LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS

Transkript

1

2 Når et jordskælv rammer, når en tsunami forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder på flugt, og når endnu en tørke fører til en akut sultkatastrofe; kort sagt, når en katastrofe rammer oftest et udviklingsland så skal Danmark og vi danskere hjælpe. Og det gør vi. En katastrofe er kendetegnet ved, at det ramte land er så hårdt belastet, at det ikke selv kan sikre effektiv og tilstrækkelig hjælp til de nødlidende. Danmark har tradition for at hjælpe andre lande i nød og har en Strategi for Danmarks humanitære bistand. Danmarks humanitære bistand er i sin kerne rettet mod at imødekomme de nødlidendes grundlæggende behov for hjælp og beskyttelse. Formålet med den humanitære indsats er først og fremmest at redde liv og reducere menneskelig lidelse. Danmarks humanitære bistand bidrager til at skabe forudsætningerne for, at mennesker, som er på flugt fra katastrofer og krige, kan finde beskyttelse og sikkerhed i nærområdet, tættest muligt på deres hjem. Danmark er i dag målt pr. indbygger verdens fjerdestørste bidragyder til humanitær bistand. En række små og store donorer har vedtaget en række principper for Good Humanitarian Donorship (GHD), som skal sikre professionelle, hurtige og fleksible indsatser. EUkommissionen og en række EU-lande herunder Danmark tilslutter sig disse principper. Fra dansk side finder vi det vigtigt, at EU s indsatser indgår som en integreret del af den samlede internationale indsats, og at FN s overordnede koordinerende rolle anerkendes. De overordnede principper for humanitær bistand er neutralitet, upartiskhed, ikke-forskelsbehandling, og at bistanden gives, hvor behovet er størst.

3 Denne pjece fortæller om den danske katastrofebistand til nødlidende efter natur- og menneskeskabte katastrofer i udviklingslandene umiddelbart efter at en sådan krise er indtruffet. Her omtales derfor ikke den langt større bistand, som Danmark yder i forhold til de længerevarende humanitære kriser eller den bistand, der ydes i forbindelse med forebyggelse af katastrofer og konflikter. Pjecen omhandler heller ikke den danske katastrofebistand til ikke-udviklingslande, eksempelvis i forbindelse med skovbrande og oversvømmelser i Europa med videre. Pjecen beskriver de mange danske aktører, der står parat til med kort varsel at rykke ud til en hvilken som helst plet på jordkloden for at levere en hurtig og livsvigtig indsats. Og pjecen belyser de principper, som den danske katastrofeindsats ydes efter, og de muligheder, vi har for at hjælpe.

4 u Hvis katastrofebistanden skal virke effektivt, skal den komme hurtigt. Det gælder især efter en naturkatastrofe som jordskælv. Derfor har Udenrigsministeriet, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Røde Kors og danske nødhjælpsorganisationer et stående beredskab, så de med timers varsel kan udsende mandskab og materiel såsom køretøjer, mobilhospitaler, teltlejre, kommunikationsudstyr med mere. I Udenrigsministeriet er der desuden en katastrofekasse, hvorfra der i sådanne situationer kan overføres penge direkte til blandt andre FN og private organisationer (NGO er). u Når en katastrofe rammer, er situationen på stedet ofte helt kaotisk. Veje, broer og alle kommunikationslinjer kan være brudt totalt sammen. Hvis alverdens statslige og private nødhjælpsaktører rykker ind hver for sig for at yde deres indsats, kan kaos blive endnu værre. Hjælpen kan ligefrem blive en belastning for det ramte land. Her har FN den overordnede koordinerende rolle i forbindelse med den internationale katastrofebistand. Koordination både blandt de mange danske aktører og imellem de endnu flere internationale aktører er nøglen til at gøre indsatsen effektiv, hvorved så mange menneskeliv som muligt kan reddes, ligesom eftervirkningerne for de overlevende vil kunne lindres. u En anden væsentlig faktor for en effektiv indsats er, at der gives den type bistand, der er behov for. Det nytter ikke at sende tyve mobilhospitaler af sted, hvis det er toiletter og rent drikkevand, der er brug for. Danmark lægger derfor vægt på, at bistanden følger behovene, og vi vil som oftest vente med at give de helt store bidrag, indtil FN har udsendt en koordineret anmodning. Dette sker i tæt samarbejde mellem FN samt de nationale og lokale myndigheder.

5 u Ansvaret for at hjælpe en katastroferamt befolkning ligger først og fremmest hos det berørte land selv. Det fastslår grundlæggende folkeretlige bestemmelser, der er vedtaget i FN. Danmark sender kun katastrofebistand til lande, som anmoder om hjælp udefra, fordi katastrofen er så omfattende, at landet ikke selv kan hjælpe sin egen befolkning. u De lokale myndigheder og befolkningen kender selvsagt de lokale forhold bedst. Det mest præcise og hurtigste katastrofeberedskab er det lokale, og den mest effektive indsats gøres på det lokale niveau. Den ofte massive internationale indsats skal understøtte og supplere den lokale indsats og har ikke til formål at erstatte den. Blandt andet derfor er også den internationale katastrofebistand underlagt den lokale ledelse. u Dansk katastrofebistand ydes i henhold til internationale humanitære principper og andre internationalt anerkendte principper såsom Good Humanitarian Donorship (GHD). Det betyder blandt andet, at bistanden ydes uanset de katastroferamtes race, religiøse og politiske overbevisning samt nationalitet. 1

6 Mad og rent vand, telte og tæpper, redningshold, mobilhospitaler og medicin, rådgivning og logistik. Afhængigt af hvor i verden katastrofen indtræffer og på hvilken årstid, så er behovene mange i de hektiske timer efter jordskælv og oversvømmelser, men også i forbindelse med mere langstrakte katastrofer som følge af tørke, hungersnød, konflikter og krige. Danmark sender bistand i form af nødforsyninger af mad, materiel og velkvalificeret mandskab til alverdens katastrofer. Men ofte viser det sig, at finansielle bidrag er den bedste måde at sikre en hurtig og effektiv indsats. Meget kan købes lokalt. Og derfor kan man få meget mere for bistandsmidlerne, når indkøbene foretages i det område, hvor katastrofen er indtruffet, blandt andet for at undgå at skævvride det lokale marked. En stor del af den danske bistand gives derfor i form af kontanter til hjælpeorganisationerne. I tiden efter en katastrofe er det afgørende, at den internationale bistand sker hurtigt og så gnidningsfrit som muligt. Dette opnås gennem effektiv koordination af den internationale bistand, der strømmer ind i landet i timerne og dagene efter, at katastrofen er indtruffet. Den centrale og overordnede koordinationsopgave er pålagt FN s Humanitære Koordinationskontor (OCHA). OCHA bistås af de såkaldte UNDAC-medlemmer (katastrofe- og koordinationseksperter). I selve katastrofeområdet, hvor hjælpen sendes til, sikrer UNDAC-medlemmerne en effektiv koordination og distribution. OCHA er med til at udvikle FN s politik på det humanitære område, er fortaler i humanitære spørgsmål, udarbejder planer for, hvordan nødhjælpsarbejdet bedst muligt skal finansieres, og indkalder til donorkonferencer, når der er behov for det. 2

7 I forbindelse med større katastrofeindsatser opretter OCHA operative koordinationskontorer på stedet og udpeger humanitære koordinatorer. OCHA s aktiviteter finansieres kun i begrænset omfang over FN s generelle budget. Så meget desto vigtigere er landenes frivillige bidrag. Fra Danmark kommer årligt 10 millioner kroner, og det gør os til en af de store bidragsydere i verdenssammenhæng. 3

8 4

9 5

10 6 FN s medlemslande oprettede i 2006 en særlig fond, The Central Emergency Response Fund (CERF). Med CERF en har FN-systemet fået et solidt økonomisk og politisk fodfæste, som sætter FN i stand til at reagere meget hurtigere i akutte humanitære kriser og yde mere og bedre bistand i forbindelse med naturkatastrofer, kriser og konflikter. Gennem CERF en sikres ligeledes, at midlerne går til de områder, hvor behovet er størst. Danmark har arbejdet aktivt for at få etableret fonden og har fra begyndelsen givet et årligt bidrag på 50 millioner kroner. Målet er, at CERF en til stadighed skal have 500 millioner dollars til rådighed, som skal fyldes op løbende, når der er behov for det. To tredjedele af fondens midler skal gå til hurtig og koordineret indsats i forbindelse med kriser, konflikter og naturkatastrofer, den sidste tredjedel til de såkaldte stille og glemte kriser. Danmark afsætter hvert år cirka en milliard kroner af udviklingsbistanden til humanitære indsatser. Pengene fordeles i tre større klumper : Godt en halv milliard går blandt andet til pludselig opståede katastrofer såsom jordskælv og tsunamier. I forbindelse med kortere eller længerevarende humanitære indsatser reagerer Danmark hurtigt. Behovet for akut katastrofebistand er i sagens natur vanskeligt at forudse, og forbruget svinger derfor fra år til år. I 2005, der var præget af eftervirkningerne af tsunamien i Sydøstasien og jordskælvet i Pakistan, ydede Danmark cirka 700 millioner kroner. I 2006 anvendtes godt 615 millioner kroner. Med 55 millioner kroner om året finansieres desuden Danmarks Internationale Humanitære Beredskab (IHB), beredskab og personelbistand fra Dansk Røde Kors, Læger uden Grænser og Dansk Flygtningehjælp samt i mindre omfang udsendelse af eksperter fra Beredskabsstyrelsen.

11 Godt 300 millioner kroner fra Danmark får humanitære organisationer i FN-systemet, heri inklusive bidrag til CERF en og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). De faste bidrag er vigtige, så organisationer som UNHCR, FN s Humanitære Koordinationskontor (OCHA) og Verdensfødevareprogrammet (WFP) hele tiden har midler ikke blot til mindre akutte indsatser, men også til de mere langsigtede kriser rundt omkring i verden. Bistand gives også til flygtninge og internt fordrevne i nærområder. Til disse ofre for kriser, konflikter og naturkatastrofer er der afsat knap 300 millioner kroner til særlige indsatser rundt om i verden med fokus på Afrika. Den statslige bevilling er som nævnt omtrent tredelt til forskellige indsatser foruden bidrag til EU s indsatser. Cirka halvdelen af det samlede budget til humanitære katastrofer ydes typisk gennem danske aktører. Hovedparten anvendes af de danske nødhjælpsorganisationer, mens en mindre del går til statslige aktører, først og fremmest Beredskabsstyrelsen og Forsvaret. Udenrigsministeriet lægger dog afgørende vægt på at vælge den partner, som i kraft af sit mandat og sin kompetence er bedst egnet til at hjælpe i den konkrete situation. Derfor vil fordelingen af midler variere fra år til år. Den anden halvdel af bevillingen går til internationale organisationer primært til FN-organisationernes indsatser i de berørte områder. Støtten til FN-organisationerne ledsages ikke nødvendigvis af et dansk beredskab eller dansk nødhjælp til katastrofeområdet. 7

12 De vigtigste FN-organisationer, der arbejder med humanitær bistand, får årligt et generelt bidrag fra Danmark. I 2006 var tallene: = FN s Flygtningehøjkommissær (UNHCR) 130 millioner kroner. = FN s Arbejdsagentur for Palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) 60 millioner kroner. = FN s Verdensfødevareprogram (WFP) 35 millioner kroner. = FN s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) 13 millioner kroner. = Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) 12 millioner kroner. Ud over de generelle bidrag bliver der i forbindelse med de enkelte humanitære indsatser ofte overført yderligere midler efter behov til de forskellige FN-organisationer. 8 Hertil kommer midlerne til EU. Til den omfattende bistand inden for udvikling og humanitære indsatser, som EU yder

13 rundt omkring i verden, bidrager Danmark med 1,1-1,2 milliard kroner om året. De går til den såkaldte fællesskabsbistand, hvoraf en del anvendes til humanitære indsatser, blandt andet via ECHO, EU s Humanitære Kontor. EU og EU s medlemslande er tilsammen verdens største humanitære donor med over 50 procent af den globale humanitære finansiering. EU s bistand følger også principperne om Good Humanitarian Donorship, det vil sige, at bistanden er upartisk, neutral og ikke behandler de nødstedte forskelligt, men hjælper ud fra en behovsvurdering. Der arbejdes til stadighed inden for EU og medlemslandene på at styrke EU s evne til at reagere hurtigt og effektivt samt ikke mindst styrke koordinationen, hvor FN har den overordnede koordinerende rolle. 9 Danmarks øgede internationale militære engagement har i de senere år vist behov for en tættere samordning af de civile og militære indsatser. Det er et forholdsvist nyt område, der hele tiden udvikles og diskuteres, ikke bare i Danmark, men også i EU og FN samt i NATO. Der er i de seneste år indhøstet nye erfaringer med blandt andet humanitær bistand i tilknytning til løsning af militære konflikter, blandt andet i Irak og Afghanistan. Her har et tættere samarbejde mellem de civile og militære indsatser været ikke bare nyttigt, men også nødvendigt. Der er internationale principper om, hvordan et sådant samarbejde skal foregå med skyldig hensyntagen til de enkelte organisationers forskellige mandater og roller. Samarbejdet kan for eksempel være transport eller minerydning i forbindelse med uddeling af nødhjælp, ligesom det kan være samtænkningsprojekter, hvis primære formål er at imødekomme civile behov, hvor sikkerhedssituationen forhindrer civile aktører i at gøre deres arbejde. Det har vist sig, at mange katastrofer og kriser rundt om i verden bliver stadig mere komplekse. Derfor gælder det om at udnytte og udbygge de mange forskellige tilgange, som findes, med henblik på en bedre koordineret og effektiv indsats.

14 10

15 11

16 For at få det fulde billede af Danmarks og danskernes bidrag til ofrene for katastroferne rundt om i verden skal de private bidrag, som danske nødhjælpsorganisationer samler ind, lægges oven i den statslige milliard. Det er vanskeligt at give et præcist tal for denne bistand af flere grunde. Mange nødhjælpsorganisationer støtter også udviklingsprojekter, men ikke alle udarbejder opgørelser over, hvor stor en del af deres indsamlede midler der bruges til henholdsvis katastrofe-, nødhjælps- og udviklingsindsatser. Dertil kommer, at de indsamlede midler svinger meget fra år til år. 12

17 Men et par tal vidner om, at private danskere hvert år yder millionbeløb til katastrofe- og udviklingsbistand: = Folkekirkens Nødhjælp samlede i millioner kroner ind blandt private. I 2005, hvor vi oplevede effekten af tsunamien, var beløbet 184 millioner kroner. = Dansk Flygtningehjælp samler hvert år cirka 30 millioner kroner ind til det internationale hjælpearbejde. = Dansk Røde Kors samlede i hvert af årene 2001 til 2004 mellem 80 og 110 millioner kroner ind blandt private. I 2005 var tallet 276 millioner kroner. = Hertil kommer Læger Uden Grænser, ADRA, Mission Øst, Red Barnet med flere, der hvert år ligeledes indsamler betydelige midler. 13

18 14

19 15

20 16

21 17

22 18

23 Det er Udenrigsministeriet, der administrerer den statslige, humanitære bistand. Ministeriet kan til konkrete indsatser anmode om assistance fra en række statslige aktører, først og fremmest Beredskabsstyrelsen, som hører under Forsvarsministeriet. Styrelsen kan levere lejrfaciliteter, logistik, nødhjælpshospital med mere. Forsvaret kan stille med flytransport og skibe til for eksempel at bekæmpe forurening på havet. Politiet har ligeledes et stående beredskab, der kan sendes ud med meget kort varsel. Under tsunami-operationen viste det sig, at også andre statslige organisationer kunne yde relevant og hurtig hjælp. Blandt andet leverede Statens Seruminstitut vacciner. Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen sendte eksperter i rent drikkevand og sanitet. Private nødhjælpsorganisationer er en fællesbetegnelse for en mangfoldig gruppe af ikke-statslige aktører (NGO er). De centrale private danske organisationer, som træder til i forbindelse med katastrofebistand, er blandt andre Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Caritas, ADRA, Læger Uden Grænser og Mission Øst. Nødhjælpsorganisationerne har forskellige målsætninger og mandater for deres humanitære arbejde, og de tilfører hver især den danske nødhjælpsindsats ekstra dimensioner. De har indgående viden og erfaringer fra de lande, der oftest rammes af natur- og menneskeskabte katastrofer. De er med i internationale netværk og har lokale partnere i de områder, de arbejder i. Det er med til at målrette deres indsats og forankre bistanden i lokalmiljøet. 19 Private virksomheder har over årene også spillet en vigtig rolle i nødhjælpsarbejdet. Med ekspertise og konkrete kompetencer blandt andet på vand- og miljø- samt mineområdet bidrager de til at udbygge den samlede danske humanitære indsats. De seneste år er opmærksomheden øget mod den private sektors kapaciteter og muligheder.

24 Koordination er som nævnt en vigtig nøgle til en effektiv og hurtig katastrofeindsats. De mange aktører, både de danske og de internationale, arbejder tæt sammen for at sikre hurtig og effektiv hjælp. Men også for at sikre sammenhæng mellem de forskellige faser af bistanden og en smidig overgang fra katastrofe- og nødhjælp til genopbygningsindsatser og videre til den mere langsigtede og bæredygtige udvikling. For at sikre koordinationen i Danmark mødes de statslige danske aktører regelmæssigt med de centrale danske nødhjælpsorganisationer i Den Humanitære Kontaktgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet. I gruppen udveksler medlemmerne løbende informationer om større og længerevarende katastrofer. Og når der pludselig opstår en større katastrofe, kan Den Humanitære Kontaktgruppe indkaldes med få timers varsel. Samarbejdet mellem de danske aktører i forbindelse med den enkelte katastrofe rækker længere end planlægningen. Der samarbejdes også om fælles transport af mandskab og materiel til katastrofeområdet, og ude i indsatsområdet tilstræbes et tæt samarbejde mellem alle dele af den danske indsats. Ved større og længerevarende aktioner formaliseres samarbejdet og koordineres af Udenrigsministeriet med henblik på at udnytte de danske resurser bedst muligt. Også de danske ambassader og konsulater i de ramte lande deltager og er på et tidligt tidspunkt med til at skabe overblik over katastrofens omfang. Det danske samarbejde er underlagt den internationale koordinering i katastrofeområdet. 20 Læger, logistikere, lastbilchauffører, dommere, advokater, psykologer og journalister En broget flok af danskere er konstant parat til med kort varsel at rykke ud. Det danske beredskab er sammensat af forskellige aktører. Danmark kan således stille

25 med eksperter til vidt forskellige opgaver i stort set alle betydelige brændpunkter på kloden, og mange relevante danske institutioner og organisationer samt enkeltpersoner har kunnet bidrage. Hertil kommer indsatsen fra alle de danskere, der er ansat rundt om i verden i internationale organisationer såsom FN og EU. 21 Danskere, som udsendes til katastrofeindsatser, rekrutteres via flere forskellige beredskabslister. Som en del af Det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) oprettede Udenrigsministeriet i 1995 en personelpulje, der i dag består af cirka 350 generalister og specialister. Disse kan udsendes med få timers varsel. IHB ere var og er blandt andet i Aceh/Indonesien, Sri Lanka, Libanon, Irak, Afghanistan og Sudan og varetager opgaver af meget forskellig karakter lige fra overvågningsopgaver til ledelsesopgaver på højt niveau.

26 22

27 23

28 Hertil kommer beredskabslisterne hos de tre danske nødhjælpsorganisationer Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Læger Uden Grænser. Endvidere har Politiet og Beredskabsstyrelsen et stående beredskab. De tre danske nødhjælpsorganisationers beredskab finansieres af Udenrigsministeriet og mønstrer tilsammen over 600 danskere med forskellig ekspertise. De kan med kort varsel sendes ud for at stå til rådighed under katastrofe- og nødhjælpsindsatser, og de fleste indgår ligeledes i den efterfølgende genopbygning. Udsendelserne kan vare fra et par uger op til et år. I adskillige år har Dansk Røde Kors haft sit eget stående beredskab af delegater som en del af organisationens internationale katastrofeberedskab. Det består hovedsageligt af sundhedsfolk, nødhjælpsadministratorer, logistikere og andre faggrupper, som der er brug for, når der skal leveres nødhjælp i krisesituationer, og det er typisk folk, som har et fast arbejde uden for Dansk Røde Kors. I 2006 modtog Dansk Røde Kors 17 millioner kroner fra IHB-bevillingen til udsendelse af delegater. Siden 1991 har Dansk Flygtningehjælp haft en beredskabsliste, hvorfra der hurtigt kan mobiliseres nødhjælpspersonel, især til FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og andre FN-ledede indsatser. Dansk Flygtningehjælp modtog i millioner kroner fra IHB-bevillingen. På samme måde kan Læger uden Grænser med kort varsel sende kvalificerede danskere ud til krigs- og katastroferamte områder. Læger uden Grænser modtog i millioner kroner fra IHB-bevillingen. 24

29 Ved akutte og korte indsatser kan Beredskabsstyrelsen trække på fastansatte officerer og værnepligtige fra sine fem centre i Danmark. Til længerevarende indsatser har Beredskabsstyrelsen en international beredskabspulje med erfarne beredskabsofficerer, reserveofficerer, hjemsendte værnepligtige og frivillige. Personer fra puljen kan også i kortere eller længere perioder udlånes til private nødhjælpsorganisationer og internationale organisationer såsom FN og EU. Politiet har endvidere en international beredskabsgruppe, som kan udsendes med kort varsel. De personer, der optages på beredskabslisterne og sendes ud, udvælges efter deres faglige og personlige kvalifikationer, og det tilstræbes, at de løbende opdaterer deres viden. Dette sker på kurser og øvelser i og uden for Danmark i samarbejde med andre internationale aktører. Listerne omfatter både personer fra nødhjælpsorganisationernes egne rækker, offentligt ansatte og folk fra det private erhvervsliv med særlige kompetencer. Beredskabsstyrelsen indgår i et tæt og uformelt samarbejde, International Humanitarian Partnership, som består af beredskabsmyndighederne i Danmark, Holland, Finland, Norge, Sverige og England. Idéen bygger på moduler, mandskabs/ materiel-pakker, der på en hurtig og fleksibel måde kan udsendes for at sikre en effektiv katastrofeindsats og beskyttelse af civile. Fleksible moduler er et koncept, som er under stærk udvikling, og det vinder frem i Europa, Amerika og Asien. På dansk initiativ er modulsystemet indarbejdet i EU s integrerede civilbeskyttelsessamarbejde. Danske katastrofekoordinatorer 8-10 personer står konstant klar til hurtig udsendelse for FN s såkaldte UNDAC-teams (United Nations Disaster Assessment and Coordination Teams), 25

30 26

31 27

32 og danskere bruges flere gange årligt. I samarbejde med de lokale myndigheder sendes UNDAC-eksperterne som de første til katastrofeområdet for at afdække skadernes omfang og befolkningens umiddelbare behov for hjælp. Deres hovedopgave er at koordinere den internationale indsats i samarbejde med det ramte lands eget beredskab og FN. EU har sin egen EU-katastrofepulje, der selvstændigt eller som støtte for FN kan udsende katastrofeeksperter. Danmark og danskerne hjælper, når katastrofen rammer. Hvis du vil læse mere om Danmarks indsats i forhold til humanitære kriser, så se på Udenrigsministeriets hjemmeside: eller mail til Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde: hum@um.dk, eller ring på telefon Desuden kan du læse mere om de forskellige organisationer og myndigheder på deres hjemmesider, som er anført nedenfor. 28

33

34

35 værdier i handling

36