Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter

Transkript

1 Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Indsatsområde Aldring & demens Baggrundsviden Demens er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen. Der er store omkostninger forbundet med plejeindsatsen omkring demente både på plejehjem og den intensive indsats, der skal til omkring hjemmeboende demente. Der er p.t. ca danskere med en demenssygdom, og hvert år udvikler ca demens i Danmark Demens er tydeligt korreleret til alder og på verdensplan forventes det, at der 115 mio. mennesker med demens i 2050 Udviklingen i plejen af demente er siden 90 erne gået i retning af at skabe en dagligdag med normale aktiviteter og fokus på opretholdelse af egen identitet (bl.a. via arbejde med reminiscens), og der er stadig udviklingsmuligheder i at forbedre kvaliteten og effektivisere denne indsats Der er et internationalt perspektiv for virksomheder i at fokusere på produkter, der kan gøre en forskel på demensområdet Det nyeste større tiltag i Danmark på området er indretning af landsbyen Margueritten i Odense, som er inspireret af den hollandske demenslandsby Hogeweyk For borgere, som stadig er i stand til at bo hjemme, er der i kommunalt regi fokus på den forbyggende indsats og mestringsstrategier hos pårørende At skabe muligheder for international kommercialisering af løsninger fra Danske virksomheder Reducerede omkostninger til pleje af demente på plejehjem Bedre kvalitet i plejen af demente på plejehjem Forbedre mulighederne for demente kan blive længst muligt i eget liv/eget hjem

2 Baggrundsviden Forebyggelige indlæggelser Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt. Siden 2007 har antallet af forebyggelige indlæggelser været registreret i Danmark, og der er stor fokus på at nedbringe antallet. På trods af dette er der siden 2007 sket en stigning fra knap til i 2013 af årlige forebyggelige indlæggelser af ældre over 65 år. De forebyggelige indlæggelser fra plejehjem omfatter 20% af alle indlæggelser fra plejehjem. Af de 20% udgør frakturer og nedre luftvejssygdomme langt hovedparten. Der er påvist effekt mht. nedsættelse af antal forebyggelige indlæggelser, korttids- og genindlæggelser af følgende indsatser: o Tilknytning af en fast læge til plejehjem o Regelmæssige lægebesøg samt mulighed for akut lægehjælp (inkl. adgang til laboratoriesvar og akut væsketerapi) o Gennemgang af beboere med ambulant team o Forudgående stillingtagen til behandlingsniveau, herunder identifikation af beboere som kunne have gavn af hospice ophold o Dokumentation af patientens egne ønsker (det er generelt patientens egne ønsker, der vægter tungest i beslutningen om indlæggelse) o Klinisk guideline til nedre luftvejsinfektioner Der er ikke en tilsvarende undersøgelse for forebyggelige indlæggelser i hjemmeplejen. Og der er stor variation internationalt i forhold til registreringer og definitioner. De indlæggelser medfører naturligvis et merforbrug af ressourcer i sundhedssystemet, som kunne have været undgået. Undersøgelserne på området påpeger at de indsatser der kan have effekt i høj grad retter sig mod reorganisering af indsatsen i forhold til de ældre svage borgere. De kommercielle muligheder indenfor området vil formodentlig skulle rette sig mod produkter, der kan lette denne omstrukturering og sikre tidlig opsporing af genindlæggelsesårsager. Eks. kunne være: Forbedring af kommunikation/redskaber til kommunikation mellem borger, pårørende, plejepersonale. Tidligere identifikation af markører for om den ældre er ved at blive dårligere, herunder brug af understøttende teknologi til at identificere ændringer (inger på aktivitet, normale dagligdags aktiviteter og kliniske parametre). Antal af forebyggelige genindlæggelser nedsættes Erfaringsudveksling mellem kommuner, hospitaler

3 Overgange Baggrundsviden Hvert år foretages der i Danmark 1,15 mio. hospitalsindlæggelser (somatiske og psykiatriske), og derudover ca. 12,6 mio. ambulante besøg/behandlinger. Aktiviteten steg med cirka 30% mellem 2006 og (Danske Regioners statistik 2012). Derudover er der årligt 40,5 mio. kontakter til de alment praktiserende læger og 11,5 mio. besøg hos privat praktiserende speciallæger (do). Ved en stor del af indlæggelserne er der en snitflade mellem den kommunale plejesektor og hospitalet. Dette gælder f.eks. hjemmeboende, plejekrævende ældre og kronikere samt plejehjemsbeboere. Plejehjemsbeboere indlægges i snit ca. 1,2 gange pr. år med et årligt gennemsnitligt antal sengedage på 11,6. I forbindelse med sektorovergange hospital-kommunal plejesektor sker der en del fejl. Og der er især to problemstillinger i forbindelse med overgange, som medfører høj risiko for utilsigtede hændelser: Uklar kommunikation og medicinering. I Danmark er praktiserende lægers, kommuners og hospitalers IT- og dokumentationssystemer ikke samkørt f.eks. mht. dataudveksling og adgang. Dette gør, at der dels er en vis mængde dobbeltarbejde, dels fejlmuligheder, og dels forsinkelser i kommunikationen imellem hospital, kommune, egen læge og borgeren. Der er således stadig store besparelsesmæssige potentialer og samtidig mulighed for at reducere fejl, herunder utilsigtede hændelser, ved at optimere kommunikationsforløb med og om patient/borger i forbindelse med sektorovergange. Samtidig er der store kommercialiseringsmuligheder for virksomheder, som fokuserer på IT-redskaber og kommunikationsredskaber, som kan være med til at optimere og strømline kommunikation omkring sektorovergangene. Reducere fejl, herunder utilsigtede hændelser med tilhørende både økonomiske og menneskelige omkostninger

4 Baggrundsviden Rehabilitering Rehabiliteringsbegrebet tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne, som er et fælles begreb for borgerens evne til at fungere i de sammenhænge, de lever i og er en del af. Det følgende begrænses til rehabilitering i forhold til sundheds- og social området. Rehabilitering kan overordnet deles op i: Rehabilitering af en opstået skade og/eller sygdom hvor rehabiliteringsplanen laves ud fra en lægefaglig vurdering ved udskrivelse fra hospitalet. Rehabilitering initieret af den praktiserende læge. Rehabilitering initieret i kommunerne på baggrund af serviceloven. Dette inkluderer det forholdsvis nye begreb hverdagsrehabilitering, et tilbud der er rettet borgere i hjemmeplejen, og som gennemføres i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på at forbedre borgernes funktionsevne og gøre dem mere selvhjulpne i dagligdagen. Antallet af borgere omfattet af rehabilitering i en eller anden grad er stort. Der er ca. 1.5 mio. i Danmark, som lider af en eller flere kroniske sygdomme (2011 tal) og hertil kommer så de mere akutte klassiske genoptræningsforløb samt hverdagsrehabilitering. Udfordringen og ressourcetrækket relateret til rehabilitering er international, men organiseringen, herunder reimbursement af rehabilitering er meget forskellig fra land til land, hvilket giver gode muligheder, men også store udfordringer for virksomheder, der ønsker at eksportere de løsninger, som er udviklet til det danske system. Der er en række små virksomheder med løsninger til især fysisk rehabilitering med det for at reducere personale ressourceforbruget. Det vurderes, at der er gode kommercielle muligheder i at udvikle produkter indenfor alle områder af rehabiliteringen, hvor der eks. også arbejdes med motivation og compliance. Forbedret/optimeret effekt af rehabilitering generelt mhp opnåelse af bedst mulig funktionsevne og erhvervsevne. Reduktion eller optimering af ressource forbrug i relation til rehabilitering. Udvikling af evalueringsredskab til ing af effekter ved hverdagsrehabilitering i hjemmet og på plejecentre.

5 Evaluering Baggrundsviden Alle danske kommuner foretager hvert år afprøvninger og af velfærdsteknologiske løsninger, med det for at evaluere, om der ved implementering af ny teknologi kan opnås besparelser og/eller øget kvalitet. Der findes forskellige redskaber og metoder, som kan anvendes som støtte i dette arbejde, f.eks. VTV-modellen, evaluehealth, MAST, TripleAim, KL s gevinstrealiseringstræ og OPI s mini-businesscase. Der findes i dag ikke en fælles (national) standard og værktøjskasse omkring afprøvning og evaluering af velfærdsteknologi, som sikrer, at man tester på et relevant niveau, afhængigt af, hvad man ønsker at kunne konkludere på, og at man anvender ens og gennemtænkte metoder i arbejdet. Dette gør det svært at dele og sammenligne resultater på tværs af kommuner, og specielt svært for mindre kommuner, som typiske ikke har en dedikeret organisation omkring velfærdsteknologi. En fælles standard kunne gøre det lettere for den enkelte kommune at planlægge og gennemføre en test, og sikre, at der efterfølgende kan konkluderes på et reelt grundlag (om f.eks. brugervenlighed, sundhedsøkonomisk effekt, business case eller andet). Set fra en virksomheds side, er det problematisk, at hver kommune ønsker at opsætte og gennemføre deres egen test af et produkt, som allerede er blevet testet med godt resultat af en anden kommune. Der bør udvikles en fælles standard og digital redskabskasse for afprøvning, evaluering og spredning af velfærdsteknologi, som tager udgangspunkt i de redskaber, der allerede findes, deres styrker og svagheder, samt de problemstillinger omkring afprøvning, evaluering og spredning, som såvel kommunerne som virksomhederne oplever. Afprøvninger og evalueringer bør struktureres, så der også indtænkes dialog med de involverede virksomheder, så de får mest muligt udbytte af kommunale afprøvningsprojekter, i form af f.eks. input til videre produktudvikling og optimering, gode brugervejledninger, dokumentation for produktets fordele og økonomiske effekt i brug. Ved at indtænke sidstnævnte, skabes det bedst mulige grundlag for eksport af danske velfærdsteknologiske løsninger. Vækst og eksportmuligheder for danske velfærdsteknologiske virksomheder

6 Bedre afprøvninger og evalueringer, som giver sikre og skalerbare økonomiske og kvalitetsmæssige resultater for kommunerne. Hurtigere spredning af gavnlige velfærdsteknologiske løsninger på tværs af kommuner.