Evaluering. Nydanske kvinder i arbejde

Transkript

1 Evaluering Nydanske kvinder i arbejde Maj 2009

2 1

3 FORORD CBR-Randers fik i januar 2007 tilsagn fra Integrationsministeriet til projekt Nydanske kvinder i arbejde. Projektet havde til formål at støtte indvandrerkvinder fra Randers området i at finde en vej ind på arbejdsmarkedet. CBR Randers havde på daværende tidspunkt ca. 200 borgere i aktiveringsforløb, hvoraf flere var kvinder med anden etnisk baggrund. Flere af disse kvinder havde været i gang med flere efter hinanden følgende aktiveringsforløb uden, at det havde hjulpet dem ind på arbejdsmarkedet. Puljen Forstærket beskæftigelsesindsats for indvandrerkvinder åbnede muligheden for at yde en mere specialiseret og målrettet beskæftigelsesindsats for denne gruppe af ledige indvandrerkvinder. Vi besluttede derfor at udvikle et projekt, der baserede sig på metoder, som med positiv effekt, allerede havde været afprøvet andre steder i landet. Vi valgte især at lægge vægt på, at kvinderne skulle opkvalificeres ude på virksomhederne og på, at der skulle tilknyttes mentorer til dem i den opkvalificerende periode. Projektet kaldte vi Nydanske kvinder i arbejde. Hensigten med denne rapport er at samle op på resultater og erfaringer i projekt Nydanske kvinder i arbejde. Det primære spørgsmål rapporten vil give svar på er; hvilke metoder/tilgange virkede i beskæftigelsesindsatsen overfor målgruppen og hvorfor? Rapporten vil være inddelt i 4 overskrifter: Kort præsentation af projektet Virksomme metoder identificeret Gennemgang af projektets indsatser og forløb herunder de erfaringer, vi gjorde undervejs Projekts resultater Denne rapport er udarbejdet af Anne-Lene S. Wähling, Cand. Mag., projekt og udviklingsmedarbejder ved CBR Randers. 2

4 Indholdfortegnelse Præsentation af projektet...4 Målgruppen for projektet... 4 Formål og mål med projektet... 4 Projektets indsatser... 4 Virksomme metoder...5 Projektets aktiviteter og forløb...7 Visitation og deltagere... 7 Undervisning... 8 Indhold og aktiviteter... 8 Undervisningsform... 9 Deltagernes evaluering af undervisning... 9 Koordinatorernes evaluering af undervisningsdelen Praktik og netværk Udslusning til praktikforløb Netværksmøder Deltagernes evaluering af praktik og netværksdelen Koordinators evaluering af praktik- og netværk Efterværn Uddannelse af mentorer Mentorkursusforløb Mentorernes vurdering af kursus Projektets resultater...20 Opnåelse af opstillede mål Projektets erfaringer Perspektivering

5 Præsentation af projektet Projekt Nydanske kvinder i arbejde var tænkt som et helhedsorienteret tilbud, der i videst muligt omfang skulle forholde sig til de udfordringer, som nydanske kvinder står overfor i deres vej ind på arbejdsmarkedet. Ud fra en individuel tilgang skulle den enkelte støttes på sin vej mod arbejdsmarkedet og ikke mindst med støtte fastholdes der. Det skulle ske i et kombineret undervisnings-, vejlednings- og praktikforløb, hvor intentionen var at forberede og opkvalificere kvinderne til arbejdsmarkedet. Disse indsatser blev efterfulgt af et efterværn, der havde til hensigt at fastholde dem, som kom i arbejde eller støtte dem i bestræbelserne på at komme tættere på arbejdsmarkedet. Målgruppen for projektet Målgruppen for Nydanske kvinder i arbejde var arbejdsledige flygtninge- og indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og fra det tidligere Jugoslavien i alderen år, der alle i kortere og længere tid havde været på overførselsindkomst/kontanthjælp. Denne målgruppe var på ansøgningstidspunktet overrepræsenteret blandt ledige kvinder i Randers kommune med en erhvervsfrekvens på ca. 48 %, hvor kvinder af dansk oprindelse havde en erhvervsfrekvens på ca. 78 % (Danmarks Statistik, 2005). Vi forventede følgende kendetegn for projektets deltagere; - deres danskkundskaber var mangelfulde - flere havde lange aktiveringsforløb bag sig, der ikke havde ført til arbejde - nogle havde helbredsmæssige klager - dårlige skolekundskaber Formål og mål med projektet Det primære formål med projektet var kortest vej i arbejde. Sekundært at få en afklaring af deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Forventningen var, at der ved projektets afslutning var; 90 % af deltagerne der var afklaret i forhold til en fremtid på arbejdsmarkedet 90 % af deltagerne, der havde fået afdækket deres arbejdsevne Vi arbejdede dertil med et succeskriterium, hvor minimum 50 % af deltagerne skulle have opnået en afklaring af deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Ud fra vores tidligere erfaringer med denne målgruppe var vi klar over, at dette var ambitiøse mål. Men det var vores ønske at fokusere på kvindernes ressourcer og have forventninger til dem, frem for en tilgang, hvor kvindernes barrierer var i fokus. Projektets indsatser Helt konkret var projektet tænkt som en tredelt indsats bestående af; 6 ugers undervisningsforløb efterfulgt af 20 ugers brancherettet virksomhedspraktik og 26 ugers efterværn, der skulle fastholde kvinderne i arbejde/uddannelse eller fastholde den gode udvikling mod at komme nærmere arbejdsmarkedet. De tre indsatser var tænkt som et kompetenceudviklingsforløb, hvor det indledende undervisningsforløb havde til formål at give viden til kvinderne. Praktikperioden skulle dels afprøve den enkeltes arbejdsevne og opkvalificere den enkelte til at påtage sig arbejde indenfor en given branche. Efterværnet havde til formål at fastholde kvinderne i en positiv udvikling mod selvforsørgelse eller afklaring af forsørgelsesgrundlag. 4

6 Virksomme metoder Retrospektivt mener vi at have identificeret 7 gode metoder i den beskæftigelsesrettede indsats for indvandrerkvinder. Disse er: En håndholdt indsats Undervisning i danske samfunds- og arbejdsmarkedsforhold samt jobsøgning Virksomhedsrettet opkvalificering med jobperspektiv Sproglig opkvalificering ude på arbejdspladsen Jobkonsulenten som hotline Mentor/sidemandsoplæring Etablering af netværk En håndholdt indsats Begrænset erfaring med arbejdsmarked medfører behov for en håndholdt indsats, hvor der er individuelt fokus, tæt opfølgning og entydig vejledning. Individuel vejledning og samtale, der tager afsæt i den enkelte kvindes udgangspunkt kompetencemæssigt og familiemæssigt, er en vigtig del af den vellykkede indsats. I projekt Nydanske kvinder i arbejde, hvor forløbet strækker sig over et år, har det været muligt at få en langvarig og tæt kontakt mellem den enkelte deltager og koordinator. Det har sikret, at der bliver opbygget den fornødne tillid, respekt og forståelse, der med tiden har betydet en udvikling i den enkelte kvindes ressourcer med henblik på at komme ud på arbejdsmarkedet. Det tætte samarbejde mellem den enkelte kvinde og koordinator har desuden sikret en helhedsorienteret indsats, hvor flere ting er iværksat med henblik på afklaring af ressourcer og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Herunder indgår trepartssamtaler med egen læge, iværksættelse af individuel opkvalificering, samarbejde om løsning i at få arbejdsopgaver i hjemmet til at spille sammen med det at være på arbejdsmarkedet. Den tætte opfølgning hos projektkoordinator har ligeledes været vigtig i fastholdelsen af deltageren i forhold til målet for indsatsen: kortest vej til arbejdsmarkedet. Herunder løsning og læring af de problemer, der er opstået i konkrete arbejdssituationer. Undervisning i danske samfunds- og arbejdsmarkedsforhold samt jobsøgning Manglende viden om arbejdsmarkedsforhold, det danske samfund og hvilke kompetencer der kræves for at kunne bestride forskellige jobtyper er ofte kendetegnende for den målgruppe, som projekt Nydanske kvinder i arbejde har haft som deltagere. Det medfører generelt manglende motivation for at komme i arbejde, da arbejde og de forventninger der er på en arbejdsplads, er ukendt land. Her virker en kombination af undervisning, virksomhedsbesøg og dialog godt i forhold til at få sat ord på fordomme, forventninger, rettigheder og pligter. I projekt Nydanske kvinder i arbejde er det denne del af projektet mange af deltagerne efterfølgende har givet udtryk for, virkede godt for dem. Virksomhedsrettet opkvalificering med jobperspektiv Når der etableres en praktik ude på en privat eller offentlig virksomhed er det vigtigt, at jobperspektivet er klart. For medarbejderen er det meget motiverende at vide, at lærer man at løse arbejdsopgaverne tilfredsstillende, er et lønnet arbejde indenfor rækkevidde. Det betyder, at er der ikke udsigt til arbejde, har projektkoordinator i hovedreglen afvist at bruge virksomheden som praktiksted. Opgaven var at søge den korteste vej til arbejdsmarkedet for hver enkelt af deltagerne. Det er i praksis gjort ved at etablere praktikker for en kortere periode og med tæt opfølgning på virksomheden. Typisk blev praktikken etableret for 4 uger ad gangen med opfølgning ca. hver 14.dag i opstartsperioden. Herefter med længere interval. På opfølgningsmøderne var der fokus på, hvilke opgaver medarbejderen skulle løse, evt. hvilke tiltag der skulle til af eksempelvis sprogundervisning, for at medarbejderen blev i stand til at bestride jobbet. Med denne tilgang bevarer man fokus hos såvel medarbejder som virksomhed på målet om lønnet arbejde. Efter en vellykket praktikperiode evt. med forlængelser, har vi i flere tilfælde oplevet, at deltageren har fået tilbudt ansættelser som afløser. Andre gange har vi set praktikanten gradvist 5

7 gå fra offentlig forsørgelse til lønnet arbejde, ved med tiden at få flere og flere lønarbejdstimer suppleret med kontanthjælp, til de til sidst var fuldt ud selvforsørgede. Sproglig opkvalificering ude på arbejdspladsen Det er ofte kendetegnende for den målgruppe af kvinder, som projektet har arbejdet med, at danskkundskaberne er ringe. Nogle har derfor haft svært ved at udføre de arbejdsopgaver, de er blevet sat til, da de ikke har forstået de instrukser, der blev givet. Det har betydet, at arbejdstempoet bliver langsommere, og virksomheden efterlades med et indtryk af, at medarbejderen er sløv og uden initiativ. Det er vores erfaring, at problemet kan afhjælpes med individuelt tilpasset sprogundervisning ude på arbejdspladsen. Undervisningen kan bl.a. omfatte introduktion i alarmsystemer, gennemgang af rengøringsvogn, gennemgang af arbejdsopgaver mv. Sprogundervisning på denne måde, er en metode, der har øget arbejdstempoet og engagementet hos praktikanten. Denne praksisnære og individuelt tilrettelagte undervisningsform har en rigtig god effekt og virker, da det bliver meget konkret for medarbejderen, hvad arbejdsopgaverne går ud på og hvad der forventes af dem. Jobkonsulenten som hotline I et praktikforløb kan der opstå akutte problemer ude på virksomheden. Det kan være, at medarbejderen har været fraværende i nogle dage, at arbejdsopgaver ikke udføres tilfredsstillende eller at medarbejderen gang på gang går i alarmen. I disse tilfælde er det vigtigt, at både virksomhed og praktikant kan trække på jobkonsulenten/projektkoordinator, der inden for kort tid har kunnet stille op ude på virksomheden. Går der for lang tid fra problemer opstår til at der ydes hjælp til medarbejder og virksomhed, er der risiko for, dels at virksomheden mister interessen for at fortsætte samarbejdet, og dels at praktikanten mister motivationen for at fortsætte sin opkvalificering. Mentor/sidemandsoplæring For mange er det overvældende at skulle ud på en arbejdsplads, løse arbejdsopgaver og indgå i et team af kolleger. Især hvis man aldrig før har været ude på en almindelig arbejdsplads, og derfor ikke kender til de uskrevne regler, der er på en arbejdsplads, og de arbejdsopgaver der skal løses. Her fungerer det godt med en fast kontaktperson/mentor ude på virksomheden. En der kan instruere i arbejdsopgaver, men som også kan introducere den nye medarbejder for kollegerne på virksomheden og bidrage til en social integration på arbejdspladsen. At være en del af en arbejdsplads og have god kontakt til og samvær med kolleger, bidrager positivt til at motivere og fastholde praktikanten på arbejdsmarkedet. Etablering af netværk Når man skal bryde med flere års forsørgelse på kontanthjælp, og overgå fra et liv derhjemme til at indgå aktivt på arbejdsmarkedet, opstår der mange spørgsmål. Der skal findes nye måder at få arbejdsliv og arbejdsopgaver i hjemmet til at forenes. Dette er en stor omvæltning af et velkendt liv og ændringerne kan på forhånd se så store ud, at motivationen helt mangler. Derfor kan der være behov for at bearbejde de nye krav med andre i samme situation. I projekt Nydanske kvinder i arbejde har det fungeret rigtig godt med etableringen af et netværk af kvinder, der alle har været i samme situation. Når det lykkedes for en projektdeltager at få ordinært arbejde, har det haft en meget positiv indflydelse på motivationen hos resten af netværkets deltagere. Hver gang en kom i job, blev håbet om selv at kunne opnå succes på arbejdsmarkedet nemlig større blandt de andre deltagere. Dernæst kunne de i praksis se, at arbejdsliv og familieliv godt kan forenes. Netværket blev også brugt til at vende spørgsmål fra det praktiske arbejdsliv, og som der indimellem var behov for at få sparring på. Det kunne være; hvordan spørger man om ferie, hvornår er man syg, hvad gør man, hvis man er syg eller hvad gør man, når man er færdig med sit arbejde, men først skal gå om en ½ time. I forhold til sådanne spørgsmål fungerer det rigtig godt, at netværket bruger hinanden og sammen drøfter løsninger. 6

8 Projektets aktiviteter og forløb De netop præsenterede metoder er blevet udviklet og forfinet i gennemførelsen af projektets indsatser. Dette afsnit har til formål at præsentere projektets gennemførsel og de erfaringer, der er gjort undervejs. Først et par ord om projektets bemanding. Projektet havde under første forløb en koordinator og projektmedarbejder ansat til at gennemføre undervisning og sluse deltagere ud i praktik. Projektmedarbejderen gik fra efter de første 4 måneder grundet jobskifte. Ved igangsættelsen af hold 2 skete der et skift i koordinator, da den hidtidige koordinator for projektet gik på barsel, og efter 3 måneder gik projektlederen fra på barsel. Disse forhold bør nævnes, da vi er af den opfattelse, at disse skift har haft betydning for projektets forløb og i sidste ende resultater. De data der præsenteres er indhentet dels via spørgeskemaundersøgelser og interview gennemført med deltagere og projektledelse og dels via en løbende erfaringsopsamling. Målet med den løbende erfaringsopsamling har været at arbejde reflekterende med den faglige proces i projektet, og de metoder der anvendes. Til at fastholde dette fokus har der været anvendt et procesevalueringsskema, hvor projektleder har stillet de kritiske spørgsmål ud fra de kortlagte aktiviteter, formål og de erfaringer der løbende er gjort. Visitation og deltagere Ved rekruttering af deltagere til projektet blev der afholdt visitationssamtaler. Formålet hermed var at sikre, at de deltagere der kom med i projektet faldt indenfor målgruppen samt at projektkoordinator havde viden om deltagerne, således at indhold og aktiviteter kunne sammensættes på bedste vis. Til samtalerne havde koordinatorerne udarbejdet et visitationsskema, hvor information om danskniveau, erhvervserfaring, helbredstilstand, skolegang mv. blev indhentet. Erfaringen var, at skemaet virkede godt, da det sikrede, at de nødvendige oplysninger blev indhentet. Ved visitationssamtalerne deltog, så vidt det var muligt, deltagerens sagsbehandler, da det viste sig, at sagsbehandlerens tilstedeværelse var vigtig for deltagerens indstilling. Ved de samtaler hvor sagsbehandler ikke deltog, oplevede koordinatorerne efterfølgende en større modstand hos deltageren. Sagsbehandleren kunne desuden give supplerende information, der var vigtig for at forstå deltagerens situation, forhistorie, ressourcer, barrierer mv., da mange kom ubeskrevet på trods af flere år i kontanthjælpssystemet. Visitationssamtalerne har derfor haft stor indflydelse på koordinatorernes viden om den enkelte deltager, og de har derfor fra start kunnet tage de forholdsregler der skulle til. Dernæst skete der ved samtalerne en forventningsafstemning, der var vigtig for det videre forløb, da deltagerne vidste, hvad der forventedes af dem og hvad de kunne forvente af projektet. Rekrutteringen af deltagere endte alligevel med to meget forskellige hold. Deltagere på hold 1 Deltagerne på hold 1 svarede i høj grad overens med vores forventninger, og matchede derfor i høj grad projektbeskrivelsen. Kort opsummeret så deltagersammensætningen således ud: Etnicitet: 7 somalier, 2 bosnier, 2 irakere, 1 fra Kosovo, 1 thailænder og 1 fra Vietnam. Erhvervserfaring: 3 personer havde erhvervserfaring heraf havde de to kun en begrænset erhvervserfaring. Af de øvrige deltagere havde flere gentagne gange været i praktik uden, at det havde ført til arbejde. Evt. andre problemer ud over ledighed: 2 deltagere led af svære krigstraumer. Dertil var en deltager diagnosticeret med PTSD. Lidt over halvdelen var enlige mødre med 2-5 børn i hjemmet. Deltagere på hold 2 Deltagerne på hold 2 adskilte sig væsentligt fra hold 1, og indtrykket af deltagerne var, at mange havde svære motivationsproblemer. Kort opsummeret så deltagersammensætningen på hold 2 således ud: 7

9 Etnicitet: 5 deltagere havde tyrkisk baggrund, 1 deltager var fra Libanon, 1 deltager var fra Irak, 1 deltager var fra Bosnien, 1 deltager var fra Iran, 1 deltager var fra Afghanistan, 1 deltager var fra Somalia, 1 deltager var fra Kosovo, og 1 var fra Sri Lanka. Erhvervserfaring: 3 personer havde begrænset erhvervserfaring. Heraf havde den ene deltager en kontoruddannelse med fra hjemlandet. Af de øvrige deltagere havde flere gentagne gange været i praktik uden, at det havde ført til arbejde. Evt. andre problemer ud over ledighed: 1 deltager var diagnosticeret med PTSD, og yderligere en havde vi mistanke om led af PTSD, men var udiagnosticeret. Flere græd under samtalen, og da de gik, og motivationen for deltagelse var generelt i bund. Sprogligt var deltagerne ligeledes meget dårlige, og den senere sprogscreening viste, at hovedparten, dvs. 11 ud af 13 deltagere, var på danskniveau 1. Det laveste niveau sprogskolerne arbejder med. Enkelte havde svære helbredsmæssige problemer, og flere viste sig senere i forløbet at høre til i matchgruppe 5, hvilket vil sige, at de havde så omfattende begrænsninger i deres arbejdsevne, at der ikke var en arbejdsevne, der matchede det ordinære arbejdsmarked. Årsagen til, at det alligevel endte med at være denne gruppe, der deltog i projektet, var dels, at gruppens svære begrænsninger først blev tydelige længere inde i forløbet, og dels at det viste sig meget svært at finde deltagere til projektet. Det betød desuden, at selvom vi gik efter at få ca. 15 deltagere, så startede holdet med kun 11 deltagere. Vi valgte derfor at have løbende optag under undervisningsforløbet, hvorved yderligere 2 deltagere kom til. Undervisning Første holdforløb blev igangsat medio juni Her indledtes projektet med et 6 uger langt undervisningsforløb, afbrudt af 3 ugers sommerferie midt i forløbet. Andet holdforløb blev startet op ca. 6 måneder senere, primo januar Indhold og aktiviteter Indhold og aktiviteter i undervisningen har været nogenlunde ens på de to holdforløb. Fælles har været, at man gennem de enkelte temaer har arbejdet med deltagernes holdning til arbejde sideløbende med, at man har givet viden om danske samfunds og arbejdsmarkedsforhold. Jobsøgning herunder udarbejdelse af ansøgning og CV samt udpegning af jobområder, har haft til formål hele tiden at arbejde i en retning arbejdsmarkedet. Nogle af de emner, der blev taget op i undervisningen har været: - Formål med projektet og forløb - Praktisk information om sygemeldinger eks. hvornår er man syg - Rettigheder og pligter som borger i Danmark - Virksomhedsbesøg - Besøg af rollemodeller - Virksomheders forventninger - Dit møde med Danmark -diskussion - IT undervisning - Dialog om kønsroller og ligestilling - Jobsøgning herunder udarbejdelse af cv - Den danske moral vedr. arbejde - Oplæsning fra grundloven - Klæder skaber folk - Besøg hos borgmesteren - Afspænding - Besøg af fagforening - Besøg af personalekonsulent - Besøg af læge/sundhedsformidler - Sprogscreening 8

10 Undervisningsform Deltagernes forskellige forudsætninger på de to hold medførte, at koordinatorerne tilpassede undervisningen, for derved at sikre, at deltagerne fik et optimalt udbytte. Det er derfor valgt at opdele afsnittet således, at undervisningsformen præsenteres fordelt på de to hold. Hold 1 Hold 2 Der blev tilstræbt en aktiv undervisning, og der var et dagligt indslag, hvor kvinderne var fysisk aktive. For hold 1 var det en daglig gåtur efter frokostpausen. Fysisk aktivitet var indlagt som fast dagligt element, da det var vores erfaring, at mange havde gået hjemme i så lang tid, at tempoet var meget lavt. Fysisk aktivitet blev den metode, hvormed vi allerede i undervisningen arbejdede med at få kvinderne op i gear og tempo, så de bedre kunne klare arbejdet ude på en arbejdsplads. Vi forventede, at de jobs denne målgruppe kunne påtage sig ofte havde et fysisk element og krævede en vis fysisk udholdenhed. Det gør sig eksempelvis gældende for rengøringsarbejde. Noget undervisning foregik på holdet. Noget var gruppearbejde. Brug af rollemodeller fik en god modtagelse. At møde en der klarer sig på alle fronter og kan fortælle om, hvordan man får balance mellem arbejdsliv og privatliv, fungerede godt. Rollespil. Gjorde pointerne i undervisningen skarpe for deltagerne, og virkede godt, når det sproglige niveau er lavt. Virkede også godt som forberedelse til job- og praktiksamtaler ude på virksomhederne. Virksomhedsbesøg satte deltagerne stor pris på. De fik et indblik i arbejdsopgaver, muligheder og forventningerne til dem. Frem for alt hørte de, at der kan være et job, hvis man lever op til virksomhedens krav. Træning/afspænding i fysioterapi en gang om ugen Deltagernes lave sproglige niveau medførte, at undervisningen skulle foregå på et meget lavt plan. Mange ord har skullet forklares, og det har derfor været svært at få undervisningen op på et højere niveau. Rollespil, dilemmaspil Etnisk forskellighed på holdet har været anvendt i forhold til opnå en bedre kulturel forståelse. Blandt andet har der været en kristen iraker på holdet, hvilket har synliggjort at forskelle også forekommer i regioner, og har mindsket os kontra dem / dansker kontra udlænding. Den varme stol hver enkelt deltager er blevet stivet af ved, at alle på holdet har skullet sige noget positivt om den enkelte. Fokus på ressourcer og styrker. Al undervisning foregik på holdet, da deltagerne ikke formåede at arbejde på egen hånd. Fysisk aktivitet daglig træning med bolde. Simple spil om forståelse af almindelige danske ord og begreber. Træning/afspænding i fysioterapi en gang om ugen. Deltagernes evaluering af undervisning Deltagerne på begge hold blev ved undervisningens afslutning bedt om at vurdere kurset ved afkrydsning i spørgeskema. Her skulle de vurdere kurset på en række punkter, og skalere efter en skala fra 1 5, hvor 1 er dårligt og 5 er rigtig godt. Deltagernes evaluering blev fulgt op af personlige interview. Evalueringen skulle afdække deltagerne udbytte af undervisningen samt muligheder for forbedringer. Dernæst skulle den afdække om målene for undervisningsforløbet var nået. Herunder om deltageren havde udarbejdet CV og fastsat et jobmål. 9

11 Som tidligere giver det bedst mening at opdele de 2 holds evaluering af kursusdelen, da der var stor forskel på deltagersammensætningen på de to hold, og dermed undervisningsformen. Deltagernes vurdering af kursusforløb (på en skala fra 1-5) Samlet vurdering Føler du dig klar til at komme i arbejde nu? 4,4 4,2 4,4 4,4 Har du deltaget aktivt i undervisningen? Hvad har du syntes om fysioterapi, daglige gåture mv. 4,2 4,6 4,9 4,8 Hvad synes du om kursets længde? 2,9 4,0 hold 2 hold 1 Ved du mere om Danmark og det danske samfund end før du startede på kurset? 4,0 4,4 Ved du mere om jobsøgning end før du startede på kurset? Ved du mere om arbejdsmarkedet end før du startede på kurset? Generel vurdering af kurset 4,2 4,1 4,0 3,8 4,9 5,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Hold 1 Som det fremgår af tabellen er deltagernes samlede vurdering af undervisningsforløbet meget positivt med et gennemsnit på 4,2, hvilket dog står i kontrast med deltagernes egen generelle vurdering af kurset, der er 3,8. Forskellen kan være et udslag af, at deltagerne ved kursets afslutning var i fuld gang med at finde praktiksteder. For flere deltagere var der angst/nervøsitet forbundet hermed, da mange var bange for ikke at kunne magte arbejdsopgaverne, sproget osv. ude på arbejdspladserne. Dog kan vi på baggrund af foreliggende data konkludere, at mange deltagere har udtrykt, at de har haft et stort udbytte af undervisning i jobsøgning, arbejdsmarked, samfundsforhold og den fysiske del i projektet. Det understøttedes af deltagernes udsagn i det efterfølgende interview, hvor 2 ud af 3 fremhævede, at fokus på job og arbejdsmarked havde været godt. I løbet af undervisningsforløbet havde samtlige deltagere desuden fået formuleret et jobmål, hvilket omfattede arbejdsfunktionerne montagearbejde, rengøring, køkken og butik. Her var der en overvægt af deltagere, 5 personer, der ønskede montagearbejde. De resterende havde som jobmål enten butiksarbejde, rengøring eller at arbejde i et køkken. Alle deltagere havde udarbejdet CV til brug i forbindelse med søgning af praktikpladser. Det er klart vores oplevelse, at kombinationen af undervisning og dialog for mange deltagere bidrog til at forbedre deres danske sprog, og langt de fleste deltagere har i evalueringen givet udtryk for, at deres danskkundskaber er blevet forbedrede. Hold 2 Som det fremgår af tabellen er deltagernes samlede vurdering af undervisningsforløbet meget positiv med et gennemsnit på 4,37. Dette understøttes af deltagernes generelle vurdering af kurset, der får topscoren 5. Deltagernes vurdering står i skarp kontrast til deltagernes reaktion på at skulle deltage i projektet ved visitationssamtalerne, hvor flere, som omtalt tidligere, gav udtryk for, at det ønskede de ikke og gik grædende fra visitationssamtalen. Skal man anføre 10

12 kritik til deltagernes meget positive vurdering af kurset, må det være, at overvågningen af evalueringen viste et meget lavt sprogligt niveau hos deltagerne, der kan betyde, at deltagerne ikke har forstået spørgsmålene korrekt på trods af uddybende forklaring ved hvert enkelt spørgsmål. Dernæst gav flere deltagere udtryk for, at i forhold til deres tidligere aktiveringstilbud hos en privat aktør, var projektet og undervisningen meget bedre. Projektet indebar personlig kontakt og undervisning, og stod i skarp kontrast til deltagernes tidligere oplevelser, hvor de havde oplevet at blive sat ved en pc og ellers passe sig selv. Det kan betyde, at deltagernes forventninger har været meget lave, og evalueringen mere går på en sammenligning af tidligere tilbud og projekt Nydanske kvinder i arbejde og i mindre grad på deres udbytte af projektet. I forhold til hold 1, er der en væsentlig forskel på deltagernes vurdering af kursets længde. Her vurderede hold 1 det pænt med 4, hvor hold 2 er nede på 2,9, og næsten alle deltagere på hold 2 gav udtryk for, at de gerne havde set, at kurset havde varet længere. Dette kan både være et udtryk for, at deltagerne har haft et højt udbytte af forløbet, men også for at de ikke har følt sig klar til komme videre og ud i praktik. I løbet af undervisningsforløbet fik samtlige deltagere formuleret et jobmål, hvilket omfattede jobs indenfor rengøring, køkken, butik, sosu og kontor/bogholderi. Alle deltagere, der deltog i evalueringen, har udarbejdet CV til brug i forbindelse med søgning af praktikpladser. Herudover havde 3 deltagere udarbejdet en uopfordret ansøgning med henblik på praktiksøgning og ordinært arbejde. Alle deltagere gav udtryk for, at deres danske sprog var blevet forbedret undervejs i kurset. Som for hold 1 havde kombinationen af undervisning og dialog bidraget til at forbedre deres danske sprog indenfor den kortvarige periode, de deltog i undervisningen. At gruppens etniske sammensætning har været bred, har medvirket yderligere til en forbedring. Koordinatorernes evaluering af undervisningsdelen For at få en så præcis vurdering af deltagernes udbytte af undervisningen som muligt, blev koordinatorerne ligeledes bedt om at evaluere kursusperioden. Dette har ikke indgået i den oprindelige evalueringsplan, men det har været vores erfaring, at det er vigtigt at medtage koordinatorernes evaluering for viden om deltagernes reelle udbytte af projektet. Ligesom deltagerne er koordinatorerne blevet bedt om at give deres vurdering af deltagernes udbytte af undervisningen på en skala fra 1 til 5. Resultatet af denne vurdering fremgår af nedenstående figur. Koordinatorers vurdering af deltagernes udbytte af kursusforløb Samlet 3,4 3,8 Din oplevelse af kursisternes udbytte af undervisningen fysioterapi, daglige gåture mv. 3 4 Din oplevelse af kursisternes udbytte af undervisningen viden om det danske samfund Din oplevelse af kursisternes udbytte af undervisningen viden om arbejdsmarkedet, virksomheder og arbejdspladskultur 3, hold 2 hold 1 Din oplevelse af kursisternes udbytte af undervisningen jobsøgning 3 3 Din oplevelse af kursisternes udbytte af undervisningen generelt 3 3,5 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 11

13 Hold 1 Koordinatorernes vurdering af projektdeltagernes udbytte af undervisningsforløbet har ikke samme niveau som deltagerne. Der hvor udsvingene er størst, er på vurderingen af de fysiske aktiviteter og jobsøgningen, der begge vurderes højere af deltagerne. Deltagernes positive vurdering af disse aktiviteter var en overraskelse for koordinatorerne, der havde kæmpet meget med deltagernes motivation under den daglige gåtur, og som havde oplevet, at det havde været svært at få deltagerne til at medvirke aktivt i jobsøgningsundervisningen. Koordinatorernes tilbagemelding har derudover været, at de oplevede deltagerne som aktive og engagerede i undervisningen, dog at der af og til havde været problemer med manglende disciplin hos nogle deltagere. Eksempelvis at huske at slukke for mobiltelefonen eller lade være med at sidde og snakke under gæsteoplæg og undervisning. Dernæst oplevede koordinatorerne generelt, at deltagerne havde svært ved at modtage kollektive beskeder, havde en begrænset viden og var svære at overbevise om faktuelle ting, hvis en nabo eller landsmand har givet dem anden information end den, de modtog i undervisningen. Der var blandt andet ofte diskussioner om det at bruge praktik som en bagindgang til et arbejde. Her blev koordinatorerne mødt med, at deltagere på baggrund af udtalelser på hjemmefronten oplevede, at det var udnyttelse af dem som arbejdskraft. Og der skulle arbejdes meget med at opbygge motivation og tillid til, at denne metode er virksom. Koordinatorerne oplevede, at deltagerne lærte noget om arbejdsmarkedet, og om at skulle tage ansvar for egen trivsel på arbejdspladsen og selvforsørgelse. Samt at de fik den nødvendige viden om de pligter og rettigheder, man har som kontanthjælpsmodtagere. Dog var arbejdsmarkeds- og samfundsforståelsen ikke overbevisende, da diskussionerne om nødvendigheden af at indgå i praktik, fortsat opstod. I de tilfælde hvor deltagerne ikke udviklede sig positivt, oplevede koordinatorerne, at det bl.a. skyldtes dårlig begavelse, sociale og psykiske (traumer) problemer. Hos særligt 2 deltagere oplevede koordinatorerne desuden en udpræget manglende motivation for at samarbejde om at finde en vej til arbejdsmarkedet. Den manglende motivation oplevede de primært skyldtes, at disse deltagere havde været så længe på kontanthjælp, at de levede fint med det. Retrospektivt kan vi se, at for de to deltagere var det den langvarige og tætte kontakt med projektkoordinator, der i sidste ende fik vendt deres indstilling til arbejde, og begge endte med forløbets afslutning eller umiddelbart efter at være selvforsørgede. Hold 2 På langt de fleste af spørgsmålene er der sammenfald på deltagernes og koordinators vurdering. Dog er der et stort gab i koordinators og deltagernes generelle vurdering af kurset. Deltagernes generelle vurdering var 5, men koordinators vurdering er 3. Årsagen synes at være, at deltagernes vurdering ud over det faglige indhold går på det sociale indhold. Gennem kursusperioden har deltagerne fået et tæt forhold til hinanden, og de sociale relationer i gruppen har derfor haft en stor betydning. Koordinator vurderer derimod overvejende ud fra deltagernes faglige udbytte. Individuelle samtaler med henblik på afklaring af regler på det danske arbejdsmarked, har haft god virkning. Det er vigtigt for denne gruppe at vide, at man eksempelvis ikke selv kan bestemme over sin arbejdstid. Her har vi ofte haft god erfaring med at inddrage tolk, da flere, selvom de giver udtryk for at have forstået budskabet, i deres handlinger har vist det modsatte. Engagementet har været meget svingende både fra deltager til deltager men også fra dag til dag. En af årsagerne hertil har været, at mange af kursisterne havde private ting, som de gik og spekulerede på. Derfor var der været dage, hvor kursisterne var trætte og uoplagte, og der har været dage, hvor fremmødet var begrænset pga. sygdom. 12

14 Opfølgende interview af koordinator afspejler ligeledes, at manglende engagement og aktiv medvirken i undervisningen også har skyldtes dels dårlige sprogkundskaber blandt deltagerne, og ifølge den sprogscreening, som sproglæreren lavede, var de fleste af kursisterne på niveau med dansk uddannelse 1, som er det laveste niveau sprogskolerne arbejder med. Derudover kunne vi i forløbet observere en svær mangel på motivation for at komme i arbejde hos flere deltagere, heraf 3 i svær grad, hvilket gav sig udslag i mange, ofte ubegrundede, sygemeldinger. Projektkoordinator forsøgte mange gange gennem dialog at ændre denne adfærd, men desværre uden held, og man måtte i sidste ende i samarbejde med jobcentret sanktionere denne adfærd ved, at nogle deltagere skulle aflevere 1.dags lægeerklæringer ved hver sygemelding. Praktik og netværk Efter 6 ugers undervisning skulle deltagerne sluses ud i praktik med henblik på opkvalificering og afklaring af fremtidig jobmål. Afsøgning af praktikmulighed tog udgangspunkt i de jobmål deltagerne havde sat i undervisningsforløbet. I beskrivelsen skelnes der mellem intern og ekstern praktik. Ekstern praktik bruges om praktik og opkvalificering ude på private og offentlige virksomheder. Intern praktik er en praktik etableret internt hos CBR Randers. På CBR Randers er det muligt at tilbyde kursister og borgere praktik på brancherettede værksteder. Disse omfatter: maskinværksted montageafdeling konfektion køkken og rengøring naturpleje Alle værksteder er specialiserede i at arbejde med oplæring og afprøvning af borgere. Samtidig konkurrerer værkstederne på almindelige markedsvilkår, og skal derfor overholde leveringsforpligtelser mv., hvilket gør dem brugbare som en øvebane i opkvalificeringen af deltagerne til at kunne varetage et arbejde ude på en virksomhed. Udslusning til praktikforløb Hold 1 Processen med at få deltagerne ud i praktik på eksterne virksomheder viste sig at blive mere træg end først antaget, og kun en deltager startede op i en praktik ude på en virksomhed i forlængelse af undervisningens ophør. Den træge start med at få deltagere ud i ekstern praktik skyldtes bl.a., at mange virksomheder i august måned stadig afholdt sommerferie, og derfor ikke havde ressourcerne til at tage en praktikant ind. De fleste deltagere startede derfor op i en praktik internt på et af CBRs egne værksteder. Efter ca. en måned var 6 deltagere kommet ud i ekstern praktik. Af de resterende deltagere var fortsat 3 deltagere i intern praktik, 1 var langtidssygemeldt, imens resten enten var kommet i arbejde/uddannelse eller havde afmeldt kontanthjælp. Af de deltagere der afsluttede kurset kom alle på nær to ud i en ekstern praktik. Tilgangen til praktikvirksomhederne var fra start, at målet for deltagerne var kortest vej til arbejdsmarkedet og ordinært arbejde. Praktikkerne blev derfor indledningsvist etableret for 4 uger ad gangen, og derefter efter behov forlænget, såfremt der var udsigt til lønnet arbejde. Denne fremgangsmåde skulle sikre, at jobperspektivet blev fastholdt hos både virksomhed og deltager, men også at praktikken fastholdt fokus på opkvalificering af deltageren. Status ultimo december var, at praktikperioden havde været kendetegnet ved at være en proces, hvor kvinderne løbende måtte revidere deres jobmål. I undervisningsdelen havde 5 deltagere lagt sig fast på montageopgaver, men det viste sig, at disse jobs ikke eksisterede. Især ikke når det bl.a. kræver god fysisk form, og et vist niveau af danskkundskaber. Forudsætninger som mange af deltagerne ikke kunne honorere. 13

15 Branchemæssigt endte deltagerne med at fordele sig således, at 7 deltagere fik rengøringsarbejde, 2 fik arbejde indenfor butik/lager og 1 fik arbejde i et køkken. Oplevelsen var desuden, at mange af deltagerne ikke havde realistiske forventninger til et arbejde, der afspejlede deres reelle kompetencer. Det har derfor for nogle været en længere proces at få bearbejdet barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Eksempelvis at finde en balance mellem varetagelsen af arbejdsopgaver i hjemmet og det at være i arbejde. Dernæst har nogle deltagere haft mange krav til arbejdet; de ønskede at bære tørklæde, de ville ikke trække ærmerne op og blotte deres arme, de ville ikke røre ved svinekød, selvom de havde handsker på osv. Det lykkedes dog at finde en praktikplads til de fleste, hvor disse krav kunne tilgodeses. Undervejs i praktikforløbet har flere af kvinderne på hold 1 modtaget opkvalificerende undervisning. 2 har været på særligt tilrettelagt hygiejnekursus for indvandrere. 3 har fået udvidet sprogundervisning på deres arbejdsplads med henblik på bedre forståelse af arbejdsopgaver. 2 deltagere har modtaget særlig udtaleundervisning ved Randers sprogcenter. 1 deltager har modtaget fysioterapeutisk behandling med henblik på forbedring af den fysiske tilstand og finde alternative måder at udføre arbejdsopgaver på. 1 deltager har fået betalt kursusbeviser fra teknisk skole, der var gået til i en brand, og som kunne bidrage til hendes vej ind på arbejdsmarkedet. Hold 2 For hold 2 kom praktikperioden til at forløbe helt anderledes end for hold 1. Ved undervisningsforløbets afslutning blev 3 deltagere sluset ud i en praktik på en virksomhed. Resten blev startet op internt på CBR indenfor arbejdsområder, der matchede deres jobmål. For de deltagere der startede i en intern praktik har projektkoordinator arbejdet meget intensivt med helbredsafklaring af de enkelte deltagere, da flere havde mange sygemeldinger og klager over smerter. For at kunne etablere en praktik på en virksomhed har det været nødvendigt med denne afklaring af den enkelte deltagers fysiske formåen for, at praktikforløbet kunne være en succes for såvel virksomhed som deltager. Af de 12 deltagere, der afsluttede undervisningsforløbet, har i alt 5 deltagere været i ekstern praktik. At ikke alle har været ude eksternt på en virksomhed, er et udtryk for deltagernes manglende fysiske og psykiske ressourcer. Som for hold 1 blev praktikken, uanset om den var intern eller ekstern, en proces, hvor der blev arbejdet med den enkelte deltagers jobmål. En deltager var eksempelvis overbevist om at hun skulle arbejde i et køkken. Efter en længere praktik ude i et køkken på et ældrecenter, blev det klart, at hun ikke kunne bestride et sådant arbejde pga. meget lav sproglig forståelse og manglende forståelse for hygiejniske principper i et køkken. Vi overvejede at tilbyde hende hygiejnekursus, men hun blev af sprogcentret vurderet til at have for ringe sprogkundskaber til at kunne gennemføre dette. Denne deltager endte med ordinært rengøringsarbejde og fortsat sprogunderundervisning. En anden deltager var meget motiveret for at komme i arbejde. Hun ville gerne arbejde i et køkken og havde tidligere været i praktik i et køkken. Her fandt vi ud af, ved at tale med de tidligere praktikværter, at deltageren ikke egnede sig til køkkenarbejde. Vi arbejdede derfor med at finde et andet jobmål, der bedre passede med deltagerens formåen. Flere ting blev afprøvet, både i intern og ekstern praktik, men det var svært at finde arbejdsopgaver, som den pågældende deltager var i stand til at varetage. Til sidst fik vi udarbejdet en psykisk udredning på deltageren. Denne viste, at hun var retarderet i en sådan grad, at det aldrig ville være muligt for deltageren at forsørge sig selv. Denne deltager blev tilkendt pension, og er i dag i beskyttet beskæftigelse. 14

16 De deltagere, hvor det helbredsmæssige har fyldt meget har haft et forløb, hvor de sideløbende med få timers praktik om ugen hos CBR har været til individuelle samtaler med koordinator. Undervejs har koordinator i samråd med praktiserende læge fået igangsat helbredsundersøgelser med henblik på afklaring af deltagernes fysiske klager. En deltager diagnosticeret med PTSD brugte sin praktikperiode hos CBR på opkvalificering, hvor hun modtog undervisning i brug af PC. Hun havde i forvejen en kontoruddannelse fra sit hjemland og papirer herpå, men ingen pc kompetencer, der er absolut nødvendigt for at kunne finde arbejde indenfor kontorområdet. Dertil fik vi hendes uddannelsespapirer oversat. Sideløbende med IT undervisningen arbejdede vi med at finde niveauet for, hvor mange timer hun reelt kunne arbejde. Denne deltager endte med at komme i et revalideringsforløb hos Handelsskolen med henblik på en yderligere opkvalificering og afklaring til fleksjob. Netværksmøder Sideløbende med praktikken har kvinderne på de to forløb i de første 8 uger af praktikken deltaget i netværksmøder. Indholdet på netværksmøderne har bl.a. omfattet: De gode historier Dialog om sygemelding hvornår er man syg Tackling af arbejdssituationer Besøg af rollemodeller Information om løntilskudsordning Bearbejdning af selvforståelse. Nogle oplever sig selv som et stort aktiv for en given arbejdsgiver og har ingen forståelse for deres manglende erfaring, kompetencer, kvalifikationer, tempo, sociale evner osv. Cykeltræning (hold 2) mange af de jobs denne målgruppe kan påtage sig, er rengøringsarbejde, hvor arbejdstiden typisk er fra tidlig morgen, og hvor offentlig transport ikke er mulig. Derfor har det været nødvendigt at guide kvinderne til at finde alternative måder at komme på arbejde på, og bearbejde denne forhindring hos kvinderne. Netværksmøderne er desuden blevet brugt af kvinderne til at danne netværk med hinanden hvor de kunne hente støtte hos hinanden. Halvdelen af tiden på netværksmøderne har været brugt på sprogundervisning, forestået af Randers Sprogcenter. Undervisningen har taget udgangspunkt i arbejdspladsen, hvordan fungerer en arbejdsplads, hvem er chefen, hvad hedder arbejdsredskaber/situationer osv. Det havde derudover været tiltænkt, at kvindernes mænd kunne deltage i disse møder. Dette er ikke blevet til noget af flere årsager: Ca. en fjerdedel var enlige mødre. Af de deltagere der var gift havde flere ægtemænd arbejde, og de kunne derfor ikke deltage, da møderne foregik i dagtimerne. Netværket kom til at udgøre et frirum, hvor kvinderne kunne dele fælles oplevelser og støtte hinanden. Møderne behandlede primært arbejdsrelaterede emner, og havde derfor kun i meget lille udstrækning noget med private forhold at gøre. Disse blev hovedsageligt drøftet ved individuelle samtaler med deltagerne. Inddragelse af ægtefælle er sket på individuelt plan, og her har koordinatorerne i vid udstrækning kunnet hente opbakning. Ægtefællen har f.eks. været inviteret med til visitationssamtalerne, og flere valgte at gøre brug af dette. 15

17 Deltagernes evaluering af praktik og netværksdelen Ved praktikdelens afslutning blev deltagerne anmodet om at udfærdige spørgeskema, hvori de evaluerede projektets praktik-, opkvalificerings- og netværksdel. For hold 1 lykkedes det at få 7 besvarelser. For hold 2 lykkedes det at indhente 6 besvarelser. Den lave svarfrekvens afspejler, hvor svært det har været at indhente spørgeskemabesvarelser. Det er vores vurdering, at det primært har haft sin årsag i, at deltagernes sproglige niveau har gjort det svært for dem at udfylde spørgeskemaerne, når de er blevet sendt hjem til dem, og de har derfor valgt at ignorere dem. De besvarelser, der er indkommet, skyldes for en stor del koordinators opsøgende arbejde og hjælp til deltagerne med at udfylde og forstå skemaerne. For at få nogle mere kvalificerede tilbagemeldinger, blev der afholdt fokusgruppeinterview med de deltagere, der ønskede at deltage. Det er disse data, der udgør grundlaget for deltagernes evaluering af projektets praktikdel. Hold 1 Generelt er deltagernes vurdering, at det har været godt at være ude på en rigtig arbejdsplads, og alle giver i evalueringen udtryk for, at deres danskkundskaber er forbedret yderligere. Ligeledes giver de fleste udtryk for, at de er blevet opkvalificeret i og med, at de har lært at løse de arbejdsopgaver, som arbejdet har indebåret. På hold 1 har de fleste deltagere desuden haft enten en mentor eller kontaktperson tilknyttet, og dette har været rigtig godt for dem i forhold til at lære at løse deres arbejdsopgaver og lære kollegerne at kende. Kun en deltager har givet negativ tilbagemelding på mentorforløbet, men ser man på årsagen hertil, var det først og fremmest, at hendes mentor var ansat et andet sted i virksomheden, end hvor hun selv var. Generelt er det vores erfaring, at deltagerne har haft behov for en tæt kontakt ude på arbejdspladsen. Manglende danskkundskaber og uerfarenhed i forhold til at bestride et arbejde medfører et stort behov for at have en, der viser vej i løsning af arbejdsopgaver og ageren på arbejdspladsen. Hold 2 For hold 2 er deltagernes tilbagemelding på praktikdelen mere broget. I den ene ende af skalaen har vi de deltagere, der giver udtryk for at det har været rigtig godt og lærerigt. En deltager udtaler, at hun nu har fundet sit drømmejob. En anden fortæller, at det har været godt, men hårdt. Denne deltager nåede at være i tre forskellige slags praktik både eksternt og internt, men er i dag ansat i beskyttet beskæftigelse og er rigtig glad for det arbejde, hun udfører og ikke mindst får løn for. I den anden ende af skalaen har vi en deltager, der er skuffet over at det ikke endte med arbejde. Hun var også i praktik 3 steder, men har udtrykt modstand og et generelt lavt niveau af motivation, hvilket er kommet til udtryk ved at hun har haft svært ved at nå sine arbejdsopgaver mv. Dertil har der været mange sygemeldinger og derfor ustabilitet. Det har virksomhederne naturligvis bemærket, og de har derfor fravalgt hende som medarbejder. Koordinator fortæller i at dette har man naturligvis forsøgt at bearbejde og få deltageren til at forstå, men det er desværre ikke lykkedes. Alle på nær en deltager har haft en mentor/kontaktperson tilknyttet i praktikken. Heraf giver alle med undtagelse af en enkelt udtryk for at det havde fungeret godt i forhold til at lære arbejdsplads, arbejdsopgaver og kolleger at kende. Koordinators evaluering af praktik- og netværk For at få en så kvalitativ vurdering af projektets praktik og netværksdel har koordinatorerne også lavet en skriftlig vurdering af projektet, der efterfølgende er blevet fulgt op af et uddybende interview ved projektleder. Vi havde også ønsket at få tilbagemeldinger fra virksomheder, og i projektansøgningen havde der været lagt op til, at virksomhedsmentorerne skulle indgå i evalueringen af projektet. Men grundet manglende synergi mellem uddannelse af mentorer og hvilke arbejdspladser deltagerne blev sluset ud på, gav det ikke mening at gennemføre den planlagte evaluering. Ved afholdelsen af første mentorkursusforløb kunne vi se, at det bar den vej, og vi valgte derfor at inddrage en evaluering af mentorkurset som erstatning. Da 16

18 projektkoordinatorerne har haft et tæt samarbejde med virksomhederne, er de blevet bedt om at give en evaluering af deres opfattelse af samarbejdet med virksomhederne. Tilbagemeldingen fra projektkoordinatorerne kan sammenfattes under fire overskrifter: - Erfaring med udslusning af deltagere til praktik - Hvad gør at en praktik er vellykket - Opkvalificering af deltagerne - Netværkets betydning Erfaring med udslusning af deltagere til praktik I forhold til virksomhederne har det været projektkoordinatorernes oplevelse, at de fleste har været åbne og interesserede i at have en deltager i praktik, og generelt har koordinatorerne på de fleste praktiksteder oplevet en meget stor velvilje og rummelighed i forhold til at få praktikken til at forløbe positivt og få trænet praktikanten i arbejdsopgaverne. At finde praktikstederne har i mange tilfælde været et spørgsmål om at få mange ting til at gå op i en højere enhed: praktikantens ønsker og motivation, de konkrete arbejdsopgaver, praktikantens evner, arbejdspladsens beliggenhed og transportmuligheder her til, evt. skånehensyn hos praktikanten samt evt. religiøst eller kulturelt betingede krav til arbejdsbeklædning. I de tilfælde hvor projektkoordinatorerne oplever, at det var svært at finde løsninger på en overskuelig tid, var det især praktikantens motivation og evt. religiøst og sprogligt betingede barrierer som vanskeliggjorde processen. Omkring selve projektets ide om uddannelse af mentorer ude på arbejdspladserne ville det have været en fordel, at det kunne have lykkedes at få uddannet mentorer på forhånd. Dette blev forsøgt ved hold 1, men lod sig ikke gøre. Det er en forudsætning at få fastlagt deltagernes jobmål inden afsøgningen af praktiksteder påbegyndes. Skal man have praktikstederne etableret på forhånd bør man fastlægge jobmålet fra start således, at alle deltagere på forhånd ved, at det er eksempelvis rengøring, der er endemålet. Hvad gør en praktik vellykket? Et godt samarbejde med arbejdspladsen, tæt opfølgning fra projektkoordinator for at iværksætte den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt. Der skal også være et godt arbejdsmiljø og imødekommenhed fra kolleger og arbejdspladsen, overfor praktikanten. Ligesom chefen venligt, men meget gerne i sprogligt klare vendinger skal være i stand til at formulere regler og forventninger til medarbejderen. Indirekte sprog osv. er ikke godt! For at opnå et godt praktikforløb er det desuden væsentligt, at projektkoordinator fungerer som akut livline for både deltager og virksomheder, og stiller op inden for kort tid ude på virksomheden ved problemer. Opkvalificering af deltagerne Koordinatorerne har oplevet praktikken som afgørende i opkvalificeringen af deltagerne. For den målgruppe der har deltaget i projektet har opkvalificeringen i nogle tilfælde drejet sig om en træning i at komme hver morgen, overholde aftaler og omgås med andre på arbejdspladsen. Det har ligeledes været koordinatorernes erfaring, at deltagerne har fået afmystificeret deres forestillinger om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads og deres frygt for kollegerne og chefen er formindsket. De har alle forbedret deres mødeprocent og har markant færre sygedage i praktikken end i kursusdelen. Netværkets betydning Det har været projektkoordinatorernes erfaring, at det fremmer motivationen i resten af gruppen, hver gang en af deltagerne kommer i ordinært arbejde. Det giver håb og tro på, at kan det lykkes for en af de andre deltagere, kan det også lykkes for dem selv. At mødes i netværket under praktikperioden har også været godt i forhold til at få vendt emner som samarbejde på arbejdspladsen, hvad skal man gøre i konkrete situationer osv., hvor kvinderne har bidraget med konstruktive råd og uddelt af egne erfaringer til de andre i gruppen. 17

19 Samtidig var netværksmøderne en god lejlighed til ugentligt at få meldinger om trivselen på praktikstedet. Efterværn Som beskrevet indledningsvist havde efterværnet til hensigt at fastholde deltagerne i arbejde eller støtte dem i bestræbelserne for at komme videre og tættere på arbejdsmarkedet. For de deltagere der var kommet i ordinært arbejde/uddannelse inden praktikforløbets afslutning blev der tilbudt individuel opfølgning. Disse deltagere blev derfor med jævne mellemrum kontaktet af koordinator for at høre hvordan det gik, og om der var ting de havde behov for hjælp/støtte til. Deltagerne har givet udtryk for, at de har været glade for at vide, at de altid kan kontakte koordinatorerne, såfremt der skulle være behov. For de der tidligt kom ud i arbejde, har behovet ikke været særligt stort. Enkelte har brugt koordinator til forstå lønseddel, få hjælp til ændringer i skattekort og få overblik over faglig organisering og indmeldelse i A-kasse. Men for de deltagere hvor vejen ind på arbejdsmarkedet har været lang, har efterværnet haft stor betydning. Der har efterværnet omfattet fortsat praktik opfølgning eller praktiketablering. Iværksættelse af sprogundervisning på arbejdspladsen, individuelle samtaler, trepartssamtaler hos egen læge med deltagelse af tolk, støtte til at finde løsninger på familiemæssige og kulturelle problemstillinger, der har spændt ben for deltagerens vej ind på arbejdsmarkedet. Det har været vores erfaring, at efterværnet og den fortsatte kontakt mellem deltager og koordinator har haft stor betydning for flere deltagere. To deltagere fra hold 1 har oven i købet fortsat med at have kontakt til projektkoordinator efter projektets forløb, og det er på den måde lykkedes at få disse deltagere i arbejde, og begge er i dag selvforsørgede. Som dette eksempel illustrerer, er vejen ind på arbejdsmarkedet for nogen derfor meget lang, og efterværnet er i den forbindelse væsentligt. For hold 2 hvor flere havde helbredsmæssige barrierer kan vi nu se, at det kunne have været en fordel at arbejde videre med disse deltagere i projektets regi, således at deres tilknytning til arbejdsmarkedet kunne afklares. Uddannelse af mentorer I løbet af projekt Nydanske kvinder i arbejde er der to gange blevet afholdt mentorkursus. Kurset havde til formål at give praktikvirksomheder og andre interesserede virksomheder redskaber til at rekruttere og integrere en medarbejder med anden etnisk baggrund på arbejdspladsen, og derigennem styrke virksomhedens rummelighed. Det forventede resultat var, at virksomhedsmentoren kunne agere som forandringsagent blandt virksomhedens øvrige medarbejdere, og dermed være katalysator for en integration af den enkelte projektdeltager på arbejdspladsen. Mentorkursusforløb Første kursus blev afholdt ultimo oktober Andet kursus blev afholdt medio marts Der var en forventning om, at minimum 20 personer sammenlagt skulle deltage i de to kurser, der hver var af to dages varighed. Rekrutteringen af deltagere til kurserne viste sig at blive sværere end vi havde forestillet os. Oprindeligt var tanken, at det skulle være kontaktpersoner ud på deltagernes praktikvirksomheder der skulle tilbydes undervisning, men efter nogle ugers intense forsøg på at finde deltagere til første kursus, udvidede vi invitationen til kurset til CBRs egne værkstedsmedarbejdere, der havde deltagere i intern praktik og arbejdsprøvning. Dernæst tog vi fat i et veletableret mentornetværk grundlagt i forbindelse med et tidligere projekt, anden aktør og jobcentret. Erfaringerne med en så blandet gruppe af deltagere var, at det fungerede rigtig godt for deltagerne, at der var så mange forskellige fagpersoner og myndighedspersoner 18

20 med på kurset. Det har flere deltagere også givet udtryk for i den efterfølgende evaluering af kurset. I alt har der været 27 deltagere tilmeldt de to kurser. Undervisningen på begge kursusforløb omfattede emner såsom; Dialog om målgruppen Hvad sker der med et menneske der går ledig længe, og hvad skal der til for at motivere dem? Hvordan kan man imødekomme kulturelle forskelligheder Kommunikationstræning og introduktion til spørgeteknikker Hvad er en mentor, og hvilke opgaver indebærer rollen Mentoren som formidler af arbejdsplads kultur, normer, holdninger og uskrevne regler Tilrettelæggelse af mentorforløb Sproget hvordan tackler man sprogvanskeligheder, og hvordan lærer man sprog fra sig i hverdagen Undervisningen er blevet forestået dels af intern kursuskoordinator med en særlig viden om mentorrollen/mentorordninger og dels af eksterne oplægsholdere. Mentorernes vurdering af kursus Begge kursusforløb blev afsluttet med en spørgeskemaevaluering. Her oplevede vi positive tilbagemeldinger, hvilket afspejles i flere af deltagernes kommentarer, hvor flere har fremhævet en øget forståelse for nydanske kvinder og det at fungere som mentor for en med indvandrerbaggrund. Blandt andre har en deltager skrevet i sin evaluering kurset har givet noget solidt værktøj i min værktøjskasse, som jeg kan gå hjem og bruge i mit arbejde. Specielt snakken omkring uskrevne regler. Rigtig mange har desuden kommenteret den brogede deltagersammensætning. En deltager skriver således; det har været godt, at vi deltagere og undervisere har forskellige baggrunde, jobs og indgangsvinkler. Vores oplevelse har på baggrund af kommentarerne og tilbagemeldinger i øvrigt været, at kursusindhold generelt har svaret til forventningerne og målsætningen med kurset. Vores vurdering er derfor, at kurset er relevant for virksomhederne og brugbart i forhold til integrationen af en medarbejder med anden etnisk baggrund. Det er ligeledes vores erfaring, at mentoren har stor betydning for deltagerens integration på arbejdspladsen og forståelse af arbejdsopgaver. I forbindelse med evaluering af projektets praktikdel har de fleste deltagere i projektet givet udtryk for, at mentoren har været en stor hjælp. For flere af deltagerne var dette deres første rigtige tilknytning til en arbejdsplads, og der er mange uskrevne regler og praksisser, som denne gruppe ikke har viden om. Eksempelvis skal man spørge om ferie i god tid og ikke dagen før. Man skal ikke spørge flere gange i løbet af dagen, hvornår man må gå, når man har fået at vide, at man har fri kl. 16. Når man har løst en opgave, og ikke ved hvad der nu skal laves, skal man spørge om der er andet man skal lave. Ved at have en udpeget mentor, ved kvinden, hvem hun skal gå til. Dernæst kæmper flere med sproglige problemer og lav tro på egne sproglige evner. Her er det vores oplevelse, at mentoren har været en stor hjælp for den enkelte. 19