LEDERNES TÆNKETANK OM STRESS. Velkommen til foredrag. Thomas Milsted

Transkript

1 LEDERNES TÆNKETANK OM STRESS Velkommen til foredrag Thomas Milsted

2 2

3

4 4

5 5

6

7 Når angst, stress og andre psykiske lidelser sender så mange på førtidspension tror vi det handler om... 7

8 Hvad siger den nationale og internationale arbejdsmiljøforskning? 8

9 Hvad er stress? 9

10 Stressreaktionen er en hensigtsmæssig nedarvet beskyttelsesmekan isme, som sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel eller mulig skadepåvirkning samt klare en ekstra belastning. 10

11 Stress TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN 11

12 STRESS TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN 12

13 STRESS TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN 13

14 STRESS TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN 14

15 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1. Stress defineret som en tilstand i individet - for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse. 2. Stress defineret som forhold i omgivelserne - for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare. 3. Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer. Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø 15

16 Arbejdsbetinget stress er de følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på frastødende og farlige aspekter af arbejdet, arbejdets omgivelser og arbejdsorganiseringen. Det er en tilstand karakteriseret ved høj anspændthed og bekymring og ofte følelsen af ikke at kunne håndtere situationen European Commision 2001 TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN

17 Symptomer på stress: Søvnproblemer Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Tics Humørsvingninger Angst Usundhed Social isolation

18 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Sympatiske nervesystem Kronisk pres (stress) Normal tilstand Parasympatiske nervesystem Hjertefunktion Blodtryk Muskler Hud Tarme Lunger Svedkirtler Pupiller Hjerneaktivitet Øget Højt Øget blodtilførsel Nedsat blodtilførsel Nedsat aktivitet Øget passage Øget svedudskillelse Udvidede Øget beredskab

19 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Normal Blodtryk Højt Normalt Muskler Øget blodtilførsel Normal blodtilførsel Hud Nedsat blodtilførsel Normal blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Almindelig aktivitet Lunger Øget passage Normal passage Svedkirtler Øget svedudskillelse Normal svedudskillelse Pupiller Udvidede Sammentrukne Hjerneaktivitet Øget beredskab Afslappet

20 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Arytmi/hjertebanken Blodtryk Højt Svimmelhed Muskler Øget blodtilførsel Smerter Hud Nedsat blodtilførsel Tørhed, udslæt, uren hud Tarme Nedsat aktivitet Forstoppelse/diarré Lunger Øget passage Hoste, astma, vejrtrækningsbesvær Svedkirtler Øget svedudskillelse Problematisk varmeregulering Pupiller Udvidede Synsforstyrrelse Hjerneaktivitet Øget beredskab Nedsat fokusering, hukommelse m.m.

21 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Arytmi/hjertebanken Normal Blodtryk Højt Svimmelhed Normalt Muskler Øget blodtilførsel Smerter Normal blodtilførsel Hud Nedsat blodtilførsel Tørhed, udslæt, uren hud Normal blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Forstoppelse/diarré Almindelig aktivitet Lunger Øget passage Hoste, astma, vejrtrækningsbesvær Normal passage Svedkirtler Øget svedudskillelse Problematisk varmeregulering Normal svedudskillelse Pupiller Udvidede Synsforstyrrelse Sammentrukne Hjerneaktivitet Øget beredskab Nedsat fokusering, hukommelse m.m. Afslappet

22 Fysisk Hovedpine. Kvalme, opkast og diarre Tørhed i hals og mund Spændinger. Ømme muskler i nakke og krop Hjertebanken. Svedture. Besvimelse Svimmelhed. Tics og rysten Fordøjelsesbesvær, Ondt i maven Søvnbesvær. Træthed Vægttab. Tab af appetit (øget appetit) Muskelsmerter Udbrud af sygdomme man er disponeret for

23 Følelsesmæssigt Humørsvingninger Irritation Utålmodighed Rastløshed Vrede/aggression, kynisme Skyld. Skam Angst. Frygt Nedstemthed/depression

24 Kognitivt Dårlig koncentrationsevne Nedsat hukommelse Forvirring Overdreven opmærksomhed på detaljer Indlæringsvanskeligheder

25 Adfærdsmæssigt Nedsat evne til at præstere Indelukkethed Ubeslutsomhed kan ikke afslutte opgaver/tage stilling Konflikter med andre Manglende engagement Øget brug af stimulanser General mistrivsel Manglende lyst til samvær med andre

26 Stresssymptomer Forandringer i De 4 S er : Søvn Sex Spisevaner Sociale vaner - men vær i det hele taget opmærksom på ændringer i adfærden!

27 27

28 Effekten af stress Summen af belastninger + - Mestrings strategier c + Den menneskelige faktor Personlighed, temperament, forventninger, behov, opvækst) thomasmilsted.dk

29 Effekten af stress Summen af belastninger + - Mestrings strategier + Den menneskelige faktor, temperament, forventninger, behov, opvækst

30 Fysiologisk heldbred Biologisk Handicap Genetisk sårbarhed Robusthed Netværk Uddannelse Social Misbrug Mental sundhed Familiære bånd Temperament IQ Selvværd Psykologisk Familie Omstændigheder Traumer Social kompetencer Coping kompetencer

31 Personlighed er en kortfattet beskrivelse af den måde vedkommendes nervesystem hænger sammen på Personlighed varierer inden for fem basale dimensioner TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN

32 Dimension Høj score Lav score Udadvendthed Bekymrede Samvittigheds fuld Venlighed Åbenhed TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN Begejstrede Udadvendte Tilbøjelige til stress og bekymring Systematiske Selvkontrolerede Tillidsfulde Medfølende Kreative Fantasifulde Excentriske Reserverede Stille Følelsesmæssigt Stabile Spontane Skødesløse Usamarbejdsvillig Fjendtlige Praktiske Konventionelle

33 Baseret på genetisk sammensætning, erfaring og robusthed, udvikler en person en præferentiel værdihierarki. Dette bestemmer individets præference for en stabil tilstand snarere end en ustabil. Vi vil altid som individer forsøge at opretholde stabiliteten indenfor forskellige variable faktorer 33

34 Medarbejderen skal have høj grad af selvstændighed i arbejdet, fx muligheder for selv, til en vis grad, at vælge opgaver, samarbejdspartnere og styre tempoet i arbejdet Tempoet Mængde Kompleksitet (Hvor svært opgaverne kan være) 34

35 MENNESKELIGE GRUNDFORUDSÆTNINGER. Biologiske grundforudsætninger Kontrol Tryghed Fleksibilitet Mad Væske Menneskelige grundforudsætninger Mening Værdier Etik Moral Perspektiv 35

36 MENNESKELIGE GRUNDFORUDSÆTNINGER Hvis de menneskelige grundforudsætninger ikke imøde kommes opstår der et integritetsdilemma, der handler om at medarbejderne sættets i et uløseligt dilemma som udfordrer deres integritet som mennesker og fagpersoner. Mening Sammenhæng Perspektiv Værdier

37 MENNESKELIGE GRUNDFORUDSÆTNINGER. At man har mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som man kan stå inde for. At der fra tid til anden er mulighed for fordybelse At Arbejdet giver mening i forhold til den forståelse man har af det At den faglige eller personlige integritet ikke bliver krænket i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne 37

38 Effekten af stress Summen af belastninger + - Mestrings strategier + Den menneskelige faktor, temperament, forventninger, behov, opvækst

39 FLEST SYGEDAGE I KOMMUNER OG REGIONER Ansatte i kommuner og regioner havde ifølge Danmarks Statistik flest sygedage i 2012, mens ansatte i den private sektor havde færrest. Ansatte i kommuner havde i gennemsnit 12,0 sygedage, mens tallet var 11,6 dage i regionerne. De privatansatte havde 6,4 dage, og ansatte i den statslige sektor havde 7,1 sygedage. 39

40 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljøet i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af sygefraværet. Hovedparten af sygefraværet kan ikke forklares medicinsk Der findes ikke statistiske oplysninger om, hvad de sygemeldte fejler, da der ikke sker en overordnet registrering af diagnoserne bag sygefraværet. International forskning peger dog på, at hovedparten af sygefraværet skyldes uspecificerede symptomer, der ikke kan forklares medicinsk. 40

41 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR Arbejdspladsen: Fysiske og psykiske arbejdsmiljø, forholdet til kollegaer og ledelsesmæssige forhold. Det enkelte individ: Helbred og livsstilsfaktorer som fx rygning( 2.8 millioner ekstra fraværsdage), overvægt (mænd 3 og kvinder 2 ekstra fraværsdage) inaktivitet (mænd 3 og kvinder 7 ekstra fraværsdage) og alkohol (mænd 1-2 og kvinder 0.2 ekstra fraværsdage) har betydning Normer i samfundet: Holdninger til sygefravær og hvornår man sygemelder sig. Det vurderes, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af alt sygefravær. Derfor er arbejdsmiljøindsatsen vigtig, i arbejdet med at få sygefraværet ned. 41

42 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR En lav eller moderat grad af indflydelse på arbejdet og en lav ledelseskvalitet giver forøget risiko for mere end tre ugers fravær". 42

43 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR En lav eller moderat grad af indflydelse Hvis muligheden for indrestyrethed skal være tilstede, skal den enkelte medarbejder have høj indflydelse i forhold til (Indholdet), mængden, og tempoet af sit arbejde" 43

44 INDFLYDELSE/INDDRAGELSE - Hvad er medarbejderinddragelse? - Hvornår er medarbejderne inddraget i tilstrækkeligt omfang? - Hvordan skabes medarbejderinddragelse? - Hvad fremmer og hæmmer en bred medarbejderinddragelse, ejerskab? - Hvad er betydningen af information, kommunikation, synliggørelse, dialog, udvikling af handleplaner, løbende opfølgning og effektevaluering? - Rollen som leder i arbejdet med medarbejderinddragelse, trivsel og psykosocialt arbejdsmiljø? 44

45 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR Vores resultater viser, at langvarigt sygefravær forekommer, når der er en ubalance mellem krav og ressourcer på arbejdspladsen. Faktisk er det manglen på ressourcer, især når du ikke har indflydelse på arbejdet, der har betydning for, om du får et langvarigt sygefravær. Resultaterne tyder også på, at hvis du har indflydelse på dit arbejde, kan du godt klare at blive stillet overfor høje krav på jobbet. 45

46 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR En lav grad af ledelseskvalitet havde sammenhæng med en signifikant forøget risiko for langvarigt sygefravær. På hvilken måde er det, at ledelseskvaliteten kan være for dårlig?

47 LEDELSES KVALITET Ledelseskvaliteten bliver målt med udgangspunkt i: Involvering og prioritering Ris og ros Anerkendelse og påskønnelse Hjælp og støtte Samt om man kan stole på udmeldinger fra Ledelsen# Men kunne også handle om? TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN

48 ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR Forandringer og omstruktureringer Health in Restructuring: Innovative Approaches and Policy Recommendations - HIRES HIRES er et EU-samarbejde, hvis mål det er at afdække påvirkningen af omstruktureringer på medarbejdernes helbred og velbefindende og komme med anbefalinger på europæisk, nationalt og organisatorisk niveau om, hvordan de negative konsekvenser af omstruktureringer kan minimeres.

49 Hyppige omstillinger Omstruktureringer Ændringer i arbejdsfelt og funktion Krav om fleksibilitet Selvtilfredshed STRUKTUR Dårligt fungerende it-systemer Øget arbejdsløshed Besparelser Kritiske og komplekse brugere

50 En rå tone Tilbageholdelse eller mangelfuld information Manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer osv.) Forstyrrelser Urimelige dokumentationskrav Selvtilfredshed KULTUR Urimelige deadlines Uretfærdighed At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til Tidsregistrering

51 NEGATIVE FAKTORER FOR TRIVSEL: Anspændt arbejde (høje krav/lav kontrol) Høje krav Lav kontrol Manglende støtte Ubalance mellem krav og belønning Ringe udviklingsmuligheder Rollekonflikter Mobning Katastrofe oplevelser Utryghed i ansættelsen Skifteholds arbejde 12/04/16 Præsentationens titel 51

52 ESENER-2 Danmark klarer sig rigtig godt i en europæisk virksomhedsundersøgelse om arbejdsmiljø, der er udført blandt knap virksomheder i 36 lande. Undersøgelsen, ESENER-2, giver et omfattende indblik i, hvordan risici i arbejdsmiljøet håndteres på europæiske arbejdspladser. Danmark ligger foran EU-gennemsnittet i forhold til at vurdere de risici, der er på arbejdspladsen. 91 procent af de danske virksomheder og organisationer gennemfører arbejdspladsvurderinger mod 76 procent i EU-28. Dertil kommer, at over 65 procent af de danske virksomheder har en handleplan eller en procedure for håndtering af vold på arbejdspladsen, mens gennemsnittet i EU ligger på blot 55,5 procent. Selve det at foretage en risikovurdering eller en arbejdspladsvurdering anses for at være den bedste måde at håndtere arbejdsmiljøudfordringer på. Tidspres, muskelsmerter og vanskelige borgere Ifølge ESENER-2 nævner 73 procent af de danske virksomheder, at tidspres er den faktor, der påvirker medarbejderne mest. Den væsentligste risikofaktor i hele EU er ifølge undersøgelsen at håndtere vanskelige kunder, patienter eller elever (58 procent af virksomhederne nævner dette). Undersøgelsen stiller skarpt på de arbejdsmiljørisici, der er på de europæiske arbejdspladser. I grove træk døjer europæiske ansatte mest med psykosociale risikofaktorer og risikofaktorer i forbindelse med muskel- og knoglebesvær. Trættende eller smertefulde arbejdsstillinger og lidelser på grund af ensidigt gentagne bevægelser af hænder og arme nævnes meget hyppigt på tværs af alle sektorer.

53 ESENER-2 Danmark klarer sig rigtig godt i en europæisk virksomhedsundersøgelse om arbejdsmiljø, der er udført blandt knap virksomheder i 36 lande. Undersøgelsen, ESENER-2, giver et omfattende indblik i, hvordan risici i arbejdsmiljøet håndteres på europæiske arbejdspladser. Danmark ligger foran EU-gennemsnittet i forhold til at vurdere de risici, der er på arbejdspladsen. 91 procent af de danske virksomheder og organisationer gennemfører arbejdspladsvurderinger mod 76 procent i EU-28. Dertil kommer, at over 65 procent af de danske virksomheder har en handleplan eller en procedure for håndtering af vold på arbejdspladsen, mens gennemsnittet i EU ligger på blot 55,5 procent. Selve det at foretage en risikovurdering eller en arbejdspladsvurdering anses for at være den bedste måde at håndtere arbejdsmiljøudfordringer på. Tidspres, muskelsmerter og vanskelige patienter Ifølge ESENER-2 nævner 73 procent af de danske virksomheder, at tidspres er den faktor, der påvirker medarbejderne mest

54 EU-OSHA Arbejdsrelateret stress er det næsthyppigst rapporterede arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa næst efter sygdomme i bevægeapparatet. Omkring halvdelen af alle arbejdstagere mener, at problemet er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads % af alle mistede arbejdsdage skyldes arbejdsrelateret stress. Ifølge en ny europæisk rundspørge, som EU-OSHA har foretaget, var de mest almindelige årsager til arbejdsrelateret stress omstruktureringer eller jobusikkerhed (72 % af respondenterne), overarbejde eller for stor arbejdsbyrde (66 %) og mobning eller chikane på arbejdspladsen (59 %). Samme rundspørge viste, at omkring 4 ud af 10 arbejdstagere mener, at stress ikke bliver håndteret godt nok på deres arbejdsplads. Typisk har stressrelateret fravær en tendens til at vare længere end fravær af andre grunde. Ifølge data fra Eurostat har 28 % af arbejdstagerne i EU inden for en periode på ni år rapporteret, at de har været udsat for psykosociale risici, der påvirkede deres psykiske velbefindende.

55 EU-OSHA Årsager til arbejdsrelateret stress 1. Omstruktureringer eller jobusikkerhed (72 % af respondenterne) 2. Overarbejde eller for stor arbejdsbyrde (66 %) 3. Mobning eller chikane på arbejdspladsen (59 %).

56 Effekten af stress Summen af belastninger + - Mestrings strategier c + Den menneskelige faktor Personlighed, temperament, forventninger, behov, opvækst) thomasmilsted.dk

57

58 POSITIVE FAKTORER FOR TRIVSEL: Kontrol Retfærdighed Engagement Organisatorisk målklarhed Positiv arbejdsklima Kontrol i arbejdet. Balance mellem krav og belønning. Mindsket tidspres. Personale-fokuseret lederskab Støtte (hjælpsom arbejdskultur) Indflydelse/inddragelse Udviklingsmuligheder og tryghed i ansættelsen. Arbejdstilfredshed. 58

59 Arbejdslivet og robusthed (modstandskraft) Klarlæggelse af forskellige roller i organisationen Medarbejderne ved hvad der forventes af dem Medarbejderne ved hvad der kræves i fremtiden Arbejdet er i overensstemmelse med, hvad den enkelte medarbejder kan mestre

60 En række organisatoriske og personlige ressourcer ser ud til at beskytte mod oplevelsen af negative konsekevenser af arbejdsmiljøet, såsom: 1. Oplevelse af at fa støtte fra kolleger 2.En høj grad af selvstændighed i arbejdet, fx muligheder for selv, til en vis grad, at vælge opgaver, samarbejdspartnere og styre tempoet i arbejdet 3. Oplevelse af en god balance mellem den indsats, man lægger i sit arbejde og den belønning, man fa r 4. Bevidsthed om en høj grad af tiltro til egen evne til at løse opgaver og ha ndtere udfordringer. kursus@thomasmilsted.dk

61 Arbejdslivet og robusthed (modstandskraft) At kunne arbejde i et team eller tilhøre en arbejdsgruppe. Tilhørighed øger nemlig effektiviteten, trygheden og trivslen

62

63 Hvordan tager man så ansvar for sin egen arbejdsglæde?

64 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

65 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

66 Søvn er den væsentligste faktor for restitution TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN

67 Hvad gør søvnen ved kroppen Nedsætter energiniveauet Genopbygger kroppens væv Styrker immunforsvaret Opbygning af hjernen, lagrer informationer i hukommelsen Holder blodkarrene i form Regulerer appetitten Holder humøret oppe TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN

68 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

69 Aktiv coping (jeg gør noget ved problemet) "Arbejdsglæde er en kompetence" Pasiv coping (problemet går sikkert nok over af sig selv)

70 Hvis et forhold (vilkår, forandring, fremtid) er frustrerende eller direkte ubærligt er der tre ting man kan gøre: 1. Forlade forholdet og finde et der matcher ens preferencer og værdier 2. Ændre på forholdet så det videst muligt (og i en grad det er til at leve med), matcher ens preferencer og værdier. 3. Lære at rumme og leve med forholdet, ved at ændre preferencer og værdier og copingstrategier thomasmilsted.dk

71 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

72 Tidligere: Lydighed, pligt, trofasthed og flid Nu: Omstillingsparate,forandringsvillige, fleksible, engagerede, initiativrige, selvsytrende, proaktive, lærevillige og interesserede i at arbejde med deres personlige udvikling. 72

73 Konflikter Angstprovokerende situationer Manglende kompetencer Lav social support Følelsesmæssigt udfordrende Tidspres Magtesløshed Situationer der er frusterende

74 Når det kommer til følelsesmæssigt udfordrende situationer i forhold til dit arbejde, kunne du så komme med nogle eksempler? Hvad er den mest følelsesmæssige udfordring for dig I dit arbejde? Følelsesmæssigt udfordrende

75 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

76 Graden af forventet støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Social Support Feedback støtte Praktisk støtte Støttende (arbejds)kultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

77 Graden af forventet støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Social Support Feedback støtte Praktisk støtte Støttende (arbejds)kultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

78 Empati Omsorg Forståelse At blive mødt Social Support

79 Graden af forventet støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Social Support Feedback støtte Praktisk støtte Støttende (arbejds)kultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

80 Fagligt Begrænsninger Kompetencer Social Support

81 Graden af forventet støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Social Support Feedback støtte Praktisk støtte Støttende (arbejds)kultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

82 Fagligt Samarbejde Kommunikation Stress Adfærd Social Support

83 Graden af forventet støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Social Support Feedback støtte Praktisk støtte Støttende (arbejds)kultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

84 Når det kommer til følelsesmæssig støtte? Er i åbne over for hinanden? Kan i rumme hinandens følelser? Kan i snakke om det som er svært? Hvad kunne i godt tænke jer mere af? Når det kommer til professionelstøtte? Får i den hjælp i har brug for? Er det nemt og ok at spørge sine kolleger også de nye, om hjælp? Hvem omkring dig syntes du er fagligt bedre end dig? Når det kommer til feedback støtte? Er det trygt at lade sig vurdere at sine kolleger? Er det ok at få feedback, når man ikke har bedt om det? Social Support Hvordan kunne i højne den hjælpsomme arbejdskultur? Når det kommer til praktisk støtte? Er i opmærksomme på når en kollega har brug for hjælp? Er i imødekomne når en kollega spørger om hjælp. Ku noget her være anderledes?

85 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

86 Hvis muligheden for indrestyrethed skal være tilstede, skal den enkelte leder og medarbejder have en høj grad af indflydelse i forhold til mængden, indholdet og tempoet af sit arbejde Kontrol 86

87 Søvn, søvn og atter søvn Den enkeltes evne og måde at engagere sig i udfordringer Den enkeltes aktive forsøg på at undgå følelsesmæssigt udfordrende situationer (belastende situationer) Den enkeltes evne til at maksimere støtte fra sine kolleger og familie/venner Den enkeltes aktive forsøg på at minimere eller ballancere arbejdsmængden Den enkeltes aktive forsøg på at organisere arbejdet sådan, at det er mindst stressende. "Arbejdsglæde er en kompetence"

88 Gode gamle dyder Struktur, systematik, effektivitet, prioritering, planlægning, forberedelse

89 89