FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det, som de indbragte i ægteskabet, og det, som de senere erhvervede ved arv eller gave, for halvdelens vedkommende skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være fælleseje i ægteskabet. I januar 1998 fandt de en ejerlejlighed, som de købte kontant for alle de midler, som de hver især havde indbragt i ægteskabet. Da Mads havde indbragt dobbelt så meget som Helle, blev ejerforholdet til ejerlejligheden i skødet sat til 2/3 til Mads og 1/3 til Helle. Ægtefællerne, der tjente nogenlunde det samme, indrettede sig herefter med en fælles konto, hvorfra alle fælles udgifter, herunder udgifterne til ejerlejligheden, blev betalt. De betalte lige store beløb ind på den fælles konto. I 2002 købte de et sommerhus. Det var aftalt, at ægtefællerne købte sommerhuset i lige sameje, men ved en fejl fik alene Mads skøde på sommerhuset. De betalte hver deres halvdel af udbetalingen kontant med opsparede midler af deres indtægter under ægteskabet. Da Helle i 2005 arvede kr. fra sin mor, besluttede ægtefællerne at modernisere og istandsætte sommerhuset, hvilket kom til at koste alle Helles kr., men husets værdi blev også forøget med kr. Mads blev i 2009 arbejdsløs, netop som Helle var gået på deltid. Herefter blev ægtefællernes økonomi anstrengt. De overvejede derfor at sælge sommerhuset, som de ellers brugte meget. Da Mads i 2010 fik et nyt, men dårligere lønnet job, blev overvejelserne foreløbig skrinlagt. I marts 2011 indgik Mads, uden at Helle vidste det, en aftale med en mægler om, at mægleren skulle sælge sommerhuset. Mads fortalte, at Helle var indforstået med salget. Helle blev meget fortørnet, da hun hørte om aftalen, men på grund af deres anstrengte økonomi, accepterede hun, at sommerhuset blev solgt, hvis prisen blev de kr., som mægleren havde vurderet det til. Mads accepterede betingelsen, men han var træt af den dårlige økonomi og besværet med pasningen af sommerhuset. 1

2 Da mægleren den 14. juni 2011 forelagde Mads et købstilbud på kr., accepterede Mads tilbuddet, idet han regnede med, at Helle alligevel ville godkende det. Købsaftalen blev indgået den 16. juni Hverken mægleren eller køberen havde talt med Helle, men begge havde dog set hende og børnene på sommerhusets grund. Da Mads senere samme dag fortalte Helle om købsaftalen, blev hun så vred, at hun straks ringede til køberen og meddelte, at hun, der også ejede ejendommen, ikke accepterede handlen. Køberen ville ikke gå med til at ophæve handlen, da Mads til ham havde oplyst, at hun var indforstået med handlen, og da det var Mads, der ejede ejendommen. Helle flyttede med børnene hen til sine forældre, og Mads blev med virkning fra den 1. juli af Statsforvaltningen pålagt at betale børnebidrag med i alt kr. pr. md. Helle henvendte sig den 4. juli 2011 til sin advokat for at spørge, om hun var bundet af købsaftalen, da hun ønskede at udtage sommerhuset. Hvad skal advokaten svare? Ægtefællerne blev derefter separeret den 12. august Mads havde ikke betalt de ham pålagte børnebidrag. Sommerhuset blev vurderet til kr., ejerlejligheden til kr. I øvrigt havde Mads alene bodelsmidler for kr. og Helle alene bodelsmidler for kr. Hvordan skal boet opgøres og kvantitativt deles, når begge ønsker mest muligt, og de ønsker at afregne deres mellemværender mest muligt? 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 1. Formueordningen Ægtefællerne har som udgangspunkt fælleseje, jf. RVL 15, stk. 1. De har dog en ægtepagt, der betyder, at halvdelen af, hvad de indbragte i ægteskabet, er fuldstændigt særeje, jf. RVL 28. De indbragte midler er alle placeret i den i sameje ejede ejerlejlighed, der som surrogat for midlerne derfor er brøkdelssæreje, jf. RVL 28, stk. 3. Også arvede midler er efter ægtepagten brøkdelssæreje, hvorfor Helles arvede indskud i hendes del af sommerhuset udløser et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 3. Indskuddet i Mads del af sommerhuset udløser evt. et krav mod Mads, jf. nærmere ndf. Familieret 2009 s. 110, 131, 139, 142, 151, 153, 176, 186 og Ejerlejligheden og de løbende betalinger Ægtefæller kan indgå aftaler med hinanden, jf. RVL 29. De har aftalt et ejerforhold 2/3 til Mads 1/3 til Helle. Deres andele er brøkdelssæreje, idet ejerlejligheden er betalt med indbragte midler, jf. surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3. De har aftalt at dele alle de løbende udgifter lige, hvilket ikke berettiger Helle til noget krav, da hendes bidrag blot er en opfyldelse af hendes forpligtelse efter RVL 2. Der har ikke været tale om hverken afdrag eller forbedringer. Familieret 2009 s. 114, 151 og 238 ff. 3. Sommerhuset Sommerhuset er købt for opsparede indtægter under ægteskabet. De er derfor ikke omfattet af ægtepagtens bestemmelser om særeje, men er fælleseje, jf. RVL 15, stk. 1, og surrogationsprincippet. De har aftalt lige sameje, og de har hver betalt halvdelen af udbetalingen, så de ejer hver en halvpart. Det er i den situation uden betydning, at skødet alene er lyst i Mads navn, hvilket også er oplyst som en fejl. Familieret 2009 s.110, 121 f., 125 D og Er Helle bundet af salgsaftalen? Sommerhuset bliver brugt meget, så Mads del af det er omfattet af samtykkekravet i RVL 18, stk. 1, da den er fælleseje. Helle har alene givet samtykke til salg til en pris, der er kr. højere end den opnåede. Da køberen ved, at Mads er gift Mads har fortalt, at Helle er indforstået, og køberen har set Helle på grunden skal køberen bevise, at han med føje troede, at samtykke til salg forelå. Det kan han ikke, når det eneste, der støtter hans gode tro, er, at Mads har sagt det. Helle kan ved sagsanlæg kræve omstødelse af salget inden for fristen på 3 måneder fra den 16. juni, jf. RVL 18, stk. 2. Helles andel af sommerhuset kan Mads ikke sælge uden at have fået fuldmagt til at sælge den til den opnåede pris. (Studenterne skal kun vide, at man kan give sin ægtefælle en fuldmagt til salg af ens aktiver og dermed kan blive bundet af et salg inden for fuldmagten, og de skal ikke vide noget om de tinglysningsmæssige aspekter). Familieret 2009 s , 198, 200 f., og

4 5. Indskuddet i sommerhuset. Vederlagskrav godtgørelseskrav Der er brugt kr., som Helle har arvet som brøkdelssæreje, jf. ægtepagten, til istandsættelse af fællesejesommerhuset. Den halvdel, der er Helles, er derfor forbedret med brøkdelssærejemidler, hvilket udløser et vederlagskrav, jf. RVL 23, stk. 3. Kun kr. er anvendt af særejet. Vederlagskravet må sættes til kr., da der er en tilsvarende værdistigning, og da Helle har dækning for kravet i sin bodel. De resterende af Helles brøkdelssærejekroner er brugt til forbedring af Mads fællesejeanpart. Da Helle dermed har overført et stort enkeltstående beløb til Mads, der ikke kan rummes i RVL 2, har hun et krav mod Mads. De har heller ikke sammenblandet økonomi med betalinger hver vej. Der er ikke holdepunkter for en (stiltiende) aftale om (ugyldig) gave eller lån om beløbet, hvorfor Helle formentlig alene kan kræve et almindeligt formueretligt godtgørelseskrav på værdistigningen. Kravet er derfor kr., der er et brøkdelssærejeaktiv hos Helle, jf. surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3, og et fællesejepassiv i Mads bodel, da passivet knytter sig til hans sommerhusandel. Familieret 2009 s. 151, 191 f., 282, 284 og Børnebidragene Bidrag, der er forfaldne på skæringsdagen den 12. august 2011, skal medtages som et passiv i Mads bodel, men ikke som aktiv i Helles, da bidragene tilkommer børnene, jf. BFL 18, stk. 1. Der er forfaldet bidrag 1.7. og 1.8., i alt kr. Familieret 2009 s. 55 og 276 note Boopgørelse H s brøkdelssæreje Mads brøkdelssæreje Ejerlejligheden kr kr. Krav mod Mads kr. I alt kr kr. Overføres til fællesejet kr kr. 4

5 Helles bodel Mads bodel Fra brøkdelssæreje kr kr. Sommerhus kr kr. Gæld til Helle kr. Børnebidrag kr. I øvrigt kr kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning Forlods til Helle, jf. 23, stk kr. Ligedeling af resten ½ af ( ) kr kr. Boslodder kr kr. Boslodstilsvar fra Helle til Mads kr kr. = kr. Heri modregner Helle de kr., som Mads skylder hende. Der resterer herefter kr. Da Mads ikke har betalt børnebidragene, kan Helle, som den, der kan indkræve bidragene, jf. BFL 18, stk. 2, 1. pkt., indkræve dem ved modregning. Hun betaler således intet til Mads, der så hverken skylder Helle de kr. eller børnebidragene fra 1.7. og 1.8. Familieret 2009 s. 261, 262, 270, 275 f., 277 note 39 og

6 Opgave 2 Lars og Anna blev gift i De fik ingen børn sammen, men Lars havde fra et tidligere ægteskab sønnen Sten. I 2004 oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet, dog således at længstlevendes skilsmissesæreje skulle være fuldstændigt særeje. Anna oprettede samtidig et notartestamente. Af testamentet fremgik først, at Annas søster forlods skulle arve et Weye-maleri, idet det stammede fra deres mors hjem, og fordi søsteren altid havde haft et nært forhold til netop det billede. Dernæst fremgik det, at Lars og Sten skulle dele resten af arven efter hende i forholdet 3/4 til Lars og 1/4 til Sten. Sten skulle endvidere arve Annas bil, mrk. Ford, årgang Hvis Stens arv ikke rakte til bilen, skulle han være berettiget til at udtage bilen mod at betale det manglende beløb kontant. Anna blev imidlertid ærgerlig på Sten, bl.a. fordi han altid ville låne enten hendes eller Lars bil og altid afleverede dem uden benzin og jævnligt med buler i. Hun fandt derfor i 2008 sit testamente fra 2004 frem og overstregede bestemmelserne om, at Sten skulle arve, og skrev, at bestemmelserne var annulleret. Anna døde i Hun efterlod sig værdier for kr., herunder bilen fra 2000, der havde en værdi af kr., og Weye-maleriet til en værdi af kr. Lars havde værdier for kr. Lars ønskede at udtage mest muligt af arven efter Anna, herunder Annas bil, der var bedre end hans egen. Sten mente, at han stadig var berettiget til at arve og til at udtage bilen mod at betale differencen mellem bilens værdi og hans arv af boet. I hvert fald mente han, at han var berettiget til at udtage bilen mod at betale dens værdi kontant. Søsteren ønskede at udtage Weye-maleriet. Hvordan skal værdierne deles, og har Sten krav på bilen? I november 2011 døde Lars. Han efterlod sig foruden Sten alene sin søster Siv. Boet efter ham var på kr., idet han i foråret 2011 havde arvet sin afdøde bror. Han havde, da han var blevet vred på Sten, i juni 2011 oprettet et formgyldigt testamente, hvorefter Siv skulle arve kr., og Røde Kors skulle arve kr. Alle ønskede mest muligt. Hvordan skal de kr., der falder i arv efter Lars, fordeles? 6

7 Løsningsvejledning til opgave 2 1. Testamentet fra 2004 Testamentet er formgyldigt oprettet. Bestemmelsen om fordelingen mellem Lars og de to andre er som udgangspunkt gyldig, da alene Lars er tvangsarving og kun til ¼, jf. AL 9, stk. 2, og 10. Også bestemmelsen om bilen er gyldig, jf. AL 59, smh. m. 50, stk. 2, 3. pkt. Bilen er ikke omfattet af AL 91, stk. 2, nr. 4, da Lars har sin egen bil. Lars er den eneste, der kan rejse indsigelse imod den kvalitative testation over maleriet, hvis det er indbo i det fælles hjem, jf. AL 91, stk. 2, nr. 2, og han skal kræve maleriet udlagt til sig, hvis han vil have testationen tilsidesat. Det har han ikke. Han har alene ønsket mest muligt og bilen udlagt. Da bestemmelserne om arv til Sten og bilen bliver tilbagekaldt, efter at AL trådte i kraft, skal tilbagekaldelsen ske i testamentsform for at være gyldig, jf. AL 67, stk. 1. Tilbagekaldelsen er derfor ikke gyldig. Testationerne skal derfor opretholdes. Arveret s. 227, 231, 234, og 275 f. 2. Formueordningen og arven efter Anna Ægtepagten, der har hjemmel i RVL 28, stk. 1, jf. stk. 2, betyder, at Lars formue er fuldstændigt særeje, da han bliver længstlevende. Annas formue er, jf. ægtepagten, skilsmissesæreje, der er fælleseje på dødsboskifte. Lars beholder derfor sit særeje på kr. og skal have boslod af Annas fælleseje på kr. Hans boslod er kr., jf. RVL 16, stk. 2. Af Annas boslod på kr. skal søsteren arve Weye-maleriet til kr., jf. testamentet, Lars arve 3/4 af ( kr kr.), dvs kr., og Sten arve 1/4 = kr. I alt udgør hans særeje, boslod og arv derfor kun kr. Da Anna dør i 2010, er grænsen i AL 11, stk. 2, kr. Han skal derfor som suppleringsarv have kr. En konkret fortolkning må føre til, at det er Stens arv, der skal reduceres. Dels henset til begrundelsen i testamentet, hvor bestemmelsen om maleriet står først, dels fordi udtrykket forlods også tyder på, at denne testation har forrang, dels ønskede Anna at tilbagekalde testationen til fordel for Sten, dels skal han under alle omstændigheder betale differencen op til bilens værdi. Udfyldningsreglen er endvidere, at et genstandslegat går forud for et sumlegat. En korrigerende fortolkning fører derfor til, at de kr. skal tages af Stens arv på kr., og at søsteren skal have maleriet. Stens arv bliver derfor kun på kr., så han skal betale kr. for at få bilen. Lars arver derfor kr., søsteren maleriet til kr. og Sten kr. i form af bilen mod at betale kr. Arveret s. 56, 67 f., 213, 214 ff. og 273. Familieret s. 140 og Arven efter Lars Lars efterlader sig kr. Han har kun en tvangsarving, livsarvingen Sten. Han har testeret til fordel for 2 legatarer. Da Lars har arvet Anna i henhold til testamente/al 9, stk. 2, og har påberåbt sig AL 11, stk. 2, skal det undersøges, om AL 16 skal anvendes. (AL 15 kan ikke anvendes, da længstlevende har en livsarving, jf. AL 15, stk. 1, nr. 4). Da længstlevende 7

8 ikke har indgået ægteskab eller har samlevet med nogen, finder 16, stk. 2, 2. pkt., anvendelse, hvilket medfører, at Sten er eneste legale arving. Efter 16, stk. 7, kan Lars dog godt testere over sin friarv på ¾ af kr. = kr. ikke hele boet, da Sten er tvangsarving til kr., jf. AL 1 og 5, stk. 1. Reglen i 16, stk. 6, finder ikke anvendelse på de kr., som Sten modtog ved Annas død, da Sten ikke var livsarving efter Anna, og derfor ikke har arvet efter AL 1. Imidlertid har Lars testeret over mere end friarven, idet han i alt har testeret over kr. Testamentet må derfor fortolkes korrigerende. Der er ikke holdepunkter for en konkret fortolkning, hvorfor man må reducere de to sumlegater forholdsmæssigt. Hvert legat reduceres derfor med 1/10 til henholdsvis kr. til søsteren Pia og kr. til Røde Kors. Sten arver derfor kr., søsteren kr. og Røde Kors kr. Arveret s. 39, 58, 60 ff., 214, 231 og

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

http://advokatgruppen.lu/arveret/

http://advokatgruppen.lu/arveret/ Arveret i Luxembourg http://advokatgruppen.lu/arveret/ INDHOLD IPR Ugifte Personer Ugifte Samlevende Gifte Personer Gaver Arveafgift Testamente Formaliteter IPR: Hvilket lands lov skal anvendes? Domicilprincippet:

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Guide. Undgå arvestrid. i familien. sider. Gode råd Hvem arver hvad. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Undgå arvestrid. i familien. sider. Gode råd Hvem arver hvad. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå arvestrid 18 sider i familien Gode råd Hvem arver hvad Undgå arvestrid INDHOLD: Vi skændes om julepynt og million-villaer...4-5

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 R178 G210 R116 G178 INDHOLD SIDE 4 PLUS logo De daglige udgifter eksploderer, hvis du bliver skilt, viser

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside i dit testamente hjælper gratis og uforpligtende med at oprette dit testamente. Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside Den sidste vilje Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker).

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). D O M Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). 17. afd. nr. B-2146-13: B (advokat Eva Tofteberg Persson) mod A (advokat

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Dagens emner. Faglig opdatering DE 3. kreds. DE kvalitetsnorm. Oplysningspligten. Periodevis vand på grunden. Udviklet og gennemgået af

Dagens emner. Faglig opdatering DE 3. kreds. DE kvalitetsnorm. Oplysningspligten. Periodevis vand på grunden. Udviklet og gennemgået af Dagens emner Faglig opdatering DE 3. kreds Udviklet og gennemgået af Statsaut. ejendomsmægler/valuar Boligejerens økonomiske ansvar og forpligtelser Sælgers loyale oplysningspligt generelt Sælgers særlige

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin villalejlighed og indgik derfor den 18. februar 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin villalejlighed og indgik derfor den 18. februar 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech v/ advokat Steen Lundbye Nørre Voldgade 19 1358 København K Nævnet har modtaget klagen den 28. januar

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere