Faglige vanskeligheder. Tællefærdigheden. Antalsforståelse

Transkript

1 Faglige vanskeligheder 1 Bent Lindhardt UCSJ Tællefærdigheden Fingertælling er central ses ved finger-agnosi som en del af Gerstmanns syndrom hvor der bl.a. er nedsat regneevne. En nedsat evne til med lukkede øjne at genkende og benævne egne fingre når de berøres. Sprogfunktionen spiller ind her. Børn med forsinket sprogfunktion får en reduceret tællefærdighed 2 Bent Lindhardt UCSJ Antalsforståelse Subitizing - se et antal op til 4 Enumeration bedømme størrelsen på en større mængde tælling til antal. 3 Bent Lindhardt UCSJ 1

2 Sammenligning af mængder Det er en fundamental evne at kunne sammenligne to mængder og afgøre hvilken der er størst. Er knyttet til aktivitet i IPS. (Dehaene)Det ser ud til der er sammenhæng mellem evnen til at skønne antal og evnen til matematisk problemløsning ( 7. klasse) 4 Bent Lindhardt UCSJ Prøv selv. MBER_SENSE_GRAPHIC.html 5 Bent Lindhardt UCSJ Nedsat sprogfunktion Matematiske færdigheder og sprogfærdigheder er to forskellige ting. Har man nedsatte sprogfunktioner kan de matematiske færdigheder være upåvirket. Verbale færdigheder er dog knyttet til talkunnen banalt at tallene har et navn og et sprogligt mønster Verbale færdigheder er knyttet til dialogen og læsning. 6 Bent Lindhardt UCSJ 2

3 Positionssystemet Når antal beskrives i pladsværditermer, er det et andet sted i hjernen, som er i aktivitet. Ikke med ord men som en sammenstilling af række og kolonner modsvarer sammensatte ord i venstre halvdel. 7 Bent Lindhardt UCSJ De fire regningsarter Mest knyttet til regning med etcifrede tal Addition og subtraktion foregår forskellige steder i hjernen. Måske det samme med multiplikation og division. Altså = kan løses men ikke 4-2 = Kommutative forskelle altså a + b = b + a men a b b a Den mentale tallinje synes væsentligere til subtraktion men bemærk tallinjen er mentalt sent udviklet og kulturelt betinget. 8 Bent Lindhardt UCSJ Udvikling af numerisk kognition 9 Bent Lindhardt UCSJ Den grå udviklingslinje er en øget arbejdshukommelse 3

4 Estimering Ved eksakt addition er der ofte aktivitet på steder som er knyttet til sprogfærdigheder. Måske knyttet til verbalt kodet information. ( den indre stemme?) Ved estimering er det mere de visuo-spatialespatiale centre (rumsans) og IPS (sammenligningssans) som er i spil. 10 Bent Lindhardt UCSJ Talblindhed? Dyskalkuli? Om mulige specifikke matematikvanskeligheder 11 Bent Lindhardt UCSJ Israel (1993) 3000 elever i årsalderen blev undersøgt Udvalgte de 20% af eleverne som klarede simple regneopgaver dårligst De fik efterfølgende en IQ-test og en omfattende matematiktest. Dem som havde over 80 i IQ og som ydede en matematikpræstation som svarede til elever som var to år yngre blev udvalgt. Der svarede til ca. 6% 4

5 Et nødråb Jeg hørte dig på radioens P1 idag, emnet var talblindhed eller problemer generelt omkring matematik. Jeg er en 42 årig kvinde, som aldrig rigtig er kommet ind på arbejdsmarkedet, grundet dette 'handicap', for egentlig har jeg aldrig mødt forståelse for mit 'lille' problem. Jeg har nu som voksen, accepteret, at det er en del af mig, som jeg bare må leve med. Jeg kan nikke genkendende til det udsagn med, at man må være dum, hvis man ikke er god til tal. Jeg lærte f.eks. klokken sent, og panikkede hvis nogen spurgte til tiden. Den lille tabel har heller aldrig fundet permanent plads i min hjerne ( det er svært, at finde et system, at huske den på ). Har også måtte skippe jobs på denne konto, fordi jeg ikke kan modregne ved pengetransaktion. Jeg vil spørge dig, hvor kan jeg henvende mig, så jeg kan få lidt styr på, hvad problemet er i mit tilfælde, og dets omfang. Jeg har brugt 2 cifrerede ( 2000 kr.? ) beløb hos en hypnotisør, men uden resultat. Hun mente ikke jeg var talblind, men at problemet var linket op til socialfobi. Jeg tror selv, at det er begge dele, som spiller ind. 13 Bent Lindhardt UCSJ WHO har defineret WHO ICD 10 F81.2 Specific disorder of arithmetical skills Involves a specific impairment in arithmetical skills that is not solely explicable on the basis of general mental retardation or of inadequate schooling. The deficit concerns mastery of basic computational skills of addition, subtraction, multiplication, and division rather than of the more abstract mathematical skills involved in algebra, trigonometry and geometry. - Indebærer en specifik defekt i aritmetiske færdigheder, som ikke kun kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Det manglende drejer sig om beherskelse af basis regnefærdigheder inden for addition, subtraktion, multiplikation og division snarere end mere abstrakte matematiske færdigheder inden for algebra, trigonometri, og geometri 14 Bent Lindhardt UCSJ DSM-IV Mathematics Disorder Den matematiske færdighed målt ved individuelle standardiserede test ligger betydeligt lavere end forventet i forhold til personens alder. Forstyrrelserne griber afgørende ind i ens uddannelsespræstationer og dagligliv som kræver matematiske færdigheder. Hvis der er en anden forstyrrelse skal de matematiske vanskeligheder være større end forventet. 5

6 Dyscalculia DSM 5 (revision APA) (A)Vanskeligheder med production eller forståelse af mængder, numeriske symboler, eller grundlæggende aritmetiske operationer, der ikke er i overensstemmelse med personens kronologiske alder, uddannelsesmuligheder, eller intellektuelle evner. Flere kilder skal bruges til at vurdere numeriske, regning og matematik- relaterede evner, hvoraf den ene skal være et individuelt administreret, kulturelt passende, og psychometrisk lydbaserede standardiserede mål for disse færdigheder. (B) Vanskelighederne i kriterium A skal væsentligt forstyrre akademiske præstationer eller dagligdags aktiviteter, som kræver disse numeriske færdigheder. 16 Bent Lindhardt UCSJ Historisk 17 Bent Lindhardt UCSJ Eksempler De bevarer et entalstænkning de afbilder ofte i streger eller figurer når de regner. Kladdehæftet er fyldt godt op. Bruger fingrene. De kan ikke se mønstre i tallene fx at 8 er det samme som Kan ikke se at 26 består af 2 tiere og 6 enere. De regner meget primitivt Plustabel og gangetabel opfattes som uoverstigelig læring. Husker ikke talfakta regner efter hele tiden. Svært ved at ræsonnere fx hvis er 11 må være 12. Har svært ved at transformere regneviden fx og så 4 kr. + 7 kr. 18 Bent Lindhardt UCSJ 6

7 En samtale med Katrine 9. klasse B: Betød det noget for at have venner i klassen? K: Det ved jeg ikke det tror jeg ikke rigtigt det var mere, at jeg blev ked af det selv. Og ja nogen gange gad de ikke være sammen med mig, fordi jeg ikke var så god til matematik som de andre. Så det var da B: Hvad gjorde du for at overleve matematiktimerne? Ændrede du din måde at være på? K: Ikke så meget tror jeg jeg prøvede at sidde at gemme mig lidt i timerne. B: Hvordan gjorde du det? K: Det ved jeg ikke? Aj. jeg rakte i hvert fald aldrig hånden op det gjorde jeg i hvert fald ikke. Øh jeg prøvede bare Bent Lindhardt UCSJ B: Lod du som om du lavede noget? K: Ja, jeg kunne godt lade, som om jeg lavede noget. Når min lærer kom forbi, kunne jeg finde på at sige nej, når han spurgte, om jeg skulle have hjælp. Fordi jeg var sur på ham over, at han aldrig sagde noget, når de andre grinte af mig. B: Hvis du skulle sige noget til lærerne i Danmark, hvad ville du så sige? K: De skal holde lidt lidt bedre øje, fordi jeg tror at mange som mig for eksempel, de sidder og lader som om de godt kan, at de har styr på det, men inderst inde så kan de slet ikke så sidder de sådan, det kan jeg godt. B: Hvad skal læreren gøre for at være sikker på at de ved at du har det som du har det, for de kan jo ikke gætte sig til alt? K: De skal nok spørge indtil for jeg blev aldrig rigtigt spurgt (Lægger særligt tryk på rigtigt) 20 Bent Lindhardt UCSJ B: Hvis nu du tænker på den matematik du har haft svært ved er så noget som har voldt dig størst vanskeligheder? K: Hm hovedregning det kan jeg jo ikke. Og sådan noget som meter og centimer det kan jeg heller ikke rigtigt. (Hvisker) Åh, der er mange ting. B: Lad os prøve at komme tættere på, hvad det er. Kan du beskrive det, hvis jeg for eksempel siger 7 gange 8 til dig... K: Det kan jeg ikke B: Så svarer du ikke på det. Kan du på nogen måde beskrive hvad.. K. Jeg har ingen ide overhovedet hvad det bliver. B: Nej hvordan tænker du det, når jeg siger det? Er der nogle billeder der opstår eller kan du mærke et eller andet i kroppen der stritter eller er det bare. K: Det er bare helt sort. Jeg tænker ikke noget fordi jeg 21 Bent Lindhardt UCSJ 7

8 K: Nej jeg har ikke nogen ide om det er tæt på hundrede eller tæt på tredive eller Jeg kan slet ikke inde i hovedet. B: Hvis jeg siger 2 gange 2. K: Ja (tøver lidt) det kan jeg ja.. B: Hvad er det. K: Fire. ikke (lidt tøvende igen) B: Jo, hvordan fandt du det? Er det noget du kan huske? K: Nej, jeg kan ikke huske det. B: Hvordan så tæller du dig frem? K: Jeg tænker sådan 2-2 gange det giver fire Bent Lindhardt UCSJ B: Jeg ved du har ønsket at lære dit personnummer det tog noget tid. K: Birgitte (sp. lærer) hun lavede tallene, så de var sådan nogen tegn, og så kunne jeg huske fx stjerne var et 9-tal - og så kunne jeg lære det. B: Vi undrer os over det her, ved du. Når vi vælger nogle andre tegn, så virker det, som om du har nemmere ved det? Kan du forklare det? K: Ja hm, jeg ved ikke lige, hvad forskellen er det ved jeg faktisk ikke. B: Jeg husker da vi talte sammen i starten (7. klasse)) havde du vanskeligheder med nogle af cifrene. Det var vist 7 og 8 eller? K: Jeg kunne ikke kende forskel på 80 og 90. Det kan jeg godt nu der er ikke noget nu. 23 Bent Lindhardt UCSJ B: Oplever du at din viden svinger. K: Ja fuldstændig. Nogen gange så nu er der noget jeg kan nu går det godt og så pludselig så går det af helvede til. B: Hvordan kan vi forklare det, kan du hvordan kommer du op igen? K: Så må man bare tænke, at det nok skal gå, og at man godt kan selvom man ikke rigtigt lige kan. 24 Bent Lindhardt UCSJ 8

9 K: Åh ja så kan det være lige meget med at lære det. Jeg har lyst til at brænde det ja virkelig voldsom reaktion B: Jeg skal bare forstå dig. Hvad gør du så? Venter du på at det så automatisk dukker op på et eller andet tidspunkt eller er du nødt til at gøre noget? K: Ja så skal jeg have hjælp. Så skal jeg nemlig starte helt forfra. B: Det er ikke sådan at ugen efter så dukker det op igen. K: Det kan det godt men så er det bare irriterende. B: Man kunne forestille sig at hvis man gik og ventede lidt så ville det vende tilbage igen K: Irriterende men det er virkelig det er rigb: Det er helt demensagtigt hm Kan du opleve at der er opgaver du sidder med som du lige pludselig tænker nåh ja det var jo det. K: Sådan har jeg det tit. Næsten hver dag tænker jeg. Det tror jeg godt kan irritere folk lidt. 25 Bent Lindhardt UCSJ B: Hvad med at kende forskel på højre og venstre? K: Det havde jeg svært ved det kan jeg godt nu. Jeg skal jo bruge det til ridning og jeg går til træning hver eneste dag B: Hvornår lærte du forskellen mellem højre og venstre? K: Åh jeg det kan jeg ikke huske. (B kommentar: Tidligere omtalt af forældrene i ca klasse ) B: Hvad med klokken? K: Jeg er ikke digital sådan altså fx ur. Eller når man skal med tog kan det også være irriterende. K: (fortsat) Jeg kan godt med et rundt ur overhovedet ikke noget problem men det har det været. Jeg var lang tid om at lære det. Vist nok klasse 26 Bent Lindhardt UCSJ B: I starten da jeg talte med dig om størrelser længde og rum osv. der svarede du helt ude i skoven. Ved du det bedre nu? K: Inderst inde ved jeg det godt men jeg kan bare ikke få det ud. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det sagt jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det. B: Du mener du godt kan have fornemmelsen men du har ikke nogen ord på det eller? K: Ja. ja B: Kan du beskrive en situation, hvor du har det som du siger. K: Hvis jeg øh..vil hellere sige at noget er større eller mindre jeg kan ikke sige hvor stort det er. B: Hvor langt er der over til bygningen g (Jeg kigger ud af vinduet og vurderer det til ca. 30 m) K: Åh..nogen meter B: Ja? K: Mange meter B: Hvis du skulle sætte et tal på.. K: Vil sige hvor mange skridt der er 60. B: Hvor mange meter tror du det er? K: Så er der nok 50 m nej jo nej jo det skal nok passe. 27 Bent Lindhardt UCSJ 9

10 De grundlæggende funktioner Dyscalculia test butterworth Undervisningsprincipper (Butterworth) Er der noget undervisningsmæssigt som adskiller sig fra de andre? Nogen mener nej og kan dermed ignorere behovet for en særlig diagnosticering Ifølge Butterworth undervisning som bygger på: Forståelse Struktur Elevens aktive deltagelse Elevens positive oplevelse 29 Bent Lindhardt UCSJ Forståelse og talblinde Talblinde lærer ikke af at øve mekanisk de har ikke forudsætningerne for at optage mekanismer som generaliseringer til forskel for andre det kræver en dialogbaseret hjælp som understøtter den semantiske hukommelse. De konkrete materialer er ikke et hjælpemiddel - det er selve fænomenet/begrebet. Det stiller særlige krav til udvælgelsen. Pas på fastholdelse. Der er fx dårlige eksempler med brug af 100 tavlen Regnesproget skal have særligt fokus fx at gange med 30 Bent Lindhardt UCSJ 10

11 Udviklingslinjer i læring 31 Bent Lindhardt UCSJ Struktur og talblinde Der er tale om MEGET langsigtede forløb. De korte kurser virker ikke. Muligheden af en særlig tidlig indsats er ikke dokumenteret SMÅ meget små progressive skrift med mange gentagelser. De andre matematiksvage elever overhaler ofte de talblinde. Have særlige fokus på at hjælpe arbejdshukommelsen undervejs gennem en dialogbaseret hjælp og ved procedurer hvor man skitserer og tegner sig til at fastholde informationerne. 32 Bent Lindhardt UCSJ Sammenhæng mellem ordblindhed og talblindhed Mellem 20 60% har også læsevanskeligheder Der var ingen forskel på regnefærdigheder mellem dem der kun var talblinde og dem som var både talblinde og ordblinde. Den fonologiske sløjfe kan selvfølgelig påvirke læringen idet der indgår sprog men tal og regning foregår andre steder i hjernen. Man kan være ordblind og god til matematik og omvendt så der er ikke direkte årsager. Talblindhed og ordblindhed er altså to forskellige ting, men begge dele kan forekomme samtidig hos samme person 33 Bent Lindhardt UCSJ 11

12 Indirekte sammenhænge mellem læsevanskeligheder og regnevanskeligheder Der er fælles sekundære kognitive træk mellem det at læse/skrive og så det at regne - men hvad er årsag og virkning? Læse skrive ki Fælles kognitive træk Regne 34 Bent Lindhardt UCSJ Fælles læringsvanskeligheder Den kognitive evne til at kombinere og abstrahere samt generalisere - se og indse Fonologiske problemer - Sproget skal bruges til at opfatte matematikken læse og lytte sig til viden. Opgaveorienteringen (koncentration og opmærksomhed) Lærervurdering af elevernes opgaveorientering har en sammenhæng på ca. 0,6 0,7 (1 er total sammenhæng) med deres præstationer i såvel regning og læsning. (Sterner og Lundbeck) Vanskeligt ved at automatisere (lagre se tidligere) Regelrigiditet (en ikke fleksibel hukommelse) 35 Bent Lindhardt UCSJ 12