Tilsyn Tilsynsførende: Faglig konsulent Mitra Vatandoust, faglig konsulent Mette Zierau Kudsk, social og specialafdelingen.

Transkript

1 J.nr. 08/5251 Sagsbehandler: Mette Kudsk Dato: 2.december 2008 Tilsyn 2008 Tilbuddets navn: Ungdomskollegiet. Adresse: Nymarksvej 215, 7000 Fredericia Anmeldt tilsyn foretaget den Tilsynsførende: Faglig konsulent Mitra Vatandoust, faglig konsulent Mette Zierau Kudsk, social og specialafdelingen. Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Ungdomskollegiet er et tilbud til unge mobile udviklingshæmmede mennesker. Der er to afdelinger, en i Fredericia og en i Kolding. Der er 18 pladser i Kolding og 18 pladser i Fredericia. Tilsynets samlede vurdering Tilsynet vurderer, at Ungdomstilbuddet Fredericia er et veldrevet tilbud, som drives efter 107 i Serviceloven. Målgruppen er mobile unge udviklingshæmmede mellem år. Pt. bor der tre personer over 30 år, hvilket ses som problematisk, da det ikke er i overensstemmelse med tilbuddets målsætning som et midlertidigt ophold jf. 107, og som centerlederen fortæller skaber en flaskehalsproblematik. Tilsynet vurderer, at Ungdomskollegiet fremstår som et brugervenligt tilbud, men at de fysiske rammer ikke er helt tidssvarende. Tilsynet vurderer, at arbejdet udføres af fagligt dygtige, engagerede og omsorgsfulde medarbejdere, som er meget bevidste om deres pædagogiske indflydelse på det daglige arbejde med den enkelte beboer. Der arbejdes meget bevidst med den enkelte beboers selv- og medbestemmelse og indflydelse på eget liv. Tilsynet vurderer, at der sættes stor pris på fællesskabet i Ungdomskollegiet. Tilsynet vurderer at der generelt er stor tilfredshed hos både brugere, pårørende og personale. Ledelse og øvrigt personale er optaget af at skabe samarbejdsrelationer mellem afdelingerne i Fredericia og Kolding. Der er mange forskellige tiltag både fagligt og socialt som skal sikre et fælles værdigrundlag for de to steder. Beboerne i Ungdomskollegiet har selv- og medbestemmelse så langt det er muligt. De er involveret i alle de sammenhænge, der omhandler deres daglige liv. Der vises stor respekt for det

2 enkelte menneske, og de indgår meget ligeværdigt i de fælles sociale sammenhænge, hvor det er relevant. De pårørende udtrykker tilfredshed med tilbuddet. Der er et højt informationsniveau, og som pårørende bliver man inddraget i de sammenhænge, der omhandler den beboer, man er pårørende til. Der er dialog, hvis man som pårørende oplever noget, man har brug for at få en forklaring på omkring ens pårørende. De unge ønsker en tilværelse, hvor de så vidt det er muligt er ude i det almindelige samfund, hvor de kan være sammen med andre end dem, de bor sammen med i det daglige. De ønsker at blive støttet i at lære at kunne klare sig selv på alle områder. Anbefalinger til kvalitetssikring og -udvikling: Det anbefales, at der arbejdes konkret videre med beskrivelse af en plan for, hvordan der kan skabes personalet bedre plads til at udføre administrative opgaver. Det anbefales, at der sættes fokus på, om der er mulige løsninger på flaskehals problemet. Eventuelle bemærkninger, som ikke er indarbejdet: Fra forstanderen: Ingen. Fra driftschefen: Ingen. Fremsendelsesbemærkning til driftschefen: Rapporten fremsendes under henvisning til ovenstående anbefalinger. I bedes træffe aftale med tilbuddets leder om anbefalingerne. Den 11. februar 2009, JFB. Eventuelle prioriteringer ved tilsynet: Evt. særlige fokuspunkter: Hvad er ungdomskollegiet optaget af? Hvilke metoder bruges der i Ungdomskollegiet for at give beboerne selvbestemmelse og selvforståelse? Hvad mener pårørende om Ungdomskollegiets arbejdsområde vedr. selvbestemmelse/selvforståelse? Hvad er beboernes drømme og ønsker? Evt. særlig prioritering ved tilsynets gennemførelse: Tilsynet har besluttet at fokusere på Ungdomskollegiets afdeling Fredericia. Der er ikke ført tilsyn på Kaalundsvej.

3 Deltagere ved tilsynet: : Forstander, to afdelingsledere, (Fredericia og Kolding ), tre beboere ( beboerrådet ), tre ansatte ( en medarbejder, sikkerhedsrepræsentant, tillidsmand), to pårørende. Andet: Intet 1. Målgruppe og beboersammensætning Målgruppe antal pladser tilbuddets indhold: Ungdomskollegiet har to afdelinger i hhv. Kolding og Fredericia. Ungdomskollegiet i Fredericia er fra 1.januar 2009 et 107 botilbud til mobile unge udviklingshæmmede. De har altid arbejdet efter 107, men det er først nu, det bliver præciseret og formelt, at det er et 107 tilbud. I lov om social service refererer 107 til midlertidige ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Ungdomskollegiet har 18 plader for unge mellem år. Der er aktuelt tre beboere over 30 år. Tilbuddets indhold: 1) Støtte til etablering af en tilværelse i overensstemmelse med muligheder, egne ønsker og kompetencer. 2) Videreudvikling af personlig identitet. 3) Udvikling af relevante sociale- og praktiske færdigheder. 4) Støtte til afklaring af fremtidig bo-, beskæftigelses- og fritidsliv. Aktuel beboer/bruger/elevsammensætning ændringer heri siden sidste tilsyn: Der bor 18 unge på Ungdomskollegiet. 16 alm. pladser og 2 særforanstaltninger. Belægningsforhold, evt. venteliste: Der er 2 forespørgsler fra Fredericia kommune til Ungdomskollegiet og 1 visitationsansøgning (afdeling Fredericia, afdeling Kolding og Kaalundsvej) Der er 1 person på venteliste til Kolding med ønsket start august Andet: Intet

4 1.1. Tilsynets vurdering af tilbuddets indhold i forhold til målgruppe og aktuel beboersammensætning Tilsynet vurderer, at der er god overensstemmelse mellem tilbuddets målgruppe og den aktuelle beboersammensætning, men at der har været en helt særlig problemstilling omkring en beboer, som er i en særforanstaltning. Denne beboer har været fejlanbragt, hvilket har givet problemer dels for beboeren, men også for personalet, der ikke umiddelbart har kunnet anvende de pædagogiske metoder og redskaber der anvendes på Ungdomskollegiet i forhold til målgruppen. 2. Pædagogisk praksis, brugerindflydelse og sundhedsmæssige forhold Pædagogisk koncept og metode: På Ungdomskollegiet arbejder man efter den systemiske model, dialog og struktur, og friluftsliv med et sundhedsfremmende perspektiv inspireret af Aaron Antonovsky. Allerede i indflytningsfasen klarlægges der i dialogen hvilke mål/ønsker den unge har for opholdet. I fællesskab med pædagogisk personale udarbejdes en udviklingslinje, der tydeliggør overfor den unge hvilke delmål der arbejdes med og i hvilke perioder. Metoden sikrer at den unges ønsker er udgangspunktet for pædagogiske handlinger. Slutmålet er i overensstemmelse med den unges ønsker, hvorfor motivationen er højere under udviklingsforløbet. Udviklingslinjen er et pædagogisk værktøj, der i den unges eget sprog sikrer overblik over forløb og formål. Friluftsliv har til formål at skabe sundhedsfremmende komponenter, såsom begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. De unge vil gennem oplevelsen af komponenterne får oplevelsen af, at der er sammenhæng i livet, hvilket giver de unge ressourcer til selv at kunne mestre stressmomenter. Ungdomskollegiet arbejder målrettet mod begreber som medbestemmelse/selvbestemmelse, hvilket også har haft stor politisk bevågenhed. Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen: Der arbejdes med at støtte de unge i, hvordan de kan nå deres mål og ønsker. Der arbejdes med anerkendelse og imødekommenhed. Der arbejdes med individuelle tilgang, - at der ses kompetencer fremfor begrænsninger. De unge mennesker ses som personer med ressourcer og ikke med fokus på deres problemer. Der arbejdes med redskaber, der kan få de unge til at føle ejerskab til deres egen handleplan. Projekt med godt ungdomsliv udføres i det daglige med specielle emner, f.eks. hygiejne, kost herreklub, tøseklub m.m. Emnerne kan komme både fra beboerne og personalet. Alt foregår hele tiden i en demokratisk kontekst og dialog. "Hvis vi giver et menneske en fisk har de mad til en dag, hvis vi lærer dem at fiske har de mad til

5 mange dage". Der arbejdes med at få de unge ud i verden, hvor de kan afprøve sig selv i andre sociale kontekster. Der arbejdes bevidst med, at de unge kan lære at klare sig selv uden den pædagogiske støtte. Den systemiske pædagogik har været et meget værdifuldt redskab i arbejdet med de unge. Anvendelse af handleplaner/elevplaner i praksis: Ungdomskollegiet har tilsendt to 141 handleplaner for to af de unge. Handleplanerne er fordelt med: formål (kortsigtede og langsigtede), særlige indsatsområder, evaluering og koordinering. Det er oplyst, at der udarbejdes en handleplan for hver beboer en gang om året. Begge handleplaner er fra Handleplaner er overskuelige, operationelle og giver bidrager til en bevidsthed om at opholdet på Ungdomskollegiet er et tidsbegrænset udviklingsforløb. Ud over handleplaner er der udarbejdet udviklingslinjer for hver unge. Dette kan bruges som et hjælpeværktøj til samarbejdet mellem pædagogerne og de unge. Handleplanerne bliver udfærdiget i dialog sammen med beboerne med fokus på det enkelte individ. Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde: Ungdomskollegiet afd. Fredericia er i gang med projekt "Et godt ungdomsliv". projektet slutter i foråret 2009, hvorefter der skal tages stilling til, om det skal fortsættes som en del af kollegiets almindelige pædagogiske virksomhed. Projektets hovedpunkter er: udviklingshæmmede, vægt, motion, livsglæde og trivsel. projektmateriale kommer fra UFC mad til forhandling, samt fra LEV projekt " Sundt er sjovt ", og fødevarestyrelsen. Der er planlagt nogle aktiviteter, som: ridning, dans, skydning, sejlads, dykning, vandreture, fisketure, konkurrencer på kollegiets område, boldspil og besøg i fitnesscenter. Til hver aktivitet afsættes der medarbejderressourcer, som er ansvarlig for opgaven. Efter hver aktivitet laves der en kort evaluering, som efterfølgende kan indgå i projektet. Andet: Der arbejdes med, hvordan opmærksomheden kan skærpes i matchningsfasen, så de brugere, der kommer ind på Ungdomskollegiet hører til målgruppen. En af overvejelserne går på, at de unge skal have mulighed for et praktikbesøg på 8 dage, så de får mulighed for et reelt valg Magtanvendelse Hvordan introduceres til reglerne om magtanvendelse? Der er udarbejdet procedurer for magtanvendelse på Ungdomskollegiet. Sikkerhedsrepræsentanten har ansvaret sammen med ledelsen for at undervise nye medarbejdere i reglerne om magtanvendelse. Der er udarbejdet et nyt materiale i forhold til fysisk og psykisk vold. Magtanvendelse fylder ikke ret meget på Ungdomskollegiet. Internt vendes en evt. magtanvendelse på et personalemøde. Man forsøger at undgå magt

6 gennem pædagogikken. Hvis der har været konflikt med den unge der munder ud i vold mod personalet, arbejdes der med, hvordan man gennem pædagogikken kan undgå disse hændelser. Der er ved at blive udarbejdet et skema i forhold til, hvordan man vil uddybe beskrivelserne og dokumentationen. Personalet oplyser, at hvis man er blevet truet indberettes det til TR, som registrerer det, personen underskriver og dokumentet bliver arkiveret. Der er politik om voldelige hændelser. Antal og arten af magtanvendelser siden sidste tilsyn: Der har ikke været indberetning om magtanvendelse siden sidste tilsyn. Hvordan er magtanvendelserne fulgt op? Principielt forsøger alle medarbejdere på Ungdomskollegiet at undgå magtanvendelser. Skulle der opstå situationer, hvor medarbejderne føler sig truet eller hvor den unge opleves meget ophidset, så forlader medarbejderne relationen. Ydermere sikrer medarbejderne, at øvrige tilstedeværende, kollegaer eller unge, også trækker sig væk fra situationen. Sker magtanvendelse, noteres episoden i skema i fælleskab med afdelingslederen. Centerlederen orienteres, gennemgår skemaet og indsender det til Region Syddanmark. I det tilfælde, hvor der sker en magtanvendelse, sætter afdelingslederen punktet på dagsordenen ved førstkommende personalegruppe. Episoden gennemgås på mødet og forløbet analyseres og der udarbejdes planer for forebyggelse af lignende episoder. Er medarbejderens trivsel truet, varetages den fornødne hjælp og desuden gælder politikken for voldsomme hændelser. Vold beboerne/brugerne/eleverne imellem: Der er udarbejdet en politik og beredskab for voldsomme hændelser på Ungdomskollegiet i 2006, samt en vejledende handlingsplan ved voldsomme hændelser, hvor der fremgår hvordan man skal tage hånd om den skadelidte. Skadelidtes behov for krisesamtale/ psykologhjælp vurderes. Er der brug for det, tilbyder Ungdomskollegiet indledningsvis 5 timer. Lederen følger op med samtale, 6 mdr. efter episoden. Der er i 2008 registreret: 1 slag med hånden, 3 slag med en taske der rammer medarbejderens jakke. 9 tilfælde af truende og nedgørende bemærkninger. Andet (Evt. politianmeldelser): Intet 2.2. Beboer/bruger/elevindflydelse og trivsel Hvorledes sikres med- og selvbestemmelse?

7 Der eksister et beboerråd på Ungdomskollegiet afdeling Fredericia. Tilsynet har modtaget referat fra beboerrådsmøde den 13/3, 27/3, 24/4, 19/6 og 9/10 (for begge afdelinger). På mødet diskuterer medlemmerne beboernes ønsker, taler om aktiviteter på Ungdomskollegiet og beslutter om daglige gøremål, hvem gør hvad og hvordan. Til beboerrådet er knyttet en fast medarbejder. Han har en vejledningsrolle og er ikke beslutningsdygtig. Trivsel og tilfredshed med tilbuddet? Der er inviteret 3 brugere. Der er tilfredshed med at bo på Kollegiet. Der er et godt sammenhold med de andre. Man får venner og man lærer at blive bedre til at lave mad, vaske tøj og sortere det, gøre rent. Man udvikler sig som menneske i forhold til medbeboerne. Man lærer hvordan man gebærder sig over for de andre, hvad der er rigtig og forkert. Det er op til brugerne, om de vil have hjælp. Det opleves, at man får hjælp, hvis man beder om det. Pædagogerne blander sig ikke i de unges liv, men de er altid til rådighed, når der er brug for det. De tre interviewede sidder i beboerrådet. Det er godt, der er beboerråd, fordi man kan være med til at bestemme, hvad der skal foregå. Beboerne oplever høj grad af medindflydelse. De emner der kommer op drøftes på stormøder med alle beboerne. De tre brugere ser helst, at alle møder op, så alle er med til at bestemme. Hvis der opstår et problem der er for svært at klare, går problemet videre til et personalemøde. Vejlederen skriver referat af beboerrådsmøderne. Det bliver vægtet, at det skal være et godt sted at være. Nogen går i aktivitetshus, svømning, hockey for at danne netværk med unge ude i byen. Beboerrådet har lavet en mobbepolitik sammen med de unge fra kollegiet i Kolding. Der var arrangeret et sommerhusmøde, hvor man skulle arbejde med emnet mobning. Det er godt der er pædagoger som sørger for ture og arrangementer. F.eks. storbyferie, ferierejser til de "varme lande" og andre aktiviteter. Det er et ønske fra beboerne, at de kommer ud i verden og er sammen med andre unge, hvor de kan prøve sig selv af i social kontekst Sundhedsmæssige forhold Hygiejne og rengøring: Der er rent og pænt alle vegne i såvel administrationsbygningen som i beboerhusene. De unge holder selv deres bolig og fællesarealer med den nødvendige støtte fra personalet. De tre unge fortæller om betydningen af, at der er ryddeligt og rent og at man lærer at holde sit eget hjem. Medicinopbevaring /-instruks: I august 2008 er der udarbejdet en ny medicininstruks af afdeling Kolding, som gælder for hele kollegiet. Den er udarbejdet med det formål at sikre at medicinhåndteringen forgår efter de retningslinjer der er opsat af Region Syddanmark. På Ungdomskollegiet bruges der 5 forskellige skemaer: 1) skema til registrering af medicin 2) skema vedr. dosering 3) skema vedr. samtykkeerklæring relateret til medicin og behandling 4) skema vedr. videregivelse af oplysninger. 5) skema vedr. fejlmedicinering. Det tilstræbes, at alle ansatte har medicinkurset som udbydes af Region Syddanmark. Nye

8 medarbejdere kommer på medicinkursus som en standard. Der er ikke altid praktisk mulighed for at komme på medicinkursus på det tidspunkt, hvor det passer ind i tilbuddets planlægning. Der er et medicinskab i hvert hus, og personalet har nøglen. Vikarer har nøglen og udleverer men doserer ikke. Mange beboere kan selv styre deres medicin efter aftale med pædagogen. Der har været et enkelt tilfælde, hvor en beboer ikke kunne administrere sit medicinindtag. Det administreres nu af personalet, og det er beboeren der afgør, om hun kommer og får sin medicin. Der er tale om psykofarmica. Evt. kostpolitik: Der er udarbejdet en ernæringspolitik (kostpolitik) på Ungdomskollegiet. Denne er endnu ikke implementeret, men foreligger som arbejdspapirer. Der er i personalegruppen en opmærksomhed på at man som personale er rollemodeller for de unge, også i forhold til sund kost og levevis Brugerne er meget forskellige og med forskellige problemstillinger. Der prøves at lægge vægt på at lave sund mad. Pædagogen indgår i dialogen om maden, men brugerne oplever, at det er dem der bestemmer, hvad de skal spise. Der er en fælles kostkasse som styres af pædagogerne. Andet: Når der er møder som f.eks. et tilsyn, deltager beboerne i de fællesspisninger, der er i løbet af dagen. Det opleves, at der er meget fin sammenhæng med stedets politik og den praktiske udførelse Samarbejde med forældre / pårørende Forældrebestyrelse / pårørenderåd: En pårørende til en af de unge fortæller, at hendes datter har været hjemme, indtil hun kommer på Ungdomskollegiet for fire år siden. Det har været godt, at hun på Kollegiet har lært mange praktiske gøremål, og at hun har lært at tage hensyn til andre. Der har været et nært samarbejde med specielt kontaktpersonen til denne unge. Den pårørende fortæller, at datteren er på vej til Ellehøj i Vejle, og at hun skal fortsætte med den undervisning, hun får i sang to gange om ugen. Hun har været i forskellige aktivitetstilbud, og planen er, at der skal findes tilbud til hende, når hun flytter. Den pårørende til den anden unge fortæller, at hendes datter har været fejlplaceret lige fra starten, og at det har været svært for hende at være på Ungdomskollegiet. Samtidig oplever hun, at personalet har gjort så meget som de kunne. De har tacklet datterens forskellige problemer så godt, de kunne. Den pårørende har altid haft et godt samarbejde med personalet og følt sig velinformeret. Hendes datter får danskundervisning på 10.klasses niveau. Der er telefonkontakt begge veje og generelt godt informationsniveau. Forældrene ønsker så meget kontakt og information som muligt. De pårørende har deltaget i handleplanmøder, hvor statusrapporten er fremsendt og bliver drøftet på mødet med efterfølgende referat. De pårørende oplever at de har haft meget

9 indflydelse på målsætningen. Opfølgning af sager fra forældrebestyrelse / pårørenderåd: Intet oplyst. Andet: Den ene pårørende fortæller os, at hun sidste år har haft indgivet en klage som er behandlet efter klagereglerne. Hun mente, det var en sag der kunne have været ordnet i dialog med bostedet. En officiel klage skal behandles efter procedurerne, hvilket botilbuddet har gjort Forretningsgang vedr. brugernes økonomi Børn og unge: Procedure for udbetaling af lomme- og tøjpenge: Ikke relevant, da alle beboere er over 18 år Voksne: Procedure for håndtering af beboermidler: Brugerne har næsten alle brug for hjælp og støtte til budget og økonomistyring. Nogen har pengekasser på deres værelse, andre har deres penge i et skab, som kun personalet har nøgle til. Der tilbydes hjælp til at lave budgetskemaer. Holdningen er, at der først er dialog og bagefter udformes strukturen. Det kan være vanskeligt for de unge at overskue økonomien, men hvis det går galt, træder personalet altid ind og hjælper med udredningen af problemet. De unge kan f.eks. fristes af de mange tilbud inden for telebranchen, og konsekvenserne kan være uoverskuelige for dem, når de tilmelder sig abonnementer. Andet: Intet 2.6. Eksterne samarbejdsforhold Samarbejdet med region, kommuner og andre samarbejdsparter / myndigheder: Ungdomskollegiet afd. Fredericia har samarbejde med 2 forskellige kommuner. Hovedparten er fra Fredericia kommune og en enkelt fra Vejle kommune. Der er forskellige brugergrupper i Fredericia og i Kolding. Der er samarbejde med regionen i mange sammenhænge. Kollegiet samarbejder med konsulenterne i forbindelse med nye tiltag f.eks. pårørenderåd. Der er samarbejde med alle afdelinger i regionen som en støtte i opgaver, der ligger lidt uden for daglig drift og vante rutiner. Det opleves, at vi får den hjælp som man spørger om. Det er stadig problematisk, at der kommer en lind strøm af arbejdsopgaver fra regionen. Opgaverne er ikke koordineret med det arbejder der er i gang på tilbuddet. Der er et for markant overarbejdsniveau som følge af de mange opgaver, hvor der er en forventning om kommentarer og implementering. Der er et forslag om at nye tiltag drøftes i det fælles MEDudvalg før de sendes ud til tilbuddene, og om bedre balance mellem internt og eksternet

10 udviklingsarbejde, så det i højere grad harmonerer med tilbuddets eget udviklingsarbejde. Der anvendes for mange arbejdstimer både i regionen og ude i tilbuddet, når der ikke er en bedre koordinering. Handleplansamarbejdet: Der samarbejdes med kommunerne, henholdsvis Fredericia og Kolding. Der samarbejdes med psykologer og psykiatere i forbindelse med bl.a. medicinering. Psykologer er med i opkvalificering af arbejdet med de unge. Andet: Intet 2.7. Klager over tilbuddets ydelser og det pædagogiske indhold Hvilke mundtlige / skriftlige klager har der været siden sidste tilsyn, og hvordan er de håndteret? Ingen klager i Andet: Intet 2.8. Særlige problemstillinger F.eks. sidst godkendte undervisningsplan ved intern skole: Ingen undervisning på Ungdomskollegiet. F.eks. anvendelse af maskiner og materialer m.v. overholdelse af arbejdsmiljølov m.v. Intet. Andet: Der er nogle overvejelser om, at der i højere grad i fremtiden skulle kunne tilbydes undervisning til brugerne af kollegiet. Undervisning ligger i bestemte terminer der følger skoleåret fra august til august, mens en ung kan flytte ind på kollegiet på alle tider af året Der er mange af de unge der aktuelt er i aktivitet i form af skånejob/beskæftigelse eller andre dagtilbud. Der arbejdes bl.a. sammen med ASV, kommuner og private virksomheder Tilsynets vurdering af den pædagogiske praksis, tilfredshed og trivsel m.v. Det er tilsynets vurdering, at der er stor tilfredshed og god trivsel på Ungdomskollegiet

11 både blandt beboerne og personalet. Der opleves i høj grad sammenhæng mellem den beskrevne overordnede pædagogik og den måde den udføres på i dagligdagen. Der er hele tiden udviklingsarbejde i gang, og der er god bevågenhed på personalets trivsel. Fundamentet for arbejdet er, at beboeren hele tiden skal kunne følge med og være med til at tage ansvar for sit eget liv. Det sikres gennem pædagogikken, f.eks. ved at lave en udviklingslinie sammen med den unge, at den unge kan holde overblik over formål og forløb i forhold til de aktiviteter der sættes i gang. Der arbejdes med anerkendelse og respekt for den enkelte beboer, og der sættes fokus på kompetencer og muligheder og ikke på problemer og begrænsninger. I den daglige omgang med beboerne signalerer personalet ligeværdighed, samtidig med de viser professionel individuel tilgang til den enkelte beboer. 3. Personale og arbejdsmiljø Matcher personalenormeringen og personalets sammensætning de faglige mål (f.eks. vedrørende pleje, træning, beskæftigelse, fritid)? Der er primært ansat pædagogisk uddannet personale (9,81), hertil omsorgsmedhjælpere (1) og pædagogstuderende (2). Der er givet ekstratimer i forhold til en enkelt beboer. Der er ikke specielle bemærkninger om normeringen udover, at det sommetider kan være problematisk at nå skrivearbejdet og administrative opgaver i forhold til, at kerneydelsen er at være sammen med brugerne. Der er brug for at have et arbejdsrum, hvor personalet kan trække sig tilbage og udføre administrativt arbejde i ro. Der er startet 6 nye ansatte pr. 1/ Der er et vikarkorps med faste vikarer. Vikarer er føl på fire vagter, hvor de føres ind i arbejdet. Der er et godt arbejdsmiljø, man har det rart med hinanden. Det betyder noget for arbejdsmiljøet, at alle har gennemgået den systemiske pædagogik. Der er stor opmærksomhed på hinanden, der er omsorg for hinanden. Fællesuddannelsen har også betydet større forståelse og mere samhørighed med afdelingen i Kolding. Det er et hårdt psykisk arbejdsmiljø, når der er svære opgaver, som falder uden for målgruppen. Vikaranvendelse, omfang og procedure: Vikarer anvendes, når der ikke er fast personale tilgængeligt. Dette kan forekomme under sygdom, kurser, etc. og ofte under de store ferier. Omfanget forsøges begrænset, idet vikarer primært indgår som praktiske medhjælpere dette er ikke på grund af deres kompetencer, men nærmere en konsekvens af deres manglende kontinuerlige optræden i hverdagen Procedure: Der er intet problem med at skaffe vikarer. Pt. består vikarstaben af 6-8 personer, hvoraf de fleste har været tidligere praktikanter, og som derfor har et uddybet kendskab til gruppen af unge og de tilknyttede opgaver. Udover at gennemgå Introduktionen af nye medarbejdere så indgår nye vikarer i en følfunktion i tilknytning til en erfaren medarbejder får vikaren 4 arbejdsdage, hvoraf den ene er helt døgn.

12 Indkaldelsen af vikarer: Dette foretages, i henhold til Ungdomskollegiets Fraværspolitik, af medarbejderen der modtager en sygemelding. Derudover foretages indkaldelse af vikarer enten af, eller efter aftale med, afdelingsleder Personaleudskiftning Antal fratrådte medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg årsagen hertil? Siden uanmeldt tilsyn i februar 2008 er der fratrådt 2 medarbejdere. Grundet ønsket om andre arbejdstider Sygefravær Sygefraværsstatistik: Sygefraværene for perioden sep indtil sep er 6,80 %, svarende til timer. Aktuelt antal langtidssyge: To langtidssyge, 38 dage (6/ ), en af dem i forbindelse med særforanstaltning. Hun var ikke fastansat. Sygefraværspolitik: Der er udarbejdet en sygefraværspolitik dateret den , med det formål, at synliggøre sygdom og fravær som et fælles problem for alle, at skabe større bevågenhed omkring sygdom og fravær, at afklare de forventninger, som man kan have til hinanden i forbindelse med sygdom og fravær, at nedsætte sygefraværet, at forbedre trivsel og arbejdsmiljøet for fraværende og tilbageværende og at nedbringe usikkerhed og utryghed omkring sygefravær. Efter 6 sygefraværsdage inden for en periode på 6 måneder indkalder lederen medarbejderen til en omsorgssamtale. Andet: Intet 3.3. Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø, herunder vurdering af hjælpemidler og materiel: Der er ikke specielle kommentarer til det fysiske arbejdsmiljø udover at der mangler plads til personalets udførelse af administrative opgaver. Psykisk arbejdsmiljø: Der har været et hårdt arbejdsmiljø forbundet med en særforanstaltning.. Der har været faglige og personlige udfordringer med krav om andre kompetencer end svarende til Ungdomskollegiets beskrevne målgruppe. Der er et godt psykisk arbejdsmiljø på Ungdomskollegiet med stor respekt for de enkelte

13 individers forskellige personligheder og kompetencer. Anmeldte arbejdsskader og arten af disse siden sidste tilsyn: Ingen anmeldte skader. De psykiske arbejdsskader vil fremover blive indberettet. Vold mod personale (omfang og type, evt. politianmeldelser): Ingen bemærkninger. Dato for sidste APV hvordan følges op? Tilsynet har modtaget en handleplan på APV fra januar Handleplanen fortæller om de områder, der er ordnet, de områder der er i gang, og de områder der ikke er i gang. Der er 9 punkter der ikke er i gang. Tilsynet har af tidsmæssige grunde ikke spurgt ind til årsagen. Arbejdstilsynsbesøg, evt. påbud: Ingen bemærkninger Politikker røg, vold, misbrug m.v.: Intet registreret. Andet: Intet 3.4. Uddannelse og udvikling Kompetenceudviklingsplaner: Ungdomskollegiet har ikke kompetenceudviklingsplaner. I tilknytning til sammenlægningen af de to tilbud ASV boafsnittet i Kolding og i Fredericia i 2006 aftaltes at fusionen skulle gennemføres via projektorienteret arbejde. I tilknytning hertil er der gennemført/planlagt følgende uddannelser/kurser: projektledere(2 medarbejdere) Seksualpolitik(2 seksualvejledere i 2009) Systemisk tænkning(ca. 40 medarbejdere) Praktikvejlederuddannelse(1 hvert år; 4 i alt d.d.) Fælles kurser vedr. værdier, visioner, fælles systemiske dage, MED- kurser, Sikkerhedskurser, medicinkurser. Enkelte individuelle kurser vedr. friluftsliv og temadage.

14 Der kommer Mus-samtaler i 2009 hvor uddannelses- og kompetenceudviklingen planlægges. Særlige efteruddannelsestiltag: Der arbejdes med et koncept for, hvordan kollegiet får koordineret en fælles pædagogisk referenceramme mellem de to afdelinger. Det pædagogiske koncept skal understøtte den teori, der er grundlag for arbejdet. Der skal afholdes en fælles temadag i februar 2009 for personalet, hvor de skal introduceres for Marte Meo og neuropædagogik. MUS-samtaler: Form og hyppighed: Der afholdes MUS-samtaler I Kolding er de i gang. I Fredericia kommer der MUSsamtaler i foråret i På ledelsesniveauet vil der blive afholdt MUS i foråret Supervision: Fast supervision for medarbejderne 6 gange om året. Lederne har hver deres supervisor + et fællesforløb for ledergruppen. Introduktionsforløb for nye medarbejdere: Ungdomskollegiet har udarbejdet en liste over alle de oplysninger, som en ny medarbejder skal informeres om i forhold til arbejdet i Ungdomskollegiet. Dette papir skal underskrives af sikkerhedsrepræsentanten og den nye medarbejder, når denne er blevet informeret. Andet: Intet MED arbejde Hvordan er strukturen? Tilsynet har modtaget fire referater fra MED- udvalgsmøde, den 18/2, 2/6, 1/9 og 20/ MED- udvalget skal minimum holde 4 møder om året. Derudover skal der bl.a. afholdes ekstraordinære møder ved alvorlige ulykker og i øvrigt når der er behov for det. Medudvalgsmøder foregår på skift i Fredericia og Kolding. På det sidste møde er det besluttet, at der fremover skal fremsendes dagsorden for møderne. Fire uger før bliver der sendt besked ud om, hvad der ønskes sat på dagsordenen, 14 dage før bliver dagordenen udsendt til MED- udvalgsmedlemmerne. Der er ingen fast dagsorden, heller ikke fast struktur på mødet. Der er en medarbejder, der ikke kan læse dansk, hvilket stiller lidt specielle krav til information. Hvordan vægtes arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejdet i MED-udvalget? Tilsynet har modtaget "strukturering af Ungdomskollegiets sikkerhedsarbejde" dateret den

15 Strukturen er godkendt af MED-udvalget. Sikkerhedsgruppen består af centerlederen, samt 2 medarbejdere fra hver afdeling(fredericia, Kolding). Andet: Intet 3.6. Tilsynets vurdering af personale- og arbejdsmiljøsituationen Vurderes personalenormeringen, personalets disponering, kvalifikationer og arbejdsforhold at matche de pædagogiske mål? Tilsynet vurderer, at der er fin overensstemmelse mellem normering, personalets disponering og kvalifikationer i forhold til at matche de pædagogiske mål. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer for, at personalet kan opfylde deres administrative forpligtelser ikke er tilstrækkelige, da de ikke har etablerede arbejdspladser, når de skal føre Bosted og løse andre skriftlige opgaver. I forhold til særforanstaltningen har personalet været på psykisk belastende opgaver, men det ophører, når den unge kommer til et andet tilbud. 4. Fysiske rammer Udendørs rammer: Ungdomskollegiet i Fredericia er opført 1982 og er beliggende ca. 3-4 km. fra centrum. Tilbuddet er placeret tæt på offentlige transportmidler og er tæt på et beskæftigelsestilbud. Beskrivelse af fællesarealer/værelser/lejligheder: Ungdomskollegiet består af 6 bygninger: De 4 af bygningerne indeholder hver plads til 4 unge. Husene er indrettet med 4 værelser på ca. 12 m2 med to fælles toiletter/bad, samt et køkken/alrum. Fra hver af husene er der udgang til en terrasse og grønne udearealer. en bygning (tvillingehus) rummer 2 3- værelses lejligheder, hvoraf den ene anvendes som udslusningslejlighed. Den sidste bygning er administrationsbygning indeholdende kontor og mødefaciliteter samt et større lokale til fællesaktiviteter. Ungdomskollegiet har en pavillon " Hyggeren". "Hyggeren rummer mulighed for alsidige aktiviteter og fungerer desuden som mødelokale for beboerrådet. Den skal godkendes af Fredericia kommune en gang om året. Området omkring kollegiet er kendetegnet af grønne arealer. Dato og resultat af seneste bygningssyn: Ikke registreret. Planlagte ombygninger: Der er et ønske fra centerlederen om ombygning af Ungdomskollegiets begge afdelinger. I forhold til Fredericia er der et ønske om at få en tilbygning på m2 for at give bedre

16 administrative arbejdsforhold for medarbejderne. Ungdomskollegiets boligmasse er langt fra tidssvarende. I Fredericia bor de unge på 12 m2 små værelser og hvor de er to om et toilet/bad. Dato for seneste beredskabsplan, brandsyn og brandøvelse og resultatet heraf: Levnedsmiddelkontrol seneste besøg og resultatet heraf: Intet registreret Andet: Intet Tilsynets vurdering af de fysiske rammer Er de fysiske rammer egnede? Er standarden tilfredsstillende? Det er tilsynets vurdering, at beboernes værelser er meget små, og at det ikke er tidssvarende, at de skal dele toilet og bad med en anden. Der er større risiko for konflikter, når pladsen er trang. Husenes fællesrum vurderes at være tilstrækkelige. Det er tilsynets vurdering, at ungdomskollegiets målsætning om praktikbesøg kunne kvalificeres bedre, hvis de fysiske rammer var indrettet til dette. Det er tilsynets vurdering, at der mangler kontorfaciliteter til det pædagogiske personale. 5. Organisation, drift og forretningsgange Faktuelt: Pladsnormering: Bo Beskæftigelse/skole Budgetramme Personalenormering Personalekvotient Takst år Belægning (seneste måned) Hele tilbuddet Afdeling Evt. bemærkninger: I afdeling Fredericia er der to særforanstatninger a 1912 kr. pr. døgn. Den skal ændres til en særforanstaltning (alm. takst +tillægstakst på 598 r.), hvilket ikke har nogen budgetmæssige konsekvenser. Belægningsprocent (Budget) for afdeling Fredericia: 98 %

17 Belægningsprocent (faktisk) for afdeling Fredericia: 99 % Belægningsprocent (økonomisk) for afdeling Fredericia: 100 % Personalenormering på beboerne: 16,07(incl. Kaalundsvej ) Håndværkere + rengøringsassistent: 1, Økonomi Forbrugsprocent i forhold til det forventede: Der forventes et overskud. Det bør dog bemærkes, at dette først og fremmest skyldes overførsel fra år Årsag til mer-/ mindreforbrug: Rammens størrelse / økonomistyring / andet? I år 2008 forventes der overskud på 1 mio. kr. Der er luft i budgettet på grund af ledige stillinger, de penge anvendes til andre ting i budgettet. Der er blevet malet, indrettet bedre køkkenfaciliteter i Kolding, temadage for personalet, løbende uddannelse af personalet, Falck Health care, selvstændige budgetter for beboerrådet. Evt. bemærkninger ved seneste revisionsbesøg: Tilsynet har ikke spurgt ind til punktet Andet: Intet Ledelse og organisation Er ansvars- og kompetencefordelingen synlig for medarbejderne? Der er uddelt meget kompetence til de enkelte medarbejdere. Det opleves, at man som medarbejder har et stort ansvar for sit eget arbejde. Hvordan holder forstanderen sig informeret om kvaliteten af tilbuddets ydelser? Forstanderen deltager i fællesledermøder hver 14.dag, forstanderen er i Kolding 1 gang om ugen, intern dialog med afdelingslederne Hvorledes kommunikeres regler og retningslinier? Der foreligger skriftlige retningslinier som præsenteres for nye medarbejdere. Der er ligeledes en mundtlig information om regler og retningslinier. Udviklingstendenser: Der arbejdes internt fortløbende med udvikling af de pædagogiske kompetencer.

18 Der er et stigende behov hos de unge for uddannelse. Fælles koncept for seksualpolitik. Matche de skiftende behov beboerne har for fremtiden. De fysiske rammer lever ikke op til dagens efterspørgsel, med små værelser og delebadeværelser. Mødefaciliteterne skal gerne udvides for at leve op til rimelige arbejdsvilkår for pædagogerne. Der er ikke muligheder for at løse denne opgave i de nuværende fysiske rammer. De to uddannede projektledere er tænkt ind i kommende projektarbejder. Målet er at der er 2 uddannede praktikvejlerede og en projektleder på hver afdeling. Evt. planer for organisationsudvikling / særlige projekter: Ungdomskollegiet har følgende udviklingsplaner: Implementering af udefrakommende krav om organisationsudvikling. Evaluering af interne mål for hvordan tilbuddet kan leve op til kravene. Uddannelse af 2 seksualvejledere - en på hver afdeling Andet: Ungdomskollegiet arbejder målrettet med begreber som medbestemmelse/selvbestemmelse, hvilket også har haft stor politisk bevågenhed. I denne sammenhæng opstår der et paradoks mellem den unge og stedets målsætning: Medarbejderne understreger de unges ret til at vælge samtidig med, det er meget begrænset, hvad der er at vælge imellem. Manglende udflytning resulterer i flaskehalsproblematikker. Ungdomskollegiet har "unge" der har passeret de 30 år, og som gennem en årrække har ventet på et relevant alternativ. Dette forhindrer flow i beboergruppen og tvinger kommunerne til at rette blikket ud mod andre tilbud og dermed bort fra Ungdomskollegiet Tilsynets vurdering af de organisatoriske og driftsmæssige forhold Herunder evt. budgetproblemer og problemstillinger vedr. ledelse og organisering. Det er tilsynets vurdering, at der er en tydeliggørelse af organisationens pædagogiske plan. På forstanderens kontor er der en oversigtstavle, hvor alle kan få en visuel oversigt over, hvor mange og hvilke tiltag der er i gang på Ungdomskollegiet. Det kan blandt andet handle om udefrakommende krav om organisationsudvikling, om interne mål og den løbende evaluering af disse, om tidsrammen for forskellige uddannelsestiltag m.m. 6. Evt. særlige tværgående fokuspunkter

19 De fysiske rammer Tilsynets vurdering: se pkt Interne tilsyn Hvor mange interne tilsyn er aktuelt gennemført, og hvornår afsluttes gennemgangen? Der skal fremlægges et oplæg vedr. interntilsyn på næste MED udvalg. (efter okt.) Hvem har deltaget i de interne tilsyn, og hvad er de væsentligste opfølgningspunkter? 7.1. Tilsynets vurdering af de interne tilsyn Der er planer om internt tilsyn, men de er endnu ikke i gang. 8. Kvalitetssikring og udvikling Hvorledes er anbefalingerne fra seneste tilsynsrapport for henholdsvis anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg fulgt op? I rapporten fra det uanmeldte tilsyn d anbefaledes det, at Ungdomskollegiet søger midler fra Udviklingspuljen til nogle af sine projekter Tilsynets vurdering af arbejdet med tilsynets tidligere anbefalinger: Der er ikke søgt midler fra Udviklingspuljen. På baggrund af oplysninger, der er fremkommet på tilsynet, er der forståelse for, at ledelse og personale foreløbigt har prioriteret de daglige driftsopgaver