antibiotikaforbruget

Transkript

1 Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men også til kalkuner og mink. I første halvår 27 sås yderligere en stigning på 9 % (fra 57,1 tons i 1. halvår 26 til 62,3 tons), hovedsageligt drevet af stigende forbrug til svin. Forbruget til svin udgør 8 % af det samlede veterinære forbrug, hvorfor ændringer i forbruget har stor effekt på det samlede veterinære forbrug Resume Opgørelse af data fra det veterinære medicinregister, VetStat, viser en stigning i det samlede veterinære forbrug på 9 % i 1. halvår 27 (62,3 tons) set i forhold til 1. halvår 26 (57,1 tons). Stigningen i antibiotikaforbruget skyldes, at forbruget til svin er steget. Stigningen er relateret til et fortsat stigende forbrug af især tetracyklin. I 26 steg antibiotikaforbruget i akvakultur med 73% i forhold til 25 og til mink med 59 % i forhold til 24, og forbruget blev på dette niveau i første halvår 27. Forbruget inden for disse to områder udgør imidlertid kun en lille del af det samlede antibiotikaforbrug. Antibiotikaforbruget til kalkuner steg i 26, og i 27 sås et højt forbrug af makrolid, mens forbruget af amoxacillin var faldende. Brugen af cephalosporin til kæledyr, kvæg og svin har været stigende siden 22. I svineproduktionen steg brugen af 3. og 4. generation cephalosporiner yderligere 23 % i første halvår 27. [ Vibeke Frøkjær Jensen 1, og Håkan Vigre 1 ] 1 Dyrlæge, ph.d., Veterinærinstituttet, DTU Akvakultur Til akvakultur steg forbruget 73 % fra 2,4 tons i 25 til 4,1 tons i 26 (Figur 1). Stigningen skete primært i havbrugsproduktionen og kan være relateret til temperaturer over normalen i april-juli måned og/eller algeopblomstring efter udsættelse af fisk i foråret, der gav anledning til betydelige problemer for en del havbrugere 1. Antibiotikaforbruget i havbrug er markant højere end i ferskvandsdambrug, hhv. 287 mg/kg og 64 mg/kg fisk i 26. I første halvår 27 var forbruget i akvakultur 1.26 kg (tabel 1) svarende til samme niveau som første halvår 26 (1.28 kg). Fjerkræ og mink Forbruget i slagtekyllinge- og konsumægsproduktion er lavt sammenlignet med andre dyregrupper, hhv. 174 kg i 26 og 78 kg i 1. halvår 27 (se også DVT nr. 21/25 og DANMAP 26). Antibiotikaforbruget til kalkuner steg i 26 til 2 kg, - svarende til en stigning på 63 % opgjort i ADD (ADD kg = dagsdosis til behandling af et kg dyr). I første halvår 27 faldt forbruget til kalkuner til 142 kg - samme niveau som 1. halvår 25. Førstevalgspræparat til fjerkræ har i mange år været amoxicillin, som har været anvendt til omkring 9 % af behandlingerne. Som noget nyt var makrolid det hyppigst anvendte antibiotikum til kalkuner i 1. halvår 27 (116 kg af de i alt 142 kg, der blev anvendt til kalkuner). Salget af antibiotika fra apoteker til mink var i første halvår 27 på 726 kg (tabel 1), svarende til niveauet i 26. I 26 var antibiotikaforbruget til mink på 1.7 kg mod 1.67 kg i 24, svarende til en gradvis stigning på 59 % over to år. Det markant højere forbrug til mink i skyldes formentlig dels en stigende forekomst af pseudomonaspneumoni, dels behandling af sekundærinfektioner efter hyppigere udbrud af virusenteritis og hvalpesyge 2. Kvæg Udviklingen i antibiotikaforbruget til kvæg i perioden 23 til 26 er vist i tabel 2. 1 NJ Olesen, personlig meddelelse. Veterinærinstituttet har i samarbejde med erhvervet gennemført en laboratoriemæssig undersøgelse af 8 havbrug i 26, som vil give en mere detaljeret redegørelse for nogle af disse faktorer. 2 AS Hammer, Veterinærinstituttet, personlig meddelelse. > 1 Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 91

2 Tabel 1. Antibiotikaforbrug fordelt på dyreart (kg. aktivt stof) første halvår 27. Antibiotikagrupper Svin Fjerkræ 2 Får/geder Mink Akvakultur Andre produktionsdyr Hest Kæledyr 3 til CHR, dyreart ukendt Kvæg Dyreart ukendt 4 Total Amfenikoler Aminoglycosider Cephalosporin Fluorquinolon Kinolon 1 1 Lincosamider Makrolid Tiamulin Penicillin, β-lactamasefølsomme Penicillin, andre Sulfonamid og trimethoprim Tetracykliner Andre Total Procent af total 8 %,4 %,2 % 1 % 3 %,4 %,2 %,9 %,1 % 9 % 5 % 1: Inkluderer spektinomycin. 2: Inkl. salg via praksis. 3: Omfatter ikke injektions- og topicale præparater anvendt/solgt i praksis. 4: Antibiotika solgt til praksis, hvor dyreart ikke kan identificeres. Omfatter primært topicale og injektionsantibiotika anvendt i smådyrspraksis. Tabel 2. Antibiotikaforbrug til kvæg i ADD, 23 til 26. Køer og tyre standardvægt 6 kg Kalve standardvægt 1 kg Kvier og stude standardvægt kg ADD (1 er) Tetracycliner Amphenicoler <1 < <1 <1 <1 Penicillin,ß-lactamase sensitive Penicilliner, bredspektrede Cephalosporiner Sulfonamid/ trimethoprim Makrolider Lincosamider a) <1 <1 <1 Aminoglycosider <1 <1 <1 Colistin (lokalt GI) < Fluoroquinolones <1 < <1 Penicillin/ streptomycin Tiamulin < <1 <1 Intramammarier* < Uteritorier Total ADD (animal daily dose) beregnes som gennemsnitlig godkendt dagsdosis til dyr med den angivne standardvægt. Opgørelserne er baseret på indberetninger fra dyrlægepraksis samt salg fra apoteker til behandling af kvæg. Indberetning fra dyrlægepraksis af forbruget til køer er betydeligt underestimeret. *Opgørelse af forbruget af intramammaria er baseret på salg fra apotek dels direkte til kvægbrugere, dels til brug i dyrlægepraksis. Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 91 11

3 stof) Antibiotikaforbrug (kg aktivt Feb Apr Jun Aug Okt Dec Figur 1. Antibiotikaforbrug i akvakultut Penicillin, β-lactamase sensitive Tetracycliner Sulfonamid/trimethoprim Aminoglycosider Penicilliner, bredspektret Macrolider Cephalosporiner Penicillin/streptomycin Figur 2. Udvikling i forbruget antibiotika til systemisk behandling af kvæg i ADDkg, Amfenikoler, lincosamider, spektinomycin, tiamulin, colistin, fluorquinolon udgør tilsammen under 1 % af forbruget og er ikke vist. Sammenligning af salg fra apoteker til brug i praksis med indrapporteret fra praksis tyder på en underestimering af forbruget Antibiotikaforbruget til køer udgør 85 % af det samlede forbrug til kvæg, opgjort i ADD kg. Indberetningerne til VetStat tyder på en betydelig stigning fra 23 til 26 i forbruget af systemiske antibiotika til køer (tabel 2), men det skyldes delvist en større underrapportering i 23 end de efterfølgende år. I tolkningen af data må der tages højde for en vis underestimering af forbruget i dyrlægepraksis, hviket især påvirker tallene for forbrug til køer. Salget af antibiotika fra apotekerne tyder på, at der kun er sket en stigning på ca. 6 % i antibiotikaforbruget til kvæg i perioden. I perioden 23 til 26 faldt antallet af kreaturer over 2 år med 1 %, og antallet af malkekøer faldt 7 % (Danmarks Statistik). Samlet må det konkluderes, at der er sket en stigning i systemisk antibiotikaterapi til køer på mellem 1-2 % pr. ko i perioden 23 til 26. Foreløbige opgørelser for første halvår 27 tyder på yderligere en stigning i antibiotikaforbruget til køer på anslået 8-9 % i forhold til 26. Figur 2 viser forskydninger i valg af antibiotika til systemisk behandling af kvæg i perioden 23 til 26. Tallene er baseret på opgørelse af indberetninger om forbrug til kvæg fra apoteker og praksis, og tendenserne understøttes af udvikling i salg af antibiotika til brug i praksis. Stigningen i forbruget til køer var hovedsageligt relateret til smalspektret penicillin til systemisk brug (figur 2 og tabel 2). Også anvendelsen af tetracyklin til køer har været stigende i perioden (tabel 2), hvilket afspejles i det samlede forbrug til kvæg (figur 3). I første halvår af 27 ses fortsat stigning i forbruget af tetracykliner og smalspektret penicillin til køer hhv. 26 % og 1 % i forhold til 26. Endvidere ses et stigende forbrug af cephalosporin (26 %) til systemisk behandling af køer. Forbruget af intramammaria har været stabilt i perioden (tabel 2), men forbruget af intramammaria indeholdende cephalosporiner har udgjort en stigende andel og har siden 23 været de mest anvendte (se afsnit om cephalosporiner neden for). Foreløbige data for 27 tyder på et fald på 5 % i ordination af intramammaria. 12 Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 91

4 Tabel 3. Udvikling i antibiotikaforbrug per svin produceret i-. - i Produktion (1 svin) ADDkg per svin produceret : Dagsdosis til behandling af et kg legemsvægt. 2: Inkl. slagtesvin, søer, gylte, orner, slagtning hos producent samt eksport, herunder smågrise og slagtesvin (kilde: Danmarks Statistik).. - i-. i-. - i-. - Forbruget af antibiotika til behandling af kalve steg 4 % fra 24 til 25 (tabel 2) og yderligere 17 % fra 25 til 26, mens produktionen af kalve er faldet fra 1,6 mio. kg kalv i 24 til 1,3 mio. kg i 25 og,7 mio. kg i 26 (inkl. eksport af levende kalve. Kilde: Danmarks Statistik). Stigningen var relateret til en forøget ordination til respirationvejslidelser. Stigningen skete især i forbruget af tetracykliner (7 % stigning) og makrolider (28 % stigning). Stigning i brug af makrolider er relateret til markedsføringen af tulathromycin. Dette anvendes som engangsdosis som kur-dosis, da det har en lang halveringstid. Antages at en kurdosis med tularythromycin svarer til en 5 dages behandling, er hyppigheden af behandling med makrolider på niveau med behandling med tetracykliner til kalve i Før 26 anvendtes tetracyclin i omkring 35 % af behandlingerne af kalve. Anvendelsen af penicilliner og kombination af penicillin/streptomycin til kalve har været faldende i perioden 23 til 26. Svin Der har de senere år været særligt fokus på antibiotikaforbruget til svin, dels fordi det udgør over 8 % af det samlede veterinære forbrug, dels fordi forbruget har været stigende i en årrække. Forbruget af antibiotika (i ADD kg ) pr. kg svin produceret nåede et foreløbigt maksimum i første halvår 25. Der sås et lille fald i forbruget 2. halvår 25 og 1. halvår 26, så det samlede forbrug i 26 var 1,6 % lavere end forbruget i 25. I første halvår 27 steg antibiotikaforbruget pr. svin produceret med 8 % sammenlignet med 26 og oversteg dermed forbruget i 25 (tabel 3). Faldet i 26 og stigningen i 27 skyldes delvist udsving i antallet af svin, som ikke helt følger produktionen. I figur 3 ses udviklingen i forbruget i ADD kg /svin produceret for de vigtigste antibiotikagrupper anvendt til svin. I behandlingsvejledningen fra Fødevarestyrelsen, senest udgivet i slutningen af 25, skete en opprioritering af tetracykliner for til gengæld at begrænse brugen af makrolider, som er vigtige humant. Brugen af makrolid har været stigende i en årrække op til 24, og efter et midlertidigt fald i 26 (figur 3) er forbruget steget igen i 1. halvår 27 til niveauet i 24. Brugen af tetracyklin har været kraftigt stigende og er nu det mest almindeligt anvendte antibiotikum til svin. Det fremgår endvidere, at brugen af tiamulin, bredspektrede penicilliner og kombination af lincosamid/spectinomycin er faldet i de senere år. Antibiotikaresistens Nogle stoffer har større tilbøjelighed til at selektere resistente bakterier (især Makrolides Tetracyclines Pleuromutilins Penicillin, b-ls Penicillin - others Aminoglycosides Penicillin/streptomycin Lincomycin Lincomycin/spectinomycin Figur 3. Udvikling i antibiotikaforbrug til svin, fordelt på antibiotikagrupper. Cephalosporin, fluorquinoloner og præparater til lokalbehandling er ikke inkluderet. Penicillin b-ls = β-lactamasesensitive penicilliner. Pleuromutiliner omfatter tiamulin og valnemulin. > Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 91 13

5 Figur 4. Udvikling i veterinært forbrug af cephalosporiner fordelt på dyreart, »Generation«betegner typen af cephalosporin * 3. og 4. generations cephalosporin til systemisk anvendelse, udskrevet til brug i praksis. Anvendes primært til kvæg og kæledyr. kg aktivt stof pr måned Kæledyr, 1.generation Praksis*, 3.-4.generation Kvæg, generation Intramammaria, 1.gen Intramammaria, 4.gen Svin, 3.4 generation bredspektrede præparater - fx fluorquinoloner) med deraf følgende risiko for behandlingssvigt både veterinært og humant. Nogle typer antibiotika betragtes som kritisk vigtige i human medicin - fx grundet farmakokinetiske egenskaber, spektrum og lav resistensforekomst. For disse følges forbruget med særlig opmærksomhed. Endvidere søges resistensudviklingen begrænset, for at sikre fremtidige behandlingsmuligheder også veterinært. Fluorquinoloner og cephalosporiner anvendes humant til kritiske infektioner på hospitaler. Det veterinære forbrug af fluorquinoloner til produktionsdyr er begrænset efter lovmæssige restriktioner i brugen til produktionsdyr, indført i 22. Dette forbrug udgør cirka halvdelen af det veterinære forbrug (estimeret kg af i alt 49 kg i 26) og udgør mindre end,4 % af antibiotikaforbruget til produktionsdyr. Til kæledyr udgør fluorquinolon ca. 1 % af det samlede antibiotikaforbruget til kæledyr. Det veterinære forbrug af cephalosporin har været stigende siden 21 og var i 26 (638 kg) fordoblet i forhold til 21 (2 kg). Cephalosporinforbruget steg yderligere 17 % i første halvår 27 i forhold til første halvår 26. Forbruget til kæledyr udgør over halvdelen af det veterinære forbrug (tabel 1 og figur 4), men omfatter hovedsageligt 1. generations cephalosporiner. Årstidsvariationen skyldes, at cephalosporin primært anvendes til hudlidelser hos hund og kulminerer i efteråret. I smådyrspraksis anvendes endvidere en ukendt mængde 3. og 4. generations cephalosporin i injektionspræparater godkendt til produktionsdyr, og i 27 markedsførtes et 3. generations cephalosporinpræparat til kæledyr. Anvendelse af især 3. og 4. generations cephalosporiner forårsager relativ stor risiko for udvikling af»extended spectrum beta-lactam«resistens (ESBL) dvs. resistens overfor både penicilliner og cephalosporiner, hvilket ofte er forbundet med multiresistents. Cephalosporiner til systemisk behandling af produktionsdyr (kvæg og svin) omfatter udelukkende 3. og 4. generations cephalosporiner (figur 4). Til kvæg steg forbruget af cephalosporiner i intramammaria med % fra 21 til 23, hvormed intramammaria med cephalosporin blev den mest almindeligst anvendt type intramammaria. Forbruget af cephalosporin i intramammaria steg yderligere 1 % fra 23 til 26. I 26 blev der anvendt ca. 14 kg cephalosporin til kvæg, hvilket udgør ca. 1,2 % af det samlede forbrug til kvæg. Forbruget til svin er stærkt stigende fra 34 kg i 22 til 97 kg i 26, og der sås yderligere 23 % stigning i 1. halvår 27. Til svin anvendes cephalosporiner primært i sobesætninger. En tidligere undersøgelse tyder på, at en stor del anvendes off-label til profylaktisk behandling mod navlebetændelse hos nyfødte pattegrise (se DVT nr. 4/27). Det betyder, at dosis/dyr er lille, og dermed at en relativt stor del af populationen formentlig behandles med cephalosporin. Hvis der er ESBLresistens i so-besætningerne, vil resistensen kunne vedligeholdes i slagtesvinene ved anvendelse af de almindeligt anvendte penicilliner. Forbrugsmønsteret og det stærkt stigende forbrug af cephalosporin i svin giver anledning til bekymring i relation til udvikling af ESBL-resistens i svinebesætninger. Nationalt og internationalt er der de senere år rapporteret om stigende forekomst af ESBL blandt andet i svin, kvæg og hunde. 14 Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 91