Røde Kors Børnehjem, børnehjemsvej 12, 3900 Nuuk Tlf: ,

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. AF 5. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 6. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie og Justitsvæsnet. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Røde Kors Børnehjem, børnehjemsvej 2, 3900 Nuuk Tlf: 32070, Deltagere ved tilsynet Karen D. Jensen og Jane Schneider Tilsynet udført d. Den -6. april 203 Forrige tilsyn udført d. Uge 2 og 3 i 202 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Talte med fungerende forstander samt tre afdelingsledere og en fungerende afdelingsleder, personale og beboere. Besøg i alle fire afdelinger Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn Sagsnummer: 42.3 Dokumentnummer: Oprettet af: Jane Schneider Formålet med tilsynet I medfør af, stk.2, i Landstingsforordning nr. af 2. november 200 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 6.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr. af 5.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie og Justitsvæsen. Det vil sige, at det er Departement for Familie og Justitsvæsen, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet

2 At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: uupi@nanoq.gl Tema Særligt fokus for tilsynsbesøget Mulige emner Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Tema Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. Mulige emner Beskrivelse af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. Formål Formålet er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Beskrivelse I det generelle tilsyn har der været særlig fokus på de anbefalinger og påbud der har været ved det forrige tilsyn. Herunder især den organisatoriske og ledelsesmæssige struktur omkring det pædagogiske arbejde, som ved sidste tilsyn fremstod utydelig og ustruktureret. Derudover har der været særlig fokus på de fysiske rammer og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, hvor der ved sidste tilsyn blev der påpeget, at der skulle installeres brandalarmer på alle afdelinger. Derudover blev der påpeget at elinstallationer i hele hovedbygningen generelt var i uorden, samt at forholdende på ungdomsafdelingen var meget kritisabel. Der var et massivt behov for en renovering. Der blev derudover gjort opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt at have anbragte børn i en boligblok, hvor forholdene er meget trængte og det er meget lydt, som tilfældet er med Mini-bo. Formål Formålet er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Beskrivelse Røde Kors Børnehjems målgruppe er børn og unge i alderen 0-8 år, der har været udsat for omsorgssvigt og som udviklingsmæssigt befinder sig indenfor normalområdet. Døgninstitutionen er normeret til 30 børn, og har på nuværende tidspunkt indskrevet 27. Pladserne er fordelt på følgende fire afdelinger: Mini-bo har 5 pladser til børn i alderen 0 6 år. 2

3 Afdeling har plads til 8 børn i alderen 7 4 år. Afdeling 2 har plads til 8 børn i alderen 7 4 år. Ungdomsafdelingen har plads til 9 unge i alderen 4 8 år. Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Umiddelbar vurderer tilsynet personalenormeringen til at være for lav. Det vil være ønskeligt at der altid som et minimum er to personaler på arbejde af gangen, således at der er mulighed for at tilbyde et barn en særlig omsorg hvis det har behov for dette Generelt for alle fire afdelinger vurderes der at beboersammensætningerne fungerer fint. Der er dog en enkelt pige på 4 år der adskiller sig fra den resterende del af børnegruppen i afdeling 2, hvorfor der er tvivl om hvorvidt hun er velplaceret. Afdelingslederen i ungdomsafdelingen vurdere, at det ikke vil være i pigens tarv at flytte i Ungdomsafdelingen, med den begrundelse, at hun udviklingsmæssigt ikke vil passe ind. Der efterlyses derfor en bedre løsning for denne pige fremover, hvilket tilsynet ser, at der allerede er en opmærksomhed omkring. Hvordan er visitationsudvalget sammensat? Hvilke ind og udskrivningsprocedurer er der? Samarbejdet med den centrale venteliste fungere således, at den centrale venteliste visitere børn til Røde Kors Børnehjem, hvorefter Røde Kors Børnehjem i deres visitationsudvalg tager stilling til om de kan modtage barnet. Visitationsudvalget består i dag af fungerende forstander, fungerende souschef der også er socialrådgiver og afdelingslederne. Efter en visitation får kommunen besked, det videre samarbejde foregår mellem kommunen og Røde Kors Børnehjem. Røde Kors Børnehjem har udarbejdet en standardprocedure for visitation og indskrivning af nye børn. I forbindelse med denne anbefaler Røde Kors Børnehjem forvaltningen der skal have et nyt barn indskrevet, at de benytter sig af tilbuddet om at primærpædagogen modtager barnet fra anbringelsesstedet og følger barnet til institutionen. Der udover tilstræbes der en indkøringsperiode på 4 dage, i form af en koloni. Udskrivningen af et barn sker i tæt samarbejde med kommunerne, ud fra hvad der er den enkelte unges behov. Som regel bliver barnet hjemgivet, eller visiteret videre til en anden døgninstitution. Der er fra Ungdomsafdeling et stort ønske om en udslusningsafdeling. 3

4 Skrives der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Forhold der skal følges op. Tema Institutionens fysiske rammer Mulige emner Beskrivelse af de fysiske rammer. I forbindelse med anbringelserne er det kommunernes ansvar at udarbejde handleplaner. På Røde Kors Børnehjem er det kontaktpersonen for barnet der udarbejder de halv års rapporter, som på Røde Kors Børnehjem kaldes udviklingsplaner. Røde Kors Børnehjem skriver årsberetning til Departementet for Familie og Justitsvæsnet. Tilsynet anbefaler at der er fokus på personalenormering, og at der tilstræbes at der altid er to personaler på arbejde af gangen som et minimum på hver afdeling. Formål Formålet er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Beskrivelse Røde Kors Børnehjem råder over to bygninger samt en lejlighed. I hovedbygningen er administrationen samt afdeling og afdeling 2 placeret. Ungdomsafdelingen er placeret i bygningen ved siden af og Mini-bo er placeret i en boligblok beliggende i Radiofjeldet. Røde Kors Børnehjem råder over nogle gamle og lidt nedslidte bygninger, som kræver rigtig meget vedligeholdelsesarbejde. Tilsynet vurderer at Røde Kors Børnehjem overordnet set i dag udnytter de rammer de har til rådighed optimalt. De bærer i dag præg af hjemmelighed og orden. Røde Kors Børnehjem har siden sidste tilsyn gennemgået en renovering, oprydning samt omrokering af lokaler i hovedbygningen samt i ungdomsafdelingen. Det fremgår tydeligt, at dette har været en proces der har været i gang over længere tid, og som endnu ikke er afsluttet. Der er et par ny istandsatte lokaler i hovedbygningen hvor der har været skimmelsvamp. Derudover er der badeværelser der er sat i stand, som der er mange børn der deles om, hvorfor det kunne være ønskeligt med nogle flere. Der er fortsat en del der trænger til at blive renoveret, så som køkkenvaske og bordplader der er revnet i hovedbygningen, en manglende skabslåge på et af børneværelserne, samt ødelagte vinduer på afdeling Mini-bo. Derudover er der noget af det renoveringsarbejde der er udført som er mangelfuldt og kritisabelt. Gulvet i 4

5 hovedindgangen hælder og der er ikke fuget eller lavet lister langs kanten rundt, den nye hoveddør kan ikke lukkes ordentligt, da den gaber lidt foroven i det ene hjørne. Der er i dag installeret brandalarmer på alle afdelinger. Mini-bo: Mini-bo er placeret i lejet lejlighed i en boligblok på Radiofjeldet. Boligen består af 2 børneværelser, legeværelse, personalerum, lille køkken, opholdsstue, entre og et kontor, badeværelse til børnene og et toilet til personalet. Vinduerne er sprungne, hvorfor de om vinteren fryser til og om sommeren dugges til man kan ikke se ud. Vindueskarm udvendigt faldet af i et værelse. Altandøren i køkkenet er utæt og der sner ind. Ejendommen er meget lydt, hvorfor man i afdeling Mini-bo kan høre skænderier og slagsmål fra andre beboere i opgangen. Værelserne er små og der er ikke meget plads til udfoldelse for børnene, som bor henholdsvis 2 og 3 børn i værelserne med køjesenge. Der er derfor heller ikke megen plads til at børnene kan være alene med besøgene, hvis de har behov for dette. Som der blev påpeget ved forrige tilsyn, så mangler der forsat børnesikring på vinduerne. Afdeling : Afdelingen er placeret i hovedbygningen som består af 3 etager. I kælderen er der vaskerum og depot, et fryserum, som ikke længere er i brug, et lille rum med fryser, maddepot, lille gammelt toilet som skal fjernes og et andet lille rum..sal består af stort køkken og opholdsstue, afdelingsleders/personale kontor, børnetoilet og personale toilet. På loftet er der 4 værelser til børnene ( værelse med 3 drenge, værelse er p.t. tomt med plads til 2 børn, værelse med 2 senge, hvor der bor barn og i det sidste værelse bor der barn (skal være 2), 2 baderum og 2 toiletter, stort personalerum (vagtværelse) og stort gangareal med nogle skabe. Afdeling2: Afdelingen er placeret i hovedbygningen hvor der også er administrationskontorer, bestående af et kontor for fungerende forstander, et kontor for fungerende souschef og kontordame. Der er et mødelokale, samt et par ny istandsatte lokale, som man nu overvejer hvordan de bedst udnyttes i forhold til børnene og de unge mennesker. Afdelingens stueetage består der udover af stort køkken, lille 5

6 opholdsstue, afdelingsleders/personale kontor, personaletoilet, samt et ekstra toilet alle kan benytte sig af, lille rum med kopimaskine o.l., fordelingsgang og entre.. sal består af stor gang, 2 toiletter ( til piger og til drenge) samt et badeværelse, 4 værelser hvor børnene bor 2 og 2 samt vagtværelse. Derudover er der en stor opholdsstue, som tidligere var tilegnet personalet, men som i dag bruges af børnene. Ungdomsafdelingen: Ungdomsafdelingen er fysisk placeret i et hus ved siden af hovedbygningen. Ungdomsafdelingen bar ved sidste tilsyn præg af at være uden struktur og hjemlig hygge. Derudover vurderede tilsynet, at det var uegnet for så mange unge mennesker pga. manglende plads. Værelserne er forsatte små, og har ikke plads til ret meget møblement. Men fælles områderne er i dag blevet bedre udnyttet, således at det er acceptabelt for de unge mennesker. Ungdomsafdelingen bærer i dag præg af nogle trygge rammer og hjemmelig hygge. Kælderplan består af: Afdelingens store aktivitetsrum som er istandsat og næsten færdig indrettet. Det indbyder til forskellige aktiviteter med de unge mennesker, her er blandt andet bordfodbold, sofamøblement og planer om dartskive. Der et par mindre ny istandsatte værelser der bliver brugt til computer samt til TV-spil, et maddepot, et vaskerum, et maddepot, et depot samt et rum som bliver endnu ikke er kommet i brug, men som lige nu bliver brugt til opbevaring af håndværkernes materialer, da der forsat er renovering af huset i gang. Stueplan består af: stort køkken/spisested med plads til alle. Vinduerne her er utætte og flere steder kan det heller ikke åbnes. Vagtrummet, toilet til personalet, ny istandsat badeværelse med toilet og fælles bad. beboerværelse. Opholdsstue i vinkel med sofaer, tv og dvd. På. sal er der et personalekontor, 7-8 beboerværelser, dobbeltværelse og resten enkelte. Generelt for alle fire afdelinger, ville det være ønskeligt med mere plads til det enkelte barn, således at det kunne have mulighed for at få sit eget værelse, og at der var færre der skulle deles om bad og toilet. Røde Kors Børnehjem har i dag etableret nogle tydelige strukturer og systematiske forhold omkring beboernes ting, der bliver herved værnet lidt om det enkelte barns 6

7 privatliv og personlige hygiejne. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Forhold der skal følges op. Tema Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Mulige emner Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? I forhold til mulighed for fritidsaktiviteter på institutionen, så varigere muligheden herfor mellem de forskellige afdelinger, hvor der også er forskellige aldersgruppers behov der skal imødekommes. Ungdomsafdelingen er den afdeling der med det store aktivitetsrum i kælderen har mest plads til fysisk udfoldelse, i form af dartspil og bordfodbold. Men på de andre afdelinger er det mere sparsomt med plads i forhold hertil, og værelserne samt fælles arealerne indbyder her hovedsagligt til kreative aktiviteter. De omkringliggende arealer fordrer til mange aktiviteter i form af boldspil, haller og des lignende. De fysiske rammer på afdeling Mini-bo vurderer tilsynet som uhensigtsmæssige. Der er meget lidt plads som børnene kan udfolde sig på. Der er på den sparsomme plads der er, svært at se muligheder for, hvordan man kan tilbyde et barn ro, hvis det har behov for dette. Der er ligeledes begrænset mulighed for at være sammen med en gæst alene. Ejendommen som afdelingen er placeret i, er ikke egnet som et hjem for anbragte børn. Det er uacceptabelt at børnene kan høre skænderier og slagsmål fra andre beboere i opgangen, det vil med stor sandsynlighed reaktivere mange af de traumatiske og voldsomme oplevelser som mange anbragte børn har, fra de hjem de kommer fra, hvor netop slagsmål og skænderier ofte har været en del af dagligdagen. Afdeling Mini-bo mangler som ved forrige tilsyn i 202 forsat børnesikring på vinduerne, hvorfor der er påbud om at få dette bragt i orden. På de øvrige afdelinger er der et renoverings og vedligeholdelsesarbejde der skal forsættes. Formål Formålet er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Beskrivelse Røde Kors Børnehjem har siden sidste tilsyn gennemgået nogle strukturelle ændringer. Ledelsesformen på Røde Kors Børnehjem fremstår ikke længere flad. Konstitueret forstander er tydelig omkring hans visioner og mål for Røde Kors Børnehjem, dette 7

8 både i forhold til medarbejdere og samarbejdspartnere. Eksempelvis er der i starten af herværende år udarbejdet et skrift Mission, Vision og strategi for Røde Kors Børnehjem. Han oplyser, at Røde Kors Børnehjem har arbejdet med en klar rollefordeling i forhold hvem der har hvilke kompetencer, samt hvad der er et ledelsesmæssigt ansvar. Der er blevet arbejdet på at styrke ledelsesgruppen, hvor det er afdelingslederne der har til ansvar at fastholde pædagogikken og strukturen på de enkelte afdelinger. Det fremgår på alle afdelingerne at medarbejdernes generelle kendskab og forståelse af målgruppen i dag begrænset. Der ses en spirende udvikling i forhold til at få udformet Røde Kors Børnehjems pædagogiske tilgang samt de pædagogiske metoder og formål hermed. Men disse fremgår generelt ikke tydelig i praksis. Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? En af de pædagogiske metoder der fremstår mest tydeligt, er primærpædagogrollen, som der arbejdes med på alle fire afdelinger. Det fremgår i dialogen som tilsynet har haft med afdelingslederne, at det er primærpædagogen har en særlig omsorgsopgave overfor kontaktbarnet, samt et særligt fokus på dettes behov. Det er ligeledes primærpædagogen der har det primære ansvar for at de praktiske forhold omkring barnet er i orden. Primærpædagogens rolle og opgaver er nedskrevet, og blev i november 202 udleveret til alle i forbindelse med nogle personaledage. Der er fokus på dokumentation af det pædagogiske arbejde. Hvor der ses en progression i forhold til brug af dagbog, dokumentationsrapporter, mødereferater mm. I forhold til det behandlingsmæssige arbejde, er der endvidere kommet et øget fokus på rapporterne og der udarbejdes nu udviklingsplaner for hvert enkelt barn. Hvilket er noget der kontinuerligt arbejdes med i alle afdelingerne. Ledelsen på Røde Kors Børnehjem fremstår bevidste om, at der er et stort stykke udviklingsarbejde foran dem. Røde Kors Børnehjem er udviklingsorienteret og er i forbindelse hermed i gang med flere processer, hvor der synes at være en realistisk tilgang til hvad der er næste udviklingsskridt. Der er kommet et overordnet fokus på at medarbejderne skal kunne varetage de basale omsorgsopgaver i forhold til de anbragte 8

9 børn og unge. Alle medarbejdere er tilknyttet et uddannelsesforløb ved Charlotte Guldberg, med det formål at øge kendskabet til målgruppen. Generelt for alle afdelinger er der blevet arbejdet målrettet med at få en struktureret dagligdag, hvor der er forudsigelighed. Børnene og de unge mennesker inddrages så vidt det er muligt i dagligdagens gøremål, så som tøjvask, madlavning og lignende. Der er i den forgangne periode blevet arbejdet målrettet på, at få børnene på Røde Kors Børnehjem til at modtage skoletilbuddene stabilt. Dette er i høj grad lykkedes. Røde Kors Børnehjem kan dog oplyse, at der er flere børn som desværre ikke trives i skolen. På afdeling Mini-bo bliver der arbejdet struktureret med en aktivitetsplan, der er med til at skabe forudsigelighed for børnene. Der er tanker om at skulle indføre piktogrammer for børnene der også skal medvirke til at understøtte forudsigeligheden. Afdeling Mini-bo er derudover begyndt at komme i gang med at arbejde med livshistorie bøger. Foruden Mini-bos arbejde med livshistoriebøgerne, så bliver der ikke arbejdet bevidst med at tale med børnene om deres livssituation. Ungdomsafdelingen har ved det seneste tilsyn fremstået meget ustruktureret, og som en afdeling hvor de unge mennesker var meget selvkørende. Tilsynet ser i dag ungdomsafdeling som en afdeling der er under opbygning i forhold til at få en personalegruppe med en fælles forståelse og tilgang for målgruppen. Der er kommet meget mere struktur og forudsigelighed i dagligdagen, hvor der forsat vurderes at være et behov for at finde meningsfyldte aktiviteter og beskæftigelse for nogle af de unge mennesker. Da de har, et begrænset indhold i deres hverdag. Det er også et ønske fra personalet om, at alle de unge mennesker har noget at engagere sig i uden for huset. Flere af de unge har en skæv døgnrytme, og svært ved at komme op om morgenen når de bliver vækket. Halvdelen af de unge har beskæftigelse i hverdagen i form af skole, eller arbejde, de øvrige har ingen beskæftigelse i deres hverdag. Ungdomsafdelingen har en udfordring i forhold til at hjælpe med at finde nogle meningsskabende tilbud til disse unge mennesker i deres hverdag. 9

10 Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Samarbejdet fungerer generelt okay med de øvrige instanser. Der er siden sidste tilsyn sket en forbedring i forhold til skolesamarbejdet, men det kan forsat blive bedre i forhold til skoletilbuddene, især i forhold til de børn der ikke trives i skolerne. Der har været en klage fra socialforvaltningen vedr. et barn Røde kors Børnehjem har udleveret til en beruset mor midt om natten, da hun var dukket op på institutionen for at hente barnet. Røde Kors Børnehjem har modtaget en klage fra en af skolerne, da de var utilfredse med at personalet ikke var repræsenteret ved et møde. Dette kunne Røde Kors Børnehjem modbevise, da de havde dokumentation for at have deltaget ved selv samme møde. Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Forhold der skal følges op. Tema Beboerens trivsel og dagligdag Mulige emner Beskrivelse af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Nej Tilsynet vil anbefale, at der forsat er fokus på at højne fagligheden, og på hvordan den pædagogiske tilgang der arbejdes med implementeres i praksis. Tilsynet anbefaler at der forsat er et fokus på børnenes skolegang, samt hvad der skal til for at skabe bedre trivsel for dem i skolen. Der skal endvidere forsat være fokus på meningsskabende tilbud til de unge mennesker i deres dagligdag. Tilsynet vil derudover anbefale at Røde Kors Børnehjem for et øget fokus på at der bliver talt med det enkelte barn om dettes særlige livssituation. Formål Formålet er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Beskrivelse Tilsynet har helt overordnet mærket en mere rolig, hyggelig og hjemmelig stemning på Røde Kors Børnehjem, end der var ved sidste tilsynsbesøg. Der bliver arbejdet med relationerne mellem børnene og personalet igennem kontaktpersonsordningen. Hvor barnet for lov at mærke at han eller hun er særlig, ved eksempelvis oplyses der på afdeling Mini-bo, at barnet kan blive hentet tidligt en dag hvor kontaktpersonen tilbringer alene tid med kontaktbarnet. 0

11 Kontakten mellem beboere og personale kan være udfordret af nogle sproglige barrier i forhold til det dansk talende personale, som ikke behersker det grønlandske sprog. Dette kan medføre nogle misforståelser og frustrationer for børnene. Røde Kors Børnehjem bestræber sig på altid at have grønlandsk talende personaler på arbejde, men der er tidspunkter på døgnet hvor der kun er en personale på arbejde på hver afdeling, hvorfor afdelingerne er ret skrøbelige i forhold til, at imødekomme behov ved de børn der kun behersker det grønlandske sprog. Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) På ungdomsafdelingen har der været tyveri blandt beboerne. En af pigerne har både mistet sin mobil og penge. Det har skabt problemer og frustrationer. Beboere som tilsynet fik snakket med klager over maden, som de synes er kedeligt og ikke varieret nok, og de oplever at det er det samme slags mad de får at spise. En af pigerne udtrykte også, at hun var ked af, at hun ikke får lejlighed til at se og være mere sammen med sin lillebror, som også er anbragt på Røde Kors. Alle pigerne klager også over deres tøj/lommepenge, som de synes er for lavt og ikke kan række til noget særligt. Den daglige struktur er forskellig fra afdeling til afdeling og er tilpasset det enkelte barn samt børnegruppe: Mini-bo: Børnene vågner ofte selv ved 6 tiden om morgen. De kommer op 6:30, og følges i børnehave og vuggestue omkring kl:8. De hentes igen senest kl:6. Aftenvagten laver mad, hvor der nogle gange er et barn der hjælper. Alle spiser kl:6:30, hvor børnene er delt op i to spisegrupper, for at skabe ro under måltidet. Kl:8:30 kommer de tre yngste børn i seng, de to ældste børn kommer i seng kl:9, og kl:9:30 er der ro på afdelingen. Afdeling og 2 har samme struktur: Børnene vækkes kl.6:30, og skal helst være oppe kl:7. Efter at have spist morgenmad, tager alle børnene i skole. Nogen går selv eller tager selv bus, mens de to der skal til Nuussuaq følges. Om eftermiddagen hentes nogen fra fritidshjem og nogen kommer selv hjem. Om eftermiddagen må TVet først tændes kl:4. Der er eftermiddagsmad kl. 5:00, og stilletid fra kl:6:30-7:30. I stilletiden slukkes mobiltelefonen frem til efter aftensmaden og der er mulighed for at lave lektier i fællesrummet. Aftensmad er kl. 8:00-8:30, og aftenkaffe er kl:20. Mobiltelefonerne afleveres

12 kl:2, og udleveres igen dagen efter. Det er begrænset hvad børnene foretager af fritidsaktiviteter udenfor huset, men der er prøvet forskellige ting af som fodbold, karate og lignende. Afdeling benytter sig af byens svømmehal som aktivitetstilbud fast om mandagen og klub tilbuddet til børnene om fredagen, men ønsker ellers generelt at blive bedre til aktiviteter med børnene. Ungdomsafdelingen: De unge vækkes på forskellige tidspunkter i løbet af morgenen mellem kl:6:30 og 9, hvor de tilbydes morgenmad. De unge der er tilknyttet skoletilbud eller har anden beskæftigelse tager selv af sted, og kommer hjem igen om eftermiddagen. Der er to unge der går i skole, en der er på bootcamp, en med malerjob samt fire der er hjemme uden beskæftigelse. For de fire sidst nævnte kan det være vanskeligt at komme op om morgenen. Alle måltider serveres fast på bestemte tidspunkter i løbet af ugen, denne struktur er tydeliggjort på en tavle i afdelingens køkken. Generelt for afdelingerne er hjemmetiderne tilpasset aldersgruppen, samt om det er hverdag eller weekend. Har beboerne medier og internet adgang? Forhold der skal følges op. Tema Beboerindflydelsen på institutionen Mulige emner Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Børnene har internet tilgængelig i hovedbygningen og i ungdomsafdelingen som kan bruges i samråd med en personale. Der er fjernsyn på alle afdelinger. Tilsynet anbefaler at Røde Kors Børnehjem for en politik omkring hvordan der bliver passet på og taget ansvar for børnenes personlige ejendele. Formål Formålet er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beskrivelse Helt overordnet er børnenes indflydelse på hverdagen tilpasset deres alder og modenhed, så vidt det er muligt. Børnene på Mini-bo har en meget begrænset indflydelse. Men der lyttes når de kommer med ønsker, eksempelvis var der en pige der ønskede en bestemt kontaktpædagog, hvilket blev imødekommet, da dette havde en stor betydning for pigen. De ældre børn på de øvrige afdelinger har større indflydelse på aktiviteter, kost mm. Konstitueret forstander har intentioner om at indføre BUS, som står for 2

13 Børneudviklingssamtaler. Det vil herigennem være mulighed for at sikre at børnene og de unges holdninger og værdier kommer endnu mere i spil i dagligdagen. Er der beboermøder? Hvad er dets funktion? Hvornår udbetales tøj- og lommepenge, og hvor meget? Forhold der skal følges op. Tema Inddragelse af pårørende i institutionen Mulige emner Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Ja på afdeling og 2 samt ungdomsafdelingen Hensigten med beboermøderne er at sikre at børnenes holdninger bliver hørt samt at give børnene medindflydelse på hverdagen, hvor der blandt andet bliver bestemt menu på enkelte faste ugedage. På afdeling Mini-Bo udbetales der ikke fast tøj og lommepenge, afdelingslederen administrere penge, således at kontaktpædagogerne skal gå igennem hende når de skal købe noget til eller med kontaktbarnet. På de tre øvrige afdelinger udbetales lommepengene på faste ugedage. Røde Kors Børnehjem har indført, at tøj/lommepengene ikke skal benyttes til evt. køb af mobiler. Personalet hjælper børnene og de unge mennesker med at administrere tøjpengene. Formål Formålet er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Beskrivelse Generelt beskrives samarbejdet mellem Røde Kors Børnehjem og forældre og pårørende til at fungere godt. De børn der indskrevet på Røde Kors Børnehjem kommer fra forskellige byer, hvilket også afspejler sig i samværet med deres forældre og pårørende. De børn hvis forældre bor i Nuuk, har oftere samvær end de øvrige børn. Kontakten til forældre og pårørende er derfor tilrettelagt ud fra det enkelte barns behov. Børnene har faste ringetider til forældrene gang om ugen. Nogle forældre er med til spisning en gang om ugen. Røde Kors Børnehjem har nogle søskendepar anbragt på forskellige afdelinger, hvor kontakten imellem dem er begrænset. Der gives udtryk for, at der kan være stor forskel på søskendendes behov for kontakten. Der fremgår ikke nogen bevidst tilgang til, hvordan Røde Kors Børnehjem arbejder med søskende relationer, hvor to eller flere er anbragt på institutionen. 3

14 Har institutionen fået klager fra pårørende siden sidste tilsyn og i forhold til hvad? Forhold der skal følges op. Tema Magtanvendelse på institutionen Mulige emner Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse og fysisk/psykisk vold fulgt og bliver de indberettet? Hvor mange magtanvendelser og fysisk/psykisk vold har der været siden sidste tilsyn? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse og fysisk/psykisk vold? Har der været episoder med magtanvendelse og fysisk/psykisk vold, der har givet anledning til særlige tiltag? Forhold der skal følges op. På afdeling Mini-bo har der været klage over en episode, som har omhandlet en personale, der efter barnets udsagn til den pårørende, skulle have haft taget fat i barnet. dette er ikke en episode som den pågældende personale har kunnet genkende, og den er ligeledes heller ikke beskrevet i nogen magtanvendelses indberetning. Tilsynet anbefaler at Røde Kors Børnehjem, finder en fælles tilgang for institutionen til hvordan søskende relationer kan støttes og tilgodeses. Formål Formålet er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Beskrivelse Ledelsen på Røde Kors Børnehjem har fokus på magtanvendelser. Der er ved medarbejderne forskel på kendskabet i forhold til lovgivningen herom. Generelt er der overfor tilsynet udtrykt, at der ikke forekommer nogen magtanvendelser, hvilket understøttes af, at Døgninstitutionsafdelingen i Departementet for Familie og Justitsvæsnet ikke modtager indberetninger herom. Ligeledes opleves der heller ikke vold eller trusler om vold mod personalet. Døgninstitutionsafdelingen har ikke modtaget nogen indberetninger om magtanvendelser eller om vold eller trusler om vold siden sidste tilsyn Nej. På ungdomsafdelingen er der nogle af de unge der kan have en ud ad reagerende og destruktiv adfærd, men dette er kun ting at de udviser en sådan adfærd overfor. I forhold til konflikthåndtering med de anbragte børn og unge i dagligdagen, gives der generelt på alle afdelingerne udtryk for, at der ikke benyttes tvang, men at personalet derimod giver børnene og de unge den tid og forberedelse de har brug for. Nej, men som forebyggelse er der medarbejdere der har været på konflikthåndteringskurser sammen med medarbejdere fra andre døgninstitutioner i Nuuk. Alle medarbejdere skal kende magtanvendelsesbekendtgørelsen, hvorfor tilsynet vil anbefale, at den bliver udleveret på skrift til alle medarbejdere samt til nye medarbejdere den dag de starter. 4

15 Tema Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Mulige emner Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? Efter aftale med konstitueret forstander er der derudover aftalt, at undersøge muligheden for et samarbejde mellem juristerne fra Departementet for Familie og Justitsvæsen og Røde Kors Børnehjem omkring magtanvendelsesbekendtgørelsesloven. Formål Formålet er at tilse, at bestemmelserne for sundhed, sygdom, medicinhåndtering og hygiejne følges og procedurer overholdes. Beskrivelse Nej Generelt er der altid mad til rådighed for de anbragte børn og unge. Afdeling og 2 samt ungdomsafdelingen har medicin i aflåste skabe. Mini-bo har ingen børn der er medicineret, hvis der i en periode er behov for dette, bliver medicinen opbevaret i et skab i personaleværelset eller i køleskabet. Der eksisterer ikke nogen nedskreven seksualitetspolitik på Røde Kors Børnehjem. På Ungdomsafdelingen er der unge der ses udvise seksualiserende adfærd, der er endvidere to af pigerne der ofte sover sammen, trods personalets anvisninger om at sove hver for sig. Ved de tre øvrige afdelinger er der begrænset fokus omkring anbragte børn og unges seksualitet. Der har i herværende periode været nogle projekter i gang om misbrug og prævention på Røde Kors Børnehjem. Blandt andet har PAARISAs dukkeprojektet været benyttet. Ved tilsynet var rengøringsstandarden god og der var orden på alle afdelinger. Der er en rengøringspersonale ansat på fuldtid. Denne er en formiddag om ugen i Mini-bo, en formiddag i ungdomsafdelingen, og den resterende del af tiden i hovedbygningen. Nej 5

16 I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Forhold der skal følges op. Tema Personalet på institutionen Mulige emner Hvilke ledelsesformer har institutionen? Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Generelt er der sket en markant forbedring af forholdende på ungdomsafdelingen, som har haft store udfordringer med misbrugsproblematikker hos de unge. Der er forsat fokus på at tale med de unge om det, da det forsat er et indsatsområde. De øvrige afdelinger har ikke nogen særlige problematikker omkring misbrug. Mini-bo skal have et skab hvor de kan låse medicin inde. Tilsynet anbefaler at der udarbejdes en misbrugspolitik samt en seksualitetspolitik, da denne kan være med til at klæde medarbejderne på, i forhold til at møde børnene og de unge hensigtsmæssigt i forhold til deres seksualitet. Der vil derudover også kunne komme et øget fokus på at forebygge seksuelle krænkelser ved anbragte børn og unge, hvilket de er i særlig risiko for at blive udsat for. Formål Formålet er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Røde Kors Børnehjem har ved herværende tilsyn ligesom ved det forrige en konstitueret ledelse. Der har imellem tiden været en fastansat forstander. Nuværende konstitueret forstander, er tidligere souschef og har fungeret som forstander siden januar 203. Konstitueret forstander er pædagog, konstitueret souschef er socialrådgiver. Alle afdelinger har egen afdelingsleder Afdeling Mini-bo: er normeret til fem børn og har fuld belægning. Der er seks faste medarbejdere inklusiv afdelingsleder. De fire er uddannet pædagoger, inklusiv afdelingsleder. Der udover er der en barnehjælper og en vikar ansat. Afdeling : er normeret til 8 børn og har 8 personaler tilknyttet afdelingen, inklusiv Afdelingsleder og de faste vikarer. Afdelingsleder er konstitueret og anderledes kvalificeret. Der er kun to personaler der er uddannede pædagoger, derudover er der 4 faste vikarer samt en tilkaldevikar. Der er mange nye medarbejdere. Afdeling 2: er normeret til otte børn og har i øjeblikket seks indskrevet. Der er seks personaler tilknyttet, inklusiv afdelingsleder og vikarer. Der er tre pædagoger inklusiv afdelingsleder, to faste vikarer og en tilkaldevikar. Flere personaler har været ansat på Røde Kors Børnehjem i flere år. 6

17 Ungdomsafdelingen: er normeret til otte børn og har indskrevet syv. Der er ni personaler tilknyttet inklusiv afdelingslederen. Der er fem uddannede pædagoger inklusiv afdelingslederen og en anderledes kvalificeret. De tre øvrige er vikarer. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen vedr. vagtplaner, opgavefordelinger o.l.? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær siden sidste tilsyn? Der er forskel på hvor mange der er uddannede på de forskellige afdelinger. - og ligeledes på hvordan kompetence niveauet af afdelingslederne vurderes at være ved såvel de uddannede samt ufaglærte personaler. Generelt mangler der ved personalet et større kendskab til målgruppen. Dette behov imødekommes som en start med at alle medarbejdere er i gang med uddannelse ved Charlotte Guldberg, hvor der er fokus på de basale omsorgsopgaver i forhold til anbragte børn. Generelt for afdelingerne er vagtplanen tilrettelagt således, at der er som hovedregel er minimum er to personaler på arbejde af gangen på hver afdeling, dette med undtagelse af natten og morgentimeren i weekenderne hvor der kun er en på arbejde af gangen. Det er afdelingslederne der er ansvarlige for personaledækningen samt udarbejdelsen af vagtplaner. Konstitueret forstander ligger vægt på at Nuuk er en by med mange forskelige kulturer, som Røde Kors Børnehjem er en del af. Derfor ser han det også som naturligt at der er forskellige kulturelle baggrunde på institutionen. Der er samtidig en bevidsthed på institutionen om de sproglige udfordringer der kan være, og en opmærksomhed omkring, at alle skal kunne tale deres modersmål og blive forstået, hvorfor at der i vagtplanerne tilstræbes at der altid er en grønlandsktalende medarbejder på hver afdeling. Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler ved afdelingslederne, og for to personalers vedkommende med den konstituerede forstander, med den begrundelse at der er nogle samarbejdsvanskeligheder. År 202 beskrives af flere som en turbulent periode, der har i denne været en del udskiftning, dette såvel blandt de ufaglærte som de faglærte. Konstitueret forstander giver udtryk for at der stadig er en del sygefravær, men at der ikke har været nogen opsigelser de seneste 3 måneder. 7

18 Hvad gør institutionen for at fastholde medarbejdere? Har institutionen en introduktionsmappe til nye medarbejdere? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Hvordan vurderes det psykiske arbejdsmiljø af ledelse og medarbejdere? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Dette har ikke været et særlig indsats område, men det at personalegruppen er begyndt at blive mere stabil, kan formentlig ses som en sidegevinst ved at Røde Kors Børnehjem helt overordnet har haft fokus på at skabe en mere struktureret og forudsigelig hverdag, hvor alle medarbejdere er eller bliver klædt på til den opgave de skal varetage. Nej, der er ikke nogen nedskrevne introduktionsplaner for nye medarbejdere. Ja Samarbejdet mellem konstitueret forstander og afdelingslederne fremstår i dag konstruktivt, og der er en tydelig rolle fordeling. Der er en ledelsesmæssig opmærksomhed på, at ikke alle medarbejdere trives efter de strukturelle ændringer, der udover er der ligeledes et ledelsesmæssigt fokus på medarbejdere som mangler overskud i arbejdet med anbragte børn. Konstitueret forstander er bevidst om, at det ved nogle medarbejdere har skabt frustrationer med en strammere økonomisk styring, som konstitueret forstander påtager sig. Afdelingslederne på afdeling samt i ungdomsafdelingen er endvidere også bevidst om, at der ved nogle medarbejdere er frustrationer omkring de strukturelle ændringer der har været i forhold til mere struktur og ledelsesmæssig ansvar samt styring. Medarbejderne har mulighed for at få indflydelse, blandt andet ved at komme op med emner og ønsker til nye tiltag på møderne. Der er eksempelvis blevet imødekommet et skiprojekt som en medarbejder har taget initiativ til. Der er fra medarbejderne ytret ønske om mere information, der efterlyses eksempelvis en information om procedure og begrundelse for valg af ansættelse af ny afdelingsleder på en af afdelingerne. Røde Kors Børnehjem er en organisation der bærer præg af, at der har været mange usagte ting og megen tavs viden. Dette har også gjort sig gældende i forhold til uenigheder og konflikter. I forbindelse hermed er der en spirende kulturændring i 8

19 forhold til at italesætte hvad der røre sig i organisationen. I forbindelse med at der er kommet en mere klar rollefordeling, er der også kommet fokus på i hvilket forum forskellige emner tages op, således at de usagte ting og den tavse viden bliver behandlet i rette forum. Har der været tjenstlige påtaler siden sidste tilsyn og på hvilken baggrund? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Som f.eks. tavshedspligt, B-U og handicapregler, magtanvendelse o.l. Forhold der skal følges op. Siden sidste tilsyn har der været en påtale, og konstitueret forstander har haft en tjenestelig samtale med en medarbejder. Der er kun udfyldt en halv arbejdspladsvurdering fra 202 Regler og retningslinjer på Røde Kors Børnehjem er under udarbejdelse, og har hidtil kun været i et begrænset omfang. Det er tilsynets indtryk, at der er et kendskab til lovgivningen om magtanvendelse og tavshedspligt, men at kendskabet ved medarbejderne omkring Børn og Unge lovgivningen ellers er begrænset. Der er i øjeblikket ikke nogen tillidsrepræsentant, noget som ledelsen ønsker at ændre på, i forbindelse med nogle kursus dage i Maj, hvor der ønskes at finde en der kan varetage denne funktion for medarbejderne. I forhold til de kulturændringer Røde Kors Børnehjem gennemgår og arbejder frem i mod, vurderes det at de som mange andre kulturændringer vil tage tid. Det anbefales at Røde Kors Børnehjem forsat har fokus på disse, samt på informationsniveauet hele vejen rundt i organisationen omkring de ændringer der sker. Der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering. Tilsynet anbefaler at der bliver udarbejdet nogle introduktionsplaner for nye medarbejdere, og at disse indeholder noget om lovgivningen for området, herunder magtanvendelsesbekendtgørelsen. I forhold til nogle af de personaler der ikke trives efter omstruktureringerne, vil tilsynet anbefale at overveje mulighederne for om rokeringer internt i organisationen, afdelingerne i mellem. 9

20 Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Røde Kors Børnehjem har i alt 30 normeret pladser for omsorgssvigtede børn og unge fordelt på i alt fire afdelinger. Der var ved nuværende tilsyn indskrevet 27. Tilsynet vurderer som ved forrige tilsyn i 202, at dette er for mange i forhold til den plads der er til rådighed, hvilket især gør sig gældende på afdeling Mini-bo. Men også på de andre afdelinger, hvor det vil være ønskeligt at alle børn har eget værelse, med god plads til at indrette sig. Røde Kors Børnehjem havde ved sidste tilsyn store organisatoriske udfordringer, i forhold til en flad ledelsesmæssig struktur, samt nogle afdelinger hvor forholdende var uhensigtsmæssige i forhold til målgruppen. Tilsynet kunne ved herværende tilsyn se, at der generelt er sket en stor udvikling. Alle afdelinger bærer i dag præg af nogle hjemmelige og trygge rammer, hvor de fysiske rammer der er til rådighed er udnyttet maximalt. Der er forsat et stort vedligeholdelsesarbejde med de gamle slidte bygninger, som ledelsen har fokus på, at der bliver taget hånd om. Det er tilsynets vurdering at Røde Kors Børnehjem er en organisation der er begyndt at få noget ro, struktur og stabilitet. Dette kommer til udtryk i dialogen med ledelse og medarbejdere og ses endvidere på de forskellige afdelinger, hvor der er en rolig og hjemmelig stemning. Der udover må det antages, at en generelt øget stabilitet i skolegang, færre politibesøg samt mindre udskiftning af personale inden for de seneste måneder, alle er faktorer som kan indikere en mere tryg og stabil hverdag, hvor der er øget trivsel. Røde Kors Børnehjem har en ledelsesgruppe som fremstår udviklingsorienteret. Der er sat nogle tiltag i gang, som der forsat skal følges op på for at sikre den positive udvikling der er i gang. Herunder er der fokus på den organisatoriske struktur, de fysiske rammer, et generelt kompetenceløft samt dokumentationen af det pædagogiske arbejde. Røde Kors Børnehjem har derudover en stor udfordring foran sig i forhold til at få beskrevet den pædagogiske tilgang. Herunder hvilke værdier samt pædagogik metode og formål hermed som Røde Kors Børnehjem vil arbejde ud fra. Samarbejdet mellem konstitueret forstander og afdelingslederne fremstår i dag 2 0

21 konstruktivt, og der er en tydelig rolle fordeling. Der er en ledelsesmæssig opmærksomhed på, at ikke alle medarbejdere trives efter de strukturelle ændringer, derudover er der ligeledes et ledelsesmæssigt fokus på medarbejdere som er slidte i arbejdet. Røde Kors Børnehjem er i gang med at implementere flere kulturændringer. Der er et ledelsesmæssigt fokus på, at alle kender deres roller og at få i talesat alle de usagte ting samt den tavse viden. Der er fokus på dokumentation af det pædagogiske arbejde. Hvor der ses en progression i forhold til brug af dagbog, dokumentationsrapporter, mødereferater mm. I forhold til det behandlingsmæssige arbejde, er der endvidere kommet et øget fokus på rapporterne og der udarbejdes nu udviklingsplaner for hvert enkelt barn. Hvilket er noget der kontinuerligt arbejdes med i alle afdelingerne. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Generelt er der brug for at personalegruppen bliver klædt bedre på i forhold til den særlige omsorgsopgave Røde Kors Børnehjem varetager overfor omsorgssvigtede børn og unge. Der mangler generelt et større kendskab til målgruppen, dette gælder for såvel uddannede samt ufaglærte medarbejdere. Dette behov er der et ledelsesmæssigt fokus på, i forhold til de basale omsorgsopgaver i pædagogikken, og alle medarbejdere er nu i gang med et uddannelsesforløb. De fysiske rammer på afdeling Mini-bo vurderer tilsynet som uhensigtsmæssige. Det anbefales at der findes nogle mere passende rammer for afdeling Mini-bo. Tilsynet vil anbefale, at der forsat er fokus på at højne fagligheden, samt at der laves en udviklingsplan for hvornår der kan arbejdes med et pædagogisk værdigrundlag samt tilgang, hvoraf der blandt andet fremgår: - Pædagogiske metoder samt formål hermed - En fælles tilgang for institutionen til hvordan søskende relationer kan støttes og tilgodeses - Hvordan der bliver taget højde for at støtte det enkelte barn i forhold til den helt særlige livssituation som anbragte børn befinder sig i - En seksualitetspolitik 2

22 - Politik omkring børnenes personlige ejendele, hvem der erstatter vedr. tyveri mm. - Hvordan børnenes behov for at tale deres modersmål i mødekommes mm Tilsynet anbefaler at der forsat er et fokus på børnenes skolegang, samt hvad der skal til for at skabe bedre trivsel for dem i skolen. Der skal endvidere forsat være fokus på meningsskabende tilbud til de unge mennesker i deres dagligdag. Tilsynet anbefaler at der udarbejdes introduktionsplaner for nye medarbejdere, og at magtanvendelsesbekendtgørelsesloven bliver en del af denne og udleveres til nye medarbejde den dag de bliver ansat. Alle medarbejdere skal kende magtanvendelsesbekendtgørelsesloven, og i forbindelse hermed har tilsynet anbefalet et samarbejde mellem juristerne fra Departementet for Familie og Justitsvæsen og Røde Kors Børnehjem omkring implementeringen i praksis af magtanvendelsesbekendtgørelsesloven. Det anbefales at Røde Kors Børnehjem forsat har fokus på øget personaletrivsel, samt på informationsniveauet hele vejen rundt i organisationen. Personalenormeringen vurderer tilsynet til at være for lav. Det vil være ønskeligt At der altid som et minimum er to personaler på arbejde af gangen, således at der er mulighed for at tilbyde et barn en særlig omsorg hvis det har behov for dette. Påbud Børnesikring på vinduerne på afdeling mini bo Der skal være et aflåsetligt medicinskab Mini bo. Der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: Den 6. Maj