Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Transkript

1 Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget Sagsnummer: S Skrevet af: Brian Hansen Forvaltning: Budget Dato: Sendes til: Senest ved byrådets 2. behandling af budgettet den 9. oktober 2014 skal det besluttes, om kommunen skal vælge det statsgaranterede eller selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Historik (valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i ) Udskrivningsgrundlag og folketal i Randers De aktuelle tal. Bilag 1 - følsomhedsanalyser vedr. valget i Historik Nedenstående tabel viser gevinst tab ved valg af hhv statsgaranti og selvbudgettering. I 2007 og 2008 valgte kommunen at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, men derefter har kommunen valgt statsgaranti: Tabel 1 Gevinst eller tab ved valg af statsgaranti hhv selvbudgettering Historik Valg Rigtigt valg Forkert valg 2007 Selvbudgettering -39, Selvbudgettering 2, Statsgaranti -159, Statsgaranti -33, Statsgaranti -49, Statsgaranti -34, (foreløbig) Statsgaranti -124, (foreløbig) Statsgaranti -95,5 I alt -536,5 2,0 (minus = gevinst ved valget) Tabellen viser at Randers Kommune i alle år har foretaget det korrekte valg bortset fra et enkelt år nemlig 2008, hvor kommunen valgte selvbudgettering og tabte 2 mio. kr.

2 Desuden ses at gevinsten ved statsgaranti i nogle år har været meget stor (nemlig i 2009 og 2013). Sammenlagt har gevinsten ved de rigtige valg været 537 mio. kr. Tallet for 2013 er næsten endeligt, hvorimod tallet for 2014 stadig er behæftet med betydelig usikkerhed. Alt tyder dog på, at der også i 2014 vil være en stor gevinst ved statsgaranti. 2. Udskrivningsgrundlag og folketal i Randers Både udskrivningsgrundlaget og folketallet i Randers har betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Hvis eget skøn over udskrivningsgrundlag og folketal ligger over de statsgaranterede beløb skal der (alt andet lige) vælges selvbudgettering og hvis egne skøn ligger under statsgarantien skal der (alt andet lige) vælges statsgaranti. Udviklingen på landsplan har dog også stor betydning for valget et større udskrivningsgrundlag end forventet vil trække i retning af selvbudgettering (se bilag 1). 2.1 Udskrivningsgrundlaget i Randers Indkomståret 2013 er nu næsten talt op. På nuværende tidspunkt er i alt 99,3% af skatteyderne godkendte. Skønnet over væksten i udskrivningsgrundlaget fra er 2,5% i Randers mod 4,2% på landsplan. Der er stor spredning mellem kommunerne med hensyn til væksten. KL oplyser, at væksten primært er i hovedstadsområdet, og at Randers ligger som nr fra bunden mht vækstprocenter fra Der henvises til økonomiafdelingens notat af 5/ for en nærmere beskrivelse af udskrivningsgrundlaget i Randers. Nedenstående tabel viser det skønnede udskrivningsgrundlag i 2015 sammenholdt med det statsgaranterede beløb. Tabel 2- Udskrivningsgrundlag i Randers i 2015 Mio. kr. Grundlag Skatteværdi Eget skøn , ,6 Statsgaranti , ,2 Forskel 349,8 89,5 Tabellen viser at statsgarantigrundlaget er 349,8 mio. kr. højere end eget skøn over grundlaget, hvilket svarer til et merprovenu på 89,5 mio. kr. ved statsgaranti. Efter udligning er merindtægten dog kun ca. 11,2 mio. kr. idet Randers Kommune udlignes 87,5%.

3 2.2. Folketallet i Randers kommune Ved beregningen af statsgarantien indgår et betalingskommunefolketal på personer pr. 1/ Spørgsmålet er nu, om eget skøn over folketallet er større eller mindre end Ved budgetlægningen er forudsat et gennemsnit af egen prognose og prognosen fra Danmarks Statistik, jf nedenstående tabel: Tabel 3 Skøn over betalingskommunefolketallet pr. 1/ Antal pr. 1/ Egen prognose Danmarks Statistik Gennemsnit Statsgaranti Forskel -95 Gennemsnittet af de 2 modeller siger , hvilket er 95 personer under statsgarantien. Også dette forhold trækker klart i retning af statsgarantien (se bilag 1). 3. De aktuelle tal De aktuelle tal for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ser ud som følger (jf KL s skatte- og tilskudsmodel). Tabel 4 Forventet gevinst ved statsgaranti Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Gevinst ved statsgaranti Indkomstskatteprovenu , ,6-89,5 Tilskud og udligning , ,6 73,7 Nettoprovenu , ,3-15,8 Efterregulering af tilskud/udligning i ,0 22,7-22,7 I alt inkl efterreg , ,6-38,5 (- angiver indtægt/merindtægt) Tabellen viser en skønnet merindtægt ved statsgaranti på 38,5 mio. kr. fordelt med en gevinst på 15,8 mio. kr. i 2015 og en forventet tilbagebetaling i 2018 på 22,7 mio. kr. 1 Det er værd at bemærke, at merindtægten på 38,5 mio. kr. allerede er indregnet i budget , idet der i basisbudgettet for er forudsat valg af statsgaranti i Der er således ikke tale om nye penge. 1 Effekten af ændringer i landstallene efterreguleres først 3 år senere

4 Gevinsten på de 38,5 mio. kr. opstår som en kombination af lavere udskrivningsgrundlag i Randers, lavere folketal i Randers samt lavere vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan end forventet ved statsgarantien. I bilag 1 gennemføres en række følsomhedsanalyser for at finde ud af, hvor store ændringer, der skal foretages, før valget tipper over til fordel for selvbudgettering. Beregningerne viser, at kommunens eget folketal og udskrivningsgrundlag ikke kan stige så meget, at selvbudgettering bliver mest fordelagtig. En hurtigere konjunkturfremgang på landsplan end forventet kan dog ændre billedet, så selvbudgettering bliver mest fordelagtig. Omvendt kan en lavere vækst på landsplan end forventet betyde endnu større fordel ved statsgarantien for Randers. Ud fra en samlet vurdering anbefaler forvaltningen, at Randers Kommune vælger statsgarantien i 2015.

5 Bilag 1 - Følsomhedsanalyser Som nævnt ovenfor er det primært følgende 3 variable, der er relevante for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering: Folketal, Randers Udskrivningsgrundlag, Randers Udskrivningsgrundlag på landsplan Det er disse variable der har størst indflydelse på valget. Herudover påvirkes valget også af kommunens afgiftspligtige grundværdier samt nettodrifts- og anlægsudgifterne på landsplan. Der skal dog ske meget store (og helt urealistiske ændringer) i disse variable før valget tipper til fordel for selvbudgettering. Der er derfor ikke foretaget følsomhedsanalyser på disse variable. Nedenfor foretages en følsomhedsanalyse for disse 3 variable hver for sig (alt- andet-lige analyser). Med andre ord forudsættes, at kun den relevante variabel ændres, således at den isolerede effekt af ændringen fremkommer. I virkelighedens verden vil flere ændringer sikkert ske samtidigt, men ikke desto mindre kan analysen anvendes til at give et bud på, i hvor høj grad den angivne gevinst ved statsgaranti kan påvirkes af de nævnte variable. Folketal i Randers Når folketallet stiger vil det beregnede udgiftsbehov i kommunen stige. Og det betyder at kommunen vil modtage mere i udligning. Derudover er der også en stigning i bloktilskuddet (som fordeles efter andel af folketallet). Som det fremgår af afsnit 2.2. er kommunens eget skøn over folketallet 95 personer lavere end det statsgaranterede antal. Spørgsmålet er nu, hvor meget antallet skal stige før gevinsten ved statsgaranti (på 38,5 mio. kr.) er borte. Svaret afhænger helt af, hvilke borgere der er tale om. Unge og ældre giver fx større udligningsbeløb end personer i arbejdsstyrken. Antages at stigningen fordeles forholdsmæssigt ud på alle aldersgrupper vil en person i gennemsnit betyde ca kr. mere i udligning 2. Dermed skal folketallet være personer højere end nuværende skøn på personer, før fordelen ved statsgaranti forsvinder, jf nedenstående tabel: 22 Det forudsættes her, at det socioøkonomiske udgiftsbehov ikke ændres.

6 Konsekvens af ændret folketal i Randers i 2015 (inkl. efterreg i 2018) Mio. kr. Udgangspunkt (folketal ) Folketal (97.915) Forskel Landsudligning , ,3-27,2 Tilskud højt strukturelt underskud -188,0-197,5-9,6 Bloktilskud -218,3-221,0-2,7 Udlændingeudligning 23,8 24,7 0,8 Selskabsskat -24,4-24,4 0,0 Særlige tilskud -363,3-363,3 0,0 Regionalt udviklingsbidrag 12,3 12,3 0,0 I alt , ,5-38,6 (Minus = indtægt/merindtægt) Hvis folketallet pr. 1/ stiger fra (som forventet p.t.) til vil tilskud/udligning stige med 38,6 mio. kr. og dermed vil gevinsten ved statsgaranti være borte. Men en sådan stigning på et enkelt år er helt urealistisk og dermed kan folketallet ikke i sig selv ændre på valget af statsgaranti. Udskrivningsgrundlag i Randers Når udskrivningsgrundlaget stiger vil indkomstskatten stige, men dette modsvares delvist af udligningen, idet Randers udlignes med ca 87,5%. Som nævnt i afsnit 2.1 er kommunens udskrivningsgrundlag 350 mio. kr. under statsgarantien svarende til et merprovenu ved statsgaranti før udligning på 89,5 mio. kr. Som nævnt spiser udligningen dog næsten 90% af dette merprovenu. Dette betyder at udskrivningsgrundlaget fx skal stige med ca mio. kr. fra 2014 til 2015 før selvbudgettering bliver mest fordelagtigt, jf nedenstående tabel: Konsekvens af ændret udskrivningsgrundlag i Randers i 2015 (inkl. efterreg i 2018) Mio. kr. Udgangspunkt (grundlag mio) Grundlag mio. Forskel Skatteindtægt , ,5-308,9 Landsudligning ,2-960,9 174,2 Tilskud højt strukturelt underskud -188,0-91,9 96,1 Bloktilskud -218,3-218,3 0,0 Udlændingeudligning 23,8 23,8 0,0 Selskabsskat -24,4-24,4 0,0 Særlige tilskud -363,3-363,3 0,0 Regionalt udviklingsbidrag 12,3 12,3 0,0 Udligning , ,6 270,3 I alt , ,1-38,6 (Minus = indtægt/merindtægt)

7 En stigning i udskrivningsgrundlaget som angivet ovenfor svarer til en vækst fra 2014 til 2015 på 12,0%, hvor der p.t. regnes med en stigning på 3,0%. En sådan stigning i udskrivningsgrundlaget er helt urealistisk og dermed kan udskrivningsgrundlaget i Randers ikke i sig selv ændre på valget af statsgaranti. Udskrivningsgrundlag på landsplan Når udskrivningsgrundlaget på landsplan stiger betyder det mindre behov for udligning, idet det beregnede strukturelle underskud (som danner udgangspunkt for beregning af udligningsbeløbene) bliver mindre. Da udligningen finansieres via bloktilskuddet er konsekvensen, at bloktilskuddet stiger. Normalt vil stigende skatteindtægter i kommunen blive modregnet i balancetilskuddet. Men dette sker ikke i 2015, da balancetilskuddet allerede er fastlagt for Spørgsmålet er nu, hvor meget udskrivningsgrundlaget på landsplan skal stige før selvbudgettering bliver mest fordelagtig. Beregninger viser at udskrivningsgrundlaget på landsplan skal stige med 1,04 pct. point før selvbudgettering bør vælges, jf nedenstående tabel: Konsekvens af ændret udskrivningsgrundlag på landsplan (inkl. efterreg i 2018) Mio. kr. Udgangspunkt Yderligere vækst på 1,04 pct point Forskel Landsudligning , ,8 0,4 Tilskud højt strukturelt underskud -188,0-200,4-12,4 Bloktilskud -218,3-244,7-26,4 Udlændingeudligning 23,8 23,8 0,0 Selskabsskat -24,4-24,4 0,0 Særlige tilskud -363,3-363,3 0,0 Regionalt udviklingsbidrag 12,3 12,3 0,0 I alt , ,4-38,5 (Minus = indtægt/merindtægt) Skønnet over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan bygger på regeringens seneste økonomiske redegørelse, der trods den seneste nedjustering fortsat af flere økonomer vurderes at være ret optimistisk. I tilfælde af en yderligere nedjustering af væksten på landsplan vil fordelen ved statsgaranti bliver endnu større end ovennævnte 38,5 mio. kr. En yderligere vækst på landsplan på 1,04 pct point kan dog ikke udelukkes. En hurtigere konjunkturfremgang end forventet kan således betyde, at selvbudgettering bliver mest fordelagtig.