Forældrerepræsentantskabsmøde den 23. oktober 2012 kl

Transkript

1 Forældrerepræsentantskabsmøde den 23. oktober 2012 kl Repræsenteret: BHX 2.X 4.X 6.X 8.X BHY 2.Y 4.Y 6.Y 8.Y 1.X afbud 3.X 5.X 7.X 9.X 1.Y 3.Y 5.Y 7.Y 9.Y afbud Fra skolen: Gæst: Annegrete Villumsen (Åbenskolen), Steen Dahl (Skoleleder) André Mandal (Viceinspektør) Claus Andersen (Lærerrådet) Adam Breum, skolens AKT lærer og psykolog Dagsorden: 1. Velkommen 2. Oplæg og debat om Børns sprog v. Adam Breum 3. Kort orientering fra skoleleder, lærerrådet, Åbenskolen, bestyrelsen og forældrerådet 4. Ændring af valg til forældrerådet 5. Nyt om Israels Plads 6. Eventuelt Referat Ad. 1 Første punkt blev udskudt til efter indlæg om Børns sprog, herefter bød Anders Zorck velkommen med præsentationsrunde. Anders Zorck blev valgt til mødeleder, og Tine Sommer til referent. Ad. 2 Børns sprog præsentationen er vedlagt som bilag til referatet. Adam Breum (AB), skolens AKT lærer, holdt et meget interessant indlæg om børns sprog. Måden, hvorpå børns fællesskab karakteriseres, ændrer sig henover skoleforløbet. Indskoling her profileres den stærke, den fysiske leg. Mellemtrin her profilerer børn sig via humor Udskoling her profilerer børn sig stadig via humor, men nu er dygtighed også karakteristika, der anerkendes. Humor spirer ved 7-årsalderen, men er først rigtig funderet ved 12-årsalderen eller senere. Det betyder, at eksempelvis ironi og dobbeltbetydning ikke helt forstås af yngre børn. Børn tager oftest det sagte meget bogstaveligt, og kan have svært ved at afkode adfærd og sprog. I forhold til tidligere generationer, så er børns fokus ændret en del.

2 Det er ikke længere spørgsmålet Hvem er jeg (individet), men derimod Hvor hører jeg til (fællesskabet), der er det væsentlige for børn. Her spiller mange internetmedier en stor rolle, bl.a. Facebook. Skolen bruger tid på at drøfte med eleverne, hvordan man kommunikerer. Det drejer sig om: Mobilkommunikation: Netkommunikation: klasse klasse. Til hjælp for forældre omkring Facebook, kan der henvises til Forbrugerrådets 15 gode vaner (findes på Tænk.dk, Adam fremhævede, at det er svært at forebygge. Børn skal hjælpes til at lære, hvordan de skal reagere på kommunikation. De skal kunne mærke efter og forholde sig kritisk til det sprog, der omgiver dem. Hvis elever oplever noget ubehagelig, føler sig stødt eller blive kede af det sprog, der er i en klasse, skal de vide, at de kan gå til deres lærer eller en anden voksen. Forældre kan også hjælpe med at lytte, men også hjælpe barnet med at sætte det sagte i perspektiv. Forældre skal bl.a.: Have forståelse for præ-pubertetsbørn og teens Have forståelse for kulturtoner og samværsformer Have forståelse for at visse kommunikationsformer bruges i visse situationer og ikke andre (dette punkt er særligt dér, hvor forældre skal fungere som guide for deres barn) Ved det gode eksempel, opbygge barnet til sameksistens, barnet kan ikke beskyttes mod verden, det skal lære at overleve i den. Huske at italesætte barnets gode kompetencer, og de kan godt være andre end faglige kompetencer, der oftest fremhæves i skolen. Har et barn det svært med skolearbejde, kan de have meget stort behov for, at der i det private sættes fokus på andre positive kompetencer. Alle punkter skal hjælpe barnet med at nå ind til sin egen identitet. Uanset at tiden er meget fokuseret på fællesskabet (se ovenfor), så vil barnet på sigt stille sig selv spørgsmål om sin identitet. For interesserede Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik har skrevet om børn og unges udvikling og identitetssøgning og er oversat til dansk.

3 Ad. 3 Kort orientering Steen Dahl o Skolen har taget imod internationale lærerstuderende via Erasmus (EU) projektet, som er i tråd med skolens strategi for Internationalisering. Lærerne kommer fra Tyrkiet, Spanien og Tyskland. De kommer til at være på skolen i et semester. o I ugerne 48 3 vil der også være danske lærerstuderende på skolen. o Der er megen debat om Ny Nordisk Skole, som er et forsøg på at gen -engagere lærere i undervisningen. Målene for Ny Nordisk Skole findes på skoleporten. Lærerkollegiet på skolen har dog allerede tilkendegivet, at de mener skolen har nået disse mål. o Skolen er sammen med 9 andre skoler med i et projekt for at puste nyt liv i fagene sløjd og håndarbejde. Faget hedder nu Håndværk og Design og foregår i 5.klasse. Erfaring fra et lignende forsøg, Natur og Teknik, har dog vist, at det kan være svært at få de rigtige lærer-kompetencer. o Den nybyggede kantine er nu åben for skolens klasse. Eleverne må ikke spise der, men kan hente div. sandwich mm. i 10-frikvarteret. Lærerrådet o Der opbygges stille og roligt en god erfaring med Interaktive Boards i hhv. 4. klasseværelserne, Natur & Teknik samt Billedkunst. Der er planer om yderligere udbygning, men i en udrulningshastighed, der passer til erfaringerne og behovet. o Skolens pædagogiske dage vil i år have indskolingen i fokus. o Der arbejdes på en intern formulering af indsats- og interesseområder. o Der bruges energi på den nye frikvartersordning, nødvendiggjort af byggepladsen foran skolen. OBS! Cykler på fortovet er stort problem! Åbenskolen v/annegrete. o Der er tre nye medarbejdere o Byggepladsen påvirker hverdagen for Åbenskolen, hvor særligt kommunikation mellem medarbejderne har vist sig at være et problem. Det er nu løst med mobiltelefoner. o Den indre skolegård, parken og også Ahlefeldtsgade benyttes. Det er derfor en god idé for forældre at bruge Tabulex en til at finde sit barn. Bestyrelsen v/ Lise Lotte o Byggeriet er nu afsluttet. o Der drøftes økonomi på møderne, herunder også skolepengestigning. Der er stor modstand i bestyrelsen mod at forringe det faglige niveau på skolen. Indtil videre er

4 o drøftelserne dog udskudt, indtil der er indsamlet sammenligningstal fra andre skoler. Der afventes også regeringens mulige regulering af støtten til privatskoler. Bestyrelsen afholder snart møde hos advokatfirmaet Plesner, hvorfra en repræsentant er bestyrelsesmedlem, for at få rystet den nye bestyrelse bedre sammen. Forældrerådet o Der er fortsat høj fokus på skolens værdier og det gode skole-hjem samarbejde. o Drøftelserne i bestyrelsen følges nøje. o Ligeledes følges projektet for Israels Plads. Ad. 4 Ændring af valg til forældrerådet Der er stillet forslag om at ændre valg til forældrerådet fra ulige skoleår til lige skoleår. Ligeledes er der stillet forslag om, at valg til forældreråd flyttes til efterårets repræsentantskabsmøde. For at sidstnævnte forslag kan gennemføres, stilles der krav til skolen om, at alle klasser får afholdt første klassemøde inden efterårets repræsentantskabsmøde. Forslagene blev godkendt. Ad. 5 Nyt om Israels Plads Cykelparkering er et alvorligt problem for skolen. Alle repræsentanter skal overfor deres klasser fremhæve, at parkering på fortov blokerer for skolens brandvej. OBS! Dette er alle vores børns sikkerhed, der risikeres! Skolen vil tage fat i kommunen og bede om yderligere cykelstativer. Ligeledes vil de tage fat i seminariet og Gymnasieskolen for at bede dem om ligeledes at tage hånd om problemet. Christian Eppers, forældrerådet, vil arbejde på en plakat og flyer, som skal informere forældrene om risikoen. Projektet på pladsen holder pt. planen og forventes færdigt i november Ad. 6 Eventuelt Alle henstilles til at rette henvendelse til André, hvis man er utilfreds med sine skolebilleder. Der stilles forslag om at indkaldelse til forældrerepræsentantskabsmøder fremover kommer til at ske via Forældreintra. Der vil således både være opslag og direkte besked til repræsentanterne. Næste repræsentantskabsmøde afholdes den 16. april 2013 kl

5 Børns kommunikation De lærer sgu mange bandeord i skolen?! Humor et vigtigt komponent for at kunne agere i sociale kontekster for præpuberitære børn og teenagere Pilotundersøgelse af unges brug af grov humor Breum & Høeg, 2005 De voksne hører bekymret på børnenes sprog `Fuck, dét er Nice Swag!` Kommunikation - et varigt klassearbejde Sprog- og gestikudvikling er et fælles ansvar Spørgsmål Sikken et sprog de lærer i skolen Jah de har et værre sprog i skolen, og hvad de ikke lærer dér?! Det hele starter med en Emil Men skolen er ikke alene om at præge børns og unges sprogvaner og gestikker søskende, medier, forældre 1

6 Humor vs. positionering Børn opfatter humor som en af de vigtigste kompetencer i forbindelse med anerkendelse, fordi børn med mange humoristiske betragtninger lettere skaber venskaber og dermed anses som en bedre samtalepartner. Führ, M., 2004 Humor er dialogisk kompetence, hvor komik og vittigheder kræver en vis forståelse af ord eller situationens dobbeltbetydning. Er spirende fra 7-årsalderen, men erhverves først fuldt ud fra 12- årsalderen. Breum & Høeg, 2005 En undersøgelse viste, at humor udgør et middel for opmærksomhedssøgende og til dels aggressive børn til at fastholde en social selvbevidsthed og dermed få magt over andre. Gennem vitser og klovnerier styrer barnet interaktionen, og tvinger andre til reagere gerne med en bekræftende latter. McGhee, 1980 En munter bemærkning kan afsendes som et velment kontaktforsøg, men modtages den som et angreb fordi hensigterne ikke opfanges, så returneres den givetvis skævt, og kommunikationen mislykkes. Breum & Høeg,

7 Pilotundersøgelse: En rå humor er Terkel i knibe? En spørgeundersøgelse af fire 7. klasser i 2005 Hypotesen var: Majoriteten af de adspurgte børn ville efterligner og benytter sproget fra filmen. Gengivelser af sproget fra filmen kan, af de adspurgte, både opleves som hånende og som sjovt afhængig ggaf konteksten. En relativ stor del af de adspurgte finder det ubehageligt, når udtryk eller vendinger fra filmen benyttes. Breum & Høeg, 2005 Undersøgelsen viste, at de unges brug af vendinger og ord fra filmen for det meste indikerede en fælles humor som et middel til kommunikation og samvær Majoriteten virkede bevidst om faren ved ironisk brug af vendinger og ord fra filmen. Dette betød at gestikken og intonationen spiller en vigtig rolle for de unges afkodning af kommunikation Flere piger end drenge blev usikre, eller fandt det ubehageligt, når sproget brugtes i deres nærvær. Der er altså forskel på drenges og gpigers humor Lolitadukken Brugt `legetøj`og Trøste Peter Der vil altid være forskel på generationers identifikationskodekser og trends Breum & Høeg,

8 Kommunikation - et varigt klassearbejde Må jeg så lige bede om salon tonen Styring af accepteret- og ikke-accepteret adfærd i skolen fra første dag (0.-2.kl.) Opsætning af klasseregler for god opførsel, og forpligtigelse overfor fællesskabet Mobilkommunikation (2.kl.-9.kl) Netkommunikation (5.kl.-9.kl) På NZSS kan lærerne altid indhente hjælp til dette arbejde via AKT-vejleder og erfarende kolleger. `Fuck, dét er Nice!` Forståelse for præpuberitære børn og teenagere. Forståelse af nye kulturtoner og samværsformer. Anvis hvilken kommunikationsform man bruge hvor og hvornår. Bevar den gode kommunikation og opbyg dit barn til at udvikle sameksistens børn kan ikke beskyttes mod verden, de skal overleve i den. Humor morer, trøster og lindrer ligesom den dæmper, beskytter og hindrer. Breum & Høeg,