Fremtidens seniorboliger i Esbjerg Kommune

Transkript

1 April 2008 Fremtidens seniorboliger i Esbjerg Kommune

2 Indhold Forord 4 Anbefalinger 5 1. Indledning 6 2. Rapportens vidensgrundlag og struktur Vidensgrundlag Rapportens struktur 7 3. Lovgrundlag og visioner for Omsorg Lovgrundlag Visioner og uddrag af overordnede målsætninger for Omsorg på boligområdet 9 4. Afgrænsning af målgruppen Et generelt perspektiv på boligønsker og flytninger Potentiel velfærdsgevinst Potentielt velfærdstab De ressourcestærke seniorer De ressourcestærke seniorer med gode økonomiske muligheder De ressourcestærke seniorer med ingen eller kun ringe økonomiske muligheder Boligønsker Ældre Sagens fremtidsstudie Opsamling De ressourcesvage med almene behov Seniorer med behov for almene tilbud om pleje og omsorg Boligønsker Opsamling Åbne centre De ressourcesvage med specialiserede behov Seniorer med behov for specielle tilbud om pleje og omsorg Boligønsker 18 2

3 8.2.1 Demensramte seniorer som eksempel Specialisering versus nærhed Specialafdeling for personer med demens Borgere med midlertidig funktionsnedsættelse Borgere udskrevet fra behandling i sundhedsvæsenet Højteknologiske hjælpemidler Den intelligente plejebolig Teknologi til demente Fremtidige anvendelsesmuligheder Teknologiens eventuelle konsekvenser Afrunding Litteraturliste 30 3

4 Forord I Sundhed & Omsorg er en af vores hovedopgaver at varetage omsorgen for seniorer, herunder at sikre gode og trygge bomuligheder. Det bestræber vi os dagligt på i de ydelser og tilbud, vi leverer til borgerne. Og det er vores indtryk, at de fleste borgere er tilfredse med den pleje og de bomuligheder, der er til rådighed i dag. Men det, som er godt i dag, modsvarer ikke nødvendigvis fremtidens behov. Fremtidens seniorer bliver ikke som hidtil. I løbet af kort tid vil antallet af seniorer vokse. Der vil blive flere yngre seniorer, og de vil leve længere. De kommende seniorer vil stille andre krav end de nuværende seniorer. Der vil derfor være behov for at have en politik for seniorboligerne, der tager hensyn til denne udvikling. Det er baggrunden for, at vi nu har søgt at samle tilgængelig viden om fremtidens seniorer og deres boligønsker, så vi kan indrette vores fremtidige struktur herefter. Med rapporten Fremtidens seniorboliger ønsker vi at skabe et overblik og et grundlag for politisk diskussion. Alt sammen med henblik på at sikre, at seniorboliger i Esbjerg Kommune også i fremtiden udformes på en sådan måde, at de i størst muligt omfang tilgodeser seniorernes behov. Direktør Arne Nikolajsen 4

5 Anbefalinger Den efterfølgende rapport gennemgår væsentlige forhold, der skal indgå i udviklingen af boliger til seniorer i Esbjerg Kommune. På grundlag af rapportens konklusioner, anbefales det: At der gives mulighed for, at de ressourcestærke seniorer kan bo i den boligform, som de ønsker; At der i udviklingen af Esbjerg Kommune tages hensyn til de ressourcestærkes ønsker for fremtidig boform, og at reglerne for etablering og indretning af boliger gøres så fleksible som muligt; At der sker en modernisering og udvikling af ældrecentrene efter idéerne om åbne centre; At de specialtilbud, der findes til seniorer med behov for specialiserede tilbud og pleje, koncentreres på udvalgte afdelinger og plejecentre; At de midlertidige plejeboliger til borgere, der er udskrevet fra sundhedsvæsenet, koncentreres på få pleje- og rehabiliteringscentre; At der i den fremtidige planlægning og udvikling af seniorboliger indtænkes anvendelse af højteknologiske hjælpemidler. 5

6 1. Indledning Boligen udgør rammen om vores tilværelse og er for de fleste mennesker med til at opfylde en række trivselsbehov. Men kravene til boligen forandrer sig livet igennem ikke mindst i alderdommen, hvor den enkeltes behov ofte ændrer sig. Mange bliver ældre i en bolig, der kan blive uegnet på flere måder: selve boligens udformning og tilgængelighed, boligens placering i forhold til offentlig og privat service samt muligheden for et frugtbart socialt liv i seniortilværelsen. Det er således vigtigt i tide at være opmærksom på boligens betydning i dagligdagen, som et væsentligt element i den samlede livskvalitet. Debatten på området vidner om, at kommende seniorer vil have andre forventninger til, hvordan de ønsker at leve den sidste del af livet, hvilket indebærer større krav til blandt andet serviceniveau og bomuligheder. Koblet sammen med seniorbefolkningens vækst i fremtiden skaber denne problemstilling grundlag for en forebyggende indsats på boligområdet. Fremtidens seniorer udgør en heterogen gruppe, som spænder over den 65-årige folkepensionist til de over 100-årige, og som for en stor dels vedkommende vil være væsentligt mere ressourcestærke økonomisk såvel som fysisk, end seniorer er i dag. For at sikre livskvaliteten og skabe valgmuligheder for den enkelte er det derfor nødvendigt, at de fremtidige tanker på boligområdet omfatter og tilgodeser varierede behov samt forskellige indkomstgrupper, så den enkelte seniors boligsituation bedst muligt kan tilpasses i takt med ændringerne i behovene. Men hvem er fremtidens seniorer, hvilke behov har de og hvilke boligforhold ønsker seniorerne i deres tilværelse som ældre? Med udgangspunkt i denne problemstilling søger nærværende rapport at indkredse seniorernes fremtidige boligønsker. Formålet med rapporten er således at skabe et diskussionsgrundlag samt et udgangspunkt for Esbjerg Kommunes fremtidige tiltag på seniorbolig-området, og herigennem bidrage til at seniorboliger i Esbjerg Kommune udformes på en sådan måde, at de i størst muligt omfang tilgodeser seniorernes behov og ønsker. 6

7 2. Rapportens vidensgrundlag og struktur 2.1 Vidensgrundlag Med rapportens problemstilling in mente tages der udgangspunkt i eksisterende viden og forskning på området, og der vil blive set nærmere på, hvilke konkrete forslag denne forskning indeholder. I anvendelsen af litteratur er der taget udgangspunkt i dansk forskning, der belyser seniorers boligønsker og -behov. Foruden evidensbaserede forskningsresultater er der endvidere anvendt litteratur, som sammenfatter erfaringer eller debatterer seniorers ønsker, men som ikke er baseret på systematisk og videnskabelig dataindsamling og -analyse. I og med at seniorboligområdet er præget af en løbende debat og mange holdningstilkendegivelser, har det endvidere i enkelte tilfælde været vanskeligt at adskille holdningsbaserede tilkendegivelser fra forskningsbaseret viden, da holdninger og evidensbaseret viden undertiden overlapper hinanden i samme tekst. 2.2 Rapportens struktur I rapportens tredje afsnit gøres der kort rede for lovgrundlaget på senior-boligområdet samt Omsorgs målsætninger for senior-boligområdet, som begge udgør det grundlæggende fundament for kommunens fremtidige boligpolitik på seniorområdet. Som følge heraf vil temaerne i de efterfølgende afsnit blive betragtet i relation til dette udgangspunkt. I afsnit 4 foretages der en afgrænsning af de målgrupper, der arbejdes med i rapporten. I de efterfølgende afsnit vil de respektive målgrupper blive beskrevet ud fra følgende betragtninger: Hvem er de Hvad kan de Hvilke boligmæssige behov har de nu og i fremtiden Hvilke ønsker har de på boligområdet Rapportens 5. afsnit skildrer nogle generelle perspektiver i forhold til seniorers boligmobilitet. I forlængelse heraf tager afsnit 6 fat omkring de ressourcestærke seniorers boligønsker. Det 7. afsnit berører de ressourcesvage seniorer med almene behov for pleje og omsorg og beskriver den åbne center-tankegang. I afsnit 8 tages der fat omkring de ressourcesvage seniorer med specialiserede behov for pleje og 7

8 omsorg. I forlængelse heraf ses der nærmere på dikotomien specialisering versus nærhed, hvor demensramte seniorer anvendes som diskussionsgrundlag. Afsnit 9 omhandler borgere med midlertidig funktionsnedsættelse, der udskrives fra behandling i sundhedsvæsenet. Endelig indeholder afsnit 10 en beskrivelse af det højteknologiske hjælpemiddelområde og ser nærmere på, hvordan denne form for teknologi stemmer overens med målgruppernes behov og ønsker såvel som Omsorgs målsætninger på boligområdet. I 11. og sidste afsnit samles der op på rapportens hovedperspektiver. 3. Lovgrundlag og overordnede målsætninger for Omsorg 3.1 Lovgrundlag Kommunalbestyrelsen har en forpligtigelse til at tilbyde boliger til borgere, der har behov for det. Denne forpligtigelse fremgår af Serviceloven: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. (Lov om social service, Lovbekendtgørelse nr af 26/9 2007, 108) Kommunerne har siden 1. januar 1988 ikke kunnet opføre plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven. De bestående institutioner kan fortsat drives efter serviceloven. Ved istandsættelser eller mindre ombygninger er der fortsat mulighed for at drive institutionen efter serviceloven. Plejehjem, der ikke mere er tidssvarende, kan ombygges til almene plejeboliger for at sikre de bedst mulige rammer for de ældre. Der kan bygges almene ældreboliger og plejeboliger efter Lov om almene boliger mv., 5. Kommunens tilbud om omsorg, pleje og behandling gives uafhængigt af, hvordan borgeren bor. Socialministeriet skriver i sin vejledning: 8

9 Det er ikke boligformen, der er bestemmende for tilbud om pleje til den enkelte ældre. Det er derimod den enkeltes behov. Plejen skal således følge den ældre og ikke boligen (Socialministeriet: Vejledning om botilbud mv. til voksne, Vejledning nr. 4 til Serviceloven, 2006b) Der er mulighed for at etablere og indrette almene ældreboliger på mange forskellige måder: - selvstændige boliger; - bofællesskaber af forskellige slags De fysiske rammer kan etableres ved: - nybyggeri; - ombygning af beboelsesejendomme; - ombygning af erhvervsejendomme; - ombygning af tidligere institutioner I Socialministeriets vejledning nr. 4, er der på siderne 6-7 anført, at boliger opført efter forskellig lovgivning kan omdannes til ældre- eller plejebolig efter lov om almene boliger. 3.2 Visioner og uddrag af overordnede målsætninger for Omsorg på boligområdet Visionerne og de overordnede målsætninger for Omsorg bygger på en helhedsindsats, som blandt andet skal sikre, at tilbuddene er fleksible samt understøtter og udvikler den enkelte borgers ressourcer, for derigennem at højne den enkeltes livskvalitet og evne til at klare sig selv. Indsatsen i Omsorg er målrettet mod borgere med de største behov. Endvidere ønsker man at sikre et udbud af boliger, som kan opfylde borgernes individuelle behov, hvilket er ensbetydende med, at borgerne dels skal kunne blive boende i deres bolig, så længe det er muligt, og dels at der skal tilbydes passende plejeog ældreboliger (Borger & Sundhedsudvalget 2007:1-2). 9

10 4. Afgrænsning af målgruppen I relation til seniorernes divergerende behov for omsorg og pleje tages der almindeligvis udgangspunkt i tre grupper af seniorer: ressourcestærke seniorer, ressourcesvage seniorer med almene behov og ressourcesvage seniorer med specialiserede behov. Med henblik på at afdække seniorernes behov og ønsker så fyldestgørende som muligt blev det ved litteraturgennemgangen imidlertid klart, at det var nødvendigt at foretage en yderligere skelnen. I rapporten figurerer således kategorien Borgere med midlertidig nedsat funktionsevne, som dækker over de borgere, der udskrives fra sundhedsvæsenet efter endt behandling, men som fortsat har behov for pleje og omsorg. Gruppen omfatter alle borgere, som midlertidigt har brug for pleje og omsorg og udgøres derfor ikke udelukkende af seniorer. Endvidere viste det sig relevant at tale om ressourcestærke seniorer med henholdsvis gode eller dårlige økonomiske muligheder. På baggrund heraf er målgrupperne i nærværende rapport afgrænset som følger/på følgende måde: Ressourcestærke seniorer - Ressourcestærke seniorer med gode økonomiske muligheder - Ressourcestærke seniorer med ringe eller ingen økonomiske muligheder Ressourcesvage seniorer med almene behov Ressourcesvage seniorer med specialiserede behov Borgere med midlertidig nedsat funktionsevne Rapporten omfatter således ikke borgere med fysiske eller psykiske handicaps eller borgere med misbrugsproblemer. 10

11 5. Et generelt perspektiv på boligønsker og flytninger 5.1 Potentiel velfærdsgevinst Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) viste en undersøgelse fra slutningen af 1990 erne, at langt de fleste af de kommende seniorer vil blive boende i deres egen bolig. Mange er indstillede på at skifte boligen ud til eksempelvis noget mindre, men ønsker ikke at flytte fra deres omgivelser. I og med at der er meget få mindre boliger at flytte til i de typiske parcelhuskvarterer, vil de således hellere blive boende i deres huse så længe som muligt (AKF 2005, KL 2007a, Ældre Sagen 2007). Ifølge Ældreboligrådet er der tale om, at det for seniorerne kan betyde en velfærdsgevinst, hvis man flytter fra en bolig, der opleves som mangelfuld til en bolig, som i højere grad imødekommer de eksisterende behov. Samtidig kan flytning have en positiv indvirkning på trivslen, hvis det sker i tide på et frivilligt grundlag. Der kan således være god grund til at støtte op om dem, der gerne vil flytte til en bolig, som passer bedre til deres behov, hvilket eksempelvis kan iværksættes ved, at der i det lokale boligområde skabes en større variation i boligstørrelser og ejerformer, som gør det muligt at flytte til en mere hensigtsmæssig bolig og alligevel bevare kontakten til kvarteret og naboer (Ældreboligrådet 2008:23). 5.2 Potentielt velfærdstab Omvendt kan det føre til et velfærdstab, hvis en ønsket flytning ikke kan realiseres, ellers hvis en ønsket flytning resulterer i, at det er vanskeligt at blive integreret i det nye lokalsamfund. For seniorer med dårlig indkomst kan boligen endvidere ofte blive det sted, hvor de opholder sig hovedparten af tiden. På baggrund heraf har de brug for et alternativ til en isoleret tilværelse, hvorfor det er vigtigt, at fremtidens boliger til seniorer fysisk befinder sig i nærheden af let tilgængelige sociale og velfærdsmæssige tilbud samt meningsfulde aktiviteter (Ældreboligrådet 2008:25). Fra Ældreboligrådets side anbefales det derfor, at fremtidens boliger til seniorer skal tage højde for, at der kan være betydningsfulde forskelle i behov, præferencer, muligheder og værdisæt. Som følge heraf skal boligerne fysisk ligge i et område, hvor omsorgs- service- og aktivitetstilbud er integreret, for at disse tilbud kan sammensættes individuelt, således at de formår at tilgodese seniorers behov for pleje, omsorg og støtte (Ældreboligrådet 2008:27). 11

12 6. De ressourcestærke seniorer 6.1 De ressourcestærke seniorer med gode økonomiske muligheder Kendetegnet for gruppen er, at de ikke har brug for almene tilbud om pleje og omsorg. På det økonomiske område har gruppen en god privatøkonomi, som består af gode private pensionsordninger og/eller stor friværdi i egen bolig. Gruppen har derfor økonomiske muligheder for selv at realisere deres ønsker til en anden bolig end deres nuværende. Ønskerne til den fremtidige seniorbolig kan være meget forskellige, og det kan som eksempler på ønsker nævnes: - modernisering af nuværende ejerbolig; - omdanne nuværende stort parcelhus til en to-familiers bolig (kræver en ændring af kommunens regler på området); - flytte til en bolig, der ligger i et bomiljø med blandede seniorboliger og forskellige former for servicefaciliteter (boligerne kunne være lejeboliger, andelsboliger, ejerboliger eller en blanding). - flytte til en andelsbolig; - flytte til en lejebolig. Den enkelte senior har store muligheder for selv at bestemme den boligform, hvor seniortilværelsen skal leves. Med de gode økonomiske muligheder kan senioren således vælge mellem mange forskellige boformer. 6.2 De ressourcestærke seniorer med ingen eller kun ringe økonomiske muligheder Denne gruppe adskiller sig fra den foregående gruppe seniorer på et enkelt punkt den enkelte seniors privatøkonomiske muligheder. De fleste seniorer i denne gruppe bor i lejeboliger og har derfor ingen friværdi. De har ingen eller ganske små private pensionsordninger. På baggrund heraf har de ingen realistiske muligheder for at finansiere en anden bolig. Deres eneste mulighed for at flytte er, at de kan få en lejebolig. 12

13 Fælles for de to grupper af velfungerende seniorer er, at de ingen behov har for hjælp, eller at behovet er ret begrænset. Der kan muligvis være tale om hjemmehjælp og lignende, således at de har mulighed for at bo i eget hjem længst muligt. Et andet fællestræk er, at kommunen ikke nødvendigvis behøver at spille en aktiv rolle i fremskaffelse af seniorboliger. Det kan ofte ske på privat initiativ. Kommunens rolle kan bestå i, at der føres en overordnet boligpolitik, hvor udviklingen af de forskellige områder og bydele indgår. I denne planlægning kan der indgå udvikling af bomiljøer for seniorer. Gruppen af velfungerende seniorer vil derfor ikke indgå som målgruppe for en politik for seniorboliger. 6.3 Boligønsker Længst muligt i eget hjem og flyt i tide har gennem de sidste årtier udgjort grundtankerne i debatten omkring seniorers boligforhold og har dermed i højere grad beskæftiget sig med overordnede målsætninger, frem for den enkelte seniors behov og ønsker Ældre Sagens fremtidsstudie Set i forhold til de ressourcestærke seniorers tilkendegivne ønsker falder udsagnene dog ikke helt ved siden af. I årene 1987 og frem til 2002 har Ældre Sagen foretaget et fremtidsstudie, som blandt andet har inkluderet en undersøgelse af, hvilke ønsker fire generationer af danskere i alderen 45-49, 55-59, og år har i forhold til boligpræferencer, boligforhold og mobilitet på boligområdet, samt hvordan dette eventuelt har ændret sig fra det første fremtidsstudie foretaget i Resultaterne af disse undersøgelser viser, at alle fire generationer har et ønske om at blive boende i deres nuværende bolig som ældre, og at interessen for at blive boende er steget over tid for alle fire generationer (Ældre Sagen 2004). Ifølge KL er der således en forventning om, at op mod 75 % af de kommende seniorer i år 2020 vil bo i deres egen bolig, mens resten vil bo til leje (KL 2007a). Ældre Sagens fremtidsstudie påpeger 13

14 endvidere, at beliggenheden har fået større betydning for alle aldersgrupper, hvilket er ensbetydende med, at seniorerne har et ønske om, at boligen skal ligge tæt på servicefaciliteter eller natur (Ældre Sagen 2004). I forhold til at bo i ældre- eller plejebolig har tilslutningen været faldende i årenes løb. Dog er der stadig en del blandt den ældre generation, som foretrækker denne boform som en valgmulighed den dag, hvor de ikke længere kan klare sig selv. I Ældre Sagens fremtidsstudie begrundes denne aldersforskel med, at de ældste i kraft af deres alder føler et behov for tryghed og hjælp, som de forestiller sig bedst kan blive imødekommet af de kendte offentlige tilbud. Samtidig mener rapportens forfattere, at der er baggrund for at konkludere, at seniorerne i kraft af deres alder har en mere realistisk opfattelse af de uformelle netværks formåen (familie/venner) i den situation, hvor de ikke længere kan klare sig selv. Med alderen er det således trygheden og det at være tæt på plejepersonalet, der vejer tungt. I den yngste generation af de adspurgte udtrykte flertallet, at de gerne vil bo i en mindre eller mere passende bolig, når de bliver ældre. Samtidig er ønsket om at bo tæt på sit netværk i form af familie og venner et højtvægtet ønske, som er forøget i løbet af undersøgelsens forløb (Ældre Sagen 2004). I takt med at bofællesskab i stigende grad er blevet en almindelig boform påpeges det endvidere, at interessen herfor, især blandt kvinder, er stærkt forøget i alle fire generationer i perioden Begrebet fællesskab spiller således en væsentlig rolle for en stor del af seniorerne og udgør baggrunden for ønsket om at blive bosat i et bofællesskab. Med andre ord er det vigtigt for seniorerne at være en del af et fællesskab, som muliggør både det at give og modtage støtte, og som kan være udgangspunktet for forskellige former for aktiviteter (Ældre Sagen 2004). 6.4 Opsamling De væsentligste konklusioner af Ældre Sagens boligrapport peger således på, at hovedparten af Danmarks seniorer foretrækker at være bosiddende i almindelige boliger frem for at gøre brug af ældreboliger eller plejeinstitutioner. For den ældste generation er der dog tale om, at det enten er den nuværende eller en ældre/plejebolig som udgør de 14

15 foretrukne bomuligheder. Endvidere indikerer undersøgelsen, at boligen og det lokale miljø tilsammen udgør en vigtig faktor for seniorernes trivsel og velvære. 7. De ressourcesvage med almene behov 7.1 Seniorer med behov for almene tilbud om pleje og omsorg Denne gruppe seniorer har behov for pleje og omsorg, som det normalt ikke kan gives i en almindelig bolig. De har derfor behov for en plejebolig, som er en bolig, hvor der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner til boligen. Det er derfor også nødvendigt, at der er knyttet et serviceareal til boligen. Der vil ofte være muligheder for at give tilbud om plejeboliger i seniorernes lokalområder. Det skyldes, at der vil være et behov for så stort et antal plejeboliger, at det er muligt at have dem spredt ud over hele kommunen. Plejeboligerne for denne gruppe seniorer vil med fordel kunne placeres i åbne centre, hvor der er forskellige former for faciliteter, der kan anvendes af beboerne, men også af det omgivende samfund. 7.2 Boligønsker Ifølge Servicestyrelsens rapport Trivsel og plejeboligens udformning fra 2008 har plejeboligens beliggenhed stor betydning for beboernes trivsel. Med andre ord har det betydning for trivslen, at plejeboligen er beliggende i et kendt område og i nærheden af beboerens tidligere hjem (Servicestyrelsen 2008:41). Gennem dette opnår beboeren en stedfølelse, som handler om de følelser, som det pågældende sted skaber hos beboeren, og som har betydning for graden af personalisering af stedet. En plejebolig placeret i nærheden af det tidligere hjem styrker således identifikationen med det nye sted og hermed indirekte med boligen, i og med at den rummer forbindelser til den personlige historie. Med andre ord har stedfølelsen og forbindelsen til stedet betydning for den kontinuitet i livshistorien, som er nødvendig for at opretholde et stærkt selvbillede og for at føle uafhængighed og mestringsevne (Servicestyrelsen 2008:41-43). 15

16 Servicestyrelsens trivselsundersøgelse viser endvidere, at mange seniorer med behov for almen pleje flytter til en plejebolig, der ligger tæt på vedkommendes familie, idet nærhed til familien kan være en stor trivselsfaktor i dagligdagen (Servicestyrelsen 2008:43). Samtidig hermed spiller beliggenheden en rolle i forhold til tilgængelighed, idet plejeboligen gerne må være beliggende, så der er let adgang til indkøbs- og servicefunktioner og offentlige transportmidler, i det omfang beboerne er i stand til at benytte disse (Servicestyrelsen 2008:11). I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at ca. halvdelen af de personer, som på nuværende tidspunkt bor i udkanten af en by, har et ønske om at plejeboligen skal ligge i centrum af byen, hvilket er ensbetydende med en bevægelse fra udkant til centrum. En del af forklaringen kan formodentlig findes i dels ønsket om at bo tæt på servicefaciliteter og dels det faktum, at den generelle urbanisering har medført, at manges familier nu bor i byer. Ønsker man i en fremtidig plejebolig at bo tæt på familien, er det således ofte ensbetydende med en plejebolig i en by (Ældre Sagen 2007, Servicestyrelsen 2008:44). Yderligere lægges der vægt på, at mindre bebyggelser inddelt i mindre husholdninger eller boenheder med et mindre antal beboere giver tryghed og et mere sammenhængende socialt miljø (Servicestyrelsen 2008:57). Personalet ved de plejeboliger, som indgår i trivselsundersøgelsen, har vurderet, at 12 beboere i en boenhed vil være optimalt ud fra den betragtning, at et mindre antal vil gøre det sværere for beboerne at finde andre beboere med sammenfaldende interesser og funktionsniveau. Omvendt vil et større antal være medvirkende til, at plejeboligen virker mindre hjemlig og mere institutionspræget (Servicestyrelsen 2008:57) 7.3 Åbne centre Udviklingen af plejecentrene i Esbjerg Kommune vil være hen imod flere åbne centre. Der er i notatet Åbne ældrecentre beskrevet forskellige ideer til, at to af centrene kan moderniseres efter denne tankegang. 16

17 De åbne centre skal være for de seniorer, der har brug for almene tilbud om pleje og omsorg. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at de specialiserede centre, der har tilbud om speciel pleje og behandling, skal være åbne centre. Beboerne på disse centre vil ofte have brug for rolige omgivelser og en begrænset kreds af personer omkring sig (se afsnit 8.2.1). De åbne centres faciliteter skal både være for de seniorer, der bor på centrene, og for de seniorer, der bor i lokalsamfundet. Centrene skal være åbne mødesteder, hvor seniorerne kan få gavn af hinandens ressourcer. De forskellige faciliteter skal være så attraktive, at det tiltrækker seniorerne. Visionerne for de åbne centre er: Ældrecentrene i Esbjerg Kommune skal være åbne og indbydende mødesteder både for centrenes beboere og for øvrige seniorer i lokalområdet. Centrene skal danne rammen om et attraktivt og trivselsfremmende miljø. Et miljø der stimulerer til bevægelse og venskab, - et miljø, der summer af liv og aktivitet. De åbne ældrecentre skal understøtte seniorernes behov for nærvær, oplevelsesmuligheder og aktivitetsudfoldelser inde og ude. De ældre skal opleve en hyggelig og inspirerende atmosfære i et socialt miljø med høj grad af medmenneskelighed, hvor folk hjælper hinanden. (hentet fra: Esbjerg Kommune åbne ældrecentre, april 2007). For at imødekomme seniorernes ønske om at få en ældrebolig/plejebolig i det lokalområde, som de har boet i, bør de åbne centre placeres flere forskellige steder i kommunen. Dette vil samtidig give mulighed for at tilbyde faciliteter til de øvrige borgere i lokalsamfundet. 17

18 Planlægning og udvikling af centrene skal ske i et samspil mellem lokale interessenter (f.eks. foreningslivet og erhvervslivet). Det er vigtigt, at alle fremtidige brugere af faciliteterne får ejerskab til det lokale projekt om et åbent center. Det vil derfor ikke være muligt at komme med en beskrivelse af, hvilke faciliteter der skal være i de åbne centre, da det vil afhænge af de lokale forhold. 7.4 Opsamling Servicestyrelsens forskningsindsats påpeger, at der er en række generelle boligmæssige forhold med betydning for trivslen, som med fordel kan indgå i udformningen af plejeboliger fremover. På baggrund af trivselsundersøgelsen anbefaler Servicestyrelsen således, at der i en given kommune forefindes plejeboliger med forskellige typer af beliggenhed, hvilket vil være med til at sikre, at fremtidige beboere kan blive boende i deres lokalområde. Målet bør således være at etablere plejeboliger som et lokalt tilbud i lokalområdet for herigennem at skabe stedfølelse og tilhørsforhold samt muliggøre en fastholdelse af kontakten til det sociale netværk i form af familie, venner etc. I forlængelse heraf udgør de åbne centre en velkvalificeret mulighed i kraft af deres funktion som åbne mødesteder, hvor lokalsamfundet og centret integreres med hinanden. 8. De ressourcesvage med specialiserede behov 8.1 Seniorer med behov for specielle tilbud om pleje og omsorg Der er en mindre gruppe af seniorer, der har brug for plejeboliger, hvor der er mulighed for at få helt specielle tilbud om pleje og omsorg. Der vil derfor ofte ikke være mulighed for at tilbyde seniorer i denne gruppe en plejebolig i lokalområdet. Hensynet til den mest optimale pleje og omsorg må vægtes højere end hensynet til at få en plejebolig i lokalområdet. 8.2 Boligønsker I søgningen af litteratur omkring boforhold for ressourcesvage med specialiserede behov har det ikke været muligt at finde frem til systematiske videnskabelige 18

19 undersøgelser af ønsker omkring boligen, sammenhængen mellem boform og pleje/omsorgsønsker samt hvordan og hvorvidt eksempelvis særlige bogrupper for demente påvirker deres trivsel og adfærd Demensramte seniorer som eksempel I Servicestyrelsens trivselsundersøgelse tages der udgangspunkt i kognitivt velfungerende seniorers ønsker og erfaringer omkring plejeboliger, som peger hen imod, at beboere henholdsvis med og uden demens trives bedst, når de ikke bor i samme boenhed (Servicestyrelsen 2008:54). Ifølge Servicestyrelsen lægges der i forskningslitteraturen vægt på, at beboerne påvirkes i negativ retning, i de tilfælde hvor kognitivt velfungerende beboere blandes med beboere med varierende grader af demens. Ifølge trivselsundersøgelsen oplever kognitivt stærke seniorer, at dette øger institutionaliseringen. De føler sig intimideret af de demensramte, som samtidig ofte er udsat for mobning (Servicestyrelsen 2008:56). Der er således grundlag for at konkludere, at beboersammensætningen er afgørende for trivslen, og litteraturen viser, at det vil være bedst for alle parter, at beboere med og uden demens bor adskilt. Dog er det nødvendigt at tage til eftertanke, at mange beboere udvikler demens, mens de bor i plejeboligen (Servicestyrelsen 2008:58). Ifølge PLS/Rambølls rapport (2002) eksisterer der blandt praktikere i Danmark imidlertid nogen uenighed i forhold til, hvorvidt særlige mindre leve-bomiljøer for demente er en god eller dårlig idé. Af den eksisterende litteratur fremgår det, at små enheder i sig selv virker som forbedrede livsvilkår for demente seniorer. Konklusionen baseres på såvel pårørendes oplevelse af en positiv ændring af beboernes trivsel ved overflytningen til en skærmet enhed som personalets iagttagelse af beboeres, pårørendes og egen trivsel. I de pågældende undersøgelser har man på et plejehjem kunne konstatere, at brugen af sovemedicin eller psykofarmaka for institutionen som helhed faldt drastisk efter oprettelsen af en skærmet enhed. Før brugte 67 % af beboerne en af de to typer medicin, mens andelen efter et år var faldet til 22 %. Endvidere var 8 ud af de 9 beboere i den 19

20 skærmede enhed medicinfri efter et halvt års forløb (Swane 1991 i PLS/Rambøll 2002:16,17). Erfaringer på området peger således på, at dementes trivsel øges ved overførsel til mindre leve-bomiljøer. I rapporten fra PLS/Rambøll understreges det imidlertid, at konsekvenserne heraf bør underkastes en mere systematisk undersøgelse af virkninger i adfærd, medicinforbrug etc., da de eksisterende undersøgelser alle har karakter af evalueringer og er foretaget af personer, der arbejder på stedet, hvilket rummer en fare for, at forsøgene vurderes mere positivt end der reelt er belæg for (PLS/Rambøll 2002:17). 8.3 Specialisering versus nærhed Antropologen Jórun Christophersen har i 1999 foretaget en undersøgelse af livskvaliteten hos de svageste seniorer på plejehjem. Via deltagerobservation på 3 plejehjem samt 88 kvalitative interviews med beboere, personale og pårørende påpeger hun, at livskvalitet er noget ganske andet for svage end raske seniorer. Hvor værdier som autonomi, individualitet og selvbestemmelse vægtes højt af andre befolkningsgrupper i samfundet, er livskvalitet for svage seniorer ofte ensbetydende med, at deres afhængighed respekteres og anerkendes (Christophersen 1999 i PLS/Rambøll 2002:15). Hvor nærheden spiller en afgørende rolle for de ressourcestærke seniorer og seniorer med almene plejebehov, peger forskningen således på, at det for seniorer med særlige plejebehov har større relevans, at omgivelserne anerkender, at der er et behov for ekstraordinære rammer og ressourcer for at sikre livskvaliteten for denne gruppe. Med henblik på at skabe en så højt kvalificeret plejeindsats som muligt for seniorer med specialiserede behov kan det, i forlængelse af ovenstående forskningsresultater og undersøgelser, således ses som en fordel i fremtiden at fokusere på en specialiseret indsats i form af specialcentre, som med et højt fagligt udgangspunkt kan håndtere de behov, der er opstået som følge af et specifikt sygdomsforløb som eksempelvis demens. 20

21 Ved at samle seniorer med identiske plejebehov på samme center vil der således være mulighed for at etablere mere specifikke og fagligt kvalificerede behandlings- og omsorgstilbud. Med andre ord vil kvaliteten af omsorgen/behandlingen blive bedre, når personalet kan specialisere sig i én type pleje. Endvidere er der sandsynlighed for, at det vil være lettere at tiltrække fagligt velkvalificeret personale med særlig interesse for den pågældende lidelse. Som Mandat Amternes politiske magasin 2006 påpeger i forbindelse med specialiserede sygehuse vil det med specialiserede plejecentre dog ligeledes være vigtigt at holde sig for øje, at de enkelte specialcentre ikke kommer til at fungere som isolerede enheder, da de kun kan bevare og udvikle ny viden, såfremt de indgår i forskellige netværk, og at medarbejdere såvel som ledere får efter- og videreuddannelse m.v. (Mandat, Amternes politiske magasin 2006) Specialafdeling for personer med demens Neurovidenskaben gør i disse år store fremskridt i forhold til specifikke sygdomme som eksempelvis demens, Alzheimers o. lign., ikke mindst på grund af udviklingen af skannere. De nye skannere kan registrere hjerneaktiviteterne meget detaljeret. Den nyeste hjerneforskning viser, at hjernen kan udvikle sig livet igennem. Påvisning af livslang neuronal tilvækst i neokortex og andre dele af hjernen (herunder hippocampi, som er så vigtig i dannelsen af nye erindringer) åbner potentielt døren for en lang række behandlinger for mennesker. (Goldberg: Visdommens paradoks, side 253). 1 Det ser også ud til, at der er mulighed for at påvirke hastigheden i tilvæksten af hjernen. er der stigende evidens for, at hastigheden i udviklingen af nye neuroner muligvis kan påvirkes af kognitive aktiviteter. (Goldberg, op. Cit. Side 253). 1 Goldberg er klinisk professor i neurologi på New York University Scholl of Medicine og forsker i kognitiv neurovidenskab. 21

22 Denne mulighed for udvikling gælder for hjerner, der endnu ikke er blevet ramt af demens eller lignende sygdom. Men hvad med hjerner, der er demente? Det ser også ud til, at der ikke blot udvikles nye neuroner i raske hjerner, men også i hjernerne hos patienter, der lider af Alzheimers sygdom. (Goldberg, op. Cit. Side 254). Allerede nu er mange dogmer omkring hjernens funktion under angreb, herunder at det er naturligt, at hjernen ældes og dermed fungerer dårligere end en ung hjerne. Det må således forventes, at der i løbet af en kortere årrække kommer mange resultater, der viser helt nye muligheder for at udvikle hjernen i den senere del af livet. Det er nødvendigt allerede nu at indtænke den viden, der eksisterer, i fremtidens pleje og omsorg for seniorer, og samtidig skal der skabes viden om, hvilke kognitive aktiviteter, der er bedst til at stimulere udviklingen af nye neuroner hos folk med demens og Alzheimers sygdom. Dette fører til spørgsmål om, hvilket miljø skal der skabes, for at demente hjerner stimuleres bedst? Hvilke træningsaktiviteter skal den demente have for at få udviklet sin hjerne eller i det mindste for at forhindre et yderligere forfald af hjernen? Den kognitive træning af hjernen er så småt startet i USA. Der er udviklet programmer til computeren, der kan stimulere bestemte dele af hjernen. Der er flere beskrivelser af personer, der har gennemgået denne form for træning. Alle personer har ved starten lidt af en eller anden form for demens, og efter træningen er hjernens funktionsniveau stabiliseret eller øget. Det er således nødvendigt, at det personale, der er omkring de demente, har en specialiseret viden omkring hjernen og dens udvikling og forfald. Kun ved at have en sådan udvikling, er det muligt at skabe de rigtige miljømæssige omgivelser og give den mest optimale stimulering af hjernen. I og med at det kun er en mindre gruppe af de plejekrævende seniorer, som har brug for de specielle tilbud, der udvikler hjernen, er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt, at 22

23 al plejepersonale skal have viden om behandling af demente. Som følge heraf må denne viden samles hos det plejepersonale, der arbejder på specialafdelingerne, og det må derfor anbefales, at specialafdelingerne oprettes på nogle få af plejecentrene. 9. Borgere med midlertidig nedsat funktionsevne 9.1 Borgere udskrevet fra behandling i sundhedsvæsenet I disse år sker der en opgaveglidning fra sundhedsvæsenet til den kommunale omsorgspleje. Aktiviteterne i sundhedsvæsenet bliver mere og mere koncentreret om højt specialiseret udredning og behandling, mens plejen mere og mere flyttes ud af sundhedsvæsenet. Opgaveglidningen er startet for nogle år siden, og det må forventes, at den vil fortsætte med stigende hastighed i årene fremover. KL opridser udviklingen på denne måde i notatet Specialisering i hjemmesygeplejen fremtidens udfordringer og muligheder : Udviklingen i sekundærsektoren går således i retning af en fokusering på at levere udredning og behandling på et højt specialiseringsniveau, men det gøres i højere og højere grad via ambulant virksomhed og meget korte indlæggelser, idet selve sengelejet ikke i sig selv gør specielt ældre og medicinske patienter raske ofte tværtimod. (KL 2007b) Udskrevne borgere fra sygehusene er derfor ikke nødvendigvis raske. De skal i stigende grad have pleje, omsorg og behandling. Dette forhold stiller nye krav til den kommunale omsorgspleje. De nyudskrevne patienter kan allerede i dag få pleje og omsorg i den kommunale omsorgspleje. Det vil i mange tilfælde være muligt at give denne pleje og omsorg i borgerens eget hjem. Men i en del tilfælde vil denne mulighed ikke være tilstede. Der er i dag midlertidige plejeboliger til denne gruppe borgere. Det må forventes, at der fremover vil være et stigende antal borgere, der har behov for en midlertidig plejebolig i forbindelse med udskrivning fra sundhedsvæsenet. 23

24 Pleje- og behandlingspersonalet, der skal være tilknyttet disse midlertidige plejeboliger, skal have et indgående kendskab til, hvordan de kan yde borgeren den bedste pleje og behandling. Med andre ord skal personalet oparbejde en viden om pleje og behandling for disse borgere, og denne viden skal løbende vedligeholdes. Det er derfor en fordel, at disse særlige plejeboliger bliver koncentreret på nogle få plejecentre eller afdelinger. På baggrund heraf vil det være en fordel at indtænke den kommunale genoptræning og rehabilitering i planlægningen af de specialiserede plejecentre eller afdelinger. Ved at koncentrere pleje, behandling, genoptræning og rehabilitering 2 på udvalgte centre vil der være mulighed for at opbygge faglige miljøer, hvor viden kan oparbejdes og vedligeholdes. Dermed vil der være mulighed for at give borgeren den bedst mulige behandling. 10. Højteknologiske hjælpemidler 10.1 Den intelligente plejebolig Som beskrevet indledningsvis befinder ældreområdet sig på flere fronter i en brydningstid, hvor en lang række faktorer udfordrer de kommende års indsatser på området. Blandt andet vil seniorernes ændrede ønsker og forventninger til kvalitet stille krav til et varieret udbud af plejeboliger, som er i stand til at matche individuelle behov. Med andre ord bliver det på sigt nødvendigt at betragte plejeboliger som en dynamisk størrelse, der kan ændre sig og tilpasse sig beboernes aktuelle og fremtidige behov (Servicestyrelsen 2008). Ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsens opgørelse er der tale om, at hele 59,5 % af alle alders- og invalidepensionister anvender hjælpemidler. Samtidig hermed tegner der sig et billede af, at behovet bliver større, desto ældre man bliver. Det er således 20 % af alle 70-årige, der anvender hjælpemidler, mens 50 % af alle 76-årige er hjælpemiddelbrugere (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008). Desuden forventes 2 Genoptræning rettes mod borgerens funktionsnedsættelse(r), og vedrører problemer med kroppens funktioner og/eller anatomi. Rehabilitering er en mere helhedsorienteret indsats, hvor borgerens hele livssituation inddrages. Rehabilitering omfatter mere end genoptræning (Rehabilitering i Danmark 2004, Socialministeriet 2006a). 24

25 det, som tidligere nævnt, at de kommende seniorer vil stille større krav til at kunne leve et aktivt liv, hvilket ligeledes vil føre til et øget krav om adgang til hjælpemidler. Udviklingen af højteknologiske hjælpemidler baseret på forskning indenfor IT og robotteknologi udgør et bud på en fremtidig løsningsmodel. Allerede i dag findes der en lang række teknologier, som kan gøre livet lettere og øge både komfort og trivsel for beboere såvel som personale i plejeboliger, og en videre udvikling af de såkaldte Smart Homes forventes ifølge flere eksperter på sigt at være i stand til at sikre kvaliteten i fremtidig ældrepleje (Risager 2007, Heiselberg 2008, Teknologirådet 2008). Smart Home-teknologi er et system, hvor alle enheder i installationen er forbundet i et elektronisk netværk, som muliggør kommunikation og dermed styring mellem de enkelte enheder i netværket; (fra: Styrelsen for Social Service: Indretning af plejecentre for svage ældre og mennesker med demens. 2004). Med andre ord påvirker den ene funktion den anden: Når et vindue åbnes elektronisk, skrues der automatisk ned for varmen osv. Samtidig vil den intelligente bolig være i stand til at understøtte kommunikationen mellem beboerne og boligens installationer og herigennem levere ønskede services til dens beboere. Med Smart Homes, eller intelligente boliger, som gennem deres fysiske udformning og installationer er fleksible og tilpasningsvenlige, vil det således være muligt at foretage justeringer og udvidelser i takt med, at beboerens behov ændrer sig. På trods af at teknologien ikke er udviklet med henblik på ældre eller mennesker med funktionsnedsættelser generelt, menes den således at rumme et potentiale for at lette disse menneskers hverdag. De højteknologiske plejeboliger vil eksempelvis have løsninger til: Fjernstyring af gardiner, vinduer, lys og varmeregulering via PC Avancerede toilet, bad og køkkenfaciliteter (eks. komfurovervågning og hæve/sænkeborde) Teknologi som kompenserer for manglende muskelkraft eller muskelkontrol Teknologi der kan bruges til individuel træning og motion Sundhedstjek af f.eks. blodtryk og puls Faldalarmer 25

26 10.2 Teknologi til demente I forhold til demensramte seniorer vil man i fremtiden se alarmsendere i form af elektroniske chips, som den demente bærer på sig. Når den demente passerer en positionsmelder i en dørmåtte eller lignende udløser chippen et signal, som gennem et trådløst system giver personalet besked, hvis den demente forlader hjemmet (Ældre Sagen 2008a). Endvidere taler man om brug af robotkæledyr, hvilket flere undersøgelser har påpeget, at især demente borgere kan have gavn af (Teknologirådet 2008:21) Fremtidige anvendelsesmuligheder Med udviklingen af Smart Homes og en fremtidig anvendelse af teknologiske hjælpemidler i plejesektoren vil det således være muligt at tage udgangspunkt i de enkelte beboere og deres behov med det mål for øje at forbedre deres trivsel og livskvalitet, samt sikre seniorernes ønske om at være selvhjulpne og bevare myndigheden over eget liv (Servicestyrelsen 2008, Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008). Et sådant tiltag vil samtidig være med til at understøtte såvel borgernes eget ønske om at blive boende i eget hjem så længe som muligt, såvel som Omsorgs vision om at bistå og udvikle den enkelte borgers ressourcer, for derigennem at højne den enkeltes livskvalitet og evne til at klare sig selv. Endvidere ligger den en potentiel mulighed for at begrænse den forventede mangel på fremtidig arbejdskraft. I en rapport fra Hjælpemiddelinstituttet vedrørende anvendelsen af intelligente boliger konkluderes det, at beboerne i bofællesskabet med Smart Home-teknologi er mere selvhjulpne og har større handlefrihed. Med andre ord har teknologien en positiv indvirkning på deres liv og forøger trivslen (Hjælpemiddelinstituttet 1995, Håndbog om Smart Home-teknologi 1999). For seniorer i plejeboliger fremhæves især de tryghedsskabende elementer af Smart Home-teknologien, f.eks. i form af at personalet kan sikre sig, at el-apparater og komfurer slukkes efter et vist tidsrum. I et litteraturstudie af PLS/Rambøll påpeges det dog, at der endnu savnes en mere generel undersøgelse af, hvorvidt seniorer i praksis 26

27 kan betjene Smart Home eller lignende teknologiske løsninger, og i hvor høj grad de har glæde af brugen af et sådant anlæg (PLS/Rambøll 2002:18-19) Teknologiens eventuelle konsekvenser Ifølge Teknologirådet har indførelsen af ny teknologi store konsekvenser for arbejdsprocesser og samarbejde i ældreplejen, hvilket rummer såvel trusler som muligheder. Det er vigtigt at gøre sig klart, at teknologi ikke i sig selv kan give omsorg, og det er således væsentligt at sætte fokus på, hvordan forholdet mellem teknologi, omsorg og menneskelig kontakt skal være i fremtiden. Nogle seniorer er bange for at miste nærheden til andre mennesker og er skeptiske over for, om kontakt via nettet kan erstatte deres behov for direkte kontakt (Teknologirådet 2008:9,19). Det vil derfor være vigtigt at være opmærksom på, hvordan man bruger teknologi, så den medvirker til en bedre brugeroplevet kvalitet og ikke bliver en erstatning for omsorg og andre vigtige menneskelige værdier. I samme diskussion hører det med, at nogle seniorer er betænkelige ved og modstandere af ny teknologi, ofte i kraft af at de intet kendskab har til teknologiske løsninger og internettet. Teknologirådet påpeger, at dette ikke bør være en årsag til at afskrive teknologi i ældreplejen, men at det er nødvendigt, at teknologiske hjælpemidler indføres med omtanke og refleksion, samt at den primære bruger selv ønsker teknologien og er i stand til at bruge den (Teknologirådet 2008:14). Fra en positiv vinkel kan man på den anden side forestille sig, at teknologiens overtagelse af en række praktiske opgaver vil medføre, at der bliver mere tid til personlig omsorg og nærhed i forhold til den ældre. 11. Afrunding Formålet med rapporten er at skabe et diskussionsoplæg til Esbjerg Kommunes politik for boliger til seniorer. Rapporten er baseret på forskellige former for skriftligt materiale. Noget af materialet er forskningsbaseret, mens andet materiale har mere præg af holdninger til området. 27

28 Udgangspunktet for en politik for boliger til seniorer er de lovgivningsmæssige rammer. Derfor er relevante bestemmelser fra lovgivningen nævnt. Seniorer er en meget forskelligartet gruppe. De vil derfor have forskellige ønsker til den måde, som de skal bo og leve på som seniorer. Seniorerne kan inddeles i fire forskellige hovedgrupper: De ressourcestærke seniorer; de ressourcesvage seniorer med almen behov for pleje og omsorg; de ressourcesvage seniorer med specialiserede behov for pleje og omsorg samt borgere med midlertidig nedsat funktionsevne. Målgruppen for en politik for boliger til seniorer er de ressourcesvage seniorer med behov for enten almen pleje og omsorg eller et specialiseret tilbud. Målgruppen de ressourcesvage seniorer med almen behov for pleje og omsorg har oftest ønsker om, at deres kommende seniorbolig (ældrebolig eller plejebolig) skal ligge i det lokalområde, hvor deres nuværende bolig ligger. Det vil derfor være i overensstemmelse med borgernes ønsker at placere disse boliger spredt rundt i kommunerne. Det vil også være en fordel, hvis fremtidens seniorboliger til denne målgruppe bliver organiseret efter tankegangen omkring åbne centre. Målgruppen ressourcesvage seniorer med behov for et specialiseret tilbud har også ønsker om, at den kommende bolig er placeret i lokalområdet. De pårørende kan også have dette ønske. Servicestyrelsens trivselsundersøgelse viser, at det er en fordel for denne målgruppe, hvis de bliver placeret i specielle enheder. Denne konklusion er baseret på de pårørendes oplevelser af den svage senior samt af personalets iagttagelser. En anden undersøgelse viser, at livskvalitet for svage seniorer ofte er, at deres afhængighed respekteres og anerkendes. Der skal være derfor være særlige rammer og ressourcer for at sikre livskvaliteten for denne gruppe. Disse rammer kan gives på 28

29 specialcentre, hvor personalet med et højt fagligt udgangspunkt kan give de specialiserede tilbud. Nyere forskningsresultater fra USA tyder på, at det er muligt at optræne hjernefunktionen hos personer, der lider af Alzheimers sygdom. Denne form for optræning forudsætter specielle træningsprogrammer og specielt uddannet personale. Der er derfor mange argumenter for at samle de specialiserede tilbud om pleje og omsorg på få plejecentre. Der er en helt fjerde gruppe borgere, som også er målgruppe for tilbuddene på centrene. Det er de borgere, der er udskrevet efter behandling i sundhedsvæsenet, og som fortsat har behov for pleje, behandling, genoptræning og rehabilitering. Disse tilbud kan i nogle situationer ikke gives i eget hjem, og der er derfor et behov for midlertidige boliger på et specialcenter. Til sidst omtaler rapporten, at der i disse år sker en rivende udvikling i højteknologiske hjælpemidler til bl.a. seniorer. Denne udvikling vil bevirke, at seniorerne vil kunne udføre funktioner, som de i dag skal have hjælp til. Denne udvikling vil sandsynligvis betyde, at en del seniorer i længere tid kan blive i eget hjem, og at de seniorer, der flytter til en ældrebolig / plejebolig, vil kunne klare flere funktioner, end de kan i dag. Det må forudses, at organiseringen og omfanget af plejen vil blive påvirket væsentligt allerede på kort sigt. Det vil være nødvendigt at fremtidssikre seniorboligerne til denne udvikling. Dette gøres ved at indtænke de højteknologiske hjælpemidler ved modernisering / renovering eller nybyggeri af fremtidens seniorboliger. 29