STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK"

Transkript

1 STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Stefan Pihl 1 Jesper R. Fredshavn 2 1 Konsulentfirmaet Stefan Pihl 2 Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 176 Titel: Undertitel: Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet Forfattere: Stefan Pihl 1 & Jesper R. Fredshavn 2 Institutioner: 1 Konsulentfirmaet Stefan Pihl & 2 Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: December 2015 Redaktion afsluttet: December 2015 Faglig kommentering: Kvalitetssikring, DCE: Finansiel støtte: Bedes citeret: Thomas Eske Holm Susanne Boutrup Naturstyrelsen Pihl, S. & Fredshavn, J.R Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Danmark fremsendte for første gang i 2013 en rapport i form af en database til EUkommissionen i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12. Rapporteringen er landsdækkende for perioden , og beskriver status og udvikling for alle danske fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister, herunder ynglefugle og rastende og overvintrende fugle. Formålet med denne rapport er at skabe et overblik over den danske Artikel 12-rapportering, svarende til det overblik, der blev givet med DCE-rapport SR98 Bevaringsstatus for naturtyper og arter, i medfør af Habitatdirektivets Artikel 17. Det er Naturstyrelsen, Miljøministeriet, der er ansvarlig for den danske Artikel 12 rapportering, og DCE har bistået med det faglige grundlag for vurderingerne. Emneord: Habitatdirektivet, Artikel 12 Layout: Foto forside: Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Sort sol. Foto: J. Frikke. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 44 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Forord 5 Introduktion 6 1 Ænder 6 2 Lappedykkere og andre vandfugle 11 3 Rovfugle 14 4 Hønsefugle, vandhøns og trane 16 5 Måger, terner og alkefugle 18 6 Vadefugle 21 7 Duer, spætter, ugler mm 24 8 Spurvefugle I 27 9 Spurvefugle II Spurvefugle III Spurvefugle IV Spurvefugle V Overvintrende vandfugle Referencer 44

6 [Tom side]

7 Forord EU-kommissionen har for første gang opstillet et rapporteringskrav til medlemslandene i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12. Rapporteringen dækker perioden Den danske Artikel 12-rapport blev i form af en database fremsendt til EU-kommissionen i december Afrapporteringen af fuglearterne er landsdækkende og omhandler 37 trækfugle og 197 ynglefugle, herunder alle danske arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister. Medlemslandenes rapporter er tilgængelige på EU-kommissionens hjemmeside, men ud fra databasernes resultater er det vanskeligt at få et overblik over rapporteringen. Formålet med denne rapport er derfor at skabe et overblik over resultaterne af den danske Artikel 12-rapportering, svarende til det overblik, der blev givet med DCE-rapport SR98 Bevaringsstatus for naturtyper og arter, af den tilsvarende danske rapportering i medfør af Habitatdirektivets Artikel 17 (Fredshavn m.fl. 2014). Lars Dinesen fra Naturstyrelsen har været ansvarlig for den danske Artikel 12 rapportering, og initiativtager til denne rapport, hvor han har bistået med værdifuld indsigt i gruppering og omtale af fuglene. Knud Flensted og Nathia Brandtberg, begge DOF, har bidraget med nyttig viden og datagrundlag for en stor del af arterne uden for NOVANAs overvågningsprogram. Det er Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, der er ansvarlig for den danske Artikel 12 rapportering, og DCE har bistået med det faglige grundlag for vurderingerne. Datagrundlaget for rapporten har DCE, Aarhus Universitet udarbejdet, dels på grundlag af data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA og dels ud fra oplysninger fra DOF-basen stillet til rådighed af Dansk Ornitologisk Forening. 5

8 Introduktion EU-kommissionen har ændret rapporteringsform af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivet (Artikel 12 rapporteringen), så den falder i tråd med afrapportering af arter på Habitatdirektivet (Artikel 17 afrapportering). Naturstyrelsen fremsendte i marts 2014 den nationale EU rapportering om fugle til EU Kommissionen i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12. Rapporteringen blev til på baggrund af et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE ved Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF). I alt er der for Danmark indrapporteret 197 arter ynglefugle og 37 arter rastende og overvintrende fugle. Af de 197 ynglefuglearter dækker data fra NOVANA-overvågningen de 39 arter, der optræder på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1 (særligt beskyttede arter) foruden de rastende og overvintrende fugle. Resultaterne er publiceret i DCE-rapporten SR49: Fugle , NOVANA (Pihl m.fl. 2013), der udgør DCE s faglige grundlag for Artikel 12 rapporteringen. For de 158 fuglearter, der ikke er dækket af NO- VANA-overvågningen, er benyttet data fra DOFbasen, DOF s punkttællinger, DOF projekt om truede og sjældne ynglefugle (DATSY), Caretaker projektet og DOF Atlasprojekter (Dybbro 1976, Grell 1998). DCE har kvalitetssikret data hvor relevant, og Naturstyrelsen er den ansvarlige myndighed overfor EU-kommissionen. I denne rapport er ynglefuglene beskrevet i kapitlerne 1-12, hvor kapitel 13 udelukkende omhandler de overvintrende vandfugle. Der er i flere tilfælde overlap, således at overvintrende vandfugle også kan optræde som ynglefugle, fx nogle arter af ænder og gæs. Status og udvikling i arternes bestandsstørrelser I NOVANA-overvågningen foretages dels en intensiv overvågning af ynglefuglearter baseret på registreringer af Naturstyrelsens medarbejdere o.a., hvor bestandsstørrelsen opgøres i form af fuldstændige optællinger, og dels en ekstensiv overvågning, hvor arternes udbredelse registreres, og i det omfang det er muligt, omsættes ændringer i udbredelse til anslåede ændringer i bestandsstørrelse. Tilsvarende opgøres bestandsestimater for de overvintrende vandfugle af DCE, Aarhus Universitet. Udviklingen i bestandsstørrelse for perioderne og perioden dokumenteres i det omfang, der er data hertil. Bestandstallene i Artikel 12 rapporten er baseret på opgørelsen i 2011 eller så tæt herpå som muligt, og skønnede bestandstal skal opfattes som minimumstal. For de 158 fuglearter, der ikke er omfattet af NOVANA overvågningen er resultaterne baseret på en kontrakt med Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Bestandstallene for ynglefugle er opgivet i antal ynglepar. Foruden bestandstallene er angivet trend for bestandsudviklingen i hhv. den korte periode fra , og den lange periode fra Stabile bestande er her defineret som en bestandsudvikling, hvor bestandstallene i perioden højst svinger mellem 20 % til +25 %. Fremgang i perioden er således defineret som en stigning på minimum 25 %, og tilbagegang er bestandstal, der er gået minimum 20 % tilbage i perioden. Frem- og tilbagegange er angivet ved en faktor, der multipliceret med udgangsbestanden i hhv 1999 eller 1980, angiver hvor meget bestanden er gået frem eller tilbage. Er fremgangen fx en faktor 0,5-1,0 betyder det at fx toppet skallesluger, der i

9 havde en bestand på ynglepar, har oplevet en fremgang på 0,5-1 gange udgangsbestanden i 1999, og dermed næsten er blevet fordoblet i den pågældende periode. Tilsvarende betyder en tilbagegang på 0,2-0,3 at tilbagegangen udgør % af udgangsbestanden i 1999, således at gravand, der i 2011 havde en bestand på ynglepar, altså oprindeligt i 1999 har haft en bestand på ynglepar Status og udvikling i ynglefuglenes udbredelse Til vurdering af ynglefuglenes aktuelle udbredelse benyttes registreringer af arternes seneste ynglefund. Trend i udbredelsen er baseret på registreringer i 5x5 km kvadrater fra DOF Atlas projekter samt DOFbasen for alle arter. Arbejdsgruppe Tilvejebringelse af analyser af bestands opgørelser og udvikling m.m. til brug for Naturstyrelsens EU fugle rapportering har været bistået af en faglig arbejdsgruppe bestående af: Lars Dinesen, Naturstyrelsen Louise Nabe-Nielsen, Naturstyrelsen Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening Nathia Brandtberg, Dansk Ornitologisk Forening Stefan Pihl, DCE, Aarhus Universitet Jesper Bladt, DCE, Aarhus Universitet Jesper Fredshavn, DCE, Aarhus Universitet. 7

10 1 Ænder 40% 7% 13% 40% + 0 Der yngler 15 arter af ænder i Danmark. De deles traditionelt op i svømmeænder, små dykænder, som om vinteren befinder sig i søer og beskyttede kystafsnit, og havdykænder, der uden for yngletiden forekommer på det åbne hav. x Figur 1. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1 Tabel 1.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode I kolonnen Trend er fremgang og tilbagegang vist med hhv. + (grøn) og - (rød). Faktor angiver at bestanden er denne faktor større eller mindre end udgangsbestanden ved periodens start. Er bestanden stabil eller fluktuerende er det vist med 0 (blå) og F (gul). - angiver at bestanden er ukendt og x at trend er ukendt Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Edderfugl Somateria mollissima Gråand Anas platyrhynchos platyrhynchos Toppet skallesluger Mergus serrator , ,3-0,5 Gravand Tadorna tadorna ,2-0,3-0,5-1 Troldand Aythya fuligula ,3-0,5 Skeand Anas clypeata ,3-0,5 Knarand Anas strepera strepera , Taffeland Aythya ferina 280-0,2-0,3-0,5-1 Atlingand Anas querquedula , ,3-0,5 Hvinand Bucephala clangula , Stor skallesluger Mergus merganser merganser , Krikand Anas crecca crecca ,5-1 Spidsand Anas acuta ,5-1 Rødhovedet and Netta rufina Pibeand Anas penelope - x x Gruppen af svømmeænder består af pibeand, krikand, atlingand, gråand, knarand, spidsand og skeand. Gravand og rødhovedet and henregnes normalt også til denne gruppe. Frem og tilbagegange er nogenlunde ligeligt repræsenteret i denne gruppe i perioden efter 1980, Blandt svømmeænderne er det alene knarand, som har været i konstant fremgang.. Knarand har i perioden efter 1980 fået udbygget ynglebestanden og er nu den tredjetalrigste af de egentlige svømmeænder efter gråand og skeand. Knarand blev første gang med sikkerhed registreret som dansk ynglefugl i 1933, og bestanden er siden vokset gradvist. I blev der optalt par på ca. 50 lokaliteter, mens dette tal var steget til par på 121 lokaliteter i Gravand er gået jævnt tilbage efter 1980, mens rødhovedet and er vendt tilbage som dansk ynglefugl efter at være forsvundet i en årrække. De små dykænder, der yngler i Danmark, omfatter taffeland, troldand og hvinand. For disse arter synes frem- og tilbagegangene ligeligt fordelt. Eksempelvis har hvinand fortsat sin fremgang gennem hele perioden efter 1980 og taffeland har fortsat tilbagegangen. 8

11 Knarand. Foto: Peter Bundgaard. Havdykænderne omfatter edderfugl samt toppet- og stor skallesluger. Ynglebestanden af edderfugl har i Østersøområdet været i tilbagegang fra 1990 efter en længere periode med konstant fremgang. I Danmark er arten gået frem i den lange periode efter 1980 og har holdt sig stabil efter Toppet skallesluger har med en bestand anslået til par formentlig været stabil i antal, mens stor skallesluger er gået frem. Tabel 1.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Edderfugl Somateria mollissima 0 + Gråand Anas platyrhynchos platyrhynchos 0 0 Toppet skallesluger Mergus serrator - - Gravand Tadorna tadorna 0 0 Troldand Aythya fuligula - + Skeand Anas clypeata - - Knarand Anas strepera strepera + + Taffeland Aythya ferina - - Atlingand Anas querquedula - - Hvinand Bucephala clangula + + Stor skallesluger Mergus merganser merganser + + Krikand Anas crecca crecca - - Spidsand Anas acuta - - Rødhovedet and Netta rufina x - Pibeand Anas penelope - + 9

12 Edderfugle. Foto: John Frikke. Mens bestandsfremgange for ænderne er i overtal, har de haft sværere ved at fastholde deres udbredelse i Danmark. Dykænderne har som gruppe klaret sig bedre, mens der er tilbagegang for de fleste arter i gruppen af svømmeænder i den korte periode. Knarand er også her eksempel på det modsatte, idet arten har øget sin udbredelse i Danmark markant. Edderfugl har ligeledes øget sin udbredelse, idet fuglene har spredt sig ud til en række øer i den sydlige del af landet, og arten er nu mindre koncentreret i meget store kolonier end tidligere. 10

13 2 Lappedykkere og andre vandfugle 31% 31% + Denne gruppe er meget divers og består ud over fire arter lappedykkere af skarv, to hejrearter, hvid stork, en ibisart (skestork) og fire arter svaner og gæs. 0 38% Figur 2. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1 Ynglefuglene i denne gruppe har som helhed klaret sig fint set i det lange perspektiv fra Det er blot hvid stork og toppet lappedykker, som er gået antalsmæssigt tilbage, mens de øvrige arter enten har holdt sig på et stabilt niveau eller er gået frem. Sorthalset lappedykker forekommer oftest i søer med hættemågekolonier, og med hættemågernes markante tilbagegang var det ventet, at sorthalset lappedykker havde lidt samme skæbne, men det har ikke været tilfældet. Måske fordi sorthalset lappedykker også ses som pionerart i nyskabte og genoprettede søer, og her har arten muligvis fundet passende yngleområder. Tabel 2.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Skarv Phalacrocorax carbo sinensis ,3-0, Grågås Anser anser Fiskehejre Ardea cinerea cinerea ,2-0,3 + 0,5-1 Knopsvane Cygnus olor ,2-0,3 0 Toppet lappedykker Podiceps cristatus cristatus ,3-0,5 Bramgås Branta leucopsis Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis ruficollis Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena grisegena , ,3-0,5 Rørdrum Botaurus stellaris stellaris ,3-0, Sorthalset lappedykker Podiceps nigricollis nigricollis Skestork Platalea leucorodia leucorodia Canadagås Branta canadensis Hvid Stork Ciconia ciconia ciconia 1-0, ,5-1 Skestork genindvandrede til Danmark i 1996, hvor arten blev truffet i forholdsvis store antal på en række jyske lokaliteter. Fuglene var blevet forstyrret i flere hollandske ynglekolonier og udvandrede efterfølgende i stor stil. Skestorkene har øjensynligt fundet sig godt tilrette herhjemme, og i den efterfølgende periode er ynglebestanden vokset jævnt, så den nu udgør over 100 par. I den korte periode efter 2000 er der lidt flere bestandstilbagegange. Skarvens tilbagegang som ynglefugl er efter en markant fremgang igennem 1980erne og 1990erne velkendt, men også fiskehejre og knopsvane har gennemgået mindre tilbagegange. Dette skal dog ses i lyset af at knopsvane har haft en stabil ynglebestand i den lange periode efter 1980 og fiskehejre er gået frem. I den korte periode har antallet af sorthalsede lappedykkere holdt sig konstant. 11

14 Skestork i Værnengene. Foto: Peter Bundgaard Yngleudbredelsen for arterne i denne gruppe er stabil eller stigende, og den eneste art, der har indskrænket udbredelsesområdet i perioden efter 1980, er hvid stork. Fire arter har ligget på et stabilt niveau, mens otte arter er gået frem. Blandt de otte arter er skestork, som, da den vendte tilbage efter 27 års fravær, slog sig ned i Limfjorden og senere har spredt sig til Ringkøbing Fjord og Vadehavet. Besøg af skestorke i andre danske områder tyder på, at arten vil kunne fortsætte ekspansionen i Danmark. I den korte periode efter 2000 har udbredelserne været stabile eller i fremgang bl.a. for sorthalset lappedykker. Eneste tilbagegang, som er registreret blandt de mere talrige arter, er for fiskehejre. 12

15 Tabel 2.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Skarv Phalacrocorax carbo sinensis 0 + Grågås Anser anser 0 + Fiskehejre Ardea cinerea cinerea - + Knopsvane Cygnus olor 0 0 Toppet lappedykker Podiceps cristatus cristatus 0 0 Bramgås Branta leucopsis + 0 Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis ruficollis 0 0 Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena grisegena + + Rørdrum Botaurus stellaris stellaris + + Sorthalset lappedykker Podiceps nigricollis nigricollis + + Skestork Platalea leucorodia leucorodia + + Canadagås Branta canadensis - + Hvid Stork Ciconia ciconia ciconia - - Sorthalset lappedykker i Skjern Enge. Foto: Peter Bundgaard 13

16 3 Rovfugle 36% 21% 43% + 0 Der er blevet indrapporteret oplysninger om 14 arter rovfugle til EU, men det er strengt taget kun de 13, som er regelmæssige ynglefugle i Danmark. Blå kærhøg har godt nok ynglet i flere områder i Vest- og Sønderjylland i begyndelsen af 1990erne, men det er ikke lykkedes for arten at etablere sig som regelmæssig ynglefugl i Danmark. Figur 3. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Set over den lange periode fra 1980 er det alene duehøg og hedehøg, hvis bestande er gået tilbage, mens de øvrige arter enten har holdt sig på et stabilt niveau eller er gået frem, og rovfuglene må som helhed siges, at have klaret sig godt. Tilbagegangen for duehøg skal ses i sammenhæng med en fremgang for arten efter fredningen af rovfugle i 1967, og derfor overraskende. Holland er et langt mere industrialiseret og tæt befolket land end Danmark, men i Holland er duehøgebestanden ikke desto mindre meget tættere end i Danmark. En anden art, som har større og tættere ynglebestande i vore nabolande er lærkefalk. Denne art er godt nok gået frem siden 1980, men bestanden er stadig meget lille, og det indrapporterede antal ynglepar for lærkefalk var 17. Det danske mosaiklandskab med marker, søer, skove og enge passer godt til lærkefalk, men det er på trods af dette, ikke lykkedes arten at opbygge en livskraftig bestand. Listen af ynglende rovfugle i Danmark er øget med to arter i perioden efter 1980, idet havørn vendte tilbage med to succesfulde par i 1996 og har siden spredt sig over hele landet. Kongeørn er ikke tidligere kendt som ynglefugl i Danmark, men et par slog sig ned i Lille Vildmose i 1997 og fik med sikkerhed unger på vingerne i I den korte periode efter 2000 er der bestandstilbagegange for de mere talrige arter spurvehøg og tårnfalk. Dette er dog blot mindre tilbagegange, således at arterne overordnet har været stabile eller haft fremgang i den lange periode efter Tabel 3.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Musvåge Buteo buteo ,5-1 Spurvehøg Accipiter nisus nisus ,3-0,5 0 Tårnfalk Falco tinnunculus ,3-0,5 + 0,3-0,5 Hvepsevåge Pernis apivorus Rørhøg Circus aeruginosus Duehøg Accipiter gentilis gentilis 270-0, ,3-0,5 Rød glente Milvus milvus Havørn Haliaeetus albicilla Hedehøg Circus pygargus ,5-1 Lærkefalk Falco subbuteo , Vandrefalk Falco peregrinus peregrinus Fiskeørn Pandion haliaetus 3 + 0,3-0,5 + 0,3-0,5 Kongeørn Aquila chrysaetos Blå kærhøg Circus cyaneus

17 Gruppen af rovfugle har med hensyn til ændringer i udbredelse klaret sig særdeles godt, og der er ingen arter, der er gået tilbage i perioden efter For de fire talrigeste rovfuglearter i Danmark, musvåge, spurvehøg, tårnfalk og hvepsevåge, har udbredelsen ligget på et stabilt niveau, mens den for de øvrige arter er ekspanderet. Bortset fra blå kærhøg, er eneste tilbagegang, som er konstateret blandt rovfuglene i den korte periode efter 2000, duehøg, og artens antalsmæssige tilbagegang falder således sammen med en indskrænkning af udbredelsesområdet. Lærkefalk er gået frem i såvel den lange som den korte periode. Tabel 3.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Musvåge Buteo buteo 0 0 Spurvehøg Accipiter nisus nisus 0 0 Tårnfalk Falco tinnunculus 0 0 Hvepsevåge Pernis apivorus 0 0 Rørhøg Circus aeruginosus 0 + Duehøg Accipiter gentilis gentilis - + Rød glente Milvus milvus + + Havørn Haliaeetus albicilla + x Hedehøg Circus pygargus 0 + Lærkefalk Falco subbuteo + + Vandrefalk Falco peregrinus peregrinus + Fiskeørn Pandion haliaetus + + Kongeørn Aquila chrysaetos Blå kærhøg Circus cyaneus - Lærkefalk. Foto: B. Frikke. 15

18 4 Hønsefugle, vandhøns og trane 20% + 10% 50% 0 20% F Figur 4. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Denne gruppe består af fire arter hønsefugle, fem arter vandhøns og trane. Blandt hønsefuglene er fasan ikke hjemmehørende i Danmark, men stammer udelukkende fra udsætninger af fugle som oprindeligt kommer fra Asien. Urfugl yngler ikke længere her i landet, og der er således kun to hønsefugle tilbage blandt de danske ynglefugle heraf er en ukendt del af bestanden af agerhøne baseret på udsætninger. Billedet for bestandsudviklingen efter 1980 er broget for denne gruppe fugle, og der er næsten lige mange frem- og tilbagegange i bestandene set over den lange periode. En af de arter, som er gået meget frem i perioden, er trane. I 1980 var der ganske få tranepar fordelt på nogle hedemoser i Nordjylland, men op igennem 1990 erne spredte fuglene sig først til Bornholm og senere til landets øvrige dele, så der i dag er langt over 100 par traner i Danmark. Vagtel er en anden art, som er gået frem. De danske vagtler er eksploderet i antal i perioden, og det fremgår af tabellen, at der er tale om en tilvækst på gange. I hvilket omfang fuglene yngler, er dog uklart. Plettet rørvagtel hører til de relativt få fuglearter, der fluktuerer i antal fra år til år. Fuglene yngler i våde enge og sumpområder og registreres typisk i to perioder af året med det første hold i april måned. Omkring 1. juli dukker der så en anden bølge af fugle op, som visse år kan være mere talrig end den første bølge. Set over den lange periode fra 1980 vurderes arten som antalsmæssigt stabil, men som nævnt med meget store årlige svingninger. I den korte periode efter 2000 dominerer tilbagegangene, og det er blot trane og vagtel, der kan vise fremgang, mens engsnarre og plettet rørvagtel har fluktueret i antal. Tabel 4.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Fasan Phasianus colchicus ,2-0,3 Blishøne Fulica atra atra ,5-1 0 Agerhøne Perdix perdix all others ,3-0,5-0,3-0,5 Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus chloropus ,2-0,3-0,3-0,5 Vagtel Coturnix coturnix Vandrikse Rallus aquaticus aquaticus ,3-0,5 0 Engsnarre Crex crex 150 F Trane Grus grus grus Plettet rørvagtel Porzana porzana 28 F Urfugl Tetrao tetrix tetrix Udviklingen i udbredelse for denne gruppe er mere positiv end bestandsudviklingerne og domineres af stabilitet eller fremgang, når man ser bort fra urfugl, hvor de sidste fugle blev registreret i Danmark i Tranes store bestandstilvækst er reflekteret i en udvidelse af udbredelsesområdet set både over den lange og korte periode. Som følge af de fluktuerende antal for plettet rørvagtel og engsnarre i den korte periode efter 2000 har også udbredelsen fluktueret for disse arter. 16

19 Trane. Foto: John Frikke. Arter med en landsdækkende udbredelse vil ofte kunne gennemgå en tilbagegang i antal, uden det slår igennem på udbredelsen. Blishøne, grønbenet rørhøne og agerhøne er eksempler på dette forhold. Tabel 4.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Fasan Phasianus colchicus 0 0 Blishøne Fulica atra atra 0 0 Agerhøne Perdix perdix all others 0 0 Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus chloropus 0 0 Vagtel Coturnix coturnix + + Vandrikse Rallus aquaticus aquaticus 0 + Engsnarre Crex crex F 0 Trane Grus grus grus + + Plettet rørvagtel Porzana porzana F + Urfugl Tetrao tetrix tetrix

20 5 Måger, terner og alkefugle 24% 35% + Med otte arter dominerer måger denne gruppe, og samtidig er mågerne de individmæssigt talrigeste arter i gruppen. Der er endvidere seks arter terner, hvoraf en art, sortterne, hører til moseternerne, foruden tre arter af alkefugle. 0 41% Figur 5. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Mågerne har klaret sig godt i perioden efter 1980, og blot en enkelt art er gået tilbage i antal. Alkefuglene har ligeledes klaret sig godt, og bestandene for alle tre arter er gået frem. Som modsætning står ternerne, hvor blot én art er gået frem, mens fire arter er gået tilbage, og en art har holdt sig på et stabilt niveau. Eneste mågeart i tilbagegang er hættemåge. Arten yngler fortrinsvis ved søer og moser inde i landet i modsætning til de andre talrige måger, som alle yngler ude ved kysten. Hættemåge er gået støt tilbage igennem hele perioden, og der er i dag kun 40 % af det antal ynglefugle, der var i begyndelsen af 1980erne. Den eneste terne, som er gået frem i antal, er splitterne. Fremgangen i Danmark er dog lokal, og arten er som helhed gået tilbage i Nordeuropa. Fuglene er koncentreret i nogle få men ofte meget store kolonier, som vagabonderer, alt efter, hvor de bedste føderessourcer findes, og hvor fuglene er i sikkerhed for prædation fra landlevende pattedyr. Sorthovedet måge har inden for perioden etableret sig som dansk ynglefugl og yngler nu årligt om end fåtalligt spredt over hele landet i kolonier af andre mågearter. I den korte periode efter 2000 er billedet det samme som i den lange periode bort set fra, at ride er gået tilbage efter 2000, mens arten set over hele årrækken efter 1980 holder sig stabil i antal. Tabel 5.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Hættemåge Larus ridibundus ,2-0,3-0,5-1 Sølvmåge Larus argentatus ,3-0, Stormmåge Larus canus ,3-0,5 + 0,5-1 Splitterne Sterna sandvicensis , ,3-0,5 Sildemåge Larus fuscus intermedius ,3-0, Havterne Sterna paradisaea , ,3-0,5 Lomvie Uria aalge aalge Svartbag Larus marinus Tejst Cepphus grylle , Alk Alca torda , Fjordterne Sterna hirundo 425-0,3-0,5-0,3-0,5 Dværgterne Sterna albifrons albifrons Ride Rissa tridactyla 340-0,2-0,3 0 Sortterne Chlidonias niger 53-0,2-0,3-0,5-1 Sorthovedet måge Larus melanocephalus Dværgmåge Larus minutus Sandterne Sterna nilotica nilotica 1-0, ,5-1 18

21 Hættemåge. Foto: B. Frikke. Udviklingen i udbredelse for måger, terner og alkefugle er mindre positiv end bestandsudviklingerne og udbredelsen er for næsten halvdelen af arterne i tilbagegang. For mågerne og alkefuglene er der overvægt af arter i fremgang, men for ternerne er blot to arter stabile i udbredelse, mens resten er i tilbagegang. Hættemågen er trods en dansk ynglebestand på par i 2011 i tilbagegang og splitterne, som antalsmæssigt har været i fremgang, er ligeledes gået tilbage i udbredelse. Det er specielt i den østlige og sydlige del af landet at splitterne har haft svært ved at fastholde ynglekolonierne. Tabel 5.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Hættemåge Larus ridibundus - - Sølvmåge Larus argentatus 0 + Stormmåge Larus canus - - Splitterne Sterna sandvicensis - - Sildemåge Larus fuscus intermedius + + Havterne Sterna paradisaea 0 0 Lomvie Uria aalge aalge 0 0 Svartbag Larus marinus + + Tejst Cepphus grylle + + Alk Alca torda - + Fjordterne Sterna hirundo 0 0 Dværgterne Sterna albifrons albifrons 0 - Ride Rissa tridactyla - 0 Sortterne Chlidonias niger 0 - Sorthovedet måge Larus melanocephalus + + Dværgmåge Larus minutus x - Sandterne Sterna nilotica nilotica F - 19

22 Splitterne på Agger Tange. Foto: Peter Bundgaard. 20

23 6 Vadefugle 41% + 53% 0 6% Figur 6. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. I Danmark yngler 17 arter vadefugle regelmæssigt i enge, strandenge, sandstrande, hedemoser, heder og skov. Fælles for dem alle er, at de foretrækker ekstensivt dyrkede eller uberørte vådområder. Mange af arterne er fåtallige, og kun syv af disse arter har danske ynglebestande på mere end par. Hovedparten af vadefuglene har øjensynlig haft svært ved at opretholde de danske ynglebestande, og blot fire arter, skovsneppe, stor kobbersneppe, stor regnspove og stenvender er gået frem i antal i perioden efter 1980, mens nogle få arter har haft stabile bestande. Blandt arterne i tilbagegang er stor præstekrave og dobbeltbekkasin, som er under pres af vidt forskellige faktorer. Stor præstekrave yngler ved kysterne, og bestanden er gået tilbage parallelt med at menneskers rekreative udnyttelse af kysterne og dermed forstyrrelsestrykket på fuglene er steget markant. Mange har set en stor præstekrave humpe ned ad stranden med hængende vinge tilsyneladende hårdt såret, men i virkeligheden i gang med en afledningsmanøvre af en potentiel trussel. Den har lige kræfter nok til at slippe væk, indtil den pludselig på mirakuløs vis er kommet sig og flyver tilbage hvor den kom fra. For dobbeltbekkasin er tilbagegangen sket parallelt med tab af ynglebiotoper i form af våde enge med vandpytter og tuer, og det er blevet sjældent at høre artens karakteristiske brummen, når den styrtdykker med udspilede halefjer for at markere sit territorium. I den korte periode efter 2000 er billedet endnu mere udtalt med fremgang alene for tinksmed. Alle øvrige arter af vadefugle har enten haft stabile bestande eller været i tilbagegang. Det er bemærkelsesværdigt, at bestanden for de fire talrigeste arter af vadefugle er gået tilbage, både når man betragter den lange og den korte periode. Tabel 6.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Vibe Vanellus vanellus ,3-0,5-0,5-1 Rødben Tringa totanus ,2-0,3-0,5-1 Strandskade Haematopus ostralegus ,2-0,3-0,2-0,3 Klyde Recurvirostra avosetta , ,3-0,5 Skovsneppe Scolopax rusticola ,5-1 Stor præstekrave Charadrius hiaticula ,2-0,3 Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago ,3-0,5-0,3-0,5 Stor kobbersneppe Limosa limosa limosa ,3-0,5 Storspove Numenius arquata arquata Lille præstekrave Charadrius dubius curonicus Engryle (almindelig ryle) Calidris alpina schinzii 135-0,2-0,3-0,5-1 Tinksmed Tringa glareola ,3-0,5 0 Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus alexandrinus 56 0 F 0-0 Brushane Philomachus pugnax 43-0, ,5-1 Svaleklire Tringa ochropus ,2-0,3 Stenvender Arenaria interpres Hjejle Pluvialis apricaria 3 0-0,5-1 21

24 Dobbeltbekkasin. Foto: B. Frikke. Billedet af udviklingen i udbredelse er mindst lige så negativt for denne gruppe som bestandsudviklingerne. I den lange periode efter 1980 er tre arter gået frem, tre har holdt sig stabile mens 11 arter er gået tilbage. I den korte periode er en del af disse tilbagegange øjensynligt bremset op, og otte arter har holdt sig stabile og otte arter er gået tilbage. Stor præstekrave er trods stabile antal i den korte periode gået tilbage i udbredelse. Dobbeltbekkasinen har formået at opretholde en stabil landsdækkende udbredelse, om end arten har været i tilbagegang i perioden efter

25 Tabel 6.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Vibe Vanellus vanellus 0 0 Rødben Tringa totanus 0 - Strandskade Haematopus ostralegus 0 + Klyde Recurvirostra avosetta 0 0 Skovsneppe Scolopax rusticola - - Stor præstekrave Charadrius hiaticula - - Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago 0 0 Stor kobbersneppe Limosa limosa limosa - - Storspove Numenius arquata arquata - - Lille præstekrave Charadrius dubius curonicus 0 + Engryle (almindelig ryle) Calidris alpina schinzii - - Tinksmed Tringa glareola 0 - Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus alexandrinus 0 - Brushane Philomachus pugnax - - Svaleklire Tringa ochropus - + Stenvender Arenaria interpres - - Hjejle Pluvialis apricaria F - Stor præstekrave på Harboøre Tange. Foto: Peter Bundgaard. 23

26 7 Duer, spætter, ugler mm 5% 5% 19% % 48% F x Figur 7. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. I denne gruppe er der 21 arter fra syv familier, med ugler (7 arter), duer (5 arter) og spætter (5 arter) som de talrigeste familier. Endvidere findes fire familier med hver en enkelt art: Gøg, mursejler, natravn og isfugl. De undslupne tamduer, kaldet klippeduer, som har etableret sig som ynglefugle i Danmark, er dog ikke vurderet, og der er således 20 arter i gruppen, som er dækket af denne analyse. Blandt disse fugle findes to arter, som har etableret sig i 1980erne. Stor hornugle har opbygget en solid ynglebestand i Jylland fra 1984 efter massive udsætninger af store hornugler i Nordtyskland. Den anden art er perleugle, som har været under indvandring siden Arten blev i en årrække registreret alene på Bornholm, men er de senere år også begyndt at yngle i Jylland. Tabel 7.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Ringdue Columba palumbus palumbus ,5-1 Klippedue Columba livia x x Stor flagspætte Dendrocopos major all others ,3-0,5 + 0,3-0,5 Tyrkerdue Streptopelia decaocto Gøg Cuculus canorus ,2-0,3 Mursejler Apus apus ,2-0,3-0,2-0,3 Natugle Strix aluco ,2-0,3 Skovhornugle Asio otus ,5-0 Huldue Columba oenas Natravn Caprimulgus europaeus Grønspætte Picus viridis 320-0, ,5-1 Isfugl Alcedo atthis Sortspætte Dryocopus martius Turteldue Streptopelia turtur ,5-0 0 Slørugle Tyto alba , ,3-0,5 Lille flagspætte Dendrocopos minor ,5-0 Kirkeugle Athene noctua 43-0, ,5-1 Stor hornugle Bubo bubo Vendehals Jynx torquilla 30-0, ,5-1 Mosehornugle Asio flammeus 5 F Perleugle Aegolius funereus Duerne har klaret sig bedst i denne gruppe med to arter på stabilt bestandsniveau og to arter i fremgang efter Blandt spætterne er tre arter gået frem og to tilbage. Tre ugler opviser en positiv bestandsudvikling, tre en negativ, mens én art har holdt sig stabil. Gøg og mursejler er gået tilbage, isfugl frem, mens natravn har været stabil. Natravn yngler i åbne, sandede fyrreskove, på grænsen mellem skov og hede eller i åbne dele af nåleskovsplantager. Arten har udvist stor stabilitet i yngleantal i perioden efter Lille flagspætte har efter det første ynglefund i 1964 på Sjælland spredt sig til de østlige landsdele som resultat af en indvandring fra Sverige. I Sønderjylland blev det første ynglefund gjort i 1974, og arten er øjensynligt ved at indtage Danmark fra såvel Sverige som fra Nordtyskland. 24

27 Lille flagspætte ved Hald Sø. Foto: Peter Bundgaard I den korte periode efter 2000 præger stabilitet denne gruppe, og 10 arter af 20 udviser ikke nævneværdige forandringer i antal heriblandt natravn og lille flagspætte. Tilbagegange er registreret for kirkeugle, mursejler, grønspætte og vendehals, mens mosehornugle har fluktueret. Tabel 7.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Ringdue Columba palumbus palumbus 0 0 Klippedue Columba livia Stor flagspætte Dendrocopos major all others 0 0 Tyrkerdue Streptopelia decaocto 0 0 Gøg Cuculus canorus 0 0 Mursejler Apus apus - - Natugle Strix aluco 0 0 Skovhornugle Asio otus - 0 Huldue Columba oenas 0 + Natravn Caprimulgus europaeus 0 - Grønspætte Picus viridis + 0 Isfugl Alcedo atthis + + Sortspætte Dryocopus martius 0 + Turteldue Streptopelia turtur - + Slørugle Tyto alba + + Lille flagspætte Dendrocopos minor 0 + Kirkeugle Athene noctua - - Stor hornugle Bubo bubo + x Vendehals Jynx torquilla - + Mosehornugle Asio flammeus F F Perleugle Aegolius funereus + x 25

28 Som helhed ser udviklingen i udbredelse mere positiv ud for denne gruppe end bestandsudviklingerne. I den lange periode efter 1980 er udbredelsen for syv arter ekspanderet, mens tre arter har indskrænket deres udbredelse. Arterne med et faldende udbredelsesområde er mursejler, natravn og kirkeugle. I den korte periode har fem arter haft en faldende udbredelse, men stabilitet præger gruppen som helhed, og ni arter bl.a. omfattende natravn og lille flagspætte har fastholdt en stabil udbredelse efter Natravn. Foto: J. Frikke. 26

29 8 Spurvefugle I 37% 44% % Figur 8. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Denne gruppe består af 27 arter af spurvefugle og omfatter lærker (tre arter), svaler (tre arter), pibere og vipstjerter (syv arter), vandstær, gærdesmutte, jernspurv, jorddrosler (fem arter), bynkefugle og stenpikkere (tre arter) og drosler (fire arter). I gruppen findes eksempelvis Danmarks talrigeste ynglefugl, solsort, med 1,7 mio. par. Gruppen har som helhed klaret sig mindre godt. Ti arter er gået frem, mens fem arter har holdt sig stabile og 12 arter er gået tilbage. Af syv arter med bestande over par er det dog kun sanglærke, der er gået tilbage. Tabel 8.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Solsort Turdus merula ,3-0,5 Sanglærke Alauda arvensis ,3-0,5-0,3-0,5 Landsvale Hirundo rustica Sangdrossel Turdus philomelos Rødhals Erithacus rubecula Hvid vipstjert Motacilla alba ,3-0,5 + 0,5-1 Jernspurv Prunella modularis ,3-0,5-0,5-1 Rødstjert Phoenicurus phoenicurus ,3-0, Bysvale Delichon urbicum ,2-0,3 + 0,3-0,5 Engpiber Anthus pratensis ,2-0,3-0,3-0,5 Misteldrossel Turdus viscivorus ,2-0,3 0 Digesvale Riparia riparia ,3-0,5-0,5-1 Skovpiber Anthus trivialis ,3-0,5 Nattergal Luscinia luscinia ,3-0,5 Gul vipstjert Motacilla flava ,3-0,5-0,5-1 Bynkefugl Saxicola rubetra ,3-0,5-0,5-1 Stenpikker Oenanthe oenanthe ,5-1 Husrødstjert Phoenicurus ochruros 500-0,2-0,3 + 0,3-0,5 Sjagger Turdus pilaris 500-0, ,5-1 Bjergvipstjert Motacilla cinerea ,5-1 Hedelærke Lullula arborea Blåhals Luscinia svecica cyanecula Skærpiber Anthus petrosus Sortstrubet bynkefugl Saxicola torquatus 58-0,2-0, Toplærke Galerida cristata 2-0, ,5-1 Markpiber Anthus campestris 1 0-0,5-1 Vandstær Cinclus cinclus 1-0,

30 Digesvaler ved Skjern Enge. Foto: Peter Bundgaard. Tabel 8.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1). Dansk navn Videnskabeligt navn Solsort Turdus merula 0 0 Sanglærke Alauda arvensis 0 0 Landsvale Hirundo rustica 0 0 Sangdrossel Turdus philomelos 0 0 Rødhals Erithacus rubecula 0 0 Hvid vipstjert Motacilla alba 0 0 Jernspurv Prunella modularis 0 0 Rødstjert Phoenicurus phoenicurus 0 0 Bysvale Delichon urbicum 0 0 Engpiber Anthus pratensis 0 0 Misteldrossel Turdus viscivorus 0 0 Digesvale Riparia riparia 0 0 Skovpiber Anthus trivialis 0 0 Nattergal Luscinia luscinia - - Gul vipstjert Motacilla flava - - Bynkefugl Saxicola rubetra - - Stenpikker Oenanthe oenanthe - - Husrødstjert Phoenicurus ochruros + + Sjagger Turdus pilaris - - Bjergvipstjert Motacilla cinerea + + Hedelærke Lullula arborea 0 0 Blåhals Luscinia svecica cyanecula + x Skærpiber Anthus petrosus - - Sortstrubet bynkefugl Saxicola torquatus + + Toplærke Galerida cristata - - Markpiber Anthus campestris 0 - Vandstær Cinclus cinclus

31 Digesvale er en af de arter, som ikke har været i stand til at opretholde bestandsniveauet. Arten graver reden ud i klinter, skrænter og grusgrave, men det er ikke nødvendigvis manglen på egnede ynglepladser, som har forårsaget tilbagegangen. Som mange andre insektædere tilbringer digesvalerne hovedparten af året i vinterkvarteret i Afrika, og det kan meget vel være ugunstige forhold der, der har ført til den negative bestandsudvikling for arten. Blåhals vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1992 efter ca. 100 års fravær. Genindvandringen var resultat af en stærkt voksende bestand i Holland og Nordtyskland. Efterfølgende er bestanden vokset markant i Sønderjylland, hvor arten i visse områder er ret almindelig, og fuglene har spredt sig til dele af Jylland. I den korte periode efter 2000 er der registreret tilbagegang i antal for 13 arter eller lidt flere end i den lange periode, men overraskende nok er der blot syv arter, som går tilbage i begge perioder. Blandt de syv arter, som har haft konstant negativ bestandsudvikling, finder vi digesvale. Blåhals er én af blot tre arter, som har haft konstant fremgang i både den lange og korte periode. De to andre er hvid vipstjert og rødstjert. For de 14 talrigeste arter i gruppen med antal på par eller flere er der ikke registreret ændringer i udbredelse hverken på langt eller kort sigt. Det skyldes, at arterne er så udbredte i Danmark, at der skal ske meget store ændringer i bestandene, før det giver sig udslag i udbredelsesmønstret. Det gælder således også digesvale, som er opgjort til at have en bestand på par. På trods af en markant tilbagegang efter 1980 har arten opretholdt sin udbredelse over hele Danmark. Blåhals ved Skjern Enge. Foto: 29

32 9 Spurvefugle II 39% + 50% 0 11% Figur 9. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Sangerne er med deres 14 regelmæssigt ynglende arter de mest talstærke i denne gruppe af spurvefugle i forhold til to fuglekonger og to fluesnappere. Høgesanger er opført på listen over indberettede arter, men yngler ikke længere i Danmark. Denne gruppes bestandsudvikling er præget af tilbagegang og blot to arter, munk og gransanger kan mønstre en stigning i bestandstal i perioden efter Endvidere har fire arter holdt et stabilt bestandsniveau, mens 13 arter har haft aftagende ynglebestande i Danmark. Fælles for arterne er, at de er insektædere, og bortset fra gransanger, munk og de to fuglekonger overvintrer gruppens fugle i Afrika syd for Sahara. Tabel 9.1. Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Munk Sylvia atricapilla , Tornsanger Sylvia communis Gransanger Phylloscopus collybita , Løvsanger Phylloscopus trochilus ,3-0,5-0,5-1 Havesanger Sylvia borin ,3-0,5 Gærdesanger Sylvia curruca ,3-0,5 Rørsanger Acrocephalus scirpaceus ,3-0,5-0,2-0,3 Fuglekonge Regulus regulus ,3-0,5-0,3-0,5 Kærsanger Acrocephalus palustris Broget fluesnapper Ficedula hypoleuca ,3-0,5-0,5-1 Gulbug Hippolais icterina ,2-0,3-0,5-1 Grå fluesnapper Muscicapa striata , ,3-0,5 Skovsanger Phylloscopus sibilatrix ,5-1 Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus ,3-0,5-0,5-1 Græshoppesanger Locustella naevia ,3-0,5 Rødtoppet fuglekonge Regulus ignicapillus Savisanger Locustella luscinioides Drosselrørsanger Acrocephalus arundinaceus 7 0-0,5-1 Høgesanger Sylvia nisoria Gransanger overvintrer ved Middelhavet, i Nordafrika og i Mellemøsten. Den er den tidligst forekommende sanger på vore breddegrader, og dens sang høres allerede fra marts måned. Arten har haft en stigende bestand i hele perioden efter 1980, og har overhalet løvsangeren, som den talrigeste af de små grønne sangere. Broget fluesnapper har modsat været i tilbagegang i hele perioden efter Arten yngler i ældre løvskove gerne med parkagtig karakter, og det er et åbent spørgsmål, om grunden til denne arts tilbagegang skal findes i yngleområderne eller i vinterkvarteret i tropisk Afrika. Den langsigtede tilbagegang for stort set samtlige insektædende Afrikatrækkere i denne gruppe kunne tyde på, at forholdene under træk og i overvintringsområderne i Vestafrika også spiller ind for broget fluesnapper. De nærmere årsagssammenhænge er dog vanskelige at dokumentere. 30

33 Broget fluesnapper. Foto: B. Frikke. Tabel 9.2. Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Munk Sylvia atricapilla 0 0 Tornsanger Sylvia communis 0 0 Gransanger Phylloscopus collybita 0 0 Løvsanger Phylloscopus trochilus 0 0 Havesanger Sylvia borin 0 0 Gærdesanger Sylvia curruca 0 0 Rørsanger Acrocephalus scirpaceus 0 0 Fuglekonge Regulus regulus 0 0 Kærsanger Acrocephalus palustris 0 0 Broget fluesnapper Ficedula hypoleuca - - Gulbug Hippolais icterina 0 0 Grå fluesnapper Muscicapa striata 0 0 Skovsanger Phylloscopus sibilatrix - 0 Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus 0 0 Græshoppesanger Locustella naevia 0 0 Rødtoppet fuglekonge Regulus ignicapillus + + Savisanger Locustella luscinioides + + Drosselrørsanger Acrocephalus arundinaceus - - Høgesanger Sylvia nisoria - 31

34 Fuglekonge er gået tilbage i Danmark, mens rødtoppet fuglekonge, efter den blev konstateret som dansk ynglefugl i 1961, har været i fremgang. I den korte periode efter 2000 er mønsteret næsten det samme som i den lange periode, om end flere arter har registreret stabile bestande i den korte periode. Ni arter var stabile mod fire arter i perioden efter De samme to arter, gransanger og munk, var i fremgang, såvel i perioden efter 2000 som i den lange periode. Broget fluesnapper har fortsat tilbagegangen i den korte periode. Ni arter i gruppen er opgivet til mere end ynglepar i Danmark og for disse fugle har udbredelsesområdet holdt sig stabilt såvel på lang som på kort sigt. Det skyldes, at arterne er vidt udbredte i Danmark, og der skal derfor ske meget store ændringer i bestandene, før det giver sig udslag i udbredelsesmønstret. Det gælder også gransanger, som på trods af en stor bestandsvækst, har haft en stabil udbredelse i Danmark. For broget fluesnapper er en negativ bestandsudvikling slået igennem og arten er gået tilbage i udbredelse på trods af en ynglebestand på par. Gransanger. Foto: B. Frikke. 32

35 10 Spurvefugle III 25% + 50% 0 25% Figur 10. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Denne gruppe består af seks egentlige mejser, to træløbere samt skægmejse, halemejse, spætmejse og pungmejse. Gruppen indeholder ikke mindre end tre arter, som har koloniseret Danmark efter 1960: pungmejse, skægmejse og senest fyrremejse. For fire af seks arter af egentlige mejser har bestandsudviklingen efter 1980 været negativ. Af de øvrige arter i gruppen er det blot halemejse, som er noteret for en tilbagegang i bestanden i perioden. Halemejse yngler i modsætning til de egentlige mejser ikke i huller i træer, men bygger en kunstfærdig rede. Arten findes i to underarter, nordlig og sydlig halemejse, og grænsen mellem de to underarter går igennem Danmark. Denne grænse er i øvrigt rykket nordpå igennem 1900-tallet. Tabel Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Musvit Parus major ,2-0,3 Blåmejse Parus caeruleus ,3-0,5 Sortmejse Parus ater all others ,2-0,3 Spætmejse Sitta europaea ,3-0,5 + 0,5-1 Topmejse Parus cristatus ,2-0,3-0,5-1 Sumpmejse Parus palustris ,3-0,5-0,2-0,3 Træløber Certhia familiaris ,3-0,5 Halemejse Aegithalos caudatus ,3-0,5-0,3-0,5 Skægmejse Panurus biarmicus Korttået træløber Certhia brachydactyla all others Fyrremejse Parus montanus ,5-0 Pungmejse Remiz pendulinus 6-0,5-1 F 0-0 Bestandene af de øvrige arter, heriblandt navnlig korttået træløber, er gået frem eller for pungmejses vedkommende været fluktuerende. Korttået træløber er en nytilkommer af lidt ældre dato, idet arten første gang blev registreret som dansk ynglefugl i 1930 i Sønderjylland. Siden har arten spredt sig og bestanden er vokset, således at den samlede bestand nu er opgjort til par. Ekspansionen har affødt en del skærmydsler med træløbere, da der er et stort overlap i valg af ynglehabitat. I den korte periode efter 2000 er det overordnede billede stabilitet, med tre arter i fremgang, tre arter i tilbagegang og seks arter, som hverken går frem eller tilbage i antal ynglepar. Også i det korte spænd af år fra 2000 er halemejse gået tilbage i lighed med topmejse og pungmejse. 33

36 Tabel Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1). Dansk navn Videnskabeligt navn Musvit Parus major 0 0 Blåmejse Parus caeruleus 0 0 Sortmejse Parus ater all others 0 0 Spætmejse Sitta europaea 0 + Topmejse Parus cristatus 0 0 Sumpmejse Parus palustris - 0 Træløber Certhia familiaris - 0 Halemejse Aegithalos caudatus - 0 Skægmejse Panurus biarmicus + + Korttået træløber Certhia brachydactyla all others + + Fyrremejse Parus montanus + + Pungmejse Remiz pendulinus - + Syv arter i gruppen kan mønstre mere end ynglepar i Danmark, og for disse fugle har udbredelsesområdet holdt sig stabilt såvel på lang som på kort sigt, på trods af at fire arter har været i bestandstilbagegang i perioden. Det skyldes, at arterne er så udbredte i Danmark, at der skal ske meget store ændringer i bestandene, før det giver sig udslag i udbredelsesmønstret. Eneste undtagelse blandt de syv er spætmejse, som har udvidet udbredelsesområdet i perioden efter Korttået træløber har i perioden efter 1980 fået virkelig godt fodfæste på Lolland-Falster, Møn og Sjælland og er i dag relativt almindelig i flere nye, velegnede områder i disse landsdele. Halemejse. Foto: J. Frikke. 34

37 11 Spurvefugle IV 18% 9% + 73% 0 Figur 11. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Kragefugle dominerer med sine syv arter denne gruppe, som endvidere omfatter to tornskader samt, pirol og stær. I denne gruppe finder vi nogle af Danmarks talrigeste ynglefugle, og husskade, gråkrage og allike er alle i stand til at opvise danske bestande på mere end 100,000 ynglepar. Kragefuglene er udover at være de mest talstærke arter i gruppen også dem, der har klaret sig bedst siden Fire arter er gået frem i antal, mens tre arter har formået at opretholde stabile ynglebestande i Danmark. Ravn er et eksempel på en sådan succesfuld kragefugl. Intensiv forfølgelse, bl.a. med forgiftede hønseæg, bragte den danske ravnebestand ned på et minimum i midten af 1900-tallet, hvor den samlede danske bestand blev vurderet til omkring 10 par. I den følgende periode voksede bestanden, og det vurderes, at der omkring 1980 var ca. 200 par i Danmark. Tabel Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Stær Sturnus vulgaris ,3-0,5-0,3-0,5 Husskade Pica pica Gråkrage Corvus corone cornix ,3-0,5 Allike Corvus monedula Råge Corvus frugilegus ,3-0,5 Skovskade Garrulus glandarius Rødrygget tornskade Lanius collurio ,5-1 Ravn Corvus corax Sortkrage Corvus corone corone ,3-0,5 Pirol Oriolus oriolus ,5-1 Stor tornskade Lanius excubitor excubitor 5-0,5-1 0 Efter 1980 har der været fart på tilvæksten til de par bestanden tæller i øjeblikket. De øvrige arter i gruppen har klaret sig mindre godt end kragefuglene, og det er blot stor tornskade, som har holdt en relativt stabil bestand efter 1980, mens pirol, rødrygget tornskade og stær er gået tilbage. Stæren er kendt af mange for sine aftenlige formationsflyvninger kaldet sort sol, som mest storslået kan opleves i Vadehavsområdet og andre steder i Vestjylland. Arten har i et jævnt tempo tabt terræn, og der vurderes blot at være halvt så mange stære som i Stor tornskade går tilbage, mens rødrygget tornskade holder et stabilt niveau når vi ser på bestandsudviklingen i den korte periode efter Ravn fortsætter sin fremgang i den korte periode, og i øvrigt opretholder kragefuglene alle stabile bestandsniveauer. Pirol har også ligget stabilt, om end på et meget lavt niveau omkring 10 par. Stær har fortsat tilbagegangen ind i det nye årtusinde. 35

38 De fem talrigeste arter kragefugle med bestande på mere end ynglepar i Danmark har alle haft stabile udbredelse eller for rågens vedkommende kunnet mønstre en fremgang. Ravn har med den markante bestandstilvækst været i stand til at kolonisere næsten alle hjørner af Danmark. Stær er trods den store bestandstilbagegang fortsat en af Danmark almindeligste fugle, og arten har opretholdt en stabil udbredelse gennem hele rapporteringsperioden. Tabel Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1). Dansk navn Videnskabeligt navn Stær Sturnus vulgaris 0 0 Husskade Pica pica 0 0 Gråkrage Corvus corone cornix 0 0 Allike Corvus monedula 0 0 Råge Corvus frugilegus 0 + Skovskade Garrulus glandarius 0 0 Rødrygget tornskade Lanius collurio 0 0 Ravn Corvus corax + + Sortkrage Corvus corone corone - - Pirol Oriolus oriolus - - Stor tornskade Lanius excubitor excubitor + - Stær. Foto: J. Frikke. 36

39 12 Spurvefugle V 6% 6% 0 35% 53% F x Figur 12. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Gråspurv og skovspurv repræsenterer væverfuglene, mens værlinger blandt danske ynglefugle omfatter gulspurv, rørspurv og kornværling. Finkefuglene er den talrigeste gruppe med 11 arter. Gulirisk har ynglet periodisk efter det første ynglepar blev registreret i Med en ynglebestand, som er anslået til 20 par, er artens bestandsudvikling ikke vurderet i denne sammenhæng. I den lange periode efter 1980 har seks arter været i fremgang, fire arter været i tilbagegang, fire arter har været stabile, mens grønsisken og karmindompap har haft fluktuerende bestande i Danmark. Gråsisken er én af arterne i tilbagegang. Arten blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1954 i Vestjylland formentlig med oprindelse i England. Arten spredte sig først til nåletræsplantager i Jylland og snart derefter til det øvrige land. Bestanden toppede øjensynligt i 1970erne med par, men har været i tilbagegang siden. Tabel Bestandsstørrelser og udviklingstrends i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Bogfinke Fringilla coelebs all others Grønirisk Carduelis chloris ,5 1 Gråspurv Passer domesticus ,2-0,3 Skovspurv Passer montanus ,5 1 Gulspurv Emberiza citrinella ,2-0,3-0,5 1 Gærdesmutte Troglodytes troglodytes all others , ,3-0,5 Tornirisk Carduelis cannabina ,3-0,5-0,3-0,5 Rørspurv Emberiza schoeniclus Bomlærke Miliaria calandra ,2-0,3 0 Stillits Carduelis carduelis ,2-0, Dompap Pyrrhula pyrrhula ,3-0,5 + 0,3-0,5 Kærnebider Coccothraustes coccothraustes ,3-0,5 + 0,3-0,5 Gråsisken Carduelis cabaret , ,3-0,5 Lille korsnæb Loxia curvirostra Grønsisken Carduelis spinus 200 F 0-0 F 0 0 Karmindompap Carpodacus erythrinus 50-0,5-1 F 0 0 Gulirisk Serinus serinus 20 x x Et modstykke til gråsisken er karmindompap, som har koloniseret Danmark fra øst. Fra begyndelsen af 1970erne slog fuglene sig ned i åbne og fugtige kystområder og skabte hurtigt en bestand på flere hundrede ynglepar. Bestanden er dog siden gået tilbage og svinger i øvrigt meget fra år til år. Gulspurv hører til i det danske kulturlandskab og forekommer overalt i Danmark. De fleste kender dens karakteristiske sang; populært kaldet at den tæller til syv. På trods af en konstant tilbagegang er gulspurv stadig en af Danmarks almindeligste fugle. 37

40 Gråsisken. Foto: J. Frikke. Denne gruppe viser en påfaldende forskel på bestandsudviklingen efter 2000 i forhold til efter I den korte periode har ingen arter været i fremgang, mens seks arter har opretholdt deres bestande, og ni arter har været i tilbagegang. Grønsisken vurderes i begge perioder at fluktuere i antal. Stillits, dompap og kærnebider har alle været i fremgang, når man betragter den lange periode efter 1980, men i tilbagegang i den korte periode efter Gruppen omfatter elleve arter med bestande på mere end ynglepar i Danmark, og disse arter har alle ligget stabile i udbredelse, både når man ser på den lange periode og den korte periode. Trods bestandstilbagegang har gråsisken udvidet sin udbredelse i Danmark i perioden efter 1980, og opretholdt den i den korte periode efter Grønsisken har trods fluktuerende bestand undergået indskrænkning i udbredelsen såvel i den lange som i den korte periode. 38

41 Tabel Ændringer i udbredelse i perioderne og De samme symboler og farvekoder er benyttet som ved trends i bestandsstørrelser (se Tabel 1.1) Dansk navn Videnskabeligt navn Bogfinke Fringilla coelebs all others 0 0 Grønirisk Carduelis chloris 0 0 Gråspurv Passer domesticus 0 0 Skovspurv Passer montanus 0 0 Gulspurv Emberiza citrinella 0 0 Gærdesmutte Troglodytes troglodytes all others 0 0 Tornirisk Carduelis cannabina 0 0 Rørspurv Emberiza schoeniclus 0 0 Bomlærke Miliaria calandra 0 0 Stillits Carduelis carduelis 0 0 Dompap Pyrrhula pyrrhula 0 0 Kærnebider Coccothraustes coccothraustes - - Gråsisken Carduelis cabaret 0 + Lille korsnæb Loxia curvirostra - + Grønsisken Carduelis spinus - - Karmindompap Carpodacus erythrinus - + Gulirisk Serinus serinus + + Gulspurv. Foto: J. Frikke. 39

42 13 Overvintrende vandfugle 3% 8% 24% + 32% 0 F 32% x Figur 13. Procentvis fordeling i bestandsudviklingen Farvekoderne svarer til Tabel 1.1. Denne gruppe adskiller sig fra alle de andre grupper ved alene at omfatte ikke-ynglende fugle optalt på raste- eller fourageringspladser ved midvinter. Flere arter, fx krikand og lille kobbersneppe, ville have været langt mere talrige, hvis optællingerne var foregået i forårs- eller efterårstræktiden end om vinteren. Gruppen havde formodentlig også indeholdt flere arter, fx mørkbuget knortegås, hvis ikke afrapporteringen udelukkende blev bygget på resultater fra midvinter. En anden ting, som adskiller denne gruppe fra de øvrige, er angivelse af andelen af fuglene, som er optalt i EUfuglebeskyttelsesområder. Dette kan lade sig gøre, fordi fuglene er optalt med geografisk koordinater, så det let kan konstateres om de er inden for et af disse områder. Blisgås. Foto: J. Frikke. 40

43 Tabel Bestandsstørrelser og udviklingstrend i den korte periode og den lange periode Symboler og farvekoder som i Tabel Dansk navn Videnskabeligt navn Bestand Trend Faktor Trend Faktor Troldand Aythya fuligula ,3-0,5 0 Edderfugl Somateria mollissima , ,5-1 Sortand Melanitta nigra nigra ,3-0,5 F 0-0 Gråand Anas platyrhynchos platyrhynchos Hvinand Bucephala clangula ,5-1 Pibeand Anas penelope Grågås Anser anser Knopsvane Cygnus olor Gravand Tadorna tadorna Sangsvane Cygnus cygnus F Skarv Phalacrocorax carbo sinensis ,3-0,5 + 0,3-0,5 Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus F 0-0 Taffeland Aythya ferina ,5-1 0 Bramgås Branta leucopsis F Bjergand Aythya marila , ,5-1 Krikand Anas crecca crecca Stor skallesluger Mergus merganser merganser ,3-0,5 Tajgasædgås Anser fabalis fabalis F 0-0 F 0-0 Toppet skallesluger Mergus serrator ,3-0,5 Blisgås Anser albifrons albifrons Rødstrubet lom Gavia stellata Spidsand Anas acuta F 0-0 Tundrasædgås Anser fabalis rossicus Havlit Clangula hyemalis F 0-0 F 0-0 Lille skallesluger Mergellus albellus Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota ,5-1 F 0-0 Fløjlsand Melanitta fusca fusca 600-0, ,5-1 Sortstrubet lom Gavia arctica arctica Pibesvane Cygnus columbianus bewickii 34 F 0-0 F 0-0 Blishøne Fulica atra atra Strandskade Haematopus ostralegus ,5-1 Islandsk ryle Calidris canutus F 0-0 F 0-0 Storspove Numenius arquata arquata Sandløber Calidris alba 326 F 0-0 F 0-0 Sortgrå ryle Calidris maritima maritima 280 x x Strandhjejle Pluvialis squatarola 200 F 0-0 F 0-0 Lille kobbersneppe Limosa lapponica 138 F 0-0 F 0-0 De ikke-ynglende fugle samlet i denne gruppe består af i alt 36 arter fordelt på to lommer, skarv, 25 andefugle, blishøne og syv vadefugle. Andefuglene omfatter tre svaner, fem gæs, fire svømmeænder, 11 dykænder og gravand. Begge underarter af sædgås, hhv. taigasædgås og tundrasædgås, er indrapporteret til EU. Blandt de syv vadefugle er der ikke nogen vurdering for sortgrå ryle. Det skyldes vanskeligheden ved at udføre dækkende optællinger af denne art og dermed den store usikkerhed forbundet med optællingsresultaterne. 41

44 Da fuglene er optalt ved midvinter, varierer de meget mere i antal fra år til år end ynglefuglene. En række arter bliver i Danmark i milde vintre, hvorimod de i hårde vintre trækker ud af landet. Dette er forklaringen på, at disse arter er angivet som fluktuerende. Lommerne er begge angivet som stabile i antal i perioden efter Tilsvarende er blishøne stabil, mens skarv er gået frem i samme periode. Blandt svanerne har knopsvane holdt sig stabil, sangsvane er gået frem og pibesvane har fluktueret. I gruppen af gæs har der været flere fremgange bl.a. for blisgås. Traditionelt har overvintrende blisgås i Danmark bestået af en flok på et par hundrede fugle på Nordfyn. I takt med artens markante fremgang i vinterområderne i Holland, er den begyndt at dukke op i større antal her i landet. Tøndermarsken var det første sted, man registrerede denne stigning, senere kom Sydsjælland og Lolland-Falster, men nu træffes småflokke af blisgås over hele Danmark, omend i størst antal i de sydlige landsdele. Svømmeænderne synes at have klaret sig godt, og de eneste tilbagegange i antal, der findes i denne gruppe, er blandt dykænderne. De fem arter i tilbagegang hører alle til blandt de dykænder, der kaldes havdykænder, bjergand, edderfugl, fløjlsand, toppet skallesluger og stor skallesluger. Fløjlsand kom tidligere til Danmark i sensommeren i tusindevis for at fælde svingfjer i visse områder. Disse fældepladser er nu næsten forladt, og heller ikke om vinteren er arten længere så talrig som tidligere. Arten er gået tilbage og nu kategoriseret som truet på den globale rødliste, men forholdene i Danmark kan, som for de andre havdykænder, have forbindelse til den ændrede issituation i Østersøen, hvor der nu er langt mere åbent vand ved midvinter end tidligere. Den korte periode efter 2000 er ligeledes præget at fremgange og fluktuerende bestande og blot tre arter, lysbuget knortegås, edderfugl og fløjlsand, har i denne periode været i tilbagegang. De to havdykænder har således fortsat den tilbagegang, der er konstateret siden

45 Tabel Den procentvise andel og udviklingen af bestandene registreret i Natura 2000 områder. Trend er vist med samme symboler og farvekoder som i Tabel 1.1. Pct. Dansk navn Videnskabeligt navn Andel Trend Troldand Aythya fuligula 53 0 Edderfugl Somateria mollissima 51 + Sortand Melanitta nigra nigra 77 + Gråand Anas platyrhynchos platyrhynchos Hvinand Bucephala clangula 64 0 Pibeand Anas penelope 73 - Grågås Anser anser Knopsvane Cygnus olor 80 0 Gravand Tadorna tadorna 90 0 Sangsvane Cygnus cygnus 59 - Skarv Phalacrocorax carbo sinensis 60 0 Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus 34 - Taffeland Aythya ferina 54 + Bramgås Branta leucopsis 70 - Bjergand Aythya marila 60 + Krikand Anas crecca crecca 78 + Stor skallesluger Mergus merganser merganser 67 0 Tajgasædgås Anser fabalis fabalis 44 F Toppet skallesluger Mergus serrator 57 0 Blisgås Anser albifrons albifrons Rødstrubet lom Gavia stellata 18 x Spidsand Anas acuta 91 0 Tundrasædgås Anser fabalis rossicus 5 + Havlit Clangula hyemalis 14 0 Lille skallesluger Mergellus albellus Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota 65 x Fløjlsand Melanitta fusca fusca 71 + Sortstrubet lom Gavia arctica arctica 18 x Pibesvane Cygnus columbianus bewickii 57 x Blishøne Fulica atra atra 68 0 Strandskade Haematopus ostralegus 94 0 Islandsk ryle Calidris canutus 98 0 Storspove Numenius arquata arquata Sandløber Calidris alba Sortgrå ryle Calidris maritima maritima Strandhjejle Pluvialis squatarola Lille kobbersneppe Limosa lapponica Tabel 13.2 viser den procentvise forekomst af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområderne. Tallene viser at den procentvise største forekomst er blandt de arter, som først og fremmest opholder sig i Vadehavet, som fx gravand, strandskade og islandsk ryle, mindre høj for arter, som foretrækker fjorde, laguner og andre lavvandede kystområder, bl.a. knopsvane, pibeand og blishøne, og mindst for de arter, der foretrækker at fouragere i landbrugsområder, som kortnæbbet gås og begge underarter af sædgås, og arterne længst ude på det åbne hav rødstrubet lom, sortstrubet lom og havlit. 43

46 14 Referencer Jesper Fredshavn, Bjarne Søgaard, Bettina Nygaard, Liselotte Sander Johansson, Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Dybbro, T De danske ynglefugles udbredelse: resultaterne af Atlasprojektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle Dansk Ornitologisk Forening. EU Commission Article 12 web tool on population status and trends of birds under Article 12 of the Birds Directive. - Danish report based on data from Danish Ornithological Society and Aarhus University coordinated by the Danish Nature Agency. Grell, M.B Fuglenes Danmark. - Gads Forlag og Dansk Ornitologisk Forening. Grell, M.B. (red.). Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S Fugle NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

47 [Tom side]

48 STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet Danmark fremsendte for første gang i 2013 en rapport i form af en database til EU-kommissionen i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12. Rapporteringen er landsdækkende for perioden , og beskriver status og udvikling for alle danske fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister, herunder ynglefugle og rastende og overvintrende fugle. Formålet med denne rapport er at skabe et overblik over den danske Artikel 12-rapportering, svarende til det overblik, der blev givet med DCE-rapport SR98 Bevaringsstatus for naturtyper og arter, i medfør af Habitatdirektivets Artikel 17. Det er Naturstyrelsen, Miljøministeriet, der er ansvarlig for den danske Artikel 12 rapportering, og DCE har bistået med det faglige grundlag for vurderingerne. ISBN: ISSN:

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Udmøntning af fugleovervågningen i NOVANA-programmet for perioden

Udmøntning af fugleovervågningen i NOVANA-programmet for perioden Udmøntning af fugleovervågningen i NOVANA-programmet for perioden 2011-2015 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. april 2013 Stefan Pihl & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience

Læs mere

Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger 1)

Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger 1) BEK nr 936 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 14 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006. Mindre meddelelser 1930-1939 1 / 1

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006. Mindre meddelelser 1930-1939 1 / 1 Mindre meddelelser Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006 Årg. 25 1931 3-4 129 Pedersen, H. Stor Skallesluger, Mergus m. merganser L. 3-4 129 Petersen, E. Lille Skallesluger,

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt Bind 1-2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt, bind 2 Af Keld Bakken og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Vejle Amt af Kim Biledgaard og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen Dansk

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Det nordøstlige Polen

Det nordøstlige Polen Det nordøstlige Polen 15. maj 25. maj 2012 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 5 Forord DOFs Københavnsafdeling arrangerede stortur til det nordøstlige Polen i perioden

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

RUMÆNIEN. Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

RUMÆNIEN. Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark RUMÆNIEN Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009 DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Jan Hjort Christensen Indledning Der hersker næppe tvivl om,

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle

Teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle Danmarks Miljøundersøgelser Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Forfattere: Stefan Pihl & Johnny Kahlert Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af ynglefugle Teknisk anvisning

Læs mere

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen Datablad: Titel: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Forfatter Billeder Udarbejdet

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Dansk ringmærkning 2014

Dansk ringmærkning 2014 Dansk ringmærkning 2014 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup I 2014 blev ringmærket 121.730 vildtlevende

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt

Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt Redaktion: Thomas Vikstrøm og Morten Nielsen

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Ringmærkning og genmeldinger for Danmark (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle)

Ringmærkning og genmeldinger for Danmark (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle) Møde i Styringsgruppen september 2013 Bilag 1a, side 1 af 7 Ringmærkning og genmeldinger for Danmark - 2012 (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle) I 2012 er ringmærket 107.783 vildtlevende fugle

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt. Bind 1-3. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen

Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt. Bind 1-3. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt Bind 1-3 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt, bind 1 af Torben Nielsen og Morten Nielsen

Læs mere

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. Timme Nyegaard, Hans Meltofte, Jesper Tofft og Michael Borch Grell

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. Timme Nyegaard, Hans Meltofte, Jesper Tofft og Michael Borch Grell Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012 Timme Nyegaard, Hans Meltofte, Jesper Tofft og Michael Borch Grell Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108 nr 1 2014 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

Læs mere

TYRKIET 18. 26. september 2011. Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

TYRKIET 18. 26. september 2011. Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich TYRKIET 18. 26. september 2011 Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord I perioden 18. til 26. september 2011 afholdt DOF-Travel atter stortur

Læs mere

Scanbird / Politiken Plus: Marokko

Scanbird / Politiken Plus: Marokko Scanbird / Politiken Plus: Marokko 11.3 18.3 2017 Audouinsmåger, sildemåger og ikke mindst eremitibisser ved Tinkertfloden 12.3. Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og flere af de mest bemærkelsesværdige

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Sydlige Portugal/østlige Algarve 14. 19. juli 2009

Sydlige Portugal/østlige Algarve 14. 19. juli 2009 Sydlige Portugal/østlige Algarve 14. 19. juli 2009 Torben Sebro, tse.bro@hotmail.com Indledning: Turen var en familieferie med kombination af almindelige turistaktiviteter og fuglekiggeri i daglige, men

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Dansk ringmærkning 2013

Dansk ringmærkning 2013 Dansk ringmærkning 2013 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup Kernebider, Gedser, 28. maj 2013. Foto:

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport Filsøgruppen

Fuglene på Filsø. Årsrapport Filsøgruppen Fuglene på Filsø Årsrapport 2015 Filsøgruppen Forfattere: Jens Rye Larsen (red.), Ole Hansen, Peter Rasmussen, Sven Bødker, Søren Peder Nielsen Fotos og billedredaktion: Karin Gustausen (med mindre andet

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport Filsøgruppen

Fuglene på Filsø. Årsrapport Filsøgruppen Fuglene på Filsø Årsrapport 2015 Filsøgruppen Forfattere: Jens Rye Larsen (red.), Ole Hansen, Peter Rasmussen, Sven Bødker, Søren Peder Nielsen Fotos og billedredaktion: Karin Gustausen (med mindre andet

Læs mere

FUGLE 2004-2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013

FUGLE 2004-2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013 FUGLE 2004-2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE 2004-2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Fuglelokaliterne i Ringkøbing Amt

Fuglelokaliterne i Ringkøbing Amt Fuglelokaliterne i Ringkøbing Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ringkøbing Amt - resultater fra Projekt Fuglenes Danmark 1993-1996 af

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt af Morten Nielsen Forside Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk Forening 1997 Denne rapport må ikke kopieres, hverken he

Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt af Morten Nielsen Forside Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk Forening 1997 Denne rapport må ikke kopieres, hverken he Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt af Morten Nielsen Forside Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2013 16-7-2012 til 31-7-2013. Filsøgruppen. Foto: Eva Foss Henriksen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2013 16-7-2012 til 31-7-2013. Filsøgruppen. Foto: Eva Foss Henriksen Fuglene på Filsø Foto: Eva Foss Henriksen Årsrapport 2013 16-7-2012 til 31-7-2013 Filsøgruppen Forfattere: Jens Rye Larsen (red.), Ole Hansen, Peter Rasmussen, Sven Bødker, Søren Peder Nielsen Forsidefoto

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

IRLAND 26. august - 2. september 2012.

IRLAND 26. august - 2. september 2012. IRLAND 26. august - 2. september 2012. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou og John Speich Forord Fra den 26/8-2/9 2012 afholdt DOF Travel sin fjerde tur til Kerry og Cork

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet

Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet for fuglearter omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport fra DMU, nr. 462 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet for fuglearter

Læs mere

IRLAND 24. 30. august 2009

IRLAND 24. 30. august 2009 IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck Polen 2007 Foto:Carl-Erik Mabeck En stortur med DOF-København Af Svend Pettersson og Leon Berthou 1 Polen april-maj 2007 En DOF Travel tur Forord Fra den 26. april til den 6 maj 2007 afholdt DOF Travel

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 1 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 1 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere