Energiregnskab Input til Syddjurs Kommunes Klimaplan og klimaarbejde
|
|
- Bjarne Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiregnskab 2009 Input til Syddjurs Kommunes Klimaplan og klimaarbejde
2 Indhold 1. Indledning Baggrund Fra energiregnskab til klimakortlægning 3 2. Status for energiforbrug og CO 2 -emission for Syddjurs Kommune som geografisk enhed Brændselsfordeling for det totale energiforbrug Fordeling mellem VE og fossile brændsler CO 2 -emission for det totale energiforbrug CO 2 -emission fordelt på omsætningsenheder 8 3. Elforbrug og relateret CO 2 -emission fordelt på sektorer 9 4. Varmeforsyning og relateret CO 2 -emission fordelt på sektorer Varmeforbrug fordelt på opvarmningsformer Varmeforbrug fordelt på varmeforsyningstyper og sektorer CO 2 -emission for varmeforsyningen Transport Status for energiforbrug og CO 2 -emission for Syddjurs Kommune som virksomhed CO 2 -emission fra udvalgte kommunale ejendomme Varmeforbrug i de kommunale bygninger Elforbrug i de kommunale bygninger Kommunens egen transport 18 Side 2 af 18
3 1. Indledning 1.1 Baggrund Baggrunden for indeværende notat er Energiregnskab for 2009 udarbejdet af PlanEnergi samt kortlægning af varmeforsyningen for Syddjurs Kommune udarbejdet af Rambøll. Derudover anvendes data fra kommunens eget energistyringsprogram EnergyKey. Notatet har til formål at analysere og behandle det foreliggende datamateriale med henblik på udarbejdelse Syddjurs Kommunes klimaplan, herunder grafisk og skriftlig fremstilling af klimakortlægning og energiregnskab samt input til klimaarbejdets mulige indsatsområder. NRGi Rådgivning har i den forbindelse foretaget stikprøvevis kvalitetssikring af datamaterialet og er af den overbevisning, at på energiregnskabet og kortlægningen af varmeforsyningen er af rette kvalitet. Notatet behandler kommunen som geografisk område samt Syddjurs Kommune som virksomhed. 1.2 Fra energiregnskab til klimakortlægning Energiregnskabet udarbejdet af PlanEnergi tager udgangspunkt i brutto- og nettoenergiforbrug og er her opgjort i henholdsvis brændselsforbrug og slutenergiforbrug. Energiregnskabet fokuserer dermed på hvilke typer af energiforsyning, der anvendes i kommunen. Dette giver bl.a. et godt overblik over fordelingen mellem vedvarende energi og fossile brændsler. Dette giver dog samtidig en række udfordringer ved omskrivning og fremstilling af de foreliggende data til en klimakortlægning, der kan indgå i Syddjurs Kommunes Klimaplan. En klimakortlægning har den fordel, at den bl.a. viser hvilke sektorer, der bidrager med den største CO2- emission. Dette notat har dermed til formål at bearbejde de foreliggende data og fremstille dem på en måde, så det bidrager med mest mulig værdi til den fremtidige klimaplan og dermed på sigt til Syddjurs Kommunes prioriteringer i det fremtidige klimaarbejde. Side 3 af 18
4 2. Status for energiforbrug og CO 2 -emission for Syddjurs Kommune som geografisk enhed 2.1 Brændselsfordeling for det totale energiforbrug Det totale energiforbrug er fordelt på brændselskilderne elimport, olie, naturgas, biomasse og vedvarende energi (VE) mv. Fordelingen sker på baggrund af data fra Energiregnskabet for 2009 er illustreret i Figur 2.1og. Heraf fremgår det, at energiforbruget primært er baseret på olie, biomasse og importeret el. Figur 2.1: Det totale bruttoenergiforbrug for Syddjurs Kommune fordelt på brændsler, 2009 Det totale bruttoenergiforbrug for Syddjurs Kommune som geografisk enhed lå i 2009 på TJ eller MWh, hvilket er specificeret på brændselskilder i Tabel 2.1. Heraf fremgår det samtidig, at den totale CO 2 -emission for Syddjurs Kommune i 2009 lå på tons CO 2, hvilket svarer til godt 7 tons CO 2 pr. indbygger i kommunen. Dette skal ses i forhold til det nationale gennemsnit på 9 tons CO 2 /indbygger 1. 1 Gennemsnit for 2009, korrigeret. Kilde: Energistyrelsen Side 4 af 18
5 Tabel 2.1: Det totale bruttoenergiforbrug for Syddjurs Kommune som geografisk enhed fordelt på brændsler, 2009 Brændselstype TJ/år ton CO2 Elimport Kul 0 0 Naturgas 32 2 Olie Affald 0 0 Biomasse Vindenergi Øvrige VE-kilder 17 0 Totalt bruttoenergiforbrug Nedenfor er de mest betydelige brændselskilder kort behandlet: Importeret el Den importerede el, der udgør 17 pct. af det samlede energiforbrug, er fra det danske elnet og produceres uden for Syddjurs Kommune. Den bruges dels til almindeligt elforbrug i husholdninger, serviceerhverv og virksomheder mv. samt til opvarmning. Derudover produceres der i Syddjurs Kommune en mindre andel el fra vindenergi, der ud af det samlede bruttoenergiforbrug udgør 3 pct. Oliekilder Olie, der udgør 44 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug, dækker over en række oliebaserede kilder (hhv. brændselsolie/diesel, benzin/jp1 og fuelolie). Her udgør brændselsolie og diesel den største andel primært til oliefyr og tung trafik, mens godt 1/3 af olieforbruget stammer fra benzin og flybrændstof primært til persontransport. Fuelolie anvendes primært til skibstransport, hvor Syddjurs Kommunes andel beregnes ud fra landsgennemsnittet fordelt på indbyggertal. Andelen af fossile brændsler stammer primært fra forbruget af fuelolie til opvarmning og procesenergi samt diesel og benzinforbruget til transport. Derudover er der forbruget af heavy fuelolie til skibstransport. Vedvarende energi Side 5 af 18
6 Den vedvarende energiproduktion udgør samlet godt 38 pct. og består primært af biomasse, der udgør lidt over en tredjedel af de samlede bruttoenergiforbrug. Biomasse dækker over halm, træpiller med mere primært til decentral varmeproduktion. Derudover bidrager lokalt produceret vindenergi, biogas, solenergi og jordvarme med mindre andele. Derudover indregnes en andel på 27,4 pct. af det importerede el som vedvarende energi. Dette sker på baggrund af den gennemsnitlige fordeling mellem VE og fossile brændsler for Energi- Net.dks opgørelse for Vestdanmark. 2.2 Fordeling mellem VE og fossile brændsler Figur 2.2 viser fordelingen mellem vedvarende energi (VE) og fossile brændsler i det samlede energiregnskab for kommunen som geografisk enhed. Heraf fremgår det, at hele 43 % af energiforbruget baseres på vedvarende energi, hvilket gør, at Syddjurs Kommune ligger en del over landsgennemsnittet på 17 pct. vedvarende energi. Syddjurs Kommune er dermed tættere på at nå Regionsrådets mål om 50 pct. vedvarende energi i Figur 2.2: Fordeling af det samlede energiforbrug mellem vedvarende energi og fossile brændsler, Syddjurs Kommune, CO 2 -emission for det totale energiforbrug CO 2 -emissionen for det totale energiforbrug fordeler sig mellem brændselskilderne olie, naturgas og importeret el. Af Figur 2.3 fremgår det, at olie er den betydeligste kilde til kommunens CO 2 -emission med 61 pct. mens elimporten står for 38 pct. og naturgas og LPC (liquefied petroleum gas) for 1 pct. Side 6 af 18
7 Figur 2.3: CO 2-emission for bruttoenergiforbruget fordelt på brændsler, Syddjurs Kommune, 2009 Olierelateret CO 2 -emission Den olierelaterede CO 2 -emission fordeler sig som nævnt i afsnit 2.1 på hhv. brændselsolie/diesel, benzin/jp1 og fuelolie. Opgørelsen fra PlanEnergi muliggør desværre ikke en underopdeling af den olierelaterede CO 2 -emission på forbrugstyper. Det er dermed ikke direkte muligt at fordele CO 2 -emission på eksempelvis biltrafik, individuelle oliefyr og skibstrafik 2. CO 2 -emission fra elimport Den importerede el produceres, som navnet angiver, primært uden for kommunen. Det er dermed brændselsanvendelsen for de centrale elproducerende værker i Vestdanmark, der er den primære kilde til elimportens CO 2 -emission 3. Derudover produceres der, som illustreret i Figur 2.1, en mindre andel vindenergi i kommunen 4. Da dette ikke bidrager med CO 2 -emission, figurerer det ikke i diagrammet i Figur 2.3. Der er overordnet set to muligheder for at påvirke den CO 2 -emission, der relaterer sig til el. Det drejer sig dels om at mindske elforbruget gennem energieffektiviseringer og adfærdspåvirkninger, dels at øge den lokale og den bygningsnære produktion af el fra vedvarende energikilder. 2 Det skyldes, at de tre brændselskategorier (brændselsolie/diesel, benzin/jp1 og fuelolie) som nævnt i pkt. 2.1 hver anvendes til forskellige formål. Eksempelvis anvendes den største post brændselsolie/diesel til oliefyr, tung trafik mv. Men fordelingen mellem anvendelse er ikke opgjort. 3 CO 2 -emissionen fra den importerede el beregnes for Vestdanmark på baggrund af miljødeklaration opgjort af EnergiNet DK. Den vindenergi der produceres i Syddjurs Kommune (Ebeltoft Havn) er indregnet i den totale miljødeklaration for Vestdanmark. CO 2 -emissionen herfra er derefter fordelt ift. forbrugstal for kommunerne i Region Midt. 4 Ret beset figurerer den vindenergi, der produceres i Syddjurs Kommune både som de 3 pct. vindenergi men samtidig også som en om end lille andel af det samlede VE-baserede elproduktion for Vestdanmark. Side 7 af 18
8 2.4 CO 2 -emission fordelt på omsætningsenheder Det er nyttigt at vide, hvilket forbrug eller hvilke aktiviteter, der bidrager mest til CO 2 -emissionen. Det kan give os et billede af, hvor energiforbruget giver den største CO 2 -emission og dermed hvor der er mest ræson i at sætte ind, hvis de kommunale reduktionsmål skal realiseres. Figur 2.4: CO2-emission for bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder, Syddjurs Kommune, 2009 CO 2 -emissionen er i Figur 2.4 fordelt på omsætningsenheder. Her fremgår det, at CO 2 - emissionen primært stammer fra: Transport Elimport Individuel opvarmning Indsatsen for at nå de kommunale reduktionsmål kan derfor med fordel rette sig mod en eller flere af de tre omsætningsenheder. Dette skal nødvendigvis ses i relation til mulighederne for at opnå en rimelig emissionsnedsættende effekt i forhold til de afsatte ressourcer. CO 2 -emission fra transport Transportens høje andel af CO 2 -emission er ikke ualmindelig og skal ses i forhold til landsgennemsnittet, hvor transport i 2007 udgjorde ca. 16,5 mio. tons, svarende til ca. 31 pct. af det endelig energiforbrug i Danmark (Kilde: Energistyrelsen). Syddjurs Kommune ligger dog en del over landsgennemsnittet. CO 2 -emissionerne fra transport udgør en stor og stigende andel af den samlede emission, både i Danmark og globalt. Det gør transporten til en særlig udfordring i forbindelse med løsning af klimaproblemerne (Kilde: Energistyrelsen) Side 8 af 18
9 CO 2 -emission fra importeret el Da den importerede el produceres uden for kommunen, er der kun begrænset mulighed for at påvirke CO 2 -emisionen herfra. CO 2 -emission fra individuel opvarmning Figur 2.4 viser samtidig, at den kollektive varmeforsyning i Syddjurs Kommune har en meget lav CO 2 -emission. Det skyldes, at der i høj grad fyres med biomasse på de lokale varmeværker. Set i forhold til CO 2 -emissionen fra den individuelle opvarmning, kan der med fordel tænkes i at udvide den kollektive varmeforsyning og dermed fortrænge en del af den individuelle opvarmning. Grundet kommunens bosætningsmønster med mange mindre byer og landsbyer, er det dog ikke en løsning alle steder. Det er derfor oplagt at se på mere klimavenlige opvarmningsløsninger til individuelle husstande, landbrug og andre fritliggende huse. 3. Elforbrug og relateret CO 2 -emission fordelt på sektorer CO 2 -emissionen er opgjort pr. sektor på baggrund af data om elforbruget fra forsyningsselskaberne. Modsat varmeforsyningen er det for elforsyningen ikke muligt på samme måde at påvirke brændselssammensætningen. Den eneste måde hvorved kommunen har mulighed for at nedbringe CO 2 -emissionen fra elproduktionen, er ved at fremme decentral elproduktion fra vedvarende energikilder eks. solceller og vind (som nævnt ovenfor). Ellers skal den primære reduktion findes i slutforbruget via energibesparelser. Side 9 af 18
10 Figur 3.1: CO 2-emission fra elforbrug fordelt på sektorer (inkl. elvarme) for Syddjurs Kommune, 2009 Af Figur 3.1 fremgår det, at husholdninger står for den største andel af emissionen med 41 pct. hvilket svarer til ca. 403 TJ el. Opgørelsen er inklusiv elvarme, der udgør omkring 10 pct. af elforbruget for husholdninger. Fremstillingsvirksomheder bidrager med 24 pct. af emissionen, svarende til 237 TJ el, mens landbrug og gartnerier bidrager med 11 pct. svarende til 104 TJ el. For alle tre sektorer er der tale om elforbrug, som kommunen alene kan påvirke indirekte gennem incitamentsordninger, samarbejde med borgere, virksomheder og landbrug, planlov mv. Kommunen har derimod mulighed for at påvirke elforbruget og den dertil relaterede CO 2 - emission inden for sektoren offentlig service, der dog kun bidrager med 10 pct. eller 97 TJ. Dette kan både ske gennem tekniske tiltag og adfærdsmæssige tiltag samt gennem etablering af vedvarende energiproduktion. 4. Varmeforsyning og relateret CO 2 -emission fordelt på sektorer Varmebehovet er opgjort af Rambøll på baggrund af BBR-registeret, der indeholder data for både primær og sekundær opvarmning. Nettovarmeforbruget fordelt efter BBR s kategoriseringer af brændsler samt fjernvarme. Det samlede varmebehov for Syddjurs Kommune er opgjort til 499 GWh, hvoraf 156 GWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 343 GWh produceres hos forbrugerne som individuel opvarmning. Rambølls kortlægning af varmeforsyningen i Syddjurs Kommune er vedlagt, og der henvises hertil for metodisk behandling af usikkerheder for datamaterialet. Side 10 af 18
11 4.1 Varmeforbrug fordelt på opvarmningsformer I Figur 4.1 fremgår det, at de overvejende opvarmningsformer er oliefyr og fjernvarme. Der er ikke naturgas på Djursland som i resten af Danmark. Den eneste kollektive varmeforsyning er derfor fjernvarme, der bidrager med næsten 1/3 af nettovarmeforbruget ( MWh). Herudover er der oliefyr ( MWh) og elvarme ( MWh) samt træ ( MWh), der erfaringsvist primært anvendes som sekundær opvarmningskilde (brændeovn) samt til pillefyr. Figur 4.1: Nettovarmeforbrug for Syddjurs Kommune fordelt på opvarmningsformer (MWh), 2009 Den store andel af olieforsynede ejendomme kan primært tilskrives kommunens status som landkommune og den deraf følgende lave varmetæthed. Den lave varmetæthed betyder, at kollektive opvarmningsformer har været mindre attraktive. Dette forhold er samtidig en del af forklaringen på den relativt store andel af elvarme. Dette forhold skal dog også tilskrives kommunens mange sommerhusområder, hvor husene primært er opført med elvarme og brændeovne. Det har her været mindre attraktivt at etablere vandbårne anlæg, da de har større anlægsudgifter og da varmebehovet er mindre i sommerhuse end ved helårshuse. 4.2 Varmeforbrug fordelt på varmeforsyningstyper og sektorer I Figur 4.2 er nettovarmeforbruget opdelt på sektorer og med fordeling mellem de forskellige opvarmningsformer. Det giver et indblik i, hvor varmeforbruget er størst samt hvilke kilder de forskellige sektorer bruger til opvarmning. Side 11 af 18
12 Figur 4.2: Fordeling af nettovarmeforbrug på varmeforsyningstyper og sektorer (MWh), Syddjurs Kommune, 2009 Varmeforsyningen af boligerne i Syddjurs Kommune sker primært med olie, fjernvarme og elektricitet. De større og mindre byer med handel forsynes fortrinsvist med olie og fjernvarme, mens landbruget og industrien primært dækker deres varmebehov med oliefyr. Nøgletal Sammenholdes varmeforbruget med bygningsareal og antallet af bygninger på sektorniveau får vi en række nøgletal, hvilket er vist i Tabel 4.1. Heraf fremgår det, at nettovarmebehovet gennemsnitligt udgør 115 kwh/m 2 opvarmet areal, hvor boligernes varmeforbrug ligger på 121,3 kwh/m 2. Side 12 af 18
13 Tabel 4.1: Nøgletal for varmeforbrug på sektorniveau på baggrund af oplysninger fra BBR, Syddjurs Kommune, Bolig Handel Industri Landbrug Total Antal bygninger Samlet bygningsareal (mio. m 2 ) 3,236 0,608 0,345 0,122 4,311 Samlet nettovarmebehov (GWh) Nettovarmebehov (kwh/m 2 ) 121,3 116,3 83,4 32,6 115 Nettovarmebehov (MWh/bygning) 15, ,9 11,6 17,3 Individuel opvarmning Uden for de fjernvarmeforsynede områder skal varmeforbrugerne selv sørge for varmeproduktion. I Syddjurs Kommune bruger ca. halvdelen af forbrugerne olie til opvarmning, mens en betydelig andel benytter sig af elektricitet. For de forbrugere der ligger uden for fjernvarmeområderne fordeler det primære opvarmningsbehov sig primært på olie og elvarme som illustreret i Figur 4.3. Figur 4.3: Brændselstyper til opvarmning udenfor fjernvarmeområderne, Syddjurs Kommune, 2009/2010 Fjernvarme I Syddjurs Kommune bliver byerne Balle-Hoed-Glatved, Ebeltoft, Hornslet, Kolind, Mørke, Nimtofte, Pindstrup, Rosmus, Ryomgård, Rønde, Thorsager og Tirstrup forsynet med fjernvarme fra lokale fjernvarmeværker. Brændslerne på fjernvarmeværkerne er primært biomasse (halm og flis), hvorfor denne energiform kan betegnes som næsten CO 2 -neutral. Side 13 af 18
14 En udvidelse af de lokale fjernvarmeværkers forsyningsnet vil kunne fortrænge en del af den olie- og elbaserede opvarmning, hvilket vil bidrage positivt til kommunens samlede CO 2 - regnskab. 4.3 CO 2 -emission for varmeforsyningen Figur 4.4: CO 2-emission for varmeforsyning fordelt på sektorer. Syddjurs Kommune, 2009/2010 Opgørelsen af CO 2 -emissionen for varmeforsyningen i kommunen viser ikke overraskende, at opvarmningen af boligerne står for langt den overvejende del af den varmerelaterede CO 2 - emission. Dette bør tages med i overvejelserne i forhold til den kommunale klimaindsats. Det er uafklaret hvorvidt den kommunale bygningsmasse er inkluderet i kategorien boliger. Boligernes markante andel af i Figur 4.4 åbner klart op for denne mulighed, men det er endnu uafklaret, da vi ikke ligger inde med det oprindelige datamateriale fra Rambøll. Det kan dog undersøges hvor stor en del af de kommunale bygninger der er forsynes via fjernvarme, olie og elektricitet, da det vil give en indikation af hvor stort potentialet her er for konvertering til mere CO 2 -neutrale opvarmningsformer. 5. Transport CO 2 -emissionen for den samlede trafik i kommunen er beregnet af PlanEnergi og opgøres til i alt tons CO 2 eller TJ. Beregningen er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. CO 2 -udledningen er beregnet på baggrund af forbruget af dieselolie og benzin til vejtransport, der er udregnes som andel af det samlede forbrug til vejtransport opgjort i Energistatistik 2009 (Energistyrelsen). Udregningen baseres på nationale data for kørselskilometer pr. køretøjstype (Vejdirektoratet) samt gennemsnitlige normforbrug pr. køretøj (DMU). Side 14 af 18
15 Vejtransporten består af biler, busser og lastbiler mv. og udgør samlet 74 pct. af CO 2 - emissionen fra transport svarende til hhv ton CO 2 eller TJ, mens skibe, fly og traktorer samlet bidrager med de resterende 26 pct. svarende til ton CO 2 eller 442 TJ. 5 Figur 5.1: CO 2-emission fra transport fordelt på transportformer, Syddjurs Kommune, Status for energiforbrug og CO 2 -emission for Syddjurs Kommune som virksomhed 6.1 CO 2 -emission fra udvalgte kommunale ejendomme Der foreligger data for energiforbruget og den dertil relaterede CO 2 -emission for en række af de kommunale bygninger. Der er dog ikke data for alle kommunale bygninger, hvorfor bl.a. ældreområdet ikke er medtaget i Figur 6.1 og den procentuelle fordeling mellem sektorerne/forvaltningerne ikke er retvisende for den samlede kommunale bygningsmasse. Den samlede CO 2 -emission for de udvalgte kommunale bygninger ligger på ton CO 2. 5 Det kan diskuteres hvorvidt hele kategorien Lastbiler, sættervogne, entreprenørmaskiner skal medregnes som vejtransport, da en del af CO 2 -emissionen herfra snarere hører under kategorien traktorer, da det må forventes at stamme fra kørsel fra maskinstationer og dermed markkørsel. Side 15 af 18
16 Figur 6.1: CO 2-emission fordelt på udvalgte kommunale ejendomme, Syddjurs Kommune, Varmeforbrug i de kommunale bygninger Varmeforbrug i Syddjurs Kommunes bygninger fordeler sig på opvarmningskilderne fjernvarme, olie og elektricitet. Elvarme Der er en mindre andel af de kommunale bygninger, der ligger uden for fjernvarmenettet, der er opvarmet med elvarme. Det drejer sig bl.a. om en række daginstitutioner og skovbørnehaver, der har elpaneler. I forhold til det samlede energiforbrug og den samlede bygningsportefølje er der dog tale om en lille andel. Hvis der igangsættes en samlet indsats for konvertering af elvarme og andre fossile brændselsformer, kan der dog være ræson i at se på muligheder for etablering af eksempelvis varmepumper. Data for elvarme i de kommunale bygninger kan ikke trækkes ud af energistyringssystemet EnergyKey, da der ikke er opsat separate målere herfor. Olieopvarmning En del af de kommunale bygninger uden for fjernvarmenettet er opvarmet gennem oliefyr. Der er igangsat forsøg med at etablere varmepumper og jordvarme i en eller flere bygninger, der tidligere var opvarmet via oliefyr. 6.3 Elforbrug i de kommunale bygninger Elforbruget i de udvalgte kommunale bygninger fordeler sig mellem skoler, børnehaver, rådhuse og øvrige bygninger. Her ligger de totale elforbrug på MWh. Her står skoler og rådhuse Side 16 af 18
17 for langt den største andel med elforbrug på henholdsvis MWh og MWh, mens børnehaver og øvrige bygninger til sammen bidrager med under ¼ af elforbruget. Da der er tale om et udvalg af den samlede bygningsportefølje, kan der dog ikke udledes tydelige konklusioner ud af denne opgørelse. Det vil derfor være en god ide, at sammenholde kvadratmeterne for de udvalgte bygninger med det samlede kvadrametertal alle kommunale bygninger, for derigennem at få en ide om hvor stor en del man har data for. Figur 6.2: Elforbruget i udvalgte bygninger, Syddjurs Kommune, 2010 Energistyring Der er igangsat en indsats for at opsætte flere fjernaflæste målere i en række af de kommunale bygninger for derigennem at sikre flere aflæsninger og dermed en øget datasikkerheden for energi- og vandforbruget i de enkelte bygninger. Der har manglet aflæsninger og dermed data for en række bygninger, særligt på inden for elforbruget. Med energistyringssystemet er det muligt at trække datarapporter for varme- og elforbruget samt for CO 2 -emissioner for de enkelte bygninger, og med et forbedret datamateriale vil kvaliteten og omfanget heraf løbende udvides/forbedres. 6.2 Kommunens egen transport Der foreligger ikke en opgørelse af Syddjurs Kommunes samlede CO 2 -udledning fra egen transport. Men der er muligheder for at indtaste data herfor i kommunens energistyringssystem EnergyKey. Side 17 af 18
18 Som nævnt under afsnit 5 bidrager transport generelt med et betydeligt CO 2 -udslip, da det på nuværende tidspunkt alene er baseret på fossile brændsler. Det må derfor formodes, at der kan være CO 2 -besparelser at hente i denne del af det kommunale CO 2 - regnskab. Det kan være gennem fokus på indkøb af biler, transportplanlægning, interne kurser i grøn kørsel, mindre transportbehov og muligheder for at anvende andre transportformer ved kortere afstande. Side 18 af 18
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mere-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning
Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereKlimaplan for Syddjurs Kommune 2012
Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 Forord Klimaet er for øjeblikket under alvorlig forandring, som vi alle skal forberede os på. Byrådet har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en klimaplan for kommunen.
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereVEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET
DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereGrønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereSønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden
2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som helhed
123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereEnergisystemet i Skanderborg Kommune
Energisystemet i Skanderborg Kommune Indhold Energiregnskab 2012... 3 Energiforbrug... 3 Brug af vedvarende energi... 5 CO2 udledning... 6 Status kollektiv varme... 9 Individuelle varmeløsninger... 10
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereGrønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug... 11 Forbrug
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereVarmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune
Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mere