Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret"

Transkript

1 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret

2 Albertslund Kommune Introduktion Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad- og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber megen bekymring i børnefamilier. Denne rapport fra Databasen Børns Sundhed handler om sundhedsplejerskernes bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen om barnets mad og måltider. En bemærkning kan være udtryk for en bekymring eller noget, sundhedsplejersken har drøftet med forældrene eller ønsker at følge op på. Rapporten handler ikke om det, som i den lægevidenskabelige litteratur benævnes spiseforstyrrelser. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme fx flere former for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge. Den internationale litteratur finder, at børn af lavindkomstfamilier gennemsnitligt har mindre sunde kostvaner end børn fra højindkomstfamilier, de spiser fx mindre frugt og grøntsager, mere sukker og fedt, drikker mere sodavand og indtager flere saltholdige snacks. Den internationale litteratur viser også, at kostvaner i barndommen ofte føres videre i voksenlivet. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, vægtudvikling, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Formålet med denne rapport er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 2007, samt forekomsten i de deltagende kommuner, 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, barnets trivsel og sundhed ved indskolingen, barnets vægtstatus ved indskolingen samt barnets trivsel i første leveår. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Forekomst af bemærkninger om mad og måltider I Albertslund Kommune er 312 børn blevet indskolingsundersøgt i skoleåret For 297 af disse børn har vi oplysninger om mad og måltider. Figur 1 viser andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på alle deltagende kommune og i hele populationen. Af figuren ses, at andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider er 20,1 i den samlede population og 30,3 i Albertslund Kommune. Som det fremgår af figur 2 har størstedelen af børnene kun én bemærkning til mad og måltider. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider er i den samlede population 4,2 og i Albertslund Kommune 9,1. 2

3 Figur 1. Andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,1 30,3 13,7 28,6 8,6 20,8 23,5 15,7 22,4 26,2 20,7 11,9 18,5 24,5 0 Figur 2. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,2 9,1 1,5 8,0 2,0 5,1 4,0 0,8 5,3 7,7 2,5 1,7 1,3 6,0 Børns sundhed 3

4 Figur 3. Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår ,8 20,5 42,7 18, ,6 30,2 18,8 19,3 20,0 27,7 24,3 15,8 16,4 Hele populationen Albertslund Kommune 33,9 30,3 19,6 20,1 0 Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider opdelt på skoleår siden i hele populationen og i Albertslund Kommune. Den mørke kurve viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse kurve viser forekomsten blandt børnene i kommunen. I hele populationen har andelen af børn med mindst én bemærkning ligget mellem 15,8 og 20,5. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i hele populationen i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret I Albertslund Kommune har andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider ligget betydeligt højere mellem 18,8 og 42,7. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i Albertslund Kommune i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret

5 Figur 4. Andelen af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger Hele populationen Albertslund Kommune ,5 8,4 1,81,0 0,50,7 4,7 5,4 4,0 4,7 3,3 2,2 1,5 2,1 2,3 1,0 8,6 11,8 Figur 4 viser, hvad det er, sundhedsplejersken har noteret bemærkninger til. For 8,4 af børnene indskolingsundersøgt i Albertslund Kommune omhandler bemærkningen morgenmad, for 1,0 omhandler bemærkningen frokost, for 0,7 omhandler bemærkningen mellemmåltider, for 4,7 omhandler bemærkningen barnets indtag af sukker og/eller slik, for 5,4 omhandler bemærkningen barnets indtag af søde drikke, for 4,0 omhandler bemærkningen, at barnet ikke lever op til anbefalingerne om frugt og grønt, for 4,7 omhandler bemærkningen barnets indtag af mælk, og for 1,0 omhandler bemærkningen, at barnet ikke har tid nok til at spise i skolen. For 11,8 af børnene i kommunen er der noteret en bemærkning, fordi sundhedsplejersken er bekymret for noget andet omkring barnets mad og måltider end de på forhånd standardiserede kategorier. Det er muligt at skrive bemærkninger til mere end ét emne pr. barn. Bemærkninger til mad og måltider i relation til sociodemografiske faktorer, trivsel og udvikling I hovedrapporten konkluderes det, at der er nogle grupper af børn, som har lidt højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider: Det drejer sig om børn, som er lidt ældre ved skolestart, børn af efterkommere eller indvandrere, og børn, hvis forældre har kort uddannelse. For børn indskolingsundersøgt i Albertslund Kommune ses ligeledes en signifikant højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, der var syv år eller ældre ved skolestart. Andelen af bemærkninger til mad og måltider er 29,3 for børn, der var seks år eller yngre ved indskolingsundersøgelsen og 71,4 blandt børn der var syv år eller ældre ved indskolingsundersøgelsen. For børnene i Albertslund Kommune er der også statistisk signifikant sammenhæng mellem bemærkninger til mad og måltider og forældrenes herkomst. Børn af to forældre, der er af dansk herkomst, har den laveste forekomst af Børns sundhed 5

6 bemærkninger til mad og måltider (19,0 ) sammenlignet med børn med én eller to forældre, der er indvandrere og/eller efterkommere. Blandt børn af to forældre, der er efterkommere eller indvandrere, har 51,2 mindst én bemærkning til mad og måltider. Tilsvarende tal for børn med en forælder, der er af dansk herkomst, og en forælder der er indvandrer eller efterkommer, er 33,3 i kommunen. Sammenhængen mellem forældrenes højest gennemførte uddannelse og bemærkninger til mad og måltider er også statistisk signifikant for børnene i Albertslund Kommune, for eksempel er andelen af bemærkninger 50,0 blandt de børn, hvor begge forældre højest har gennemført folkeskolen og 21,1 blandt de børn, hvis mor og/eller far har en langvideregående uddannelse. For hele populationen finder vi, at der er særligt mange overvægtige og undervægtige børn, som har bemærkninger til mad og måltider. For indskolingsbørn i Albertslund Kommune ses også en statistisk signifikant højere andel af svært overvægtige, overvægtige og undervægtige børn, der har bemærkninger til mad og måltider. For 53,3 af de børn, der er svært overvægtige, har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider. Den tilsvarende andel for børn, der er overvægtige, er 35,7, for børn der er normalvægtige 26,8, og for børn der er undervægtige 52,4. Hovedrapporten viser desuden, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, som har tegn på manglende trivsel: Børn, som bliver mobbet, børn, som ikke selv synes, de trives godt, børn, som ikke trives så godt i skolen, børn, hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen og til barnets øvrige udvikling og trivsel. For børn i Albertslund Kommune finder vi kun en signifikant sammenhæng mellem bemærkninger til barnets øvrige udvikling og trivsel og bemærkninger til mad og måltider. I Albertslund Kommune er der noteret bemærkninger til mad og måltider hos 55,1 af de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret bemærkning til barnets øvrige udvikling og trivsel tilsvarende andel for børn, hvor der ikke er noteret bemærkning til barnets øvrige udvikling og trivsel, er 26,0. For hele populationen finder vi, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, der har motoriske vanskeligheder og hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til barnets fysiske aktivitet. For børnene i Albertslund Kommunen er der også signifikant sammenhæng mellem motoriske vanskeligheder og bemærkninger til mad og måltider. Andelen af bemærkninger til mad og måltider er 42,6 for børn med motoriske vanskeligheder og 27,5 blandt børn uden motoriske vanskeligheder. For børn indskolingsundersøgt i Albertslund Kommune ses ligeledes en signifikant højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, for hvem sundhedsplejersken har noteret bemærkning til barnets fysiske aktivitet. Andelen med bemærkninger til mad og måltider er 75,0 blandt børn med bemærkning til fysisk aktivet og 25,8 blandt børn uden bemærkning til fysisk aktivitet. For hele populationen er der svage men signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel i første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Der er fx signifikant flere bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, som ikke blev ammet i første leveår, og 6

7 børn, hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår. Der er ligeledes lidt flere bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen blandt de børn, hvor sundhedsplejersken i første leveår har noteret bemærkninger til spisning. For børn i Albertslund Kommune er der signifikant sammenhæng mellem fuld amning og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Andelen af bemærkninger til mad og måltider er 50,0 for børn, der slet ikke er blevet ammet fuldt, 28,6 blandt børn, der er ammet fuldt mindre end fire måneder og 17,5 blandt børn, der er ammet fuldt mindst fire måneder. For børn i Albertslund Kommune er der også signifikant sammenhæng mellem bemærkninger til mors psykiske tilstand i barnets første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Sundhedsplejersken har noteret bemærkning til mad og måltider ved indskolingen hos 40,2 af de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret bemærkning til mors psykiske tilstand ved mindst ét besøg i første leveår, og hos 21,7 af de børn, hvor der ikke er noteret bemærkning til mors psykiske tilstand i første leveår. Børns sundhed 7

8 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Albertslund Kommune Figur 5 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Albertslund Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Albertslund Kommune er 312 børn blevet indskolingsundersøgt. Figur 5. Forekomst af centrale data i Albertslund Kommune og i hele populationen i skoleåret Bemærkning til mad og måltider 20,1 30,3 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skoletrivsel 2,0 5,3 7,7 12,1 Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre-barn relation 9,6 11,5 7,1 5,3 Passiv rygning i hjemmet 7,7 12,1 Motoriske vanskeligheder 10,4 19,2 Bemærkning til fysisk aktivitet Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn 6,9 3,9 7,1 14, ,7 Albertslund Kommune Hele populationen Allergi 9,8 10,7 Regelmæssigt medicinforbrug Bor ikke med begge forældre 6,4 5,7 6,7 17,8 Én eller begge forældre ikke i erhverv 4,2 23,2 Begge forælders højeste uddannelse folkeskolen 7,3 11,6 Begge forældre indvandere eller efterkommere 14,2 30,

9 Figur 6 viser andelen af manglende data for de enkelte variable i Albertslund Kommune og hele populationen. Omfanget af missing data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 6 viser, at det er lykkedes på rigtigt mange områder, men figuren viser også, at det på enkelte områder fortsat er vigtigt at have fokus på manglende registreringer. Figur 6. Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Albertslund Kommune og i hele populationen i skoleåret Mad og måltider Generel trivsel Mobning 4,8 10,5 4,2 6,6 3,5 8,8 Forældre-barn relation 5,1 12,8 Passiv rygning i hjemmet 12,2 27,8 Motorik 6,7 8,1 Fysisk aktivitet Højde/vægt 7,1 12,7 2,2 1,5 Albertslund Kommune Hele populationen Allergi 18,6 32,9 Medicinforbrug 24,4 42,3 Forældres erhverv Forældres uddannelse Forældres herkomst 6,7 9,2 6,1 6,6 6,7 9, Børns sundhed 9

10 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Indskoling skoleåret

11 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret

12 Ballerup Kommune Introduktion Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad- og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber megen bekymring i børnefamilier. Denne rapport fra Databasen Børns Sundhed handler om sundhedsplejerskernes bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen om barnets mad og måltider. En bemærkning kan være udtryk for en bekymring eller noget, sundhedsplejersken har drøftet med forældrene eller ønsker at følge op på. Rapporten handler ikke om det, som i den lægevidenskabelige litteratur benævnes spiseforstyrrelser. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme fx flere former for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge. Den internationale litteratur finder, at børn af lavindkomstfamilier gennemsnitligt har mindre sunde kostvaner end børn fra højindkomstfamilier, de spiser fx mindre frugt og grøntsager, mere sukker og fedt, drikker mere sodavand og indtager flere saltholdige snacks. Den internationale litteratur viser også, at kostvaner i barndommen ofte føres videre i voksenlivet. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, vægtudvikling, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Formålet med denne rapport er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 2007, samt forekomsten i de deltagende kommuner, 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, barnets trivsel og sundhed ved indskolingen, barnets vægtstatus ved indskolingen samt barnets trivsel i første leveår. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Forekomst af bemærkninger om mad og måltider I Ballerup Kommune er 519 børn blevet indskolingsundersøgt i skoleåret For 409 af disse børn har vi oplysninger om mad og måltider. Figur 1 viser andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på alle deltagende kommune og i hele populationen. Af figuren ses, at andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider er 20,1 i den samlede population og 13,7 i Ballerup Kommune. Som det fremgår af figur 2 har størstedelen af børnene kun én bemærkning til mad og måltider. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider er i den samlede population 4,2 og i Ballerup Kommune 1,5. 2

13 Figur 1. Andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,1 30,3 13,7 28,6 8,6 20,8 23,5 15,7 22,4 26,2 20,7 11,9 18,5 24,5 0 Figur 2. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,2 9,1 1,5 8,0 2,0 5,1 4,0 0,8 5,3 7,7 2,5 1,7 1,3 6,0 Børns sundhed 3

14 Figur 3. Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår ,2 18,6 20,5 16,6 19,3 20,0 15,8 16,4 19,6 20, ,5 10,6 14,9 4,1 9,2 9,2 12,5 13,7 Hele populationen Ballerup Kommune Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider opdelt på skoleår siden i hele populationen og i Ballerup Kommune. Den mørke steg viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse streg viser forekomsten blandt børnene i kommunen. I hele populationen har andelen af børn med mindst én bemærkning ligget mellem 15,8 og 20,5. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i hele populationen i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret I Ballerup Kommune har andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider ligget mellem 4,1 og 22,2. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i Ballerup Kommune i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret

15 Figur 4. Andelen af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger Hele populationen Ballerup Kommune 8,68, ,5 1,2 1,8 0,0 0,50,0 3,3 2,21,7 1,5 2,1 0,7 1,7 2,0 2,3 0,0 Figur 4 viser, hvad det er, sundhedsplejersken har noteret bemærkninger til. For 1,2 af børnene indskolingsundersøgt i Ballerup Kommune omhandler bemærkningen morgenmad, for 1,7 omhandler bemærkningen barnets indtag af sukker og/eller slik, for 0,7 omhandler bemærkningen barnets indtag af søde drikke, for 1,7 omhandler bemærkningen, at barnet ikke lever op til anbefalingerne om frugt og grønt og for 2,0 omhandler bemærkningen barnets indtag af mælk. For 8,3 af børnene i kommunen er der noteret en bemærkning, fordi sundhedsplejersken er bekymret for noget andet omkring barnets mad og måltider end de på forhånd standardiserede kategorier. I Ballerup Kommune har sundhedsplejerskerne ikke noteret nogen bemærkninger, der omhandler frokost, mellemmåltider eller elevernes tid til at spise i skolen. Det er muligt at skrive bemærkninger til mere end ét emne pr. barn. Børns sundhed 5

16 Bemærkninger til mad og måltider i relation til sociodemografiske faktorer, trivsel og udvikling I hovedrapporten konkluderes det, at der er nogle grupper af børn, som har lidt højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider: Det drejer sig om børn, som er lidt ældre ved skolestart, børn af efterkommere eller indvandrere, og børn, hvis forældre har kort uddannelse. For børnene i Ballerup Kommune ses også en statistisk signifikant sammenhæng mellem bemærkninger til mad og måltider og forældrenes herkomst. Børn af to forældre, der er efterkommere eller indvandrere, har den højeste forekomst af bemærkninger til mad og måltider (26,7 ). Tilsvarende andel for børn med en forælder, der er af dansk herkomst, og en forælder der er indvandrer eller efterkommer, er 10,9, og for børn med to forældre der er af danske herkomst 12,5. For hele populationen finder vi endvidere, at der er særligt mange overvægtige og undervægtige børn, som har bemærkninger til mad og måltider. For indskolingsbørn i Ballerup Kommune ses også en statistisk signifikant højere andel af overvægtige og undervægtige børn, der har bemærkninger til mad og måltider. For 50,0 af de børn, der er svært overvægtige, har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider. Den tilsvarende andel for børn, der er overvægtige, er 26,2, for børn, der er normalvægtige 10,5, og for børn, der er undervægtige 20,6. Hovedrapporten viser desuden, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, som har tegn på manglende trivsel: Børn, som bliver mobbet, børn, som ikke selv synes, de trives godt, børn, som ikke trives så godt i skolen, børn, hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen eller til barnets øvrige udvikling og trivsel. For børn i Ballerup Kommune finder vi signifikant sammenhæng mellem barnets generelle trivsel og bemærkninger til mad og måltider. Andelen med bemærkninger til mad og måltider er 33,3 blandt børn, der generelt ikke synes, at de trives, og 12,3 blandt de børn, der trives godt. For børn i Ballerup Kommune finder vi også signifikant sammenhæng mellem mobning og bemærkninger til mad og måltider. For 29,1 af de børn, hvor forældrene oplyser, at barnet bliver mobbet, har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider. Den tilsvarende andel for børn, der ikke bliver mobbet, er 12,2. Hovedrapporten viser også at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, der har motoriske vanskeligheder eller bemærkning til fysisk aktivitet. For børnene i Ballerup Kommune er sammenhængen mellem bemærkning barnets fysiske og bemærkninger til mad og måltider statistisk signifikant. Andelen med bemærkninger til mad og måltider er 66,7 blandt børn med bemærkning til fysisk aktivet og 12,9 blandt børn uden bemærkning til fysisk aktivitet. For hele populationen er der svage men signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel i første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Der er fx signifikant flere bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, som ikke blev ammet i første leveår, og børn, hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår. Der er ligeledes lidt flere bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen blandt de børn, hvor sundhedsplejersken i første leveår har noteret bemærkninger til spisning. For børn i 6

17 Ballerup Kommune er ingen af disse sammenhænge statistisk signifikante, formodentligt på grund af den lave andel af børn, men bemærkninger til mad og måltider i kommunen. Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Ballerup Kommune Figur 5 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Ballerup Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Ballerup Kommune er 519 børn blevet indskolingsundersøgt. Figur 6 viser andelen af manglende data for de enkelte variable i Ballerup Kommune og hele populationen. Omfanget af missing data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 6 viser, at det er lykkedes på rigtig mange områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Børns sundhed 7

18 Figur 5. Forekomst af centrale data i Ballerup Kommune og i hele populationen i skoleåret Bemærkning til mad og måltider 13,7 20,1 Dårlig selvvurderet generel trivsel 6,4 5,3 Dårlig selvvurderet skoletrivsel Bliver mobbet eller drillet 12,7 12,1 10,1 11,5 Bemærkning til forældre-barn relation Passiv rygning i hjemmet Motoriske vanskeligheder Bemærkning til fysisk aktivitet 4,4 5,3 3,6 3,6 1,5 3,9 12,1 10,4 Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug Bor ikke med begge forældre 12,0 12 6,5 7, ,7 6,7 5,7 22,5 17,8 Ballerup Kommune Hele populationen Én eller begge forældre ikke i erhverv 26,2 23,2 Begge forælders højeste uddannelse folkeskolen 7,6 7,3 Begge forældre indvandere eller efterkommere 14 14,

19 Figur 6. Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Ballerup Kommune og i hele populationen i skoleåret Mad og måltider 10,5 21,2 Generel trivsel 12,1 6,6 Mobning 10,4 8,8 Forældre-barn relation 12,8 21,2 Passiv rygning i hjemmet 27,8 40,5 Motorik 3,3 8,1 Fysisk aktivitet 12,7 22,4 Ballerup Kommune Højde/vægt 2,3 1,5 Hele populationen Allergi 32,9 62,8 Medicinforbrug 36,8 42,3 Forældres erhverv Forældres uddannelse Forældres herkomst 8,9 9,2 6,7 6,6 8,9 9, Børns sundhed 9

20 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Indskoling skoleåret

21 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret

22 Brøndby Kommune Introduktion Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad- og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber megen bekymring i børnefamilier. Denne rapport fra Databasen Børns Sundhed handler om sundhedsplejerskernes bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen om barnets mad og måltider. En bemærkning kan være udtryk for en bekymring eller noget, sundhedsplejersken har drøftet med forældrene eller ønsker at følge op på. Rapporten handler ikke om det, som i den lægevidenskabelige litteratur benævnes spiseforstyrrelser. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme fx flere former for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge. Den internationale litteratur finder, at børn af lavindkomstfamilier gennemsnitligt har mindre sunde kostvaner end børn fra højindkomstfamilier, de spiser fx mindre frugt og grøntsager, mere sukker og fedt, drikker mere sodavand og indtager flere saltholdige snacks. Den internationale litteratur viser også, at kostvaner i barndommen ofte føres videre i voksenlivet. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, vægtudvikling, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Formålet med denne rapport er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 2007, samt forekomsten i de deltagende kommuner, 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, barnets trivsel og sundhed ved indskolingen, barnets vægtstatus ved indskolingen samt barnets trivsel i første leveår. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Forekomst af bemærkninger om mad og måltider I Brøndby Kommune er 282 børn blevet indskolingsundersøgt i skoleåret For 238 af disse børn har vi oplysninger om mad og måltider. Figur 1 viser andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på alle deltagende kommune og i hele populationen. Af figuren ses, at andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider er 20,1 i den samlede population og 28,6 i Brøndby Kommune. Som det fremgår af figur 2 har størstedelen af børnene kun én bemærkning til mad og måltider. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider er i den samlede population 4,2 og i Brøndby Kommune 8,0. 2

23 Figur 1. Andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,1 30,3 13,7 28,6 8,6 20,8 23,5 15,7 22,4 26,2 20,7 11,9 18,5 24,5 0 Figur 2. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,2 9,1 1,5 8,0 2,0 5,1 4,0 0,8 5,3 7,7 2,5 1,7 1,3 6,0 Børns sundhed 3

24 Figur 3. Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår 50 Hele populationen 40 Brøndby Kommune ,3 18,6 19,8 16,6 24, ,3 20,0 15,8 16,4 9,2 11,5 28,6 19,6 20,1 18,4 0 Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider opdelt på skoleår siden i hele populationen og i Brøndby Kommune. Den mørke kurve viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse kurve viser forekomsten blandt børnene i kommunen. I hele populationen har andelen af børn med mindst én bemærkning ligget mellem 15,8 og 20,1. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i hele populationen i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret I Brøndby Kommune har andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider ligget mellem 9,2 og 28,6. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i Brøndby Kommune i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret

25 Figur 4. Andelen af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger Hele populationen Brøndby Kommune 16, ,54,2 1,81,3 0,51,3 4,6 3,4 2,2 1,5 2,11,7 5,9 3,3 2,32,5 8,6 Figur 4 viser, hvad det er, sundhedsplejersken har noteret bemærkninger til. For 4,2 af børnene indskolingsundersøgt i Brøndby Kommune omhandler bemærkningen morgenmad, for 1,3 omhandler bemærkningen frokost, for 1,3 omhandler bemærkningen mellemmåltider, for 4,6 omhandler bemærkningen barnets indtag af sukker og/eller slik, for 3,4 omhandler bemærkningen barnets indtag af søde drikke, for 1,7 omhandler bemærkningen, at barnet ikke lever op til anbefalingerne om frugt og grønt, for 5,9 omhandler bemærkningen barnets indtag af mælk, og for 2,5 omhandler bemærkningen, at barnet ikke har tid nok til at spise i skolen. For 16,4 af børnene i kommunen er der noteret en bemærkning, fordi sundhedsplejersken er bekymret for noget andet omkring barnets mad og måltider end de på forhånd standardiserede kategorier. Det er muligt at skrive bemærkninger til mere end ét emne pr. barn. Børns sundhed 5

26 Bemærkninger til mad og måltider i relation til sociodemografiske faktorer, trivsel og udvikling I hovedrapporten konkluderes det, at der er nogle grupper af børn, som har lidt højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider: Det drejer sig om børn, som er lidt ældre ved skolestart, børn af efterkommere eller indvandrere, og børn, hvis forældre har kort uddannelse. For hele populationen finder vi endvidere, at der er særligt mange overvægtige og undervægtige børn, som har bemærkninger til mad og måltider. For indskolingsbørn i Brøndby Kommune ses også en statistisk signifikant højere andel af overvægtige og undervægtige børn, der har bemærkninger til mad og måltider. For 64,3 af de børn, der er svært overvægtige, har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider. Den tilsvarende andel for børn, der er overvægtige, er 44,8, for børn der er normalvægtige 21,6, og for børn der er undervægtige 47,4. blandt børn med bemærkning til fysisk aktivet og 23,4 blandt børn uden bemærkning til fysisk aktivitet. For hele populationen er der svage men signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel i første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Der er fx signifikant flere bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, som ikke blev ammet i første leveår, og børn, hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår. Der er ligeledes lidt flere bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen blandt de børn, hvor sundhedsplejersken i første leveår har noteret bemærkninger til spisning. Hovedrapporten viser desuden, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, som har tegn på manglende trivsel: Børn, som bliver mobbet, børn, som ikke selv synes, de trives godt, børn, som ikke trives så godt i skolen, børn, hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen, til barnets øvrige udvikling og trivsel, til motoriske vanskeligheder eller til fysisk aktivitet. For børn indskolingsundersøgt i Brøndby Kommune ses kun en statistisk signifikant højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, for hvem sundhedsplejersken har noteret bemærkning til barnets fysiske aktivitet. Andelen med bemærkninger til mad og måltider er 76,9 6

27 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Brøndby Kommune Figur 5 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Brøndby Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Brøndby Kommune er 282 børn blevet indskolingsundersøgt. Figur 6 viser andelen af manglende data for de enkelte variable i Brøndby Kommune og hele populationen. Omfanget af missing data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 6 viser, at det er lykkedes på rigtig mange områder, men figuren viser også, at det på enkelte områder forsat er vigtigt at have fokus på manglende registreringer. Børns sundhed 7

28 Figur 5. Forekomst af centrale data i Brøndby Kommune og i hele populationen i skoleåret Bemærkning til mad og måltider 20,1 28,6 Dårlig selvvurderet generel trivsel 5,2 5,3 Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre-barn relation Passiv rygning i hjemmet Motoriske vanskeligheder 13,3 12,1 11,1 11,5 10,3 5,3 16,9 12,1 13,1 10,4 Bemærkning til fysisk aktivitet Overvægt på baggrund af BMI 6,3 3, ,4 Brøndby Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn 3,5 7,1 Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 8,2 10,7 4,2 5,7 Bor ikke med begge forældre 16,8 17,8 Én eller begge forældre ikke i erhverv 23,2 37,8 Begge forælders højeste uddanelse folkeskolen 7,3 17,6 Begge forældre indvandere eller efterkommere 14,2 40,

29 Figur 6. Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Brøndby Kommune og i hele populationen i skoleåret Mad og måltider 15,6 10,5 Generel trivsel 12,1 6,6 Mobning 13,8 8,8 Forældre-barn relation 13,8 12,8 Passiv rygning i hjemmet 27,8 45,4 Motorik 5,0 8,1 Fysisk aktivitet Højde/vægt 21,3 12,7 1,1 1,5 Brøndby Kommune Hele populationen Allergi 32,9 48,9 Medicinforbrug 42,3 66,6 Forældres erhverv 8,2 9,2 Forældres uddannelse 5,3 6,6 Forældres herkomst 8,2 9, Børns sundhed 9

30 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Indskoling skoleåret

31 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret

32 Dragør Kommune Introduktion Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad- og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber megen bekymring i børnefamilier. Denne rapport fra Databasen Børns Sundhed handler om sundhedsplejerskernes bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen om barnets mad og måltider. En bemærkning kan være udtryk for en bekymring eller noget, sundhedsplejersken har drøftet med forældrene eller ønsker at følge op på. Rapporten handler ikke om det, som i den lægevidenskabelige litteratur benævnes spiseforstyrrelser. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme fx flere former for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge. Den internationale litteratur finder, at børn af lavindkomstfamilier gennemsnitligt har mindre sunde kostvaner end børn fra højindkomstfamilier, de spiser fx mindre frugt og grøntsager, mere sukker og fedt, drikker mere sodavand og indtager flere saltholdige snacks. Den internationale litteratur viser også, at kostvaner i barndommen ofte føres videre i voksenlivet. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, vægtudvikling, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Formålet med denne rapport er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 2007, samt forekomsten i de deltagende kommuner, 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, barnets trivsel og sundhed ved indskolingen, barnets vægtstatus ved indskolingen samt barnets trivsel i første leveår. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Forekomst af bemærkninger om mad og måltider I Dragør Kommune er 225 børn blevet indskolingsundersøgt i skoleåret For 198 af disse børn har vi oplysninger om mad og måltider. Figur 1 viser andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på alle deltagende kommune og i hele populationen. Af figuren ses, at andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider er 20,1 i den samlede population og 8,6 i Dragør Kommune. Som det fremgår af figur 2 har størstedelen af børnene kun én bemærkning til mad og måltider. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider er i den samlede population 4,2 og i Dragør Kommune 2,0. 2

33 Figur 1. Andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,1 30,3 13,7 28,6 8,6 20,8 23,5 15,7 22,4 26,2 20,7 11,9 18,5 24,5 0 Figur 2. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,2 9,1 1,5 8,0 2,0 5,1 4,0 0,8 5,3 7,7 2,5 1,7 1,3 6,0 Børns sundhed 3

34 Figur 3. Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår ,5 18,6 16,6 19,3 20,0 9,1 15,8 16,4 19,6 20,1 12,5 8, ,1 2,0 4,6 4,8 Hele populationen Dragør Kommune Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider opdelt på skoleår siden i hele populationen og i Dragør Kommune. Den mørke kurve viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse kurve viser forekomsten blandt børnene i kommunen. I hele populationen har andelen af børn med mindst én bemærkning ligget mellem 15,8 og 20,5. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i hele populationen i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret I Dragør Kommune har andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider ligget mellem 2,0 og 12,5. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i Dragør Kommune i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret

35 Figur 4. Andelen af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger Hele populationen Dragør Kommune ,5 3,5 1,8 2,2 0,5 1,5 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,3 1,0 2,3 0,0 8,6 6,1 Figur 4 viser, hvad det er, sundhedsplejersken har noteret bemærkninger til. For 3,5 af børnene indskolingsundersøgt i Dragør Kommune omhandler bemærkningen, at barnet ikke lever op til anbefalingerne om frugt og grønt, for 1,0 omhandler bemærkningen barnets indtag af mælk. For 6,1 af børnene i kommunen er der noteret en bemærkning, fordi sundhedsplejersken er bekymret for noget andet omkring barnets mad og måltider end de på forhånd standardiserede kategorier. I Dragør Kommune har sundhedsplejerskerne ikke noteret nogen bemærkninger, der omhandler morgenmad, frokost, mellemmåltider, sukker/slik, søde drikke eller elevernes tid til at spise i skolen. Det er muligt at skrive bemærkninger til mere end ét emne pr. barn. Børns sundhed 5

36 Bemærkninger til mad og måltider i relation til sociodemografiske faktorer, trivsel og udvikling I hovedrapporten konkluderes det, at der er nogle grupper af børn, som har lidt højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider: Det drejer sig om børn, som er lidt ældre ved skolestart, børn af efterkommere eller indvandrere, og børn, hvis forældre har kort uddannelse. For hele populationen finder vi endvidere, at der er særligt mange overvægtige og undervægtige børn, som har bemærkninger til mad og måltider. For indskolingsbørn i Dragør Kommune ses også en statistisk signifikant højere andel af overvægtige og undervægtige børn, der har bemærkninger til mad og måltider. For 50,0 af de børn, der er svært overvægtige, har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider. Den tilsvarende andel for børn, der er overvægtige, er 16,7, for børn der er normalvægtige 6,6, og for børn der er undervægtige 20,0. For hele populationen er der svage men signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel i første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Der er fx signifikant flere bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, som ikke blev ammet i første leveår, og børn, hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår. Der er ligeledes lidt flere bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen blandt de børn, hvor sundhedsplejersken i første leveår har noteret bemærkninger til spisning. Hovedrapporten viser desuden, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, som har tegn på manglende trivsel: Børn, som bliver mobbet, børn, som ikke selv synes, de trives godt, børn, som ikke trives så godt i skolen, børn, hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen, til barnets øvrige udvikling og trivsel, til motoriske vanskeligheder eller til fysisk aktivitet. 6

37 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Dragør Kommune Figur 5 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Dragør Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Dragør Kommune er 225 børn blevet indskolingsundersøgt. Figur 6 viser andelen af manglende data for de enkelte variable i Dragør Kommune og hele populationen. Omfanget af missing data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 6 viser, at det er lykkedes på rigtigt mange områder. Børns sundhed 7

38 Figur 5. Forekomst af centrale data i Dragør Kommune og i hele populationen i skoleåret Bemærkning til mad og måltider Dårlig selvvurderet generel trivsel 2,3 5,3 8,6 20,1 Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre-barn relation Passiv rygning i hjemmet 5,9 6,3 0,9 5,3 12,1 11,5 10,3 12,1 Motoriske vanskeligheder Bemærkning til fysisk aktivitet Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn 1 10,4 3,9 7, ,3 7,1 38,8 Dragør Kommune Hele populationen Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 8,1 5,7 10,7 21,1 Bor ikke med begge forældre Én eller begge forældre ikke i erhverv 13,5 17,8 17,1 23,2 Begge forælders højeste uddanelse folkeskolen Begge forældre indvandere eller efterkommere 2,4 7,3 2,4 14,

39 Figur 6. Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Dragør Kommune og i hele populationen i skoleåret Mad og måltider 12,0 10,5 Generel trivsel 2,2 6,6 Mobning 7,6 8,8 Forældre-barn relation 4,0 12,8 Passiv rygning i hjemmet 13,3 27,8 Motorik 7,1 8,1 Fysisk aktivitet 6,2 12,7 Dragør Kommune Hele populationen Højde/vægt 1,3 1,5 Allergi 5,3 32,9 Medicinforbrug 6,2 42,3 Forældres erhverv 8,9 9,2 Forældres uddannelse 7,1 6,6 Forældres herkomst 8,9 9, Børns sundhed 9

40 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Indskoling skoleåret

41 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret

42 Gentofte Kommune Introduktion Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad- og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber megen bekymring i børnefamilier. Denne rapport fra Databasen Børns Sundhed handler om sundhedsplejerskernes bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen om barnets mad og måltider. En bemærkning kan være udtryk for en bekymring eller noget, sundhedsplejersken har drøftet med forældrene eller ønsker at følge op på. Rapporten handler ikke om det, som i den lægevidenskabelige litteratur benævnes spiseforstyrrelser. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme fx flere former for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge. Den internationale litteratur finder, at børn af lavindkomstfamilier gennemsnitligt har mindre sunde kostvaner end børn fra højindkomstfamilier, de spiser fx mindre frugt og grøntsager, mere sukker og fedt, drikker mere sodavand og indtager flere saltholdige snacks. Den internationale litteratur viser også, at kostvaner i barndommen ofte føres videre i voksenlivet. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, vægtudvikling, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Formålet med denne rapport er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 2007, samt forekomsten i de deltagende kommuner, 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, barnets trivsel og sundhed ved indskolingen, barnets vægtstatus ved indskolingen samt barnets trivsel i første leveår. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Forekomst af bemærkninger om mad og måltider I Gentofte Kommune er børn blevet indskolingsundersøgt i skoleåret For 950 af disse børn har vi oplysninger om mad og måltider. Figur 1 viser andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på alle deltagende kommune og i hele populationen. Af figuren ses, at andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider er 20,1 i den samlede population og 20,8 i Gentofte Kommune. Som det fremgår af figur 2 har størstedelen af børnene kun én bemærkning til mad og måltider. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider er i den samlede population 4,2 og i Gentofte Kommune 5,1. 2

43 Figur 1. Andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,1 30,3 13,7 28,6 8,6 20,8 23,5 15,7 22,4 26,2 20,7 11,9 18,5 24,5 0 Figur 2. Andelen af børn med to eller flere bemærkninger til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret ,2 9,1 1,5 8,0 2,0 5,1 4,0 0,8 5,3 7,7 2,5 1,7 1,3 6,0 Børns sundhed 3

44 Figur 3. Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår ,5 10,8 18,6 9,3 23,2 16,6 21,3 19,3 19,3 20,0 16,7 16,6 15,8 16,4 21,6 20,8 19,6 20,1 Hele populationen 5 Gentofte Kommune 0 Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider opdelt på skoleår siden i hele populationen og i Gentofte Kommune. Den mørke kurve viser her forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse kurve viser forekomsten blandt børnene i kommunen. I hele populationen har andelen af børn med mindst én bemærkning ligget mellem 15,8 og 20,5. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i hele populationen i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret I Gentofte Kommune har andelen af børn med mindst én bemærkning til mad og måltider ligget mellem 9,3 og 23,2. Laveste rapporterede forekomst af mindst én bemærkning til mad og måltider ses i Gentofte Kommune i skoleåret , højeste forekomst ses i skoleåret

45 Figur 4. Andelen af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger ,5 2,3 3,4 1,8 0,50,7 2,22,7 3,4 1,5 2,1 0,6 3,32,5 Hele populationen Gentofte Kommune 8,68,1 4,5 2,3 Figur 4 viser, hvad det er, sundhedsplejersken har noteret bemærkninger til. For 2,3 af børnene indskolingsundersøgt i Gentofte Kommune omhandler bemærkningen morgenmad, for 3,4 omhandler bemærkningen frokost, for 0,7 omhandler bemærkningen mellemmåltider, for 2,7 omhandler bemærkningen barnets indtag af sukker og/eller slik, for 0,6 omhandler bemærkningen barnets indtag af søde drikke, for 3,4 omhandler bemærkningen, at barnet ikke lever op til anbefalingerne om frugt og grønt, for 2,5 omhandler bemærkningen barnets indtag af mælk, og for 4,5 omhandler bemærkningen, at barnet ikke har tid nok til at spise i skolen. For 8,1 af børnene i kommunen er der noteret en bemærkning, fordi sundhedsplejersken er bekymret for noget andet omkring barnets mad og måltider end de på forhånd standardiserede kategorier. Det er muligt at skrive bemærkninger til mere end ét emne pr. barn. Børns sundhed 5

46 Bemærkninger til mad og måltider i relation til sociodemografiske faktorer, trivsel og udvikling I hovedrapporten konkluderes det, at der er nogle grupper af børn, som har lidt højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider: Det drejer sig om børn, som er lidt ældre ved skolestart, børn af efterkommere eller indvandrere, og børn, hvis forældre har kort uddannelse. For børn indskolingsundersøgt i Gentofte Kommune ses ligeledes en statistisk signifikant højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, der var syv år eller ældre ved skolestart. For hele populationen finder vi endvidere, at der er særligt mange overvægtige og undervægtige børn, som har bemærkninger til mad og måltider. For indskolingsbørn i Gentofte Kommune ses også en statistisk signifikant højere andel af overvægtige og undervægtige børn, der har bemærkninger til mad og måltider. For 75,0 af de børn, der er svært overvægtige, har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider. Den tilsvarende andel for børn, der er overvægtige, er 36,2, for børn der er normalvægtige 17,2, og for børn der er undervægtige 24,2. Hovedrapporten viser desuden, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, som har tegn på manglende trivsel: Børn, som bliver mobbet, børn, som ikke selv synes, de trives godt, børn, som ikke trives så godt i skolen, børn, hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen, til barnets øvrige udvikling og trivsel. For børn i Gentofte Kommune finder vi ligeledes signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel og bemærkninger til mad og måltider. Børn, der ikke trives godt generelt og/eller i skolen, har oftere bemærkninger til mad og måltider. For eksempel er andelen med bemærkninger til mad og måltider 39,5 blandt børn, der generelt ikke synes, at de trives, og 20,1 blandt de børn, der trives godt. I Gentofte Kommune har sundhedsplejersken noteret bemærkninger til mad og måltider hos 33,3 af de børn, hvor hun har noteret bemærkning til barnets øvrige udvikling og trivsel tilsvarende andel for børn, hvor der ikke er noteret bemærkning til barnets øvrige udvikling og trivsel, er 18,5. Hovedrapporten viser også, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, der har motoriske vanskeligheder eller bemærkning til fysisk aktivitet. For børnene i Gentofte Kommunen er sammenhængen mellem motoriske vanskeligheder og bemærkninger til mad og måltider også statistisk signifikant. Andelen af bemærkninger til mad og måltider er 34,0 for børn med motoriske vanskeligheder og 20,4 blandt børn uden motoriske vanskeligheder. For børn indskolingsundersøgt i Gentofte Kommune ses ligeledes en højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, for hvem sundhedsplejersken har noteret bemærkning til barnets fysiske aktivitet. Andelen med bemærkninger til mad og måltider er 50,0 blandt børn med bemærkning til fysisk aktivet og 19,6 blandt børn uden bemærkning til fysisk aktivitet. For hele populationen er der svage men signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel i første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Der er fx signifikant flere bemærkninger til mad og måltider blandt de børn, som ikke blev ammet i første leveår, og børn, hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår. 6

47 Der er ligeledes lidt flere bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen blandt de børn, hvor sundhedsplejersken i første leveår har noteret bemærkninger til spisning. For børn i Gentofte Kommune er der signifikant sammenhæng mellem bemærkninger til spisning i barnets første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Sundhedsplejersken har noteret bemærkning til mad og måltider ved indskolingen hos 34,2 af de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret problemer med spisning ved mindst ét besøg i første leveår, og hos 20,3 af de børn, hvor der ikke er noteret problemer med spisning i første leveår. Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Gentofte Kommune Figur 5 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Gentofte Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Gentofte Kommune er børn blevet indskolingsundersøgt. Børns sundhed 7

Allergi hos indskolingsbørn

Allergi hos indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen

Læs mere

0-årige børn og indskolingsbørn

0-årige børn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider

Bemærkninger til mad og måltider Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 215-216 Anette Johansen og Bjørn

Læs mere

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12 Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13. Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Databasen Børns Sundhed Statens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Årsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11

Årsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Motoriske vanskeligheder Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014 Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby August 2017 BRØNDBY KOMMUNE

Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby August 2017 BRØNDBY KOMMUNE Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby 2017-2022 August 2017 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Indledning...2 Formål / vision...3 Baggrund...3 Ansvaret...4 Sund mad...5 Indledning Brøndby Kommunes mad-

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Sundhedsplejerskens

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Temarapport om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011-2012 Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Databasen Børns Sundhed 2013 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg

Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen 1 Evaluering af indsatsen Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET STJERNEN. Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. Formålet med Frederiksberg kommunes mad og måltids politik er

Læs mere

Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune

Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune Kost og bevægelsespolitik, Sankt Helene Skole Sankt Helene Skoles kostpolitik består af tre niveauer: Gribskov Kommunes overordnede kostpolitik, skolens generelle målsætninger og skolens konkrete anvisninger

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere