Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Transkript

1 Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

2 Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere

3 Har intentionerne den tilsigtede virkning? Bekymring: Skolereform risikerer at føre til en ensidig heldagsskole Stik imod intentionen

4 1. Grundlæggende problem De nye aktivitetstimer Den største ændring (7 12 timer per uge) g) Tage det bedste fra fritidspædagogikken mhp. at styrke undervisningen Altså: disse aktiviteter betragtes som middel til at understøtte indlæringen, ikke som værdi i sig selv

5 Intuitiv fornemmelse: Er vigtigt at børn for lov til at være børn og til at lege sammen Hvorfor egentlig vigtigt? Mit bud: Det der primært foregår i legen er dannelse og kreativitet At danne til menneske At skabe nyt

6 Skolereform overser dette Dannelse og kreativitet kræver at foregå i frihed og være mål i sig selv Hvis middel til læring, så bliver legen til noget andet Kan være effektivt middel til læring, men mister så karakter af dannelses og kreativitetsproces

7 Aktivitetstimer it t skal klindeholde (s. 23): Fagligt understøttende aktiviteter der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring Fx leg der understøtter indlæringen Motion og bevægelse Bl.a. med henblik på at øge koncentrationen Aktiviteter der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige kompetencer Fx udvikling af samarbejdsevner, arbejde med klassens interne relationer, udviklingssamtaler mellem elev og lærer, virksomhedsbesøg etc.

8 Problemet er ikke disse mål i sig selv, men at leg og frie aktiviteter reduceres til middel For leg er mere end det, er vigtig i sig selv Uden blik herfor Risikererheldagsskolen at blive en ensidig læringsog kompetenceskole Fremforogså også en alsidig kreativitets og dannelsesinstitution

9 Kompetenceudvikling er ikke dannelse Kompetence er en evne til at løse opgave eller håndtere udfordring Dannelse handler om at blive menneske gennem det sociale At ændre måden man forholder sig til sig selv og andre og verden på Erfaringen af at nye verdener åbnes

10 Leg er en dannelsesproces Forudsætter at overskride sig selv og blive en anden i legens imaginære univers Leg er kreativitetsproces Frembringer selv det univers legen foregår i Forbinder ting der eksisterer adskilt

11 2. Grundlæggende problem At man ikke stiller spørgsmålet, som reformen skulle være svaret på Hvad er der brug for at lære og kunne i fremtiden? Uddannelse: Forberede kommende generationer til at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet der kommer Har ikke gjort: Reform har mere fokus på form end indhold

12 Samfundet er under forandring Hvad er da vigtigt g at lære og kunne i dette forandrede samfund? Faglig viden og færdigheder? Læse, regne, skrive ogtale engelsk Sociale, personlige og faglige kompetencer? Anvende det man har lært til at håndtere udfordringer Derudover?

13 Mit bud: I fremtiden også nødvendigt at være kreativ og danne sig Nye vilkår for dannelse Vigtigere at kunne åbne sig for nye verdener og ændre forholdelsesmåde Tegn herpå: nye normalvanskeligheder (Thomas Ziehe) Problemer med fremmedheder Problemer med motivation

14 Ny kreativ vidensøkonomi Leg vigtigere g som kilde til senere former for kreativitet og som grundlag for innovation

15 Legen for legens egen skyld Er vigtigere g end nogensinde som dannelses og kreativitetsproces Bekymrende at skolereform vil reducere leg til middel til læring.

16