Rengøring. Et debatoplæg om rengøring

Transkript

1 Rengøring Et debatoplæg om rengøring

2 Det sku være så rent er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, Køkken- og rengøringssektoren. Pjecen lægger op til debat om rengøringsfagligheden og forholdene inden for rengøringsområdet. Politisk ansvarlig Sektorformand Ann. Marie Liepke Redaktion Tom Bjerregaard Charlotte Bredal Claus Cornelius Jeanette Staffeldt Lay-out og illustrationer Joe Anderson Tryk: FOAs trykkeri Oplag: stk. januar

3 Indhold God rengøring eller katten i sækken Hvornår er der rent? Er rengøring et fag? Er det farligt at gøre rent? Hvem er skurken? Hvem gider gøre rent?

4 God rengøring eller katten i sækken Alle ved, hvad rengøring er... Vi gør alle rent. Engang imellem. Det er bare ikke ensbetydende med, at vi har indsigt i den professionelle rengøring, som udføres i stor målestok. Det samme gælder politikere i kommuner og amter. Det er tilfældigt, hvis de ved noget om professionel rengøring de fleste ved ikke mere end gennemsnittet af befolkningen. Og sådan skal det være. Netop dét stiller store krav til den rådgivning, politikerne får, når de skal tage stilling til, hvor mange penge der skal afsættes til rengøring. Rengøring er en afgørende forudsætning for trivslen på vores arbejdspladser og institutioner og for kvaliteten i vores arbejde. Den seneste tids eksempler viser, at rengøring ofte købes for billigt. Ja, nogle gange køber kommuner og amter endda katten i sækken, og så bliver alle tabere: De ældre, børnene, patienterne og medarbejderne, der hver dag lever i mangelfuldt rengjorte lokaler. Medarbejderne, der løber stærkere end godt er, og som slides ned. Kommuner og amter, der betaler for dårlig kvalitet, og som får nedslidte bygninger på grund af den mangelfulde rengøring og vedligeholdelse. De private rengøringsfirmaer, der leverer rengøring for billigt. 4

5 Samfundet, der på længere sigt får store omkostninger til sygedagpenge, førtidspensioner og sundhedsvæsen. Men hvordan kan vi vende udviklingen, så vi går fra en situation, hvor alle er tabere til en situation, hvor alle bliver vindere? Her er fem indfaldsvinkler, som uddybes i de følgende afsnit: 1. Rengøringskvalitet kan ikke reduceres til teknik og metoder, der gør kvaliteten målbar. Trivsel for både medarbejdere og brugere skal også indgå i vurderingen. 2. Rengøring har en faglighed og kræver udvikling. Ikke kun af rengøringsmetoder, men også udvikling af samarbejdet og måden at organisere rengøringsarbejde på. 3. Professionel rengøring er ofte præget af ensidigt gentaget arbejde og højt tempo. Med jobudvidelse kan arbejdet tilrettelægges, så det bliver varieret og ikke er nedslidende for medarbejderne. 4. Udlicitering er blevet et populært redskab på rengøringsområdet. Det er også et redskab med mange negative følger. 5. Det er nødvendigt at rekruttere og fastholde medarbejdere, der ser rengøring som et fag, de gerne vil blive og udvikle sig i. 5

6 Hvornår er der rent? Kvalitet teknik, metoder og trivsel for både medarbejdere og brugere Rengøringen er gennem de senere år generelt blevet mere mangelfuld, og mange steder har brugerne vænnet sig til niveauet. Men problemerne bliver stadigt mere synlige, og den mangelfulde rengøring har betydning for brugernes og medarbejdernes sundhed og trivsel og kvaliteten i det arbejde, der udføres. Hvis et plejehjem giver et urent og nusset indtryk, får man en negativ oplevelse. Ofte kan dette indtryk bevirke, at der rejses tvivl om kvaliteten i omsorg og pleje. Besparelser på mellem 20 og 50 procent betyder, at der bliver skåret drastisk i antallet af rengøringsmedarbejdere, fordi rengøring er en meget løntung post, og fordi den teknologiske udvikling af grundlæggende nye metoder ikke er særlig stor. Det vil uvægerligt få konsekvenser for kvaliteten i den rengøring, som de tilbageblevne ansatte kan levere. Arbejdstempoet må øges væsentligt og rengøringen vil koncentrere sig om de synlige områder. Skidtet kan vokse i det skjulte. 6

7 En forringet kvalitet i rengøringen og lavere rengøringsfrekvens medfører at støv, bakterier mm. hober sig op i store mængder. Det er til gene for brugere/patienter og medarbejdere. Og risikoen for smittespredning øges, hvilket kan have meget alvorlige konsekvenser for svækkede patienter og ældre. Endelig har rengøring også betydning i et bredere perspektiv den er en del af vedligeholdelse af bygninger og inventar. Konsekvensen af mangelfuld rengøring er, at nedslidningen af bygninger sker i langt højere tempo, og dermed øges udgifterne på lang sigt. Nedslidte og dårligt vedligeholdte bygninger og inventar er meget vanskelige at holde rene. Det er meget belastende og tidskrævende for medarbejderne at glide med moppen på et misligholdt og hullet gulv, aftørre slidte, splintrede træreoler eller at fjerne skidt, der har haft tid til at sætte sig rigtig godt fast. 7

8 Er rengøring et fag? Faglighed kræver udvikling ikke kun af rengøringsmetoderne I dag fremstår rengøring som en arbejdsfunktion, alle uden videre kan udføre. Vi gør jo rent derhjemme... Men der er væsentlig forskel på hjemmerengøring og professionel rengøring i stor skala. Den professionelle rengøring bygger på et fagligt grundlag, der kræver viden og erfaring. Udviklingen inden for rengøringsområdet koncentrerer sig om metoder, ergonomi osv. Det er bare ikke tilstrækkeligt. Der må også sættes fokus på andre sider af rengøringsfaget nemlig kvaliteten, respekten for rengøringsfaget og fagligheden. Mange medarbejdere har det dårligt med at levere ringe kvalitet. De arbejder derfor lidt længere, end de får betaling for, fordi det betyder noget for deres faglige stolthed, og fordi de vil undgå ballade med brugerne. Rengøringsplaner udarbejdet på baggrund af tidsstudier har erstattet den enkelte rengøringsmedarbejders mulighed for selv at vurdere behovet for rengøring og erstattet behovet for at lave fleksible aftaler med brugerne. Og så melder to spørgsmål sig: Kan vi gøre rengøring respekteret, og integrere den som en vigtig del af en virksomheds drift? Og kan vi arbejde med kvalitet og jobudvidelse, som indebærer inddragelse af medarbejderne? Der kan gøres langt mere for at synliggøre fagligheden inden for rengøring. Ligesom der kan stilles klare krav om uddannelse og kurser der ikke nødvendigvis afføder lange formelle uddannelsesforløb. Konkrete eksempler viser, at uddannelse kan tilrettelægges, så også medarbejdere, der ikke har været på skolebænken i mange år, kan motiveres til at deltage. De får et stort udbytte og det er til gavn for arbejdspladsen. 8

9 Er det farligt at gøre rent? Ensidigt gentaget arbejde og højt tempo I dag er rengøringsarbejde så nedslidende, at det reelt ikke er muligt at arbejde på fuld tid med rengøring igennem et helt arbejdsliv. Branchen er præget af nedslidningsskader, og medarbejderne begynder at forlade området allerede fra 40-års alderen på grund af dårligt helbred Inden for de senere år har rengøringsarbejdet været præget af rationaliseringer, omstillinger, udliciteringer mv. Arbejdet foregår på akkordlignende vilkår, og det er ensidigt, gentaget muskelarbejde, der er præget af tunge, fysiske opgaver. Ofte foregår det i et højt tempo, og de fleste ulykker, der sker inden for området, udløses af overbelastning af kroppen i forbindelse med træk og skub af tunge rengøringsvogne og fald på glatte gulve, trapper eller fra stiger. Et andet af branchens store problemer er hudlidelser. Nogle steder har man erkendt problemerne og er begyndt at forbedre forholdene. Det sker med udgangspunkt i jobudvikling og job-udvidelse, så der skabes variation i opgaverne og belastningerne. Det skal naturligvis kobles sammen med en målrettet indsats, der nedbringer det høje arbejdstempo. De fleste rengøringsmedarbejdere har ringe indflydelse på deres arbejde, og ofte er udviklingsmuligheder i arbejdet begrænsede. Ledelsesforholdene kan tilmed være uklare. En anden organisering af arbejdet f.eks. i selvstyrende grupper kunne afhjælpe dette. 9

10 Hvem er skurken? Udlicitering og følgerne Udlicitering er oppe i tiden, men hvorfor? Nogle dyrker myten om den dovne og ineffektive offentligt ansatte medarbejder, der bare går og lopper den. Andre vil sige, at private selskaber simpelthen er dygtigere til at holde priserne nede og løse opgaverne. Konkurrence er for mange i dag lig med effektivitet og udvikling. Men er konkurrence på rengøringsområdet en bekræftelse på det? Erfaringer viser, at der er en grænse for konkurrencens lyksaligheder. Utilfredse kunder, lukkede lokaler, opgaver, der bliver taget tilbage i offentligt regi, og bevidste underbud, er triste eksempler. Generelt set har de seneste års udvikling betydet mere pressede vilkår for de ansatte. Men det er ikke kun et problem de udliciterede arbejdspladser har. Spareiver og rationaliseringer rammer også kommunernes egen rengøring. Tilmed har udlicitering i mange tilfælde bevirket, at man har specificeret jobbene, så de er blevet mere snævre udvikling i jobbet bliver umuliggjort. Det er nemt at udpege politikerne som skurke, fordi de udliciterer. Lige så nemt er det at pege fingre ad de private rengøringsfirmaer, fordi de forsøger at tjene penge på rengøring. Det hjælper bare ikke rengøringsmedarbejderne og brugerne at udpege skurke. 10

11 Både i kommunernes og selskabernes store regnestykke fylder lønudgifterne meget. Og der er ingen grund til at benægte, at der ofte er sparet penge på at udlicitere rengøring. Imidlertid lukker man øjnene for baggrunden for besparelserne: Det kan kun blive billigere, fordi der bliver færre mennesker til at gøre rent. Man får, hvad man betaler for. Når der udliciteres stiger arbejdstempoet. De erfarne og stabile medarbejdere slides hurtigere ned, må sige op og erstattes af en anden slags medarbejdere. F.eks. de unge, der kun er der i kort tid og ofte er på nedsat tid. Det er svingdørsmedarbejdere, som aldrig opnår et tilhørsforhold til for eksempel sygehuset og sygehusets andre personalegrupper og brugere. De tilegner sig heller ikke den faglighed, der er nødvendig for en løbende udvikling af arbejdspladsen. Kvaliteten er et andet parameter for sparede kroner på rengøring. Men spørgsmålet er, hvorfor kommunerne skal udlicitere, før det bliver interessant at sætte fokus på rengøring? Selvfølgelig kan der spares på rengøringsfrekvensen, men så skal man være indstillet på det. Selvsagt påvirkes kvaliteten af, at rengøringsmedarbejderen skal gøre 30 procent mere rent på den samme tid. I sidste ende er det noget, som politikerne skal forklare borgerne. 11

12 Hvem gider gøre rent? Rekruttering og fastholdelse i et fag, der udvikler sig Rengøringsarbejde er fysisk belastende og har samtidig lav status. Det betyder, at det i stigende grad er vanskeligt at rekruttere medarbejdere. Især er det svært at fastholde medarbejdere. Problemet med fastholdelse handler især om, at medarbejderne nedslides, så de fysisk er ude af stand til at varetage et rengøringsjob på fuld tid et helt arbejdsliv igennem. Udover de menneskelige omkostninger giver det samfundet en lang række andre udgifter. Stadig flere tager et midlertidigt rengøringsjob, f.eks. mens de er under uddannelse, eller indtil noget bedre viser sig. Stadig flere fremmedsprogede tager rengøringsjob. Det indebærer sproglige og kulturelle problemer. De ovennævnte problemstillinger forstærker rengøringsområdets status af, at det er noget enhver kan påtage sig uden forudsætninger. Samlet set er rengøringssektoren kendetegnet ved stor personaleomsætning og meget ringe fokus på fagligheden i rengøring. Samtidig er det usynligt, hvor vigtig rengøring er for en virksomheds drift og trivsel uanset om virksomheden er privat eller offentlig. 12

13 For at højne rengøringsområdets status er det vigtigt: at synliggøre, at rengøring er en vigtig del og funktion af en hvilken som helst virksomheds drift. Gøres der ikke rent eller gøres der dårligt rent, forringes virksomhedens mulighed for at udføre sine kerneopgaver, uanset om det er at sagsbehandle, passe børn, pleje ældre, undervise eller producere. at fastholde, at rengøring bygger på en faglighed, som kræver den nødvendige viden og erfaring. Rengøring er ikke en opgave, man kan komme ind fra gaden og løse. at synliggøre, at rengøring er en vigtig del af en virksomheds image dårlig rengøring sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens etik og kvalitet i det hele taget. at synliggøre, at rengøringskvalitet har flere sider. at rengøringsarbejde er et jobvalg på linie med alle andre jobs. Der er udviklingsmuligheder i et rengøringsjob, og det er fysisk muligt at have et rengøringsjob på fuld tid arbejdslivet igennem. I forbindelse med nedslidningsproblemet er det vigtigt: at tilrettelægge rengøring, så det bliver mindre nedslidende. at arbejde med jobudvidelse. Målet er at ændre rene rengøringsjobs til brede servicejobs, der sikrer mere afvekslende arbejde. at rengøring tilrettelægges med størst mulig inddragelse af medarbejderne. Løses statusproblemet og nedslidningsproblemet vil det være lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere. 13

14 14

15 15

16 debat2001 Nullermænd kommer helt af sig selv men de forsvinder ikke af sig selv! Rengøring er et vigtigt grundlag for vores trivsel, dér hvor vi bor og arbejder, hvor vores børn passes og vores syge plejes. Men sætter vi pris på rengøring? Rengøring er en nødvendighed uden alternativer. Alligevel vil vi ikke betale, hvad det koster. Det har ført til, at den professionelle rengøring er blevet misrøgtet. Dårlig kvalitet og ringe arbejdsmiljø er blevet resultatet. Det er det, FOA ønsker at debattere. Oplægget her skal sætte skub i en åben dialog om forholdene på rengøringsområdet, så det bliver et værdsat område med fornuftige priser, god kvalitet og attraktive jobs. Forbundet af Offentligt Ansatte