Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Transkript

1 til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april

2 til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages i udarbejdelsen af vurdering og handleplan? (Fx elever/elevråd, lærere, pædagoger, ressourcepersoner, andre) I at lave vurderingen I at lave en handleplan Workshop om elevtrivselsmåling 21/3-17 med formand (afbud) og næstformand for skolebestyrelsen, skoleledelse, skolernes MED-repræsentanter fra DLF, BUPL og FOA, formand og næstformand for elevråd, skolens LKT-vejleder (e) og kommunes Uddannelsesudvalg. Skoleledelsen 23/3-17 kl Skoleledelse og PLL tovholderne 23/3-17 kl PM-møder på hhv. Byvang, Lindegård og Kingo. Årgangs- og klasseteams på alle afdelingerne. Årgangs- og klasseteam på alle afdelinger samt skoleledelsen. Elevrådet. Vurdering af resultater Beskriv de samlede resultater for trivselsmålingen og/eller kortlægningen af skolens undervisningsmiljø Skoleleder Jens F. Nielsen på workshop vedr. elevtrivselsmålingen d. 21/3-17 i Byrådssalen i Frederikssund med repræsentanter fra skolebestyrelsen, skolernes MED-repræsentanter fra DLF, BUPL og FOA, formand og næstformand for skolens elevråd, skolens LKT-vejledere og kommunens Uddannelsesudvalg: ligger generelt rigtig godt. Nedgangen skyldes bestemte klasser. I aften arbejder vi med de generelle træk. Færre elever føler sig alene i skolen. De 5 klasser vi har lavet handleplan for, har vi set en positiv effekt i. I to af klasserne skal handleplanen justeres. To andre nye klasser skal der laves handleplan for. Træk vi kan se i undersøgelsen: Generelt er eleverne glade for deres klasser. Eleverne er venlige og hjælpsomme i forhold til kammerater, som er triste. I forhold til mobning ser tallene pæne ud men det kan altid diskuteres, hvornår pænt er tilfredsstillende. Fra klasse kan der arbejdes med området at blive til grin. Ikke så aktuelt i klasse. Faglig trivsel: Forslag til handleplan på forstyrrelser i undervisningen. Støtte og inspiration: Eleverne svarer på at lærerne hjælper elevens læring. Når det gælder følelsen af medbestemmelse, så er resultatet ikke helt så godt. Interessant: Definition af medbestemmelse hvad forstås herved? Øvrige emner: Læreren kommer til tiden og hvor hurtigt, der skaffes ro skal der også kigges på klasse er glade for udeområder og antallet af toiletter, men toiletterne er ikke pæne og rene nok. Her skal elevrådet inddrages. Udeområderne skal behandles afdelingsvis. Temperaturen i lokalerne skal der også væres nysgerrig på. Opsummering: Indskolingen er gået pænt frem og klasse er gået en smule ned, som er acceptabel.

3 til Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø (Notér, om det gør sig gældende på skolen generelt, på en bestemt årgang, for et bestemt køn osv.) Her gør vi det godt Eleverne er glade for klassen. Eleverne er hjælpsomme overfor triste kammerater. Eleverne er glade for pauserne. Mobning ligger lavt. Lærerne hjælper elevernes læring. Eleverne kan godt høre lærerne i undervisningen. Eleverne synes, at de har venlige klassekammerater. Eleverne synes, at lyset i klasselokalerne er tilfredsstillende. Eleverne synes ikke at der er så meget larm. Udeområderne gode klasse. Eleverne synes, at der er nok toiletter. Her oplever vi udfordringer For mange elever er bange for at blive til grin. Elevernes oplevelse af medbestemmelse er for lille. Eleverne oplever ikke at lærerne kommer til tiden. Vi vil gerne have mobning endnu mere elimineret. Lærerens evne til at skabe ro efter uro. Temperaturen i klasserne. Analyse af udeområder klasse. Standarden af toiletterne.

4 til Progression (Hvordan er udviklingen i elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø på skolen samlet set?) Beskriv udviklingen Kommentarer til udviklingen Social trivsel (Handler fx om elevernes oplevelse af, hvordan de har det i skolen, i klassen og om de mobbes) 2015/16: 4, /17: 4,05 For klasse. Ændring på 1. decimal. Faglig trivsel (Handler fx om elevernes oplevelse af egne faglige evner) 2015/16: 3, /17: 3,63 For klasse. Ændring på 2. decimal. Støtte og inspiration (Handler fx om elevens oplevelse af at blive inspireret, inddraget og hjulpet i undervisningen) 2015/16: 3, /17: 3,17 For klasse. Ændring på 2. decimal. Ro og orden (Handler om elevens oplevelse af ro og orden i undervisningen) 2015/16: 3, /17: 3,61 For klasse. Ændring på 2. decimal. Fysiske og æstetiske omgivelser (Handler fx om elevernes oplevelse af udearealer, rengøring, indeklima og udsmykning) Gennemsnit ikke udregnet. - Andre bemærkninger til resultatet af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af undervisningsmiljøet Overordnede kommunale mål: Elevtrivsel, forældretilfredshed og gennemsnit i forhold til landsgennemsnittet skal forbedres. ). Alle klasse- og årgangsteam gennemgår resultaterne i elevtrivselsmålingen i forhold til de 10 nedenstående punkter og hvad der måtte være af særlige opmærksomhedspunkter for den pågældende klasse/årgang. Det er vigtigt også at bemærke alle de steder, hvor eleverne trives.

5 til Handleplan til forbedring af elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø Målgruppen (Hvem skal handleplanen fokusere på? fx hele skolen eller bestemte årgange) (kopier evt. skabelonen, hvis I igangsætter forskellige handlinger på tværs af forskellige årgange) Handleplan Beskriv succes eller udfordring Indsats Forventet effekt af indsatsen Ansvarlig for indsatsen Tidsplan (Start /slut og evt. deadlines) GENERELET SOM HANDLEMU- LIGHEDER: Tal med eleverne før undersøgelsen. Dialog: Tal med eleverne om undersøgelsen, hvorfor svarer som I gør? Hvad ligger der til grund? Vi skal bruge undersøgelsen til at lære af hinanden. Beskrivelse og forventningsafklaring (gælder alle punkter hvad ligger der i begreberne? Hvordan forstår I ordene? Dialog med eleverne) Øget elevtrivsel på nedenstående 10 punkter. ALLE: Der er ikke nogen klasser, der skal udstilles - det handler om, hvordan vi som skole og team kan arbejde omkring dette her. (Professionelle læringsfællesskaber). Hvordan har nedenstående fokus- Elevtrivselsplanen gennemgås af klasse- og årgangsteam og indsatser iværksættes inden sommerferien. Indsatserne føres til referat. Pædagogisk leder indgår i dialog herom ligeledes inden sommerferien.

6 til Social trivsel: 1. For mange elever er bange for at blive til grin. 2. Eleverne er glade for pauserne. Analyse punkter relevans i forhold til det team og den klasse, som jeg arbejder i? Her skal PLL-tovholderen i spil. TN Personligt lederskab. 2 x kompas. Relationer MOT (7.-9. klasse) Idræt bla. omklædning. Elevsamtaler Klassemøder Læreren som det gode eksempel, rollemodel Selvironi Klassekultur, mindset. Højere procentandel: For klasse skal procentandelen være større end 66% ved næste måling. (Ikke bange for at de andre børn griner af mig ). For klasse skal procentandelen være større end 60% ved næste måling. (Sjældent eller kun en gang imellem bange for at blive til grin i skolen). Eleverne involveres i klasserne. Højere procentandel: For klasse skal procentandelen være større end 70% (Ja, jeg kan meget godt lide pauserne) For klasse skal procentandelen være større end 86% (Jeg er helt enig i eller enig i at jeg kan lide pauserne i skolen). Aktør: LKT, skolebestyrelsen, forvaltning, klubber, (3 sidste vedr. idræt), forældre, lærere, ledelse. Aktør: Elever, lærere, elevråd.

7 til 3. Vi skal være nysgerrig på tallene fx er der få der synes at de mobber. Vi skal have en skole hvor ingen føler at de bliver mobbet. Drøftelser på klasse- og årgangsteam. Drøftelser med klassen. Drøftelser med enkelt elever. Højere procentandel. For klasse: 92% mener at der aldrig eller nogle gange gange er nogen, som driller, så man bliver ked af det. Aktør : Elever, lærere. For klasse: 98% mener at de aldrig eller sjældent har mobbet nogen i dette skoleår. For klasse: 92% mener at de aldrig eller sjældent er blevet mobbet i dette skoleår. Faglig trivsel: Støtte og inspiration: 4. Generelt synes eleverne, at lærerne er gode til at hjælpe deres læring. Men de synes at de mangler medbestemmelse. Det skal vi være nysgerrige på. Hvordan definerer eleverne medbestemmelse? Eleverne skal ople- Italesættelse incl. visualiseringer. Forstærkning. Feedback trappe. Drøftelser med eleverne. Højere procentandel. For klasse: 56% mener at de tit eller nogen gange med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne. For klasse: 52% mener at de meget tit, tit eller en gang imellem er med Elever, lærere.

8 til ve, at de har medbestemmelse. Det kan godt være at de har det i voksenoptik men oplevelsen er der ikke. Hvad gør vi så ved det? Hvad er medbestemmelse og hvordan får vi det synliggjort? til at bestemme, hvad der skal arbejdes med på klassen. 5. Er undervisningen, spændende, kedelig og giver lyst til at lære mere? Hvad forventer man som elev? Skal det hele være decideret underholdende? Ro og orden: TN/variation, enkelhed, bevægelse og opdeling. Drøftelser med eleverne. Lærerens engagement og interesse for emnet der undervises i, smitter ofte af på eleverne. Aktør: Forældre, elever, team, ledelse. 6. Eleverne kan godt lide lærerne og de kan høre lærerne. Eleverne kan ikke helt så godt høre hinanden. Der er godt lys i klasserne. Temperaturen er knap så god. Når der arbejdes med ro efter Højere procentandel. uro forventer vi en afsmittende effekt på at eleverne bedre kan Temperatur i klasserne: høre hinanden. Fokus på udluftning generelt. For klasse: 57% siger at der for det meste er en god temperatur i klas sen. Elever, lærere, ledelse. Pæd. leder inddrager evt. servicekorps.

9 til For klasse: 46% er meget tilfreds eller tilfreds med temperaturen i klassen. 7. Mange elever siger, at lærerne ikke kommer til tiden. Det kan der være mange årsager til. 8. Lærerens evne til at skabe ro efter uro. På klasse hvad kan vi gøre for at gøre det bedre? Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen: Højere procentandel: For klasse: - Man skal gøre sig klog på data. Går man ned på klasseniveau: 40% i en klasse siger, at læreren kommer for sent. 40% siger at læreren kommer til tiden... For klasse: Det vil vi gerne have, at der bli-55ver arbejdet på i klasseteamet. eller tit møder præcist til un- siger at lærerne meget tit dervisningen. TN Yoga/afslapning (0.-6. klasse) Informer forældrene om, hvordan vi gør. Rutiner ensretning af medarbejdernes ageren/måde at skabe ro på fx klappe, vente, pifte osv. Klasseledelse og relationer er et meget vigtigt fokus. Højere procentandel. For klasse: - For klasse: 44% svarer at læreren meget tit eller tit hurtigt kan få skabt ro i klassen, hvis der er larm. Aktør: Lærere, ledelse. Aktør: Forældre (opbakning), elever, medarbejdere, ledelse. 9. Udeområder i indskolingen er eleverne godt tilfreds med Dialog.

10 til klasse er knap så tilfreds. På Byvang venter en anlægspulje på at blive taget i brug. Hvorfor svarer de negativt her? Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser: 10. Eleverne synes, at der er toiletter nok men de er ikke rene nok. Her kan elevrådet også få en rolle. Punktet tages med på elevrådet. Højere procentandel. Toiletter som føles mere rene. For klasse: 31% synes at toiletterne for det meste eller nogle gange er rene. Aktør: Primært elevrådet. Elevrådet, lærerne, pæd. ledelse. For klasse: 45% er helt enige, enige eller hverken enig/uenig i at toiletter på skolen er pæne og rene.

11 til Opfølgning på handleplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handleplanens indsatser Opgave i opfølgningen op- Hvem står for følgning? Hvornår? Hvordan udføres opgaven? april