Rebild Kommune på vej! Rebild Kommunes Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21

Transkript

1 Rebild Kommune på vej! Rebild Kommunes Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21

2 2 På vej I de kommende år vil en række vilkår ændre sig for Rebild Kommune. Det drejer sig både om erhvervsudviklingen, økonomien og ikke mindst de demografiske vilkår. Det medfører et øget behov for at prioritere resurserne, effektivisere indsatsen og for et skarpt fokus når vi skal udvælge hvilke områder der skal prioriteres. Ændringerne i befolkningsudviklingen medfører at der bliver flere ældre og at der er færre på arbejdsmarkedet til at holde økonomien i gang. Det kan der tages hånd om på flere måder. Vi er allerede i gang med en indsats der skal hjælpe flere ældre til at blive i eget hjem i længere tid og træne evt. tabte funktioner så de kan klare flest mulige opgaver uden hjælp. Det er ikke kun et spørgsmål om at imødegå den demografiske udvikling, men i lige så høj grad et spørgsmål om livskvalitet for vore ældre borgere. Alle undersøgelser peger på at ældre der klarer sig selv i eget hjem, føler en større tilfredshed med tilværelsen. Men i samme åndedrag er det naturligvis vigtigt at holde fokus på at ingen må blive ladt i stikken og føle sig svigtet. Rebild Kommune har i perioden frem til 2020 en særlig opgave i forhold til at bevare arbejdspladser. Det er et område hvor vi som kommunal myndighed kan gøre en indsats ved at fortsætte og udbygge den effektive og kompetente service vi tilbyder virksomhederne. Det er ligeledes vigtigt at vi hele tiden er på forkant med den fysiske planlægning; veje, erhvervsgrunde og lignende som nye og eksisterende virksomheder har brug for. Borgmester Anny Winther Udfordringen i fremtiden vil også være, at skabe balance mellem vilkårene for landbruget og ønsket om at beskytte naturen. En kommune er et system af byer, landsbyer og åbent land som fungerer i et fælles samspil. Opgaven for Rebild Kommune er at skabe rammer så disse elementer hele tiden kan udvikle sig på grundlag af deres forskellige potentialer. Byer med mulighed for vækst skal drive udviklingen inden for erhverv, uddannelse og bosætning, mens service- og boligbyer hvor der også satses på udbygning i højere grad fungerer som den daglige og trygge base. Endelig er der landsbyerne og det åbne land som tilbyder en umiddelbar nærhed til naturen. Med Rebild Bakker som et landskendt naturområde, er det oplagt at styrke indsatsen i forhold til turisme. Det handler både om at tiltrække flere gæster og om at få de der kommer til at blive her lidt længere. Verden står over for store udfordringer som følge af klimaforandringer. Det er et problem som vi alle må hjælpe med at løse, og det gælder også Rebild Kommune. Her er det vigtigt at etablere energirigtige løsninger ved nye anlægsopgaver og at have et godt samarbejde med erhvervslivet, varmeværkerne og borgere. Det er et område hvor vi allerede er langt fremme, men som skal styrkes yderligere i årene fremover hvis vi skal vende udviklingen. Det er alt sammen opgaver som kræver grundig planlægning både på kort sigt og på lang sigt. Med denne planstrategi har både politikere og administration et godt værktøj til at styre arbejdet med den kommende kommuneplan, der samtidig sikrer borgeren indsigt i forudsætningerne og processen. Anny Winther Borgmester

3 3 Vision Rebild Kommune ligger i en enestående smuk natur med gode infrastrukturelle forbindelser til såvel regionscenter som det øvrige land. Dette udnyttes målrettet til udvikling af kommunen med respekt for kommunens særlige værdier. Rebild Kommune har stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og plads til forskellighed med respekt for sammenhæng og helhed. Det er grundlæggende værdier, som gør Rebild Kommune til den mest attraktive bosætnings- og erhvervskommune. Rebild Kommune vægter nærdemokrati og borgertrivsel højt. Borgerinddragelse og en service overfor borgerne, der er kendetegnet ved kvalitet og rettidighed i planlægningen, er derfor centrale mål. Rebild Kommune opleves som en moderne og veldrevet offentlig virksomhed med effektiv styring og ledelse, der tiltrækker og fastholder gode, kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere. Planstrategi Ifølge planloven skal planstrategien indeholde: Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen En beslutning om fuld revision, temarevision eller genvedtagelse af kommuneplanen. Indhold På vej... 2 Verden omkring os... 4 Bymønster og byudvikling... 9 Det åbne land Turisme, fritid og sundhed Miljø, klima og Energi lokal Agenda Hidtidig planlægning Kommuneplanrevision Vi vil gerne høre din mening... 24

4 4 Verden omkring os Arbejdet med planstrategien er afhængig af en analyse af de forandringer samfundet undergår. En af de vigtigste forandringer er samfundets demografiske sammensætning. Befolkningsfremskrivninger peger på, at der i Danmark i 2040 er en halv million flere borgere over 65 år end i dag. Samtidig mindskes andelen af erhvervsaktive borgere med personer mens andelen af børn og unge stiger med næsten personer. Holder prognosen stik betyder det, at man allerede nu skal gøre sig overvejelser i forhold til fremtidig pleje og omsorg af ældre medborgere samt pasning og undervisning af børn og unge. Alt sammen i kombination med en mindre arbejdsstyrke hvor der vil være konkurrence mellem den offentlige og den private sektor om arbejdskraften. På nationalt niveau har nogle af værktøjerne i forhold til denne udvikling blandt andet været tilbagetrækningsreformen. På nationalt niveau tegner der sig store forskelle mellem landets kommuner, hvis vi ser på udviklingen i andelen af ældre medborgere. Den generelle tendens er, at de fleste kommuner i Nordjylland, Sydjylland og Sydsjælland får en andel af ældre medborgere, som ligger betydeligt over landsgennemsnittet. I modsætning hertil forventes det at kommuner i og omkring de store byer at får en lavere andel af ældre. Det skyldes ikke mindst, at mange større uddannelsesinstitutioner er placeret i de større byer. Den demografiske udvikling I Rebild Kommune er tendensen tydelig. Frem til 2024 forventes andelen af borgere over 65 år at stige fra personer i 2011 til personer i Det svarer til en stigning på ca. 36 %. Deles gruppen over 65 år i to grupper, viser tallene at der indenfor gruppen af årige forventes en stigning på 37 %, mens gruppen borgere ældre end 80 år forventes at få en stigning på 32 %. Andelen af erhvervsaktive og andelen af børn og unge vil derimod at falde en smule frem til Gruppen af erhvervsaktive falder fra personer i 2011 til personer i Gruppen af børn og unge falder fra i 2011 til i Udviklingen er vist i tabellen herunder, og for Rebild Kommunes vedkommende illustreret i grafen nederst. Rebild Kommune , Procent +/ Procent +/- Nordjylland Danmark 0-24 år ,8-4,9-0, år ,1-4,5-0, år ,0 + 28,2 + 28,5 80+ år ,6 + 28,9 + 35,2 I alt ,9 + 1,3 + 4, år år år 80 år + Tabellen viser befolkningsfremskrivningen i hhv. Rebild Kommune, Nordjylland og hele landet for perioden = index 100 Grafen viser den demografiske udvikling for Rebild Kommune. Grafen er baseret på de faktiske tal fra og en prognose fra Kilde: Danmarks Statistik, FRKM111

5 Procent +/- Andel 2011 i % Andel 2024 i % Rebild ,7 19,4 27,7 Mariagerfjord ,0 18,1 23,9 Jammerbugt ,8 18,9 25,5 Hjørring ,8 18,9 25,0 Frederikshavn ,9 21,1 28,2 Aalborg ,6 16,2 19,1 Brønderslev ,9 18,6 23,1 Vesthimmerland ,3 19,0 23, Andel 2024 Andel 2011 Tabellen viser antallet af borgere over 64 i Rebild og otte andre nordjyske kommuner i hhv og Desuden er der en prognose for den procentvise stigning, samt gruppens andel af kommunens befolkning i henholdsvis 2011 og 2024 Grafen viser andelen i hhv og 2024, samt stigningen i perioden. Aalborg Brønderslev Vesthimmerlands Mariagerfjord Hjørring Jammerbugt Rebild Frederikshavn Kilde: Danmarks Statistik, FRKM111 Sammenlignes de regionale og nationale tal er tendenserne enslydende. Der bliver relativt færre børn, færre erhvervsaktive og flere ældre indenfor en periode på 13 år. Det er væsentligt at pointere, at udsvingene for Rebild Kommune på både faldende børnetal og et stigende antal ældre er større end gennemsnittet for Nordjylland og Danmark. Endvidere rammes kommunen, og landsdelen som sådan, af et generelt fald i arbejdsstyrken. Ser man på antallet af ældre medborgere er tendenserne i vores nabokommuner de samme som i Rebild Kommune, men Rebild Kommune ligger i top, når det gælder den procentvise stigning indenfor gruppen af borgere over 65 år. Sammenligningen med udvalgte nordjyske kommuner kan ses i tabellen herover. Der er ligeledes foretaget en udregning af, hvor stor en andel af kommunernes borgere, der er 65 år eller mere i henholdsvis 2011 og 2024.Den faldende arbejdsstyrke og den stigende andel af ældre borgere sætter kommunens service under pres i fremtiden. En fremtid, hvor arbejdskraft bliver sværere at fastholde og tiltrække. En fremtid, hvor der er færre indtægter kombineret med større udgifter. En fremtid som stiller krav til nytænkning i den kommunale opgavevaretagelse. For at imødegå disse pres har Rebild Kommune følgende intentioner: Rebild Kommune vil styrke den erhvervspolitiske indsats. Rebild Kommune vil tiltrække og fastholde såvel virksomheder som borgere til kommunen. Rebild Kommune vil tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i kommunen. Rebild Kommune vil tænke nyt og innovere. Det vil blandt andet ske ved at sammensætte nuværende servicer på en ny måde og/eller ved at anvende ny teknologi samt kendt teknologi på en ny måde. Rebild Kommune vil opretholde og udbygge de forbyggende indsatser, der er etableret for kommunens borgere. Rebild Kommune vil arbejde med at få frivillig inddragelse indarbejdet i opgaveløsningen.

6 Støvring og Skørping Landsbyer, landdistrikter og opland til byer Øvrige byer Øvrige byer = Sørup, Ravnkilde, Rørbæk, Blenstrup, Rebild, Haverslev, Bælum, Øster Hornum, Nørager, Suldrup, Terndrup Grafen viser udviklingen af befolkninge på tre områdetyper. Til venstre for den stiplede linje ses de faktiske tal frem til 2010, til højre ses prognosen for 2011 til Kilde: Rebild Kommunes egne data (COWI). Sørup Ravnkilde Rørbæk Blenstrup Rebild Haverslev Bælum Øster Hornum Nørager Suldrup Terndrup Skørping Støvring Antal borgere Diagrammet viser indbyggertallet i kommunens byer. Det ses at den største tilvækst forventes i Støvring og Skørping, men der forventes tilvækst i næsten alle kommunens byer. Kilde: Rebild Kommunes egne data (COWI). Flytning fra land til by En anden vigtig forandring i samfundet er bevægelsen fra land til by. Regionalt sker der en søgning hen imod de(n) store by(er). I Nordjylland er Aalborg magneten. Kigger vi på bevægelserne indenfor egen kommunegrænse viser prognoserne også, at der vil ske en flytning fra landområderne ind i byerne. Det forventes, at befolkningstallet i kommunes landsbyer, opland til byer og landdistrikter i perioden 2011 til 2024 vil falde med 6,4 % mens befolkningstallet i byerne vil stige med 6,6 %. Udviklingen kan ses i grafen øverst på denne side. Tallene viser også, at det indenfor kommunegrænsen er de større byer, der forventes at få den største befolkningstilvækst i perioden. Støvring forventes at få en tilvækst på 392 personer og Skørping forventes at få en tilvækst på 197 personer. Det svarer til en stigning på 5,6 % i Støvring og 6,9 % i Skørping. Det skal understreges, at tallene spår en tilvækst i næsten alle kommunens byer. Udviklingen i de enkelte byer kan ses i diagrammet herover. Erhvervsstruktur Både på nationalt, regionalt og kommunalt niveau fordrer den demografiske udvikling, at der i fremtiden skabes flere arbejdspladser og tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft. Dette gælder også for Rebild Kommune. Men Rebild Kommunes arbejde i den forbindelse kan ikke ses løsrevet fra den regionale kontekst kommunen indgår i. Rebild Kommune er beliggende i et regionalt bynetværk, hvor Aalborg er centrum og den store drivkraft i Region Nordjyllands udvikling. Udviklingen

7 7 i regionalt regi har stor betydning for udviklingen indenfor kommunegrænsen. Kigger man på erhvervsudviklingen i den samlede region viser tallene, at der frem til 2020 samlet set forventes et fald på ca arbejdspladser. Det svarer til et fald på 2 %. De traditionelle erhverv såsom landbrug, industri samt bygge og anlæg står til at miste næsten arbejdspladser i perioden 2010 til Inden for den offentlige sektor forventes der en nedgang på lidt over arbejdspladser i samme tidsrum. Det samlede fald på ca arbejdspladser indenfor disse brancher opvejes af en stigning på ca arbejdspladser indenfor andre brancher. Der spås en positiv udvikling indenfor blandt andet informations- og kommunikationsbranchen, finansiering og forskning, handel og transport, erhvervsservice samt ejendomshandel og forsikring. Tallene er illustreret i tabellen herunder. Kigger man på den forventede udvikling indenfor kommunegrænsen forventes der et tab på ca. 400 arbejdspladser i perioden 2010 til Det svarer til 4 % af arbejdsstyrken. Nøjagtig som på regionalt niveau sker faldet indenfor de traditionelle brancher landbrug, industri, bygge og anlæg samt den offentlige sektor. Her forsvinder der 710 arbejdspladser. Dette fald opvejes af en forventet positiv udvikling indenfor informations- og kommunikationsbranchen, finansiering og forskning, handel og transport, erhvervsservice samt ejendomshandel og forsikring. Her forventes der skabt ca. 300 nye arbejdspladser i perioden 2010 til Tallene er illustreret i tabellen på næste side. Hvordan får vi styrket udviklingen? Et fald på 400 arbejdspladser vil være en udfordring, som Rebild Kommune vil forsøge at imødegå ved at sikre indsatsen for erhvervsudviklingen. Blandt andet ved: en effektiv og kompetent kommunal service af virksomheder en rettidig fysisk planlægning samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kultur udvikling af turismen samarbejde, dialog og videndeling med andre erhvervspolitiske interessenter partnerskab med det private erhvervsliv. Region Nordjylland Antal 2010 = Index 100 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Alle erhverv Tabellen viser antallet af arbejdspladser i forskellige brancher, udviklingen i antal samt procent. Kilde: Danmarks Statistik/Center for Regional- og Turismeforskning Den erhvervspolitiske indsats er særdeles vigtig dels for at skabe arbejdspladser og vækst i kommunen, og dels for at tiltrække flere borgere i den erhvervsdygtige alder. Rebild Kommunes geografiske og trafikale placering gør kommunen velegnet til placering af større virksomheder. Denne konkurrencefordel skal kommunen udnytte gennem en målrettet erhvervspolitisk indsats. Det er derfor væsentligt at sikre attraktive erhvervsarealer i tilknytning til det overordnede vejnet. Rebild Kommune ønsker at signalere et aktivt og moderne erhvervsmiljø i god harmoni med kommunens smukke natur. Statslige udspil De seneste år er staten kommet med en række initiativer indenfor det fysiske område, som stiller ram-

8 8 Rebild Kommune Antal 2010 = Index 100 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Alle erhverv Tabellen viser antallet af arbejdspladser i forskellige brancher, udviklingen i antal samt procent. Kilde: Danmarks Statistik/Center for Regional- og Turismeforskning merne for flere af de kommunale udviklingsmuligheder og opgaver. Baggrunden er bl.a. mange af de globale udfordringer, både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Initiativerne har i større eller mindre omfang været til debat både lokalt og nationalt, og flere af initiativerne er endnu ikke endeligt vedtaget. Dermed kendes endnu ikke det endelige indhold i aftalerne. Her er nogle af de initiativer som forventes at påvirke den fysiske planlægning i Rebild Kommune. Danmark i balance i en global verden I Danmark i balance i en global verden satte regeringen bl.a. fokus på yderområderne. Regeringens mål er at Danmark skal være blandt de ti rigeste lande i verden, og vækstmulighederne skal derfor styrkes i hele landet. Med en række initiativer skal udviklingsmulighederne for kommunerne i Danmarks yderområder styrkes herunder i Rebild Kommune. Det betyder bl.a. at reglerne på detailhandelsområdet er blevet mere lempelige. Grøn vækst Regeringen offentliggjorde i 2009 Grøn vækst initiativet som søger at få miljø, klima og naturbeskyttelse til at gå hånd i hånd med moderne, konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Målet er, at grønne løsninger indenfor transport, byggeri og landbrugsog fødevareproduktion skal bidrage til at løsemiljø-, klima- og naturudfordringer. Helt konkret betyder det bl.a. for kommunerne, at der skal findes områder til biogasanlæg, så husdyrgødningen udnyttes til strøm og varme, ligesom der udpeges flere arealer til randzoner og vådområder. De statslige vand- og naturplaner Vandplanerne omfatter hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Naturplanerne handler om naturen i Natura 2000-områderne. Vand- og naturplanerne forventes at få stor betydning for kommunernes planlægning fremover. Planerne har været offentliggjort som forslag i april 2011 og efter endelig vedtagelse skal kommunerne udarbejde og vedtage forslag til kommunale handleplaner for, hvordan de vil nå målene i planerne. Herefter skal kommunerne sætte handling bag. Landsplanredegørelse 2010 I Landsplanredegørelsen fremlægger regeringen sine langsigtede overvejelser om landets geografiske struktur og handlinger, der skal bidrage til at realisere disse overvejelser. Flere af disse ting skal med i Kommuneplan <

9 9 Bymønster og byudvikling Byrådets langsigtede mål Byrådet ønsker at skabe et bæredygtigt system af bysamfund, landsbyer og det åbne land, hvor der er kvalitet og mangfoldighed. Byernes udvikling skal ske med udgangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer. Byrådet vil udnytte byernes roller til at skabe udvikling for den enkelte by og for kommunen som helhed. Støvring by som hovedby skal være omdrejningspunkt for den væsentligste udvikling indenfor erhverv og bosætning. Skørping/Rebild skal med den unikke placering være omdrejningspunkt for turisme og oplevelse. Vækstbyerne skal bidrage med plads til udvikling og muligheder for service, erhverv og boliger. Service- og boligbyerne er trygge overskuelige samfund med vægt på nærområdet. Landsbyerne har hver især særlige kendetegn, som gør dem attraktive. Udfordringer i byerne Byrådet skal planlægge for hele kommunens og byernes fremtid. Med kommuneplanlægningen skal byrådet sikre, at byernes bosætnings- og erhvervsprofiler styrkes bedst muligt. Planlægningen må gå på to ben, idet byrådet skal planlægge for: 1. udviklingen af den enkelte by på baggrund af byens kvaliteter og potentialer. Forskellighed skal ses som en styrke. 2. et helhedsperspektiv, der sikrer en gunstig udvikling for hele kommunen. Byrådet har som planmyndighed indflydelse på byernes udvikling gennem prioriteringen af de offentlige investeringer. Når byerne vokser, stiger behovet for udbygning af infrastrukturen med veje, forsyning, byggemodning og offentlig service. De offentlige investeringer skal på den ene side sikre sammenhæng og helhed i kommunen og lokalt og på den anden side understøtte kommunens potentialer regionalt og nationalt. Med en verden omkring os som forandrer sig hastigt, er det nødvendigt at ruste byerne til en anderledes fremtid. Den nationale økonomi giver ændrede vilkår i den kommunale service, ligesom demografien med flere ældre og færre erhvervsaktive spiller ind på udformningen af byerne, boligerne og erhvervsområderne. De tidligere års vækst er stagneret og reducerer flere steder behovet for nye arealer, ligesom strukturen af den kommunale service skal gentænktes, fx skoler, børnehaver osv. Til det brug har byrådet en række aktive værktøjer, nemlig: udlæg af nye arealer til især boliger og erhverv, planlægning af mulighederne for byernes forsyning med detailhandel placeringen af offentlig service fx skoler, institutioner til børn og ældre, kollektiv trafik, nye veje og stier mv. placeringen af byomdannelsesområder, hvor fx udtjente erhvervsarealer omdannes til nye boligeller centerområder sikring af bymiljøer, kulturarven, grønne områder, bynær natur og landskaber til glæde og gavn for kommunens turister, gæster og borgere dialog og samarbejde med borgerne, erhvervslivet, foreningerne mm. Hvad er bymønster? Bymønsteret afspejler de styrker, kvaliteter og særlige karaktertræk som bør fremhæves og understøttes af den kommunale planlægning. Bymønsteret søger at tage højde for de enkelte byers sammenspil og relationer til andre byer. Alle byer skal ikke nødvendigvis kunne det samme, ligesom alle servicefunktioner ikke nødvendigvis skal udbydes i alle byer. Bymønseret bruges bl.a. til at: prioritere begrænsede midler og tiltag sikre de langsigtede investeringer sikre struktur i beslutninger og investeringer afstemme forventninger i forhold til borgere og virksomheder.

10 10 Muligheder i byerne Den kommunale planlægning skal søge at styrke byernes kvaliteter, styrker og særlige karaktertræk og fremhæve disse. Men planlægningen skal også prioritere, så investeringer gavner kommunen som helhed. Byrollerne fremhæver byernes potentialer, de enkelte byers styrker og byernes indbyrdes samspil. Alle byer skal ikke nødvendigvis kunne det samme alle funktioner og faciliteter skal ikke nødvendigvis udbydes i den enkelte by, men harmonien og kvaliteten kan i stedet opnås i bymønsteret. Prioriteringerne giver mulighed for kvalitet fremfor kvantitet. Med Planstrategi 2011 lægges der op til et nyt bymønster, med en bredere opdeling end tidligere. Dette gøres for at sikre byernes bæredygtighed på sigt. Hovedby Støvring skal fortsat være hovedby og primus motor i udviklingen - til gavn for hele kommunen. I Støvring skal der derfor være mulighed for forskellige boligformer, erhvervstyper og det er her (og i vækstbyerne), de fleste offentlige og private centerfunktioner er koncentreret: Detailhandel, større bymæssige kultur- og fritidsanlæg, kommunale servicefunktioner m.v. Støvrings placering ved motorvejen gør, at arealerne heromkring er særligt egnede til transporttunge virksomheder, så det er en del af Rebild kommunes strategi. På længere sigt tænkes Støvring og Sørup i højere grad sammen, og det vil give bedre muligheder for at udnytte arealerne omkring motorvejen. Vækstbyer Vækstbyerne er kendte for mangfoldige og stærke bykerner med handel og service, samt institutioner og fritidstilbud. Skørping, Suldrup, Haverslev, Nørager og Terndrup som vækstbyer skal sikres muligheder for udvikling med erhverv, handel og bosætning. Alle fem byer har et potentiale for udvikling, og der bør derfor også her være muliged for flere forskellige typer af boliger og erhvervsgrunde, velvidende at der er forskellige udfordringer i de enkelte byer. Der forventes på længere sigt en større kobling mellem Skørping og Rebild, da begge byer har unikke naturmuligheder og -begrænsninger. I Haverslev kan der i lighed med Støvring placeres større transporttunge virksomheder. Service- og boligbyer Som service- og boligbyer skal Øster Hornum, Bælum, Blenstrup, Sørup, Rebild, Ravnkilde og Rørbæk bidrage til at øge mangfoldigen og det nære. De spiller dermed en vigtig rolle i lokal-oplandet, og skal også i fremtiden fungere som lokalt handels- og servicecenter for nærområdet. I service- og boligbyerne kan der gives plads til mere alternative boformer. Der planlægges efter efterspørgsel, og der må i disse byer forventes en begrænset offentlig og privat service. I alle byerne er der mulighed for butikker efter lovgivningen. Udfordringer i landsbyerne I Rebild Kommune er udpeget 38 landsbyer af varierende størrelse. Befolkningsudviklingen i landsbyer og landdistrikter følger den nationale udvikling, hvor flere og flere flytter til byerne, og derved bor der færre og færre på landet. Befolknings- og erhvervsudviklingen sætter landsbyerne under pres i og med at arbejdspladserne også forsvinder fra landområderne. Mange landsbyer er præget af forfald i form af faldefærdige og tomme huse. I fremtiden vil en række landsbyer og landdistrikter også sættes yderligere under pres i og med, at kommunen i højere grad skal finde plads til større tekniske anlæg i det åbne land, såsom vindmøller og biogasanlæg. Nye udpegninger af særligt værdifulde jordbrugsområder og store husdyrbrug vil muligvis påvirke nogle områder mere end andre. Modsat er der landsbyer, som i kraft af en opprioritering af naturområderne vil få mere natur tættere på, og dermed blive mere attraktive.

11 11 Muligheder i landsbyerne Landsbyerne spiller en vigtig rolle i viften af bosætningsmuligheder i kommunen. Byrådet ønsker at der skal være et varieret udbud af boliger, og mange af landsbyerne er attraktive steder at bo. Men der er forskel på udviklingspotentialerne i forskellige landsbyer. Nogle landsbyer har nogle naturog herlighedsværdier, der gør dem attraktive for bosætning. Nogle landsbyer er præget af landbrugets aktiviteter, og atter andre rummer kulturhistoriske værdier, der kan udgøre et potentiale både i forhold til interessen for bosætning og i forhold til interessen for turisterhverv. En del landsbyer er også kendt for deres sammenhold, liv og fællesskab og dette er også bredt ud til også at omfatte andre landsbyer. Guldbæk Støvring mo Byersted Veggerby da alb org mod Aalborg Ø.Hornum Gerding Sørup Bradsted Kirketerp Blenstrup Skindbjerg Hjeds Hjedsbæk Suldrup Skørping Årestrup Lyngby Store Brøndum Sejlstrup Rebild Oplev Torup Hellum Sønderup ars da mo Ll. Binderup Ladelund mo da hus Korup no gh ads und und ads Bymønster Hovedby Vib org Terndrup dh Nysum Mejlby BælumLille Brøndum mo Ravnkilde St. Binderup rde Smidie mod År Haverslev Siem Svanfolk Solbjerg mod Hobro da Kgs. Tisted Skibsted Fræer Gravlev ars Dollerup Askildrup Gl. Skørping mo Horsens mo d Vækstby Nørager Grynderup Service- og boligby s mod Århu Rørbæk Bymønster Stenild mod H obro Bymønsteret viser én hovedby (Støvring), fem vækstbyer og syv service- og boligbyer. Hovedbyen har i princippet hele kommunen som opland, ligesom vækstbyerne og service- og boligbyerne har et opland i forhold til de funktioner, som byerne indeholder. Alle byer i bymønsteret har dermed forskellige størrelser oplande, ligesom der er flere overlap af oplande byerne i mellem. Hvilken by borgerne føler sig knyttet til afhænger ikke kun af afstanden, men også i høj grad af de personlige præferencer, såsom arbejdssteder, børnepasning eller fritidsaktiviteter.

12 12 Landsbyerne imellem er der allerede mange netværk om fælles initiativer, og der er mange ildsjæle som er med til at bringe liv til landsbyerne. Der ligger et stort potentiale i at bringe de lokale kræfter sammen, gerne på tværs af foreninger, lokalråd, lokale erhverv og evt. på tværs af landsbyer. Kommunen vil gennem forskellige tiltag søge at understøtte sådanne samarbejder. < Hvad er en landsby? Der er ikke nogen entydig definition af en landsby, men den officielle fra Danmarks Statistik er bebyggelser med mere end 200 indbyggere. Rebild Kommunes definition er en sammenhængende bebyggelse, der opfylder mindst 3 af nedenstående fire kriterier: ligger i landzone og afgrænset i kommuneplanen, indbyggertallet er under 300, der findes i udgangspunktet ikke kommunale serviceinstitutioner som skole, SFO, børnehave eller ældrecenter, der findes ikke dagligvarebutikker. Landsby Indbyggertal Landsby Indbyggertal Landsby Indbyggertal Guldbæk 398 Korup 99 Lille Brøndum 49 Sønderup 219 Kongens Tisted 98 Oplev 47 Stenild 184 Siem 98 Gravlev 45 Store Brøndum 179 Byrsted 97 Hjeds 42 Årestrup 167 Hjedsbæk 90 Gerding 40 Solbjerg 163 Kirketerp 78 Torup 38 Mejlby 154 Nysum 75 Lyngby 38 Skibsted 133 Li. Binderup 74 Veggerby 35 Hellum 131 Gammel Skørping 72 Dollerup 34 Fræer 64 Grynderup 33 Sejlstrup 63 Horsens 30 Ladelund 60 Bradsted 29 Askildrup 54 St. Binderup 27 Smidie 50 Skindbjerg 14 Svanfolk 10 Anslået indbyggertal medio 2011

13 13 Det skal med i kommuneplan 2013 Det nye bymønster indarbejdes i kommuneplanen Arealudlæg prioriteres så bymønsteret understøttes Arealregnskaberne gennemgås og revideres Støvring Ådal udvides i overensstemmelse med dispositionsplanen Der udpeges områder til byomdannelse i byer med nedslidte erhvervs- og centerområder Detailhandelsafgrænsningerne justeres Overvejelser om landsbyernes forskellighed og fremtid i forhold til andre interesser. Byrådet vil tage initiativ til At understøtte hovedbyen og vækstbyerne ved at arbejde for mangfoldighed i service og tilbud At planlægge for efterspurgt vækst i service- og boligbyerne Gennem planlægningen at tænke langsigtet til gavn for hele kommunen at fjerne faldefærdig bygningsmasse. At understøtte landsbyerne gennem lokale initiativer. Det er op til borgerne at Bruge byerne og landsbyerne og deres faciliteter, og derved understøtte udbuddet af service og funktioner Understøtte detailhandlen ved at handle lokalt Benytte den kollektive trafik til glæde for miljøet og for at understøtte efterspørgslen Bidrage med indspil og deltage i debatterne om byernes og landsbyernes udvikling og bylivet i fremtiden. Guldbæk Støvring mo Byersted Veggerby da alb org mod Aalborg Ø.Hornum Gerding Sørup Bradsted Kirketerp Blenstrup Skindbjerg Hjeds Askildrup Gl. Skørping Hjedsbæk Suldrup Rebild Oplev Skørping Skibsted Torup Hellum d mo rs Aa Ll. Binderup Ladelund mo da hus Korup no gh ads und Indbyggere i landsbyer Vib org mo d Nørager Grynderup < 50 Indbyggere s mod Århu Rørbæk Stenild mod H obro d indbyggere sun > 100 indbyggere Had Nysum Mejlby Terndrup d mo Ravnkilde St. Binderup rde Smidie BælumLille Brøndum mod År Haverslev Siem Svanfolk Solbjerg mod Hobro da Kgs. Tisted Lyngby Store Brøndum Sejlstrup Årestrup Sønderup ars Dollerup Fræer Gravlev mo Horsens

14 14 Det åbne land Byrådets langsigtede mål Byrådet ønsker dels at sikre de jordbrugsmæssige interesser og reservere arealer til deres formål og dels at sikre en biologisk mangfoldighed og en værdifuld natur. Naturen spiller en væsentlig rolle for menneskers rekreation og sundhed. Udfordringer Folketinget har med vedtagelsen af en række planer (Landsplanredegørelse 2010, Grøn Vækst og Vand- og Natura 2000-planerne) tilkendegivet et skift i planlægningen af det åbne land. Hidtil har fokus været på flersidig anvendelse af et givet areal. Fremover skal arealer i højere grad tilgodese et primært formål. Formålet er på den ene side at øge andelen af naturarealer og samtidig sikre disse arealer en høj naturkvalitet og på den anden side at neddrosle naturhensyn på arealer udlagt til jordbrugsproduktion, således produktionen kan intensiveres her. På arealer, der udvælges og prioriteres som særligt værdifulde jordbrugsområder, vil Rebild Kommune sikre mulighed for en intensiv og effektiv produktion. I disse områder vægter produktionshensyn derfor højere end hensyn til naturen og menneskers levevilkår. På de arealer, der udvælges og prioriteres som særligt værdifulde naturområder, vil Rebild Kommune tilsvarende prioritere naturhensyn frem for byudvikling og intensiv landbrugsdrift. Rebild Kommune er i gang med at opdatere registreringen og vurdere tilstanden af den beskyttede natur (såkaldt 3-natur). Rebild Kommune opnår herved et bedre grundlag for sagsbehandling og naturforvaltningsindsats. Det opdaterede vidensgrundlag om naturtypernes beliggenhed og kvalitet vil indgå i de forestående revisioner af kommuneplanens temaer for jordbrug og naturbeskyttelse, herunder økologiske forbindelser. Endvidere vil andre interesser indgå i den afvejning, der finder sted, eksempelvis Natura 2000-områder, lavbundsarealer og geologiske interesseområder. Natura 2000-områderne er udpeget af staten, og her må der som udgangspunkt ikke ske byudvikling, etablering af større tekniske anlæg eller intensivering af landbrugsdriften. Det er kommunens opgave at fastholde og udvikle naturen f.eks. de økologiske forbindelser som spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Det kræver både ressourcer og en aktiv indsats. Der skal derfor ske en konkret prioritering i forbindelse med den kommunale budgetlægning. I et effektivt landbrug ligger mindre naturarealer ofte i vejen for rationel markdrift og ofte plejes de derfor heller ikke. Landboforeninger vurderer, at der i landbruget vil være større engagement i at pleje og beskytte natur, der ikke ligger i vejen for rationel markdrift.

15 15 Muligheder Når de særligt værdifulde jordbrugsområder er udpeget, vil udpegningen kunne danne grundlag for at finde egnede steder til placering af bl.a. biogasanlæg, da biogasanlæg som udgangspunkt skal placeres, hvor husdyrgødningen er. Hovedparten af 3-arealerne i Rebild kommune ligger på privatejede arealer uden for Natura 2000-områder og fredninger. Langsigtet bevarelse af 3-arealers naturkvaliteter forudsætter pleje, typisk ved afgræsning. Private lodsejere har ikke plejepligt. Kommunen kan sammen med lodsejere og landboforening søge landdistriktsmidler til plejeprojekter. Med viden indsamlet ved systematisk tilstandsvurdering får Rebild Kommune mulighed for at prioritere de plejeprojekter, der giver størst effekt. Såfremt der kan afses midler hertil, vil det endvidere være muligt at give Natura 2000-områderne et natur- og landskabsmæssigt løft med positive effekter for rekreation og bosætning omkring områderne. < Byrådet vil tage initiativ til Udarbejde handleplaner i forlængelse af Vand- og Natura 2000-planerne Udmønte handleplanerne i konkrete tiltag, med henblik på at både den våde og den tørre del af naturen opfylder de fastsatte mål. Det skal med i kommuneplan 2013 Revideret udpegning af: -- jordbrugsområder -- naturområder -- økologiske forbindelser Placering af biogasanlæg Placering af driftsbygninger til større husdyrbrug. Det er op til borgerne at Pleje og bevare egne naturarealer Udnytte de muligheder for aktiviteter, som kommuneplanen åbner op for i det åbne land Passe på og værne om naturen, som vores fælles ressource. Det åbne land Det åbne land udgør størstedelen af Danmarks areal. Det er områder, som hverken er bebyggede eller planlagt til bebyggelse. Det åbne land danner grundlag for mange af samfundets aktiviteter såsom produktion af fødevarer, vandforsyning og rekreationsmuligheder. Landbrug har historisk set været et vigtigt erhverv i forhold til bl.a. beskæftigelse og politik. De seneste 100 år er antallet af mennesker beskæftiget i erhvervet faldet markant, og landbrugets samfundsøkonomiske betydning er aftaget. Godt 60 % af Danmarks areal anvendes imidlertid til landbrug, og dermed har landbruget afgørende indflydelse både på landskabet og på naturen. Anvendelsen af det åbne land reguleres gennem en række lovgivninger, primært planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven og landbrugsloven.

16 16 Turisme, fritid og sundhed Byrådets langsigtede mål Gode muligheder for udendørs fritidsaktiviteter skal bidrage til at gøre Rebild Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Byrådet ønsker at skabe attraktive rammer for turisme og dermed større økonomisk omsætning i erhvervet. Naturen skal i videst muligt omfang bruges til sundhedsfremme og forebyggelse hele året rundt af borgerne, kommunale institutioner og som en del af den kommunale træningsindsats. Byrådet vil arbejde for at fastholde samarbejdet med og mellem erhverv og frivillige. Udfordringer Rebild Kommunes enestående natur giver nogle ganske særlige muligheder for turismeudvikling, fritidsaktiviteter og sundhedsfremme. Da der ikke er tradition for at se disse områder i sammenhæng kræver det koordinering og tværgående løsninger for at skabe en resultatorienteret synergi. Ydermere er det nødvendigt med en høj grad af politisk prioritering og administrativt fokus. For at skabe tværgående løsninger skal Rebild Kommune arbejde sammen med både kommercielle og frivillige aktører samt skabe helhed i den kommunale indsats i de enkelte lokalsamfund på tværs af sektorer. I dette arbejde er det vigtigt at tage højde for følgende udfordringer: Netværkssamarbejdet omkring turisme, fritid og sundhed udgøres i høj grad af opgaver, som er frivillige i modsætning til de lovbundne opgaver, Rebild Kommune varetager. Opgaverne er organisatorisk forankret flere steder i den kommunale administration. Opgaverne inden for feltet indgår ikke i de enkelte centres kontraktmål. Aktørernes indbyrdes kendskab til muligheder, ressourcer, virke, projekter og udviklingsplaner kan med fordel udvikles. En mere sammenhængende information vil ligeledes være en forbedring. kerneydelser vil være tæt knyttet til destinationens oplevelsesprofil og vil derved kvalificeret vise videre til egnens aktiviteter, oplevelser og kommercielle aktører. Det er forventningen, at portalen årligt skal servicere besøgende, og at disse ved infoportalens tilbud og guidning ud i området vil blive længere i området end i dag. Portalen vil fungere som en platform for de fysiske og menneskelige ressourcer, der findes i området, og på denne måde samle mange frivillige, kommercielle og offentlige aktører, som derved indbydes til et samarbejde, der forventes at resultere i en betydelig synergieffekt. Portalen vil få sin største effekt i nærområdet, men vil samtidig indgå som en integreret del af de nordjyske turismetilbud og derved styrke regionens samlede tiltrækningskraft. Muligheder Etableringen af Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov vil give en lang række nye muligheder. Rebild Turistbureaus flytning til Rebild Bakker vil konkret betyde, at turistinformationen kommer tættere på gæsterne. Der vil ske en samlet digital formidling både før besøget, under besøget og efter besøget. Infoportalens Infoportalen lægger op til en række tværgående samarbejder mellem kommunen, kommercielle og frivillige aktører. Der findes aktive arbejdsgrupper og netværksgrupper, der arbejder med stier og friluftsliv i alle dele af kommunen. Desuden er Rebild Kommune unik Kløverstipilotkommune. Konkret arbejder frivillige grupper i

17 17 Øster Hornum og Skørping med at etablere nye stier. Projektets mål er at etablere et afmærket stisystem, der kombinerer befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse i byen og bynære områder. En samlet formidling bl.a. som en del af infoportalen vil gøre disse stier og øvrige aktiviteter tilgængelige for et bredere publikum. Rebild Kommunes sundhedsprofil fra 2010 viser, at borgerne er generelt motiverede for aktivt at forbedre deres generelle sundhedstilstand. Bedre fysiske rammer i kombination med bedre information skal gøre tilbuddene mere attraktive, bl.a. ved at få flere borgere til at dyrke motion på en individuel og fleksibel måde i naturen. Rebild Kommune bruger naturen som trænings- og motionscenter, og denne indsats skal videreudvikles. Ligeledes er det vigtigt, at børneinstitutioner og skoler hele tiden fokuserer på udendørs motion og læring. Tidlig og tværgående indsats kan mindske den sociale ulighed, der dokumenteres i Sundhedsprofil En helhedsorienteret udvikling og koordinering af politikker inden for turisme, friluftsliv, sundhed og kultur og fritid vil brande Rebild Kommune, gavne borgernes sundhed, øge deres fritidsmuligheder og tiltrække flere turister. < Byrådet vil tage initiativ til At udarbejde en turismepolitik med tilhørende strategier i 2011/2012 At revidere Rebild Kommunes sundhedspolitik At Infocenter Rebild Bakker og Rold Skov åbner for publikum i 2013 At give rådgivning og udviklingsstøtte til relevante turismeaktører At sætte fokus på sundhed i alle sammenhænge fx rammesætning i forhold til arbejdsmarked og sundhedsvæsen At koordinere turismeindsatsen med andre kommuner At koordinere mellem relevante politikker (sundhedspolitik, kulturpolitik, landdistriktspolitik, turismepolitik inkl. en friluftspolitik) Det skal med i Kommuneplan 2013 Infoportalen som en del af kommuneplanen. Stiplanen bør være en del af kommuneplanen særligt i forhold til regionale stier og friluftsaktiviteter Turismestrategien bør være grundlag for revision af kommuneplanens afsnit om turisme og friluftsliv Sundhedsaspektet skal være en naturlig del af kommunens planlægning. Det er op til borgerne at At gøre en aktiv sundhedsindsats ved at gøre brug kommunens enestående natur. Yde en lokal frivillig indsats At udvikle kommercielle behandlingstilbud i naturen At udvikle kommercielle turismetilbud At indgå som aktører i relevante netværk.

18 18 Miljø, klima og energi Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget lokalt for herigennem at bidrage til en bæredygtig udvikling globalt. Ændringer i klimaet og de seneres års naturkatestrofer øger fokus på, at vi alle har en opgave i forhold til at værne om natur og miljø. I opgaven ligger derfor en række udfordringer i at skabe bæredygtighed i dagligdagens problemstillinger, såsom at spare på strømmen og vandet, affaldshåndtering, og ikke mindst at planlægge tingene sådan, at miljøbelastningen reduceres til gavn for kommende generationer. En Lokal Agenda 21 strategi er udtryk for byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde. En Lokal Agenda 21 strategi for Rebild Kommune hænger derfor meget sammen med den Klimastrategi, som byrådet har vedtaget i sommeren Planloven opstiller fem indsatsområder for arbejdet med Lokal Agenda 21: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. fremme af biologisk mangfoldighed, 4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Mindske miljøbelastningen Rebild Kommune søger gennem planlægning og administration at sætte fokus på tiltag, som mindsker miljøbelastningen. Energibesparelse Rebild Kommune har opsat konkrete mål for energibesparelser i virksomheden Rebild Kommune Konkrete energibesparende tiltag er undervejs eller allerede udført, fx Grønt regnskab, energistyring i institutioner, lånepulje til energibesparelser og ikke mindst en klimastrategi, som oplister forskellige konkrete handlinger til en lang række emner inden for klimaområdet. I 2010 indgik Rebild Kommune en kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelse, hvor Rebild Kommune som virksomhed skal reducere varmeforbruget med 2 % pr. år. Rebild Kommune er klimakommune Rebild Kommune har i og har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Energiforum og Center for Energibesparelse udarbejdet en klimastrategi, som indeholder en lang række tiltag og målsætninger i forhold til at mindske klimaændringerne samt tilpasse forholdene til de ændringer, som sker i forbindelse med allerede ændrede klimaforhold. Sideløbende har Rebild Kommune også en aftale med Danmarks Naturfredningsforening som gør Rebild Kommune til klimakommune. Aftalen indeholder bl.a., at Rebild Kommune skal reducere sin CO 2 -udledning med 2 % pr. år.

19 19 Hvad er Lokal Agenda 21 Naturstyrelsen skriver på deres hjemmeside: 1987 satte Brundtlandrapporten bæredygtig udvikling på den globale dagsorden under det berømte slogan Tænk globalt handl lokalt. Og i 1992 opfordrede verdensledere i den globale Agenda 21 på topmødet i Rio de lokale myndigheder til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en lokal Agenda 21, om de ting, man selv kan gøre. I 2002 mødtes verdens ledere på ny denne gang i Johannesburg og bekræftede endnu engang, at det lokale niveau har en afgørende rolle at spille, når det gælder om at føre handlinger ud i livet for at skabe en bæredygtig udvikling. Derfor må vi hver især påtage os et ansvar for verdens problemer ved at tage fat, dér hvor vi bor, arbejder og lever. Ikke fordi loven pålægger os det, men fordi vi hver især føler os personligt og moralsk ansvarlige for, at vores vaner og livsstil ikke ødelægger den verden, som vi giver videre til kommende generationer. Skal vi løse nogle af de miljøproblemer, vi står over for i dag, kræver det, at vi tænker miljøet ind i dagligdagen her og nu. Vindmøller Klimakommissionen finder det realistisk, at overgangen til et energisystem, som er uafhængigt af fossile brændsler kan gennemføres frem til Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energikilder. Der er et stort potentiale for vindkraft både på land og til havs. Vindkraften ser på nuværende tidspunkt ud til at blive den billigste form for vedvarende energi. Vindmøller kan opdeles i husstandsmøller, dvs. vindmøller med en totalhøjde under 25 meter og i store vindmøller, dvs. vindmøller med en totalhøjde mellem 25 meter og 150 meter. De to grupper af vindmøller har hver deres regelsæt for opstilling m.m. Hovedforskellen er at husstandsvindmøller skal opstilles enkeltvis i tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land og at store vindmøller skal opstilles i grupper i en afstand på mindst fire gange vindmøllernes totalhøjde fra nærmeste nabobeboelse. I forbindelse med Kommuneplan 2013 vil Rebild Kommune undersøge mulighederne for at placere yderligere vindmøller til elproduktionen. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse Gennem kommuneplan og lokalplaner søges generelt at sikre, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlagt. Dette sker fx gennem reduceret arealudlæg til nye byudviklingsområder, hvor der i højere grad også sættes fokus på muligheder for fortætning af eksisterende by. I forbindelse med Kommuneplan 2013 skal der også i højere grad arbejdes med fornyelse af eksisterende områder, primært erhvervsområder. Flere steder i kommunen er der erhvervsområder, som er nedslidte, og i stedet for at udlægge nye områder kan de ældre nedslidte områder fortættes eller fornyes til gavn for miljøet. I den fysiske planlægning arbejdes der med at undgå en spredning af funktionerne. Derved reduceres transportafstandene og dermed også miljøbelastningen. Det kan fx være gennem samling af detailhandel omkring centrum af byerne, så det er muligt at handle uden at skulle køre langt mellem butikkerne. Omkring togstationerne forbedres mulighederne for pendlerne, så det gøres mere attraktivt at benytte den kollektive trafik. Både i Skørping og Støvring er der i planlægningen sikret mulighed for at fortætte byområderne omkring stationenerne, så flere funktioner kan placeres stationsnært. Biologisk mangfoldighed Danmark tiltrådte i marts 2010 en række EU-mål om blandt andet at standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemtjenester i EU inden udgangen

20 20 af 2020, og for så vidt det kan gennemføres at genetablere disse. I Danmark er ansvar for naturforvaltningsindsatsen delt mellem staten og kommunerne. Staten har det overordnede ansvar med implementering af EU-direktiver og andre internationale aftaler i dansk lovgivning. Staten har endvidere ansvar for skovnatur, marinnatur, mål for vandmiljø og Natura 2000-områder samt beskyttelse af visse dyre- og plantearter. Kommunerne har først og fremmest ansvar for sikring af natur nævnt i Naturbeskyttelsesloven såkaldt 3-beskyttet natur. 3-beskyttet natur er basis for beskyttelse af al landbaseret natur i Danmark, bortset fra skove. Efter naturbeskyttelseslovens 3 er det forbudt at ændre tilstanden af lysåbne naturtyper, heder, overdrev, ferske enge, strandenge og moser over en vis størrelse. Udpegede vandløb er også 3-beskyttede. Mere end halvdelen af landets plante- og dyrearter er knyttet til de lysåbne naturtyper. Beskyttelse af arter handler derfor ofte om beskyttelse af 3-arealer og sikring af plejen af disse. Derved har kommunernes 3-administration afgørende betydning for sikring af den biologiske mangfoldighed i Danmark. Mange plante- og dyrearter er i dokumenteret tilbagegang på grund af ændringer i arealanvendelse og forstyrrelser på levestederne. Det er et bærende princip i dansk naturforvaltning at den biologiske mangfoldighed skal sikres ved opretholdelse eller genopretning af lokale naturtyper, der herved kan fastholdes eller genoprettes som levesteder for hjemmehørende arter. Med til sikringen af levestederne hører for de fleste lysåbne naturtyper en pleje, der så vidt muligt ligner driftsformen, der oprindeligt har skabt naturtyperne. Det er typisk afgræsning. Det er herefter overladt til naturens dynamik om arterne faktisk trives. Der benyttes ikke kunstgreb som udsætning, udsåning eller udplantning af forsvundne eller truede arter. Dog er der de seneste år eksperimenteret med genudsætning af enkelte forsvundne dyrearter, bl.a. bæver. Den biologiske mangfoldighed omfatter kun arter der er naturligt hjemmehørende i Danmark eller ville kunne indvandre af sig selv. En række arter der ved menneskets hjælp er kommet til landet fra fjernere egne betegnes i naturforvaltningen som invasive. Nogle af dem klarer sig så godt i den danske natur, at de fortrænger den hjemmehørende plantevækst og dyreliv. De invasive arter kan føre til en markant ændring i oprindelige naturtyper og økosystemer, fordi de udkonkurrerer de lokalt tilpassede arter. Dermed er de en trussel mod den biologiske mangfoldighed i naturen. Rebild Kommune vil fremover arbejde med fem konkrete strategiske tiltag for at sikre den biologiske mangfoldighed: 1. Plejeplaner for alle kommunale arealer med naturpotentiale. Drift og pleje af disse kan systematiseres med henblik på forbedring af naturkvalitet og potentiale som levesteder for planter og dyr. 2. Plejeplaner for alle privatejede fredede arealer På privatejede fredede arealer kan der som på kommunale arealer gennemføres tiltag til gavn for trængte plante- og dyrearter. Tiltag skal dog ske med lodsejers tilslutning og være i overensstemmelse med fredningsbestemmelser. 3. Understøttelse af private initiativer I det omfang Kommunen har indflydelse på tildeling af midler til private naturprojekter kan der prioriteres projekter der understøtter biologisk mangfoldighed. 4. Opgradering af økologiske forbindelser Økologiske forbindelser skal sikre og forbedre spredningsmuligheder for planter og dyr i landskabet. Opgradering af udpegningen af økologiske forbindelser omfatter vurdering af ikke-beskyttede arealers potentiale for genopretning af naturtyper og levesteder. En aktiv indsats for beskyttelse af eksisterende naturtyper og genopretning af nye i sammenhæng hermed vurderes at give den mest effektive indsats for biologisk mangfoldighed. 5. Indsatsplan mod invasive arter. Eksempler på invasive arter er kæmpebjørneklo, rynket rose og dræbersnegl. Kommunerne skal obligatorisk lave indsats mod kæmpebjørneklo. Byrådet tager stilling til bekæmpelse af bjørneklo i forbindelse med budget En kommunal indsats mod invasive arter kan udvides til at omfatte flere arter, i det omfang det vurderes fagligt relevant. Oplysninger om forekomst af alle arter, der officielt betegnes som invasive bør registreres. Borgerinddragelse Lokal Agenda 21 handler også om at inddrage befolkningen i arbejdet med en bæredygtig udvikling. I fx