Viborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008

Transkript

1 Viborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Viborg kommune Statistisk bymidteafgrænsning Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Tendenser 50 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP har for Viborg Kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives bl.a. udviklingsmulighederne for Viborg og Bjerringbro bymidter samt de øvrige centerbyer og det vurderes hvilke butikker udbuddene realistisk kan suppleres med. Ligeledes vurderes hvad behovet for areal til dagligvarer, udvalgsvarer og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer vil være frem til Nuværende detailhandel I Viborg Kommune var der primo 2008 ca. 450 butikker med et samlet bruttoareal på godt m 2 og en omsætning i 2007 på 4,6 mia. kr. inkl. moms. Godt halvdelen af omsætningen er udvalgsvareomsætning. Ca. 1/3 af udvalgsvareomsætningen er placeret i Viborg Midtby Ca. 3/4 af den samlede omsætning ligger i tidligere Viborg Kommune, mens det er godt 85 % af udvalgsvareomsætningen der er placeret i tidligere Viborg Kommune. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoareal og omsætning i 2007 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Viborg Kommune var i 2007 ca. 4,3 mia. kr. inkl. moms fordelt med 2,1 mia. kr. på dagligvarer og godt 2,2 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede detailhandelsforbrug i Viborg Kommune forventes at stige med ca. 19 % i perioden 2007 til ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2021 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger vægt på, at fremskrivningerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var både indenfor dagligvareområdet og udvalgsvareområdet et forhold mellem omsætning og forbrug på 106% i Viborg Kommune. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Viborg Kommune, end forbrugere fra Viborg Kommune køber ind i butikker uden for kommunen. På baggrund af disse forhold, vurderes det, at kommunens borgere køber omkring 5% af deres dagligvarer uden for kommunen. For så vidt angår udvalgsvarer, har Viborg Kommune en vis oplandseffekt uden for kommunens grænser. Kommunens størrelse betyder dog, at oplandseffekten er begrænset, da der er relativt langt fra Viborg by til større befolkningskoncentrationer uden for kommunen. Det er ICP s vurdering, at det især er omsætning fra forbrugere i Kjellerup-området samt turister, der bidrager til den positive handelsbalance. Det vurderes, at forbrugerne i Viborg Kommune køber % af deres udvalgsvarer i butikkerne i kommunen. Resten købes i forbindelse med bl.a. ferie, udflugter etc. Konkurrenceforhold Viborg by fungerer som det overordnede kommunecenter for Viborg Kommune. Uden for Viborg by er det kun i Bjerringbro, der findes en udvalgsvaredetailhandel på et niveau, der kan siges at yde forbrugerne en god lokal forsyning. Dette hænger dels sammen med befolkningsunderlaget dels sammen med den betydelige indpendling til bl.a. Grundfos. 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I de øvrige områder i Viborg Kommune benævnt på tidligere kommunenavne: Ålestrup, Møldrup, Tjele, Karup og Fjends ligger udvalgsvaredetailhandelen generelt på et relativt lavt niveau. Forbrugerne i Viborg Kommune skal opsøge udbuddene i Århus for at finde et udbud, der er markant større, end det der findes i Viborg by. Omvendt vil forbrugere i de nærmeste større byer: Holstebro, til dels Skive, Randers, Herning og Silkeborg ikke i Viborg by finde et detailhandelsliv på et markant højere niveau, end det de finder i deres egen hovedby. Herning Centret i Herning er i 2006 blevet udvidet med ca m 2. Desuden er der i Herning bymidte sket en del udvidelser og fortætninger. Dette har samlet set betydet, at Herning har øget sin betydning på detailhandelsområdet. Afstanden til Herning betyder dog, at udvidelserne ikke vurderes at have den helt store effekt i Viborg. I forbindelse med Holstebro bymidte er der planer om et større butikscenter. Centret ventes at kunne stå færdigt i Også her er det ICPs vurdering, at afstanden mellem Viborg og Holstebro betyder at dette center kun vil få mindre betydning for detailhandelen i Viborg. I Randers er der et par mindre centerprojekter i bymidten. Projekterne har dog en størrelse og en karakter, der betyder, at de kun vil få marginal betydning i Viborgs nuværende opland. Der arbejdes i Silkeborg med forskellige centerprojekter. En opgradering af detailhandelen i Silkeborg vil betyde, at forbrugerne i Kjellerup-området i endnu højere grad vil blive vendt mod Silkeborg. Omvendt vurderer vi, at forbrugerne i f.eks. Rødkærsbro stadig vil være orienteret med Viborg og Bjerringbro. Der er i Skive planer om en væsentlig udvidelse af Søndercentret. Centret ligger på kanten af bymidten, men fungerer bl.a. i kraft af attraktive lejere som f.eks. Hennes & Mauritz som et væsentligt udbud. Selv om de nævnte projekter isoleret set kun i mindre omfang vil påvirke detailhandelen i Viborg, betyder de naturligvis, at konkurrencesituationen samlet set bliver skærpet. Hvilket stiller øgede krav til detailhandelen i især Viborg by. Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt inden for udvalgsvarer. Det må derfor forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet yderligere. 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger For at detailhandelen i Viborg Kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer som f.eks. flot gadebelægning og byinventar, rengøring af bymidten samt tilstedeværelsen af offentlig service, mens detailhandelen selv har et ansvar for fortsat at investere i butikkerne med hensyn til konceptudvikling, personaleuddannelse m.v. Ligeledes bør der fokuseres på at sikre arealudlæg til dækning af det forventede fremtidige potentielle forbrug, samt til at sikre at forbrugerne i Viborg Kommune også i fremtiden har et detailhandelsudbud, der matcher de konkurrerende byers og som fremadrettet kan sikre Viborg som et attraktivt bosætningsområde. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2021 Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Viborg Kommune vil stige med ca. 11 % for dagligvarer og ca. 27 % for udvalgsvarer. En arealramme for nyt butiksareal bør styres af en forbrugsberegning samt af ønsket om at styrke bycentrenes position på detailhandelsområdet, ligesom det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Viborg Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. 6

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Konkurrencesituationen vil blive skærpet og den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter, idet kunderne bliver stadig mere mobile og efterspørger et større og mere varieret udbud. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Viborg Kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Planloven udstikker klare rammer om, at udviklingen skal foregå i bymidterne samt i bydelscentre i byer med over indbyggere. Derfor kan Viborg Kommune alene udlægge nye butiksarealer i bymidterne samt i bydelscentre i Viborg by samt lokalcentre. det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Viborg og Bjerringbro bymidte. ICP vurderer, at der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Af tabel 1.1 fremgår ICP s vurdering af hvad rammen for nyt butiksareal som minimum bør være frem til Rammen indeholder de eventuelle restrummeligheder. De foreslåede minimale arealudlæg skal ses med udgangspunkt i det areal, der var til rådighed ved vor registrering medio Restrummelighed, projekter etc. skal således fratrækkes nedenstående tal. Det er vor vurdering, at der frem til 2021 minimum bør udlægges m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer i Viborg Kommune. Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer excl. særligt pladskrævende varer. Det vurderes, at arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen Det vurderes, at udlægget skal foregå, så 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Arealbehov til detailhandel i Viborg og Bjerringbro bymidter Viborg bymidte Bjerringbro bymidte M 2 Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Helt overordnet vurderes det, at der på dagligvareområdet også i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra kæderne. Det gælder alle større koncepter dvs. discountbutikker, supermarkeder samt varehuse. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne med den størrelse og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet, ikke klare. I Østbyen er der behov for yderligere ca m² detailhandel fordelt på ca m² til dagligvarehandel og ca m² til udvalgsvarehandel. For så vidt angår arealbehovet skal dette ses i sammenhæng med, at der i dag er en meget lav lokalkøbsandel inden for dagligvarer i Østbyen. Forbrugerne i denne del af Viborg har i dag ikke tilfredsstillende lokale indkøbsforhold. Det vurderes, at arealudlægget vil kunne sikre bydelen en god og tilfredsstillende dagligvareforsyning i planperioden. I Viborg Kommune i øvrigt vurderes det, at behovet for dagligvarearealer især vil være i bydelscentre f.eks. Rughavecentret og Koldingvej samt de største centerbyer i Karup og Stoholm. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne i de øvrige centerbyer dvs., Løgstrup, Ørum, Frederiks, Rødkærsbro, Skals og Møldrup. Der er omvendt ikke forhold i vore beregninger, der tyder på store behov i disse byer. Her skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. I Bjerringbro ventes der frem til 2021 en befolkningsstigning på ca personer. Det er væsentligt at der i byen skabes rum til en udvikling som på længere sigt kan sikre kundetrafik til byens detailhandel f.eks. i form af et varehus (Kvickly/Føtex), i forhold til de ting der sker i Viborg og til dels i Randers og Silkeborg. 8

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger På udvalgsvareområdet bør arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at detailhandelen i Viborg Kommune kan udvikle sig dynamisk. Det forventes, at denne udvikling primært vil ske i Viborg og Bjerringbro bymidte. Samlet set vurderes det, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i Viborg bymidte og Bjerringbro bymidte samt i aflastningscenteret i Viborg Vest, hvor der dog ikke er restrummelighed. Der bør dog i alle centerbyer være mulighed for en dynamisk udvikling. Arealudlæg i Viborg Kommune til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. I dag er der 45 butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i Viborg Kommune. Disse har et samlet bruttoareal på godt m 2. De største koncentrationer ligger i Viborg, omkring Indre Ringvej, Gl. Skivevej samt Holstebrovej. Desuden ligger der en lang række mindre samlinger samt en lang række solitært placerede butikker. Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere målrettede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er der ikke et markedsmæssigt krav fra bilbranchen om, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper end bilbutikker. Koncentrationstendenserne i detailhandelen betyder dog, at de fleste butikker inden for både udvalgsvarer og særligt pladskrævende gerne vil placere sig i koncentrationer. Derfor anbefales det, at arealer til særligt pladskrævende butikker udlægges i forbindelse med eksisterende koncentrationer 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger også ved koncentrationer med udvalgsvarebutikker som f.eks. ved Holstebrovej. Inden for byggemarkeder, ventes udviklingen at gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring m 2. Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis fleksibilitet i nyudlægget til særlig pladskrævende varer. Der er ikke i lovgivningen en øvre grænse er for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper skal være minimum m 2 i perioden frem til Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg i Viborg by primært så vidt muligt placeres i sammenhæng med de eksisterende koncentrationer. For så vidt angår Bjerringbro, er det væsentligt, at detailhandelen styrkes så meget som muligt. Derfor bør også særligt pladskrævende butikker etableres tæt på eller i direkte sammenhæng med bymidten. I de øvrige byer er det ICP s vurdering, at placeringen ikke har samme betydning. Planloven Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. I byer med indbyggere som Viborg kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal til detailhandel på højst m 2. Endelig kan der udlægges arealer til lokalcentre max m 2 pr. lokalcenter. Den største butik må ikke være over m 2. Aflastningscentre som Holstebrovej må ikke udvides yderligere i forhold til, hvad der fremgik af Regionplanen pr. 1. januar I Viborg Kommune er der et aflastningscenter ved Holstebrovej. Der kan planlægges for op til m² detailhandel. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet ifølge Planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i 10

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler.. ges for et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end m 2. Der er forbindelse med nærværende arbejde udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning for byer, hvor dette er muligt i Viborg Kommune. Viborg bymidte Viborg bymidte fungerer i dag som regionalt center og som kommunens hovedcenter. Bymidteafgrænsning Såfremt man ønsker at udvide kommuneplanens nuværende eksisterende bymidteafgrænsning, skal dette ske ved, at bymidten defineres ud fra en fastlagt statistisk metode. Et regionalt center kendetegnes ved det både brede og dybe butiksmix ofte med en stor grad af specialisering, hvilket vil sige, at flere butikker dækker samme vareområde og derved giver forbrugerne et valg mellem forskellige varer i forskellige kvaliteter og priser. Umiddelbart kan kun områder, der ligger inden for den statistiske afgrænsning inddrages i bymidtens butiksområde. Der kan dog argumenteres særligt for at udlægge arealer til butiksformål, der støder direkte op til bymidten, men som ikke er omfattet af den statistiske afgrænsning fx ved byudviklingsområder. Afgrænsningen skal kun foretages for bymidter og bydelscentre, hvor der planlæg- 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udvalgsvaredetailhandelen er koncentreret i især Sct. Mathias Gade, Sct. Mathias Centret og Vestergade samt i sidegaderne op til disse. I forhold til konkurrenterne, ligger udbuddet i Viborg som nævnt på nogenlunde samme niveau. Hvad angår Skive ligger udbuddet i Viborg på et lidt højere niveau. Butikker I forhold til byens og oplandets størrelse er der ingen umiddelbare mangler i butiksmixet i Viborg bymidte. Der er i bymidten et varehus (Føtex), et større supermarked samt et par discountbutikker og en del dagligvarespecialbutikker. Inden for udvalgsvarer findes der Henne & Mauritz samt en lang række kædebutikker inden for alle branchegrupper. Endelig er der en lang række mere specielle og unikke butikker inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Disse tilføjer den relativt høje specialiseringsgrad, der kendetegner et velfungerende regionalt udbudspunkt. Samlet set har Viborg bymidte et butiksliv der giver forbrugerne fornemmelsen af et både bredt og dybt udbud. Butikscenter Ser man på Viborg bymidte, er denne karakteriseret ved, at detailhandlen er placeret så det er let at finde rundt for fodgængere. Skal bymidten udvikles, er det væsentligt, at man finder en afbalancering af kravene om udviklingsmuligheder med kravet om koncentration. Forbrugerne søger i dag som nævnt mod de større koncentrationer. Disse især butikscentrene er karakteriseret ved, at gangafstandene er begrænsede og tyngden i udbuddet er meget koncentreret. Disse krav opfylder Viborg bymidte langt hen ad vejen i dag. Det vurderes, at der i nogen grad stadig kan ske en koncentration af udbuddet i Viborg for at løfte det op på et niveau, hvor man i højere grad kan tiltrække kunder fra oplandet. Det er vor vurdering, at man i Viborg kan give bymidten et løft ved at foretage en udvidelse af Sct. Mathias Centret. Et overdækket center i bymidten giver en fantastisk kombination af ude- og indemiljøer. Det er vort indtryk, at Sct. Mathias Centret i dag er en meget væsentlig parameter, når kunderne skal vælge Viborg bymidte indkøbssted. 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Skive og Holstebro bymidter er der butikscentre, der til dels er integreret i bymidten. I Herning, Silkeborg, Randers findes sådanne kun i meget begrænset målestok. Det vurderes således, at Viborg i kraft af Sct. Mathias Centret har et væsentligt konkurrencemæssigt forspring i forhold til de konkurrerende byer. Man bør udarbejde en overordnet plan, der sikrer, at man sammensætter butiks- og restauranter og caféer mest hensigtsmæssigt. Parkering Det er væsentligt, at der i bymidten er en attraktiv parkeringsløsning. I Viborg findes der idag store sammenhængende p- faciliteter, hvilket gør det relativt nemt og overskueligt for kunderne at parkere. Denne struktur, med store anlæg, er det væsentligt at holde fast i og evt. udbygge for at imødekomme udviklingen. Bymiljø Forbrugerne vil fortsat søge flere oplevelser i forbindelse med indkøbsturen. Dette gælder både i selve butikken og i bymiljøet. Shopping i en bymidte bliver i højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af enkelte behov. Udflugten og oplevelsen består i høj grad også af kundernes oplevelse af turen gennem bymidten. Derfor er det væsentligt, at der er et aktivt bymiljø med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst som får kunderne til at føle sig velkomne, underholdt og som sikrer at Viborg skiller sig ud fra sine konkurrenter. Caféer, restauranter m.v. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for en bymidtes attraktionsniveau. Der bliver langsomt større og større fokus på sundhed og kvalitet, når forbrugerne skal spise ude. Derfor er det væsentligt, at man målrettet søger at tiltrække spisesteder, der fokuserer på moderne former for bespisning. 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Især caféer og spisesteder med udeservering er med til at give bymidten mere liv og er med til at skabe en ekstra dimension i indkøbsoplevelsen. Spisestederne øger kundernes opholdstid i bymidten væsentligt og Viborg bymidte skal derfor fortsat arbejde på at kunne tilbyde interessante spisesteder. Det vurderes, at Viborg bymidte har et godt udgangspunkt for at udvikle sig i en positiv retning. Krav til detailhandelen Det er væsentligt i bestræbelserne på at tiltrække nye butikker, at samarbejdet mellem de eksisterende butikker med hensyn til åbningstider, udsalg med videre, er velfungerende. Det er afgørende, at der i Viborg er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Disse butikskæder skal vide, at Viborg har en attraktiv detailhandel der prioriterer samarbejde. En målrettet markedsføring af byen mod kæderne gennem erhvervsråd, kommunens udviklingsafdeling, handelsråd eller handelsstandsforening kan være med til at trække disse til byen og medvirke til at skabe en detailhandel, som er attraktiv for forbrugerne både i kommunen men også for turister og forbrugere fra oplandet iøvrigt. Det er vigtigt, at man i et af ovennævnte fora har ressourcer til hele tiden at følge detailhandelsudviklingen i f.eks. Århus og Aalborg og forsøge at tiltrække attraktive kædebutikker og spændende butiks- og café/restaurantkoncepter til Viborg bymidte. Det vil i forbindelse med markedsføringen - både overfor kæderne og for kunderne - være en meget stor fordel, hvis den samlede detailhandel i hele Viborg by i videst muligt omfang samarbejder i markedsføringsfasen. Erfaringer fra f.eks. Vejle vil kunne anvendes i denne forbindelse. Viborg Vest I Viborgs vestlige bydel ligger Viborgs aflastningscenter ved Holstebrovej. Den væsentligste butik i området er Bilka, men også de store møbelbutikker og Plantorama er med til at give området attraktion for forbrugere i et stort opland. Området er i høj grad med til at komplettere udbuddet i bymidten. Der er dog ingen stor udvalgsvarebutik i Viborg inden for underholdnings- og forbrugerelektronik, hvilket er tilfældet i Holstebro, Herning og Randers. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Planloven giver alene mulighed for, at der i Viborg kan planlægges for udvalgsvarebutikker op til m². Disse skal placeres i bymidterne eller aflastningscenteret ved Holstebrovej. Butiksprojekter Det er overordnet ICP s anbefaling, at man i arbejdet med at styrke udbudspunkterne i Viborg Kommune, koncentrerer udviklingen i de udbudspunkter, man i dag har. Således skal man især koncentrere sig om Viborg bymidte og Bjerringbro bymidte. Etableres der nye detailhandelsarealer, der ikke er i direkte kontakt med de eksisterende udbud, er det væsentligt, at disse får et indhold og en udformning, så de supplerer disse 2 største bymidter. Således skal man især i udviklingen af Toldbodcentret på Slagterigrunden og i Vesterbrocentret på Vesterbrogade i Viborg samt udviklingen af slagterigrunden i Bjerringbro være opmærksom på at konceptet skal understøtte bymidten og ikke konkurrere med denne. Da Viborg Kommune ikke har mulighed for at planlægge for yderligere detailhandel i aflastningscenteret ved Holstebrovej, bør man i Toldbodcenteret og i Vesterbrocentret i Viborg alene tilbyde lokaler til en række butikker, der ellers har svært ved størrelsesmæssigt og trafikalt at indpasse sig i middelalderbyens struktur. Viborg by iøvrigt I Viborg by ligger der i dag en række bydelscentre. Disse forsyner primært borgerne med dagligvarebutikker. I de fleste ligger der supermarkeder og/eller discountbutikker samt kiosker og fødevarespecialbutikker. På udvalgsvareområdet har bydelscentrene et udbud på et beskedent niveau. Uden for butiksområderne ligger der i erhvervsområdet i den nordvestlige del af Viborg by et stort SuperBest-supermarked. Dette har stor betydning i bydelen ligesom det har et væsentligt opland uden for bydelen. I øvrigt ligger der på Rughavevej et bydelscenter. Den nordvestlige og vestlige del af Viborg byområde har således i dag 2 meget store dagligvarebutikker (Bilka og SuperBest) og et bydelscenter og har en tilfredsstillende lokal dagligvareforsyning. Øst for søerne opføres der for øjeblikket et supermarked ved Randersvej. Dette supermarked samt en eventuel udvidelse af dette butiksområde op til i alt m 2 kan bringe forsyningen i bydelen op på et niveau, der kan matche bydelens størrelse. 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Som nævnt vurderes det, at der inden for næste planperiode ikke vil være behov for yderligere arealer i Østbyen. Bjerringbro Detailhandelen i bymidten i Bjerringbro ligger på et relativt attraktivt niveau. Der er et bredt og dækkende udbud af dagligvarer, og både inden for dagligvarer og udvalgsvarer er der en del kædebutikker. Bymidtens detailhandel ligger primært koncentreret i Storegade, hvor der er tale om en relativt høj udnyttelsesgrad. En del af de større butikker ligger i dag i lokaler, der forekommer uhensigtsmæssige til formålet. Inden for dagligvarer er der 2 supermarkeder samt en række discountbutikker. På beklædning og især damebeklædning, er det ICP s vurdering, at den korte afstand til Viborg bymidte gør det vanskeligt at etablere et mere dækkende udbud. Der er ikke nogen egentlig koncentration af storbutikker. Det er ICP s vurdering, at skal detailhandelen i Bjerringbro udvikles yderligere, skal dette ske med bl.a. etablering af større butikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. For at sikre, at disse butikker styrker den eksisterende detailhandel i byen bedst muligt, bør de placeres umiddelbart i forbindelse med bymidten, f.eks. på Slagterigrunden. Dette skal især ses i lyset af konkurrencen fra Viborg. og til dels Silkeborg og Randers. Øvrige Viborg Kommune I Viborg Kommune i øvrigt ligger der en lang række centerbyer, hvor Karup og Stoholm er de største. I både Karup og Stoholm er der en tilfredsstillende dagligvareforsyning. Udvalgsvaredetailhandelen ligger i Stoholm på et pænt niveau byens størrelse og placering taget i betragtning. For så vidt angår de øvrige centerbyer i kommunen, har disse en dagligvareforsyning på et niveau, der matcher byernes og oplandets størrelse. Dette betyder ikke, at der ikke kan være lokale behov for tilpasninger af arealet til dagligvarer, og der bør sikres mulighed for dette i planlægningen. Opsummering I nedenstående skema nævnes kort hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler detailhandelen i Viborg Kommune står over for. 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Styrker: kombination af Sct. Mathias Centret og bymidten bymidten er et stort, etableret udbudspunkt 1 attraktivt varehus i bymidten (Føtex) mange gode udvalgsvarebutikker i Viborg bymidte mange attraktive, specialiserede dagligvare- og udvalgsvarebutikker i Viborg bymidte store samlede parkeringsarealer tæt på butikkerne i bymidten bymidte med rundgang (Sct. Mathias Gade, Sct. Mikkels Gade, Vestergade, Gravene) handelsstandsforening (gavekortordning) lavprisvarehus (Bilka) godt storbutiksområde ved Holstebrovej med mange attraktive kædebutikker god lokalforsyning også med udvalgsvarer i Bjerringbro Muligheder: udbyg Sct. Mathias Centret sikre en klar arbejdsdeling mellem bymidten, Toldbodcentret, Vesterbrocenteret, Holstebrovej og andre centerdannelser arbejd målrettet for at tiltrække flere kædebutikker til især Viborg og Bjerringbro byer tiltræk stor elektronikbutik styrk Bjerringbro med storbutikker udvid åbningstiderne og gør dem fælles for alle arbejd for at få flere turister til kommunen etabler boliger i byen etabler p-henvisningssystem fælles markedsføring af byen/kommunen Svagheder: uens åbningstider i bymidten intet egentligt større oplagt turistmål belastede centrale p-pladser Trusler: markant styrkelse af detailhandelen i Skive (Søndercentret), Holstebro (butikscenter), Randers, Silkeborg eller Herning. øget mobilitet mod Aalborg/Århus svækket detailhandelsforbrug omfordeling af forbruget mod rejser, underholdning m.v. 17

18 Detailhandelen i Viborg Kommune 2. Detailhandelen i Viborg Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Viborg Kommune blive beskrevet. I juni 2008 har ICP foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2007, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktion i forhold til forbrugerne. Butikkerne er opdelt i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. (for definition se bilag 1). Opdelingen i hovedbranchegrupper er opgjort på baggrund af butikkens hovedaktivitet. Desuden er butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, blevet registeret. Disse bliver behandlet særskilt til sidst i dette afsnit. Hvis en butik har aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Et eksempel kunne være et supermarked, som er kategoriseret som en dagligvarebutik, men som også sælger andre varegrupper indenfor de tre andre varegrupper som for eksempel beklædning, boligtilbehør samt bøger og legetøj. Butikker der alene forhandler møbler, planter, byggemarkedsvarer samt campingvogne og både er kategoriseret som forhandlere af særlig pladskrævende varer og bliver dermed er behandlet separat til sidst i afsnittet. ICP medtager dog omsætningen til private fra møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både til udvalgsvareomsætningen, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelbutikker som i deres sortiment har andet end møbler, bliver, ifølge planloven, betegnet som udvalgsvarer og bliver derfor i denne detailhandelsanalyse betragtet som boligudstyr. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt på følgende områder: 18

19 Detailhandelen i Viborg Kommune 1. Viborg Midtby 2. Viborg Midtby i øvrigt 3. Viborg Sydvest 4. Viborg Nordvest 5. Viborg Vest 6. Viborg Øst 7. Nørreå 8. Løgstrup 9. Hald sø 10. Bjerringbro 11. Fjends 12. Karup 13. Møldrup 14. Tjele 15. Aalestrup Figur 2.1 Områder i Viborg Kommune 19

20 Detailhandelen i Viborg Kommune Antal butikker Der er 454 butikker i Viborg Kommune, heraf er 186 (41 %) beliggende i Viborg Midtby. I Bjerringbro findes 69 butikker, hvoraf langt hovedparten ligger i Bjerringbro bymidte. I tidligere Fjends Kommune er der 29 butikker, heraf ligger hovedparten i Stoholm. Ca. 80 % af butikkerne i Viborg Midtby er udvalgsvarebutikker, mens andelen i hele kommunen betragtet under ét er noget lavere (61 %). I Viborg Midtby er ca. 35 % af butikkerne beklædningsbutikker, hvorimod beklædningsbutikkerne i hele kommunen kun udgør 22% af det samlede antal butikker. Bortset fra i Viborg Midtby, Bjerringbro bymidte og i aflastningscenteret i Viborg udgør antallet af dagligvarebutikker langt over halvdelen af det samlede antal butikker i resten af kommunen. 20

21 Detailhandelen i Viborg Kommune Tabel 2.2 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup Tjele Aalestrup Viborg Kommune i alt

22 Detailhandelen i Viborg Kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af områdernes butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. afstedkommer en lav gennemsnitlig attraktion i Møldrup, Tjele, Fjends, Karup og Aalestrup. Den gennemsnitlige attraktion i butikkerne i Viborg Midtby, Vest, Sydvest og Nordvest er derimod omkring eller over middel, hvilket er udtryk for at her findes en overvægt af butikker som er meget attraktive. Som det ligeledes fremgår af tabel 2.2, er der færrest udsving i relation til dagligvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion. Dette skyldes, at dagligvarehandelen er præget af relativt mange velkendte kædekoncepter af en vis standard i såvel de større byer som i landdistrikterne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middel for hele Viborg Kommune. De områder med meget få butikker og meget små hovedbyer besidder den laveste gennemsnitlige attraktion denne tendens kommer især til udtryk i relation til udvalgsvarer hvilket 22

23 Detailhandelen i Viborg Kommune Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Viborg Midtby 3,3 3,2 3,3 3,1 3,2 3,2 2. Viborg Sydvest 3,1 2,8 * 3,3 2,6 3,0 3. Viborg Nordvest 2,8 3,2 * 3,2 3,3 3,0 4. Viborg Vest * 3,5 * 3,5 3,6 3,4 6. Viborg Øst 3, ,6 7. Nørre å * * - * - 2,0 8. Løgstrup 2,6 2,3 - * * 2,5 9. Hald sø * * - - * 2,3 10. Bjerringbro 2,9 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 11. Fjends 2,9 2,1 2,4 1,8 2,0 2,5 12. Karup 3,0 2,2 2,2 * * 2,7 13. Møldrup 2,9 2,0 * 2,3-2,6 14. Tjele 2,8 1,7 * 2,0 * 2,4 15. Aalestrup * * Viborg Kommune i alt 3,0 3,0 3,0 2,9 3,0 3,0 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. De gennemsnitlige attraktioner afspejler en vis spredning. I figurerne 2.1 til 2.2 ses attraktionens spredning for hhv. Viborg Midtby og hele Viborg kommune betragtet under ét. Som det fremgår af figur 2.1, fordeler butikkernes attraktion i Viborg Midtby sig således, at omkring 45% har en Middel attraktion, mens 36% har en Høj eller Meget høj attraktion. 19% har en Lav eller Meget lav attraktion. Fordelingen attraktionerne i Viborg kommune betragtet under ét viser at der er en lavere andel af butikker med en Høj attraktion og flere med en Meget lav attraktion end i Viborg Midtby. 23

24 Detailhandelen i Viborg Kommune Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Viborg Midtby 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% Meget lav 17% 44% 28% 9% Lav Middel Høj Meget høj Viborg Midtby Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes, et bydelscenter eller et lokalcenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.3 og 2.4 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Viborg Midtby samt i Viborg Kommune i alt. Figur 2.4 Kædeandel i Viborg Midtby Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Viborg Kommune i alt 51% 16% 60% 50% 50% 33% Frivillig Kapital Uafhængig 40% 35% 30% 20% 21% 10% 0% 5% Meget lav 4% Lav Middel Høj Meget høj Viborg Kommune 24

25 Detailhandelen i Viborg Kommune Figur 2.5 Kædeandel i Viborg kommune i alt 10% 20% Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Viborg Kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. 70% Frivillig Kapital Uafhængig Det samlede bruttoareal i Viborg Kommune er ca m 2, hvoraf de knap m 2 (eller knap 60 %) er udvalgsvarebutikker. Andelen af butikker, der enten er en del af en frivillig eller kapitalkæde, er omkring 50% i Viborg Midtby, hvilket er normalt for en by af Viborgs størrelse. I kommunen i alt er kædeandelen en anelse lavere, godt 30 % af butikkerne i Viborg Kommune er del af et kædesamarbejde. Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. I Viborg Midtby er godt m 2, hvilket svarer til ca. 27% af det samlede areal i kommunen. Udvalgsvarebutikkernes bruttoareal udgør knap ¾ af det samlede bruttoareal i midtbyen. I Viborg Vest, hvor Viborg Storcenter og Bilka er placeret, er omkring 24 % af kommunens samlede bruttoareal placeret. Langt hovedparten af bruttoarealet i Viborg Vest er disponeret til udvalgsvarer. Butikkerne i Bjerringbro udgør ca. 14% af det samlede bruttoareal til detailhandel i Viborg Kommune. Her er ca. 57% af arealet udvalgsvarebutikker. Omkring 40% af kommunens bruttoareal til detailhandel anvendes til dagligvarebutikker. I Fjends, Karup, Møldrup og Tjele er langt hovedparten af bruttoarealet disponeret til dagligvarer. 25

26 Detailhandelen i Viborg Kommune Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest Viborg Øst Nørreå Løgstrup < Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup Tjele < < Aalestrup Viborg Kommune i alt Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2007 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan omsætningen ikke vises for alle branchegrupper i alle områder. Disse anonymitetshensyn gælder, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker 26

27 Detailhandelen i Viborg Kommune har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Som det ses af tabel 2.4, ligger den samlede omsætning på godt 4,6 mia. kr. i Viborg Kommune betragtet under ét. ningen sker i Viborg Midtby, hvor butikkerne omsatte for i alt ca. 1,4 mia. kr. i Langt hovedparten af omsætningen i Viborg Midtby er udvalgsvareomsætning (ca. 2/3), heraf godt halvdelen beklædningsomsætning. En væsentlig del af detailhandelsomsæt- Tabel 2.4 Omsætning i 2007 fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Viborg Midtby Viborg Sydvest, 3. Viborg Nordvest 4. Viborg Vest Viborg Øst 6. Nørre å Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup Tjele Aalestrup Viborg Kommune i alt

28 Detailhandelen i Viborg Kommune I Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Aalestrup udgør dagligvareomsætningen omkring 85%, mens dagligvareomsætningen udgør 60% i Bjerringbro. I det øvrige Viborg udgør dagligvareomsætningen omkring 45% af den samlede omsætning. I Viborg Kommune i alt udgør dagligvareomsætningen knap halvdelen af den samlede omsætning, mens boligudstyr udgør ca. 27%. Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. I kommunen er der i alt 45 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på knap m 2. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler alene møbler, planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Tabel 2.5 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Antal Areal, m 2 Bilforhandlere Møbler Byggemarkeder og - materialer Plantecentre Campingvogne Viborg Kom. i alt

29 Bymidteafgrænsning 3. Bymidteafgrænsning af byerne i Viborg Kommune Baggrund og metode Som et led i analysen af detailhandelen i Viborg Kommune, har ICP udarbejdet en statistisk afgrænsning af bymidterne for en række byer udpeget af Viborg Kommune. Dette er sket via anvendelse af den statistiske metode beskrevet i Bekendtgørelse nr af 28. september Det er kun i bymidter og bydelscentre, hvor der planlægges for mere end m 2 detailhandel, at denne metode skal anvendes. Der er dog ikke taget hensyn til om dette krav er opfyldt for de udpegede byer. Metoden fungerer således, at der med baggrund i et udtræk fra CVR indhentes branchekode og adresser på de produktionsenheder, der har adresse i et givent område. Der er 8 hovedafdelinger, som kort kan beskrives som følger: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Ved hjælp af GIS er alle virksomheder, der falder ind under ovenstående definitioner, stadfæstet i en database, som igen er illustreret grafisk på et kort. Enhederne er illustreret med 8 forskellige farver, én for hver af de respektive grupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en bufferzone med en 25 m radius. Hvor der er overlap mellem disse cirkler, dannes samlede områder, hvor der er mulige bykerner. Enhederne med de tilhørende bufferzoner er gengivet i separate figurer; én for hver by. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bykerne: 1. Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed for 4 hovedgrupper. 2. Kernen skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. 29

30 Bymidteafgrænsning Til de bykerner, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 100 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bykerner. De statistiske afgrænsninger skal sammenholdes med de eksisterende bymidteafgrænsninger i hhv. kommuneplanen og Regionplanen. Hvis butiksområdet ønskes ændret, og der planlægges for mere end m 2 detailhandel, må området kun udvides inden for den statistiske afgræsning. I det følgende præsenteres den statistiske bymidteafgrænsning for de byer i Viborg Kommune, hvor der er grundlag for dette. Der knyttes en række kommentarer her til. Viborg I figur 3.1 ses den fremkomne afgrænsning af Viborg bymidte. De 8 branchegrupper ses af tegnforklaringen. De hvide zoner om hver enkelt af de farvede enheder, er den 25 m radius, som hver enhed tillægges. Det rødstribede område er den 100 m randzone, som er tillagt de enheder, der overlapper og derudover opfylder kriterierne. Som det ses af figur 3.1, udspringer bymidten især af de mange funktioner beliggende i Sct. Mathias Gade, Vestergade og Gravene. Desuden er der mange funktioner i Sct. Mathias Centret. Den statistiske afgrænsning omfatter næsten hele det Figur 3.1 Viborg bymidte afgrænset 30

31 Bymidteafgrænsning nuværende butiksområde og giver mulighed for udvidelser i den historiske bydel, mod nord og ved Banegårdspladsen. I den vestlige del tilfører funktionerne i især Jernbanegade og Vesterbrogade bymidten størrelse, mens netop Gravene og Ll. Sct. Hans Gade afgrænser bymidten mod nord. I den østlige del strækker bymidten sig ikke ligeså langt mod nord, men slutter ca. ved Randersvejs begyndelse syd for Randersvej når bymidten endda næsten ud til Søndersø. Den sydlige del af bymidten strækker sig til omkring Regionshospitalet. Datamaterialet for Viborg by er beriget af Viborg Kommune med en række funktioner, der ikke var medtaget i udtrækket fra CVR. Bjerringbro Bymidten i Bjerringbro er den næststørste bymidte i Viborg Kommune. Her udgøres bymidten af mange og forskellige enheder. Det er især funktionerne i Storegade og langs Nørregade, der skaber bymidten. Desuden bidrager enhederne på Torvegade til bymidtens størrelse. Den statistiske afgrænsning omfatter ikke hele det nuværende butiksområde udlagt i kommuneplanen og regionplanen. Figur 3.2 Bjerringbro bymidte afgrænset 31

32 Bymidteafgrænsning Møldrup I figur 3.3 ses den fremkomne statistiske afgrænsning af Møldrup bymidte. Bymidten udspringer af funktioner beliggende i især Søndergade og Jernbanegade, men også i nogen grad i Østergade. Bymidten er relativt skarpt afgrænset og bortset fra i Jernbanegade (ved Rolighedsvej), ligger der ikke koncentrationer i umiddelbar nærhed, som ville kunne indlemmes ved at tilføre en eller få funktioner. Skals I figur 3.4 ses den fremkomne statistiske afgrænsning af Skals bymidte. Bymidten følger i høj grad Hovedgaden og når næsten Ejstrupvej i nord, mens bymidten strækker sig til syd for jernbanen mod syd. Den statistiske afgrænsning omfatter ikke hele det nuværende butiksområde udlagt i Regionplanen og kommuneplanen. Den statiske afgrænsning omfatter ikke hele det nuværende butiksområde udlagt i Regionplanen og kommuneplanen. Figur 3.3 Møldrup bymidte afgrænset 32

33 Bymidteafgrænsning Figur 3.4 Skals bymidte afgrænset Figur 3.5 Karup bymidte afgrænset 33

34 Bymidteafgrænsning Karup Den statistiske afgrænsning af Karup bymidte ses af figur 3.5. Resultatet er en næsten cirkelrund bymidte, der udspringer af funktionerne beliggende i især Bredgade. Bymidten afgrænses af Genvej i Nord og Åvej/Østergade i syd. Den statiske afgrænsning omfatter ikke hele det nuværende butiksområde udlagt i Regionplanen og kommuneplanen. Frederiks Der kan lige akkurat dannes en bymidte i Frederiks. Bymidten udspringer af bare 6 enheder, hvor fire forskellige branchegrupper er repræsenteret heraf er der én enhed fra hovedbranche 7 (sundhedsvæsen). Der er i kraft af enhederne på vejene Kongemosevej, Søndergade og Jernbanegade bymidten dannes. Den statistiske afgrænsning omfatter ikke hele det nuværende butiksområde udlagt i kommuneplanen. Figur 3.6 Frederiks bymidte afgrænset 34

35 Bymidteafgrænsning Stoholm Den statistiske afgrænsning af Stoholm bymidte ses af figur 3.7. Resultatet er en bymidte, der udspringer af funktionerne beliggende i især Vestergade, men også et antal funktioner i Nørregade bidrager til bymidten. Bymidten afgrænses af Nørregade 12 i Nord og Søndergade 12 i syd. Øvrige byer i Viborg Kommune Processen med statistisk afgrænsning er også gennemført for de øvrige byer i Viborg Kommune. Der er dog ikke de nødvendige funktioner til at danne en statistisk afgrænsning i byerne Løgstrup, Rødkærsbro, Ørum, Hammershøj, Vridsted og Klejtrup. Figur 3.7 Stoholm bymidte afgrænset 35

36 Befolknings- og forbrugsforhold 4. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Viborg Kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i husstandene i de forskellige dele af kommunen. Viborg Kommune er her opdelt på mindre områder (jf. figur 4.1). Opdelingen er sket på de tidligere kommunegrænser, mens den tidligere Viborg Kommune er opdelt på bydele. Da Aalestrup befolkningsmæssigt er meget lille, er denne sammenlagt med Møldrup. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.1 Opdeling af Viborg Kommune 36

37 Befolknings- og forbrugsforhold Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser. I denne er husstandenes samlede forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper, således en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug af detailhandelsvarer er mulig. Oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold er ligeledes trukket fra Danmarks Statistik. Viborg Kommune har bidraget med bl.a. en befolkningsprognose for kommunen, som danner grundlag for udviklingen i folketallet. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Figur 4.2 viser udviklingen i befolkningstallet i Viborg Kommune. Der bor personer i Viborg Kommune, heraf bor personer i den tidligere Viborg Kommune svarende til knap 50% af det samlede antal indbyggere i kommunen. mens der bor knap personer i den tidligere Tjele kommune. I den tidligere Fjends kommune (herefter benævnt Fjends) bor der ca personer, mens der i den tidligere Møldrup kommune (inkl. Aalestrup) bor personer. Det forventes, at det samlede befolkningstal stiger knap 7% i perioden 2007 til 2021 i hele Viborg Kommune. Befolkningstallet i gl. Viborg Kommune forventes at stige knap 8%. Specielt i Viborg Vest forventes en kraftig forøgelse af befolkningstallet. I de øvrige områder forventes en stigning i befolkningstallet på omkring 5-6% i perioden 2007 til Set på landsbasis ventes folketallet, ifølge Danmarks Statistik, at stige fra ca. 5,476 mia. personer i 2007 til 5,685 mia. personer i 2021 en vækst på ca. 3,8%. Væksten i Viborg Kommune betragtet under ét ligger således noget over landsgennemsnittet. Som det fremgår af figuren, bor der ca personer i den tidligere Bjerringbro kommune (herefter benævnt Bjerringbro), 37

38 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.2 Udvikling i folketal frem mod 2021 Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

39 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Viborg Kommune ligger på kr., hvilet er over landsgennemsnittet på ca kr. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Viborg Kommune er ca. 2,28 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007 og 2021 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Viborg Kommune ses i figur 4.3. Som det ses, er dagligvareforbruget betragtet under ét i Viborg Kommune beregnet til ca. 2,1 mia. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med ca. 11 % til 2,4 mia. kr. i Specielt i Nørreå og Viborg Vest forventes dagligvareforbruget at stige kraftigt på grund af den forventede høje befolkningstilvækst i perioden 2007 til Derimod forventes dagligvareforbruget i Nordvest at være nogenlunde konstant på grund af et mindre fald i befolkningstallet. I Viborg er dagligvareforbruget for 2007 beregnet til godt 1,1 mia. kr., hvilket ventes at være steget til 1,2 mia. kr. i 2021, svarende til en stigning på knap 12%. Som det ses af figur 4.4, ligger forbruget af beklædning, dvs. tøj, sko, kjolestoffer m.v. i 2007 i Viborg Kommune på knap 600 mio. kr., mens forbruget er steget til godt 700 mio. kr. i 2021 en vækst på ca. 23%. Væksten i forbruget af beklædning er således langt højere end for dagligvarernes vedkommende. 39

40 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

41 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.4 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest 3 13 Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

42 Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af boligudstyr ses af figur 4.5. Forbruget af varer inden for denne branchegruppe ligger beløbsmæssigt langt højere end beklædningsforbruget og næsten på halvdelen af dagligvareforbruget. I Viborg Kommune i alt stiger det årlige forbrug af boligudstyr fra knap 1,2 mia. kr. i 2007 til knap 1,6 mia. kr. i 2021 en vækst på knap 32%. Husstandenes forbrug af øvrige udvalgsvarer er illustreret i figur 4.6. Forbruget i relation til denne branchegruppe i Viborg Kommune betragtet under ét, lå i 2007 på omkring 450 mio. kr., hvilket ventes at være steget til ca. 550 mio. kr. i

43 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.5 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest 7 29 Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

44 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.6 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest 3 10 Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

45 Befolknings- og forbrugsforhold Afslutningsvis vises det samlede forbrug af udvalgsvarer, dvs. beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, samt det samlede forbrug af detailhandelsvarer (udvalgsvarer og dagligvarer). I figur 4.7 ses forbruget af udvalgsvarer. I Viborg Kommune i alt lå det samlede udvalgsvareforbrug på godt 2,2 mia. kr. I 2021 forventes dette at være steget til ca. 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 27% fra 2007 til I figur 4.8 vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. såvel dagligvareforbrug som udvalgsvareforbrug. Forbruget fra borgerne i hele Viborg Kommune lå på omkring 4,3 mia. kr. i 2007 dette ventes at ligge ca. 19% højere på ca. 5,2 mia. kr. i Stigningen i forbruget vil være størst i Viborg Vest, Nørreå og Løgstrup. 45

46 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.7 Forbrug af udvalgsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

47 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Viborg Midtby Viborg Sydvest Viborg Nordvest Viborg Vest Viborg Øst Nørreå Løgstrup Hald sø Bjerringbro Fjends Karup Møldrup/Aalestrup Tjele

48 Handelsbalance og opland 5. Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Viborg Kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Handelsbalance I hele Viborg Kommune var der på både dagligvarer og udvalgsvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 106 %. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber flere dagligvarer i butikkerne i Viborg Kommune, end forbrugere fra Viborg Kommune køber dagligvarer ind i butikker uden for kommunen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Viborg Kommune. Tabel 5.1 Omsætning/forbrug (%) i Viborg Kommune i 2007 Dagligvarer Dagligvarer 106 Udvalgsvarer 106 Bekædning 108 Boligudstyr 106 Øvrige udvalgsvarer 102 Detailhandel i alt

49 Handelsbalance og opland Opland På baggrund af de foreliggende oplysninger fra nærværende detailhandelsanalyse samt erfaringer fra detailhandelsanalyser, der er gennemført sammen med kundeinterviewanalyser og telefoninterviewanalyser, vurderes det, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Viborg Kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt forbrugere primært fra Kjellerup-området samt turister. Det er ICP s vurdering, at ca. 10 % af omsætningen i dagligvarebutikkerne kommer fra forbrugere uden for Viborg Kommune. For så vidt angår udvalgsvarer er der skønsmæssigt tale om %. Forbrugerne i Viborg Kommune anvender inden for dagligvarer ca. 95 % af deres potentielle forbrug til køb i butikkerne i Viborg Kommune. Inden for udvalgsvarer anvendes skønsmæssigt % i butikkerne i Viborg Kommune. Den resterende del anvendes i de omkringliggende større byer, på længere ture samt i forbindelse med ferie. Ovenstående vurderinger kan såfremt man ønsker mere nøjagtige vurderinger kvalificeres med eksempelvis telefoninterviewanalyser i forskellige dele af Viborg Kommune samt i oplandet i øvrigt. 49

50 Tendenser 6. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som vurderes at ville påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil ske en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 50

51 Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 29,8 mio. kr. inkl. moms (2008), holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. 51

52 Tendenser En yderligere liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne og markedsføre åbningstiderne. E-handel og postordre Handel over internettet har igennem de senere år været stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, handel med rejser m.v. Der findes ikke statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Nethandlens brancheorganisationer har heller ikke noget klart billede af den del af nethandelen, der alene omfatter detailhandelsvarer. Samlet set vurderes det, at nethandel og postordre med detailhandelsrelaterede varer udgør omkring 5-10% af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, der i 2007 udgjorde omkring 220 mia. kr. inkl. moms. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som e-handel vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. 52

53 Tendenser Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet revideret ved lovændringer i 2002 og senest i juli Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. Den seneste ændring har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægges 200 m 2 til personalefaciliteter. Der kan i byer med mere end indbyggere planlægges for udvalgsvarebutikker større end m 2 i bymidterne, dog max. 3 stk. i hver planperiode. Bymidterne defineres ved hjælp af en matematisk model. I byer med indbyggere kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal på indtil m 2. I byer med mere end indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoareal til butikker. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave 53

54 Tendenser prisniveau, opnået en omsætning på 30 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. 54

55 Tendenser Lavprisvarehuse Danmarks eneste lavrisvarehuskoncept er Bilka. Der er de senere år etableret 3 Bilka-varehuse i henholdsvis Viborg, Horsens og shoppingcentret Field s i Ørestaden. Regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker begrænser dog etableringen af egentlige nye lavprisvarehuse. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. Dette vil primært ske i de større byer. Tankstationer/kiosker Fødevarespecialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan gen- 55

56 Tendenser vinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. m 2, vil dog begrænse udbredelsen af en række nye storbutikskoncepter. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Ser på forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik udgør det beløb som forbrugerne anvender til udespisning inkl. køb i kantine 15-20% af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Udvalgsvaresektoren Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Planloven, hvor der er sat en generel arealgrænse for udvalgsvarebutikker på

57 Tendenser og Imerco blevet opkøbt af kapitalfonde og omdannet til kapitalkæder. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. Beliggenheden af udvalgsvarebutikkerne i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Kædedannelse Kædevirksomheder både kapitalkæder som er centralt ejede og drevet og frivillige kæder og indkøbssamarbejder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Inden for de seneste par år, er nogle frivillige kæde bl.a. Matas, Tøjeksperten, Biva Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed, størrelse af butikkerne og organisationsform. Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. 57

58 Tendenser (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenlandske detailvirksomheder være af stor betydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, f.eks. radio/tv/ elektronik, autoudstyr, tæpper og hårde hvidevarer. Fremadrettet skal udviklingen, for så vidt angår disse butikstyper, foregå i bymidterne. Generelt må butikkerne ikke være større end m 2. I byer med mere end indbyggere, kan der desuden etableres 3 udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidterne i hver 4-årig planperiode. Udbygningen i byernes udkant, vil kun kunne fortsætte, hvor gamle lokalplaner åbner mulighed herfor samt i aflastningscentrene i Århus og København. Hvad angår køkkener er der de seneste 5-10 år sket en markant vækst i salget. 58

59 Tendenser Væksten har været drevet af det generelle økonomiske opsving samt af muligheden for låneomlægning og belåning af friværdier betinget af de stigende boligpriser. Køkkenbutikkerne er størrelsesmæssigt op til m 2, men de fleste er dog under 700 m 2. Det er vort indtryk, at der de seneste år er etableret en del butikker. Dette er sket i kraft af et bredere udbud inden for området. Butikkerne er meget beliggenhedsorienterede og betjener typisk et meget stort område. Butikkerne placerer sig gerne sammen med andre køkkenbutikker. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Denne kategori er i dag udtømmende defineret i Planloven som butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. I tømmerhandler, kan der tilknyttes et byggemarked på max m 2. Kommunerne afgør størrelsen og beliggenheden af disse butikstyper, dog med særlige regler for placering af møbelbutikker. Møbelbutikker skal som udgangspunkt placeres i bymidten, subsidiært i bydelscentre, dog kan kommunerne placere møbelbutikker i områder, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Dette kræver en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten/bydelscentre ikke lader sig gøre. Bilforhandlere Der er i de seneste 15 år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes udbuddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. Et eksempel på dette er Bilbyen Silkeborg DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca. 600 forhandlere med ca udsalgssteder. Dette tal forventer DAF vil være nogenlunde uforandret over de nærmeste år. Antallet af forhandlere og udsalgssteder er generelt faldet med mere end 30% over de sidste 10 år. Udviklingen er bl.a. slået igennem, hvor der før i en del byer lå 2 forhandlere, der førte mærker fra samme fabriks- og distri- 59

60 Tendenser butionsfusionerede virksomhed. I dag er der næsten i alle byer kun én forhandler af et bestemt mærke, hvor mange samtidig har flere mærker i samme butik. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder og møbelbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der stort set alene har egentlige byggemarkedsartikler og blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sine største butikker i bl.a. Herning, Holbæk og Randers, har et areal omkring m 2. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. Et discountbyggemarked som f.eks. Jem & Fix vil i høj grad være afhængig af placering sammen med andre. De vil derfor søge en placering sammen med andre byggemarkeder eller udvalgsvarebutikker. Da deres arealkrav er maksimalt m 2, kan etableringer tættere på bymidten også komme på tale. Hvad angår møbelbutikker vurderes det, at udviklingen går i retning af skarpere koncepter. De store koncepter vil blive endnu større m 2 (IdéMøbler) og omkring m 2 (Ikea Aalborg, Odense og Århus) mens butikker som f.eks. BIVA etablerer butikker i størrelsesordenen m 2. De store vil som f.eks. Ikea inddrage flere brancheområder i deres sortiment og vil derfor i nogle tilfælde i højere grad blive 60

61 Tendenser boligindretningsbutikker end egentlige møbelbutikker. De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og offentlige transportmidler vil være stigende. 61