Skitse til en slutevaluering af medborgercenterprojekterne

Transkript

1 Skitse til en slutevaluering af medborgercenterprojekterne Kristian Delica, Evaluator og ph.d. studerende Plan, By og Proces, ENSPAC, RUC Styregruppemøde Nivå

2 Udgangspunkter: Struktur 1) Lige muligheder for alle og 2) Forudgående udviklingsarbejde (CCG/Vollsmose empowerment og læring) Om evalueringsdesignet Generelle pointer og resultater på tværs af de 8 cases Fremtiden: På vej mod et nyt bibliotekskoncept?

3 Lige muligheder for alle børn og unge (Regeringen 2006) Meget brede mål/visioner: 1. Færre børn, der skal have specialtilbud 2. Flere unge, der får en uddannelse 3. Flere voksne i job Operationaliseret lokalt på aktivitetsniveau som: Tilbud med forebyggelseselement, fx sundhedsfremme, rådgivning Opbygning af social kapital hos brugerne, fx kulturelle og sociale tiltag Kompetenceudvikling af brugerne, fx formel og uformel læring

4 Forudgående erfaringer CCG biblioteket som central spiller og empowermentfaktor i lokalsamfundet (Andersen &Frandsen (red.) 2007) Vollsmose biblioteket som læringsrum, biblioteksbetjening af etniske minoriteter og biblioteket som særlig stærk platform for integrationsarbejde (fx Elbeshausen 2006, 2007 & 2010) Erfaringer herfra mødes i dette projekt

5 Principper for evalueringen Evalueringsmåden tilpasses undersøgelsesfeltet: dynamisk udviklingsprojekt, en udviklingsproces (se Foss Hansen 2005) Inspiration fra: Responsive- og Empowermentorienterede tilgange(krogstrup 2003, Wandersman & Fettermann 2005, Frandsen, Delica og Andersen 2008): 1. Evalueringen står stærkere, hvis den laves og udvikles fra neden end hvis mål og kriterier alene dikteres fra oven 2. Klart element af selvevaluering og ønske om deltagerindvolvering (ansatte såvel som brugere)

6 Styrker Procesorienteret (Selvevalueringen åbner for refleksion over projektet) Projektstyringsværktøj Casesensitiv Mulighed for løbende justering af målsætninger og fremgangsmåder Svagheder Kan sminkes Mangler klar baseline Risiko for (for) meget selvfremstilling/selvlegitimering Svært direkte at påvise årsags-virkning relationer = kvalitative indikatorer

7 Datagrundlag Otte projekter: Vapnagård, Nørrebro, Solvang, Hedemarken, Dalum, Korskær, Herredsvang, Trekanten Halvårlige statusrapporter Slutevalueringsrapporter Følgegruppemøder og debatterne herfra Fokusgruppeinterview med projektledere Boligsociale helhedsplaner fra områderne

8 Evalueringens to ben Horisontalt blik: De 8 enkelte, lokale projekters udvikling. De har hver deres forhistorie forudgående spor, succeser og konflikter forbundet med medborgerorienteret biblioteksarbejde Vertikalt blik: En transversal analyse sammenfattende erfaringer på tværs

9 Generelt - resultater i to grupper Lige muligheder og de tre søjler Alt det andet, men mindst ligeså relevante Masser af overlap og synergi Demokratiprojekt for børn (Solvang)

10 Tværgående aktiviteter Lige muligheder for alle Eksempler kvalitative indikatorer Færre børn i specialtilbud Sprogstimulering (Bogstart) Sprogtilegnelse og -stimulering med Læse og gå tur i Herredsvang. Et styrket kendskab til lokalområdet, hvor der skabes idéer til højtlæsning for deres børn (Herredsvang). Børnenes egen tegne-/maledag med 45 deltagere (Vapnagård). Sprogstimulering i samarbejde med de lokale børnehaveinstitutioner (Dalum). Flere unge i uddannelse Lektiecafé & IT Ungerådgivning i forbindelse med lektiecafé (Solvang). Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp har muliggjort lektiecafé som et fast ugentligt tilbud (Herredsvang). Stigning af brugere med over 20 % (Vapnagård). Samarbejde med Dansk Røde Kors har gjort det muligt at have lektiehjælp tre gange om ugen fra tidligere en gang om ugen (Dalum). Udlån af lokaler til ekstra lektiehjælp om aftenen som en del af Dansk Anatolien Ungdoms lektiehjælps koncept (Hedemarken). Stigning i lektiehjælpens brugere på over 250 %! (NBMC). Flere voksne i job Job-/Karrierevejledning & IT Vejledningsbutikken rådgiver ift. job og uddannelse (Korskærparken). It-kurser med fokus på Nem-ID og selvbetjeningsløsninger (Herredsvang). Næsten fuldt bookede it-kurser i hele 2011 (Vapnagård). Fra lukkede hold til åben it-café en gang om ugen (Trekanten). Ugentligt tilbud om Fri Rådgivning (Dalum). 30 % flere besøgende i Jobhjørnet/Folkeinformationen (NBMC).

11 Forankring i lokalområdet mm. Partnerskaber facilitator, bindeled Facilitere: skabe rammerne, frembringe materialerne og sørge for formalia (Fokusgruppeinterview, Lissi Hygum Lind, s. 13). Ved at samle forskellige fagligheder under samme tag kan borgerne rent faktisk få hjælp, på de henvendelser der allerede kom, inden biblioteket blev omlagt (Fokusgruppeinterview, Hedelund, s ). Kulturhuset som magnet og omdrejningspunkt for området (Herredsvang). Medborgercenteret som en god samarbejdspartner, da den centrale beliggenhed gør det muligt at have en finger på pulsen' i lokalområdet (Vapnagård). Frirum vejledning, rådgivning Bisidder fra medborgercenteret, oversætter breve og ringer til kommunen (bl.a. Korskærparken, NBMC, Dalum). Gratis juridisk bistand i samarbejde med De Jurastuderendes Retshjælp (Trekanten). Et fysisk rum den anden dagligstue Mad og Kultur (fællesspisning med kulturelle debatindlæg) gav fyldte lokaler, netværksdannelse og samvær var efterspurgt (Korskærparken). Et mødested på tværs af generations- og etniske skel (Hedemarken).

12 Opsamling: Generelle resultater Fald eller stagnering af udlån af fysiske materialer (Ofte meget) markante stigninger i antal besøg Øget partnerskabelse central spiller i netværk Øget synlighed og betydning i/for nærområdet Øget tilslutning til aktiviteter som fx lektiehjælp Kontinuerlige udfordringer i at dreje biblioteket i nye retninger og i at få hele medarbejderstaben til at arbejde hen mod et biblioteksbaseret medborgercenter

13 Pointer 1 Platform for opsøgende, ud-af-huset, behovsorienteret biblioteksarbejde En behovsorienteret tilgang til biblioteksarbejdet (se Pateman 2008): Vi har opnået erfaring og succes - med at gå ud i byrummet og møde brugere dér, hvor deres hverdag er og hvor deres behov opstår. Vores tilgang til mennesker er med til at højne succesraten lige meget hvor eller hvordan mødet foregår. Dét at komme fra biblioteket åbner døre! Og vi er ikke så bange for at gå ud af vore egne døre mere. Vi tør give os i kast med tilbud, der er ej blot til lyst. Vi går ind i lokalområdets behov og skaber om muligt de tilbud, som giver mening. Igen er aktiviteterne udsprunget af en tættere fornemmelse for, hvad behovene er. (NBMC, slutevaluering, s3.) Vokser frem i alle medborgercentrene, ovenstående er ét eksempel.

14 Pointer 2 Medborgercenteret og læring Lektiehjælp som case: - Stor succes, mange gange ugentligt, mange brugere - Fast ramme/adresse - Kontinuitet for brugere og frivillige Juleafslutning i lektiecafeen (Solvang)

15 Pointer 3 Medborgercenteret i området De biblioteksbaserede medborgercentre tilbyder en institutionel ramme for aktiviteter, der kan noget andet end både mere traditionelle kommunale (social)rådgivningsfunktioner og de forskellige boligsociale indsatser (jf. biblioteksrummet som frirum ) Medborgercentrenes aktiviteter/tilbud er IKKE områdespecifikke og fungerer potentielt som en åbning af det udsatte boligområder i og med, at mennesker fra de omkringliggende by/boligområder tiltrækkes ( SMSkurser i Vapnagård, fra Medborgercenter Vapnagård til Medborgercenter Helsingør Syd (s.16 i slutevalueringen))

16 Pointer 4 Medborgercenteret og/i biblioteket En udfordring fra starten, en løbende diskussion, store lokale forskelle Der har været kongruens mellem medborgercentertanker og bibliotekariske overvejelser vedr. relevant litteratur, indretning, PR og i meget høj grad krydssalg altså, at der opnås synergi og øget brug af flere aktiviteter/lokaler/materialer. Fx har der ved afholdelsen af arrangementer været et bibliotekarisk bagland klar, der dels allerede har skaffet ekstra mængder af relevante materialer hjem til udlån og dels har haft en parathed til at klare en øget travlhed på biblioteket (NBMC, s. 8).

17 Pointer 5 Medborgercenteret som frirum (vejledning og rådgivning) 1) Så vidt muligt hjælper vi foretager opringninger til sagsbehandlere og lægehus eller henviser til andre. Samlet set, har det klart været en fordel, at borgerne har kunnet komme ind ad døren og få hjælp, da der er stor mistro til systemet 2) Når vi hjælper borgerne med kontakt til private firmaer og offentlige instanser, bliver vi til en vis del opfattet som advokater, i og med at vores dansksproglige kompetencer er mere nuancerede, og vi er hermed bedre til at argumentere og opfatte urimeligheder. Ofte har personen selv forsøgt at henvende sig, men når vi gør det for dem, sker der hurtigere noget! (begge fra Dalum, slutevaluering)

18 Fremtiden et nyt bibliotekskoncept?1 Fra Folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010): Bibliotekerne bruges i dag af langt de fleste borgere. Det lægger på den ene side op til at bevare og udvikle de kendte bibliotekstilbud. På den anden side lægger innovationspresset og vidensamfundsdagsordenen i samspil med de nye teknologiske muligheder op til, at bibliotekerne udvikler nye koncepter, der mere aktivt understøtter social innovation, borgerlæring og sammenhængskraft (s. 51, min understregning KD)

19 Fremtiden et nyt bibliotekskoncept?2 Målrettet arbejde med uopfyldte socio-kulturelle behov i lokalområderne (se fx Delica 2011): 1. Digitalisering for alle? (Nem-id, Skat, Borger DK) 2. Styrket civilsamfund kræver også fysiske rammer 3. Uvildig rådgivning og vejledning, universelt behov 4. Kulturel kapital for alle (motto: man får noget med hjem (fra afslutningsseminar på NBMC) 5. Konkret: (Fysisk)Ramme om fx foreningssekretariater, frivillige indsatser og fast sparring med den boligsociale indsats (jf. anbefalinger fra Integrationsministeriet 2011) Tak for jeres opmærksomhed

20 Referencer Andersen, John & Frandsen, Martin (red.) (2007): Fra bibliotek til lokalsamfundscenter. Evaluering af Community Center Gellerup. Delica, Kristian (2011): Social innovation og områdebaserede indsatser mod en kritisk socialvidenskab om innovation. I Kristensen & Voxted (red.): Innovation og entreprenørskab. Hans Reitzels forlag. Elbeshausen, Hans (2006): Viden i dialog. Empowerment i bibliotekets åbne og lukkede læringsrum. Danmarks Biblioteksskole. Elbeshausen, Hans (2007): Folkebiblioteker og den åbne læring. Viden i dialog. Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr.3. Elbeshausen, Hans (2010): Eksperimentarium for integration. Evaluering. Kompetenceudvikling mellem videndeling og den udforskende læring. Odense Cantralbibliotek, IVA og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Fetterman, David M. & Wandersman, Abraham (red.) (2005): Empowerment evaluation principles in practice. Guilford Press. Foss Hansen, Hanne (2005): Choosing Evaluation Models: A Discussion on Evaluation Design. I Evaluation, Vol.11, No.4. Frandsen, Martin, Delica, Kristian & Andersen, John (2008): Fra biblioteker til medborgercentre socialt entreprenørskab og empowermentevaluering i udsatte boligområder. Center for Socialt Entreprenørskabs Årsrapport. Integrationsministeriet (2011): Medborgerskab i Danmark. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Evalueringsmodeller Evaluering på det sociale område. Systime, Århus. Pateman, John (2008): Developing a Needs Based Library Service. Information for Social Change. No. 26, Winter Regeringen (2006): Lige muligheder for alle børn og unge. Regeringens strategi til bekæmpelse af negativ social arv. Socialministeriet.