Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt"

Transkript

1 Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen af spørgsmål 17, stillet af Boligudvalget 1. Baggrund Dette notat sammenligner boligomkostningerne for identiske boliger opført som henholdsvis en ejerbolig, en privat andelsbolig, en privat udlejningsbolig og en almen bolig. I notatet gennemgås først metoden og forudsætningerne bag beregningerne. Dernæst beregnes boligomkostningerne for de fire boligformer i en nyopført bolig for en periode på 50 år. Endelig beregnes boligomkostningerne for en allerede eksisterende bolig med henblik på bl.a. at vise effekten af Pinsepakken, der blev gennemført pr. 1. juli Metode og forudsætninger Ved beregningerne benyttes samme metode, som i den daværende by- og boligministers besvarelser af tilsvarende spørgsmål i 1996, 1999 og 2000 (spørgsmål S 2681 af 20. juni 1996, S 2576 af 8. juli 1999 og S 3816 af 12. september 2000). Udgangspunktet for beregningerne er en husstand, der står over for valget mellem at bo i en af de fire hovedboligformer på det danske boligmarked. Spørgsmålet er primært, hvor stor den årlige nettoboligomkostning er ved at bo i henholdsvis en ejerbolig, en privat andelsbolig, en privat udlejningsbolig eller en almen familiebolig, hvis disse boliger udover ejerformen ellers er identiske med hensyn til anskaffelsespris og størrelse. Anskaffelsesprisen antages at svare i øvrigt til den gennemsnitlige anskaffelsespris for en ny almen familiebolig. For at kunne sammenligne boligomkostningerne mellem de enkelte boligformer gøres en række antagelser med hensyn til kapitaludgifter, udgifter til drift og vedligeholdelse og generelle forudsætninger. Af hensyn til sammenligneligheden mellem boligtyperne forudsættes, at renten er konstant i hele perioden. Hermed ses der bort fra boligejerens mulighed for at konvertere fastforrentede lån som følge af eventuelle rentefald og derigennem at opnå en lavere boligudgift. Lejerne kan under ingen omstændigheder opnå konverteringsgevinster, idet eventuelle konverteringsgevinster tilfalder udlejeren for så vidt angår de private udlejningsboliger og staten for så vidt angår almene boliger. Side 1 af 9

2 Nedenstående beregninger tager hensyn til, at en del af boligomkostningerne i primært ejerboligen vedrører opsparing via afdragsbetaling på lån samt eventuelle kapitalgevinster og -tab I ejerboliger opstår der reale kapitalgevinster, hvis ejerboligpriserne stiger hurtigere end inflationen og omvendt reale kapitaltab, hvis de stiger langsommere. I de sidste 13 år er ejerboligpriserne gennemsnitligt set steget væsentligt hurtigere end inflationen. Nogle boligejere har derfor i de senere år kunnet realisere en betydelig real kapitalgevinst ved salg af boligen. Opsparing i en ejerbolig kan imidlertid også aktiveres løbende gennem optagelse af realkreditlån. En ejer kan anvende et sådant lån til at finansiere andet forbrug til en lavere rente (og længere løbetid) end en lejer, som ikke kan stille sikkerhed i fast ejendom, kan opnå. Denne effekt er ikke medtaget i beregningerne. Der ses ligeledes bort fra virkningen af, at lejeren kan spare op ved siden af huslejebetalingen: Som følge af, at lejeren ikke sparer op i boligen, er lejerens boligudgift lavere end ejerens. Lejeren har derfor mulighed for at anvende det beløb, der udgør forskellen mellem boligudgiften i leje- og ejerboligen til opsparingsformål. Der ses med andre ord bort fra de potentielle gevinster, som lejeren kan opnå ved at investere forskelsbeløbet i f.eks. aktier Kapitaludgifter Boligudgiften i ejerboligen og andelsboligen påvirkes af finansieringen af boligen idet kapitaludgifterne vedrørende lånene indregnes i de samlede boligudgifter. Boligudgiften i den private udlejningsbolig og den almene bolig er derimod upåvirket af den konkrete finansiering. For at opnå størst mulig sammenlignelighed for kapitaludgifterne, er det nødvendigt, at låneforløbene er sammenlignelige. Derfor forudsættes i alle tilfælde, at der er tale om nybelånte ejendomme. Af tabel 1 fremgår de anvendte beregningsforudsætninger for hver af de fire boligtyper. Det skal bemærkes, at forudsætningerne med hensyn til rente- og løbetidsforhold, bortset fra realkreditlån til almene boliger, aftales individuelt mellem låntager og långiver og derfor kan variere. Side 2 af 9

3 Tabel 1: Beregningsforudsætninger Ejerbolig Andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Realkreditlån Lånegrænse (pct. af pris) Effektiv rente for obligationslån (pct. p.a.) 6,0 / 4,5 6,0 /4,5 - - Løbetid (år) Beboerbetaling (pct. p.a. af pris) - - 4,5 3,4 Låneomkostninger m.v. (pct. af pris) Løbende bidrag (pct. p.a. af restgæld (RG)/pct. af hovedstol (HS)) 0,5 (RG) 0,5 (RG) 0,5 (RG) 0,27 (HS) Efterfinansiering (banklån) Beløb (pct. af pris) Løbetid (år) Effektiv rente (pct. p.a.) Forudsætninger i øvrigt Pris (kr.) Inflation/ændring i ejendomspriser (pct. p.a.) Købsomkostninger (pct. af pris) 2,5 2,5 0 0 Real kalkulationsrente (pct. p.a.) 3,5 / 2 3,5 / 2 3,5/2 3,5/2 Note: Huslejen i den almene bolig og den private udlejningsbolig er ikke afhængig af den bagvedliggende finansiering. For ejerboligen antages, at 80 pct. af anskaffelsessummen dækkes af et realkreditlån i form af et fastforrentet annuitetslån, mens et banklån forudsættes at finansiere de resterende 20 pct. Beregningerne foretages under forudsætning af, at markedsrenten er konstant i perioden. Dette betyder at mulighederne for konvertering af fastforrentede lån udelukkes for ejeren. Beregningerne foretages dels ved den aktuelle rente (4,5 pct.) på et fastforrentet 30-årigt realkreditlån, dels ved en højere rente (6,0 pct.), der illustrerer effekterne af et generelt højere renteniveau. Virkningen af skattereglerne for renter (rentefradraget) indregnes i kapitaludgifterne og vil alt andet lige reducere likviditetsbelastningen. Det forudsættes, at værdien af skattefradraget er uændret over hele perioden. Boligudgiften i den private andelsbolig udgøres dels af de kapitaludgifter, foreningen afholder vedrørende realkreditlån, dels af de kapitaludgifter, som den enkelte andelshaver afholder vedrørende finansieringen af andelen. Beregningerne foretages under samme forudsætninger som for ejerboligen. Dog er der ikke noget rentefradrag for foreningens lån. Det forudsættes, at den private udlejningsbolig er opført efter 1991, hvilket medfører, at huslejen kan fastsættes til markedslejen Side 3 af 9

4 Markedslejen dannes gennem et samspil mellem udlejers og lejers krav. Det antages, at efterspørgslen efter udlejningsboliger medfører en markedsleje, som for nybyggeri giver mulighed for et realt kapitalafkast på 4,5 pct. af boligens anskaffelsespris. Afkastet indgår i huslejen og dermed i lejerens nettoboligudgift. Det udgør det første år 4,5 pct. af boligens anskaffelsespris og stiger derefter i takt med inflationen. Den bagvedliggende finansiering har ingen indflydelse på huslejens niveau. Beboerindskuddet i både den private udlejningsbolig og den almene bolig forudsættes finansieret ved, at lejer optager et forbrugslån til dækning af indskuddet. I den private udlejningsbolig opkræves 6 måneders husleje forud i beboerindskud m.v. Beboerbetalingen på realkreditlånet i den nyopførte almene bolig udgør det første år 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum. Betalingen opreguleres herefter en gang om året i 35 år med 75 pct. af nettoprisstigningerne (eller af lønstigningstakten, hvis denne er lavere). Det bemærkes således, at opreguleringen fortsætter 5 år ud over lånets løbetid på 30 år, hvorefter beboerbetalingen fastfryses nominelt. Beboerbetalingen i den almene bolig er derfor ikke afhængig af den specifikke bagvedliggende finansiering. Den del af ydelsesbetalingen, som ligger ud over beboerbetalingen, dækkes af statslig ydelsesstøtte. Det løbende bidrag på realkreditlånet ligger udenfor den beregnede beboerbetaling vedrørende realkreditlånet, men indregnes særskilt i boligudgiften. Den beregnede boligudgift i den almene bolig afspejler ikke boligudgiften i den gennemsnitlige almene bolig. Huslejen i det nyere almene byggeri ligger gennemsnitligt set noget over huslejen i ældre byggeri. Huslejen i byggeri opført i perioden udgør 70 pct. af huslejen i nybyggeri, mens byggeri i perioden og byggeri i perioden udgør henholdsvis 78 pct. og 89 pct. 2.2 Driftsudgifter De løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter inkluderer de boligudgifter, der ligger udover nettokapitaludgifterne. Dette indbefatter vand, renovation, ejendomsskat (grundskyld) forsikringer, renholdelse, administration og løbende vedligeholdelse og reparationer, men ikke betaling af forbrugsafhængige ydelser som varme og el. Skøn for udgifter til den daglige drift, herunder grundskylden beregnes under ét I beregningerne opgøres ejendomsværdiskatten for ejerboliger separat. Ejendomsværdiskatten beregnes i alle år som 1 pct. af anskaffelsesprisen, jf. skattestoppet. Det antages, at de løbende udgifter til daglig drift i alle fire boligtyper udgør 325 kr./m 2 ( kr. pr. bolig pr. år), hvilket stort set svarer til gennemsnittet i nyere alment byggeri. I ejerboliger ligger driftsudgifterne i praksis på et lavere niveau end i almene boliger, da ejeren oftest selv forestår udførelsen af administration, renholdelse samt visse typer af vedligeholdelsesarbejde. Imidlertid har sådanne gør-detselv-aktiviteter en værdi, der principielt kan prissættes. Side 4 af 9

5 Samtidig varierer driftsudgifterne i ejerboliger oftest mere fra år til år. I ejerboliger finansieres vedligeholdelse og istandsættelse enten gennem almindelig opsparing eller gennem belåning af friværdien i boligen. I almene boliger henlægges løbende et passende beløb til vedligeholdelse og istandsættelse. Set over en længere årrække må drifts- og vedligeholdelsesudgifter antages at være tilnærmelsesvis ens i de fire boligformer. 2.3 Andre forudsætninger Forholdet mellem inflationen og ejendomsprisstigningerne har betydning for den reale prisudvikling for ejerboligen og andelsboligen. I denne beregning antages det, at ejendomspriserne stiger i takt med inflationen på 2 pct. Dette betyder implicit, at der ses bort fra reale kapitalgevinster henholdsvis -tab på ejendommen. Det forudsættes, at driftsudgifterne også stiger med inflationen, og at de endvidere er tilstrækkelige til at dække den samlede vedligeholdelse, således at boligkvaliteten er uændret over tid. Der ses således bort fra afskrivninger som følge af teknisk/økonomisk forældelse. Ved køb og salg af boliger skal der, uanset ejerforhold, afholdes en række udgifter til f.eks. advokat, skøde, lejekontrakt m.v.. Hvis der optages lån skal der desuden betales stempelafgift, låneomkostninger, tinglysning m.v. I beregningerne medtages transaktionsomkostningerne, som ved køb af ejerbolig og andelsbolig antages at udgøre ca. 2,5 pct. af handelsprisen. Dette beløb tillægges anskaffelsesprisen og finansieres gennem en højere efterfinansiering, således at det afdrages over den givne løbetid. Af den årsag forøger transaktionsomkostningerne boligudgiften Boligomkostningsbegrebet Ved opgørelsen af boligomkostningerne foretages en nutidsværdiberegning af samtlige løbende nettoboligudgifter vedrørende boligen. For den almene og den private udlejningsbolig svarer dette til en nutidsværdiberegning af huslejen. I den generelle opgørelse af boligomkostningerne indgår kapitaludgifter efter skat og evt. ydelsesstøtte, drifts- og vedligeholdelsesudgifter, grundskyld og ejendomsværdiskat. Fra de akkumulerede udgifter trækkes for ejer- og andelsboligens vedkommende boligens nettosalgsværdi ved udgangen af tidshorisonten. Side 5 af 9

6 Nutidsværdiberegning over alle år: + Bruttokapitaludgifter (realkredit- og banklån) - Eventuel offentlig ydelsesstøtte - Skatteværdien af rentefradrag på alle lån + Ejendomsværdiskat (1 pct. netto) + Løbende driftsudgifter inkl. grundskatter (325 kr./m²) = Samlede nettoboligudgifter - Salgsprisen ved udløb af tidshorisonten + Salgsomkostninger (8 pct. ejer/andel) = Boligomkostninger Beregnet for en given tidshorisont svarer boligomkostningerne til summen af de samlede boligudgifter med fradrag af boligens salgsværdi ekskl. salgsomkostninger og med tillæg af eventuel restgæld i boligen. Boligomkostningerne afhænger således ikke blot af de løbende nettoboligudgifter, men også af boligtagerens tidshorisont - og dermed af opsparing/afdrag og prisstigninger på ejendomme. Ved opgørelsen af boligomkostningerne foretages en tilbagediskontering af indtægter og udgifter. Diskonteringsrenten (kalkulationsrenten) fastsættes som den effektive rente minus inflationen. Boligomkostningerne er præsenteret som gennemsnitlige (annuitets-) omkostninger pr. år, hvor kalkulationsrenten benyttes som rentesats. 3. Beregningsresultater vedrørende boligomkostninger Nedenfor belyses først resultaterne af en fremadrettet beregning med udgangspunkt i 2006-priser, hvor priserne på såvel ejerboliger som andelsboliger forudsættes at udvikle sig parallelt med inflationen. Endvidere antages det, at boligerne til enhver tid kan sælges til den fulde friværdi. Dernæst vises resultaterne af en delvist historisk beregning, der tager udgangspunkt i den faktiske prisudvikling på ejerboligen i en periode frem til i dag, mens udviklingen fremover også her antages at følge inflationen. I den fremadrettede beregning tages udgangspunkt i to rentescenarier. Ét hvor den lange rente er 6 pct. og ét hvor den lange rente er 4,5 pct. Indtægterne og udgifterne tilbagediskonteres i det ene tilfælde med 5,5 pct. og 4 pct. i det andet. Med en forventet inflation på 2. pct. p.a. bliver den reale kalkulationsrente henholdsvis ca. 3,5 og 2. pct. p.a. I Det Økonomiske Råds seneste rapport fremgår, at det synes rimeligt at antage, at den langsigtede reale statsobligationsrente er omkring 3,5 pct. Udover de årlige udgifter og udviklingen i ejendomspriserne afhænger de gennemsnitlige boligomkostninger helt generelt af, hvor længe boligen besiddes, og af hvilken kalkulationsrente der anvendes. Side 6 af 9

7 Tabel 2: Gennemsnitlige årlige boligomkostninger ved forskellige tidshorisonter og rentescenarier Finansieringsrente 4,5 pct. Real kalkulationsrente ca. 2 pct. Ejerbolig Andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Finansieringsrente 6 pct. Real kalkulationsrente ca. 3,5 pct. Ejerbolig Andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Anm.: Ejer- og andelsboligernes friværdi er opgjort i slutåret, dvs. i hhv. år 5, 10, 20, osv. Det fremgår af tabel 1, at de gennemsnitlige årlige omkostninger i ejerboligen og andelsboligen - uanset tidshorisontens længde - stiger jo højere kalkulationsrente, der anvendes. Derimod er omkostningerne i almene boliger og den private udlejningsbolig nogenlunde uden påvirkning af kalkulationsrenten, dog med en tendens til at være mindre jo højere kalkulationsrente der anvendes. Forholdet beror på kapitaleffekterne. Alt andet lige vil en salgssituation give mindre salgsprovenu - regnet i nutidsværdikroner - jo højere kalkulationsrenten er. Derfor stiger ejerboligens og andelsboligens omkostninger ved valg af højere real tilbagediskontering. Valget af kalkulationsrente og valget af tidshorisont har således stor betydning, når man skal konkludere noget omkring "den økonomisk balance" mellem boligerne. Sammenlignes boligomkostningerne for ejerboligen med de øvrige boligformer ses, at ejerens boligomkostning ved en real kalkulationsrente på 2 pct. med en enkelt undtagelse er lavere end i de andre boligformer uanset tidshorisont. Sættes finansieringsrenten til 6 pct. øges ejerens boligomkostninger i forhold til lejeren i den almene bolig, og overstiger her uanset tidshorisont den almene lejers boligomkostninger. Dette skyldes at kapitaludgifterne, som følge af den højere finansieringsrente belaster ejerens omkostning, men ikke lejerens. Den private udlejningsbolig er, indenfor de valg af tidshorisonter og kalkulationsrenter, der er anført i tabel 1, den dyreste bolig. Den private andelsbolig er billigst i det lave rentescenario, men bliver dyrere end den almene bolig ved højere kalkulationsrente. Side 7 af 9

8 3.1. Boligomkostningerne før og efter pinsepakken I beregningerne af pinsepakkens betydning for boligomkostningerne er der taget udgangspunkt i to scenarier ét hvor erhvervelsen sker medio 1998 (før Pinsepakkens skæringsdato) og ét primo Boligomkostningerne er beregnet ud fra samme metode, som beskrevet ovenfor. Det vil sige summen af de løbende boligudgifter med afdrag for salgssummen for ejeren og for andelshaveren. For at simulere et så præcist forløb som muligt er der i beregningerne til og med år 2005 taget udgangspunkt i den faktiske udvikling i anskaffelsessummerne, salgspriserne og i driftsudgifterne. Med hensyn til udviklingen fra 2006 gøres de samme antagelser, som beskrevet ovenfor. Herunder at kontantprisen og driftsudgifter stiger med inflationen. Pinsepakkens nedjustering af fradragsretten på negativ kapitalindkomst fra 45 pct. til 33 pct. er indarbejdet i beregningerne, ligesom skattestoppet vedrørende ejendomsværdiskatten er medtaget. På baggrund af det vedvarende rentefald i perioden er det antaget, at boligejeren der har købt boligen i 1998 har konverteret sine lån primo I denne sammenhæng ses kun på tilfældet hvor finansiering udgøres af et fastforrentet obligationslån med afdrag i hele lånets løbetid. Boligomkostningerne for ejere og almene lejere i en identisk bolig med samme opførelsesår er angivet i tabel 3. Tabel 3: Årlige boligomkostninger for identiske boliger opført før hhv. efter pinsepakken, ejerboliger og almene boliger Før Pinsepakken Efter pinsepakken Ejer Almen Ejer Almen Som det fremgår ligger boligomkostninger for ejerboligen uanset tidshorisont væsentligt under omkostningerne for den almene bolig. Dette skyldes de kraftige stigninger i huspriserne siden 1998, idet ejeren ved fraflytning kan realisere friværdien, hvilket bevirker, at den gennemsnitlige boligomkostning reduceres. Endvidere ses, at der er tilfælde hvor boligomkostningerne for ejerboligen er negativ. En negativ boligomkostning betyder, at boligejeren har tjent på at eje boligen i den pågældende periode. Konkret ses, at hvis boligejeren der har købt boligen før pinsepakken sælger den efter 10 år, har han hvert år i gennemsnit tjent 885 kr. Forklaringen er, at der i beregningerne er taget udgangspunkt i de faktiske salgspriser for ejerboliger i perioden, og at der i perioden på landsplan har været store stigninger i huspriserne. Tilsvarende for ejeren, der har købt boligen efter pinsepakken. I dette tilfælde ses, at ejere på grund af de store stigninger i priserne i perioden , hvor priserne i gennemsnit steg godt 8 pct. årligt tjente knap kr. årligt ved fraflytning efter kun 5 år. På grund af forudsætningerne i beregningerne, hvor det er antaget at priserne efter 2005 realt ikke stiger, men kun øges i takt med inflationen, bliver det herefter dyrere for ejeren at holde på boligen. Bor Side 8 af 9

9 ejeren i boligen i 10 år udgør boligomkostningerne således knap kr. i gennemsnit årligt. Billedet i tabel 3 viser således, at ejeren i gennemsnit har væsentligt lavere boligomkostninger end lejeren i den almene bolig. Forholdet skyldes dog i høj grad, at ejeren ved salg af boligen kan modregne friværdien i boligen. Både den friværdi, der er opstået som følge af afdrag på lånene, og den friværdi, der er opstået som følge af de reale prisstigninger, der er set i den periode beregningerne dækker. Side 9 af 9

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Bygge- og anlægsvirksomhed

Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Kapitel 13 Bygge- og anlægssektoren Små og større bygge-opgaver lige fra broer til reparation af vægge. Vægt i økonomien tidligere: 12% af BFI og 10% beskæftigelse nu 4-5% af

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Af Bent Madsen 3. januar 2000

Af Bent Madsen 3. januar 2000 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

!!!! Lejlighed!i!København!

!!!! Lejlighed!i!København! Bachelorafhandling Studerende:MadsFibigerRasmussen HA;Almen Vejleder:FrankPedersen LejlighediKøbenhavn 0Atkøbeellerleje? AarhusSchoolofBusiness&SocialSciences,AarhusUniversitet DepartmentofBusinessAdministration

Læs mere

Ejerboliger Vejledende salgsopstilling Anslået finansiering og boligudgift ved standardfinansiering

Ejerboliger Vejledende salgsopstilling Anslået finansiering og boligudgift ved standardfinansiering Anslået finansiering og boligudgift ved standardfinansiering Ejendommens hovedtal Matr.nr.: Kontant pris 1.899.000 Bruttoydelse pr. måned 10.031 Udbetaling 95.000 Nettoydelse pr. måned 9.773 Matr. nr.

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by 7. november 2011 Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by Højere husleje samt lavere priser og renter favoriserer ejerlejligheder Københavnske huslejer i privat udlejningsbyggeri er steget

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER HD Finansiering forår 2014 VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER af Klaus Kerl Cardél Vejleder: Karsten Poul Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Konkurrencen på realkreditmarkedet

Konkurrencen på realkreditmarkedet Konkurrence styrelsen Den 11. februar 2000 Jnr.: 2:802-31, ke Konkurrencen på realkreditmarkedet Resumé og konklusion Konkurrencestyrelsen har i løbet af 2. halvår 1999 undersøgt konkurrencen på realkreditmarkedet.

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL 27. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL Boligprisstigningerne har ikke været ude af takt med udviklingen i købernes købsmulighed. Det viser en

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Forældrekøb - nytteværdi frem for investering

Forældrekøb - nytteværdi frem for investering 25. juli 2011 Forældrekøb - nytteværdi frem for investering Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand?

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? - 1 Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vi har købt hus i Thailand, og vi har fået at vide, at der skal betales

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Guide til et sikkert boligkøb. Til dig der skal købe din første bolig

Guide til et sikkert boligkøb. Til dig der skal købe din første bolig Guide til et sikkert boligkøb Til dig der skal købe din første bolig Guide til et sikkert boligkøb 4 Fra boligdrøm til drømmebolig Et boligkøb starter oftest som en drøm og skulle gerne blive ved at være

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag. - 1 - Låntyper I bogens del 2 kan du læse om Procent og rente (s. 41-66). Vi vil i materialet her gå lidt videre til mere komplicerede renteberegninger ved forskellige låntyper. Stoffet er et muligt supplement

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning Andelshaveren Hvad betyder det at købe andelsbolig og hvilke regler gælder for andelshaver? Køb Indskud Tilvalg Boligydelser Fællesudgifter Muligheder for offentligt tilskud Vedtægter Lovgivning Hvad er

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Økonomisk analyse Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Indhold 1. EJER/LEJER BALANCEN, BEREGNINGER FRA AER... 2 2. VISMÆNDENE ANALYSERER BALANCEN PÅ BOLIGMARKEDET, MAJ 2001... 3

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

BOLIGUDGIFTER OG USER COSTS en undervisningsnote.

BOLIGUDGIFTER OG USER COSTS en undervisningsnote. Jens Lunde 2. udgave. 10. september 2013 BOLIGUDGIFTER OG USER COSTS en undervisningsnote. 1. Indledning Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Stabil Dato 2012-05-30 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160 Antal andele 158 Samlet KVM

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Strategi for lån A/B Lindstrand Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

Stort skattesmæk truer boligejerne

Stort skattesmæk truer boligejerne NR. 10 DECEMBER 2012 Stort skattesmæk truer boligejerne Realkreditinstitutternes refinansieringsauktioner i november og december betyder, at boligejere med rentetilpasningslån og boligejere der har konverteret

Læs mere

Prisforvirring i andelsboligsektoren

Prisforvirring i andelsboligsektoren 8. august Prisforvirring i andelsboligsektoren Mange års prisstigninger på ejendomsmarkedet har sat sit præg på andelsboligmarkedet. Størstedelen af andelsboligforeningerne herhjemme har siden 2005 oplevet

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224, 225, 226 og 227 af 24. april 2008. (Alm. del). /Tina R Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224, 225, 226 og 227 af 24. april 2008. (Alm. del). /Tina R Olsen J.nr. j.nr. 08-063204 Dato : 23. maj 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224, 225, 226 og 227 af 24. april 2008. (Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008. Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme...

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008. Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme... NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ERHVERVSEJENDOMME Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme... 4 Er lejer forpligtet til at betale

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere