Mercantec, juni Hans Jørgen Rasmussen SWITCH MODE POWER SUPPLY
|
|
- Leif Thorsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2012 Mercantec, juni 2012 Hans Jørgen Rasmussen SWITCH MODE POWER SUPPLY
2 Indholdsfortegnelse 1. Grundlæggende powersupply-principper... 4 Transformering Ensretning Enkeltensretning... 4 Dobbeltensretning Udglatning, brumfiltrering Ladekondensator Spændingsdobler Spændingsstabilisering Stabiliseringsprincipper Parallelregulator Serieregulator Sikringskredsløb Switch-mode princippet Tiddeling Udglatning og filtrering Opbygning Blokdiagram Sekundær switch-mode powersupply Step-down eller Buck-konverteren Step-up eller Boost-konverteren Fly-back eller Buck-Boost DC DC konvertere Primær switch-mode powersupply Feed-forward-converter Fly-back-converter To-transistor converter Push-pull converter Power Factor Correction (PFC) Power Factor Correction typer Discontinuous mode Continuous mode Støjproblemer Støjspændings typer
3 Årsager til EMI Bekæmpelse af EMI Filter på. indgangen Filter på. udgangen Synkronisering af switch-frekvens Komponenter Transistor Bipolar transistor Delay tider Collektor-emitter-strøm og- spænding Field effekt transistor, FET Dioder Recovery time Spoler og transformatorer Spolen Transformatoren Kernens udformning
4 1. Grundlæggende powersupply-principper Da næsten alt elektronisk udstyr skal forsynes med en DC spænding, og en stor del af det tilsluttes lysnettet, er der naturligvis behov for et kredsløb, som kann omsætte lysnettets spænding og frekvens til jævnspænding; en spændingsforsyning eller powersupply. Ved en n powersupply forstår man normalt et kredsløb tilsluttett 220V/50 Hz på indgangen og med én eller flere DC-spændinger på udgangen. Undervejs er der sket følgende: Transformering Ensretning Udglatning og brumfiltreri ing Spændingsstabilisering. Transformering. Transformeringen foregår i de lineære og i visse switch-mode powersupplys i en nettransformator, som omsætter netspændingen til én eller flere vekselspændinger af en størrelse, som er passende til den/de ønskede jævnspændinger. I andre typer switch-mode-powersupplys sker transformeringen i forbindelse med stabiliseringen. Transformeringen foregår her ved en langt højere frekvens, og transformatorenn er af en helt anderledes beskaffenhed. Ensretning. Enkeltensretning Ensretningen udføres alt efter behovet efter forskellige principper. Fælles for dem alle er dog, at dioden er den centralee komponent. Den simpleste form er enkeltensretningen, hvor én diode leder ved sinusspændingens ene halvperiode og spærrer ved den anden. Man får så en pulserende jævnspænding og jævnstrøm, hvis polaritet er bestemt af hvordan dioden d er vendt. Målt med et universalinstrument vil DC-spændingen være lig med AC-spændin ngens halve middelværdi, minus diodespændings faldet. 4
5 Ved anvendelse af to dioder kan man lave enn nem og billig split-supply med en positiv ogg en negativ spænding med fælles stel. DCmed AC- spændingerne er her ligeledes lig spændingens halve middelværdi, minus diodespændingsfaldet. Enkeltensretter. r. Split supply. 5
6 Dobbeltensretning. Ved dobbeltensretning udnytter man begge sinuskurvens halvperioder. Det kan realiseress med en transformator med midtpunktsudtag og to dioder, også kaldet en modtaktensrem etter, eller med fire dioder i en brokoblet ensretter. Metoden medd den brokoblede ensretter har denn ulempe, at strømmen skal igennem to dioder, hvilket fordobler diodespændingsfaldet. Med begge metoder får vi en pulserendee DC-spænding, som målt med et universalinstrument, err lig med AC-spændingens middelværdi, minus diodespændingsfaldet. Brumspændingens frekvens er det t dobbelte aff netfrekvensen. Modtakt-ens sretter. 6
7 Brokoblet ensretter Udglatning, brumfiltrering. Ladekondensator. Den pulserende DC-spænding skal udglattess for at kunne anvendes. Dette kann gøres med en ladekondensator, som oplades af strømstødene fra ensretteren og aflades af belastningen. Ladekondensatoren dimensioneres, så tidskonstanten, bestemt af ladekondensator og belastning, under afladning er betydeligt større end under opladning, hvor tidskonstanten er bestemt af ladekondensatoren og den indre modstand i transformator og ensretter. Kravene til ladekondensatoren err større ved enkeltensretteren end ved v dobbeltensretteren, da tiden mellem ladestrømstødene er den dobbelte. Uden belastning vil kondensatoren blive opladet til AC-spændingens spids-værdi minus diodespændingsfald. Ved belastning vil DC-spændingens vil afhænge af belastning, ladekondensator og ensrettertype. maksimum tilnærmelsesvis ligge på denne værdi, og minimumspændingen 7
8 Enkeltensretter med ladekondens sator. Dobbeltensretter med ladekondensator. Dioden eller dioderne i ensretteren er kun forspændt i lederetningen, når spændingen på ladekondensatoren er diodespændingsfaldet mindre end den aktuelle spændingg fra transformatoren. Det bevirker, at strømstødene gennem dioden bliver meget kortvarige og tilsvarende større. Dioden skal derforr dimensioneres således, at den kann klare disse spidsstrømme. Desuden skal den kunne tåle AC-spændingens spidsspids-værdi i spærreretningen, da den i værst tænkelige tilfælde har indgangsspændingens negative spids-værdi på anoden, mens ladekondensatoren på katoden er opladet til den positive spidsværdi. 8
9 Spændingsdobler. Ved specielle koblinger af ensrettere og ladekondensatoren kan man opnå en fordobling eller Spændingsdobler efter Delong-princippet. flerdobling af spændingen. Delong-koblingen er faktisk den samme som split supplyen, blot uden anvendelse af midtpunktet. Kaskade-koblingen er en anden type spændingsdobler. Her vil fleree kredsløb efter hinanden give mulighed for en mangedobling aff indgangsspændingen. Spændingsdobler efter kaskade-princippett 9
10 Spændingsstabilisering. Stabiliseringen har følgende formål: 1. At sikre konstant udgangsspænding uanset variationer i belastningsstrømmen 2. At sikre konstant udgangsspænding uanset variationer i indgangsspændingen 3. At reducere ripplespænding. Belastningsvariationer. Variationerr i belastningsstrømmen kan forekomme som langsomme og langvarige strømændringer, hvis f. eks. en motor startes, ellerr hurtige og kortvarige som f. eks. i en computer, hvor niveauskift mellem 1 og 0 afstedkommerr variationer i strømforbruget. Indgangsspændingsvariationer. Indgangsspændingen kan variere, dels på grund af ændringer på forsyningsnettet, dels på grund af ændringer i belastningen genereltt i installationen. Den nominelle spænding påå lavspændingsforsyningsnettet er 230V. Spændingen må afvige fra denne værdi med 5 %, -10 %. Ripplespænding. Ripplespænding er en rest af netfrekvensen og harmoniske heraf, og o kan i virkeligheden bedst beskrives som hurtige netspændingsvariationer. Stabiliseringsprincipper. Stabiliseringen kan foretages på mange forskellige måder men, 2 hovedprinciph pper er: 1. Parallelregulering, hvor regulatoren sidder parallelt med belastningen. 2. Serieregulering, hvor regulatoren sidder i serie med belastningen. 10
11 lator Belast- ning Ustabi- spæn- liseret ding Regu- Ustabiliseret spænding Regu- lator Belast- ning Blokdiagram af parallel- og serieregulator. Parallelregulator. I parallelregulatoren er princippet en strømdeling. Belastningen og regulatorenn sidder som to parallelle, variable modstande. Bliver belastningsmodstanden mindre og strømmen dermed større, bliver regulatormodstanden større, således att den totale strøm er konstant. I tilfælde af ændringerr af indgangsspændingen kompenserer parallelregulatoren også for det ved at ændre modstand, så strømmen i belastningen n og dermedd spændingen over denn ikke ændres. Principdiagr ram af parallelregulator. 11
12 Zenerdiode. Den simpleste parallelregulator består af en modstand og en zenerdiode. Her er tale om et kredsløb, som anvendes i forbindelse med små s strømme. Kredsløbet ses ofte anvendt till at skabe en referencespænding i forbindelse med serieregulatorer. Er der brug for stabilisering af større strømme, kan man lave en strømforstærkning med een eller flere transistorer. Parallelregulatorer med zenerdiode. Integreret shunt-regulator. En mere avanceret parallelregulator kan være udført med en integreret shuntregulator, og her kan udgangsspændingen være variabel ved hjælpp af 2 modstande. En shuntregulator vil med sin katodespænding forsøge at påvirke omgivelserno ne, til den har den korrekte spænding (datablad) på referenceinr ndgangen. I det viste eksempel med TL431 er referencespændingen 2,5V og ohms o lov ogg modstandene R1 og R2 bestemmer udgangsspændingen. Eksempel på integreret shuntregula tor 12
13 Belast- ning Serieregulator. I serieregulatoren er princippet en spændingsdeling. Belastningen sidder s her som to serieforbundne, variable modstande. Bliver belastningsmodstanden mindre, og dermed spændingen over den, bliver regulatormodstanden tilsvarende mindre, sådan at spændingsdelingen atter giver det rigtige resultat. Hvis indgangsspændingen ændrer sig, ændres regulatormodstanden, så spændingen over belastningen er konstant. Ustabi- spæn- ding liseret Principdiagram af serieregulator. En serieregulator kan være udførtt på forskellig vis, men det viste blokdiagramb m vil ofte kunne genkendes. Regu- lator Blokdiagram for en serieregula tor. 13
14 I en traditionel power-supply kan seriestabiliseringen være udført med diskrete komponenter. På basis af T3 skal spændingen være zenerspændingen plus transistorens BE-spænding. Spændingsdeleren, R1, R2 og P1 bestemmerr udgangsspændingen. Integreredee serieregulatorer er også almindelige, med såvel konstant som variabel udgangsspænding. Reguleringsprincippet er det samme som ved shuntregulatoren. Mellem udgangen og referenceindgangenn skal der være en bestemt spænding (datablad), og dennee vil regulatoren forsøge at opretholdee ved at gå mere eller mindre on. En kombination af integrerede regulatorer ogg diskrete komponente r ses også ofte anvendtt i serieregulatorer. Eksempler på integrerede parallelregulatorer. 14
15 Sikringskredsløb. Ofte er der i stabiliseringen indbygget et sikringskredsløb, som afbryder spændingen, hvis strømmen overstiger en bestemt værdi. Et sådan kredsløb kaldes strømbegrænser med fold-back. Har kredsløbet været aktiveret, er det nødvendigt at nedsætte strømforbruget til under den forprogrammerede strøm.. Der kan også være tale om et strømbegrænserkredsløb, som sænker spændingen ved en bestemt strøm, således at strømmen aldrig kan overstige denne værdi. Her vil v spændingen atter stige, så snart strømmen igen er indenfor det tilladelige. Karakteristikk for en strømbegrænser med fold-back. Sikringskredsløbene er der for at beskytte, dels komponenterne i stabiliseringskredsløbet,, dels belastningen. Karakteristik for en strømbegrænser uden fold-back. f Funktion kan være et separat kredsløb, eller den kan være integreret i stabiliseringskredsløbet. 15
16 2. Switch-mode princippet Switch-mode kan direkte oversættes til kontakt metodee Navnet kommer af at t en switch-mode- regulator er opbygget omkring en kontaktfunktion. Tiddeling. Hvor der ved traditionel parallelder ved switch-mode stabilisering tale om tidsdeling. Hvis man f. eks. har 10V og seriestabilisering er tale om henholdsvis strøm- og spændingsdeling, er til rådighed, og det man har brug for er 7,5V, kan man lede strømmen gennemm en kontakt, som er sluttet 75 % af tiden og afbrudt 25 % af tiden. Middelværdien af udgangsspændingen vil nu være 7,5V. Udglatning og filtrering. Tilbage er der at foretage en udglatning og filtrering af den pulserende DC-spænding. Hvis frekvensen, hvormed kontakten påvirkes, er høj, kan dette gøres med forholdsvis små spoler og kondensatorer. Opbygning. Switch-mode princip. Switch-mode-regulatorer kan være opbyggett hele vejen igennem med m diskretee komponenter, som et integreret kredsløb med nogle få udvendige passive komponenter eller e som et integreret styrekredsløb med udvendig switch-transistor og forskellige andre aktive og passive komponenter. Den sidstnævnte mulighed er nok den mest fremherskende. 16
17 Blokdiagram. Blokdiagrammet for en power-supply efter switch-modeprincippet kan godt sammenlignes med det, vi så for en lineær power-supply. Men indholdet af de enkelte blokke er derimod noget anderledes. Et forenklet blokdiagram kan se således s ud: Ensretterr og filter.. Den første blok er ensretter og filter. Den har som sædvanlig til formål at omsætte AC-spænding til DC-spænding. Opbygningen er helt traditionel. Bemærk, at man ofte ensretterr netspændingen direkte uden nogen nedtransformering. HF switch og power transformer. DC-spændingen tilføres nu»hjertet«i SMPS en, nemlig HF-switchen. Den»banker«eller hakker DC-spændingen i stykker med en frekvens på 20 khz op til 4000 khz. k Det er også her, att indgangsspændingen transformeres op eller ned til det niveau, der ønskes. ø Dette kan gøres på flere forskelligee måder, men fælles er, at transistoren kører helt ON og OFF. O Der afsættes derfor kun en meget ringe effekt i transistoren i modsætning til serieregulatoren i den lineære power supply. Ud af switchen og power transformeren kommer en firkant-lignende spændingg overlejret med en del støj. Denne spænding ensrettes og filtreres i udgangsensretterenn og filterblokken. Nu ligger der en rimelig pæn DC-spænding på udgangen. Kontrolkredsløb. Ligesom i den lineæree power supply er det nødvendigt at have en reguleringser enhed for att holde udgangsspændingen konstant. Denne regulering foretages i kontrolblokken. En komparator 17
18 sammenligner udgangsspændingen med en referencespænding, og resultatet styrer en firkantgenerator, der giver swichtransistorenn dens signal. Når der skal reguleres, sker det ved, at reguleringsblokken ændrer på firkantgeneratorens frekvens eller pulsbredde ogg dermed den energiom at styre ladning, der vil være i spolen/transformatoren. Pulsbredde-modulation, forkortett PWM (Puls With Modulation), handler h ganske enkelt pulstiden i forhold til hele periodetiden. Det bliver derfor duty cyclen, som påvirkes. Ved en lille belastning af SMPS en skal der ikke omsættes så megen energi i konverteren. Switchtransistoren kan derfor nøjes med at lede i korte tidsrum. Når belastningen stiger, må den lede i længere tid for at forsyne belastningen n med energi, uden at udgangsspænu ændingen falder. Derforr sørger reguleringen for at gøre pulsbredden større. Føleren er ofte traditionelt opbygget som en spændingsdeler med too eller fleree modstande. Referencenn kan være en zenerdiode. Ofte sess reference og sammenligner sammenbygget i en IC. Sammenligneren skal på vanlig vis sammenligne to DC-spændinger, referencespændingen og udgangsspændingen via følerkredsløbet. Resultatet af sammenligningen afleveres som en firkantimpuls, der skal styre driver og serietransistor. Pulsbreddemodulator. Pulsbreddemodulatoren omsætterr spændingsvariationerr til variationer i et puls-pauseforhold. Principdiagram aff pulsbreddemodulator. 18
19 Pulsdiagrammer for pulsbreddemodulator. Virkemåde: Operationsforstærker 1 får tilført den internee referencespænding påå 3,75V (typ.) på plus-indgangen. Udgangsspændingen fra switch-mode forsyningen føres til minus-indgangen via føleren, en spændingsdeler dimensioneret således at spændingen til operationsforstærkeren bliver 3,75V (=referencespændingen), når udgangsspændingen er 12V. Hvis udgangsspændingen falder, falder følerspændingenn tilsvarende og afviger dermed fra referencespændingen. Denne afvigelse forstærkes i operationsforstærkeren, hvis udgang er tilsluttet plus-indgangen på operationsforstærker 2. Denne operationsforstærkers minus-indgangg tilføres en savtandspænding, medd en repetitionsfrekvens på ca. 60kHz. På savtandkurvens positivt gående flanke vil operationsforstærker 2 afgive 1 indtil savtanden når niveauet påå plus-indgangen. Herefter vil den afgive 0 indtil begyndelsen af næste positivt gående flanke. Varigheden af 1, som er bestemmende for, hvor længe switch-transistoren er on, er bestemt af niveauet på plus-indgangen og dermed af følerspændingen og regulatorens udgangsspænding. 19
20 Frekvens-modulation. Impulsen kan være med konstantt frekvens og varierende pulstid, og kaldet pulsbredde-moduleret, PWM (puls width modulated), eller med konstant pulstid og varierende frekvens, kaldet frekvens-f moduleret, PDM (puls density modulated) Lille belastning Stor belastning Styring af serietransistor med frekvensmodulation. 20
21 3. Sekundær switch-mode powersupply. Filtrering. Vi vil nu koncentrere os om HF-inverteren og det efterfølgende filter. Der findes grundlæggende to principper: Buck princippet, også kaldet step-down. Kan kun lave en spænding, s der er laveree end indgangsspændingen. Boost princippet, også kaldet step-up. Kan lave en spænding, der er højere end indgangsspændingen. Ofte kombineres de to principper, og dervedd opstår der en tredje type: Fly-back eller Buck-Boost. Den kann både regulere ned og op. Kan også lave en udgangsspænding med modsat polaritet af indgangen. Step-down eller Buck-konverteren. I step-down konverteren afleveres der energii til L, C og RL, når switchen er sluttet. Konverteren kan kun aflevere en spænding, der er lavere end indgangsspændingen. Det D er altså å en»step-down«konverter. Når kontakten er sluttet, er dioden forspændtt i spærreretningen. Strømmen vil l derfor løbe igennem spolen til kondensatoren og belastningen. Når der løber strøm i en spole, opstår der et magnetfelt omkring den. Det er spolens måde at gemmee energien på. 21
22 Når switchen afbrydes, vil spolen søge at opretholde strømmen. Den vil derforr selv inducere en spænding med modsat polaritet, for f at opretholde spolestrømmen og o dennes retning. Energien kommer fra magnetfeltet, som nedbrydes. Derved forspændes dioden i lederetningen, og spolen kobles parallelt med kondensatoren, og de afgiver begge energi til belastningen. I praksis er switchen erstattet af en transistor, f.eks. en MOSFET, eller e en bipolar transistor som styres af et styrekredsløb, som igen sammenligner med udgangsspændingen. Duty cycle: Udgangsspændingen vil direkte være afhængig af pulstiden i forhold til periodetiden: Pulsplanen herunderr viser forløbet: t D on n = ; hvor T = t on + t off T 22
23 Switch-transistoren styres ON og OFF af styrekredsløbet med en bestemt frekvens. Når transistoren er ON, oplades kondensatoren og spolen. Vi forestiller os, at kondensatorenn er opladett til den ønskede udgangsspænding. Transistoren er OFF, og belastningen er i gang med at afladee kondensatoren. Udgangsspændingen kobless tilbage til styrekredsløbet, som, næste gangg transistorenn styres ON, holder transistoren ON netop så længe, at kondensatoren oplades til den ønskede udgangsspænding. Kondensatoren kan opfattes som et»energi-svinghjul«, som udglatter den savtandformede ripple. Herover er vist et praktisk eksempel på en lille +5 V regulator MAX638 fra Maxim. Foruden IC en skal der kun bruges en diode, en spole og enn kondensator. Tilføjer man en spændingsdeler, kan spændingen endda gøres variabel. Switch-frekvensen er her 65 khzz og giver en effektivitet på hele 85 %! 23
24 Step-upp eller Boost-konverteren Boost-konverteren er i stand til att»booste«eller forøge udgangsspændingen i forhold til indgangsspændingen. Virkemåden er lidt mere kompliceret: Energien oplagres først i spolen, for derefter, når kontakten åbnes, at blive overført til kondensatoren sammen med indgangsspændingen, således at udgangsspændingen vil blive større end indgangsspændingen. Når kontakten er sluttet, spærrer dioden, og der er ingenn forbindelse imellem ind- og udgang. Kondensatoren forsyner alene belastningen med energi, alt imens strømmen s vokser op i spolen, s hvorved den bygger sit magnetfelt op. Dioden forhindrer, at kondensatoren aflades bagud gennem kontakten. Når kontakten afbryder, vil spolen søge at opretholde strømmen. Spolen vil derfor inducere en spænding med modsat polaritet over sig for at søge at opretholde strømmens størrelse og retning. Derved kommer dioden til at lede, og spolenn afleverer sin energi til kondensatoren og belastningen. Kondensatoren var i forvejen ladet op til U in n og modtager nu en ekstra energiforsyning. Den bliver derfor ladet op til en spænding, der er højeree end U in 24
25 Naturligvis kan man kun få samme effekt ud, som man tilfører. Det betyder, at jo højere man»booster«udgangsspændingen, jo mindre strøm er der til rådighed. Kontakten modstand. kan være en bipolar transistor, men ofte anvendes en Power MOSFET pga. sin lille ON- Hvis skiftetiderne ellers er hurtigee nok, vil det betyde enn ringe afsatat effekt i transistoren. Pulsplanenn herunder viser forløbet: Duty cycle D: t D = T on ; hvor T = t on + t off 25
26 Fly-back eller Buck-Boost Transistoren er OFF, og belastningen er i gang med at aflade kondensatoren. Udgangsspændingen kobles tilbage til styrekredsløbet,, som næstee gang transistoren styres ON, holder transistoren ON netop så længe, at kondensatorenn via energien i spolen oplades til den d ønskedee udgangsspænding. Fly-back eller Buck-Boost-konverteren, der både kan regulere ned og op, bygger på en blanding af Buck- og Boost-koblingerne. Den vender samtidigt også polaritetenn af udgangsspændingen i forhold til indgangsspændingen. Denne kobling overfører kun den energi, derr er mellemlagret i spolen, og energien afleveres til belastningen, når kontakten åbnes. Når kontakten er sluttet, er dioden forspændtt i spærreretningen, og kondensatoren er alene om at afgive energi til belastningen. Der flyder en strøm i spolen, og der opstår et magnetfelt omkring den. 26
27 Når kontakten afbrydes, vil spolen søge at opretholde strømmens størrelse og retning. Den inducerer en spænding med modsat polaritett over spolen ved hjælpp af energienn fra sit magnetfelt. Derved forspændes dioden i lederetningen, og energien fra spolen overføres til kondensator og belastning. Pga. strømretningen vil polariteten på udgangen være modsat m af polariteten på indgangen. 27
28 4. DC DC konvertere. I mange tilfælde kan der være behov for at ændre én DC-spændingg til en anden, og her kommer DC-DC-konverterne ind i billedet. I virkeligheden er stabiliseringen i enhver powersupply jo en DC-DC-konverter, blot er der herr som regel kun tale om en sænkning af spændingen. Imidlertid kan der også opstå behov for andre former for ændringerr af spændingen: o Ændring til højere spænding o Ændring af polaritet o Galvanisk adskillelse af to eller flere kredsløb o Ændring til flere spændinger o Kombinationer af ovennævnte Hvis man f. eks. i et mikroprocessor eller TTL-kredsløb har brugg for at indføje en Digital til Analog-konverter, eller blot en operationsforstærker, kan der nemt blive behovv for såvel højere spænding som omvendt polaritet.. 28
29 I batteridrevet udstyr kan det også være meget nyttigt med en DC-DC-konverter. Er der brug for at indføre modifikationer, er man ikke nødvendigvis bundet af den valgte batterispænding, og ved konstruktion har man mulighed for at vælge f. eks. to 1,,5 volts elementer (størrelse, pris) og så konverteree spændingen til den ønskede værdi. Herunderr ses et par kredsløbseksempler med kredsen RC4190. Eksempel på 3VV - 9V -konverter. Kredsløb som holder batterispændingen. Endelig skal det nævnes, at det også er muligt at udruste batteridrevet udstyr med en konverter med en udgangsspænding svarende till batteriernes nominellee værdi. Dette sikrer fuld spænding uanset batteriernes tilstand og omgivelsestemperatur. Samtidig giver det en e økonomisk gevinst, da batteriernee kan anvendes længere. 29
30 5. Primær switch-mode powersupply. I en primær switched power supply sker spændingsstabiliseringen før transformeringen. Det vil sige, at switch-mode reguleringenn sidder på transformatorens primærside. Netspændingenn ensrettes og udglattes direkte, og klippes derefter i småstykker af switchen. Det D medfører at DC-spændingen, som kredsløbet skal arbejde med,, bliver temmelig høj. Blokdiagram for primær switch mode power supply Transformering. Til gengæld kommer transformeringen til at foregå ved en meget højere h frekvens, hvilkett medfører, at transformatoren kan udføres fysisk meget mindre end en traditionel 50Hz-transformator. Flere udgangs spændinger. Transformatoren skal selvfølgeligg sørge for at udgangsspændingenn får den rette værdi, og i tilgift får man mulighed for at få flere separate udgangsspændinger, ved at a udruste transformatoren med et tilsvarendee antal separate sekundærviklinger. 30
31 Galvanisk adskillelse. Udover at tilpasse spændingen skal transformatoren skabe galvanisk adskillelse mellem indgangs- og udgangsspænding. Ligesom sekundærswitchen, skal primærswitchen styress af et kredsløb, som holder øje med udgangsspændingen. Også her er det nødvendigt at sikre galvanisk adskillelse. Det kan gøres induktivt med en transformator, eller optisk med en optokobler. Eksempel påå induktiv tilbagekobling Eksempel på optisk tilbagekoblingg 31
32 Filtrering. Også i forbindelse med primær-switching kan filtreringen foregå efter feed-forward princippet, hvor energien overføres fra kilden, mens kontakten er sluttet, eller fly-back princippet, hvor energien mellemlagres i spolen, og overføres til ladekondensatoren og belastningen, mens kontakten er off. Feed-forward-converter.. I den primær-switchede feed-forward-converter er der tilføjet en transformatorr og to dioder i forhold til det vi kender fra den sekundær-switchede. Eksempel på primær-switched feed-forward converter, med pulsdiagrammer. 32
33 Virkemåde: Når Q1 går on vokser strømmen op i primærviklingen. Sekundærviklingen harr samme fase som primærviklingen og sekundærstrømmen vokser op i samme retningg gennem D1. Derved opbygges strømmen også i spolen og energi oplagres i denne. D2 er forspændt i spærreretningen. Når Q1 går off, inducerer transformatoren enn modsat polariseret spænding over såvel primær som sekundær vikling. D1 forspændess i spærreretningen og D2 i lederetningen. Spolen ligger nu parallelt med kondensator og belastning og afgiver sin energi. D3 og den tredje vikling på transformatoren,, som har samme vindingetal som primærviklingen, hindrer DC-magnetisering af kærnen, ved at t returnere transformatorens magnetiske energi til indgangen. Fly-back-converter. Den primær-switchede fly-back-converter ligner til forveksling denn vi kender fra den sekundær- samme s switchede. Den enestee forskel er at spolen err blevet til en transformator. Her er det altså komponent, der sørgerr for transformering, galvanisk adskillelse ogg filtrering. Eksempel på primær-switched fly-back--converter, med pulsdiagrammer. 33
34 Virkemåde: Når Q1 går ON, vokser strømmen op i primærviklingen. Sekundærviklingen er modsat faset, dioden bliver forspændt i spærreretning, og der går altså ingen sekundær strøm. Energien oplagres i transformatoren, og kondensatoren er alene om at levere strøm til belastningenb n. Når transistoren går OFF, inducerer transformatoren en spændingg med modsat polaritet. Nu går der ingen primær strøm, men til gengæld er dioden forspændt i lederetningen, og transformatoren afgiver sin oplagrede energi til kondensator og belastning. Variationer. Ofte møder man switch-mode-regulatorer, som ikke umiddelbart ser ud som de viste eksempler. Ved nærmere iagttagelse viser det sig dog ofte, at det drejer sig omm variationerr over samme tema, opstået fordi konstruktøren har ønsket at tage specielle hensyn. To-transistor converter. De store collektor-emitterspændinger switch- transistorerne udsættes for, er årsagen til, att man til tider støder på en variant, hvor spændingen fordeles over to transistorer. To-transistor-princippet kan anvendes i feed-forward, såvel som fly-back-konverteren. 34
35 To-transistors fly-back-converter. Begge transistorer går on samtidig, og dioderne forspændes i spærreretning. Når transistorerne går off, sørger dioderne for at den inducerede spænding fra transformatoren og indgangsspændingen fordeles over transistorerne. Push-pull converter. I push-pulll converteren er der også to switch-transistorer, men her arbejder dee i modfase. Det er her meget vigtigt at dutycycle ikke overskrider 0,5, eller 50 % da det vil v forårsage, at transistorerne vil være on samtidig og dermed overbelastes. 35
36 Eksempel på push-pull-converter, med pulsdiagrarnmer. Styring med VCO. Tilbagekobling Eksemplet viser et principdiagram af en SMPS, hvor en spændingsstyret oscillator (VCO) leverer styreimpulser til TR1. Netspændingen er ensrettet og bliver tilført kollektoren k n på TR1. Den normale spænding er ca. 300V. Når transistoren leder, stiger emitterspændingen til ca. 300V og denne spænding tilføres spolen L 1. Strømmen i spolen stiger lineært. Når transistorenn blokeres ændrer magnetfeltet i spolen retning. Dioden D 1 på sekundærsiden leder og oplader kondensatoren C 2. Spændingen over kondensatoren afhænger af hvilken frekvens transistoren styres med. Da strømforsyninger er opbygget med en transformator, er apparatet galvanisk g adskilt fra nettet 36
37 Regulering: Blokken som er mærket VCO i principdiagrammet ses på næste side som principdiagram. Styringen af TR1 er bygget op omkring en savtandoscis illator (rampegenerator) hvor kondensatoren C 1 bliver opladet gennem R 1. Over kondensatoren dannes der en savtandformet spænding som tilføres den inverterende indgang på en operationsforstærker. Når niveauet bliver højere påå minusindgangen end på plusindgangen, går udgangen lav, og C 1 aflades hurtigt gennem D 1. Operationsforstærkeren har positiv tilbagekobling gennem C 2 og R 2 og når C 1 er afladet, gentages processen. Der er to faktorer der kan bestemme oscillatorfrekvensen: Frekvensenn aftager hvis plusbenet på operationsforstærkeren går positivt. Via R 3 kommerr der en reguleringsspænding, og når denne spændingg falder, øges frekvensen på signalet fra oscillatoren og udgangsspændingen bliver stabiliseret. Hvis ladespændingen som kommer via R 1, U r bliver større stiger hældningen på savtandspændingen og frekvensen stiger. Hvis U r er et resultat aff netspændingen, vil enn stigende netspænding betyde en stigende frekvens, og en stabilisering af udgangsspændingen. Hvis U r er en tilbagemelding fra U er virkningenn den samme. 37
38 6. Power Factor Correction (PFC). Hvad er Power Factor? Power Factor (PF) defineres som forholdet mellem reel effekt (P) og tilsyneladende effekt (S), eller Cosinus til fasevinklen mellem spænding og strøm, ved rent sinusformede kurveformer. PF kan variere mellemm 0 og 1, og kan være enten induktiv eller kapacitiv. For at kompensere for en induktiv belastning kan man derfor indsætte en kapacitet af passende størrelsee og dermedd gøre PF = 1. Hvis spændings- og strømkurven er i fase bliver PF = 1. (Cos. (0º) = 1) Hele formålet med at gøre PF lig 1 er at få belastningenn til at se udd som en rent ohmsk belastning. Figur 1. Power Factor trekanten (induktiv) Reel effekt (Watt) producerer rigtigt r arbejde: Watt er den komponent der overfører energien. Reaktiv effekt er den effekt derr er nødvendig for at opbygge de magnetiske m felter der er nødvendige for at f.eks. en elmotor kan udføre reelle arbejde. Tilsyneladende effekt er den totale effekt som elværkerne producerer. Denne totale energi fremsendess til elforbrugerne gennem ledningsnettet, for at forsyne dem med tilstrækkelige mængder af reel energi. Den tidligere nævnte formel: PF = Cosinus(fasevinkel) gælder kunn ved rent sinusformedee strøm- og spændingskurver. De fleste strømforsyninger trækker dog ikke sinusformede strømme, og når strømmen ikke er sinusformet, men spændingen er, kommer PF til at bestå af to faktorer: 1. displacement factor der relaterer til fasevinklen og o 2. forvrængnings-faktor der relaterer til kurveform. Formålet med PFC kredsløbet er altså at minimere forvrængningenn af strømmens kurveform, og få strømmen til at være i fase med spændingen. Hvis PF 11 følger strømmens kurveform altså ikke spændingens. Det D resulterer ikke alene i effekttab, men kan også producere harmoniske svingninger der gennem ledningsnettet kan udbrede sig til andre tilsluttedee apparater. Jo tættere PF er på 1 jo færre harmoniske frekvenser opstår der fordi hele energien indeholdes i grundfrekve ensen (netfrekvensen). 38
39 Figur 2. Måling på en typisk Switched-mode Power Supply S uden PFC Det fremgår af figur 2. at strømmen og spændingen er i fase, men at a strømpulserne i forhold til spændingspulserne er kraftigt forvrængede. Tidsmæssigt udgør de kun mellemm 10 % og 20 % af den samlede tid. Det betyder at strømmen i pulserne er 5 til 10 gange middelstrømm mmen der aftages fra ladekondensatoren. Power factor for den viste strømforsyning er ca. 0,6. Figur 3. Måling af indhold af harmoniske på strømforsyningen fra Fig. 2 Figur 3 viser indholdet af harmoniske oversvingninger som følge af a disse voldsomme strømpulser. Grundfrekvensen (i dette tilfælde 60 Hz) er angivet som 100 % og for de efterfølgende harmoniske er amplituden angivet i % af denne. Det kan bemærkes at de lige harmoniske er næsten usynlige. Det skyldes at der ikke er fasedrejning mellem strøm og spænding.. 39
40 Figur 4. Målinger på en strømforsyning med næsten perfekt PFC Figur 4 viser inputtet fra en strømforsyning med næstenn perfekt power factor correction. Strømkurven er næsten en kopi af spændingskurven både i form ogg fase. Det kan ses at de harmoniske næsten ikke er målbare. Man kan altså konstatere ud fra de viste kurver at der er en sammenhæng mellem harmonisk forvrængning og en høj power factor. Vi harr dog tidligere set at selv om beggee kurver er perfekt sinusformede har fasen mellem strøm og spænding også stor indflydelse på power factor.. Power Factor Correction typer. Målingernee i figur 4 er foretaget på en strømforsyning med aktiv Power Factor Correction med en relativt kompleks IC til styring aff strømkurvens form. Dette er en meget m populær type PFC i moderne strømforsyninger, men der er langtfra den eneste metode. Der er ingen regler for hvordan man opnår den ønskedee power factor correction. Enhver metode der kan opfylde kravene i de gældende regulativer er OK. Det viser sig at en enkelt spole, indsat i kredsløbet hvor den aktive PCF normalt er placeret, kan være tilstrækkelig til at opfylde kravene. En tilpas stor spole vil reducere spidsstrømmenee og vil sprede strømtrækket tilstrækkeligt til at reducere den harmoniske forvrængning så den kan opfylde de stillede krav. Spolerne har den ulempe at størrelsen gør at de ikke er anvendelige i strømforsyninger med et output større s end ca. 250W. 40
41 Figur 5. Målinger på PC strømforsyninger med forskellige PFC typer (ingen, passiv og aktiv) Figur 5 viser input karakteristik for f 3 forskellige strømforsyninger på 250W. Strømmene er målt ved samme indstilling: 5A/inddeling. Figur 6. Harmoniske svingninger målt påå 3 PC strømforsyninger. Vist i forholdd til EN Figur 6 viser de samme 3 strømforsyninger sammenlignet med kravene for EN normen. Det ses at den passive power factor correction kun lige overholder kravene forr dæmpning af den 3. harmoniske. 41
42 En af de mest almindelige måder at anvendee aktiv PFC på er at anvende en boost konverter mellem ensretterenn og ladekondensatorenn som vist på nedsnstående figur. Figur 7. PFC boost pre-regulator. Discontinuous mode. Der er to forskellige måder at lave aktive PFC er på: Continuous og discontinuous. Discontinuous betyder at Mosfet transistorenn bliver styret ON når spolens s strøm når nul, og styres OFF når spændingen når den ønskede input spændingsreference. (Se figur 8.) Figur 8. Eksempel påå Discontinuous mode kurveformer På denne måde følger input strømkurven indgangsspændingen og derved d opnås en powerr factor tæt på 1. Discontinuous måden kan brugess i strømforsyninger op til ca. 300W. I sammenligning med continuous metoden bruges større spoler og der er større tab på grund af størree variation i spolestrømmen. Ved større strømforskel er der også behov for bedre indgangsfiltre. Fordelene ved discontinuous er simplere kredsløbsopbygning og daa switch-transistoren går ON når spolestrømmen er nul er der ingen reverse recovery strøm i boostdioden, hvilket gør at der kan benyttes billigere dioder. 42
43 Continuous mode. Bruges typisk i Switch-mode Power Supplies over 300W. I denne type t PFC styres Mosfet switchen ikke ON mens spolestrømmen er nul. Rent faktisk når spolens strømm på intet tidspunkt i en cyklus nul. På denne måde kan strømændringen i spolen blive mindre endd det er tilfældet i Discontinuous metoden. Det betyder mindre effekttab, og den mindre strømripple betyder også at der opstår mindre tab i spolens kobbertråd. Mindre strøm- og spændingsændring betyderr tilmed mindre EMI, hvilket betyder at mindre og billigere indgangsfiltre kan benyttes. Af ulemper kan nævnes at når Mosfet en gårr ON mens der løber strøm i spolen, kræves en ultra hurtig diode (reverse recovery) for at minimere tabene. Figur 9. Typisk kurveform for Continuous Mode PFC. 43
44 7. Støjproblemer. Udover at levere DC-spændinger, har en powersupply den uheldigee egenskab,, at den producerer en del støj. Man kan sige at støjen err et problem i tre retninger, nemlig: o Tilbage til lysnettet o Ud til belastningen o Udstråling i rummet Støjen, som kan genere henholdsvis belastningen og lysnettet, er elektriske signaler, som forefindes på powersupplyens ind- og udgangsklemmer. Den udstrålede støj er elektromagnetiske signaler, som kan være til stor gene for al andenn elektronik, ikke mindst kommunikationsudstyr, som netop fungerer på grundlag af slige signaler. s Desuden kan magnetfelter omkring transformatorer og spoler virkee forstyrrende på omgivelserne. I daglig tale benævnes støjen EMI, elektromagnetisk interferens. Hvordan EMI spredes fra en powersupply. 44
45 Støjspændings typer. Den elektriske støj optræder dels som differentielle eller symmetriske støjspændinger mellem indgangs- henholdsviss udgangsklemmerne indbyrdes, dels som common-mode eller asymmetriske støjspændinger mellemm hver klemme og stel. Differentielle støjspændinger. Differentiel støj er meget lavimpedansede signaler. Internt i spændingsforsyningen er derr mellem indgangs- og udgangsklemmernee store kapaciteter, som er meget små modstande overforr støjen. Common-mode støjspændinger.. Med common-mode støj spændinger mellemm hver enkelt terminal og o jord, forholder det sig s anderledes. Disse signaler opstår over den impedans, der er mellemm ind- og udgangsklemmerne og stel, bestående af bl.a.. spredningskapaciteterne i forbindelse med transformator, spoler ledningsforbindelser og komponenter på køleplade. Disse kapaciteter er, selv overfor støjen at betragte som forholdsvis små, og deres modstand dermed stor. Årsagerr til EMI. Strømændringer. Hver gang en strøm ændrer værdi, produceres, ved induktion i komponenter, tilledninger, printbaner, etc., en vis mængde støj, EMI. Der er tre faktorer, som har indflydelse på støjmængden: Jo større strømændringen er, des mere støj produceres. Jo oftere strømmen ændres, des mere støj produceres. Jo hurtigere strømmen ændres, des mere støj produceres. I forbindelse med switch-mode-regulatorer, er det almindeligt, at vi v påvirker alle tre faktorer i en uheldig retning. Ofte anvendes en switch-mode-powersupply, når vi v har brug for store strømme, fordi den fylder og vejer mindre end en lineær powersupply. Det afstedkommer naturligvis store strømændringer i kredsløbet under funktion, dog meget afhængig af a hvilken type switch-mode- som regulator, der er anvendt. Ligeledes af hensyn til den fysiske størrelse bestræber vi os på at switche på såå høj frekvens muligt, og for at begrænse effekttabet i transistorer og dioder tilstræber vi så korte skiftetider som muligt. Ydermere anvender vi en ensretnings- og udglatningsteknik, som medfører m at strømtransporten fra lysnettet foregår i nogle meget kortvarige, men store strømstød. 45
46 Tidligere var det en god skik, at man begrænsede disse strømstød ved v at indsætte en sikringsmodstand mellem ensretteren og ladekondensatoren. Det havde til hensigt at beskytte dioderne, men det havde sandelig også en begrænsende indflydelsee på støjproduktionen. Kravet om større effektivitet har gjort disse sikringsmodstande til et e noget historisk, og det er muliggjort af nye diodetyper, hvor store spidsstrømme ikke er et problem. Halvleder-komponenter. En stor del af den støj, der opstårr i en spændingsforsyning, forårsages af dioder og transistorer. Det er en udbredt misforståelse, at når blot man holder sig til lineære spændingsforsyninger, er der ingen problemer med støj, og at støjproblems merne med switchede spændingsforsyninger err næsten uovervindelige. Beggee dele er forkert. Man behøver blot at betragtee spændingen over en zenerdiode med et oscilloskop, for at få et indtryk af hvor megen støj en sådann kan præstere. Ensretterdioder producererr ligeledes en masse støj under drift. Når en diode er forspændt i lederetningen oplades kapaciteten i PN-overgangen. Denne ladningg forårsagerr en kortvarig, men ikke ubetydelig, modsat rettet strøm når dioden forspændes i spærreretning. Det er denne afladning, som genererer støj. Udover at producere støj bevirkerr afladningen af diodens egen kapacitet at derr afsættes effekt i dioden, og den bliver varm. Ved 50Hz ensretning er det ikke nogett større problem, men ved højere frekvenser, 50kHz - 100kHz, som anvendes i switch - mode sammenhænge, bliver det til temmelig megen effekt, der afsættes i dioden. Mængden af støj bliver selvfølgelig også større ved øget frekvens. Ideel ensretning Virkelighed Strømforhold for ensretter diode under drift. 46
47 Mekanik. Den mekaniske opbygning af en powersuppl ly har også stor betydning for hvor meget støj den producerer. Jo mere konstruktøren begrænser sig med hensyn til lange ledninger, komponentben og lignende, des mindre er støj kan der induceres. Hvis en transistor eller diode i et switch-kredsløb, monteres direktee på apparatets chassis,, med en isolationsskive imellem, opstår der en kondensator, hvorover der opstår en støjspænding. Denne støj kan dæmpes ved at lægge en metalplade ind i mellem chassis og komponent, isoleret fra begge og ført til DC-stel. Ripple-spænding. Ripple-spænding er også altid til stede i større eller mindre grad, hvad enten det alene drejer sig om 50Hz og harmoniske heraf, eller tillige t en meget højere switch-frekvens med tilhørende overtoner. Bekæmpelse af EMI. Den bedstee måde at bekæmpe et onde er at forhindre det i at opstå. Det gælderr også EMI i forbindelsee med powersupplies. Ved at anvende de rigtige komponenter, kan vi nå et stykke hen ad vejen. Hurtige transistorer og dioder, med små indre kapaciteter, err en selvfølge i switch-mode komponenter, og mekanisk monteringsmåde, hvis man ønsker at undgå problemer. Den støj, som uvægerligt opstår, gælder det om at dæmpe mest muligt. Det gælder både regulatorer, og i enhver reperationssituation er det naturligt at holde sig til originale spændingerne i forhold til lysnettet og belastningen, og udstrålingen til omgivelserne. Filter på. indgangen. Indgangsfilter bestående af spoler og kondensatorer er obligatorisk k i forbindelse switch-mode- powersupplies og ønskværdigt i forbindelsef med en hver powersupply. Eksempel på net-filter. 47
48 Kondensatorerne Cl og C2, kaldet y-kondensatorer, skal dæmpe common-mode støjspænding i forhold til jord. De er forholdsviss små, da det er meget højimpedan nsede signaler, de skal håndtere. Kondensatorerne C3 og C4, kaldet x-kondensatorer, danner sammen med drosselspolernee et effektivt filter, som begrænser den differentiale støjspænding mellem de to terminaler til lysnettet. Her er signalet jo meget lavimpedanset, så kondensatorerne er større. Komponentværdierne er naturligvis afhængige af hvilket frekvensområde, derr skal begrænses. Typiske komponentværdier: Cx: Cy: L: 100nF til 2uF 2,2nF til 33nF l,8 mh v. 25A - 47mH v. 0,3A Modstanden i indgangen har intett med filtervirkningen at gøre. Denn har til opgave at fjerne en eventuel ladning på kondensatorerne, når forbindelsen til 230V brydes. Modstandens værdii bestemmess ud fra formlen: 1 R = 2,21C hvor C er summen af X-kondensatorer. Et mere effektivt filter vist i næste illustration. Eksempel på dobbelt net-filter. 48
49 Filter på. udgangen. Filterkredsløbet, som udglatter den pulserende DC-spænding, er i sig s selv et EMI-filter, men som tidligere beskrevet, vil der altid være en rest af netfrekvensen og switch-frekvensen tilbage, foruden harmoniske heraf. Behovet for yderligeree filtrering på udgangen er meget afhængigt hvad h DC-spændingen skal s bruges til. Immuniteten overfor EMI på DC-forsyni ingen er meget forskellig fra kredsløb til kredsløb. Elektrolytkondensatoren, som sidder parallelt med udgangsterminalerne, virker jo principielt som en effektiv afkobling for AC, med faldende reaktans og dermed stigende effektivitet med stigende frekvens. Virkeligheden er imidlertid en heltt anden. En elektrolytkondensator består af tre egenskaber: en kapacitet, C en selvinduktion, ESL (equivalent series inductance) en indre modstand, ESR (equivalent series resistance) Den indre modstand bevirker at afkoblingen n generelt bliver dårligere end ved en ideel kondensator. Kombinationen af de tre egenskaber bevirker, at komponenten kunn ved lave frekvenser opfører sig helt som en kondensator. Ved den frekvens hvor XL = XC ophæver de to reaktanser hinanden, og impedansen er lig ESR. Ved stigende frekvens får selvinduktionen mere og mere indflydelse, og impedansen stiger. Det betyder, at ved stigende frekvens bliver afkoblingen dårligere. Impedansforhold for en elektrolytkondensator. 49
50 Problemerne kan løses ved at parallelkoble flere mindre elektrolytkondensatorer. Foruden kapaciteterne parallelkobles også de enkelte elektrolytkondensatorers ESR. Herved reduceres den totale ESR. Desuden parallelkobles en meget mindre kondensator, gerne keramisk, med meget mindre ESL og dermed lavere impedans vedd højere frekvenser. Virkningen kan forøges ved at tilføje en lille spole, eventuelt i form af en ferritperle på ledningen mellem elektrolytkondensatoren og den keramiske kondensator. Parallelle filterkondensatorer. Principiel opbygning af gennemføringsfilter. En anden måde at begrænse EMII på DC-udgangen er at føre terminalerne ud af powersupplyen via gennemføringsfiltre. Et gennemføringsfilter er en videreudvikling af a den gammelkendte gennemføringskondensator, som består af enn leder omgivet af keramik med ett metallag yderst. Gennemføringsfiltret er udført på samme måde, men imellem lederen og keramiklaget er der et ferritlag, så kondensatoren nu er suppleret med en spole. 50
51 Generelt skal man være opmærksom på, at enhver filtrering efter det d punkt, hvorfra føleren fører udgangsspændingen tilbage til styrekredsløbet til switchen, vil virke forringende på stabiliseringen. Det gælder i øvrigt også forbindelsesledningerne mellemm powersupplyen og belastningen. Ved at tilslutte føleren så sent i kredsløbet som muligt, eventuelt helt ude ved v belastningen, opnår man den bedste stabilisering. Synkronisering af switch-frekvens. Den rest EMI, der er tilbage, kan til tider interferere med signaler, som håndteres i belastningen. Dette problem kan af og til løses ved at synkronisere switchen medd en oscillator i belastningen. I en video-monitor f.eks. kan man synkronisere powersupplyens switch-frekvens med linieafbøjningsfrekvensen, hvorved interferensmuligheden elimineres. Afskærmning. Begrænsningen af udstrålingen til omgivelserne realiseres ved hjælp af afskærmning. Virkningen heraf er i almindelighed vanskelig at kontrollere, da det kræver specielt modtagerudstyr. Den grundlæggende ide i afskærmning er, att det elektromagnetiskee signal skall ramme et elektrisk ledende materiale med en meget lavere impedans end signalet selv. En del vil blive reflekteret, hovedparten absorberet og forhåbentlig et minimum trænge igennem afskærmningen. Som for ethvert andet filter gælder det også her, at det ikke er muligt at fjerne et signal, men at dæmpe det. Effektiviteten af afskærmningen er bl.a. afhængig af de førnævnte impedanser. Elektromagnetiske bølger i frit rum har en impedans på ca. 377ohmm i en afstand fra kilden på mindst 10 gange bølgelængden. Ved korteree afstande, afhænger impedansen af hvordan signalet s er opstået. Er signalet genereret ved en høj spænding s ogg en lav strøm, er impedansen høj og signalett benævnes et elektriskk felt. Er det modsatte tilfældet, t er signalet relativt lavimpedanset ogg benævnes et magnetisk felt. Det elektriske felt kan afskærmess med tyndee elektriske ledere, somm eksempelvis er malet på plastic eller pap, da signalerne herfra let reflekteres. Signalernee fra det magnetiske felt derimod vil i høj grad trænge igennem en tynd afskærmning, og en effektiv afskærmning kræver et tykkeree ledende materiale. 51
52 8. Komponenter. I switch-mode-powersupplies anvendes stortt set de samme komponenter, somm man også ser s anvendt i lineære supplies. Men da såvel transformering som stabilisering kan foregå ved temmelig høje frekvenser, stilles der nogle andre krav til komponenterne, end sædvanligt. Der vil derforr i dette kapitel være en nærmere omtale af følgende komponenter: : o Bipolar transistor o Field effekt transistor, FET o Diode o Spole o Transformator 52
53 Transistor. Transistortyper. I tidens løb er der blevet anvendt såvel thyristorer som transistorer til switch funktionenn i switch- Tidligere mest bipolare transistorer, men i dee senere år i større og større s udstrækning field effekt mode-powersupplies, men i langtt størstedelen af konstruktionerne er der anvendt transistorer. transistorer, FET. Transistordata. I switch-mode-regulatoren anvendes transistoren som kontakt. I den forbindelse er der fire data, som vi er specielt interesserede i: : 1. Modstanden i transistoren når den er on. 2. Modstanden i transistoren når den er off. 3. Den tid det tager at nå fra on-tilstand til off-tilstand. 4. Den tid det tager at nå fra off-tilstand til on-tilstand. Alle fire data er bestemmende forr hvor megen effekt, der afsættes i transistoren. Dette har naturligvis indflydelsee på regulatorens virkningsgrad, men også på hvor meget transistoren belastes, og dermedd hvor stor køleplade, den skal udrustes med. Dette har igen indflydelse på den fysiske størrelse og udformning af den pågældende powersupply. Dertil kommer at der også stilles krav til transistoren med hensyn til t strøm og spænding. Når transistorenn er on, går der en strøm igennem den, og når den er off,, ligger der en spænding over den. Disse strømme og spændinger kan blive ganske store, og det skal transistoren selvfølgeligg kunne leve op til. 53
54 Bipolar transistor. Den bipolare transistor er en strømstyret komponent, hvilket vil sige, at der skal gå en strøm i basis, for at der kan gå strøm i collektoren. Forholdet mellem de to strømme bestemmes af transistorens strømforstærkning, h FE. I h FE = I Transistoren kan anvendes på to måder: Som lineær komponent, hvor den ikke bringes i mætning C B Som switch, hvor den bringes i mætning. Output-karakteristikken viser, at i mætningsområdet kan en given basisstrøm b køre transistoren on, og tillade en stor collektorstrøm, uden at derr er synderlig stor collektor emitterspænding.. Typisk output karakteristik for en bipolar transistor. 54
55 Delay tider. I switch-sammenhænge bringes transistoren on med en basisstrøm,, og tilbage til off-tilstanden med en modsat rettet basisstrøm, reverseret basisstrøm. At bringe transistorenn fra den enee tilstand till den anden, tager en hvis tid pga. indre kapaciteter, som skal op- og aflades. tstg, storage time: Defineres som den tid, der går fra basisstrømmen er reverseret, til U CE er steget til 10 % af fuld værdi. tf,vce fall time: Defineres som den tid, det tager for UCE at stige fra 10% til 90% af fuld værdi. Collektorstrørnmens forløb vil, ved ren ohmsk belastning modsvare collektor-emitter spændingen. Sammenhængen mellem basis-emitter strømme og spændinger, og collektor-emitter r spænding ved ren ohmskk belastning.. td, 90 delay time: Defineres som den tid der går fra IB er etableret, till UCE er faldet til % af fuld værdi. tr, rise time: værdi. Defineres som den tid det tager UCE at falde fra 900 % til 10 % af fuld 55
56 I virkeligheden er belastningen, når transistoren anvendes i en switch-mode-regulator, induktiv, og det giver et noget andet forløb. Spolen vil forsøge at opretholde strømmen, mens U CE vokser op, og først aftage, når spændingen er på plads. Dette tager til gengæld kortere tid end ved den ohmske belastning, da spolen, ved at opretholde strømmen sikrer hurtigere opladning af kapaciteten mellem basis og collektor. Strøm- og spændings forhold ved en bipolartransistor medd induktiv belastning. Begrænsning af delays.. Det fremgår tydeligt af illustrationen på forrige side, at den længstee delay-tid er storage time, tiden fra B er reverseret, til UCE begynder at stige. Derfor vil transistorens egenskaber forbedres væsentligt, hvis vi kan reducere denne tid. Dette er muligt ved en kombinationk n af stor modsat rettet basisstrøm og begrænsning af transistorens mætningsgrad. Det sidste kan gøres ved at tilføje nogle antimætningsdioder, også kaldet Baker-clamperee i forbindelsee med switch-transistoren. 56
57 Eksempel på begrænsning af transistors mætningsgrad.. Vi antager at alle dioder har et spændingsfald på 0,6V. Når transistoren er on, er basisniveauet 1,2V lavere end indgangssignalet. Collektorspændingen er 0, 6V lavere end e indgangssignalet, og dermed 0,6V + U BE højere end emitterspændingen. Transistorenn er hermedd hindret i att gå helt i mætning. D4 leder når transistoren skal reverseres. Alle dioder skal være tilstrækkeligt hurtige til den aktuelle switch-frekvens. Desuden skal Dl kunne klare spændinger svarende til transistorens maksimale U CE. Reversering af basisstrøm kan realiseres på flere måder, men den simpleste er r nok ved at forbinde en speed-up- kondensator parallelt med en modstand eller én eller flere dioderr i serie med basis. Eksempel på reversering af basisstrøm. 57
58 Switch-transistoren skal dimensioneres således, at den kan klare dee spidsstrømme og -spændinger den aktuelle konstruktion udsætter den for. Størrelsen af disse strømme og spændinger afhænger af indgangsspændingen, den aftagne strøm og typen af switch-mode regulator. r En transistor stresses voldsomt, når den vedvarende udsættes for skiftevis storr collektorstrøm og collektor-emitterspænding. Pga. ujævn strømfordeling opstår der nogle n varme e pletter i krystallet, og da temperaturkoefficienten er negativ, betyder det bedree ledeegenskab og dermed endnu højere temperatur. Hvis ikke dette undgås, bliver resultatet et nedbrud, somm kaldes forward-biased secondary breakdown. Dette sammen med de øvrige begrænsninger, max. UCE, max IC og o max Ptot., giver en safe operation area (SOA)-karakteristik, som man som konstruktør børr holde sig indenfor. Som tidligere nævnt bevirker den induktive belastning af transistoren, at collektorstrømmen, når transistorenn går off, først aftager, når collektor-emitterspændingen har nået maksimum. Denne forsinkelse af collektor-strømændringen medfører at der afsættes effekt i transistoren i noget længere tid, end hvis belastningenn havde været rent ohmsk. Denne effekt begrænses ved at reverseree emitterspændingen under turn-off. faktorer giver os en safe operation area karakteristikk for transistorenn når base-emitter er forspændt i spærreretningen, RBSOA. Hvis vi bevæger os udenfor denne karakteristik, risikerer vi at overbelaste transistoren. Der er to metoder til at undgå dette: 1. at styre transistoren off ved lav collektorstrøm 2. at reduceree collektorstrørnmen ved stigende collektor-emitterspænding Collektor-emitter-strøm og- spænding. Den første mulighed er den, der anvendes I resonanskonvertere. I feed-forward- og fly-back- realiseres mulighed i brug, og kan kredsløb. konvertere tages den anden med et såkaldt RC-snubber- Eksempel påå RC-snubber- kredsløb Mens transistoren er on, aflades kondensator ren gennem modstanden. Når transistoren gårr off, oplades kondensatoren, og kompenserer således for den induktive belastning. b 58
59 Field effekt transistor, FET. Skønt FET-en har været kendt og anvendt i mange år, er det dog først indenfor de sidste år, at power-mosfet-en har vundet indpas i switch-mode-teknikken. Med power-mosfet-en har vi fået en effekt-transistor, som er hurtig og uden problemer med termisk bortløb. FET-en er i modsætning til den bipolare transistor, en spændingsstyret komponent. Det betyder, at der ikke skal drives nogen strøm gennem gaten for at bringe transistoren on, der skal blott skabes en spændingsforskel mellem source og gate. Der er altså ikke tale om nogen strømforstærkning, h FE. N-kanal MOSFET sammenlignet med NPN-transistor. Stejlhed. Drainstrømmens afhængighed af gate-sourcespændingen. Hvor meget drainstrømmen ændres, når gate-sourcespændingen ændres, beskriver FET-ens stejlhed, Yfs Y fs ΔI = ΔU D GS 59
60 Stige- og faldtider. Det er dog en sandhedd med visse modifikationer, at der ikke går strøm i gaten. Dels går der altid en lille lækstrøm, dels er der internt i transistoren kapaciteter mellem gate og source, henholdsvis gate og drain som skal op- og aflades. FET-ens stige- og faldtider er bestemt af hvor hurtigt disse indre kapaciteter op- og aflades, og det er igen bestemt af udgangsimpedansen i driverkredsløbet til FET-en. tr = tf = 2,2 * Rg * Ciss Rg = driverkredsløbets udgangsimp pedans Ciss = FET-ens indre kapaciteter Da der ikke er nogen delay- eller storage-time i en FET, er det i princippet konstruktøren der bestemmer skiftetiderne. FET anvendt som switch. Strømme og spændinger. Da der ikke nogen strømforstærkning i FET-en, er der heller ikke mulighed m for secondary breakdown. 60
61 Dioder. Også til dioderne i switch-mode-regulatorerne stilles der store krav. k De skal: være hurtige til at gå on ogg off have lille spændingsfald i lederetningen kunne tåle stor strøm i lederetning kunne tåle stor spænding i spærreretningen Almindelige dioder, som anvendes i liniære kredsløb, lever ikke opp til disse krav, især ikke med hensyn til hurtighed. Der er tre typer dioder som finderr anvendelse i switch-mode-kredsløb: 1. High-efficiency fast recovery dioder 2. High-efficiency very fast recovery dioder 3. Schottky dioder Karakteristik for a: schottky, b: fast, c: very fast recovery dioder, forspændt i lederetning. Som det ses på karakteristikken, har schottky-dioden det laveste spændingsfald, og dermed det mindste tab. Desværree kan den ikke tåle særlig stor spænding i spærreretningen, max. ca. 100V, og derfor ses den oftest i forbindelsee med regulatorer med forholdsvis lav udgangsspænding, f.eks. 5V. Desuden har den en større lækstrøm end de to andre typer. 61
62 Recovery time. Når en diode er forspændt i lederetningen, oplades dens kapacitet, og når den derefter atter forspændess i spærreretningen, skal denne ladning aflades igen. Denn tid der gårr hermed, kaldes diodens reverse recovery time. Eksempel på reverse recovery time. Recovery time har betydning for højeste switch-frekvens, effekt der afsættes i dioden og mængden af EMI. 62
63 Spoler og transformatorer. Spolen. Spolen er en komponent, der ligesom kondensatoren er i stand til at a oplagre enn mængde energi. Spolen oplagrer energien som et magnetfelt. Når spolen oplades ved v at den tilsluttes en spænding, s vokser der en strøm op igennem den, og der opstår et magnetfelt omkring den. Idet spændingen fjernes, aftager magnetfeltet i styrke. Det bevirker, at der induceress en spænding med modsat polaritet over spolen, og den vil afgive sin energi i form af en elektrisk strøm. Spolen gemmer altså ikke sin energi, men afgiver den straks, s dvs. at det er en dynamisk energi. Spolen vil forsøge at opretholdee strømmen, og spændingen over spolen er afhængig af den d modstand strømmen skal igennem, og altså ikke nødvendigvis den samme som før. Spolens evne til at oplagre energien kaldes dens selvinduktion. Kerner. Spolen kan være en luftspole, altså uden kerne, og når den tilsluttes en spænding, opstår der et magnetfeltt af en vis styrke omkring den. Hvis spolen udrustes medd en kerne af magnetiserbart materiale, vil spolens selvinduktion stige, ogg magnetfeltets styrke forøges. f Dett skyldes, at den magnetiskee modstand i kernen err mindre, end i luften, og den magnetiske strøm bliver derfor større. Kernematerialets evnee til at lade sig magnetisere kaldes dets permeabilitet, og g benævnes µ. Luftspole 63
64 Spolee med kerne. Hvis kernen ydermeree udformes som en heltt lukket ring, bliver denn magnetiske modstand endnu mindre, og magnetfeltets styrke større. s Spole med lukket kerne. 64
65 Kernens mætning. Desværre er det forbundet med visse ulemper at øge en spoles magnetfelt ved hjælp af en kerne. Magnetfeltets styrke tiltager mens strømmenn vokser op i spolen, men m på et tidspunkt er det ikke muligt at magnetisere kernen yderligere; kernen er mættet, og spolens selvinduktion falder til en værdi svarende til selvinduktionen uden kerne. Magnetiseringskurve for jernkerne. B H magnetfeltets styrke den magnetiske strømstyrke µ materialets permeabilitet Indtil knæpunktet sker opbygningen af magnetfeltet nogenlunde lineært, men her efter er det ikke muligt at magnetisere kernen yderligere, og hvis strømmens tiltagen fortsætter, opbyggess feltet videre, som var der tale om en luftspole. Ved at indføre en luftspalte i den lukkede kerne, kan man flytte knæpunktet, så det er muligt at fortsætte magnetfeltopbygningenn længere, men med en lavere elektrisk og magnetisk strøm. 65
66 Hysterese. En anden ulempe ved spoler med kerner er, at kernematerialet har en vis evne til at bevare en lille del af magnetismen, efter at strømmen i spolen er hørt op. Denne evne e kaldes materialets remanens. For at fjerne denne rest er det nødvendigt at sende en modsat rettet strøm gennem spolen.. Dette fænomen kan beskrives grafisk med en såkaldt hysteresekurve. Hysteresekurve. Hvis vi forestiller os en situation,, hvor kernematerialet er helt afmagnetiseret, tager vi udgangspunkt i 0. Når kernen magnetiseres følger vi kurven til punktet a, hvorr kernen er mættet. Når det magnetiske felt aftager, følges f kurven til B res. Dette angiver størrelsenn af det magnetiske felt, remanensen, når den magnetiske strøm er lig 0. Vi følger kurven til b, somm angiver størrelsen af den magnetiske strøm, koersitivkraften, der skal til for at fjerne magnetismen. Følger vi kurven videre, magnetiseres kernen i modsat retning, og historien gentages. Den energi, der skal bruges til at overvinde remanensen, er et tab, der d afsættess som varme i kernen. Hvirvelstrømme. Kernematerialet er foruden en god magnetiskk leder, en god elektrisk leder. Det giver anledning til at der induceres en elektrisk strøm i den. Denne strøm kaldes hvirvelstrøm, og err ligeledes et tab, som afsættes i kernen som varme. Hvirvelstrømmen kan nedsættes ved at dele kernen op i mange dele, som er elektrisk isoleret fra hinanden. 66
67 Transformatoren. Ved at placere to eller flere spoler på sammee kerne får vi en transformator. Når én af spolerne tilsluttes en spænding, opbygges et magnetfelt, som inducerer en spænding over de øvrige spoler. Når magnetfelte aftager i styrke, induceres modsat polariserede spændinger over samtlige spoler. Forholdet mellemm spændingerne er ligefrem proportionalt med vindingsforholdet. I forbindelse med switch-mode-power supplies har transformatorenn de sammee funktioner, som vi kender fra lineære supplies, nemlig: at sikre galvanisk adskillelse at transformere spænding at transformere strøm at transformere impedans Selvom funktionerne er de samme, så er denn fysiske udformning all transformatorerne i switch- der skal mode-regulatorer væsentligt forskellig fra nettransformatorerne. Dels er switch-frekvensen meget højere end netfrekvensen, dels er det ikke sinuskurver transformeres. Det er valget af kernemateriale, kernens størrelse og udformning, der d er anderledes. Ved stigende frekvens bliver hvirvelstrømtabet et større problem. I en nettransformator anvendes valset jern som kerne. De enkeltee lameller err isoleret fra hinanden med m lak eller oxyd. Kernemateriale. I en kerne til anvendelse ved højere frekvenser skal kernen deles i endnu mindre dele, og her kommer ferritmaterialer ind i billedet. Ferrit t er et mørkegråt eller sort keramisk materiale, der er fremstillet al metaloxyder, som er findelt, sintret, og sammenpresset, eventuelt limet sammen. Metallerne, som danner grundlagg for oxyderne er typisk legeringerr al jern, mangan, zink, kobber, nikkel, kobolt eller magnesium. Ferrit har stor elektriskk modstand, og derfor små hvirvelstrømtab. Ferritmaterialerne har stor permeabilitet, men den er ikke ens ved alle a frekvenser. Det er derfor vigtigt at man vælger et ferritmateriale, der dækker det aktuelle frekvensområde. Frekvensområdet er afhængigt af metallegeringen, der er anvendt ved fremstillingen.. 67
68 Sammenhængen mellem switch-frekvens og kernestørrelse. Kernens størrelse. Når transformeringen foregår ved en højere frekvens, skal energienn overføres i mindre portioner. Det medfører at kernen skal rumme en langtt mindre magnetisk energi, og derfor kan være meget mindre. Det samme gælder i øvrigt kerner i filterspoler. Det er selvfølgelig årsagen til at switch-mods de-powersupplies fylder og vejer langt mindre end tilsvarendee lineære, men det er samtidig grunden til at man til stadighed tilstræber at øge switch- frekvensen. Kernens udformning. Ferritkerner fås i mange forskellige størrelser og udformninger, somm hver isærr tager hensyn til forskelligee krav. De efterfølgende illustrationer viser eksempler på ferritkerner fra Philips. P 68
69 69
70 70
71 71
72 72
1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER...
INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER... 2 Transformering...2 Ensretning....2 Enkeltensretning...2 Dobbeltensretning...4 Udglatning, brumfiltrering...5 Ladekondensator....5 Spændingsdobler...7
Læs merePower Supply. 1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER...2
1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER...2 Transformering.... 2 Ensretning.... 2 Enkeltensretning... 2 Dobbeltensretning... 4 Udglatning, brumfiltrering... 5 Ladekondensator... 5 Drosselspole... 7 Spændingsdobler....
Læs mereSwitchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni
Switchmode Powersupply Lasse Kaae 2009 Juni Agenda Teori (Mandag) Pspice simulering (Mandag) Bygge SPS (Tirsdag) Fejlfinding på produkter (Onsdag-Torsdag) EMC (Torsdag) Gennemgang af PSP-diagrammer (Fredag)
Læs mere24 DC til DC omformer
24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereOmbygning af PC strømforsyninger
Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer
Læs mereStrømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode
Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF
Læs mereLaboratorie Strømforsyning
Beskrivelse af 0 30 Volt DC Stabiliseret strømforsyning med variabel strømregulering fra 0,002 3 Amp. Teknisk Specifikation Input spænding: 28-30 Volt AC Input Strøm: 3 A MAX Udgangsspænding: 0 30 Volt,
Læs mereKompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet
Læs mereEMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!
EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereAnpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk E-mail: info@bgteknik.
Værd at vide om Side 1 af 6 fra 12volt eller 24volt batterispænding til 230volt AC Anpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk
Læs mereJ-fet. Kompendium om J-FET
J-fet 27/8-215 Kompendium om J-FET FET transistorer Generelt Fet-transistorer er opbygget helt anderledes end bipolar transistorerne. Her er det ikke en basisstrøm, der styrer ledeevnen gennem transistoren,
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI
Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der
Læs mereProjekt. Analog Effektforstærker.
Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:
Læs mereLenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori
Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori 1 Hvad skal Frekvens konverter bruges til Hastigheds regulering af en asynkron AC motor => Energibesparelser Mindre slidtage og vedligehold Bedre arbejdsmiljø
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereGrundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
Læs mereOZ6HR bygge projekt. Ombygning af SMPS 5V/150 A til 13,5V/70 A
OZ6HR bygge projekt Ombygning af SMPS 5V/150 A til 13,5V/70 A I sin oprindelige form består strømforsyningen af et bundprint, hvor 230V fra nettet bliver ensrettet og oplader 6 store elektrolyt kondensatorer
Læs mereAf: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10
Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereKollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter
Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold
Læs mereAnalyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.
Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,
Læs mereFasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Læs mereThevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereTG 8. Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: Modtaget af: Søren Knudsen
TG 8 EUC-Syd Sønderborg 6. Skoleperiode Elektronikmekaniker Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: 30 04-2002 Modtaget af: Søren Knudsen
Læs mereET FADINGKREDSLØB FOR GLØDELAMPER TIL INDVENDIG BELYSNINGER I PERSONBILER.
ET FADINGKREDSLØB FOR GLØDELAMPER TIL INDVENDIG BELYSNINGER I PERSONBILER. +12V INTERIOR LIGHT 12V/max 30W R10 150E VCC C4 22u/15V / TANTAL + R1 2k2 R2 2k2 1 D1 BZX83C8V2 8 LM358 4 U1A 3 2 C1 100n R3 R4
Læs merePWM regulering Pulse Wide Modulation (Frekvens vidde Rytme)
PWM regulering Pulse Wide Modulation (Frekvens vidde Rytme) I forbindelse med solcelleregulatorer støder vi på udtryk som PWM, og hvad betyder det så. Frekvens betegner det antal gange i sekundet, hvormed
Læs mereHarmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri
Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk
Læs mereKapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)
Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for design & produktion - el
Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold ZBC-Ringsted, Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted HTX Design & produktion - el Christian
Læs mereElektroteknik 3 semester foråret 2009
Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 16 onsdag 15.04.09 75 76 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): skibshovedfordelingsanlæg
Læs mereTorben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag
Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Læs mereØvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:
D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning
Læs mereDansk Mini Racing Union. Banereglement Slot Racing & Scaleracing. DMRU 2016 v.1-1 -
Dansk Mini Racing Union 2016 Banereglement Slot Racing & Scaleracing DMRU 2016 v.1-1 - BANEREGLEMENT SLOT-RACING 1 STRØMFORSYNING Banen kan forsynes med strøm på 2 forskellige måder: 1) 12 Volt akkumulatorer
Læs mereLidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter
Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart
Læs mereAntennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?
Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den
Læs mere12/24V -> 220V. Ren sinus Inverte. Brugervejledning. Viva Energr. Viva Energr " ' Viva Energi. 6 Support. Brugervejledning 12/24V -> 230V inverter
6 Support Se også vores supportsider for mere hjælp, ohe stillede spørgsmål samt tips og tricks. I www.vivaenergi.dk/support 12/24V -> 220V Ren sinus Inverte "./ Brugervejledning Viva Energr Trykt juli
Læs mereHastighedsregulering af modeltog med pulsbreddemodulation
Hastighedsregulering af modeltog med pulsbreddemodulation Jesper Fogh Bang www.digitaltog.dk Nordbanen Hobby 2 Jesper Fogh Bang Hastighedsregulering af modeltog med pulsbreddemodulation ISBN 978-87-92379-00-9
Læs mereDe følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.
De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereElektrodynamik Lab 1 Rapport
Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereFejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V)
Fejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V) Brugervejledning Denne side skal være tom Side 2 1 Sådan bruges vejledningen Vejledningen viser en måleprocedure, som med stor sandsynlighed kan finde fejlen
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mere,,,,,,lrrrrtrrrk,, $ "rrlrrffii. KYoRrrsu a*:rf!'&;' d.ffiddftmamø INDHOLD. Tekniske data side 3. Beskrivelse
t$ wl;t,t..2oo $r,,,,,,lrrrrtrrrk,, $ "rrlrrffii xu-os\ A.c volrs $l KYoRrrsu a*:rf!'&;'.--. Yi,,,\,l t I t I 1'f s \t' '/,, r\/ \ A C ANIPFRFS XM 66 KwOPlrsu r:-r-fr -&. @raw*æ d.ffiddftmamø I POWER $T,FFLY
Læs mereHF Sender & Modtager.
HF Sender & Modtager. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: /- 7/-
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk
Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,
Læs mereGenius laderegulator Monterings og brugervejledning
Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Laderegulatorens opbygning Genius er en avanceret laderegulator for solceller/solpaneler der kontroller, overvåger og styrer indladning og afladning
Læs mereLUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER
Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt
Læs mereMåleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Læs mereTilbagemeldingsbus S88 med besatmelder
Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder HSI-S88 og S88 moduler Skal modelbanen styres med et eller andet PC program, enten et Gør det selv system eller et prof program, som fx Windigipet, skal der installeres
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereMonterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20
Phocos CML serie 5 20 A Laderegulator for 12/24 volt Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Side 1 Din nye CML laderegulator er en state-of-the-art regulator, som er udviklet
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),
Læs mereInstallations- og idriftsættelsesvejledning. Watt eller var transducer
Installations- og idriftsættelsesvejledning TAS-331DG Konfigurabel AC transducer 4189300008G (DK) Watt eller var transducer Forsynings- og målespænding op til 690V DEIF A/S Konfigurering via PC-interface
Læs mereBetjeningsvejledning Version 1.0 november 2002 www.behringer.com DANSK Velkommen hos BEHRINGER! Tak for den tillid du har vist os ved købet af ULTRA-DI DI20. På scenen og i studiet sker det igen og igen,
Læs mereDrejeskive fra Märklin/Fleischmann
Drejeskive fra Märklin/Fleischmann Märklin og Fleischman har en fælles drejeskive med op til 48 tilslutningsspor. Drejeskiven har et mekanisk låsesystem der bevirker at broen kan stoppe præcis ud for tilslutningssporet.
Læs merePS SERIE. Pure Sinus DC/AC Inverter. Dansk Betjeningsvejledning for
rev. 24.14 PS SERIE Pure Sinus DC/AC Inverter HF PS-1200H-12 Dansk Betjeningsvejledning for PS-300-12 PS-600-12 PS-1200H-12 PS-300-24 PS-600-24 PS-1200H-24 BEMÆRK: Gennemlæs betjeningsvejledningen og dens
Læs mereBegynderstof: Hvad er en Wheatstonebro?
Begynderstof: Hvad er en Wheatstonebro? Af OZ6YM, Palle A. Andersen Som begynder ud i radioamatørernes eksperimentalverden, er kendskabet til en Wheatstonebro en rigtig god ting, hvis man vil arbejde med
Læs mereDansk Mink Papir. Teknisk brugermanual
Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge
Læs merePS SERIE. Pure Sinus DC/AC Inverter. Dansk Betjeningsvejledning for
rev. 02.17 PS SERIE Pure Sinus DC/AC Inverter HF PS-2000H-12 Dansk Betjeningsvejledning for PS-2000H-12 PS-2000H-24 BEMÆRK: Gennemlæs betjeningsvejledningen og dens sikkerheds information grundigt, inden
Læs mereKrystalapparatet, den glemte modtager.
Da vi havde byttedag i Thisted fortalte Erik Hedegård Jacobsen om hans arbejde med krystalapparater. Han viste os et flot hjemmebygget apparat der var lavet sådan at det var egnet til at eksperimenterer.
Læs mereMed mellemrum opstår der i den audiofile verdens mange afkroge langstrakte diskussioner om kablers lyd.
Forord. Målgruppen er de, der målrettet går efter en signalvej med ingen eller absolut mindst mulig ændring af musiksignalet. Ingen tonekontroller, equalizere eller anden elektronisk påvirkning, der uundgåelig
Læs mereMetal Detektor. HF Valgfag. Rapport.
Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereDansk Mini Racing Union. Banereglement DMRU
Dansk Mini Racing Union 2014 Banereglement DMRU 2014-1 - BANEREGLEMENT SLOT-RACING 1 STRØMFORSYNING Banen kan forsynes med strøm på 2 forskellige måder: 1) 12 Volt akkumulatorer (batterier) med en total
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe
Læs mereOZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin
Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Jørgen Kragh OZ7TA OZ7TA Amatørtilladelse 1976 Teknisk redaktør af OZ 2002 Formand EDR Gladsaxe RM for EDR kreds 2 Interesseområder: Selvbyg HF Field
Læs mere1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2. 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2 2. Tyskland, landeindstillinger 4 3. Frankrig 8 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9 L00410594-01_01 1
Læs mere15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus
Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereSPEED-Commander frekvensomformer. Program nr. 04 Software version 5.12c. Synkron Kontrol
SPEED-Commander frekvensomformer Driftsvejledning Bemærk: Speciel Software Program nr. 04 Software version 5.12c Synkron Kontrol Parameterliste og tilslutninger af styreklemmer anvendes vedhæftede programbeskrivelse.
Læs mereFredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5
Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:
Læs merePowersupply. En Trafo eller transformer, som den rettelig hedder, - kan tegnes som flg. Skitse: Primær. Sekundær. Sekundær
Noter til!! Senest redigeret d. /-4 En Trafo eller transformer, som den rettelig hedder, - kan tegnes som flg. Skitse: N N Primær Sekundær U U Primær Sekundær Primær siden af trafoen tilsluttes nettet.
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereteknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b
132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44917/10 Version Forfatter Dokument status/ændring
Læs mereNoter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant
Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er
Læs mereMean Well, LCM-serie installations vejledning.
Egenskaber: 180 -> 295 VAC (LCM-25: 180 277 VAC) Indbygget aktivt power factor funktion Udgangsstrøm indstilles med DIP kontakter Indbygget DALI interface og simpel kontakt dæmpning (DA version) Indbygget
Læs mereDCC digital dekoder til magnetiske produkter
Viessmann 5212 Digital Dekoder Dansk Brugervejledning DCC digital dekoder til magnetiske produkter med fire udgangsgrupper Indhold 1. Vigtige oplysninger... 2 2. Indledning / Egenskaber... 3 3. Montering...
Læs mereThevenin / mayer-norton Redigeret
6/12217 Thevenin eller MayerNortonomformninger er en måde, at omregne et kredsløb, så det fx bliver lettere at overskue. Maskeligninger: Først ses her lidt på traditionel løsning af et kredsløb: Givet
Læs mereMit kabel lyder bedre end dit!
Mit kabel lyder bedre end dit! Af Kaj Reinholdt Mogensen www.kajmogensen.dk Virkeligheden er at det ikke er kablet som lyder af noget, men derimod kombinationen af apparaternes elektriske egenskaber, deres
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. SÅDAN OPLADER DU 1. Slut opladeren til batteriet. Læs sikkerhedsanvisningerne
BRUGERVEJLEDNING TILLYKKE med købet af din nye professionelle switch mode-batterioplader. Denne oplader indgår i en serie af professionelle opladere fra CTEK SWEDEN AB og repræsenterer den nyeste teknologi
Læs mereDSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen
DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne
Læs mereDansk Mini Racing Union. Banereglement Slot Racing & Scaleracing. DMRU 2017 v. august - 1 -
Dansk Mini Racing Union 2017 Banereglement Slot Racing & Scaleracing DMRU 2017 v. august - 1 - BANEREGLEMENT 1 STRØMFORSYNING SLOTRACING Banen kan forsynes med strøm på 2 forskellige måder: 1) 12 Volt
Læs mereTestsignaler til kontrol af en målekæde
20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,
Læs mereForord...1 Resumé...3 Liste Over Figurer...7 Kravspecifikation...9 Introduktion...10 Funktion beskrivelse af Parallel Fly-back topologi...
Forord Dette projekt indeholder dokumentation af min final eksamensprojekt Switch Mode Led Driver. Projektet er udført på Ørsted DTU institut. Danmark Teknisk Universitetet, i samarbejde med CB- Svendsen
Læs mereVedvarende energi. Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren
Vedvarende energi Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren de LEGO Group. 2010 The LEGO Group. 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Energimåleren... 3 2. Sådan påsættes Energiakkumulatoren... 3
Læs mereTheory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)
Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter
Læs mereDansk Mini Racing Union. Banereglement Slot Racing. DMRU 2017 v
Dansk Mini Racing Union 2017 Banereglement Slot Racing DMRU 2017 v.1.0-1 - BANEREGLEMENT SLOT-RACING 1 STRØMFORSYNING Banen kan forsynes med strøm på 2 forskellige måder: 1) 12 Volt akkumulatorer (batterier)
Læs mereDC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE
DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W Vejledning 1. BESKRIVELSE 2. FORBINDELSER Den røde ledning forbindes fra batteriets plusklemme til omformerens plusklemme (rød forbindelse)
Læs mereProjekt. HF-forstærker.
Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:
Læs mereebmpapst ERFA-Blad 1 Formål 2 Omfang Målinger af strømforbrug ift. dataark fra ebmpapst Version 4 R 2 E 190 -A
ebmpapst ERFA-Blad Målinger af strømforbrug ift. dataark fra ebmpapst Version 4 1 Formål Den almindelige definition af effekt P = U x I (effekt = spænding x strøm) er kun defineret til og relevant for
Læs mereElektrisk (grund)teori Niveau F 60/10 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 2005
Elektrisk (grund)teori 60/0 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 005 september 005 V Transformation Version.0 Transformerens formål Formålet med en transformer
Læs mereEDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus
Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition
Læs mere