Børnelogopædisk bistand

Transkript

1 Børnelogopædisk bistand - til hvem, hvordan og hvorfor Rikke Vang Christensen Vingsted den 21. september /09/ Formiddagens program Hvem? Hvem er børnene med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser? Identifikation af børnene en dansk udfordring: tests identifikationsnøjagtighed Hvordan? Fra udredning til indsatser: Mål for intervention Interventionstilgange og -metoder Hvorfor? Samspillet mellem barnets iboende (dårlige) forudsætninger og det sproglige input 1

2 5 E 3 BP (Dollaghan, 2007) Evidensbaseret praksis er udgangspunktet for formiddagen Forskningsevidens (ekstern evidens) Diagnostik Intervention Klinisk ekspertise Klinisk evidens (intern evidens) Den informerede klients præferencer 19/09/ (Developmental) Language Disorder (Ebbels, 2017 på vegne af CATALISE) Sprogforstyrrelse (Language Disorder): Børn, der har sprogvanskeligheder, som udgør barrierer for kommunikation eller indlæring i hverdagen, og hvor forskningen indikerer, at det ikke er sandsynligt, at de spontant kommer på niveau med deres jævnaldrende. Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (Developmental Language Disorder) hvis sprogforstyrrelsen ikke har forbindelse med en kendt biomedicinsk problematik som fx autismespektrumforstyrrelse, cerebral parese, Downs syndrom, sensorineuralt høretab.. sprogforstyrrelse i forbindelse med autismespektrumforstyrrelse/ cerebral parese /... i tilfælde, hvor der er forbindelse til en kendt biomedicinsk problematik en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse kan forekomme sammen med fx opmærksomhedsvanskeligheder (ADHD) og vanskeligheder med eksekutive funktioner, APD, dyspraksi, læsevanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder (dårlige nonverbale færdigheder) 2

3 19/09/ Børn med sprogforstyrrelser iboende og ydre omstændigheder (jf. Paul & Norbury, 2012) Iboende omstændigheder Biologiske: CNTNAP2 og andre gener reduceret assymetri mellem hjernehalvdelene Kognitive: ineffektiv auditiv bearbejdning begrænset bearbejdningskapacitet Sproglig adfærd: forsinket sprogtilegnelse og ustabil brug af sprogfærdigheder vanskeligheder med sætningsforståelse (grisen, som sparker geden, er brun hvem er brun?; Peter bliver kysset af Hanne hvem kysser?) grammatiske fejl i produktionen (igår ham lege) Ydre omstændigheder Mængde af input tilstrækkelig eller utilstrækkelig Måden hvorpå input gives hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig Miljøet kan vi skrue på fx gennem intervention og derved forbedre sprogfærdighederne, men de dårlige forudsætninger for sprogtilegnelse forsvinder ikke! 14 ICF-modellen (WHO, 2001) International Classification of Functioning, Disability and Health Children and Youth-version, WHO 2007 ICF-modellen i dansk oversættelse, gengivet af Caroline Verbeek, Center for Hjerneskade 3

4 15 Børn med sprogforstyrrelser set i ICF-ramme Nedsatte kropsfunktioner fx langsom bearbejdningshastighed, nedsat bearbejdningskapacitet, dårlig opmærksomhedsstyring manglende socialt drive /social forståelse som ved autismespektrumforstyrrelser dårlig hørelse ved hørenedsættelse Aktivitetsbegrænsninger ikke at kunne fortælle sammenhængende og forståeligt om sine oplevelser, ideer eller tanker at realisere ord på en ikke-forventet måde ikke at forstå historien, der bliver læst højt ikke altid forstå beskeder fra voksne ikke at forstå det, man selv læser (og dermed dårligere adgang til fx ordforrådsudbygning) Deltagelsesbegrænsninger vanskeligheder ved at deltage i leg med jævnaldrende eller i holdsport social isolation - ensomhed at stå uden for arbejdsmarkedet (på længere sigt) OBS: Vi bør holde os deltagelsesmulighederne for øje i vores børnelogopædiske arbejde En sprogforstyrrelse i statistisk forstand - scorer baseret på standardfordelingen 17 TROG-2 /CELF-4-indekser CCC-2/CELF-4-delprøver 4

5 Mål for den logopædiske intervention Et undervisningsmål kan med fordel være SMART Specifikt: hvad (hvilket sprogligt/kommunikativt område) og hvem (hvilket barn) drejer det sig om? Målbart: succeskriteriet skal kunne evalueres Opnåeligt (Achievable): målet vurderes som opnåeligt ud fra den tids- og ressourcemæssige ramme Realistisk: målet vurderes som realistisk ud fra barnets og familiens muligheder og ud fra barnets vanskeligheder Tidsbundet: der skal være en frist for evaluering af målet SMARTe mål kan opstilles i forhold til den enkelte aktivitet eller session, men også i forhold til hele forløb (se eksempler på næste dias) giver interventionen klar retning 31 (se fx Kersner, 2011) 32 Eksempler på SMARTe mål Sara (5;5 år) udtrykker ved samlingen i børnehaven konsekvent forskellen på han- og hunkønsvæsner ved hjælp af de rette pronominer (han/hun/ham/hende) den Da Sara altid anvender ham for ovennævnte pronominer og har rigtig svært ved at mobilisere navne er det rigtig svært for de voksne at forstå, hvem Sara taler om Den støtter Alvins lærere konsekvent hans forståelse visuelt med billeder/tegninger/skemaer /konkreter/, når der gives mundtlige instruktioner til klassen Den viser William konsekvent med blikket, hvem i klassen (lærer eller kammerater) hans spørgsmål eller kommentar er rettet mod Da William ikke retter blikket mod den, som han henvender sig til, opdager den udvalgte sjældent, at han/hun er genstand for Williams henvendelse OBS målene siger ikke noget om, hvordan vi kommer derhen (hvilke metoder og aktiviteter, vi vælger) 5

6 40 Interventionsformer - overordnet Indirekte, individuel far instrueres af logopæd i konkret udførelse af intervention til sit barn, fx bestemte øvelser til forståelsesmonitorering Direkte, individuel 1:1 logopæd med barn, fx forløb rettet mod forbedrede pragmatiske færdigheder i form af ret informationsmængde (hverken for lidt eller for meget) Indirekte, gruppe pædagogstyret gruppe for børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, fx med fokus på leksikalt arbejde logopæd har instrueret pædagog i dette arbejde Direkte, gruppe Fx kommunikations- eller fonologigruppe for børn varetaget af logopæd I den indirekte intervention er det altså en anden en logopæden, der laver det målrettede arbejde med barnet men med logopæden bag indsatsen 44 Intervention over for sprog og kommunikation på forskellige niveauer fx quality first oral language classrooms (se næste dias) Alle børn har brug for et godt sprogindlæringsmiljø Nogle børn (5-10%) har desuden behov for målrettede sprogindsatser fx Hanen for at styrke barnets kommunikationsmiljø derhjemme (se næste dias) En lille gruppe børn (1-5%) har derudover behov for særlige, intensive indsatser til sprogudvikling fra The Better Communication Research Programme 6

7 19/09/ Ordtankekort også i målrettede og særlige sprogstimuleringsindsatser Systematisk træning i at lære barnet at lægge mærke til vigtige aspekter af ord (betydning, lyd og evt. grammatik) Barnet antages herigennem at opnå mere viden om ikke-så-velkendte ord og eventuelt på længere sigt at blive bedre til selv at tilegne sig ord Tilgangen kan anvendes både i direkte intervention af logopæder og i indirekte intervention af fx pædagoger eller lærere (se fx St. John & Vance, 2014) Der kan naturligvis arbejdes med andre former for systematikker det væsentlige vil være, at rette barnets opmærksomhed mod det relevante her altså ords karakteristika 19/09/ Ordtankekort fra projektet Sprogmentor Barnet er aktivt i arbejdet med ordtankekortet og skriver og tegner noget, der giver mening for ham/hende og dermed forhåbentlig huskes Barnets mangelfulde talent for ordindlæring forsøges modvirket af en eksplicit ramme 3. Andre lyde er i Sprogmentor til afledningsendelser (-løs (fantasiløs), - fuld (ansvarsfuld), -som (hjælpsom)), men det kunne også være rimord, hvis dette element overhovedet skal være med 7

8 19/09/ Eksempler på aktiviteter i arbejdet med ordtankekortet (Sprogmentor) Det her ord betyder det modsatte af bekymring hamburger Det her ord begynder med samme lyd som hjælpsom afslappethed sorg Parsons, Law & Gascoigne (2005) en caseundersøgelse af to 9-årige drenges indlæring af 18 termer, som de havde brug for at kunne i matematik-undervisningen (fx retning og mellem) Ti skridt til at blive en ord-ekvilibrist ( word wizard ) 1. Dagens nye ord er. 2. Har du hørt.. før? 3. Hvad ved du om..? 4. Hvordan lærer vi nye ord? Tænk på lyd (begynder med, rimer på, har X stavelser) og tænk på betydning 5. Lyde i ordet? 6. Betydning 7. Lær noget mere (udforskning af omgivelserne for fx at finde hjørner (et målord), sortering i fx matematiske tegn og ikke-tegn) - i disse aktiviteter siger den voksne målordet en masse gange; skrives ind i arbejdspapir 8. Sæt det hele sammen: Elev og voksen skiftes (to ture hver) til at nævne et lydligt og et semantisk træk 9. Vælg et spil (et af de sædvanlige, men inden hver tur skal elev og voksen nævne et lydligt eller semantisk træk ved målordet) 10. Skriv ordet til klassens ordbank 8

9 19/09/ Eksplicitering af sprogsystemet Leksikalt arbejde om ords karakteristika fx ud fra ordtankekort (jf. de foregående dias) Grammatisk intervention med shape coding (Ebbels, 2007; 2014) udviklet til at hjælpe børn med sprogforstyrrelser til at lære (engelsk) grammatik, så de kan producere og forstå længere og mere komplekse sætninger lave færre grammatiske fejl bygger på antagelser om, at børn med sprogforstyrrelser ikke opsamler sprog som børn med upåfaldende udvikling kan indlære sprog (grammatik) med eksplicit instruktion er hjulpet af visuelle mønstre i indlæringen 53 Om Shape Coding-metoden 1. ordklasser kodes med farver 2. syntagmer/fraser (phrases) kodes med former, der kan placeres inde andre former for at vise opbygningen af fx sætninger flyttes rundt i sætningen 3. verbers tidsbøjning kodes med pile Dette og de følgende dias om shape coding bygger på Ebbels egen præsentation af metoden til Norsk Logopedlag, juni

10 56 Sætningseksempler The tall boy is happy Last year some naughty boys laughed loudly Right now a hungry boy eats with a spoon My big brother is at his amazing school 10