ling af undervisning, herunder læringsmåls-tyret undervisning. Kompetencemål: Den studerend kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med an-vendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne, Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, lære-midler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentations-metoder. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer,

7 Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og re-lationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan va-retage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. November 2017 samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. kommunikation, involverende læringsmiljøer, moti-vation og trivsel, professionel kommunikation - mundtligt og digi