ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem Ældre Sagen November 2017

2 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister, der får lov til at beholde mindre end en topskatteyder af den sidst tjente krone pga. samtidig modregning i sociale ydelser og beskatning, dvs. gruppen har en sammensat marginalskat på mere end 52,7 %. Vel at mærke selvom en er mindre end det halve af en topskatteyders. Hvis samspilsproblemet alene opgøres for ældrecheck og pensionstillæg, har godt en tredjedel af folkepensionister et samspilsproblem i Hvis boligydelsen også betragtes som en del af problemet, stiger andelen med samspilsproblem til godt halvdelen. Hvad er samspilsproblemet? Kombinationen af skat og modregning i sociale ydelser fører nogen gange til, at det, der er tilbage af en ekstra indtægt, fx udbetaling fra en pensionsordning, ikke er et ret stort beløb. Nogle gange betyder kombinationen af skat og modregning i sociale ydelser en modregning for den marginale udbetaling på over 70 %. Et simpelt regnestykke viser, at de fleste lønmodtagere sparer ca. 37,7 % i skat, når de indbetaler til en pensionsordning, fordi de fleste udover kommune- og kirkeskat betaler bundskat, men ikke topskat. Lavtlønnede sparer mindre, fordi de ikke får beskæftigelsesfradrag for den del af en, der går til indbetaling i en pensionsordning. Når det sammenholdes med en modregning på fx 70 %, bliver regnestykket meget forsimplet, at lønmodtageren selv har betalt 62,30 kr. for hver 100 kr., der er indbetalt til pensionsordningen, mens lønmodtageren som pensionist kun modtager 30 kr. ud af hver 100 kr., der udbetales fra pensionsordningen 1. Dvs. regnestykket er: 30 kr. udbetalt minus 62,30 indbetalt = underskud på 32,30 kr. for hver 100 kr., der er indbetalt til pension, sammenlignet med bare at betale skatten og lade pengene stå i banken. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at sociale ydelser i et eller andet omfang er afhængige af anden eller formue. Derfor vil der typisk være et samspil mellem en persons øvrige økonomiske forhold og de sociale ydelser. Spørgsmålet er, hvornår der er tale om et problem. Der er klart tale om et problem, hvis en ekstra medfører, at pensionisten netto modtager mindre, end hvis ekstraen ikke var udbetalt. Det gælder imidlertid kun i ganske enkelte tilfælde for pensionister, fx kan en ekstra på 100 kr. medføre, at retten til kun at betale ½ medielicens bortfalder, og på samme måde kan den særlige grønne check bortfalde, således at tabet er større end stigningen. I almindelighed opstår samspilsproblemet imidlertid, når en pensionist får for lidt ud af at have indbetalt til pension. Det kan både være i den forstand, at pensionisten ville have haft større forbrugsmuligheder ved at vælge at spare op på en anden måde, der ikke medfører modregning i sociale ydelser, og i den for- 1 Marginal udbetaling og meget forsimplet uden hensyn til forrentning. 1

3 stand, at den ekstra forbrugsmulighed, som udbetalingen fra pensionsordningen giver, er for lille i forhold til det forbrug, man giver afkald på som erhvervsaktiv. I denne sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem samspil og problem. Der kan godt være et samspil mellem og sociale ydelser, der medfører en reduktion i de sociale ydelser, når en stiger, blot reduktionen ikke er så stor, at der er tale om et problem. Hvornår, der er tale om et problem, er et åbent spørgsmål. I regeringens udspil til en skattereform, er der foreslået regler, der enten betyder, at der ikke sker modregning i sociale ydelser (aldersopsparing), eller regler, der giver et ekstra skattefradrag på indbetalingstidspunktet, dvs. de tilsigter at løse det problem, at de erhvervsaktive ikke vil fortsætte med at indbetale til pension, når de er klar over, at det ikke kan betale sig. Eller måske mere realistisk, at arbejdsmarkedets parter ikke vil bakke op om pensionsordninger, der er obligatoriske for medlemmerne, hvis det er indlysende, at det ikke er en økonomisk fordel for de ansatte at indbetale en del af deres løn til pensionsordningen sammenlignet med at spare op på en anden måde. Man kan også sige, at der er et samspilsproblem, hvis de pensionister, der rammes af modregningen, finder den urimelig, fordi de ikke ville have indbetalt til pensionsordningen, hvis de havde haft kendskab til reglerne og deres konsekvenser. Et andet aspekt af samspilsproblemet er, at det typisk rammer lav- og mellemgrupperne. I et progressivt skattesystem er det normalt, at høje er betaler en højere marginalskat end lave er. Når man ser på den sammensatte marginalskat på pensionsudbetalinger, er det imidlertid typisk pensionister, der som erhvervsaktive har været i lav- og mellemgruppen, der står overfor den højeste sammensatte marginalskat, samtidig med at de typisk kun har betalt bundskat af deres erhvervs. Disse pensionister har relativt små supplerende pensioner, men kan alligevel opleve en modregning på over 70 %, hvor en pensionist med en stor pension enten kun betaler mellemskat eller topskat. Hvor mange er aktuelt berørt af samspilsproblemer? Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre, hvor stor en del af de nuværende pensionister med supplerende, der ville have været bedre stillet ved at spare op udenfor en pensionsordning: Pensionsudbetalingen er resultatet af indbetaling over mange år, og hvis en har varieret, vil der have været forskellig skatteværdi af fradraget for indbetaling. Skattereglerne har varieret over årene, så selv med samme forhold vil skatteværdien af indbetalingen være forskellig over årene. Beskatningen af afkast i en pensionsordning er typisk fordelagtig sammenlignet med afkastet af fri opsparing, fordi der kun betales pensionsafkastskat på 15,3 %. (Tidligere kunne realrenteafgiftssatsen dog komme over 56 %), dvs. det afhænger af indbetalingstidspunktet, hvor stor en afkastfordel der er knyttet til pensionsordningen. 2

4 Modregning af pensionsindbetalinger i grundlaget for beregning af sociale ydelser i opsparingsfasen kan have givet en højere fradragsværdi af indbetalingen (typisk for lave er). For at opgøre antallet af folkepensionister, der har et samspilsproblem, er der valgt en simpel definition. Folkepensionister, der har en sammensat marginalskat, der er højere end marginalskatten for en topskatteyder - pt. 52,65 % inkl. kirkeskat i en gennemsnitskommune - anses for at have et samspilsproblem. Det er ikke muligt at foretage en eksakt opgørelse af samspilsproblemet. Den valgte definition skal opfattes sådan, at der en stærk indikation af, at de pågældende pensionister er ramt af en høj sammensat marginalskat. Tabel 1. Sammensatte marginalskatter Bundskatteyder 37,68 % Bundskat og aftrapning af nedslag i ejendomsværdiskat 42,68 % Bundskat og aftrapning af grøn check 45,18 % Bundskat og aftrapning af varmetillæg (Enlig; varmetillæg kr.) 43,72 % Bundskat og aftrapning af varmetillæg og nedslag i ejendomsværdiskat 48,72 % Bundskat og aftrapning af pensionstillæg 56,94 % Bundskat og aftrapning af ældrecheck 58,87 % Bundskat og aftrapning af boligydelse (22,5 %) 60,18 % Bundskat, aftrapning af ældrecheck og varmetillæg (varmetillæg kr.) 64,91 % Bundskat, aftrapning af ældrecheck og nedslag i ejendomsværdiskat 63,87 % Bundskat, aftrapning af pensionstillæg og nedslag i ejendomsværdiskat 61,94 % Bundskat, aftrapning af pensionstillæg og aftrapning af grøn check 62,12 % Bundskat, aftrapning af pensionstillæg og boligydelse (22,5 %) 72,48 % Bundskat, aftrapning af ældrecheck og boligydelse (22,5 %) 81,37 % Topskatteyder 52,65 % Egne beregninger, jf. bilag 1. Pensionister, der modtager en reduceret ældrecheck eller et reduceret pensionstillæg, har en sammensat marginalskat over denne grænse. Herudover har pensionister, der modtager boligydelse en sammensat 3

5 marginalskat, der er højere end marginalskatten for en topskatteyder 2. Kombination af ældrecheck og boligydelse eller pensionstillæg og boligydelse, bringer den sammensatte marginalskat endnu højere op. Aftrapning af varmetillæg, grøn check og aftrapning af nedslag i ejendomsværdiskatten hæver også den sammensatte marginalskat, men medmindre de aftrappes sammen med aftrapning af ældrecheck, pensionstillæg eller boligydelse, giver de ikke i sig selv sammen med skat en sammensat marginalskat, der er højere end marginalskatten for en topskatteyder, jf. tabel 1. Modregning i ældrecheck og pensionstillæg I den mest simple opgørelse af pensionister med høj sammensat marginalskat ses der kun på samspilsproblem i relation til pensionstillægget og ældrechecken. Begrundelsen for at se på netop disse ydelser er, at det er meget forudsigeligt, om man som pensionist får en, der medfører samspilsproblem i forhold til disse ydelser. For så vidt man ikke har en likvid formue over grænsen for at modtage ældrecheck, vil alle enlige med en mellem kr. og kr. 3, og alle par, hvor den samlede er mellem kr. og kr., blive ramt af aftrapning af enten ældrecheck eller pensionstillæg. Da indbetaling til ATP er lovpligtig for stort set alle mellem 16 år og folkepensionsalderen, bortset fra selvstændige, og ATP typisk næsten svarer til bundgrænsen for modregning 4 i ældrechecken, er der med tiden relativt få pensionister, der vil have så lav, at de ikke er over grænsen for modregning i ældrecheck. Det er på den anden side ret få enlige, der vil have så høj en pensions, at de ikke rammes af modregning i pensionstillægget, mens der er flere i par, der har en, der er så høj, at de ikke modtager pensionstillæg, og dermed ikke har et samspilsproblem. I den simple opgørelse er det godt en tredjedel af de nuværende folkepensionister, der har et samspilsproblem, jf. figur 1. Da en del pensionister med lav undgår samspilsproblem, fordi de har en likvid formue over grænsen for at få ældrecheck, er der en del nuværende folkepensionister med lav uden samspilsproblem, der ville have et samspilsproblem, hvis de nedbragte deres likvide formue. Gruppen med et latent samspilsproblem udgør godt , svarende til ca. 25 % af folkepensionisterne 5, mens gruppen af folkepensionister, der har samspilsproblem, fordi deres ældrecheck aktuelt er reduceret, kun udgør ca. 10 %. 2 Forudsat boligydelsen aftrappes med 22,5 %, jf. nedenfor. 3 Der er angivet 2017-beløbsgrænser, mens opgørelsen af antal pensionister, der er berørt af samspilsproblem er foretaget for 2015 med 2015-beløbsgrænser. 4 For nye ATP-pensionister. Ældre medlemmer har typisk lavere pension, fordi de har bidraget i en kortere årrække. 5 Jf. Ældre i Tal Folkepension

6 Figur 1. Andel folkepensionister med samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg % 9% 14% 49% Intet samspilsproblem Høj Intet samspilsproblem Lav Samspilsproblem Pensionstillæg Samspilsproblem Ældrecheck Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register og register for social pension og egne beregninger, jf. bilag 1. Modregning i boligydelse Udover modregning i ældrecheck og pensionstillæg er der mange folkepensionister stort set alle lejere 6 der bliver modregnet i boligydelse, fordi de har en supplerende. (Faktisk kan selv en folkepensionist uden supplerede få nedsat boligydelse alene pga. folkepensionen 7 ). Det er lidt mindre forudsigeligt, om man som pensionist vil modtage boligydelse, end om man vil modtage fx pensionstillæg. Langt de fleste boligydelsesmodtagere er enlige, og de fleste folkepensionister starter som par, således at boligydelsen virker som en form for forsikring, der gør det muligt for en efterlevende ægtefælle at blive boende i den fælles lejlighed. Herudover er det vanskeligt at beregne den marginale modregning. For de fleste boligydelsesmodtagere nedsættes boligydelsen med 22,5 % af en ekstra, men reduktionen kan også være på 11 %, og i nogle tilfælde kan loft over husleje eller samlet ydelse betyde, at modregningen er 0. Endelig er reduktionen i nogle tilfælde større, fordi boligydelsen helt bortfalder, når ydelsen falder under en bagatelgrænse på kr. årligt. I analysen er det forudsat, at modregningen for en boligydelsesmodtager altid er på 22,5 %. Det betyder, at en folkepensionist, der modtager boligydelse, vil have en sammensat marginalskat på ca. 60 %, alene som 6 I analysen af samspil er der set bort fra ejere, der modtager boligydelse. Det er en meget lille gruppe, og støtten til ejere ydes alene i form af lån. Andelshavere er medregnet til gruppen af lejere, fordi Danmarks Statistik medregner andelshavere som lejere. For nogle andelshavere ydes boligydelsen som en blanding af tilskud og lån og for andre kun som lån. 7 Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg indgår i det grundlag, der danner grundlag for modregning ved beregning af boligydelse, mens ældrechecken ikke indgår i grundlaget for modregning. 5

7 følge af skat og boligydelse. Ved en stigning på 100 kr. betales ca. 37,7 % i skat, og boligydelsen nedsættes med 22,5 %, dvs. i alt en sammensat marginalskat på 60,2 %. Når aftrapning af boligydelse kombineres med aftrapning af ældrecheck, pensionstillæg og varmetillæg, stiger antallet af pensionister med samspilsproblem til godt halvdelen 8 af alle folkepensionister, jf. figur 2. Hvis der yderligere sker aftrapning af ældrecheck/pensionstillæg, kommer den sammensatte marginalskat over 70 %, jf. tabel 1. Men andelen med et samspilsproblem stiger ikke, blot er problemet større. Figur 2. Andel folkepensionister med samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse Intet samspilsproblem Høj 7% 14% Intet samspilsproblem Lav 19% Samspilsproblem Pensionstillæg 5% 30% Samspilsproblem Ældrecheck 25% Boligydelse Boligydelse og pensionstillæg/boligydelse og ældrecheck Kilde: Som figur 1. Aftrapning af varmetillæg, aftrapning af grøn check og aftrapning i nedslag i ejendomsværdiskatten Aftrapning i varmetillæg Aftrapningen af varmetillægget medfører en højere sammensat marginalskat for de, der får aftrappet varmetillægget. Gruppen består dels af pensionister, der også får aftrappet ældrecheck, og som dermed alle- 8 Antallet af boligydelsesmodtagere, der har en sammensat marginalskat, der er højere end marginalskatten for en topskatteyder, er antagelig overvurderet, fordi ikke alle boligydelsesmodtagere står overfor en aftrapning af boligydelsen på 22,5 %. 6

8 rede har en sammensat marginalskat, der er højere end topskatten, dels af pensionister, der ikke modtager ældrecheck, fordi deres likvide formue er for høj. For denne gruppe medfører aftrapningen af varmetillægget ikke, at den sammensatte marginalskat bliver højere end top-skatten, således at antallet med samspilsproblem ikke øges af varmetillægget. Aftrapning i grøn check og nedslag i ejendomsværdiskat Aftrapning af grøn check og nedslaget i ejendomsværdiskatten for pensionister sker ved andre grænser end aftrapningen af flere af de andre sociale ydelser, og aftrapning af ejendomsværdiskat forekommer stort set ikke samtidig med boligydelse. (I beregningen er der set bort fra fx lejere, der betaler ejendomsværdiskat for et sommerhus, og fra ejere, der modtager boligydelse som lån). Antallet af pensionister med en sammensat marginalskat, der er højere end bundskatten, bliver højere, når de to yderligere elementer medregnes, men andelen af pensionister, der har en sammensat marginalskat over marginalskatten for en topskatteyder, stiger stort set ikke. Det samlede antal med samspilsproblem Når de forskellige aftrapninger samles i nogle grupper, ses det, at ca. 55 % har en sammensat marginalskat højere end marginalskatten for en topskatteyder. Ca. 20 % har en sammensat marginalskat over 70 %, mens 35 % har en sammensat marginalskat, der er højere end for topskatteyderen, men under 70 pct. Godt 30 % har ikke noget samspilsproblem, enten fordi de har en høj, eller fordi de har så lav en, at de får fuld ældrecheck, eller fordi de ikke får ældrecheck pga. en likvid formue, der gør, at de ikke er berettiget til ældrecheck. En mindre gruppe på ca. 13 % har en sammensat marginalskat, der er højere end for en bundskatteyder, men lavere end for en topskatteyder, jf. figur 3. Figur 3. Andel folkepensionister med samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse, samt varmetillæg, nedslag i ejendomsværdiskat og grøn check Intet samspilsproblem høj 7% 13% Intet samspilsproblem lav 13% Samspilsproblem under topskat: varmetillæg, aftrapning af nedslag i ejendomsværdiskat og/eller nedtrapning af grøn check 18% Samspilsproblem pensionstillæg 19% Samspilsproblem ældrecheck Samspilsproblem boligydelse 1% 15% 13% Samspilsproblem pensionstillæg/ældrecheck og varmetillæg/nedslag i ejendomsværdiskat/grøn check Samspilspoblem pensionstillæg/ældrecheck og boligydelse Kilde: som figur 1. 7

9 Hvem rammer samspilsproblemet? Andelen af pensionister, der er ramt af en høj sammensat marginalskat, afhænger af civilstand, alder, og om man er lejer eller ejer. Og andelen med høj sammensat marginalskat afhænger også i høj grad af, hvilke elementer der inddrages i analysen. I nedenstående gennemgang er der alene set på samspilsproblemet i relation til aftrapning af pensionstillægget og ældrechecken, og disse to samt boligydelsen. De øvrige elementer varmetillæg, aftrapning af nedslaget i ejendomsværdiskatten og aftrapningen af den grønne check - bidrager til at øge den sammensatte marginalskat, men de ændrer ikke i sig selv på, om en pensionist har en sammensat marginalskat, der er lavere end marginalskatten for en topskatteyder eller højere end topskatten, men under 70 % eller over 70 %. Civilstand Hvis folkepensionisterne opdeles i enlige, par med to folkepensionister og par med en folkepensionist og en ikke-folkepensionist ses det, at samspilsproblemet i nogenlunde samme grad rammer enlige end par bestående af to folkepensionister, mens der især er mange med høj blandt par, hvor der kun er en folkepensionist. Denne sidste gruppe er dog relativt lille antalsmæssigt sammenlignet med de to andre grupper, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Samspilsproblem i relation til pensionstillæg og ældrecheck opdelt på familietype % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Samspilsproblem Ældrecheck Samspilsproblem Pensionstillæg Intet samspilsproblem Lav Intet samspilsproblem Høj 10% 0% Alle Enlig 2 fp 1 fp Kilde: Som figur 1. Hvis virkningen af aftrapningen boligydelsen inddrages, viser der sig en markant forskel mellem andelen af enlige og af par, der har en høj sammensat marginalskat, fordi enlige pensionister i højere grad end par modtager boligydelse. Ca. 70 % af de enlige folkepensionister har en sammensat marginalskat, der er høje- 8

10 re end topskatteyderen, mens det samme kun gælder 47 % af pensionistparrene og kun 35 % af de folkepensionister, der er gift med en ikke-folkepensionist, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse opdelt på familietype % 90% 80% 70% Boligydelse og pensionstillæg/boligydelse og ældrecheck Boligydelse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle Enlig 2 fp 1 fp Samspilsproblem Ældrecheck Samspilsproblem Pensionstillæg Intet samspilsproblem Lav Intet samspilsproblem Høj Kilde: Som figur 1. Lejer/ejer Andelen af lejere, der er berørt af samspilsproblemet, er ikke højere end andelen af ejere, når man alene ser på modregning i pensionstillæg og ældrecheck. Det skyldes, at en stor andel lejere har så lav, at de får fuldt pensionstillæg, mens de ikke får ældrecheck eller får fuld ældrecheck, jf. figur 5.1. Når boligydelsen inddrages, ændres billedet, idet det kun er lejere 9, der modtager boligydelse og dermed kan have et samspilsproblem i relation til boligydelsen. 9 Ejere kan også modtage boligydelse, men kun som lån, og der er i analysen set bort fra samspilsproblem i relation til boligydelse som lån til ejere. Boligydelse til andelshavere ydes helt eller delvist som lån. Her er såvel boligydelse som tilskud, som boligydelse som lån medregnet i samspilsproblemet, idet andelshavere indgår som lejere i Danmarks Statistiks opdeling af udlejningsforhold. 9

11 Figur 5.1 Samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg opdelt på lejer/ejer % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Samspilsproblem Ældrecheck Samspilsproblem Pensionstillæg Intet samspilsproblem Lav Intet samspilsproblem Høj 10% 0% Alle Lejer Ejer Kilde: Som figur 1. Når der tages hensyn til aftrapning af boligydelsen, har op mod 80 % 10 af de folkepensionister, der bor til leje, en sammensat marginalskat, der er højere end topskatten. Knap halvdelen af de folkepensionister, der er lejere, har en høj sammensat marginalskat, alene fordi de modtager boligydelse. Det viser ikke alene, hvor vigtig boligydelsen er som social ydelse, men også at forståelsen af samspilsproblemet hænger tæt sammen med, hvordan boligydelsen betragtes. Er boligydelsen en særlig målrettet ydelse, der ofte kommer til udbetaling, når en uforudset begivenhed indtræffer (typisk den ene ægtefælles død eller flytning til plejebolig), som sikrer, at pensionisten kan blive boende i sin nuværende bolig trods lav? Eller er boligydelsen et tillæg, som man kan forudse, man vil blive berettiget til, og som derfor påvirker beslutningen om at spare op til pension? 10 Bemærk, at det er antaget, at alle, der modtager boligydelse, bliver aftrappet med 22,5 %. Det er ikke nødvendigvis korrekt, at der er pensionister, der kun bliver aftrappet med 11 % eller hvor boligydelsen slet ikke bliver aftrappet ved en marginal ændring af en, fordi boligydelsen eller huslejen har nået det maksimale beløb. Derfor er de 80 % en overgrænse for andelen med høj sammensat marginalskat. 10

12 Figur 5.2 Samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse opdelt på lejer/ejer % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle Lejer Ejer Boligydelse og pensionstillæg/boligydelse og ældrecheck Boligydelse Samspilsproblem Ældrecheck Samspilsproblem Pensionstillæg Intet samspilsproblem Lav Kilde: Som figur 1. Alder Samspilsproblemet falder med alderen, når man alene ser på samspil i forbindelse med ældrecheck og boligydelse. For de årige er andelen med et samspilsproblem ca. 40 %, mens andelen falder til ca. 30 % for de 80+årige, jf. figur 6.1. Andelen, der har så høj, at de ikke modtager afhængige ydelser, falder med alderen, men det mere end opvejes af, at andelen med lav, der enten modtager fuld ældrecheck eller ikke modtager ældrecheck, stiger med alderen. 11

13 Tabel 6.1 Samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg opdelt på aldersgrupper % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Samspilsproblem Ældrecheck Samspilsproblem Pensionstillæg Intet samspilsproblem Lav Intet samspilsproblem Høj 10% 0% Alle Kilde: Som figur 1. Når boligydelsen inddrages, ændres billedet af, hvilke aldersgrupper der er mest ramt af samspilsproblemet. Mens kun halvdelen af de årige ligger i gruppen med en sammensat marginalskat, der er højere end topskatten, gælder det ca. 70 % af de 90+årige, jf. figur 6.2. Den kraftige stigning i andelen med samspilsproblem skyldes, at der er flere i de ældre aldersgrupper, der modtager boligydelse, fordi andelen af enlige og andelen af lejere stiger med alderen. Det understreger den specielle rolle, boligydelsen har. Selvom man ikke af tal for 2015 kan se, hvordan udviklingen har formet sig over tiden for de enkelte pensionister, tyder aldersfordelingen af ydelserne på, at mange af de ældre pensionister, der har en høj sammensat marginalskat, ikke nødvendigvis har haft en høj sammensat marginalskat alle de år, de har været pensionister, fordi boligydelsen typisk først udbetales, efter man har været pensionist en del år. Derimod vil en stor del af de pensionister, der har et samspilsproblem, i relation til ældrecheck og pensionstillæg, have et problem alle de år, de er pensionister. Udviklingen for modtagerne af ældrecheck går i retning af et lille fald i den samlede andel af pensionister, der modtager ældrecheck, men fordelt med et fald i andelen, der får den fulde ældrecheck, og en stigning i andelen af pensionister, der modtagere en reduceret ældrecheck og dermed har et samspilsproblem Jf. Ældre i Tal 2017 Folkepensionister

14 Figur 6.2 Samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse opdelt på aldersgrupper % 90% 80% 70% Boligydelse og pensionstillæg/boligydelse og ældrecheck Boligydelse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle Samspilsproblem Ældrecheck Samspilsproblem Pensionstillæg Intet samspilsproblem Høj Intet samspilsproblem Høj Kilde: Som figur 1. Andel med samspilsproblem i de enkelte kommuner Hvis man ser på andelen af pensionister, der har et samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg, så er andelen med samspilsproblem højest omkring København, mens der er relativt færre med samspilsproblem i det nordlige og vestlige Jylland. Dog er Fanø den kommune, hvor andelen med en høj sammensat marginalskat er højest, jf. kort 1. Der er to grupper, der ikke har samspilsproblem. Det er for det første gruppen af pensionister med lav, der enten har så lav, at de modtager fuld ældrecheck, eller har for stor likvid formue til at få ældrecheck og samtidig har så lav, at de ikke bliver modregnet i pensionstillægget. For det andet er der en gruppe pensionister, der har så høj, at de ikke modtager pensionstillæg. Den første gruppe, der udgør næsten halvdelen af alle folkepensionister, er klart underrepræsenteret i området nord for København og i det øvrige hovedstadsområde, jf. kort 1.b. Den anden gruppe er derimod størst netop i kommunerne nord for København, i det øvrige hovedstadsområde og i Århus/Skanderborg, jf. kort 1.c. Det er kombinationen af relativt få i de to grupper uden samspilsproblem tilsammen, der giver en relativt stor andel pensionister med samspilsproblem i kommunerne omkring København, i Århus og på Fanø. Hvis man medtager boligydelsen i samspilsproblemet, er kommunerne med en høj andel med samspilsproblem koncentreret omkring København og i de større byer. Det skyldes, at det er lejerne, der modtager boligydelse, og de er koncentreret omkring København og i de større byer. Kommunerne nord for Køben- 13

15 havn, der ligger på gennemsnittet, når samspilsproblemet alene defineres ud fra ældrecheck og pensionstillæg, har relativt færre med samspilsproblem, når der også tages hensyn til boligydelsen, jf. kort 2. 14

16 Bilag 1. Beregning af sammensat marginalskat og opgørelse af antallet af folkepensionister med samspilsproblem Udgangspunktet for analysen er en stikprøve på 30 % fra Danmarks Statistiks pensionsregister og register for Ud fra oplysninger om pensionen i januar 2015 er folkepensionisterne opdelt i folkepensionister, der modtager fuldt pensionstillæg, og folkepensionister, der modtager et reduceret eller intet pensionstillæg. Opdelingen sker på grundlag af den personlige tillægsprocent. Hvis den personlige tillægsprocent er 1 eller mere, har pensionisten fuldt pensionstillæg. (Ved at anvende den personlige tillægsprocent, sikres det, at pensionister, der har reduceret pensionstillæg, fordi de er brøkpensionister, ikke kommer i gruppen, der har reduceret pensionstillæg pga. ). Pensionister, der ikke har fuldt pensionstillæg, opdeles i de, der har et reduceret pensionstillæg, og de, der ikke har pensionstillæg, ud fra beløbsstørrelse. Samspilsprocenten er beregnet for en enlig folkepensionist. Fuld, reduceret eller ingen ældrecheck opgøres ud fra den personlige tillægsprocent og størrelsen af den likvide formue. Boligydelse opgøres ud fra oplysninger i boligydelsesregistret. Hvis en person, der ikke bor i ejerbolig, modtager boligydelse, antages det, at der vil ske modregning med 22,5 %, dvs. at alle boligydelsesmodtagere anses for at have et samspilsproblem. Det er en overvurdering, idet der er boligydelsesmodtagere, der ikke bliver modregnet med mere end 11 % ved en stigning, ligesom, der er boligydelsesmodtagere, der slet ikke oplever en reduktion af boligydelsen ved en ændring, fordi de modtager maksimal boligydelse. Samspilsproblem for varmetillæg opgøres for alle, der er registreret som modtagere af varmetillæg, og som har en personlig tillægsprocent, der er mindre end 100. Samspilsprocenten er beregnet ud fra et varmetillæg på kr. Det er højere end det gennemsnitlige varmetillæg, men mindre end det maksimale varmetillæg, dvs. samspilsprocenten kan være lavere eller højere end den, der indgår i analysen. Samspilsproblemet for den grønne check er beregnet ud fra den grønne checks størrelse. Hvis checken er mindre end det fulde beløb (i 2015), men større end o, svarer samspilsprocenten til aftrapningen på 7,5 %. Aftrapning af nedslag i ejendomsværdiskat er beregnet for alle, der er registret som ejere, dvs. at evt. nedslag for lejere, der ejer et fritidshus, ikke er medregnet. Hvis en er over grænsen for nedtrapning, men under grænsen for bortfald af nedslag, er aftrapningen beregnet for de maksimale nedslag på kr., dvs. det er forudsat at ejendomsværdien er mindst 1,5 mio. kr. Der vil således være pensionister, hvor samspilsprocenten er lavere. Bortfald af ½ medielicens og bortfald af tillæg til grøn check ( 1, stk. 4) er ikke medtaget ved opgørelsen af samspilsproblem eller beregning af sammensat marginalskat. Ved beregning af den sammensatte marginalskat i 2017 er der for bundskatteyder hhv. topskatteyder anvendt den gennemsnitlige kommuneskat afrundet til 1. dec. tillagt kirkeskat beregnet som gennemsnittet for medlemmer og ikke-medlemmer afrundet til 1. dec., jf

17 Kort 1. Andel af folkepensionister, der har samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg Kilde: Som figur 1. Grøn markerer kommuner, hvor andelen ligger omkring gennemsnittet på 36,5 %. 16

18 Kort 1.b Andel af folkepensionister, der ikke har samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg, fordi de har lav Kilde: Som figur 1. Grøn markerer kommuner, hvor andelen ligger omkring gennemsnittet på 49,1 %. 17

19 Kort 1.c Andel af folkepensionister, der ikke har samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg, fordi de har høj Kilde: Som figur 1. Grøn markerer kommuner, hvor andelen ligger omkring gennemsnittet på 14,3 %. 18

20 Kort 2. Andel af folkepensionister, der har samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse Kilde: Som figur 1. Grøn markerer kommuner, hvor andelen ligger omkring gennemsnittet på 55,9 %. 19

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som@star.dk sth@star.dk 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2009-10 L 149 Bilag 2 Offentligt Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg 16. marts 2010 Vedrørende L 149 Skatteministeren har fremsat lovforslag om digital kommunikation, køretøjsregistrering,

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig Enlige og gifte pensionisters Økonomiske forhold ved flytning til anvist plejebolig November 2013 DLCHE 1 NOTAT Resumé og oversigt over de 5 beregningseksempler: Eksempel 1: Økonomiske forhold for en enlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt Horsens d.6. Sept.20 17 Til Folketingets Skatteudvalg! Christiansborg DK 1240 København K Her med sender vi,til orientering, et kopi af vort brev

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere