Demens. - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demens. - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling"

Transkript

1 Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens 2001

2 Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens

3 Demens den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens Sundhedsstyrelsen 2001 ISBN: IT ISBN: Tryk: Schultz Grafisk Denne publikation kan købes hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer C/O Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf: Fax: Homepage: Pris: Kr. 60,00 incl. moms, excl. Porto Publikationen kan også ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 2

4 Forord Sundhedsstyrelsen udgiver hermed redegørelsen Demens den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling. Udgangspunktet for udarbejdelsen af redegørelsen var ønsket om at forbedre og øge kvaliteten af indsatsen i sundhedsvæsenet i relation til den diagnostik og behandling, der kan tilbydes personer med demens. Redegørelsens anbefalinger i relation til sygehusvæsenet er indarbejdet i Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner Det fremgår af aftalen af juni 2001 vedrørende amternes økonomi for 2002 at der er enighed om, at indsatsen på demensområdet skal styrkes i overensstemmelse med denne redegørelses anbefalinger. Sundhedsstyrelsens finder, at der med de foreliggende beskrivelser og anbefalinger foreligger et aktuelt og godt grundlag for det videre arbejde på området. København, december 2001 Jens Kristian Gøtrik Steen Werner Hansen 5

5 Kapitel 6 Muligheder for behandling af demens Medicinsk behandling Non-farmakologisk behandling Intervention for pårørende Kapitel 7 Organisation af sundhedsvæsenets indsats. 87 Den nuværende aktivitet og kapacitet i sundhedsvæsenet Amtslige aktiviteter vedrørende udredning og behandling af demens Aktuel tilrettelæggelse af kommunale serviceydelser og aktiviteter En model for bedre muligheder for tværfagligt samarbejde ved personer med demens Kapitel 8 Kvalitetsudvikling og forskning Kapitel 9 Organisatoriske og resursemæssige overvejelser Organisatoriske overvejelser vedrørende sundhedsvæsenets indsats Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende behov og efterspørgsel Samlet skøn over udgifter til at dække resursebehovet Skøn over det samlede årlige behov for resursetilførsel Uddannelse og personaleresurser Kapitel 10 Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppens forslag til fremtidig organisation Almen praksis Sygehusvæsen Øvrige anbefalinger Litteraturliste Bilag I. Klassifikation af årsager til demens

6 Indholdsfortegnelse Sundhedsstyrelsens anbefalinger Kapitel 1 Baggrund og kommissorium Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde Kapitel 2 Sammenfatning Kapitel 3 Problemstillinger i relation til demens Etiske aspekter ved demens Etiske aspekter i relation til tidlig diagnostik Etiske dilemmaer ved demens Juridiske aspekter i relation til demens Pårørendes oplevelser af belastninger og behov for støtte Kapitel 4 Forekomst og sygdomsbilleder Diagnostiske kriterier for demens Forekomst Årsager til udvikling af demenssygdom Symptombillede og prognose Tilstande som kan forveksles med demens Kapitel 5 Muligheder for udredning af demens Det basale udredningsprogram Billeddiagnostik Anvendelse af kognitive test og neuropsykologiske undersøgelser Genetisk testning Vurdering af det sociale funktionsniveau

7 6

8 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende redegørelsen: Demens den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling. Baggrund Gennem de seneste år har der været stigende opmærksomhed omkring indsatsen vedrørende demens, herunder om mulighederne for diagnostisk udredning, behandling, omsorg og pleje af personer med demens. Med baggrund i Finanslovsaftale for 1998 igangsatte Sundhedssstyrelsen i 1999 en bredt sammensat arbejdsgruppe, der fik til opgave, på baggrund af en bred beskrivelse, at fremsætte anbefalinger for den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats på demensområdet herunder vedrørende diagnostik og behandling af demens. Redegørelsen indeholder i overensstemmelse hermed beskrivelse og opsummering af den foreliggende viden vedrørende demens herunder forekomst, sygdomsbilleder, prognose m.v. Endvidere gøres rede for de aktuelt foreliggende muligheder for diagnostik og behandling. Det konstateres i den forbindelse, at behandlingsmulighederne er begrænsede, men at der i relation til visse tilfælde af den udbredte Alzheimers sygdom foreligger mulighed for med medicinsk behandling og/eller den rette pleje, at udskyde forringelse af funktionsniveauet for en periode. Redegørelsen beskriver herefter kravene til indsatsen i relation til indledende og opfølgende diagnostik, behandling, omsorg og pleje med vægt på behovet for tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Der anbefales en styrkelse af indsatsen i almen praksis og i sygehusvæsenet, herunder bl.a. en styrkelse og klarificering af organisationen i de enkelte amter samt en styrkelse af indsatsen af den psykosociale behandling, pleje og omsorg i forbindelse med de primærkommunale 7

9 opgaver og tilbud. Arbejdsgruppen afgav redegørelse til Sundhedsstyrelsen i november Høring om redegørelsen Sundhedsstyrelsen sendte efterfølgende redegørelsen i en kort høringsrunde til de involverede parter. Det kan konstateres af de foreliggende høringssvar, at der generelt og overordnet er tilslutning til redegørelsens beskrivelser og anbefalinger, herunder tilslutning til anbefalingen af en styrkelse af indsatsen på området og til at almen praksis har en central og væsentlig rolle i udredningsforløbet. Sundhedsstyrelsen kan vedrørende høringssvarene i øvrigt konstatere følgende: Der lægges i høringssvarene vægt på redegørelsens tilkendegivelser af, at indsatsen for demente tilrettelægges således, at ekspertise og resurser udnyttes effektivt, og at der i de enkelte amter med udgangspunkt i de lokale forhold og muligheder arbejdes videre med en styrkelse af området efter den i anbefalingerne beskrevne principielle model. Der er i enkelte høringssvar principielle kommentarer med hensyn til redegørelsens overvejelser vedrørende behovet for kapacitet. Dansk Selskab for Almen Medicin finder således, at vurderingen af behovet for visitering fra almen praksis til yderligere udredning i sygehusvæsenet (kapitel 9) er sat for højt, og at behovet for kapacitet i sygehusvæsenet herved overvurderes. Dansk Neurologisk Selskab finder derimod, at behovet for udredning vurderes for lavt, idet yngre demente ikke indgår i beregningerne. Sundhedsstyrelsen skal i denne forbindelse understrege, således som det også fremhæves i redegørelsens kapitel 9, at de foreliggende overvejelser og vurderinger af behov og efterspørgsel er behæftet med en ganske betydelig usikkerhed, idet der savnes valide og præcise oplysninger. De foreliggende beregninger bygger således på en række antagelser og skøn. Redegørelsen anbefaler bl.a. i konsekvens heraf da også en gradvis udbygning af kapaciteten, hvilket indebærer mulighed for løbende vurdering og justering på baggrund af indhøstede erfaringer vedrørende efterspørgslen. Der er endvidere kommentarer til redegørelsens anbefalinger vedrørende CT-skanninger. Dansk Radiologisk Selskab tilkendegiver betænkeligheder i relation til det øgede antal CTskanninger af hjernen som følge af arbejdsgruppens anbefa- 8

10 linger, idet man mener, at dette vil kunne medføre problemer for de radiologiske afdelinger pga. mangel på såvel skannere som personale og dermed problemer med at leve op til kravene i relation til kræftpatienter, jf. Den Nationale Kræftplan. Selskabet stiller i relation hertil visse spørgsmålstegn ved MTV-rapportens konklusioner. Man finder i den forbindelse, at det må være et krav, at patienterne er vurderet af speciallæge i neurologi eller psykiatri forud for henvisning til CT-skanning. Omvendt finder Dansk Selskab for Almen Medicin samt enkelte andre, at den praktiserende læge bør kunne henvise direkte til CT-skanning ved mistanke om demenssygdom efter veldefinerede kriterier. Sundhedsstyrelsen kan således konstatere, at der er forskellige synspunkter med hensyn til spørgsmålet om henvisningsret, hvorfor Redegørelsens anbefaling af, at dette bør besluttes i det enkelte amt, med udgangspunkt i lokale forhold og drøftelser, forekommer at være en hensigtsmæssig anbefaling. Nogle høringssvar anser af kapacitetsmæssige grunde Lægemiddelstyrelsens retningslinier og krav i relation til ordination af acetylcholinesterasehæmmere for uhensigtsmæssige. Dette gælder såvel det generelle krav, om at der skal foreligge en CT-skanning som kravet om, at acetylcholinesterasehæmmere kun kan ordineres fra sygehuse eller af en speciallæge i psykiatri, neurologi og geriatri. Sundhedsstyrelsen kan konstatere, at disse krav har udgangspunkt i retningslinierne fra den europæiske lægemiddelkomité. Sundhedsstyrelsen finder i øvrigt principielt ikke, at man ud fra rent kapacitetsmæssige overvejelser bør lempe på faglige krav og retningslinier Sundhedsstyrelsen er principielt i øvrigt enig med de høringsparter der tilkendegiver, at implementering af redegørelsens anbefalinger vedrørende rutinemæssige CT-skanninger må ske under hensyntagen til de samlede behov og udviklingen i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. hensynet til opfyldelse af målsætningerne på andre områder herunder også Den Nationale Kræftplan. Sundhedsstyrelsen forventer imidlertid, at man med den anbefalede gradvise udbygning af kapaciteten samt, en effektiv og velovervejet tilrettelæggelse ud fra de konkrete lokale forhold, alligevel vil have mulighed for at styrke tilbuddet vedrørende demens i overensstemmelse med Redegørelsens anbefalinger og intentioner. 9

11 Sundhedsstyrelsens anbefalinger På baggrund af Redegørelsen samt de foreliggende høringssvar anbefaler Sundhedsstyrelsen herefter, at der foretages en styrkelse af indsatsen vedrørende demens i overensstemmelse med Redegørelsens anbefalinger, således som de fremgår af kapitel 10 og sammenfatningen. Der har herudover i høringssvarene været forslag til mindre tilretninger af præciserende eller redaktionel karakter som Sundhedsstyrelsen har indføjet i redegørelsen. 10

12 Kapitel 1 Baggrund og kommissorium I Finansloven for 1998, pkt. 4.2, er det beskrevet, at Sundhedsstyrelsen som led i en styrket indsats for demente skal nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave at forbedre amternes muligheder for diagnosticering af demens. Demens forekommer hos voksne i alle aldre, men er hyppigst blandt ældre over 65 år. Mellem personer lever med demens i forskellig sværhedsgrad, og der kommer årligt ca nye personer med demens. Ifølge oplysninger fra 1996 har ca. 15 % af disse personer hidtil gennemgået en nøjere diagnostisk udredning. På baggrund af bemærkningerne i Finansloven for 1998 igangsatte Sundhedsstyrelsen derfor i 1999 en bredt sammensat arbejdsgruppe, der fik til opgave at fremsætte konkrete anbefalinger til amterne vedrørende udredning, behandling, omsorg og pleje af personer med demens. Som grundlag for dette arbejde forelå et referenceprogram for demensudredning fra 1998 udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Neurologisk Selskab og en bearbejdet udgave af programmet: Demens. Delrapport I. Udkast til faglig konsensus vedrørende diagnostisk udredning, Sundhedsstyrelsen Målet med denne redegørelse er at skabe overblik over området for her igennem at kunne støtte og rådgive amterne i forbindelse med den fremtidige tilrettelæggelse af undersøgelse, behandling, omsorg og pleje til patienter med demens og deres pårørende på et kvalitativt højt niveau. Denne støtte og rådgivning skal ses i sammenhæng med de aktiviteter, amterne allerede har igangsat på området. 11

13 Kommissorium Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde anbefalinger vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling af demens. En af hovedopgaverne for arbejdsgruppen vil i den forbindelse være at overveje den praktiserende læges rolle i et demensforløb. Arbejdsgruppen har herunder til opgave at beskrive demens og den relevante patientgruppe beskrive den nuværende tilrettelæggelse af udredning og behandling af demens, herunder samarbejdsflader til andre sektorer beskrive aktuelle udrednings- og behandlingsmuligheder beskrive den forventede fremtidige udvikling på området vurdere behovet for fremtidig udrednings- og behandlingskapacitet, herunder hvilken patientgruppe, der kan udredes i primærsektoren og hvilken, der har behov for sygehusudredning vurdere behovet for uddannelse af sundhedspersonale, herunder specielt efteruddannelse af praktiserende læger beskrive og vurdere de resursemæssige forhold beskrive og vurdere mulighederne for kvalitetsudvikling på området og på denne baggrund fremkomme med anbefalinger vedrørende organiseringen af sundhedsvæsenets indsats på området. Arbejdsgruppen kan i sit arbejde bl.a. tage udgangspunkt i det foreliggende udkast til delrapport vedrørende faglig konsensus om demensudredning. Arbejdsgruppen kan suppleres ad hoc. 12

14 Arbejdsgruppens sammensætning Formand Afdelingslæge Marianne Jespersen, Sundhedsstyrelsen, 5. kontor Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S Planlægningskonsulent Morten Winge (til ) Fuldmægtig Anne-Mette Pedersen (fra ) Københavns og Frederiksberg Kommune Kontorchef Lars Bo Bülow Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Mikkel Lamback Vicekontorchef Kirsten Jørgensen (fra ) Fuldmægtig Heidi S. Rasmussen (til ) Sygesikringens Forhandlingsudvalg Vicekontorchef Annette Bonne Socialministeriet Fuldmægtig Merete Jensen Specialkonsulent Kirsten Howitz (til ) Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Christel Petersen (til ) Fuldmægtig Mads Jensbo (fra til ) Fuldmægtig Kirsten Lykke (fra ) Sundhedsministeriet Fuldmægtig Jens Lok (til ) Fuldmægtig Iben Rostock-Jensen (fra ) Fuldmægtig Helle Schnedler Praktiserende Lægers Organisation Praktiserende læge Uwe Jansen Alzheimerforeningen Formand Inger Lunn (afgået som formand , men er fortsat som foreningens repræsentant) Ergoterapeutforeningen Ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen Dansk Sygeplejeråd Oversygeplejerske Hagen Poulsen Selskabet Danske Neuropsykologer Neuropsykolog Peter Bruhn Dansk Neurologisk Selskab Professor Gunhild Waldemar Professor Johannes Jakobsen Dansk Psykiatrisk Selskab Professor Per Kragh-Sørensen Overlæge Kirsten Abelskov Dansk Selskab for Geriatri Overlæge Frans Mogensen Dansk Radiologisk Selskab Professor Carsten Gyldensted Gerontopsykologisk Selskab Gerontopsykolog Gitte Kragshave Center for Forskning og Udvikling på Ældreområdet Centerleder, læge Kirsten Schultz-Larsen Sundhedsstyrelsen, 5. Kontor Kontorchef Hans Peder Graversen (til ) Sekretariat Læge Peter Torsten Sørensen Projektkoordinator Jytte Burgaard Sundhedsstyrelsen, 5. kontor Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende læge Mikkel Vass (til ) Praktiserende læge Ole Dinesen (fra ) Praktiserende læge Jens Rubak har deltaget i de fire første møder som suppleant for henholdsvis PLO og DSAM. 13

15 Arbejdsgruppens arbejde Der har været afholdt 13 møder fra maj 1999 til september Dansk Selskab for Intern Medicin har været inviteret til at deltage i udarbejdelsen af redegørelsen, men har ikke deltaget i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har ikke fundet behov for at supplere sig med ad hoc medlemmer, men ved flere møder har der været indbudte oplægsholdere. Arbejdsgruppen har ikke specifikt beskæftiget sig med problemstillinger vedrørende kørekortvurderinger, idet dette ikke indgår i arbejdsgruppens kommissorium. 14

16 Kapitel 2 Sammenfatning Kapitel 1: Baggrund og kommissorium I redegørelsens kapitel 1 gøres rede for, at der med baggrund i Finanslovsaftale for 1998 blev aftalt at Sundhedsstyrelsen skulle igangsætte en arbejdsgruppe med henblik på anbefalinger til amterne om den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling af demens. Arbejdsgruppen blev bredt sammensat af repræsentanter for myndigheder, faglige selskaber og organisationer. Kapitel 3: Problemstillinger i forhold til demens I kapitlet foretages en indledende beskrivelse af de sociale og praktiske følger af demens. Kapitlet gennemgår tidligere udsendte anbefalinger vedrørende demensområdet herunder redegørelsen fra Det Etiske Råd Ældre dementes vilkår, hvoraf det bl.a. fremgår, at man i videst muligt omfang skal respektere den demente persons selvbestemmelse, også i ikke-kompetente situationer og stadier. Endvidere redegør kapitlet for etiske problemstillinger i forbindelse med tidlig diagnostik, og det konstateres, at under hensyn til de nuværende begrænsede behandlingsmuligheder er der ikke grundlag for etablering af systematisk, tidlig opsporing (screening) af personer med demens. Arbejdsgruppen konstaterer i øvrigt, at beslutning om udredning vedrørende demens træffes alene af personen selv. Kapitlet indeholder endvidere en gennemgang af de særlige etiske og juridiske aspekter i forbindelse med diagnosticering og behandling af personer med demens. Endelig beskrives de sociale følger af demens, herunder specielt hvorledes de pårørende påvirkes af denne sygdom. 15

17 Kapitel 4: Demens forekomst og sygdomsbilleder I kapitlet gennemgås de diagnostiske kriterier for demens, der defineres som en samling af symptomer på svækkelse af hjernens funktion typisk i form af svigtende hukommelse, koncentrationsevne og orienteringsevne. Der kan også ses sprogforstyrrelser og personlighedsændringer. Endvidere gennemgås viden om forekomsten af demens, og det skønnes på baggrund heraf, at der i Danmark lever ca personer med demens i let til svær grad tilkommer ca nye personer med demens årligt kun er ca. 15% af personer med demens, som er systematisk undersøgt herfor er en meget stærk sammenhæng mellem demens og alder, hvorfor antallet af demente må forventes at stige i takt med den stigende andel af ældre i befolkningen. De forskellige demenssygdommes symptombillede, hyppighed og prognose beskrives, ligesom diagnostiske overvejelser beskrives. Det fremgår, at den mest almindelige demenssygdom er Alzheimers sygdom, som udgør ca. 60% af alle demenstilfælde. Ved 20% af demenssygdommene er der forandringer i hjernens blodkredsløb og denne gruppe benævnes vaskulær demens. Det konstateres, at de eneste to faktorer, der med sikkerhed vides at have en sammenhæng med udvikling af demens ved Alzheimers sygdom, er arvelige forhold og alder. Ved vaskulær demens kendes en række risikofaktorer i hjerte-karsystemet. Demens ved Alzheimers sygdom udvikler sig jævnt over flere år med tab af flere og flere funktioner og ender typisk med døden efter 2-8 år bl.a. afhængigt af diagnosetidspunkt. De øvrige demensformer, og specielt den vaskulære demens, udvikler sig mere ujævnt. Kapitel 5: Muligheder for udredning af demens Kapitlet beskriver udredningsmulighederne, herunder det basale udredningsprogram, som typisk kan varetages i almen praksis. De billeddiagnostiske muligheder beskrives, og på baggrund af resultaterne i MTV-rapporten Anvendelsen af billeddiag- 16

18 nostik ved demensudredning anbefales rutinemæssig CTskanning af relevante patienter. Herudover beskrives anvendelse af kognitive test og betydningen af en neuropsykologisk undersøgelse gennemgås. De hyppigst anvendte test, som fx MMSE og CAMCOG, beskrives. Endvidere beskrives mulighederne for genetisk testning, og det konkluderes, at genetiske undersøgelser kun bør tilbydes i de meget sjældne tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om en arvelig demensform i familien. Genetisk risikotestning kan ikke anbefales, heller ikke ved den hyppigste, sporadiske form for Alzheimers sygdom. I kapitel 5 foreslås endvidere at inddrage en løbende vurdering af det sociale funktionsniveau i demensforløbet. Herved opnås en viden, som er vigtig for tilrettelæggelsen af den rette pleje og omsorg, og det beskrives hvorledes en regelmæssig vurdring af det sociale funktionsniveau kan medvirke til at beskrive patientens funktionsniveau, virkningen af medicin og behovet for hjælpeforanstaltninger. Kapitel 6: Muligheder for behandling af demens I kapitlet konstateres det, at der ikke findes en behandling, der kan kurere demenssygdomme, men at det ved Alzheimers sygdom er muligt med medicin og/eller den rette pleje at udskyde en forringelse af funktionsniveauet i op til et år, måske længere. Virkning og indikationer for de eksisterende præparater beskrives. Det konstateres endvidere, at der ved vaskulær demens er mulighed for at forebygge yderligere kredsløbsskader med medicin. I kapitlet beskrives endvidere en række tilstande og adfærdsforstyrrelser, der ofte optræder sammen med demens, og mulighederne for medicinsk behandling heraf. I den forbindelse understreges det, at andre behandlingsmuligheder bør være forsøgt, forinden medicinsk behandling overvejes. Ligeledes beskrives den non-farmakologiske behandling. Denne form for behandling lægger vægt på den rette psykologiske tilgang til den demente og en række ydre faktorer som fx indretning af botilbud. Det konstateres, at med den rette non-farmakologiske behandling er det i mange tilfælde muligt at nedbringe omfanget af adfærdsforstyrrelser. På denne baggrund må det antages, at den principielt uønskelige medicinering af demente med adfærdsforstyrrelser vil kunne reduceres. 17

19 Kapitel 7: Organisation af sundhedsvæsenets indsats ved demens Kapitlet beskriver de nuværende organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet på demensområdet. Indledningsvis konstateres, at der savnes præcise oversigter over hvor mange patienter, der hidtil har fået foretaget en diagnostisk udredning. Herefter gennemgås sundhedsvæsenets tilbud til demente personer i amterne og derefter følger en generel beskrivelse af eksisterende kommunale tilbud. I den forbindelse nævnes den samarbejdsmodel for en koordineret indsats på demensområdet, som Socialministeriet har udviklet og iværksat i samarbejde med Sundhedsministeriet, Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet. Kapitel 8: Kvalitetsudvikling I kapitlet understreges behovene for kvalitetsudvikling og forskning i forhold til demens. Da dokumentation af behandling, pleje og omsorg til personer med demens endnu er i sin vorden, foreslås bl.a. at der iværksættes lokale kvalitetsudviklingsinitiativer og udvikling af én landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase på demensområdet. Kapitel 9: Organisatoriske og resursemæssige overvejelser I kapitlet beskrives arbejdsgruppens organisatoriske og resursemæssige overvejelser vedrørende demens. Der anbefales en styrkelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende demens, herunder en styrkelse af organisationen i sygehusvæsenet. Det anbefales, at der i hvert amt oprettes en særlig amtslig, specialiseret demensenhed i sygehusvæsenet. Enheden kan være selvstændig eller være placeret i relation til et eller flere af de relevante involverede specialer neurologi, (geronto)psykiatri og geriatri. Herefter beskrives arbejdsgruppens overvejelser og skøn vedrørende behov og efterspørgsel samt afledte økonomiske konsekvenser. Den forstærkede indsats vedrørende udredning og behandling af demente beregnes til ca. 236 mill. kr., heraf udgør udgifter til medicin ca. 100 mill. kr. Det understreges, at disse skøn og beregninger er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig gennemgås behovet for uddannelse af relevante personalegrupper. Der må i de kommende år forventes øget efter- 18

20 spørgsel efter næsten alle personalegrupper inden for sundhedssektoren herunder også de personalegrupper, der skal varetage opgaver på demensområdet. Samtidig forventes et større eller mindre fald i antallet af erhvervsaktive inden for flere grupper. En styrkelse af uddannelsesindsatsen og herudover den mest effektive anvendelse af de til rådighed værende personalemæssige resurser er vigtig. Kapitel 10: Anbefalinger I kapitlet beskrives arbejdsgruppens anbefalinger. Overordnet anbefaler arbejdsgruppen en styrkelse af indsatsen på demensområdet. Der er i den forbindelse i de enkelte amter behov for en styrkelse af organisationen af tilbuddene om diagnostik og behandling af demens, herunder vedrørende tilbud om tidlig diagnostisk afklaring Samtidig konstateres, at der ikke er grundlag for systematisk opsporing af personer med demens. Ønske og beslutning om iværksættelse af diagnostik bør således alene træffes af personen selv. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende fremtidig organisation omfatter, at der etableres en klar og entydig aftalt opgavefordeling i det enkelte amt, og at almen praksis foretager den indledende diagnostik omfattende det basale udredningsprogram og samarbejder med med sygehusvæsenet om specialundersøgelser og de vanskeligere tilfælde. Det anbefales, at der i sygehusvæsenet etableres en specialiseret demensfunktion/demensenhed i hvert amt. Denne enhed skal kunne varetage mere komplicerede og vanskelige diagnostiske udredninger og være sikret et tilpas stort patientunderlag, således at rutine og erfaring kan udvikles og opretholdes. Enheden bør råde over et team med ekspertise fra specialerne neurologi, (geronto)psykiatri samt geriatri kunne tilbyde neuropsykologiske specialundersøgelser kunne tilbyde vurdering af det sociale funktionsniveau. Udover en demensenhed kan der afhængig af amtets størrelse m.v. etableres yderligere funktioner i form af demensteam eller demensambulatorium baseret på gerontopsykiatrisk og/eller geriatrisk eller neurologisk ekspertise, eventuelt med forankring i allerede eksisterende tiltag. Disse 19

21 funktioner betjener som udgangspunkt et lokalt optageområde. Sygehusvæsenets demensenhed/demensteam supplerer den basale udredning med relevante kliniske undersøgelser, herunder neuropsykologiske test, samt tager stilling til eventuel behandling. Iværksættes medicinsk behandling med antidemensmedicin skal der kunne tilbydes opfølgning. Endvidere bør der tilbydes socialmedicinsk opfølgning i samarbejde med bl.a. den praktiserende læge og primærkommunen. Vedrørende billeddiagnostik som led i demensudredning anbefales på baggrund af en MTV-undersøgelse, at der efter det basale udredningsprogram foretages rutinemæssig CT-skanning af relevante patienter. Det enkelte amt beslutter den konkret mest hensigtsmæssige henvisningprocedure for CTskanning. Hvad angår kapaciteten i sygehusvæsenet anbefales en gradvis udbygning i henhold til de anslåede behov. Derudover anbefaler arbejdsgruppen særlige videre- og efteruddannelsesaktiviteter for personalet på demensområdet regelmæssige fremadrettede vurderinger af det sociale funktionsniveau øget inddragelse af eksisterende viden i den praktiske tilrettelæggelse af tilbuddene til demente med henblik på at skabe bedst mulige forudsætninger for understøttelse af de kognitive restfunktioner, sikring af trivsel og værdighed og med henblik på nedbringelse af omfanget af adfærdsforstyrrelser udbygning af pårørendeuddannelse og støtte fortsat inddragelse af frivillige organisationer en styrkelse af kvalitetsudvikling og forskning vedrørende demens at de centrale sundhedsmyndigheder vurderer og følger udviklingen på området. 20

22 Kapitel 3 Problemstillinger i relation til demens Ved demens forstås en samling af symptomer på svækkelse af hjernens funktion typisk i form af svigtende hukommelse, koncentrations og orienteringsevne, men der kan også være forstyrrelse af sprog, personlighed m.v. Demens forekommer både hos yngre og ældre, men er langt hyppigere hos ældre, og forekomsten er stærkt stigende med alderen. Demens forekommer i forskellige sværhedsgrader. Der ses lette tilfælde med diskrete symptomer, der kun i et lille omfang påvirker personens evne til at klare almindelige dagligdags funktioner, og der ses svære tilfælde, hvor personen er ude af stand til at tage vare på sig selv og måske ude af stand til at kommunikere meningsfyldt med omgivelserne. I de allersværeste tilfælde reagerer personen eventuelt kun på stimuli i form af berøring, lys eller lyde. De mest udbredte demenssygdomme er Alzheimers sygdom og vaskulær betinget demens. I de fleste tilfælde vil der være tale om en fremadskridende demenssygdom, som gradvis igennem en kortere årrække udvikler sig fra lette grader af demenssymptomer til de svære stadier. Dette er især karakteristisk ved Alzheimers sygdom. Demens er forbundet med en betydelig øget dødelighed. I Danmark lever der skønsmæssigt ca personer med demens i let til svær grad, og disse personer har i forskelligt omfang brug for diagnostik, behandling, pleje, støtte og omsorg afhængig af sværhedsgraden af demenstilstanden og af deres livssituation i øvrigt. Der foreligger kun i ganske få og helt særlige tilfælde muligheder for at helbrede demens, og demenstilstande er endvidere kun i 5% af alle tilfældene potentielt reversible. For den altdominerende hovedpart af tilfældene vil der således være tale om en permanent eller fremadskridende tilstand. Det er dog i visse tilfælde muligt at udskyde eller forsinke den frem- 21

23 adskridende forringelse af den dementes funktioner dels ved medicinsk behandling, og dels ved en optimal tilrettelagt omsorg, pleje og støtte, herunder også støtte til pårørende. Der foreligger således undersøgelser, der dokumenterer, at anbringelse i plejebolig i visse tilfælde kan udskydes i op til et år ved medicinsk behandling af Alzheimers sygdom, og at veltilrettelagte sociale foranstaltninger for både patient og pårørende ligeledes kan udskyde behovet for anbringelse i plejebolig. Demenssygdomme er forbundet med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Menneskeligt drejer det sig om den dementes egen oplevelse af sin forringede funktion med tab af evner og færdigheder, som medfører, at den demente ofte udover at være hjælpeløs også kan opleve at være ulykkelig, angst og fortvivlet. Det drejer sig også om de pårørende, der kan opleve, at det menneske, de kender og holder af, gradvis forandres og forsvinder for dem. Begge parter oplever den dementes tab af værdighed som en trussel og en følelsesmæssig belastning, og de pårørende oplever herudover store praktiske og sociale belastninger ved at leve med en dement person. På det samfundsmæssige plan er der ligeledes meget store omkostninger inden for såvel sundhedssektoren som den sociale sektor til udredning, behandling, omsorg og pleje. På grund af manglende relevante behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet til personer med demens har der traditionelt været en tilbageholdenhed med at diagnosticere demens før tilstanden havde en sådan karakter, at der åbenlyst var behov for en afklaring med henblik på praktiske foranstaltninger og sociale behov. Diagnostiske udredninger koncentreredes således hovedsageligt omkring yngre med demenslignende symptomer og om tilfælde, hvor man havde mistanke om, at symptomerne kunne være forårsaget af andre og behandlelige tilstande fx depression eller for lavt stofskifte. Indsatsen var således primært rettet mod differentialdiagnostiske overvejelser, hvor det gjaldt om at finde frem til de personer, der ikke havde demens, eller de få tilfælde hvor en specifik medicinsk eller kirurgisk behandling var mulig. Dette er naturligvis fortsat vigtigt. I relation til demens var der herudover overvejelser om kvaliteten af håndteringen af de svære og vanskelige tilfælde af demens, hvor bl.a. adfærdsforstyrrelser gav anledning til pro- 22

24 blemer i hjemmet eller i plejesektoren, og hvor indlæggelse i psykiatrisk regi kunne blive resultatet. Allerede i slutningen af 1980-erne var der fokus på det stigende behov for udredning, pleje og behandling af personer med demens. I 1995 udkom: Målsætninger for kvalitet i voksenpsykiatrien, udarbejdet af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe vedrørende psykiatri. I denne rapport blev de aktiviteter, som var igangsat, og aktiviteter, som burde iværksættes i relation til gerontopsykiatrien beskrevet, idet det forudsås, at gruppen af ældre med gerontopsykiatriske problemstillinger vil være stærkt stigende. Rapporten anbefalede, at der oprettedes gerontopsykiatriske sengeafsnit til udredning og behandling i alle amter, samt at der iværksattes ambulante tilbud vedrørende udredning, pleje og behandling i eget hjem, i botilbud og på somatiske afdelinger. Der blev endvidere foreslået ansættelse af gerontopsykiatriske distriktssygeplejersker, samt intensiveret samarbejde mellem almenpsykiatrien, socialsektorens institutioner og de somatiske og geriatriske afdelinger i amterne. Gennem de senere år er der blevet mere fokus på muligheder og behov for at diagnosticere demens tidligere. Dette skyldes bl.a. et referenceprogram fra Dansk Neurologisk Selskab udgivet i 1998, som foreslog en intensiveret indsats ved demenssygdomme både i almen praksis og i sygehusvæsenet. Ligeledes i 1998 udgav Det etiske Råd redegørelsen Ældre dementes vilkår, hvori rådet som første anbefaling anførte: Det Etiske Råd anbefaler en stærkt forbedret diagnosticering af ældre demente. Behovet for tidlig diagnostik er begrundet i, at forskningen dels har medført nye muligheder for medicinsk behandling af visse demensformer, og dels har medvirket til en erkendelse af betydningen af den rette omsorg og pleje. Demens er et komplekst område, og der er i denne forbindelse en række spørgsmål og problemstillinger af vidt forskellig karakter, der trænger sig på. Hvad bør målet for indsatsen være? Hvem bør være målgruppe for et tilbud om diagnostisk udredning? Hvad er rigtigt at gøre i relation til gruppen af demente og den enkelte demente? Hvilke fordele og hvilke omkostninger er der ved at få stillet en diagnose tidligt? Hvordan skal tilbud udformes, når der skal tages hensyn til både kvalitet, effektivitet og resurseudnyttelse? 23

25 Der er i den forbindelse forskellige hensyn at tage og overvejelser omhandlende bl.a. etiske og juridiske aspekter, hensyn til den demente selv og til de pårørende. Etiske aspekter ved demens Nogle af de etiske problemstillinger er de samme som ved andre sygdomme, hvor der ikke foreligger effektiv behandling af symptomer, mulighed for at hindre progression, eller hvor man ikke kan kurere sygdomme ved behandling. Andre etiske problemstillinger er specielle for demens. Det særlige ved demens er således, at personen med demens kan være helt eller delvis ude af stand til at forstå og/eller tage stilling til problemerne, og personen kan være ude af stand til at tage vare på sig selv og til at vurdere sin egen situation. Ved de fremadskridende og hyppigste demensformer sker forringelsen af patientens funktionsevne gradvis over en årrække. De pårørende eller andre kommer i praksis på et tidspunkt ofte til at træffe nødvendige beslutninger på personens vegne. Samtidig må respekten for den enkeltes integritet og selvbestemmelse respekteres. I henhold til Det Etiske Råd må man i videst muligt omfang respektere den demente persons selvbestemmelse også i ikke-kompetente situationer og stadier. Disse problemstillinger har udover en etisk dimension også en række legale aspekter bl.a. i relation til patienternes retsstilling, samt regler for informeret samtykke og regler for patienter, som varigt mangler evnen til at afgive et sådant. Etiske aspekter i relation til tidlig diagnostik De etiske problemstillinger i relation til tidlig diagnostik handler om, hvem der kan og bør træffe beslutning om at indlede en tidlig diagnosticering. Der findes ikke for tiden tungtvejende argumenter for, at en sådan beslutning bør træffes af andre end personen selv på et informeret grundlag evt. efter samråd med de nærmeste pårørende og den praktiserende læge. Der skal ikke tages samfundsmæssige hensyn, når der ses bort fra kørekortvurderinger. Det forhold at sundheds- og plejepersonale ville finde det hensigtsmæssigt med en diagnose og eventuelt en prognose af hensyn til tilrettelæggelsen af tilbuddene til personen har ikke en sådan vægt, at det berettiger til at se bort fra personens selvbestemmelsesret. Der foreligger indtil videre heller 24

26 ikke så effektive behandlingsmuligheder, at dette berettiger til en aktiv og systematisk tidlig opsporing af personer med demens. Kørekortsvurdering med henblik på fornyelse er ligeledes en beslutning, som træffes af den enkelte. I den forbindelse påhviler der lægen en specifik legal forpligtelse, som er veldefineret og fastlagt. Dette aspekt behandles i øvrigt ikke i redegørelsen. Personen og de pårørende bør, som grundlag for en beslutning på informeret grundlag, have mulighed for at få information om indholdet i et undersøgelsesforløb, sikkerheden af diagnostikken, betydning og konsekvenser af en diagnose, herunder prognose, samt muligheder og begrænsninger ved eventuel behandling. Lov om patienters retsstilling giver en uddybende beskrivelse af rettigheder og pligter i forbindelse med information og samtykke. Der kan generelt opridses en række argumenter der taler for (tidlig) diagnosticering såvel som argumenter imod (tidlig) diagnosticering, og sådanne overvejelser kan indgå i drøftelsen mellem patient, pårørende og læge. For diagnosticering kan tale: En diagnostisk procedure kan differentiere mellem sygdomme, der kan behandles, sygdomme der ikke kan behandles og raske. Diagnosen er således en forudsætning for en behandlingsplan. En del patienter med hukommelsesproblemer er ikke demente. Alzheimers sygdom, der er den hyppigste årsag til demens, kan ikke kureres, men ny medicin kan udskyde progressionen for en tid hos nogle patienter med let til moderat demens og måske også have betydning ved moderate til sværere demensgrader. Den medicinske behandling ser ikke ud til at kunne ændre det gradvise forløb frem mod fasen med svær demens, men kan tilsyneladende forsinke processen. Det er muligt i et vist omfang at hindre progressionen af vaskulær demens den næsthyppigst forekommende demenstype ved at behandle risikofaktorerne i hjertekarsystemet. En demensdiagnose kan forklare symptomer og problemer. Den kan fx vise, at problemadfærd skyldes en sygdom, og dermed få den demente selv, de pårørende og andre til bedre at forstå og acceptere den dementes ændrede adfærd. 25

27 Der knyttes en prognose til en diagnose. I tilfælde af sygdom, der ikke kan kureres som f.eks. Alzheimers sygdom, er det på et tidligt tidspunkt muligt at oplyse om sygdommens mest sandsynlige forløb. Dette giver mulighed for at den enkelte person og de pårørende kan træffe beslutninger om personlige, juridiske og økonomiske forhold. En diagnose kan fremme planlægningen af de rette psykosociale interventioner, visitation og behandlingsmuligheder. En diagnose kan medvirke til at afklare, om der foreligger en arvelig tilstand. En diagnose giver mulighed for specifik rådgivning, undervisning og information. Imod tidlig diagnosticering kan tale: For de fleste demente personer er der ingen kurativ eller symptomatisk behandling, der kan ændre prognosen. Personer, der får en diagnose som fx Alzheimers sygdom, kan måske miste livsvilje og tro på fremtiden. De kan føle, at diagnosen fastlægger deres fremtidige liv, og de kan derfor få det psykisk dårligere end ellers. En diagnose af denne karakter kan eventuelt opfattes som socialt stigmatiserende. Der er en lille risiko for et falskt-positivt resultat af diagnosticeringen, således at nogle personer får en demensdiagnose, selvom de ikke er demente. Der er en lille risiko for et falskt-negativt resultat, dvs. at personen erklæres rask, selvom denne i virkeligheden er dement i lettere eller sværere grad. Herved berøves personen de fordele, der kan være ved at have gennemgået en diagnostisk udredning og stilles ringere, end hvis diagnosticering ikke havde fundet sted. Hvis en person og de pårørende opsøger lægen og beder om diagnostisk udredning for demens, er lægens rolle veldefineret, og de etiske problemer er rimeligt afklarede. Det forestående undersøgelsesprogram vil være styret af lægens skøn om, hvad der tjener patienten bedst og dennes ønske og accept heraf. Hvis personen derimod opsøger lægen af andre årsager end mistanke om demens, eller personen opsøges af sundhedspersoner, fx i forbindelse med opsøgende hjemmebesøg hos ældre, kan der være væsentlige etiske problemer forbundet med at tilbyde undersøgelser vedrørende demens. På nuværende tidspunkt er behandlingsmulighederne ved demens hos ældre af så begrænset karakter, at aktiv tidlig 26

28 opsporing af demenstilfælde, dvs. screening, ikke kan anses for relevant, idet en række punkter inden for demensområdet ikke opfylder WHOs krav til forudsætninger for at overveje screeningsaktiviteter. Etiske dilemmaer ved demens Som en grundholdning skal det enkelte menneskes integritet og selvbestemmelse altid respekteres. Det Etiske Råd beskriver, at omsorgen for ældre demente - og dette gælder også yngre demente - rejser en lang række etiske dilemmaer, der som oftest har rod i ønsket om dels at vise respekt for den dementes selvbestemmelse og autonomi og dels at forhindre den demente i at påføre sig selv skade ved at realisere et ønske, som den demente ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af. Et etisk dilemma betyder, at det ikke er muligt at opstille et entydigt svar på, hvad der er det rigtigste at gøre i den enkelte situation. Arbejdet med en dement person er med andre ord af en sådan karakter, at det fordrer en konstant etisk refleksion og dialog. De spørgsmål fagpersoner må forholde sig til er fx: Er det rigtigt, det vi gør her? Burde vi have handlet anderledes? Hvilket menneskesyn og hvilke værdier skal ligge til grund for behandlingen og plejen? Hvordan formulerer vi en behandlings- og plejeetik? Dilemmaer, som fagpersoner kan stå overfor kan fx være: hvordan skal personalet i en plejebolig forholde sig til en dement beboer, som forsøger at gå ud på egen hånd, men som med overvejende sandsynlighed ikke vil være i stand til at finde hjem igen? hvordan skal personalet forholde sig til en dement beboer, som ikke vil tage sin medicin? hvordan skal personalet forholde sig til en dement beboer, som ikke vil skifte tøj, gå i bad og vaske hår? Ovenstående dilemmaer kan lige så ofte være til stede i forbindelse med hjemmeboende demente personer. Andre typiske etiske dilemmaer for pårørende kan være hvordan skal den pårørende forholde sig overfor en dement person, som ikke er i stand til at klare sig i eget hjem, men ikke ønsker at flytte? 27

29 hvordan skal den pårørende til en hjemmeboende dement person finde balancen mellem respekt og omsorg for den dementes behov, og respekt og omsorg for egne behov? Pårørende vil i mange tilfælde stå alene med overvejelser om, hvad der er det rigtige at gøre i situationer som disse, og der vil derfor ofte være behov for råd og vejledning fra fagpersoner, som har erfaring med etiske dilemmaer af denne karakter. Det Etiske råd beskriver nogle spørgsmål, som der typisk er uenighed om blandt pårørende, læger og plejepersonale i forhold til omsorg, pleje og behandling af demente personer: hvad udgør den bedste omsorg og støtte for demente personer? hvilken pleje og behandling har tvangskarakter, og hvilken har ikke? hvornår er tvangsanvendelse velbegrundet og hvornår ikke? hvordan sikrer man bedst den demente person mod unødig tvang? Svarene på spørgsmålene vil bl.a. afhænge af, hvilket etisk princip man tager som udgangspunkt for behandlingen af demente personer. Det Etiske Råd beskriver fem principper, der kan synliggøre begrundelser for at tage forskellige udgangspunkter overfor demente. I den følgende beskrivelse kan både yngre og ældre demente medtænkes i principperne. Selvbestemmelse for demente Behandlingen af demente bør tilrettelægges sådan, at man under alle omstændigheder respekterer den demente person i situationer og stadier, hvor denne er kompetent til selv at træffe bestemmelse, og at man i videst muligt omfang også respekterer den demente persons selvbestemmelse i ikkekompetente situationer og stadier. Omsorg for demente personer gennem tvangsforanstaltninger Samfundet har en pligt til at yde demente personer den nødvendige behandling herunder eventuel tvangsbehandling samt den nødvendige pleje, støtte og omsorg. 28

30 Beskyttelse af andre mod utilsigtet tvang i forbindelse med behandling af demente personer Andre mennesker har krav på, at tvangsanvendelsen over for demente ikke får den utilsigtede konsekvens, at den også kommer til at omfatte dem. Respekten for de demente personers værdighed De demente personer har, som andre mennesker, krav på værdige livsvilkår, og tilvejebringelse af disse kan formentlig minimere brugen af tvangsforanstaltninger over for demente. Retssikkerhed for demente personer De dementes situation kræver en retslig afklaring af, hvordan tvangsforanstaltninger kan tages i anvendelse. Juridiske aspekter i relation til demens Lov om patienters retsstilling Loven om patienters retsstilling gælder for personer, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget pleje, behandling m.v. af sundhedspersoner, med mindre andet er fastsat i lovgivningen. Loven finder anvendelse overalt inden for det offentlige sundhedsvæsen samt i praksis og på institutioner inden for det private sundhedsvæsen. Loven omfatter også de tilfælde, hvor en sundhedsperson udfører sundhedsmæssige opgaver i hjemmet eller uden for den almindelige primære og sekundære sundhedssektor, fx i botilbud og i andre boformer. Ifølge lovens 6, stk. 1, må ingen behandling (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag m.v. over for den enkelte patient, jf. lovens 3) indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, med mindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret. Et samtykke skal være baseret på fyldestgørende information, og patienten skal være i stand til at kunne overskue konsekvenserne af sit samtykke på baggrund af den givne information. 29

31 Hovedreglen er derfor, at en dement patient, som er habil, som alle andre patienter skal informeres og give samtykke til behandling m.v. Er der tale om demente patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, er der i lovens 9 fastsat særlige regler om informeret samtykke. Det er her afgørende, om de pågældende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Nærmeste pårørende kan være: Samlevende ægtefælle eller samlever, partner i et registreret parforhold eller slægtninge i lige linie. Også en person uden for familien, som patienten er nært knyttet til, fx en ven eller en støtte- og kontaktperson, vil i den konkrete situation kunne anses for nærmeste pårørende. I de tilfælde, hvor en patient er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Den normale situation vil være, at der ikke er udpeget en personlig værge, eller at det personlige værgemål ikke omfatter kompetence til at træffe beslutninger vedrørende helbredsforhold. Det skal understreges, at hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel i patientretsstillingsloven til at gennemføre behandlingen med tvang. Der kan derfor eksempelvis ikke mod en dement patients vilje gives medicin eller gennemføres en tandbehandling. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan behandlingen gennemføres, hvis embedslægeinstitutionen giver tilslutning hertil. Hvis patienten ikke har nærmeste pårørende eller en værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en uvildig sundhedsperson med faglig indsigt giver tilslutning hertil. Det er dog ikke nødvendigt at inddrage en anden sundhedsperson i disse situationer, hvis der er tale om behandling af mindre indgribende karakter, f.eks. sårskifte, jf. lovens 9, stk. 2 og 3. 30

32 I situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve eller for at opnå et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende eller værge, jf. 10. Selv om en dement patient generelt set mangler evne til at forstå en information og til at overskue konsekvenserne af et samtykke, kan den pågældende på enkeltområder være i stand til at give et gyldigt samtykke. Der skal derfor i så vid udstrækning som muligt gives information til og indhentes samtykke fra den pågældende selv. Det kan efter en konkret vurdering være samtykke til visse former for behandling eller visse dele af en behandling. Den dementes beslutning om behandling i disse situationer bør accepteres fremfor et stedfortrædende samtykke. Det er vigtigt, at en patients selvbestemmelsesret ikke bortfalder i større udstrækning end der er grundlag for, jf. også lovens 11. En patients selvbestemmelsesret gælder også, når patienten hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose, behandlingsmuligheder osv. Der må kræves en utvetydig tilkendegivelse fra patienten om, at vedkommende ikke ønsker at blive informeret. Der skal i det hele taget henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Værgemålsloven Værgemålsloven indeholder regler om iværksættelse af personlig og/eller økonomiske værgemål, jf. værgemålslovens 5, fratagelse af den retlige handleevne, jf. 6, og regler om samværgemål. Lov om social service Sociale forhold reguleres i lov om social service, herunder reglerne om magtanvendelse overfor voksne. Disse regler er nærmere beskrevet i Socialministeriets Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, servicelovens 67a og kap. 21 herunder pædagogiske principper (1999). 31

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende. 18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK):

Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK): Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK): Der er 2 muligheder for tildeling af GPS i MFK: 1: Samtykke fra borgeren 2: Via Lov om Social Service 125 stk. 1 Den personlige frihed er ukrænkelig. Det

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Samarbejdsaftale om demens

Samarbejdsaftale om demens Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget

Læs mere

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland

Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Den nationale demenshandlingsplan 2025 Initiativ 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love

Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love sum@sum.dk 13-12-2018 EMN-2018-02870 1248601 Katrine Stokholm Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love Danske Regioner har haft

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

Afgørelse om påbud til radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus

Afgørelse om påbud til radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus Ringsted Sygehus, radiologisk afdeling Bøllingsvej 30 4100 Ringsted Afgørelse om påbud til radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus 10. maj 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien

Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att: Susanne Beck Petersen Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien 23-10-2013 Sag nr.

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning: Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om:

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om: Distrikt 3 - Hjemmeplejen Klostermosevej 101 3000 Helsingør Alene sendt pr. digital post 23. maj 2019 AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Bekendtgørelse nr. 846 af 14. oktober 2002 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Imedfør af 14,stk. l,i lov nr.438af l4.juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Høringssvar vedr. udkast til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Sundhed- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 15. februar 2017 Høringssvar vedr. udkast til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Dansk Psykolog

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere