HÅNDBOG DRIFT AF VEJE OG STIER ALMEN DRIFT DRIFT. JUNI 2017 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist 24. oktober 2017

Transkript

1 HÅNDBOG DRIFT JUNI 2017 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist 24. oktober 2017

2 FORORD Denne håndbog omhandler drift af veje og stier i forhold til almen drift. Håndbogen er en del af håndbogsserien Drift af veje og stier, som er opdelt i følgende: Administration og myndighed Almen drift Udstyr Inventar. Grundlaget, som er Håndbog for drift af veje og stier Hæfte 6, er oprindelig udarbejdet af Arbejdsgruppen for drift af vejarealet samt vedligehold af vejens færdselsfrie areal, der blev nedsat i Første udgave udkom som håndbog dateret juli Udført under Vejregelgruppe Drift og vedligehold af vejarealer, som i perioden havde følgende sammensætning: John Allan Pedersen, Viborg Kommune (formand indtil december 2015) Henrik Majlund, Henrik Majlund ApS (fagsekretær indtil december 2015) Erling Kristiansen, Sweco Danmark A/S (fagsekretær fra januar 2016) Ole Hardt, Vejdirektoratet (VRS) (indtil september 2017) Holger Clausen Duus, Sønderborg Kommune (indtil august 2017) Helle Mærsk, Svendborg Kommune Allan Lyng Hansen, Horsens Kommune (som formand fra januar 2016) Lars Ole Rugtved, Kaj Bech A/S Lone Krogsgaard, Niras Ole Zilstorff Dalgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Anders Jenrich, Vejdirektoratet (fra januar 2016). Udarbejdelsen af nærværende håndbog er foretaget af COWI: Kai Nicolaisen Charlotte Bach Kragh-Pedersen støttet af en ad hoc gruppe fra vejregelgruppen. Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 1.3. Vejregelrådet blev i maj-juni 2017 orienteret om udsendelsen i offentlig høring. 2 FJuni 2017 (Høringsudgave)

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENERELT Afgrænsning Struktur Væsentlige ændringer i forhold til Håndbog for drift af veje og stier fra Terminologi 6 2 GRUNDLAG Lovgrundlag Regulativer Servicemål Indsatsstrategi 10 3 UDBUDSFORSKRIFTER 10 4 RENHOLD Servicemål Tilstandskrav Udførelseskrav Toiletbygninger Indsatsstrategi Arealer Udstyr Toiletbygninger 16 5 GRÆSSLÅNING Servicemål Tilstandskrav Udførelseskrav Indsatsstrategi Udstyr, inventar og baggrundsafmærkning Rabatter, heller og rundkørsler, uden for byzone Rabatter, heller og rundkørsler, inden for byzone Oversigtsarealer Grøfter og skråninger Rabatter langs frøgræsmarker Sideanlæg, rasteanlæg (brugsplæne) Øvrige arealer, fx ved bygværker og regnvandsbassiner 21 6 AFVANDING Servicemål Tilstandskrav Udførelseskrav Grøfter Rabatter 23 Juni 2017 (Høringsudgave) 3

4 6.1.5 Brønde og ledninger Regnvandsbassiner Indsatsstrategi Grøfter Rabatter Brønde og ledninger Regnvandsbassiner 26 7 BEPLANTNING Servicemål Tilstandskrav Udførelseskrav Indsatsstrategi Etableringsfase Buske Hække og pur Træer Bevoksning og levende hegn 30 8 UKRUDTSBEKÆMPELSE Servicemål Tilstandskrav Udførelseskrav Indsatsstrategi Asfalt Kantsten Fliser, belægningssten og natursten Løse belægninger Beplantninger og græsarealer Bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre Metoder Termisk bekæmpelse Mekanisk bekæmpelse Manuel bekæmpelse Sprøjtning 39 9 REFERENCER OG LINKS 40 4 FJuni 2017 (Høringsudgave)

5 1 GENERELT 1.1 Afgrænsning Denne håndbog er en del af håndbogsserien Drift af veje og stier, som omhandler almen drift af offentlige veje og stier. Målgruppen er hovedsagelig kommunale tekniske forvaltninger. Almen drift omfatter renhold, græsslåning, drift af afvandingselementer, drift af beplantning samt ukrudtsbekæmpelse. Almen drift af veje og stier medvirker til sikring af funktionen af vejen og dens udstyr, således at levetiden fastholdes og trafikanterne kan færdes sikkert. Samtidigt kan det tilstræbes, at trafikanterne får et positivt, visuelt indtryk af vejen og dens udstyr. Håndbogen behandler den rutinemæssige udførelse i forhold til almen drift og tjener som overbygning på vejreglerne Vedligehold af færdselsarealet og Vedligehold af det færdselsfrie areal. Vedligehold af færdselsarealet beskriver vedligehold af belægninger i forhold til skader, herunder eftersyn og tilstandsvurdering. Nærværende håndbog vil derfor for færdselsarealet kun omhandle drift i forhold til renhold af belægninger. Vedligehold af det færdselsfrie areal omhandler vedligehold af bevoksede vejelementer. Flere emner såsom græsslåning er nøje beskrevet i Vedligehold af det færdselsfrie areal. Fælles for driftsarbejder er, at der ikke kun findes én rigtig måde at udføre arbejdet på, men at arbejdet skal tilpasses lokale forhold. Det beskrevne er således et udtryk for best practice i de kommunale tekniske forvaltninger. 1.2 Struktur I afsnit 2 beskrives grundlag for almen drift af veje og stier, herunder lovgrundlag, regulativer og indsatsstrategier. I afsnit 3 beskrives udbudsforskrifterne, som kan anvendes som grundlag for eller støtte til udfærdigelse af udbudsmateriale ved udbud af de enkelte driftsopgaver. I afsnit 4 beskrives planlægning og udførelse af renhold. I afsnit 5 beskrives planlægning og udførelse af græsslåning langs veje og stier samt på sidearealer. I afsnit 6 beskrives planlægning og vedligehold af afvandingselementer på vejarealer og på sidearealer. I afsnit 7 beskrives planlægning og pleje af beplantning på vejarealer og på sidearealer. I afsnit 8 beskrives planlægning og udførelse af ukrudtsbekæmpelse. Juni 2017 (Høringsudgave) 5

6 1.3 Væsentlige ændringer i forhold til Håndbog for drift af veje og stier fra 2003 Håndbog for drift af veje og stier fra 2003 er nu under opdeling i flere håndbøger. Driftsfunktionerne renhold, græsslåning, afvanding og beplantning er beskrevet i nærværende håndbog. Følgende væsentlige ændringer i strukturen er foretaget: Afsnit 2 Vejbestyrelsens pligter og ansvar er nu beskrevet i Drift af veje og stier - Administration og myndighed Afsnit 6 Naboer er nu beskrevet i Drift af veje og stier Administration og myndighed Afsnit 7 Ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje er nu beskrevet i Drift af veje og stier Administration og myndighed Bilag 2 Vejledning for ledningers placering i og krydsning af veje er nu beskrevet i Drift af veje og stier Administration og myndighed Bilag 3 Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder er nu beskrevet i Drift af veje og stier Administration og myndighed. Følgende afsnit er tilføjet: Afsnit 5. Græsslåning Afsnit 6. Afvanding Afsnit 7. Beplantning. Henvisning til andre vejregler er opdateret med nuværende titler. Alle henvisninger til og omtale af amter som myndighed eller vejmyndighed er erstattet eller slettet. Endvidere er der under de enkelte afsnit beskrevet de typisk forekommende arbejdsoperationer og metoder samt givet eksempler på hvilke funktioner, der oftest udføres til tilstandskrav og hvilke, der oftest udføres til udførelseskrav. 1.4 Terminologi Almen drift I denne håndbog defineres almen drift som renhold, græsslåning, drift af afvanding, drift af beplantning samt ukrudtsbekæmpelse. Beplantning I almen driftsterminologi skelnes der mellem drift af beplantning og pleje af beplantning. Drift af beplantning (træer, buske, hække mv.) omfatter beskæring, klipning, udtynding og rydning. Pleje af beplantning (træer, buske, hække mv.) defineres som den drift, der udføres på beplantning i etableringsfasen og omfatter jordbehandling, gødskning, vanding, opbinding, flis-udlægning samt ukrudtsbekæmpelse. I denne håndbog er der kun lagt vægt på den almene drift af beplantning, idet pleje af beplantning oftest indgår som en del af anlægsopgaven. Brønde I denne håndbog omfatter brønde følgende: 6 FJuni 2017 (Høringsudgave)

7 Rendestens-, nedløbs-, sandfangs-, gennemløbs- og spulebrønde Olieudskillere med tilhørende sandfang Brønddæksler Riste Karme og evt. tætningsringe. Cirkulære Intern tjenestebefaling som beskriver, hvordan vejmyndigheden skal forholde sig til en konkret lov. Indsatsstrategi Den strategi forvaltningen planlægger for at opnå servicemålene. I mange tilfælde betegnes indsatsstrategien; driftsplan. En indsatsstrategi indeholder en beskrivelse af hvor, hvornår, hvor ofte og hvordan de forskellige arealtyper skal behandles. Strategien indeholder også en beskrivelse af, om arbejdet udføres til tilstandskrav eller udførelseskrav. Ledninger Defineres i denne håndbog som omfattende: Afløbsledninger Drænledninger Stenkister og underføringer. Regulativ Et regelsæt som fastsætter pligter og rettigheder for borgerne på et givent område, der udarbejdes i overensstemmelse med den gældende lovgivning for området. Byrådet vedtager det enkelte regulativ efter politisk behandling. Et vedtaget regulativ er derfor et retsgyldigt dokument på lige fod med love og bekendtgørelser. Servicemål De ønsker, vejmyndigheden har til veje og stiers tilstand, udtrykkes i servicemål. Servicemål er derfor en ramme for niveauet af drift, som defineres ens for veje og stier af samme type og anvendelighed. Servicemålene fastsættes ud fra bl.a. trafikmængde, trafiktype og beliggenhed. Servicemålene sikrer den rette sikkerhed, komfort og levetid for den pågældende vej/areal. Vejmyndighedens servicemål vil typisk være vedtaget politisk, hvilket giver en sammenhæng mellem de politiske ønsker og den faktiske administration. Vejmyndigheden udarbejder regulativer med indsatsstrategi, der tilgodeser servicemålene, inden for lovgivningens rammer. Tilstandskrav Beskrivelse af det kvalitetsniveau, der til enhver tid skal være opfyldt inden for det pågældende område i et angivet tidsrum. Eksempelvis at græsset skal være 3-8 cm højt i vækstsæsonen. Udførelseskrav Beskrivelse af med hvilken frekvens og til hvilken kvalitet et givent arbejde skal udføres. Eksempelvis at græsset slås én gang om ugen i vækstsæsonen. Vejmyndighed Kommunerne er vejmyndighed for de kommunale veje og Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene. Juni 2017 (Høringsudgave) 7

8 2 GRUNDLAG Grundlaget for almen drift af veje og stier dannes af love og regulativer, hvor servicemålene fastsættes under hensyntagen til disse. På baggrund af servicemålene fastlægges indsatsstrategierne. 2.1 Lovgrundlag Offentlige veje og stier bestyres iht. "Lov om offentlige veje" [1] med tilhørende cirkulærer til brug for vejmyndigheder. Uddrag af Lov om offentlige veje m.v. 8. Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Kilde: Lov nr af 27. december Ved udarbejdelse af håndbogen er der taget hensyn til følgende love og bekendtgørelser, alle i den udgave, der er gældende pr. 1. juli 2016: Vejloven [1] Arbejdsmiljøloven [2] Affaldsbekendtgørelsen [3] Kemikalieloven [4] Bekendtgørelse om manuel håndtering [5] Bekendtgørelse om arbejdets udførelse [6] Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo [7] Bekendtgørelse om flyvehavre [9]. Alle med tilhørende lovændringer, bekendtgørelser og cirkulærer. Endvidere er der refereret til adskillige vejledninger og skrivelser: Vejledningen Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo [8] Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer [10] Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder [11] Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde [12] Anlægsgartnerens plejehåndbog [13]. Dokumenterne opdateres løbende, hvorfor man altid skal sikre sig, at det er den gældende udgave, der anvendes. 2.2 Regulativer Administration og myndighed vedrørende drift af veje og stier er beskrevet i håndbogen Drift af veje og stier Administration og myndighed (under udarbejdelse). Flere steder i Vejloven [1] er det pålagt vejmyndigheden at fastsætte nærmere regler for et givent forhold, fx renhold og affaldshåndtering [1]. Kommunerne udarbejder på denne baggrund et regulativ, der beskriver de lokale regler. Regulativerne offentliggøres, således at borgerne har 8 FJuni 2017 (Høringsudgave)

9 mulighed for at opnå kendskab til reglerne. Regulativerne gælder for vejmyndighederne i både kommune og stat. Det nok mest kendte regulativ efter vejlovgivningen er Vinter- og renholdelsesregulativet. Flere kommuner har ligeledes regulativer for råden over vejareal fx udeservering og skiltning. Uddrag af Lov om offentlige veje m.v. 62 stk. 7. Vejmyndigheden fastsætter efter forhandling med politiet nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Reglerne skal offentliggøres. Kilde: Lov nr af 27. december Servicemål Den almene vejdrifts aktiviteter omfatter renhold, græsslåning, drift af afvanding, drift af beplantning samt ukrudtsbekæmpelse, og det er op til den enkelte vejmyndighed at bestemme på hvilken måde, vejdriftsaktiviteter skal gennemføres. Vejmyndigheden bør opdele sit sti- og vejnet i vejklasser/serviceklasser og definere servicemål for hver vejklasse. Figur 2.1 Manuel fejning. Servicemål kan udtrykkes under hensyntagen til vejmyndighedens strategiske mål og nuanceres med vejmyndighedens operationelle mål. Strategiske mål For almen drift af veje og stier kan det være et mål at: Fremme trafiksikkerheden Sikre fremkommelighed Bevare vejkapitalen Holde vejens udseende på et æstetisk passende niveau, så vejen fremtræder naturlig og selvforklarende Fastholde vejens serviceniveau. Operationelle mål Operationelle mål kan eksempelvis udtrykkes ved, at vejmyndigheden ønsker, at almen drift af veje gennemføres således: at manglende drift ikke er årsag til alvorlige uheld for vejens trafikanter på mere end x antal lokaliteter, inden for et givent geografisk område at manglende drift ikke er årsag til mangelfulde oversigtsforhold i flere end x antal kryds, inden for et givent geografisk område at konstaterede alvorlige mangler/uregelmæssigheder udbedres senest en arbejdsdag efter uregelmæssigheden er registreret. Juni 2017 (Høringsudgave) 9

10 Vejmyndigheden kan opbygge sit serviceniveau ved beskrivelse af omfang af acceptable mængder urenheder eller ved fastlæggelse af hyppighed for renhold. Denne hyppighed kan afhænge af metoder for renhold og urenhedstyper, og serviceniveauet besluttes politisk. For den motoriserede trafik vil det især være renholdets indvirkning på sikkerhed og fremkommelighed, der har indflydelse på servicemålet, hvorimod det for den gående og cyklende trafik i mindst lige så høj grad vil være det hygiejniske og æstetiske indtryk, der har indflydelse på valg af serviceniveau. I afsnit 4-8 gives eksempler på servicemål inden for de fem kategorier; renhold, græsslåning, afvanding, beplantning og ukrudtsbekæmpelse. 2.4 Indsatsstrategi På baggrund af love, regulativer og vedtagne servicemål bør vejmyndigheden udarbejde en indsatsstrategi, som knyttes direkte op på de enkelte klasser og dermed også servicemålene for de pågældende vej- og stiklasser, således at niveauet for drift er tilpasset behovet. Planlægning af strategi for indsats-/vedligeholdelsesplanen skal sikre, at de vedtagne retningslinjer kan følges i praksis. Planlægningen kan ligeledes gøre det muligt, at alle situationer kan klares, uanset om de er hyppigt forekommende eller ej. Det er dog ikke altid muligt at foretage forudgående detailplanlægning, idet beslutninger skal træffes hurtigt og på det foreliggende grundlag. I udarbejdelse af indsatsstrategien kan der eksempelvis tages stilling til andel af egen indsats kontra ekstern assistance, brug af ukrudtsbekæmpelsesmidler mv. samt nødvendigt tilsyn for sikring af det aftalte servicemål opnås. 3 UDBUDSFORSKRIFTER De udarbejdede udbudsforskrifter kan anvendes som grundlag for eller støtte til udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser i forbindelse med udbud af de enkelte arbejdsopgaver. Udbudsforskrifterne for almen drift af veje og stier findes på: under Udbud -> Drift og vedligehold -> Vejdrift. Udbudsforskrifterne består hver af fire dokumenter: AAB (Almindelig arbejdsbeskrivelse) SAB (Særlig arbejdsbeskrivelse) TAG (Tilbuds- og afregningsgrundlag) TBL (Tilbudsliste). Inden for almen drift er der fire udbudsskrifter samt én fælles, som med fordel kan anvendes ved udbud: Græsslåning på veje Renhold af veje Drift af afvanding Drift af beplantning Fælles for vejdrift. 10 FJuni 2017 (Høringsudgave)

11 Foruden de ovenstående udbudsforskrifter, kan Arbejdsplads SAB-P og Styring og samarbejde SAB-P ligeledes med fordel anvendes. 4 RENHOLD I henhold til Vejlovens 8 [1] er det vejmyndighedens ansvar at holde de offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Renhold af veje og stier omfatter fjernelse af snavs og affald. Renhold udføres på samtlige af vejmyndighedens arealer, herunder kørebaner, rabatter, cykelstier, fortove, gågader og færdselsfrie arealer samt i toiletbygninger og af vejens udstyr, som omfatter skilte, kantpæle og andet udstyr (se også Drift af veje og stier Udstyr). Ukrudtsbekæmpelse er ligeledes at betragte som en del af renhold, og dette behandles særskilt i afsnit 8. Veje, stier og udstyr renholdes for at gøre vejen til et sted, hvor det er sikkert at færdes, for opretholdelse af overfladeafvanding og fordi en uren vej med uren og ulæselig afmærkning er til fare for trafikken. Alt affald fra affaldsopsamling, fejning og renovation skal håndteres i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. 4.1 Servicemål Det kan være vejmyndighedens generelle mål for renhold og ukrudtsbekæmpelse på arealer og udstyr, at man kan færdes sikkert på og langs vejene, at veje og udstyr er fuldt funktionelle, at veje fremstår med et vist æstetisk udtryk og at vejens naboer og brugere generes mindst muligt som følge af den almene drift af vejene. Servicemålet bør indeholde overvejelser om: Det ønskede æstetiske udtryk på forskellige arealer Hensyn til trafikale forhold Lovmæssige forhold Opretholdelse af vejkapitalen. For renhold på arealer og udstyr kan det således være et mål, at: Trafiksikkerheden fremmes Fremkommeligheden sikres Det ønskede kvalitetsniveau fastholdes Det æstetiske niveau fastholdes Udstyr holdes i funktionsdygtig stand Vejkapitalen bevares. Vejmyndigheden kan også udtrykke sine mål som operationelle mål, således at: Der intet sted sker ansamling af affald, som udgør en sikkerhedsmæssigt eller sundhedsmæssig risiko Udstyr er funktionelt for vejens brugere Ukrudt på intet tidspunkt forekommer i så stort omfang, at det præger helhedsindtrykket af vejens arealer Juni 2017 (Høringsudgave) 11

12 Arealer og udstyr fremstår æstetisk acceptable Konstaterede uregelmæssigheder udbedres snarest muligt. Servicemål for renhold af veje og stier fastsætter kvalitetsniveauer/grænser for hvor mange urenheder og affald, der kan tillades på de forskellige vej- og stiklasser (tilstandskrav), eller med hvilken frekvens renholdet skal foretages (udførelseskrav). Renhold er nødvendigt for trafiksikkerheden, men omfanget af renhold styres også af serviceprægede hensyn. Det vil normalt være således, at trafikantens krav til en behagelig oplevelse på vejen, stiller større krav til renhold end til både trafiksikkerhed, miljø og belægningernes holdbarhed. Det er op til den enkelte vejmyndighed at bestemme hvilke arealer, der skal renholdes på tilstandskrav og hvilke, der skal renholdes på udførelseskrav. I det følgende gives eksempler på servicemål for renhold af henholdsvis arealer, udstyr og toiletbygninger. Servicemål kan formuleres som tilstandskrav eller udførelseskrav Tilstandskrav Ofte opdeles servicemål for renhold, således at drift af følgende elementer udføres til tilstandskrav: Arealer med megen personfærdsel (fx på rastepladser og inden for byzone) Opholdsarealer. Servicemålene for renhold af arealer, udført på tilstandskrav kan beskrives ud fra konkrete målbare mål. Affaldstype/niveau "Intet" "Begrænset" "Spredt" "Udbredt" Løst snavs Dækker 0-1% ingen felter > 25x25 cm Dækker 1-5% eller 1-3 felter > 25x25 cm Dækker 6-10% Dækker 10-50% Fast snavs 0% 0% 0% 0% Mindre affald: Dækker 0-1% Dækker 1-5% Dækker 6-10% Dækker 10-50% ingen felter > 25x25 cm eller 1-3 felter > 25x25 cm Større affald 0% 1 stk./100 m² 5 stk./100 m² 10 stk./100 m 2 Stort affald 0% 0% 0% 0% Problemaffald 0% 0% 0% 0% Figur 4.1 Eksempel på tilstandskrav til renhold af arealer. Renhold af toiletbygninger kan udføres på tilsstandskrav. 12 FJuni 2017 (Høringsudgave)

13 Opgavetype/niveau Niveau 1 Niveau 2 Vask og rengøring af: toiletskåle, udslagskummer, håndvaske, urinaler, håndtørrer, dispensere, spejle, pusleborde, affaldsbeholdere og kanylebokse Toiletskåle inkl. sæde og udslagskummer rengøres for snavs og kalk. Håndvaske og urinaler afkalkes og poleres. Urinalvandlåse renses for urinsten. Blanke dele må ikke være stribede efter rengøring. Rensning og afkalkning af filtre i vandhaner, brusere, termostatbatterier og strålerør i urinaler. Efter renhold skal der lugte rent og uden lugt af urin mv. Figur 4.2 Eksempel på tilstandskrav til renhold af toiletbygninger. Toiletskåle inkl. sæde, håndvaske og urinaler rengøres for snavs. Efter renhold skal der lugte rent og uden lugt af urin mv. Afhængig af hvad der er vedtaget i servicemålene for de enkelte toilettyper, kan der ske en yderligere opdeling på flere niveauer Udførelseskrav Ofte opdeles servicemål for renhold, således at drift af følgende elementer udføres til udførselskrav: Færdselstavler Kantpæle Tømning af affaldsbeholdere Udstyr som borde/bænke, legeredskaber o.lign. Renhold af tavler og andet udstyr udføres oftest efter en fastlagt plan (udførelseskrav) suppleret med renhold efter behov af fx kantpæle og lavtsiddende skilte. Opgavetype Niveau 1 Niveau 2 Renhold af tavler 1 gang årligt efter vinteren Udføres efter behov Renhold af kantpæle 1 gang årligt efter vinteren Udføres efter behov Fjernelse af graffiti Udføres på bestilling Udføres efter behov Renhold af affaldsbeholdere 2 gange årligt 1 gang årligt Renhold af borde, bænke, legeredskaber, cykelstativer mv. Hver anden uge i sommerhalvåret og 1 gang i vinterhalvåret Figur 4.3 Eksempel på udførelseskrav til renhold af tavler og andet udstyr Toiletbygninger Renhold af toiletbygninger udføres oftest på udførselskrav. 2 gange årligt i sommerhalvåret Juni 2017 (Høringsudgave) 13

14 Opgavetype/niveau Niveau 1 Niveau 2 Indvendig renhold af Dagligt Ugentligt toiletbygninger og inventar Udvendig renhold af Ugentligt Efter behov toiletbygninger og udstyr Serviceopgaver 2 gange ugentligt 1 gang ugentligt / Efter behov Åbning/lukning 2 gange årligt 2 gange årligt Figur 4.4 Eksempel på renhold til udførelseskrav af toiletbygninger. Indvendig renhold af toiletbygninger og inventar kan omfatte følgende: Gulve, fodpaneler, dørtrin, riste, udendørstrappe, gulvafløb mv. Sanitet, herunder toiletskåle inkl. bræt, håndvaske, urinaler mv. Inventar, herunder håndtørrer, sæbedispenser, pusleborde, spejle, affaldsbeholdere, kanylebokse mv. Vægge, herunder vægbeklædning, skillerum, samt indvendige og udvendige døre, vinduer og væglamper Lofter inkl. belysningsarmaturer, bjælker, rør og ovenlysvinduer mv. Opsamling af kanyler for oplægning i kanylebokse Tømning af affaldsbeholdere og kanylebokse Fjernelse af graffiti. Udvendig renhold kan omfatte følgende: Udendørs vægge, tagrender og tagflader Tømning af affaldsbeholdere Fjernelse af graffiti Græsklipning Renhold af arealer omkring toilettet. Serviceopgaver kan omfatte følgende: Visuelle eftersyn for funktion af el-installationer Visuelle eftersyn for funktion og tæthed af VVS-installationer Levering og opfyldning af alle forbrugsmaterialer (fx håndklæder, sæbe, papir og duftmidler), som er nødvendige for toiletternes almindelige funktion Udskiftning af el-pærer. Åbning/lukning: Visuelle eftersyn for funktion af el-installationer Visuelle eftersyn for funktion og tæthed af VVS-installationer Aflæsning af el- og vandmålere Visuelt eftersyn af bygning for eventuelle skader. 4.2 Indsatsstrategi For at overholde de fastsatte servicemål bør der udarbejdes en indsatsstrategi, som i mange tilfælde betegnes; driftsplan. Indsatsstrategien sikrer dels opfyldelse af servicemålene, og dels at arbejderne udføres på en økonomisk og hensigtsmæssig måde. En detaljeret indsatsstrategi kan indeholde detaljer om indsatsen, vedligeholdelsesniveauet samt optimale tidspunkter for udførelsen af arbejdet. 14 FJuni 2017 (Høringsudgave)

15 Arbejdet med drift af renhold udføres oftest til udførelseskrav med en forud fastsat frekvens for indsatsen Arealer Affaldsopsamling Affald opsamles oftest manuelt. Snavs og mindre affald kan fejes ud og efterlades langs kantstenen, hvis der sker fejning/sugning af belægningen langs kantsten senest arbejdsdagen efter. Affaldsbeholdere på sideanlæg bør tømmes og efterses ofte, da der er en tendens til, at der ved fyldte affaldsbeholdere henkastes affald, og dette genererer ofte yderligere mængder affald ved siden af affaldsbeholderen. I henhold til 70 i Vejloven kan myndigheden fjerne efterladt affald langs og på veje for og efterfølgende sende regningen til den der har efterladt affaldet. Ofte vil det dog ikke være muligt at finde frem til forureneren, hvorfor udgiften må afholdes af vejmyndigheden. Figur 4.5 Manuel affaldsopsamling. Uddrag af Lov om offentlige veje m.v. 70. Efterlader nogen på offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende, kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for den pågældendes regning. Kilde: Lov nr af 27. december Fejning langs kantsten Fejning/sugning foretages i 1 meters bredde langs kantsten. Fejning bør ske med mindst mulig gene for trafikanter, cyklister og fodgængere. Støvgener søges minimeret ved eventuel anvendelse af vand. Trafikken bevirker, at fejning af selve kørebanen kun er nødvendig efter forurening af vejen fx efter spild fra lastbiler og traktorer, ved ulykker eller ved adgange fra marker og grusgrave. Derfor fejes normalt kun langs kantstenen og på spærreflader. Fejning af stier og fortove Fejning af stier foretages ofte med feje-/sugemaskine i byområder og almindelig traktor med kost i åbent land. Fejning af fortove/stier kan med fordel planlægges således, at fejningen foregår ved, at der fejes ud på kørebanen, hvorefter en feje-/sugemaskine fejer langs kantsten umiddelbart efter. Valg af maskine bør tilpasses de aktuelle pladsforhold. Der bør rettes opmærksomhed mod brolagte arealer, hvor der er risiko for at fugematerialet bliver suget op ved fejning med feje-/sugemaskine. I stedet bør disse belægninger renholdes ved fejning eller fugerne forsegles. Juni 2017 (Høringsudgave) 15

16 Renovation Indsamling af renovationsposer og -sække på sideanlæg o.lign. betragtes som dagrenovation, og affaldet skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med den pågældende kommunes affaldsregulativ. Der bør opsamles affald i en radius af minimum 5 m omkring affaldsbeholdere for ikke at opfordre til, at der smides mere affald. Der isættes og udslås ny pose i affaldsbeholdere efter tømning. Arbejdet betragtes som renovationsarbejde i forhold til Arbejdsmiljøloven [2]. Der henvises i øvrigt til Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om manuel håndtering [5] og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse [6] Udstyr Tavler bør vaskes, så informationen er synlig og læsbar. Brug af (kemiske) rengøringsmidler skal være i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og overholde vejmyndighedens politik på området. Rengøringsmidler bør ikke indeholde midler, der kan beskadige overfladen herunder nedsætte refleksionsevnen. Det anvendte værktøj skal være egnet til arbejdets udførelse og må ikke beskadige overfladerne Toiletbygninger Når offentlige toiletter rengøres, bør fokus lægges på, at rummene fremstår rene og uden lugtgener. Rengøringsmidler og forbrugsmidler bør være miljømæssigt nedbrydelige og i overensstemmelse med vejmyndighedens politik på området. Rengøringsmidler Råd og anbefalinger vedrørende rengøringsmidler og anvendelse af disse kan findes i informationsmateriale hos Branchemiljørådet for Service- og Tjenesteydelser på Rengøring foretages med manuelle eller passende maskinelle metoder afhængigt af rummets størrelse og indretning. Generelt udføres renhold af toiletbygninger ved følgende metoder: Håndfejning Manuel opsamling af affald Rengøring ved aftørring og vask Indsamling af affaldsposer og -sække. Indvendigt bør der for at opfylde servicemålene fastsættes præcise kvalitetskrav og renholdelseshyppigheder for rengøring af alle overflader samt sanitet som toiletter, urinaler, håndvaske mv. Drift af tekniske installationer som belysning, afløb og vandforsyning, tømning af affaldsbeholdere samt opfyldning af forbrugsgods som papirvarer og sæbe bør også indgå i indsatsstrategien. Hvis udvendige overflader og udstyr kræver rengøring, renses årligt for alger mv. ved vask med vand. 16 FJuni 2017 (Høringsudgave)

17 5 GRÆSSLÅNING Græsslåning i forbindelse med drift af veje og stier omfatter rabatter, oversigtsarealer, heller og rundkørsler, grøfter, skråninger, ved sideanlæg, langs frøgræsmarker, omkring udstyr og inventar, omkring bygværker og bassiner, på sidearealer og på øvrige arealer langs vej. Græsslåning har både et visuelt, praktisk og trafiksikkerhedsmæssigt formål. Det visuelle formål er at sikre, at arealerne har et velplejet udseende. Det praktiske formål er at sikre, at frø og plantedele ikke spirer/vokser langs kantsten og i belægning og derved nedbryder belægningen og nedsætter levetiden. Endvidere kan langt græs forringe afvandingen i grøfter. Slåning af rabatter og grøfter sikrer dræning af vejvand med henblik på at sikre trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsmæssigt foretages græsslåning ligeledes med henblik på at sikre nødvendig oversigt ved oversigtsarealer samt tavlesigt. På og ved sidearealer er græsslåningen med til at gøre arealerne indbydende til ophold. 5.1 Servicemål Det bør generelt være vejmyndighedens servicemål for græsslåning ved vejarealer, at græs ikke breder sig til befærdede arealer til fare for trafikken, at vejens konstruktion bevares, herunder at græsarealer ikke vokser til med vedplanter, og at græsarealernes funktion bevares, samt at afvandings- og oversigtsforhold sikres under hensyntagen til biodiversiteten. Servicemålet bør indeholde overvejelser om: Slåningsarealer og arealer der ikke skal slås Hensyn til trafikale forhold Lovmæssige forhold Særlige hensyn til flora og fauna, herunder slåningstidspunkt(er) Slåningsmetode Øvrige forhold. For græsslåning kan det være vejmyndighedens mål at sikre, at: Græsbevoksning ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for vejens trafikanter Græs ikke hindrer korrekt afvanding af vejen Gode oversigtsforhold opretholdes Vejkapitalen bevares Græsarealers funktion bevares. Vejmyndigheden kan også udtrykke sine mål som operationelle mål, således at: Manglende græsslåning må ikke være årsag til en sikkerhedsmæssig risiko for vejens trafikanter Manglende græsslåning må maksimalt være årsag til mangelfuld afvanding af vejen i eksempelvis 5% at tiden Manglende græsslåning må maksimalt være årsag til mangelfulde oversigtsforhold i eksempelvis x antal kryds inden for et givent geografisk område Græsarealer ikke vokser til eller springer i skov Græsarealers funktion bevares, herunder såvel teknisk som visuelt og brugsmæssigt Konstaterede uregelmæssigheder udbedres eksempelvis senest 3 arbejdsdage efter observation. Juni 2017 (Høringsudgave) 17

18 Servicemål for græsslåning kan være beskrivelse af minimumskrav, der stilles til frekvens for arbejdets udførelse eller krav til, hvordan arealerne skal se ud efter arbejdets udførelse. Formuleret med andre ord; servicemål for græsslåning fastsætter grænser for hvor højt (tilstandskrav) eller hvor ofte (udførelseskrav) græsset slås, således at de generelle mål som minimum opnås Tilstandskrav Ofte opdeles servicemål for græsslåning, således at græsslåning på følgende steder udføres til tilstandskrav: Omkring udstyr, inventar og baggrundsafmærkning. I figur 5.1 gives et eksempel på servicemål for græsslåning af arealer udført til tilstandskrav. Vejelement Tilstandskrav/maks. græshøjde efter slåning Vejledende slåningsfrekvens Udstyr, inventar og baggrundsafmærkning 8 cm 4 gange/år (græs, maks. 80 cm højt) Figur 5.1 Eksempel på servicemål for græsslåning. Omkring udstyr, inventar og baggrundsafmærkning udføres græsslåning til tilstandskrav, da der stilles krav til en tilstand, der til enhver tid skal være overholdt af hensyn til frit udsyn til baggrundsafmærkning. Hyppigheden af arbejdsoperationerne afhænger derfor af vejrliget og græssets vækst Udførelseskrav Ofte opdeles servicemål for græsslåning, således at græsslåning på følgende arealer udføres på udførelseskrav: Rabatter Grøfter Skråninger Oversigtsarealer Heller og rundkørsler Langs frøgræsmarker Sidearealer Øvrige arealer langs vej. I figur 5.2 gives eksempler på servicemål for græsslåning af arealer på udførelseskrav. 18 FJuni 2017 (Høringsudgave)

19 Vejelement Udførelseskrav/maks. græshøjde Slåningsfrekvens efter slåning Rabatter, uden for byzone 10 cm 2 gange/år (forår og efterår) Rabatter, inden for byzone 8 cm 4 gange/år (april til oktober) Grøfter og skråninger 8 cm Hvert andet år Heller og rundkørsler uden for byzone 10 cm 2 gange/år (forår og efterår) Heller og rundkørsler inden for byzone 8 cm 4 gange/år (april til oktober) Oversigtsarealer 8 cm 4 gange/år (april til oktober) Langs frøgræsmarker 8 cm Iht. vejmyndighedens plan herfor Sidearealer, rasteanlæg (brugsplæne) 4 cm 8 gange/år (april til oktober) Øvrige arealer, fx ved bygværker og regnvandsbassiner 10 cm Hvert andet år Figur 5.2 Eksempel på servicemål for græsslåning. Forårsslåning foretages oftest i perioden 15. maj juni og efterårsslåning i perioden 15. september oktober eller som vejmyndigheden har defineret perioderne. Det er før set, at udførselskrav og tilstandskrav kombineres. Et servicemål for sidearealer/græs kunne eksempelvis være, at man i starten af året har mål iht. tilstandskrav (maks. 8 cm), hen over vækstsæsonen til udførelseskrav (eksempelvis en gang om ugen) og igen til tilstandskrav, når væksten aftager. 5.2 Indsatsstrategi For at overholde de fastsatte servicemål bør der udarbejdes en indsatsstrategi, som i mange tilfælde betegnes; driftsplan. Indsatsstrategien sikrer dels opfyldelse af servicemålene, og dels at arbejderne udføres på en økonomisk og hensigtsmæssig måde. En detaljeret indsatsstrategi kan indeholde detaljer om indsatsen, vedligeholdelsesniveauet samt optimale tidspunkter for udførelsen af arbejdet. Arbejdet med græsslåning udføres oftest til udførelseskrav med en forud fastsat frekvens for indsatsen. På baggrund af servicemålene for de forskellige typer arealer, bør der udarbejdes en indsatsstrategi med detaljer om selve udførelsen af arbejdet. Slåningsarealer er rabatter, oversigtsarealer, sideanlæg mv. Trafikale og lovmæssige forhold spiller ind ved især midterøer og oversigtsarealer, som oftest slås med en bestemt frekvens, således at kravene overholdes. Der bør tages hensyn til flora og fauna. Juni 2017 (Høringsudgave) 19

20 Græsslåning foretages typisk med sønderdelende redskab. Skærende/klippende redskab kan anvendes til slåning på arealer med høje servicemål. Omkring faste genstande - fx skilte og autoværnsstolper - anvendes oftest en græstrimmer/buskrydder. Kantpæle kan eventuelt fjernes midlertidigt i forbindelse med slåning. Opsamling af større affald bør ske på de berørte arealer forinden græsslåning, således at det ikke slås itu og spredes over arealet. Der må ikke efterlades ituslået affald på græsarealerne efter slåning. Det bør altid sikres, at metoden, der anvendes, ikke skader vejens udstyr eller blivende træer/beplantning. Hvis der eksempelvis laves skader i træernes bark, kan det have konsekvens for træets levetid pga. rådindløb mv. For at sikre et ensartet visuelt indtryk bør græsslåningsarbejdet udføres kontinuerligt, således at hele vejstrækninger og områder færdiggøres i sammenhængende arbejdsindsats. For at sikre græssets vækst bør afklippet græs enten opsamles eller fordeles jævnt over arealet. Opsamling af græs udføres dog kun undtagelsesvist i forbindelse med drift af veje og stier. For ikke at ødelægge materiellet udjævnes typisk eventuelle muldvarpeskud før slåning eller i forbindelse med slåning Udstyr, inventar og baggrundsafmærkning Der slås rent omkring faste genstande inden for slåningsarealet og på oversigtsarealer for at sikre udsyn til udstyret. Græs og anden beplantning må ikke på noget tidspunkt blive højere, end at udsynet er sikret. Græsset slås vejledende 4 gange pr. år jævnt fordelt over vækstsæsonen. Græsset slås ned i en højde på maks. 8 cm og må ikke på noget tidspunkt blive højere end 80 cm højt. Den faktiske nødvendige frekvens for overholdelse af tilstandskravet kan variere fra den vejledende frekvens. Renslåning omkring udstyr skal ske samme dag eller senest arbejdsdagen efter, at strækningsarbejdet er udført Rabatter, heller og rundkørsler - uden for byzone Forårsslåning består typisk af slåning af ét skår - min. 90 cm langs belægningskanter. Der bør som minimum slås til bagkant af kantpæle, således at kantpælens synlighed sikres. Midterrabatter, heller og rundkørsler slås oftest i fuld bredde af æstetiske årsager men også for at undgå, at frø sår sig selv og spirer langs kantsten. Efterårsslåning består typisk af slåning af 2 skår - min. 180 cm langs belægningskanter. For at rydde uønsket vedopvækst kan efterårsslåningen også udføres som totalslåning fra kronekant til kronekant med et interval på op til 5 år. I både forsommerslåningen og i efterårsslåningen slås der rent omkring faste genstande. For at sikre et ensartet udtryk bør der slås rent omkring faste genstande inden for slåningsarealet og på oversigtsarealer samme dag eller senest arbejdsdagen efter, at strækningsarbejdet er udført. 20 FJuni 2017 (Høringsudgave)

21 5.2.3 Rabatter, heller og rundkørsler - inden for byzone For at sikre det positive visuelle indtryk på græsrabatter, heller og rundkørsler samt særlige, udpegede oversigtsarealer bør græsset slås med en frekvens på mindst 4 gange pr. år jævnt fordelt over vækstsæsonen (april - oktober). Der skelnes normalt ikke mellem forsommerslåning og efterårsslåning, da hele arealet slås hver gang. Efter slåning må græshøjden på rabatarealer og oversigtsarealer maksimalt være som angivet i servicemålene. For at sikre et ensartet udtryk, bør der slås rent omkring faste genstande inden for slåningsarealet og på oversigtsarealer samme dag eller senest arbejdsdagen efter, at strækningsarbejdet er udført Oversigtsarealer På oversigtsarealer ved sideveje og i kurver skal oversigten sikres. Græsset slås 4 gange pr. år jævnt fordelt over vækstsæsonen. Ekstra indsats kan være nødvendig fordi græs og anden beplantning ikke må blive højere, end at oversigten er sikret. Efter slåning skal græshøjden på oversigtsarealer være maks. 8 cm. Der bør slås rent omkring faste genstande inden for slåningsarealet og på oversigtsarealer samme dag eller senest arbejdsdagen efter, at strækningsarbejdet er udført Grøfter og skråninger For at sikre vandets frie løb, slås arealerne i nødvendigt omfang. Ofte ved en forårsslåning. Efter slåning bør græshøjden være maks. 10 cm (eller iht. servicemålene) Rabatter langs frøgræsmarker Vildformer af kulturplanter som fx vild gulerod og nogle kløverarter, der ved krydsbestøvning kan give gener på omkringliggende marker med frøafgrøder, skal bekæmpes, såfremt markens ejer eller bruger ønsker dette. Vejmyndigheden foretager en konkret vurdering af behovet for græsslåning på en given strækning og i givet fald efter rettidig anmodning fra frøgræsejeren slås denne. Efter slåning bør græshøjden langs frøgræsmarker være maks. 8 cm Sideanlæg, rasteanlæg (brugsplæne) Sideanlæg omfatter både større rastepladser og mindre holdepladser, hvor typen af græsarealet varierer. Der vil typisk være to hovedtyper af græs; rabatgræs og brugsgræs. Brugsgræs har ofte et højere driftsniveau, da det tjener som opholdsareal for trafikanterne og bør derfor slås hyppigere end rabatgræs Øvrige arealer - fx ved bygværker og regnvandsbassiner Øvrige arealer omfatter fx bygværker og regnvandsbassiner, hvor græsarealet oftest har et lavt vedligeholdelsesniveau. Slåningsfrekvensen fastsættes således, at bassiner og bygværkers funktion opretholdes. Juni 2017 (Høringsudgave) 21

22 6 AFVANDING Drift af afvandingskonstruktionerne udføres for at sikre den optimale bortledning af vejvand, sikkerheden for trafikanterne, fremkommeligheden og vejkapitalbevarelsen. Afvanding fra veje, stier og pladser kan ske ved bortledning væk fra belægningerne via rabatter, trug, grøfter, brønde og ledninger samt regnvandsbassiner. Alternativt kan afledning også ske gennem permeable belægninger som fx græsarmeringssten, hvor underbunden gør dette muligt. Afvanding har betydning for bl.a. vejens levetid. Utilstrækkelig afvanding kan medføre skader, der også kan have indflydelse på trafiksikkerheden. For at sikre, at afvandingssystemerne fungerer optimalt, bør man planlægge at udføre eftersyn. Eftersynene kan inddeles i tre kategorier; rutinemæssige eftersyn, periodiske eftersyn og særlige eftersyn. Drift af afvandingssystemer omfatter spuling og rodskæring i ledninger samt oprensning og profilering af grøfter, så vandets frie løb ikke hindres. Rabatter skal afhøvles for at sikre vandets afstrømning fra belagte arealer til grøfter og brønde. Endvidere omfatter driften også oprensning og tømning af sandfang i rendestensbrønde, sandfangsbrønde og andre bygværker med sandfang samt i ind- og udløbskonstruktioner ved regnvandsbassiner. 6.1 Servicemål Det bør være vejmyndighedens generelle mål for afvanding af veje, at der ikke opstår vandansamlinger på kørebaner og cykelstier, der er til fare for trafikken, at vejens konstruktion bevares og at vand fra vejen ikke (i væsentligt omfang) løber ind til vejens naboer. Servicemål bør indeholde overvejelser om: Trafiksikkerhed Prioritering af typer af afvandingskonstruktioner Serviceniveau Vedligeholdelsesindsats Lovmæssige forhold Særlige hensyn til flora og fauna i rabatter og grøfter Øvrige særlige forhold. For drift og vedligehold af afvandingselementer kan det være vejmyndighedens mål at sikre, at: Afvandingselementerne trafiksikkerhedsmæssigt er i forsvarlig stand Det enkelte element på en hurtig og effektiv måde medvirker til at lede vand væk fra færdselsarealer Vejkapitalen bevares Det samlede afvandingsanlægs funktion lever op til de krav, der stilles af miljømyndigheden, herunder at sikre, at recipientmæssige krav tilgodeses. Vejmyndigheden kan også udtrykke sine mål som operationelle mål, således at: Gennemstrømningsarealet i et afvandingselement eksempelvis udgør mindst 80% af elementets kapacitet/tværsnitsareal Grøfter højest er vandfyldte i eksempelvis 5% af alle regnhændelser Vejvand kan bortledes via rabatter over eksempelvis mindst 90% af hver enkelt rabats længde 22 FJuni 2017 (Høringsudgave)

23 Mængden af sand og slam i sandfang eksempelvis skal være mindre end 20% af det samlede sandfangsvolumen Vand eksempelvis står maksimalt 50 cm ind på kørebanen Konstaterede uregelmæssigheder udbedres senest Tilstandskrav Alle driftsarbejder relateret til afvanding udføres til udførelseskrav hvorfor der ikke er angivet eksempler på tilstandskrav Udførelseskrav Ofte opdeles servicemål for afvanding, således at drift af følgende elementer udføres til udførelseskrav: Oprensning af grøfter Reprofilering af grøfter Afhøvling af rabatter Oprensning af rendestensbrønde Oprensning af øvrige sandfangsbrønde Rensning af ledninger og linjedræn Rodskæring af ledninger Oprensning ved ind- og udløbsbygværker I figur 6.1 gives enkelte eksempler på servicemål for drift af afvandingselementer til udførelseskrav. Afvandingselement Skal være opfyldt efter udførelsen Udførelseskrav/frekvens Oprensning af grøfter Vandets frie løb må ikke være hindret Udføres med 2 5 års mellemrum efter behov Reprofilering af grøfter Vandets frie løb må ikke være hindret Udføres med 3 10 års mellemrum efter behov Afhøvling af rabatter Rabatten skal have fald væk fra kørebane. Overflade 0-2 cm under tilstødende belægningskant Efter tømning må der højest være 0,5 liter tørstof i sandfanget Efter tømning må der højest være 0,5 liter tørstof i sandfanget Udføres med 3 10 års mellemrum efter behov Oprensning af Tømmes 0,5-1 gang/år rendestensbrønde Oprensning af øvrige Tømmes 0,5-1 gang/år sandfangsbrønde Rodskæring af ledninger Vandets frie løb må ikke være hindret Efter behov Oprensning af ind- og Vandets frie løb må ikke være hindret Efter behov udløbsbygværker ved fx regnvandsbassiner Figur 6.1 Eksempel på servicemål for afvandingselementer Grøfter Grøfter defineres som åbne grøfter, vandledende grøfter og trug. Driften omfatter reprofilering og oprensning, rydning af uønsket bevoksning i grøfteprofilet og retablering af skråninger efter skylleskader/skråningsbrud. Servicemålet for grøfter er opretholdelse af grøfteprofilet og vandafledning i vejens længderetning Rabatter Rabatter defineres som yderrabatter, skillerabatter og midterrabatter. Driften omfatter afhøvling, reprofilering, kantfyldning langs kørebanekanter og udbedring af jord- og skylleskader. Juni 2017 (Høringsudgave) 23

24 Servicemålene definerer bl.a. følgende krav til tilstanden: Rabattens højde, både over og under kørebanekant Rabattens hældning mod grøft, trug eller anden afvandingskonstruktion Rabattens jævnhed. Figur 6.2 Rabatafhøvling langs cykelsti Brønde og ledninger Ledninger bør kunne håndtere afledningen af tilført vand. Det bør kontrolleres regelmæssigt, at alle ledninger har tilstrækkelig vandafledning. Afløbsproblemer kan fx opstå i forbindelse med tilsanding, rodindtrængning eller sammenbrud af ledninger. Servicemålet for brønde og ledninger er, at overfladevandet afledes hensigtsmæssigt, og systemet ikke udgør risiko for trafiksikkerheden i form af defekte dæksler Regnvandsbassiner Regnvandsbassiner fungerer som forsinkelsesbassiner ved ekstrem nedbør. Et regnvandsbassin består typisk af et bassin med ind- og udløbskonstruktion ofte med integreret sandfangsdel. Drift af regnvandsbassiner omfatter: Klipning/slåning af græs og beplantning omkring ind- og udløb samt skråninger Oprensning af bassin Kontrol og rensning af indløbs- og udløbsbygværk samt sandfangsdel. Servicemålet for regnvandsbassiner er, at de skal fungere efter hensigten, således at udledningskravet til recipienten overholdes iht. udledningstilladelsen. 24 FJuni 2017 (Høringsudgave)

25 6.2 Indsatsstrategi For at overholde de fastsatte servicemål bør der udarbejdes en indsatsstrategi, som i mange tilfælde betegnes; driftsplan. Indsatsstrategien sikrer dels opfyldelse af servicemålene, og dels at arbejderne udføres på en økonomisk og hensigtsmæssig måde. En detaljeret indsatsstrategi kan indeholde detaljer om indsatsen, vedligeholdelsesniveauet samt optimale tidspunkter for udførelsen af arbejdet. Arbejdet med drift af afvandingskonstruktioner udføres oftest til udførelseskrav med en forud fastsat frekvens for indsatsen Grøfter Indsatsstrategien for grøfteoprensning og -reprofilering bør afspejle de påvirkninger klima, omgivelser og lokale forhold har på grøften, idet ophobning af materiale i grøften kan variere meget. Grøfter bør oprenses for sand, jord, plantematerialer mv. så ofte, at grøfteprofilet bevares og vandafledningen i vejens længderetning sikres. Underløb ved fx adgange bør samtidigt renses. Oprensning af grøfter foretages oftest med et interval på cirka 2-5 år afhængigt klima, omgivelser og lokale forhold. Grøfter bør eksempelvis reprofileres med intervaller på år, afhængigt af forhold omkring fx sand- og jordfygning og kompostering af afslået plantemateriale for at sikre vandafledningen. Reprofilering udføres ofte med gravemaskine eller rendegraver. Arbejdet bør suppleres med nivellering for at sikre det langsgående fald. Hvor der er sket skylleskader/skråningsbrud efter et større regnskyl, skal arealerne retableres snarest muligt Rabatter Rabattens højde bør reguleres, således at tværprofilet fastholdes. Afhængigt af rabattens højde bør reguleringen ske enten ved hjælp af afgravning eller tilfyldning af materiale. For at sikre vandafledningen bort fra vejens konstruktion kan rabatter eksempelvis reprofileres med intervaller på 5-10 år, afhængigt af forhold omkring fx sand- og jordfygning, kompostering af afslået plantemateriale samt jordskader. Med denne frekvens overholdes servicemålene med hensyn til højde, hældning og jævnhed. Afgravning eller afhøvling af overskydende vækstlag og muld kan udføres med rendegraver eller traktor påmonteret snegl, der trækker overskydende jord af i det rette profil. Afgravet jord kan indbygges på vejmatriklen eller bortskaffes iht. gældende regulativ. Tilfyldning langs kørebanekanter for udbedring af trafikfarlige kanter og huller bør udføres med velegnet grus. Udbedring af jord- og skylleskader foretages på samme vis. Tilfyldning udføres som oftest med en maskine, som udlægger, afretter og komprimerer gruset i én arbejdsgang Brønde og ledninger Driften af brønde og ledninger omfatter oprensning/sugning, rensning af og rodskæring i afløbs- og drænledninger (herunder også stenkister og rørunderføringer), tømning af olieudskillere og Juni 2017 (Høringsudgave) 25

26 tilhørende sandfang samt reparation og udskiftning af defekte dæksler, riste, karme, brønde, ledninger mv. Brøndsugning/-spuling kan hensigtsmæssigt gennemføres efter en fastlagt plan fx i perioden 1. november - 1. april. Brønde med sandfang bør oprenses, så der ikke føres materiale videre i afvandingssystemet. Typisk foretages oprensning af nedløbsbrønde og sandfangsbrønde årligt ved sugning og spuling med slamsuger. Riste bør renses for grene, blade, affald og andet, der kan hindre vandets frie afløb. Ofte renses riste ikke selvstændigt, men udelukkende i forbindelse med gadefejning. I forbindelse med tømningen af brønde kan det med fordel efterses, at brønde, rist, dæksel, karm og eventuelle tætningsringe er intakte og funktionsdygtige. Desuden bør det efterses, at afløbsledninger ikke er tilstoppede. Tilstoppede afvandingsledninger spules og renses ved højtryksspuling med slamsuger. Nedstrømsbrønde bør tømmes for udskyllet materiale med slamsuger. For vejbrøndstømning kunne et servicemål være, at der kun må ske overløb på vejbrøndene maks. 1 gang om året under normale vejrforhold. Indsatsstrategien er derfor, at de tømmes/suges 1 gang om året i november efter løvfald. Rodindtrængninger i ledninger fjernes ved rodskæring. Behandlede ledninger bør efterspules og nedstrømsbrønde tømmes for udskyllet materiale med slamsuger. Olieudskillere bør ligeledes tømmes efter fastlagt plan. Det bortgravede/oprensede materiale vil oftest være forurenet og skal derfor håndteres iht. den respektive kommunes affaldsregulativ jf. affaldsbekendtgørelsen Regnvandsbassiner Bassinet bør oprenses efter behov ved opgravning af sediment/slam med gravemaskine eller andet egnet materiel. Der bør arbejdes med stor forsigtighed i bassiner med bassinmembran for ikke at påføre membranen skader. Opgravet materiale bortskaffes iht. det gældende affaldsregulativ. Ind- og udløbskonstruktioner med tilhørende stemmebrædder og vandbremser bør tilses regelmæssigt og om nødvendigt oprenses, således at anlæggets funktion sikres. Græsset på banketter og skråninger bør slås årligt for at rydde for uønsket vedopvækst og sikre adgang til bassinet. 7 BEPLANTNING Al drift af beplantning bør udføres ved anvendelse af korrekt værktøj og iht. gældende versioner af nedenstående normer og vejledninger: Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder [11] Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde [12] Anlægsgartnernes plejehåndbog [13]. 26 FJuni 2017 (Høringsudgave)

27 Drift af beplantning omfatter beplantning på ubefæstede vejarealer; grøfter, skråninger, heller, rundkørsler og rasteanlæg herunder også levende hegn langs vej, allé træer på indfaldsveje til byområder og beplantning på skråninger langs veje. Drift af beplantning (træer, buske, hække mv.) omfatter beskæring, klipning, udtynding og rydning på ubefæstede arealer. Beplantningen er typisk sammensat af plantetyper, der er hjemmehørende i det geografiske område, hvor beplantningen er etableret. Ofte vil beplantningen uden for byområderne have et mere robust og uplejet præg end den, man oplever i byrummet. Formålet med bevarelsen af beplantning kan bl.a. være følgende: Afskærmning mellem vej og tilstødende boligareal Minimering af driftsudgifter i forhold til græsarealer At give trafikanter og vejens naboer et afvekslende synsindtryk Fastholdelse af den biologiske diversitet Læ hvilket kan have betydning for snefygning på udsatte strækninger Markering af vejforløb (allé-træer). Træer og anden beplantning på, over og i vejareal kan af vejmyndigheden kræves fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Det samme gælder træer og anden beplantning ved offentlige vejes areal, når vejens istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt. Vejmyndigheden kan derfor med fordel udarbejde et regulativ for beplantning, hvori der stilles krav til vejens fritrumsprofil og ansvarsfordelingen mellem lodsejere og den respektive vejmyndighed på henholdsvis private og offentlige matrikler langs veje. Figur 7.1 Eksempel på krav til fritrumsprofil. 7.1 Servicemål Det kan være vejmyndighedens generelle mål for drift af beplantning, at beplantning ikke breder sig til befærdede arealer til fare for trafikken, at vejens konstruktion bevares, og at vejens beplantning bevarer sin form og funktion. Juni 2017 (Høringsudgave) 27

28 Servicemål bør indeholde overvejelser om: Det ønskede æstetiske udtryk Hensyn til trafikale forhold Lovmæssige forhold Opretholdelse af vejkapitalen Særlige hensyn til flora og fauna, herunder vedligeholdelsestidspunkt(er). For drift af beplantning på veje kan det derfor være vejmyndighedens generelle mål at sikre, at: Beplantning ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for vejens trafikanter Gode oversigtsforhold opretholdes Beplantningens form og funktion bevares Uønsket beplantning bekæmpes Vejens udseende holdes på et æstetisk passende niveau, så vejen fremtræder naturlig og selvforklarende Fastholde vejens serviceniveau. Vejmyndigheden kan også udtrykke sine mål som operationelle mål, således at: Manglende drift af beplantning er årsag til en sikkerhedsmæssig risiko for vejens trafikanter på eksempelvis maksimalt x antal meter vej inden for et givent geografisk område Manglende drift af beplantning er årsag til mangelfulde oversigtsforhold i eksempelvis maksimalt x antal kryds inden for et givent geografisk område Beplantningens form og funktion bevares (såvel teknisk som visuelt) Konstaterede uregelmæssigheder udbedres eksempelvis senest 3 hverdage efter observation. Servicemål fastsætter hvilken tilstand, beplantningen skal have (tilstandskrav) eller hvilke arbejder, der skal udføres regelmæssigt (udførelseskrav). Vejmyndigheden bør ved udarbejdelsen af servicemål for beplantning fastlægge minimumskrav til den æstetiske fremtoning og den leverede kvalitet efter udførelsen af driftsarbejdet. Servicemålene afspejler det kvalitetsniveau og samlede udtryk, der ønskes. Kvalitetsniveauet vil oftest være forskelligt, alt efter om beplantningen ligger i by eller i åbent land og hvilke beplantningstyper, der er tale om. Beskrivelse af servicemål for de enkelte beplantningstyper beskrives ikke her, men der henvises til bl.a. Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder [11] og Anlægsgartnernes plejehåndbog [13]. I disse publikationer er angivet forslag til forskellige kvalitetsniveauer for de mest anvendte beplantningstyper Tilstandskrav Ofte opdeles tilstandskrav for beplantning, således at drift af følgende elementer udføres til tilstandskrav: Beskæring af fritrumsprofil. Element Tilstandskrav Vejledende pleje /frekvens Beskæring af fritrumsprofil i byzone Fritrumsprofilet skal være overholdt Udføres med 1-2 års mellemrum efter behov så fritrumsprofilet er overholdt Figur 7.2 Eksempel på servicemål for beplantningselementer. 28 FJuni 2017 (Høringsudgave)

29 7.1.2 Udførelseskrav Ofte opdeles servicemål for beplantning, således at drift af følgende elementer udføres til udførelseskrav: Beskæring af hegn langs veje uden for byzone Beskæring af allé-træer Fjernelse af døde grene og træer der er til fare for trafikken. Element Udførelseskrav/skal være opfyldt Frekvens efter udførelsen Beskæring af hegn langs veje Fritrumsprofilet skal være overholdt Hvert andet år uden for byzone Beskæring af allé-træer Den valgte kroneform fastholdes Hvert 3. år Fjernelse af døde grene og træer De trafikfarlige elementer skal være fjernet 1 gang pr. år Figur 7.3 Eksempel på servicemål for beplantningselementer. 7.2 Indsatsstrategi For at overholde de fastsatte servicemål bør der udarbejdes en indsatsstrategi, som i mange tilfælde betegnes; driftsplan. Indsatsstrategien sikrer dels opfyldelse af servicemålene, og dels at arbejderne udføres på en økonomisk og hensigtsmæssig måde. En detaljeret indsatsstrategi kan indeholde detaljer om indsatsen, vedligeholdelsesniveauet samt optimale tidspunkter for udførelsen af arbejdet. Arbejdet med drift af beplantning udføres oftest til udførelseskrav med en forud fastsat frekvens for indsatsen Etableringsfase Etableringsfasen er den periode, der går, indtil beplantningen er etableret og i god vækst og kan klare sig selv uden den øgede plejeindsats, der er nødvendig i etableringsfasen. Funktionsfasen følger efter etableringsfasen, hvor planteelementet udvikler sig til fuldt udvoksede planter eller træer. I forbindelse med nyanlæg er det meget almindeligt, at plejen de første 3 år efter etableringen indgår som en del af etableringen og varetages af den entreprenør, der har udført beplantningsarbejdet. Oftest vil det derfor kun være plejen i funktionsfasen, der beskrives i plejeplanerne. Plejen i etableringsfasen er derfor ikke medtaget her Buske Buske findes oftest ved fx rasteanlæg og i rundkørsler. Der klippes fri langs færdselsarealer, så fritrumsprofilet fastholdes. Desuden foretages opsamling af affald samt beskæring og udtynding i nødvendigt omfang under hensyntagen til artens naturlige udtryk Hække og pur Hække og pur findes oftest ved fx rasteanlæg og langs veje i byzone som fladeskabende og rumdelende element. Hække og pur klippes 1-2 gange pr. år for fastholdelse af den tiltænkte form og det æstetiske udtryk. Der klippes fri langs færdselsarealer, så fritrumsprofilet fastholdes. Desuden foretages opsamling af affald og foryngelse under hensyntagen til artens naturlige udtryk. Juni 2017 (Høringsudgave) 29

30 7.2.4 Træer Servicemålet sætter standarden for vedligeholdelse af træer. Vedligeholdelsen afhænger af træets art og det æstetiske formål og udtryk. For fx allé-træer og formede træer skal der foretages en klipning af kronen, der fastholder den ønskede facon samt fjerne døde grene. Solitærtræer skal udvikle den form, der er karakteristisk for arten, og døde grene skal fjernes. Vanris bør altid fjernes på træer Bevoksning og levende hegn Bevoksning og levende hegn klippes for fastholdelse af fritrumsprofilet. Klipning kan foretages med fingerklipper monteret på traktor. Hvis klipning foretages regelmæssigt så grentykkelsen er på 1-3 cm kan opsamling af det afklippede undlades, idet rabatklipning med slagleklipper vil knuse materialet. 8 UKRUDTSBEKÆMPELSE Ukrudtsbekæmpelse er en del af renhold og beplantning og foretages typisk på og ved fortove og stier med fast belægning samt langs kantsten på asfaltarealer, på grænsen mellem asfalt og rabat, på stier og veje med løs belægning samt i beplantede arealer på sidearealer og i rundkørsler. Ukrudtsbekæmpelse omfatter ud over ukrudt i almindelighed også vedplanter samt bekæmpelse af invasive arter som kæmpebjørneklo og flyvehavre. Formålet med ukrudtsbekæmpelsen er at undgå skader på vej- og stibelægning samt at sikre arealernes afvanding samt at overholde lovgivningen omkring kæmpebjørneklo og flyvehavre. Ukrudtsbekæmpelse har endvidere til formål at sikre trafikkens afvikling på forsvarlig vis, hvor der specielt tænkes på de "bløde" trafikanter, som kan risikere at vælte/falde i vådt ukrudt mv. på fortove og stier samt at sikre, at vejens arealer holdes på et passende æstetisk niveau. Ukrudt kan opdeles i to typer: enårigt ukrudt og flerårigt ukrudt. Enårigt ukrudt er den mest udbredte form for ukrudt. Enårigt ukrudt spreder sig ved frøkastning og betegnes ofte frøukrudt. Enårigt ukrudt kan deles i to grupper: sommerenårigt og vinterenårigt. Sommerenårige frø spirer frem om foråret, planten blomstrer, sætter frø og dør så om efteråret. Vinterenårige frø spirer frem om efteråret, men planten blomstrer, sætter frø og dør først den næste sommer. Ukrudtsfrø kan gå i spirehvile og kan bevare spireevnen i meget lang tid. Frø fra samme plante kan spire frem på forskellige tidspunkter. Frøukrudt skyder fra plantens overjordiske dele. Fjerner man vækstpunktet (hvorfra planten skyder) kan planten ikke vokse videre og sætte frø. På nogle planter sidder vækstpunktet på plantens yderste dele. På andre sidder vækstpunktet i eller lige over jordoverfladen. Hyppigt forekommende arter er enårig rapgræs, alm. brandbæger, hyrdetaske, ærenpris, melde, burresnerre, sort natskygge, snerlepileurt, liden nælde og forskellige arter af kamille. Flerårigt ukrudt kan opdeles i to grupper, afhængigt af vækstpunktets placering: overjordisk vækstpunkt eller underjordisk vækstpunkt. Til ukrudt med overjordisk vækstpunkt hører træer og buske. Som for det enårige ukrudt gælder det, at fjernes vækstpunktet - eksempelvis ved slåning - kan planten ikke gro videre. Overjordiske vækstpunkter kan sidde så tæt på jordoverfladen, at slåning ikke beskadiger eller fjerner 30 FJuni 2017 (Høringsudgave)

31 vækstpunktet. Ukrudt med underjordisk vækstpunkt kaldes også rodukrudt. Rodukrudt er flerårigt. Rodukrudt kan formere sig ved frøkastning eller ved udløbere. Rødderne kan ligge i indtil 30 centimeters dybde nogle arter endog dybere. Rodukrudt kan bekæmpes ved jordbearbejdning eller ved udpining af planten. Når rodukrudt danner nye skud, er det meste af plantens energi oplagret i plantens bladdele. Fjerner man bladdelene har planten kun få reserver til at skyde igen. Gentagne behandlinger vil udpine planten, så den til sidst dør. Hyppigt forekommende arter er alm. kvik, mælkebøtte, tusindfryd, vejbred, gråbynke, stor brændenælde, skvalderkål, agerpadderokke og agertidsel. Indsatsen, herunder frekvens for indsatsen i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, bør afstemmes med det ønskede resultat angivet i servicemålet for den enkelte elementtype. Reduceres hyppigheden af behandlinger, risikeres det, at planterne bliver for store og kan ødelægge belægningen. Desuden vil en nedsat behandlingsfrekvens kunne medføre, at den underjordiske del af planten fortsat udvikles og planten overlever i det lange løb. Herved kan anlægget nedbrydes og den investerede kapital forringes. Det bør derfor nøje overvejes med hvilken hyppighed, ukrudt fjernes. Ukrudtsbekæmpelse foretages i vækstsæsonen (april oktober). Ukrudt kan bekæmpes ved fire hovedmetoder: Manuel bekæmpelse Maskinel bekæmpelse Termisk bekæmpelse Sprøjtning (kemisk bekæmpelse). Ønsket om fortsat at reducere anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på uopdyrkede arealer har medført et behov for udvikling af såvel nye metoder som nyt materiel. Der sker en stadig udvikling inden for området, og de metoder, som er behandlet i dette afsnit, er alene metoder, hvortil der på nuværende tidspunkt er udviklet maskiner og materiel. At metoden er medtaget, betyder dog ikke nødvendigvis, at maskiner, som er på markedet i dag, indfrier de ønsker, man kan have til effektivitet og praktisk anvendelse. 8.1 Servicemål Vejmyndigheden kan ved planlægning af sine servicemål med fordel fastlægge nogle minimumskrav til det sikkerhedsmæssige og det æstetiske niveau, der kan accepteres. Servicemålene kan afspejle arealernes beliggenhed på landet eller i bymæssig bebyggelse, men kan også afspejle trafikkens og herunder den gående og cyklende trafiks intensitet. Ukrudtsbekæmpelse på befæstede og ubefæstede arealer udføres ofte til udførelseskrav. Enkelte steder kan det dog være en fordel at udføre arbejdet til tilstandskrav. Til sikring af kravenes opfyldelse kan vejmyndigheden føre tilsyn og ved stikprøver tilse arealerne regelmæssigt. Servicemål bør indeholde overvejelser om: Det ønskede æstetiske udtryk på forskellige arealer Hensyn til trafikale forhold Lovmæssige forhold Bekæmpelsesmetoder for ukrudt Bevarelse af vejkapitalen. Juni 2017 (Høringsudgave) 31

32 Ubefæstede arealer På ubefæstede arealer kan det være vejmyndighedens mål at sikre, at: Maks. højde på uønsket vækst Dækningsgrad af uønsket vækst (hvor stor en del af arealet må være dækket af uønsket vækst) Uacceptabelt udviklingstrin for uønsket vækst Uacceptable typer af uønsket vækst Ukrudtsbekæmpelsesfrekvens (kun ved udførelse til udførelseskrav) Acceptabelt udtryk efter ukrudtsbekæmpelse. Vejmyndigheden kan også udtrykke sine mål som operationelle mål, således at: Uønsket vækst må ikke blive højere end 15 cm, vejledende bekæmpelse 8-10 gange i vækstsæsonen afhængigt af metode Uønsket vækst må ikke sætte frø Uønsket vækst må ikke dække mere end 15% af arealet Vedopvækst må ikke forekomme Uønsket vækst må ikke forekomme på mere end 10% af belægningskanterne. Befæstede arealer På befæstede arealer kan det være vejmyndighedens mål at sikre: Maks. højde på uønsket vækst Dækningsgrad af uønsket vækst (hvor stor en del af arealet må være dækket af uønsket vækst) Ukrudtsbekæmpelsesfrekvens (kun ved udførelse til udførelseskrav) Acceptabelt udtryk efter ukrudtsbekæmpelse. Vejmyndigheden kan også udtrykke sine mål som operationelle mål, således at: Fliser, belægningssten og natursten Uønsket vækst må ikke blive højere end 8 cm Uønsket vækst må ikke sætte frø Uønsket vækst må ikke dække mere end 5% af fugelængden Vedagtig vækst må ikke forekomme Alle krav gælder også for belægningskanter. Asfalt Uønsket vækst må ikke blive højere end 8 cm Uønsket vækst må ikke sætte frø Vedopvækst må ikke forekomme Uønsket vækst må ikke forekomme på mere end 10% af belægningskanterne. Kantsten Uønsket vækst langs kant mellem kantsten og asfalt samt i lodrette fuger må højst dække 20% af fugelængden. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre Kæmpebjørneklo kan bekæmpes og mange vejmyndigheder har allerede vedtaget indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Den flerårige skærmplante har ingen naturlige fjender i den danske natur og spreder sig hastigt til skade for både flora og fauna. En effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver god planlægning og vedholdenhed, da tidspunkter og hyppighed for bekæmpelse er altafgørende for om man lykkes med opgaven eller ej. 32 FJuni 2017 (Høringsudgave)

33 Uddrag af Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo 1. Vejmyndigheden kan i henhold til en endeligt vedtaget og offentliggjort indsatsplan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten. Stk. 2. Har vejmyndigheden offentliggjort en endeligt vedtaget indsatsplan, har ejere eller brugere af de i stk. 1 nævnte arealer pligt til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med indsatsplanen. Stk. 3. Pligten til at bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen gælder også for offentlige myndigheder. Kilde: BEK nr. 862 af 10. september Flyvehavre skal bekæmpes på alle vejens arealer, jf. Bekendtgørelse om flyvehavre [9]. Uddrag af Bekendtgørelse om flyvehavre 1. Ejeren eller brugeren har pligt til at holde alle dyrkede og udyrkede arealer fri for flyvehavre. Ved flyvehavre forstås planter af Avena fatua L., A. sterilis L. og andre vildtvoksende etårige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere kerner i småakset. Stk. 2. Denne bekendtgørelse gælder for alle ubebyggede og ubefæstede arealer. Stk. 3. Pligten til at holde alle dyrkede og udyrkede arealer fri for flyvehavre gælder også for offentlige myndigheder. Kilde: BEK nr. 864 af 10. september Tilstandskrav For enkelte elementer kan det være formålstjenligt at foretage drift til tilstandskrav: Ukrudt i faste belægninger. Vejelement Tilstandskrav Vejledende frekvens Fortov - inden for byzone Der må maks. være 10% ukrudt i fuger. Ukrudt må ikke brede sig ind over belægningen. Ukrudtshøjde maks. 3 cm 4-8 gange/år. Frekvensen afhænger af den valgte metode for ukrudtsbekæmpelsen Figur 8.1 Eksempler på servicemål for ukrudtsbekæmpelse Udførelseskrav For langt de fleste elementers vedkommende foretages ukrudtsbekæmpelse til udførelseskrav: Ukrudt i faste belægninger Ukrudt i løse belægninger. Juni 2017 (Høringsudgave) 33

34 Vejelement Udførelseskrav/skal være opfyldt efter udførelsen Fortov - uden for byzone Al overjordisk plantevækst skal være visnet/dødt eller forsvundet senest 4 dage efter behandling Heller Al overjordisk plantevækst skal være visnet/dødt eller forsvundet senest 4 dage efter behandling Kørebane Fejning langs kantsten m. feje- /sugemaskine Grusstier Al overjordisk plantevækst skal være visnet/dødt eller forsvundet senest 4 dage efter behandling P-pladser Fejning langs kantsten m. feje- /sugemaskine Figur 8.2 Eksempler på servicemål for ukrudtsbekæmpelse. Frekvens 5 gange/år 5 gange/år 3 gange /år 5 gange/år 3 gange/år 8.2 Indsatsstrategi Al drift bør udføres ved anvendelse af korrekt værktøj og iht. gældende versioner af nedenstående normer og vejledninger, jf. afsnit 9 for information om referencer og tilhørende links: Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder [11] Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde [12] Anlægsgartnernes plejehåndbog [13]. For at overholde de fastsatte servicemål bør der udarbejdes en indsatsstrategi, som i mange tilfælde betegnes; driftsplan. Indsatsstrategien sikrer dels opfyldelse af servicemålene, og dels at arbejderne udføres på en økonomisk og hensigtsmæssig måde. En detaljeret indsatsstrategi kan indeholde detaljer om indsatsen, vedligeholdelsesniveauet samt optimale tidspunkter for udførelsen af arbejdet. Arbejdet med ukrudtsbekæmpelse udføres oftest til udførelseskrav med en forud fastsat frekvens for indsatsen. Ukrudtsbekæmpelse foretages i vækstsæsonen (april oktober). Ukrudt bekæmpes ved fire hovedtyper: Manuel bekæmpelse, maskinel bekæmpelse, termisk bekæmpelse og ved sprøjtning. Indsatsen, herunder frekvens for indsatsen i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, bør afstemmes med det ønskede resultat angivet i servicemålet for den enkelte elementtype. Reduceres hyppigheden af behandlinger, risikeres det, at planterne bliver for store og kan ødelægge belægningen. Desuden vil en nedsat behandlingsfrekvens kunne medføre, at den underjordiske del af planten fortsat udvikles og planten overlever i det lange løb. Herved kan anlægget nedbrydes, og den investerede kapital forringes. Det bør derfor nøje overvejes med hvilken hyppighed, ukrudt fjernes. Ønsket om fortsat at reducere anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på uopdyrkede arealer har medført et behov for udvikling af såvel nye metoder som nyt materiel. Der sker en stadig udvikling inden for området, og de metoder, som er behandlet i dette afsnit, er alene 34 FJuni 2017 (Høringsudgave)

35 metoder, hvortil der på nuværende tidspunkt er udviklet maskiner og materiel. At metoden er medtaget, betyder dog ikke nødvendigvis, at maskiner, som er på markedet i dag, indfrier de ønsker, man kan have til effektivitet og praktisk anvendelse Asfalt Rodukrudt kan gro op nedefra og ødelægge asfalten eller vokse ind fra siderne, hvis arealet ikke har nogen kantbegrænsning. Revnet og sprækket asfalt giver plads til endnu mere ukrudt samt risiko for, at vand trænger gennem belægningen med deraf følgende risiko for frostskader. Ukrudtsplanter spirer på overfladen, og rødderne vokser ned gennem revnerne i belægningen. Ukrudt i asfaltarealer kan forebygges og bekæmpes ved regelmæssig fejning Kantsten Ukrudt langs kantsten er et stort problem. Hvis ukrudt gror ned i mellemrummet mellem kantsten og belægning, kan vand trænge ned under belægningen. Dette kan føre til frosthævninger i asfalten, hvilket igen giver plads til mere ukrudt. Ukrudt langs kantsten bør forebygges og bekæmpes fx ved at anvende: Regelmæssig fejning Fugning af åbne revner mellem kantsten og belægning Termisk bekæmpelse med skum eller brænder. Figur 8.3 Ukrudtsbekæmpelse med skum langs kantsten Fliser, belægningssten og natursten Ukrudt, der vokser i fugerne, kan presse fliser og belægningssten fra hinanden. Når fugerne bliver bredere, kan der trænge vand ned i bærelaget, så det opblødes. Det kan give sætninger, og der kan ske opfrysninger, som medfører ujævne belægninger med risiko for, at fodgængere og cyklister falder eller vælter. De brede fuger mellem natursten (brosten, chaussésten) giver god plads til ukrudt. Veletableret ukrudt med et stort rodnet vil efterhånden give en ujævn belægning. Fjernelse af ukrudt ved børstning kan fremskynde skaderne, hvis der ikke efterfølgende tilføres nyt fugemateriale. Juni 2017 (Høringsudgave) 35

36 Ukrudt mellem fliser, belægningssten og natursten bør forebygges ved at: Feje regelmæssigt Det belagte areals bredde tilpasses færdslen, så det naturlige slid fungerer som ukrudtsbekæmpelse Sætte belægningssten o.lign. i cement, kalk eller andet materiale, som ukrudtet ikke kan gro i Anvende fugematerialer, der modvirker opvækst af ukrudt Løse belægninger De løse belægninger udgør en god grobund for ukrudt, ligesom ukrudt fra omliggende arealer let breder sig til de løse belægninger, især hvis der ikke er nogen kantbegrænsning. Belægningen bliver ikke ødelagt af ukrudtet, men det er et æstetisk problem og kan være til gene for cyklister og fodgængere. Dog vil ukrudt med kraftige rødder kunne løsne belægningen og ødelægge bæreevnen. Ukrudt i løse belægninger kan forebygges ved at: Etablere kantbegrænsning Bredden på stier tilpasses færdslen, så det naturlige slid fungerer som ukrudtsbekæmpelse Beplantninger og græsarealer Ukrudt i beplantninger ved vejarealet ødelægger den oprindeligt tiltænkte funktion af elementet. Ukrudt kan udkonkurrere de ønskede planter og brede sig uden modforanstaltninger. Især i etableringsfasen, hvor planteelementet skal etablere sig og vokse sig stærkt og tæt, er det vigtigt med en regelmæssig indsats mod ukrudt for ikke at forringe eller miste den investerede kapital. Derudover spiller de æstetiske forhold ind for trafikanterne og brugerne. Ukrudt i beplantninger kan forebygges ved at: Rense arealet for ukrudt før tilplantning Plante i jord, som har en god struktur og er velbearbejdet Udlægge afdækningsmaterialer (flis, sand, plastic) Vælge planteafstand, så beplantningen "lukker sig", og der opnås skygge under og omkring planterne. Ukrudt i græsarealer ved sideanlæg og i bymæssig bebyggelse kan forebygges ved at: Rense arealet for ukrudt før såning Gødske, så græsset opnår optimale vækstbetingelser Slå græsset hyppigt Vertikalskære Bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre Kæmpebjørneklo bekæmpes ved rodstikning/opgravning eller ved slåning. Umiddelbart efter rodstikning/opgravning eller slåning skal som minimum de planter, der er begyndt at blomstre/har blomsterstande, indsamles og brændes. Cirka en måned efter rodstikning/slåning af kæmpebjørneklo kontrolleres arealet ofte med henblik på udførelse af eventuel supplerende bekæmpelsesindsats samt eventuel supplerende indsamling af ikke fjernede plantedele. Ved rodstikning/slåning bør det sikres, at roden skæres helt over minimum 10 cm under jordoverfladen, og det bør sikres, at planten trækkes op og fjernes. 36 FJuni 2017 (Høringsudgave)

37 Ved bekæmpelse af flyvehavre skal plantedele indsamles og brændes. Plantedele skal håndteres på en sådan måde, at frø ikke spreder sig. 8.3 Metoder Termisk bekæmpelse Ved termisk bekæmpelse opvarmes planterne indtil plantecellerne beskadiges, så saften løber ud, og planten udtørrer. Virkningen ses efter et par dage. Man kan kontrollere, om planten er rigtigt behandlet ved at trykke på et blad. Bliver bladet mørkt, hvor man har trykket, er cellerne beskadiget. Effekten er bedst, hvis planterne er saftspændte og mindre end 3-5 cm høje. Hvis planterne bliver for store, vanskeliggøres arbejdet, og mange planter vil overleve behandlingen. Våde planter kræver mere energi at opvarme. Termisk bekæmpelse er mest effektiv på enårigt ukrudt. Planter med højtsiddende vækstpunkt dør efter en enkelt behandling. Planter, hvor vækstpunktet sidder mindre udsat, behandles flere gange, så de udpines. Termisk bekæmpelse af flerårigt ukrudt kræver hyppige behandlinger. Flammebehandling Flammebehandling kan bruges på alle belægningstyper, og der bør rettes opmærksomhed mod: at planten "blancheres" ikke svides Brandfaren Varme luftstrømme, som kan skade planter, der ikke skal behandles (fx hække). Damp Damp kan bruges på alle belægningstyper. Damp er god til at transportere og overføre varme, hvorved bekæmpelse kan ske med større hastighed end ved flammebehandling. Varmt skum Varmt skum kan bruges på alle belægningstyper. Planten overhældes med varmt skum og blancheres derved. Varmt skum er god til at transportere og overføre varme, hvorved bekæmpelse kan ske med større hastighed end ved flammebehandling. Figur 8.4 Ukrudtsbekæmpelse med gasbrænder langs kørebanekant Mekanisk bekæmpelse Ved mekanisk bekæmpelse løsrives planten fra sit grosted eller beskadiges, så den dør eller bliver svækket. Juni 2017 (Høringsudgave) 37