VEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
|
|
- Caspar Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i KOL og hjerterehabiliteringsforløb... 4 Den afklarende samtale... 4 Forløbssamtale... 6 Afsluttende samtale... 6 Forløbsansvarlig... 7 Afslutning af forløb og epikrise til egen læge... 7 Genhenvisning... 8 Registrering, monitorering og kvalitetssikring... 8 Kompetencer... 8 Litteraturliste... 8 Bilag... 9 Bilag 1: Baggrundsviden... 9 Bilag 2: Sundhedspædagogisk tilgang Side 2
3 Indledning Formål I denne faglige vejledning finder du retningslinjer for, hvordan den afklarende samtale, forløbssamtalen og den afsluttende samtale for borgere med KOL eller hjerte-karsygdom skal foregå i sundhedshusene. Formålet med vejledningen er at sikre, at samtalerne tilrettelægges ud fra nyeste viden og bedste praksiserfaringer samt at sikre ensartede tilbud på tværs af byen. Vejledningen lægger sig op af nyeste forskning samt nyeste gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (1). Derudover er anbefalingerne udviklet på baggrund af Københavns Kommunes sundhedsprofessionelles konkrete erfaringer og repræsenterer derfor good practice. Udover denne vejledning findes der seks andre faglige vejledninger omhandlende de forebyggende tilbud i sundhedshusene. Du skal orientere dig i disse vejledninger, hvis du skal udføre Dialog om sundhed eller tilbyde forebyggelsestilbud til borgere. De seks vejledninger er: Ernæring: gælder for borgere med KOL eller hjerte-karsygdom og borgere i stressforløb eller genoptræningsforløb Rygestop: gælder for borgere med KOL, hjerte-karsygdom eller diabetes og borgere i stressforløb eller genoptræningsforløb Alkohol: gælder for borgere med KOL eller hjerte-karsygdom og borgere i stressforløb eller genoptræningsforløb Fysisk træning og motionsvejledning: gælder for borgere med KOL eller hjerte-karsygdom Sygdomsmestring: gælder for borgere med KOL eller hjerte-karsygdom Dialog om sundhed (indledende vurdering af behov for forebyggende tilbud): gælder for borgere i stressforløb og genoptræningsborgere 1 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder Ledelsen i hvert sundhedshus er ansvarlig for, at medarbejderne er bekendte med gældende vejledning. De medarbejdere i sundhedshusene, som varetager samtalerne, er ansvarlige for at disse udføres efter denne gældende vejledning. Målgruppe Vejledningen henvender sig til ledelsen i hvert sundhedshus samt de medarbejdere i husene, som varetager samtalerne med borgere med KOL eller hjerte-karsygdom. 1 Borgere i genoptræningsforløb inkluderer borger, som er: 1) henvist med en genoptræningsplan efter sundhedsloven 140, 2) visiteret til genoptræning efter serviceloven 86,1, 3) lægehenviste med ryg- og nakkeproblemer og 4) GLAD borgere (Godt Liv med Artrose). Side 3
4 Problemstilling Rehabiliteringsforløb til borgere med KOL eller hjerte-karsygdom inkluderer individuelle samtaler med en sundhedsfaglig medarbejder. Forløbet starter med en afklarende samtale, rundes af med en afsluttende samtale og undervejs i forløbet kan der afholdes en forløbssamtale (samtaleforløbet er illustreret i nedenstående figur). Samtaler i KOL og hjerterehabiliteringsforløb Samtalerne skal overordnet sikre en grundig afdækning af borgerens sundhedstilstand og behov for livsstilsændring samt understøtte udviklingen af borgerens egenomsorgsmuligheder og handlekompetence. Samtalerne tilpasses og kombineres individuelt med forskellige forebyggelsesindsatser afhængigt af, hvilke behov den enkelte borger har. Endelig skal samtalerne sikre tildeling af indsatser, koordinering af det samlede forløb samt udslusning. I de efterfølgende afsnit uddybes retningslinjerne for hhv. den afklarende samtale, forløbssamtalen og den afsluttende samtale. Den afklarende samtale Formål Formålet med den afklarende samtale er overordnet at foretage en afdækning af borgerens situation, herunder borgerens motivation for og ressourcer til at gennemføre livsstilsændringer. Dette skal bl.a. være med til at danne grundlag for tildeling af en eller flere indsatser omhandlende hhv. sygdomsmestring, fysisk træning/motionsvejledning, ernæring, alkohol eller rygestop. Formålet med samtalen er endvidere at understøtte udviklingen af borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence, så de bliver bedre rustede til at opstille personlige mål og realisere disse. Den afklarende samtale skal bære præg af en sundhedspædagogisk tilgang 2, inklusiv brug af 'Den Motiverende Samtale', herunder forståelse af motivation, hvor det er underforstået, at borgeren kan ændre behov og motivation undervejs i forløbet. Målene med den afklarende samtale er: at afdække borgerens situation, herunder generel trivsel og livsstil, behov for livsstilsændringer 2 Se bilag for mere information om en sundhedspædagogisk tilgang. Side 4
5 samt udfordringer og ressourcer (fx ved hjælp af samtalekort, billedkort, pjecer mv.). at sætte mål og udarbejde en handleplan i samarbejde med borgeren. at tilrettelægge det videre forløb i samarbejde med borgeren, herunder at tildele indsatser ud fra en sundhedsfaglig vurdering samt borgerens behov og ønsker. at forberede borgeren på et evt. videre forløb i sundhedshuset og på fastholdelse af livsstilsændringer efter endt forløb. Den videre plan for borgerens forløb, herunder de tildelte indsatser, skal ikke ses som et statisk redskab, men kan derimod tilrettes undervejs i forløbet, så den passer til borgerens ønsker og behov. Indholdselementer Den afklarende samtale skal indeholde følgende elementer: Afdækning af borgerens situation Tildeling af indsatser (hvis relevant) Udarbejdelse af handleplan Indsamling og dokumentation af relevante data Test og målinger: BMI, taljemål, blodtryk, rejse-sætte-sig-test. Undtagelsesvis kan nogle af målingerne udelades, hvis der er en faglig begrundelse for dette. Indhentning af samtykke Afdækning af borgerens situation Overordnet bør afdækningen af borgerens situation have fokus på følgende emner (1): Hverdagsliv: viden om borgerens hverdagsliv, inklusiv relationer/sociale netværk, vaner, værdier og prioriteringer, som er relevante i forhold til borgerens sygdom og rehabiliteringsforløb. Risikofaktorer: afdækning af risikofaktorer i borgerens liv som rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, usund kost mv. Det anbefales, at der er et særligt fokus på de risikofaktorer, der direkte forværrer borgens sygdom og/eller forringer en behandlingseffekt. Desuden bør viden om samspil mellem risikofaktorer inddrages i dialogen om, hvilke indsatser der skal prioriteres. Sygdomssituation: afdækningen af den enkelte sygdoms specifikke karakter, den forventede sygdomsudvikling samt det fremtidige behandlingsforløb. Herunder en vurdering af borgerens egen viden og sygdomsforståelse samt håndtering af sygdommen og behandlingselementer. Tildeling af indsatser Det er borgerens ønsker og behov i kombination med en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering samt oplysningerne i henvisningen, der styrer, hvad der tages op i samtalen, og hvilke indsatser der tildeles. Det er den sundhedsprofessionelles opgave at støtte borgeren i at finde netop de tilbud, som borgeren har behov og motivation for. Tilrettelæggelsen af forløbet og tildelingen af indsatser skal altid følge de faglige vejledninger for de pågældende indsatser. Udarbejdelse af handleplan Et af elementerne i den afklarende samtale er udarbejdelse af en handleplan for borgerens videre forløb. Der er overordnet to muligheder for retningen i handleplanen: 1) borgeren tildeles et eller flere forebyggelsestilbud i sundhedshuset, 2) borgeren arbejder videre på egen hånd (eventuelt med en opfølgende samtale) eller hjælpes til at etablere kontakt til en anden aktør (lokal forening, patientforening mm.). I forbindelse med handleplanen udpeger borgeren endvidere en række problemer/indsatsområder, Side 5
6 fastsætter konkrete mål, samt beskriver de tiltag/handlinger, borgeren selv skal gøre for at nå målene. Handleplanen fungerer som et redskab til at binde forløbet sammen og sikre løbende opfølgning og evaluering i forhold til borgerens mål. Den afklarende samtale som en selvstændig indsats Den afklarende samtale kan udgøre en selvstændig indsats, hvor borgeren afsluttes eller henvises til et eksternt tilbud uden yderligere indsatser, hvis det vurderes: at borgeren ikke er motiveret til at ændre sin livsstil. at borgeren har andre problemstillinger såsom psykiske problemer 3 eller alkoholafhængighed, som det er nødvendigt at tage hånd om først. Hvis den afklarende samtale udgør en selvstændig intervention, er der mulighed for at tilbyde en opfølgende samtale, som i form og varighed ligner den afsluttende samtale om sundhed. Omfang, frekvens og varighed Det maksimale tidsforbrug til den afklarende samtale er 75 minutter (med tolk: 90 minutter) 4. Forløbssamtale Formål Formålet med forløbssamtalen er overordnet at have en dialog med borgeren om motivation, ønsker og behov, som kan have ændret sig undervejs i forløbet. Samtalen kan således bruges til at adressere problemstillinger, udfordringer og ønsker, som er opstået undervejs i borgerens forløb f.eks. tildeling af yderligere/andre indsatser, manglende fremgang, faldende motivation, udeblivelser, utilfredshed med forløbet, m.v.. Omfang, frekvens og varighed Det maksimale tidsforbrug til forløbssamtalen er 30 minutter (med tolk: 45 minutter). Der kan, som udgangspunkt, tilbydes én forløbssamtale i borgerens forløb. Afsluttende samtale Formål Alle borgere afslutter deres forløb med en afsluttende samtale, uanset om de har deltaget i et enkeltstående tilbud eller et forløb bestående af flere tilbud. Det primære formål er at tilrettelægge borgerens videre forløb, herunder udslusning med henblik på at understøtte fastholdelse af livsstilsændringer. Samtalen bør tage udgangspunkt i opfølgning af eventuelle mål, ønsker og resultater, som borgeren havde ved starten af forløbet. Målene med den afsluttende samtale er: at følge op på borgerens generelle trivsel og livsstil. at lave status på borgerens handleplan herunder at afdække borgerens motivation, handlemuligheder og barrierer for fastholdelse af nye livsstilsvaner. 3 Her menes psykiske problemer, som har betydning for, at borgeren ikke kognitivt kan modtage råd og vejledning og stort set ikke er bevidst om egne behov. 4 De angivne tidsrammer i denne vejledning er den maximale ansigt-til-ansigt-tid, dvs. kun den tid der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. Side 6
7 at uddrage læring af borgerens oplevelser i forbindelse med forløbet. at snakke med borgeren om oplevet effekt. at planlægge den videre udslusning, herunder fastholdelse af livsstilsændringer og behov for opfølgning. Indholdselementer Der er følgende indholdselementer i den afsluttende samtale: Opfølgning på borgerens trivsel, helbred og motivation Opfølgning på borgerens handleplan med fokus på fastholdelse Udarbejdelse af slutnotat for fastholdelse af livsstilsændringer Planlægning af udslusning Indsamling og dokumentation af relevante data Test og målinger: der udføres som udgangspunkt altid de samme test og målinger som ved den første samtale. (Hvis borgeren opnåede ceiling effect i rejse-sætte-sig-test ved den første samtale, udføres testen ikke ved afslutningen af forløbet). Omfang, frekvens og varighed Det maksimale tidsforbrug til den afsluttende samtale er 45 minutter (med tolk: 60 minutter). Forløbsansvarlig Borgere med KOL eller hjerte-karsygdom skal have tildelt en forløbsansvarlig. Den medarbejder, der afholder den afklarende samtale, kan ikke altid udpeges som borgerens forløbsansvarlige, men det er altid den forløbsansvarlige, der skal afholde den afsluttende samtale og eventuelle forløbssamtaler. Det anbefales, at den forløbsansvarlige er involveret i det/et af de konkrete tilbud, borgeren deltager i. Den forløbsansvarlige skal kunne give faglig feedback på borgerens forløb og identificere potentielle udfordringer knyttet til borgerens gennemførelse af forløbet, herunder støtte borgeren i at finde ressourcer til at fortsætte forløbet og efterfølgende at fastholde en livsstilsændring. Afslutning af forløb og epikrise til egen læge Ved forløbets afslutning skal der sendes en epikrise til borgerens læge. Epikrisen skal sendes senest fem hverdage efter den afsluttende samtale. Epikrisen skal indeholde en vurdering af rehabiliteringsforløbet, dets effekt samt forslag til fremtidig rehabiliteringsindsats, idet nedenstående punkter skal besvares: Hvad er planen for opfølgning? Herunder hvordan kan den praktiserende læge støtte op, når rehabiliteringsforløbet er afsluttet? Hvilke aktiviteter har borgeren deltaget i? Hvordan har fremmøde og motivation været? Hvad har borgeren opnået, vurderet ud fra den afsluttende samtale? Hvordan vil borgeren fastholde livsstilsændringer? Epikrisen skrives af borgerens forløbsansvarlige på baggrund af de slutnotater, der er skrevet ved afslutningen af de enkelte indsatser i forløbet. Side 7
8 Genhenvisning Hvis en borger med KOL eller hjerte-karsygdom har afbrudt et rehabiliteringsforløb, pga. indlæggelse og/eller store ændringer i sygdom eller livssituation, kan borgeren af egen læge eller hospital henvises til et nyt forløb. I alle andre tilfælde skal der minimum gå et år efter borgeren har afsluttet sit KOL eller hjerterehabiliteringsforløb, før borgeren kan genhenvises. Hvis egen læge eller hospital har vurderet, at borgeren har behov for et nyt forløb efter et år, tildeles borgeren et nyt forløb. Hvis en borger tildeles et nyt forløb, vurderer det sundhedsfaglige personale sammen med borgeren, hvordan forløbet skal sammensættes, så det bedst muligt bygger videre på det tidligere forløb. Registrering, monitorering og kvalitetssikring Den afklarende samtale, forløbssamtalen samt den afsluttende samtale registreres i CSC Suiten/CURA. Måling af kvalitet sker pt. primært via ledelsesinformation, f.eks. fremmødeprocenter til de enkelte indsatser, og ud fra data fra brugerundersøgelserne. Der pågår derudover et arbejde, hvor det forsøges at opstille principper for monitorering og kvalitet i forbindelse med de forebyggende indsatser i sundhedshusene. Vejledningen opdateres senere ud fra dette arbejde. Kompetencer De medarbejdere, som arbejder med samtaler i rehabiliteringsforløb, bør have følgende: grundlæggende kompetencer inden for den motiverende samtale og en anerkendende sundhedspædagogisk tilgang. Herunder viden om motivation og kompetencer til at understøtte borgerens motivation samt facilitere borgerens prioritering og beslutning om deltagelse i tilbud. generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedsfaglige kompetencer samt specifik viden om og vejledningskompetence inden for kost, rygning, motion og alkohol. Kompetencer og viden i forhold til KOL og hjerte-karsygsom. Litteraturliste (1) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. 2016; Available at: Accessed 9/6, (2) Murray J, Craigs CL, Hill KM, Honey S, House A. A systematic review of patient reported factors associated with uptake and completion of cardiovascular lifestyle behaviour change. BMC Cardiovasc Disord 2012 Dec 8;12: (3) Astin F, Horrocks J, Closs SJ. Managing lifestyle change to reduce coronary risk: a synthesis of qualitative research on peoples' experiences. BMC Cardiovasc Disord 2014 Aug 5;14: (4) Murray J, Fenton G, Honey S, Bara AC, Hill KM, House A. A qualitative synthesis of factors influencing maintenance of lifestyle behaviour change in individuals with high cardiovascular risk. BMC Cardiovasc Disord 2013 Jul 6;13: Side 8
9 (5) Ahlmark N, Norrhäll O, Jensen P, Dindler C. Peer til peer i arbejdet med udsatte mennesker. En sammenfatning af udvalgt litteratur. 2016; Available at: Accessed 9/22, (6) Region Hovedstaden. Patientuddannelse - Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. 2011; Available at: Accessed 9/6, (7) Sundhedsstyrelsen. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. 2005; Available at: Accessed 9/6, (8) Grøn L, Hansen J. Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg ipatientuddannelser. 2012; Available at: file:///c:/users/kathrine/downloads/sociale_forandringsfaellesskaber_low.pdf. Accessed 9/6, (9) Albertsen K, Andersen H. Handlekompetence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. 2001; Available at: Accessed 9/6, (10) Bandura A. Self-efficacy: toward a unifying theory of behavioral change. Psychol Rev 1977 Mar;84(2): Bilag Bilag 1: Baggrundsviden Begrebet motivation kan bruges til at beskrive borgerens ønsker og prioriteringer. Særligt i forhold til deltagelse i aktiviteter og ændringer af sundhedsadfærd bruges begrebet implicit om borgerens parathed og vilje til forandring. Derfor bliver ændringer og påvirkning af motivation ofte omtalt som genstanden for professionelle samtaler om deltagelse i et tilbud, forandring af sundhedsadfærd eller træning i forandring af adfærd. Motivation kan variere, alt efter hvilken situation man er i. F.eks. kan afhængighed og indlærte handlemønstre medføre særligt dårlige vilkår for en persons motivation. Omvendt er motivation også dynamisk, og kan ændres f.eks. ved ændringer i tanker om værdier og identitet. Den sundhedsprofessionelles opgave i forhold til motivation overfor sundhedsadfærd bør være løbende, gennem dialog og gruppefacillitering, at vurdere og understøtte både tanker, følelser, planlægning, relationer, tilegnelse af kompetencer samt handlinger, der øger sandsynligheden for en forandringsproces i retning af indlæring af nye adfærdsmønstre (1). Man ved fra studier af hjerte-karpatienter, at faktorer som f.eks. støtte fra familie og venner, omkostninger, hvilken tro man har på sygdommens opståen, samt tiltro til potentielle adfærdsændringer, har stor betydning i forbindelse med anlæggelse og gennemførelse af nye sundere livsstilsændringer (2). Studier af KOL- og hjerte-karpatienter peger også på, at det er væsentligt, hvorvidt personen har tiltro til, at adfærdsændringen vil gavne dem, samt psykologiske faktorer som selvopfattelse, handlekompetence og evne til at løse problemer (4). Et litteraturstudie med hjerte-karpatienter har derudover vist, at personer med hjerte-karsygdom ofte er motiverede til at gennemføre livsstilsændringer, og at ændring af sundhedsadfærd for dem kan betragtes som en måde at genvinde kontrollen over sygdom og liv på. Studier viser endvidere, at personer med Side 9
10 hjerte-karsygdom, som er motiverede til at ændre sundhedsadfærd, oftest har én primær sundhedsadfærd, som de er klar til at ændre. Det er oftest den adfærd, som vurderes vigtigst af personen, som personen prioriterer at ændre. Omvendt kan flere ændringer på en gang opleves urealistisk og uoverskueligt (3). Forskning har identificeret adskillige barrierer i forbindelse med livsstilsændringer. Særligt vanskeligt har det vist sig for hjerte-karpatienter at etablere sundere spisevaner, og mangel på tid har vist sig at være en barriere i forhold til regelmæssig fysisk aktivitet (3). Adfærdsændringerne og processen imod ny adfærd kan være en barriere i sig selv, fordi beslutningsprocessen omkring fordele og ulemper ved ændringerne er kompleks. Personen vil i processen hele tiden overveje fordele og ulemper ved adfærdsændringerne, samt tænke over, hvordan de ville påvirke deres liv, og ultimativt om ændringerne er realistiske at gennemføre. Personer med hjerte-karsygdom, som har svært ved at ændre sundhedsadfærd, kan have en oplevelse af, at deres sygdom er noget, de ikke selv kan påvirke og motivation til at ændre sundhedsadfærd for dem kan derfor være meget lille (3). Bilag 2: Sundhedspædagogisk tilgang Sundhedspædagogik handler om forandring, og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og handle. Sundhedspædagogikken i denne faglige vejledning bygger på Sundhedsstyrelsens sundhedspædagogiske anbefalinger, som er baseret på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering, handlekompetence og viden er centrale elementer (1). Herudover følger de sundhedspædagogiske anbefalinger Region Hovedstadens rapport vedrørende teoretisk grundlag og pædagogisk praksis i patientuddannelse (6). Tilbuddet har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem et bredt og positivt sundhedsbegreb med udgangspunkt i det hverdagsliv borgeren lever, og en forståelse og hensyn til de omgivelser borgeren er en del af. Særligt fokus er på koncepterne Selfefficacy og Empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. Egenomsorg Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, f.eks. fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) (7). Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler (8): Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. Handlekompetence Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer (9). Side 10
11 Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære og bredere omgivelser) at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence Self-efficacy Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både self-efficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling (10). En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons self-efficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. De forskellige kilder til selfefficacy er illustreret i Tabel 1. Tabel 1: Forskellige kilder til self-efficacy Egne erfaringer Når en borger oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En borgeres self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig at have en betydning for en borgers self-efficacy. Empowerment Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er, at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog (7). Den motiverende samtale Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning (5). Side 11
12 Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i Den Motiverende Samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om f.eks. livsstilens betydning for det fysiske helbred. Side 12
VEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.
Læs mereErnæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS VEJLEDNING
Ernæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS TITEL Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 3 Indsatsen... 4 Målgruppe...
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereVEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning
Fysisk træning og motionsvejledning - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Indsatsen...
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereDet gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSundhed på dit sprog
Sundhed på dit sprog Erfaringer med sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk som brobyggere, 7. maj 2009 Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Baggrund for projekt Sundhed på dit
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereEn indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereMotivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse
Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs merePraktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2
Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereForebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen foreslår, at forebyggelsesopgaven på ældreområdet prioriteres i de kommende års budgetter
Bilag 1 Forebyggelsesrådets kommentar til kommunens forestående budgetseminar april 2017: Forebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen foreslår, at forebyggelsesopgaven på ældreområdet prioriteres i de kommende
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereOvervejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen
Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,
Læs mereIndhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total
Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mere