Diskussionspapir 17. november 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionspapir 17. november 2014"

Transkript

1 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 3: Produktionsomkostninger, produktivitet og konkurrenceevne Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Hvad er sammenhængen mellem omkostninger, produktivitet, konkurrenceevne og job i industrien? Det diskuteres i dette papir som særlig stiller skarpt på betydningen af løn og energipriser for industrijob i landdistrikterne. Konklusioner Industriens lønkonkurrenceevne er svækket mærkbart siden slutningen af 1990 erne. En del af tabet er dog indhentet igen efter krisen. Om svækkelsen af lønkonkurrenceevnen er et problem afhænger af, hvad der er årsagen til, at lønkonkurrenceevnen er svækket. Én årsag er ophedningen af økonomien i 00 erne, som har svækket konkurreenceevnen og derfor bidraget til faldet i industribeskæftigelsen de senere år. Det har ramt landdistrikterne særligt hårdt, da de har en høj andel af job inden for industrien. En anden årsag kan være, at produktivitetsvæksten i de private serviceerhverv er faldet siden midten af 1990erne. Det betyder, at der er brug for flere beskæftigede i servicesektoren, hvorfor der flyttes job fra industri til service. Det sker bl.a. via svækket konkurrenceevne. Produktivitetskommissionen har fremlagt en række forslag, som netop sigter på at styrke produktivitetsudviklingen i serviceerhvervene, hvor de fleste er beskæftiget. Det vil kunne styrke velstanden og bidrage til at bremse faldet i industribeskæftigelsen. Det vil særligt være en fordel for landdistrikterne, hvor industrijob som nævnt udgør en stor del af den samlede beskæftigelse. Alternativet kan være, at industribeskæftigelsen falder med uændret styrke, mens jobvæksten i stedet sker i serviceerhvervene i byerne. Energiudgifterne udgør en ret lille del af industriens omkostninger. En stor andel af virksomhederne inden for energitunge industrier ligger dog i landdistrikter eller de små byer. Derfor vil højere energiafgifter på erhvervenes produktion med henblik på at understøtte klimaet have større betydning her end i de større byer. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Energiafgifterne i Danmark er højere end i de fleste andre vestlige lande. Imidlertid kan en stor del af energiudgifterne ved selve produktionen (proces) trækkes fra, hvis de kan dokumenteres. Når der ses bort fra udgifter, der går til proces, er afgifterne ikke større end gennemsnittet i EU, omend der har været kraftige stigninger de seneste år. Omkostninger, konkurrenceevne og arbejdspladser I industrien er lidt under en tredjedel af omkostningerne til produktionsprocessen løn. Lidt over en tredjedel er import af råvarer og halvfabrikata mv. til produktionen, mens den sidste tredjedel er varer og tjenester fra indenlandske brancher uden for industrien, jf. Figur 1. Størstedelen af input fra de indenlandske brancher leveres af privat service (såsom transport, erhvervsservice etc.). Brancherne er dermed indbyrdes forbundne. Hvis priserne på indenlandsk service eller råvarer stiger, så betyder det større omkostninger for industrien. Mere effektiv svineavl betyder f.eks. lavere priser på svin og dermed lavere omkostninger for slagterierne. Det trækker i retning af, at der flyttes job til slagterierne (eller at faldet i slagteriernes beskæftigelse bremser op). En diskussion af, hvordan vi forbedrer vilkårerne for industrien bliver dermed også til en diskussion af, hvordan vi øger produktiviteten i brancher der leverer input til industrien. Figur 1: Omkostninger i industrien, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Løn Import Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstoffer og forsyning Privat service Øvrige indenlandske erhverv input fra indenlandske erhverv Anm.: Kilde: Figuren angiver andelen af input omkostninger for industrien. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. 2

3 Når et slagteri oplever en stigning i omkostningerne gør det ondt på indtjeningen, og virksomheden kan blive tvunget til at afskedige medarbejdere. Det vil som udgangspunkt også svække den samlede beskæftigelse i Danmark. På længere sigt må effekterne på den samlede beskæftigelse imidlertid forventes at være små eller ikke-eksisterende. Hvis energitunge virksomheder f.eks. omfattes af højere energiafgifter kan det betyde, at der flytter job over i de mindre energiforbrugende dele af økonomien, herunder serviceerhvervene. Men på længere sigt bliver der som udgangspunkt ikke færre job samlet set. Velstanden og købekraften kan derimod blive svækket, hvis resourcerne ikke i samme omfang kanaliseres derhen, hvor de giver størst samfundsøkonomisk afkast. Samtidig kan sådanne stigninger i industriens omkostninger have regionale konsekvenser. Beskæftigelsen i landdistrikterne er mere udsat for international konkurrence end beskæftigelsen i byerne, som i højere grad er domineret af serviceerhvervene. Der kan også være andre afledte effekter, bl.a. fordi de store industrivirksomheder bruger relativt mange midler på forskning og udvikling. I det følgende sættes fokus på to vigtige aspekter af omkostningerne for industrien løn og energipriser med fokus på deres betydning for beskæftigelsen på landet og i byerne. Lønkonkurrenceevne og arbejdspladser Lønkonkurrenceevnen måles normalt som lønomkostningerne per produceret enhed i dansk industri i forhold til udlandet. Lønomkostningerne i udlandet er beregnet som et vægtet gennemsnit af de lande, vi normalt handler med. 1 En svækkelse af lønkonkurrenceevnen er udtryk for, at danske industrivirksomheder relativt til udlandet skal betale en højere løn per produceret enhed. Alt andet lige vil det betyde højere priser på danske industriprodukter og tab af markedsandele. Det vil især påvirke landdistrikterne, hvor industrien udgør en stor andel af produktionen. I løbet af 00 erne oplevede dansk industri en forværring af lønkonkurrenceevnen, jf. Figur 2. Efter krisen er der sket en forbedring omend indekset stadig ligger et stykke under 2000-niveau. Denne udvikling er dokumenteret i analyser fra bl.a. Nationalbanken og DØRS. 1 Vægtene er bestemt af, hvor meget dansk industri (direkte eller indirekte) konkurrerer med virksomheder i det pågældende land. 3

4 Figur 2: Lønkonkurrenceevnen og lønkvoten 5 0 Lønkonkurrenceevne i faste priser Lønkonkurrenceevne i løbende priser (relativ lønkvote) Anm.: Lønkonkurrenceevnen er defineret som lønomkostningerne per produceret enhed relativ til udlandet. Kilde: Finansministeriet (2014). Normalt måles lønkonkurrenceevenen per produceret enhed i faste priser. Som bemærket af Produktivitetskommissionen (2013) er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Danske virksomheder eksporterer mange produkter såsom forarbejdede fødevarer der har oplevet høje prisstigninger i forhold til industriprodukter, som produceres i andre lande. Danske virksomheder har dermed fået mere for deres produkter. Det forøger alt landet lige velstanden i Danmark via et bedre bytteforhold. Når lønkonkurrenceevnen opgøres som lønomkostningerne per produceret enhed i løbende priser har svækkelsen derfor været mindre. Hvad er baggrunden for, at konkurrenceevnen er svækket? Der er flere potentielle forklaringer. Og svaret på spørgsmålet om, hvorvidt svækkelsen af konkurrenceevnen er et problem afhænger netop af hvilke bagvedliggende årsager, der driver udviklingen. Én forklaring er den kraftige ophedning af økonomien frem til 2008, som blev understøttet af en relativt lempelig økonomisk politik. Opsvinget var kendetegnet ved en kraftig opgang i beskæftigelsen i de private serviceerhverv i Danmark, mens industribeskæftigelsen ikke steg særligt meget. Ophedningen medførte imidlertid højere lønstigninger, som har reduceret industriens lønkonkurrenceevne, og som derfor efterfølgende har bidraget til et relativt stort fald i industribeskæftigelsen herunder i 4

5 landdistrikterne. Lempelserne af finanspolitikken mv. i 2009 og 2010 var i vidt omfang rettet mod hjemmemarkedsorienterede erhverv, herunder byggeriet. Dansk industri sælger især sine varer i udlandet, og fik dermed ikke så meget hjælp af lempelserne. 2 Et andet, mere strukturelt træk er den langsigtede tendens til, at beskæftigelsen flytter sig fra industri og landbrug til servicesektoren. Udviklingen har været i gang i mange år og er en del af en naturlig proces, som alle vestlige lande gennemløber i forskelligt omfang. I en række lande, der er rigere end Danmark, udgør industribeskæftigelsen en mindre andel af den samlede beskæftigelse end i Danmark. Årsagen til disse sektorskift er dels stigende efterspørgsel efter serviceydelser, som det er vanskeligere at importere, men også at produktivitetsudviklingen i industri og landbrug typisk løber hurtigere end i mange servicerhverv. Samtidig er der med globaliseringen sket en stigende arbejdsdeling, hvor stadig flere industriprodukter kan produceres billigere andre steder end i Danmark. Lav produktivitetsvækst i servicesektoren betyder, at sektoren har brug for mere arbejdskraft, hvis produktionen af service skal holde trit med den stigende efterspørgsel. Konsekvensen er, at lønnen stiger for at tiltrække arbejdskraft. Det har en afsmittende effekt på lønnen i industri og betyder tab af konkurrenceevne. Siden midten af 1990 erne er skiftet i sektorsammensætningen taget til i styrke. De private serviceerhverv er vokset meget kraftigt, mens det procentvise fald i industribeskæftigelsen har været større end i de foregående årtier. En del af forklaringen kan være, at den private servicesektor i Danmark ser ud til at have et produktivitetsproblem. Siden midten af 1990 erne har produktivitetsvæksten i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv været svag ift. industrien og svagere end i mange andre lande. Det kan betyde, at serviceerhvervene tiltrækker mere arbejdskraft, end de ellers ville have gjort, og dermed at industriens konkurrenceevne svækkes. Det vil således styrke industribeskæftigelsen, hvis produktivitetsvæksten i den private servicesektor forøges. Det er det, som Produktivitetskommissionen lægger op til, og som regeringens seneste vækstplan også fokuserer på. Hvis industriens produktivitetsvækst øges i forhold andre erhverv, vil venstanden også stige. Men paradoksalt nok vil det typisk svække industribeskæftigelsen på dansk grund på langt sigt. Disse sammenhænge har også en vigtig regional dimension. De private servicejob er som nævnt koncentreret i byområder, mens industrien fylder mere på landet. Når der bliver brug for flere servicejob i byerne stiger lønnen. Men lønnen på f.eks. Lolland afhænger af lønnen i byerne. Derfor vil højere løn i byernes serviceerhverv betyde lavere konkurrenceevne for industrivirksomheden på Lolland med tab af arbejdspladser til følge. 2 I 2012 ligger industribeskæftigelsen dog ikke langt fra den langsigtede trendmæssige udvikling siden

6 Dette billede bekræftes af lønstatistik fra Dansk Industri, som viser, at lønudviklingen fra har været nogenlunde ens på tværs af Danmarks fem regioner. 3 Der kan også være andre mekanismer i spil inden for industrien, som er en meget sammensat sektor. Antag som en stiliseret illustration, at der er to grupper af industrivirksomheder en mere vidensintensiv, der ligger i byerne og klarer sig godt, og en mere rutinepræget del, som ligger på landet. Antag nu, at den udenlandske efterspørgsel efter de vidensintensive produkter stiger kraftigt. Det kan presse lønnen op i hele industrien, til skade for konkurrenceevnen i de virksomheder, der har en mere rutinepræget produktion. De vil derfor miste markedsandele, og det samme vil landdistrikterne. Det er ikke udtryk for et samfundsøkonomisk problem, men det kan gøre det vanskeligere at overleve for virksomhederne i yderområdene. Svækket lønkonkurrence er normalt udtryk for, at der vil ske en tilpasning i økonomien i retning af at reducere størrelsen af nogle af de erhverv, der konkurrerer med udlandet. Ændringer i konkurrenceevnen er samtidig en reaktion på andre, bagvedliggende forhold, som man må prøve at identificere, før man kan konkludere om konkurrenceevneudviklingen er et samfundsøkonomisk problem. Under en overophedning af økonomien som i perioden op imod 2008 vokser lønnen typisk hurtigt og hurtigere end produktiviteten. Men over tid må man regne med, at der sker en normalisering, således at lønnen følger produktivitetsudviklingen. Tilpasningen kan imidlertid være ledsaget af stigende ledighed i en periode, ligesom der kan ske regionale skift i beskæftigelsen blandt andet i sammenhæng med de betydelige vandringer der sker fra land til by. Det peger bl.a. på, at det er vigtigt at føre en stabilitetsorienteret politik, som kan modvirke ophedning af økonomien. Energipriser Højere energipriser som følge af f.eks. en stigning i energiafgifterne kan betyde, at der flyttes arbejdspladser fra de mest energiintensive sektorer til de mindre energiintensive sektorer. 4 Da virksomheder, der bruger meget energi i produktionsprocessen, fortrinsvis er placeret på landet, kan øgede energipriser alt andet lige betyde geografiske forskydninger af arbejdspladser. Energiomkostningerne udgør 1,5 pct. af den samlede produktionsværdi i industrien. 5 Derfor kan det ikke forventes, at ændringer i energipriserne vil have voldsomme konsekvenser for beskæftigelsen i industrien set som helhed. Men for nogle brancher 3 Dansk Industri (2014). 4 Hvis det offentlige bruger alt provenuet fra en energiafgift på industrivarer kan større afgifter betyde en stigning i industribeskæftigelsen, se Sørensen (2013) for en diskussion af dette med udgangspunkt i en formel modelramme. 5 Dansk Energi (2014). 6

7 udgør energi en større andel af omkostningerne og her betyder ændringer i energipriser mere. Desuden kan der argumenteres for, at nye, konkurrencedygtige industriarbejdspladser skal være relativt kapital- og teknologiintensive. Det kan forøge energiomkostningernes betydning. Azadeh et. al. (2007) definerer en række brancher inden for industrien som særlig energiintensive. Det drejer sig om forarbejdning af metaller, papirindustri, cement og petroleumsprodukter. Ud fra denne definition er der ca arbejdspladser inden for de energiintensive brancher i Danmark af disse ligger i bykommunerne og de resterende i landdistrikterne. Samlet set er industriens energiforbrug per beskæftiget også større uden for de store byer. Særligt Vestjylland og Sydsjælland samt Lolland og Falster har et højt forbrug af energi. De fleste større byer på nær Aalborg og til dels Esbjerg har et begrænset energiforbrug inden for industrien, jf. Figur 3. Figur 3: Kort over energiforbrug per beskæftiget i industrien Anm.: Kilde: Energi omfatter forskellige typer brændsel, fjernvarme og elektricitet. Data inkluderer virksomheder med mindst 20 ansatte og arbejdssteder med industriel aktivitet. Registerdata fra Danmarks Statistik, energidata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det offentlige kan påvirke energipriserne gennem beskatning og regulering af energimarkedet. 7

8 I Danmark er energiafgifterne for husholdningerne blandt de højeste i verden. 6 Men den del af energien som virksomhederne bruger i produktionen (proces) og ikke til komfort (f.eks. opvarmning og lys i kontorlokaler) er undtaget fra de fleste afgifter. Det betyder, at elpriserne for industrien omtrent er på niveau med gennemsnittet for i EU. 7 Generelt har lande uden for EU lavere energiafgifter, f.eks. er afgifterne i USA, Canada og Mexico tæt på nul. Det gælder også for husholdningerne på trods af, at der er væsentlige negative klimaeffekter ved at anvende fossile brændsler. 8 Øget energibeskatning vil isoleret set svække produktiviteten og påvirke sektorsammensætningen i Danmark. 9 Eftersom de fleste energiintensive virksomheder ligger i landdistrikterne, kan det også trække i retning af, at der flyttes arbejdspladser fra land til by. Et vigtigt argument for at beskatte virksomheders forbrug af fossile brændsler er, at det kan mindske de negative forureningseksternaliteter fra energiforbruget, bl.a. ved at tilskynde virksomhederne til at udvikle mere klimavenlige produktionsformer. En af udfordringerne er imidlertid, at øget beskatning af energiforbruget inden for de sektorer, som er omfattet af EU's kvotesystem ikke umiddelbart medfører en reduktion af CO2- udledningen. Hvis kvotesystemet virker som det skal, vil det i stedet medføre, at andre lande udleder mere CO2. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan energibeskatningen bør sammensættes således, at de klimapolitiske mål nås med så små omkostninger som muligt, herunder i landdistrikterne. Hvis energisektoren bliver mere effektiv falder priserne på energi, hvilket som nævnt kan betyde flere arbejdspladser inden for industrien. Produktivitetskommissionen har bemærket, at der kan være problemer med incitamenterne i forsyningssektoren, og regeringen har i den seneste vækstpakke lagt op til at gennnemføre reformer på området OECD (2013). 7 Se eller Dansk Energi (2014). 8 OECD (2013). 9 DØRS (2014) beregner at en stigning på 10 øre/kwh på PSO-afgiften vil medføre et fald i produktiviteten på knap 0,25 pct. 10 Produktivitetskommissionen (2014a). 8

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konferenceoplæg 17. november 2014

Konferenceoplæg 17. november 2014 Konferenceoplæg 17. november 2014 Læsevejledning og sammenfatning Udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Konferenceoplægget udtrykker ikke ministeriets

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING

TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING Forår er lig med lønforhandlinger. Og ligesom den danske vinter er mild, blæser der også lune vinde ind over de danske industrivirksomheder. Eksporten har det godt, og

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 4: Uddannelse Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Uddannelse skaber viden og er et grundvilkår for vækst

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights: Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972 62 Med en yderligere forenkling kan det formentlig siges, at økonomisk demokrati tilsigter at gå nye veje i fordelingspolitikken veje, der i højere grad end de traditionelle skulle gøre det muligt at forene

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere