Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutteam for Depression og Angst er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører ind under Psykiatri og Social, Region Midtjylland. AUH Risskov er inddelt i fire afsnit: Afsnit-Q for depression og angst, afsnit P for psykoser, afsnit R for retspsykiatri og BUC center for børne- og ungdomspsykiatri. Flere informationer kan findes på Akutteam for Depression og Angst er et afsnit i Q. I denne afdeling findes der yderligere fire sengeafsnit: Q1, Q2, Q3 og Q4. Disse afsnit har til fælles at være åbne afsnit med mulighed for skærmning til alvorligt syge patienter. Afdeling Q har fire klinikker: Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Klinik for Angst og Tvangslidelser og Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling Q ledes af en administrerende overlæge samt den ledende oversygeplejerske, som har det overordnede ansvar for afdeling Q. Ansvaret for Akutteam for Depression og Angst ligger hos den tilknyttede overlæge og den ledende sygeplejerske. Akutteam for Depression og Angst består af: et ambulant akutteam for depression og angst (ADA) og et lavintensivt sengeafsnit (QLS). Behandling i Akutteam for Depression og Angst tænkes som en kort og intensiv indsats med et forløb på 2-6 uger. Patienter kan henvises fra afdeling Q's ambulante enheder, afdeling Q's sengeafsnit og Psykiatrisk Modtagelse. I akutteam for Depression og Angst arbejder der 2-3 læger heriblandt en ledende overlæge, en afdelingssygeplejerske, 20 sygeplejersker og 2 sekretærer. Samarbejdsrelationer, herunder tværfaglige og tværsektorielle Akutteam for Depression og Angst samarbejder primært med patienterne og de pårørende Herudover er der interne og eksterne indsatser. Interne indsatser: Psykiatrisk Modtagelse, Q-afdelinger og ambulatorierne i Q-regi. Eksterne instanser: Hjemmeplejen, Center for Myndighed, Center for Bostøtte i Eget Hjem, Center for Misbrugsbehandling og Center for Alkoholbehandling. Side 1 af 9

2 Patientkategorier I alle Q-afsnit modtages patienter med affektive sindslidelser med ICD-diagnoserne*: F3, F4 og F5. I ADA modtager vi patienter, som har brug for opfølgende samtale indenfor 0-7 dage. Vores ambulatorie adskiller sig fra de øvrige ambulatorier på AUH Risskov, fordi vi kan booke samtaler med patienten efter deres akutte behov med ned til en dag ventetid. Vores ambulatorie har en åben telefonlinje hvor patienterne kan kontakte afsnittet døgnet rundt og få vejledning, eventuelt fremskynde en tid eller anden rådgivning. Akutteamet modtager patienter, som har mange henvendelser i modtagelsen eller genindlæggelser i øvrige sengeafsnit. Akutteamet kan agere som et udslusningsafsnit for yderligere stabilisering af patienter med psykiatriske lidelser. Akutteamet modtager patienter til indlæggelse men adskiller sig fra de øvrige sengeafsnit i Q, fordi teamet har eksklusionskriterier, som er følgende: Behov for tvangsindlæggelse på rød eller gul tvang. Patienter med svær og overhængende grad af suicidalitet eller selvskade, som har behov for tæt observation. Høj risiko for udad reagerende adfærd vurderet ud fra anamnese samt her-og-nu-tilstand. Behov for akut indlæggelse som iværksættes i henhold til behandlingsdom. Patienter med behov for tæt observation på niveau 2 eller 3 eller fast vagt. Patienter som har behov for indlæggelse pga. akut somatisk ustabil eller kompleks tilstand, som kræver tæt observation eller fast vagt, fx delir og abstinenstilstande. Patienter med multipelt og komplekst misbrug, som aktivt er misbrugende eller selvforgiftende. Patienter i forløb i KISS og KISS+. Disse skal som hovedregel behandles i KISS-regi. Patienter modtages ikke til udredningsforløb. Side 2 af 9

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den hybride struktur i Akutteam for Depression og Angst giver mulighed for at arbejde med forskellige problemstillinger og tage udgangspunkt i patienten: Patienten med en tiltagende angstproblematik. Patienten med recidiv af depression. Patienten i blandingstilstand. Patienten med ny diagnose som skal observeres eller støttes inden opstart i ambulant pakkeforløb. Patienten som venter på pakkeforløb, og som har brug for støtte. Patienten som skal træne færdigheder efter et langt sygdomsforløb på et stationært sengeafsnit. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I Akutteam for Depression og Angst I Akutteam for depression og angst har den sygeplejestuderende en akut funktion i den forstand, at hun modtager patienter til fremskyndet indsats og forebygger en eventuel forværring i symptomer. Den sygeplejestuderende skal: Vejlede i søvn hygiejne, nonfarmakologiske miljøterapeutiske tiltag og støtte til aktivitet ved blandt andet at lave ugeskema med patienten. Skønne relevante somatiske observationer og iværksætte dem ved behov herunder KRAM, udregne BMI, bloktryksmåling, blodsukkermåling og bestille relevante blodprøver i samarbejde med lægen. Observere, dokumentere og informere om medicin herunder bivirkninger. Planlægge og deltage i relevante pårørendesamtaler og netværksmøder for patienter, herunder arbejde koordinerende med indkaldelse af relevante samarbejdspartnere. Udføre sygepleje Den studerende skal selvstændigt Skabe overblikket over et patientforløb både for indlagte og ambulante patienter. Varetage relevante observationer i forhold til behandlingsplanen. Den sygeplejestuderende skal: Udvikle sine relationskompetencer. Fokusere på at patienten får lov at fortælle sin historie. På en kreativ og omsorgsfuld måde opnå tillid og samarbejde. Side 3 af 9

4 Lære at udarbejde personlige sikkerhedsplaner og afholde støttende samtaler. Lære, at prioritere i patientens problemstillinger, så patienten behandles i overensstemmelse med behandlingsplanen og Akutteamets funktionsbeskrivelse. Lære at danne overblik over ca. 5 patienter og skønne, hvilke der skal observeres, udskrives, motiveres, støttes eller ses af en læge. Formidle sygepleje Den studerende skal: Formidle relevant viden til patienterne eventuel ti form af et gruppeoplæg. Heri skal den studerende med sine pædagogiske kompetencer tilrettelægge oplægget med henblik på at støtte den psykiatriske patient. Agere som facilitator i gruppen og skabe et miljø for psykoeduaktion. Typiske patientforløb I dette afsnit er der opstillet en fiktiv case, som skal give indblik i akutteamets arbejdsgang. Case Patienten vurderes første gang til visitationskonferencen. Visitationskonferencen afholdes alle ugens dage mellem I akutteamet modtager vi en henvisning i den elektroniske patient journal (EPJ) på en patient. Patienter er dagen forinden set af en psykolog i Ambulatorie for Mani og Depression. Psykologen vurderer at patientens depressive symptomer er forværret og at patienten har udviklet angst. Psykologen skriver i tilsynsanmodningen, at patienten skal omlægges i sin antidepressive behandling og vurderer at patienten har brug for at blive indlagt til observation, fordi han ofte får mange bivirkninger. Herefter bliver patientens henvisning accepteret, fordi patienten ikke opfylder nogen af eksklusionskriterierne. Den koordinerende sygeplejerske ringer patienten op samme dag og tilbyder indlæggelse om 3 dage. Patienten møder op på det aftalte tidspunkt og bliver modtaget af en sygeplejerske, som afvikler en indlæggelsessamtale med patienten. Patienten falder til i afsnittet og har derefter en samtale med en læge, hvor medicinomlægningen iværksættes. Patienten oplever bivirkninger i de første dage, og er meget bekymret for dette. Sygeplejerskerne samtaler med patienten en eller to gange dagligt for at observeres bivirkninger og berolige patienten. I disse støttende samtaler arbejdes der kognitivt med patientens angstproblematik. Patienten modtager sovemedicin for at få en god søvnrytme. Side 4 af 9

5 Efter en uges tid har patienten det væsentlig bedre og er klar til et hjemmebesøg. Hjemmebesøget er en stor udfordring for patienten, da han får et angstanfald i hjemmet. Anfaldet varer 30 min, og fortager sig derefter. Patienten er derfor fortsat ængstelig og en smule bekymret for, om han vil opleve forværring, når han komme hjem. For at forebygge en forværring overgår patienten til akutteamets ambulante funktion og får en tid om to dage med en sygeplejerske han kender. Patienten føler sig meget tryg ved planen og tager hjem. Patienten har i alt to samtaler i ambulatoriet og afsluttes herfra og overgår igen til sin primære behandler, som er en psykolog i ambulatorie for mani og depression. Patienten har modtaget en akut indsats i en sårbar periode og patienten er stabiliseret. Sygeplejemetoder The Tidel Model I Akutteam for Depression og Angst yder sygeplejestuderende en personcenteret og samarbejdsorienteret indsats, som læner sig op ad Phil Bakers model, The Tidel Model. Tidevandsmodellen fokuserer på, at sygeplejersken skal støtte patienten til selv at opdage vejen til recovery. Derved bliver den sygeplejestuderende en facilitator for de metoder og tilgange, som tidevandsmodellen består af. Den sygeplejestuderende skal bestræbe sig på, at patienten oplever tillid og hun/han derved får kendskab til patientens selv-domæne. The Tidel Model er: En-til-en session Monitoreret assessment Holistisk assessment De typiske undersøgende og observerende redskaber den studerende skal lære at bruge mere eller mindre selvstændigt i samarbejdet med de fastansatte sygeplejersker er: Bivirkningsrating Selvmordsscreening Hamilton rating Stemningsregistrering - fx modificeret Bech. Rafaelsen maniskala Safewards-modellen Den sygeplejestuderende skal arbejde med kommunikationen ved blandt andet at tage udgangspunkt i de tilgange, som Safewords præsenterer. Safewards-modellen fokusere blandt Side 5 af 9

6 andet på at regulere egne følelser i mødet med patienten for at bevare en professionel tilgang uanset patientens adfærd. Kognitiv terapi Miljøterapi Den sygplejestuderende skal kunne gøre brug af relevante metoder, som er tillært på studiet eller i anden praktik, herunder: Sygeplejeprocessen ISBAR Retningslinjer på E-dok Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Akutteam for depression og angst er et produkt af en omorganisering i AUH Risskov. Det blev i forbindelse med en spareplan besluttet at etablere afdelingen. Der er ikke sammenlignelige afdelinger andre steder i regionen eller landet, hvorfor strukturen for afdelingen unik. Link til projekt beskrivelse: I lyset af at afdelingen er et projekt og opstartet den , er der konstant udvikling. Det udfordrer det det faglige personale til daglig, at tænke anderledes og prøve ny metoder og måder at behandle patienten med psykiatriske lidelser på. Projektet følges tæt af ledelsen og skal løbende revurderes. Psykiatrien i Danmark arbejder med at implementere deeskalering ved at indføre safewardsmodellen. Side 6 af 9

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I akutteam for depression og angst modtager vi op til 3 studerende i hvert modul/semester. Den studerende vil blive oplært i at varetage sygeplejeopgaver i sengeafsnittet. Der vil dagligt være sparring med sygeplejerskerne i afsnittet. Der vil ugentligt være mindst en følgedag med den kliniske vejleder, hvor vejledningssamtalen vil finde sted. Der er mulighed for etablere en studiegrupper med studerende fra et andet afsnit, med fokus på sparring og refleksion. Der er et fastlagt et undervisningsprogram for de studerende, som forløber under praktikken, undervises i specifikke sygdomme og behandlinger. Den studerende skal være studie aktiv 30 timer om ugen, primært dagstid med mulighed for at møde ind i vagter. Den studerende skal forvente at arbejde en weekend med den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende I akutteamet forventer vi at den studerende forsøger, at være en del af det kollegiale fællesskab som er på afdelingen. Forventninger til den studerendes tilgang Vi forventer gensidig respekt for vores forskellighed og måder at løse de daglige udfordringer på. Vi forventer at den studerende har en undersøgende tilgang for at fremme erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi forventer den studerende lærer noget og bliver mere bevidst om sin sygeplejeidentitet. Forventninger til den studerendes forberedelse i det daglige At have læst modulbeskrivelsen for modul 8 og afdelingens generelle kliniske studieplan. At forberede sig til vejledningssamtalerne skriftligt i det omfang det aftales. At Praktikportalen anvendes og udfyldes, da det er en forudsætning for at modtage en kvalificeret vejledning i studieforløbet. At udføre og deltage i seminar og kommunikationsøvelser i henhold til de skriftlige vejledninger. Side 7 af 9

8 Forventninger i de første to uger Torsdag i første uge skal den studerende til en planlægningssamtale som tager udgangspunkt i den studerendes forventninger til praktikken. Til samtalen skal den studerende have forberedt sig og fremlægge egne læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger. Torsdag i anden uge skal den studerende fremlægge den individuelle kliniske studieplan for vejlederen, hvorefter den studerende får sparring og feedback på denne. I tredje uge vil den tilknyttede sygeplejelærer kommentere ydereliger på planen. Forventninger til den individuelle kliniske studieplan Den individuelle kliniske studieplan justeres undervejs, så det er muligt for vejleder at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene i perioden kan nås. Det skal beskrives, hvordan der kan arbejdes med målene i forhold til de forskellige uger i studieforløbet. Endvidere skal teori tænkes ind i forhold til ugerne og målene. I planen skal det beskrives hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der anvendes. Den studerende skal følge sin individuelle kliniske studieplan og kunne argumentere for afvigelser/ ændringer. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Hanne Thuehøj Pedersen. Tlf Mail. Hanne.T.Pedersen@rm.dk Sygeplejelærer: Lene Lerbech. Tlf lele@viauc.dk Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Lilian Gade Abrahamsen. Tlf Lilian.Abrahamsen@ps.rm.dk Kliniske vejleder har fire års erfaring indenfor psykiatri med kendskab til psykose og affektive sindslidelser på nedlagt sengeafsnit M3. Har yderligere deltaget i kurserne: Kompetenceudviklingskursus for Sygeplejersker i Psykiatrien og Kognitiv Behandling. Vejleder har færdiggjort uddannelsen som klinisk vejleder i foråret Side 8 af 9

9 Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum som klinikken opgiver, er sider som består af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. Den studerende vælger sider selvvalgt pensum med afsæt i ny og relevant litteratur inden for psykiatrisk sygepleje og må ikke være tidligere opgivet litteratur i pensum. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktivitet være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Gennemfører fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen. Anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikportalen. Udarbejdet af: Af Klinisk Vejleder i Akutteam for Depression og Angst i samarbejde med Uddannelses Ansvarlig på AUH Risskov. Den og godkendt af ledelsesansvarlig afdelingssygeplejerske i Akutteam for Depression og Angst, Birgitte Jensen. Godkendt af november 2012, revideret september 2016 Side 9 af 9