Nyheder inden for regnskab

Transkript

1 Nyheder inden for regnskab Nr. 8 december 2007 Indhold IFRS 8 IASB Ikrafttrådte og ikke-ikrafttrådte IFRS/IAS og IFRIC pr Udkast til ændringer af internationale regnskabsstandarder Årsregnskabsloven Indsendelsesfrister Ændringer i årsregnskabsloven Finanstilsynet Finanstilsynet overtager tilsynet med overholdelse af de børsretlige oplysningsforpligtelser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ny vejledning om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger PricewaterhouseCoopers Undersøgelse vedrørende den regnskabsmæssige behandling af ejendomme IFRS manualen Finansielle instrumenter Regnskabshåndbogen og Regnskabskonferencen 2008 IFRS-kalender Regnskabsfaglig Afdeling Strandvejen Hellerup Telefon tip@.dk IFRS 8 har godkendt IFRS 8 vedrørende segmentoplysninger med følgeændringer til blandt andet IAS 34 om delårsrapporter. IASB Ikrafttrådte og ikke-ikrafttrådte IFRS/IAS og IFRIC pr Ikrafttrådte IFRS/IAS pr Standarder og fortolkninger, som skal implementeres i årsrapporten for 2007 (kalenderårsregnskab). I 2007 er en ny IFRS, to ændringer til eksisterende standarder og fire nye fortolkningsbidrag trådt i kraft. Da de alle er godkendt af, skal de implementeres i virksomhedernes årsrapporter for 2007, medmindre de er førtidsimplementeret. Er 2007 det første år, virksomheden anvender IFRS, vil oversigten ikke uden videre kunne benyttes. IFRS 7, Finansielle instrumenter, oplysning og præsentation, der erstatter de hidtidige oplysningskrav i IAS 32. IFRS 7 erstatter de hidtidige oplysningskrav i IAS 32, og IAS 32 indeholder herefter alene definitioner og klassifikationsbestemmelser om sondringen mellem egenkapital og forpligtelser. IFRS 7 erstatter desuden IAS 30 om oplysninger i finansielle virksomheders årsregnskaber. Den nye standard viderefører en række af oplysningskravene fra IAS 32, men introducerer også nye krav. Den væsentligste ændring i forhold til IAS 32 er, at der nu kræves oplysninger om finansielle risici baseret på den interne ledelsesinformation, ligesom de finansielle risici skal kvantificeres med angivelse af effekt på hhv. resultat og egenkapital af en sandsynlig ændring i de finansielle variable på balancedagen. Derudover indføres der bl.a. følgende nye oplysningskrav: Oplysning om den regnskabsmæssige værdi af hver kategori af finansielle instrumenter. Specifikke oplysningskrav vedrørende dagsværdiafdækning. Yderligere krav til specifikation af indtægter og omkostninger knyttet til finansielle instrumenter. Størrelsen af hensættelser til tab på debitorer og årets udvikling heri. En analyse af forfaldstidspunktet på virksomhedens finansielle forpligtelser og en beskrivelse af, hvordan likviditetsrisikoen knyttet hertil styres. Erfaringsmæssigt er det en vanskelig standard at implementere, og derfor bør der i regnskabsaflæggelsesprocessen afsættes tid til en ekstra kvalitetssikring af oplysningerne. For en nærmere gennemgang af IFRS 7 henvises til Fagligt Fokus 2005 nr. 9. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.

2 Ændring af IFRS 4, Forsikringskontrakter - konsekvensændringer fra IFRS 7. Ændringen af IFRS 4 indebærer, at udsteder af forsikringskontrakter skal give oplysninger om art og omfang af de risici, der er knyttet til kontrakterne. Det omfatter bl.a. de politikker, processer og metoder, der er taget i anvendelse for at håndtere risici. Derudover skal der oplyses om virksomhedens risiko ved de udstedte forsikringskontrakter - oplysningerne skal gives både før og efter effekt af reassurance. Disse oplysninger omfatter både en følsomhedsvurdering og oplysninger om væsentlige koncentrationer af risici (geografi, valuta m.v.) Ændring af IAS 1, Præsentation af regnskaber - oplysninger om kapitalforhold. Da IASB udstedte IFRS 7, vedtog de samtidig en tilføjelse til IAS 1. Denne tilføjelse kræver, at virksomheden oplyser om mål, politikker og processer i forbindelse med styring af virksomhedens kapital, herunder beskrivelse af eventuelt eksternt pålagte kapitalkrav. Samtidig skal der gives oplysninger om: IHvad virksomheden anser som kapital - oversigt angives med beløb. Overholdelse af eventuelle eksternt pålagte kapitalkrav, og hvis disse ikke er overholdt, da en beskrivelse af konsekvenserne heraf. Dette oplysningskrav er først og fremmest aktuelt for virksomheder, der er underlagt lovmæssige krav til kapitalforholdene, herunder finansielle virksomheder - men gælder alle virksomheder. Disse oplysninger skal ikke indeholde beløbsangivelser. IFRIC 7, der relaterer sig til IAS 29 om hyperinflation, giver vejledning om, hvordan årsrapport omarbejdes det første år, hvor en virksomheds funktionelle valuta anses som hyperinflationsvaluta. Fortolkningen fastslår, at en virksomheds årsrapport det første år med funktionel valuta anset som hyperinflationsvaluta skal udarbejdes, som om virksomhedens funktionelle valuta altid har været en hyperinflationsvaluta. IFRIC 8, der relaterer sig til IFRS 2 om aktiebaseret vederlæggelse - præciserer, at aktiebaseret aflønning også kan omfatte transaktioner, hvor modydelsen ikke kan identificeres klart. Fortolkningen fastslår, at IFRS 2 om aktiebaseret aflønning også kan omfatte transaktioner, hvor der ikke specifikt kan identificeres modtagne varer eller ydelser. I sådanne tilfælde måles værdien til dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne i stedet for til dagsværdien af de modtagne tjenester/ydelser. Som et eksempel på en sådan transaktion nævner fortolkningen en virksomhed, der forærer egne aktier til en bestemt gruppe mennesker, der ikke har nogen specifik relation til virksomheden, f.eks. i forbindelse med donation til en velgørende organisation. IFRIC 9, der relaterer sig til IAS 39 om finansielle instrumenter - giver retningslinier for, hvornår vurdering af, om en kontrakt indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, skal foretages Fortolkningen fastslår, at tidspunktet for afgørelse om, hvorvidt der eksisterer et indbygget afledt finansielt instrument i en hovedkontrakt som skal udskilles, er det tidspunkt, hvor virksomheden bliver part i kontrakten eller det senere tidspunkt, hvor kontrakten bliver ændret på en sådan måde, at det væsentligt ændrer pengestrømmene. IFRIC 10, der relaterer sig til hhv. IAS 34 om delårsrapportering og IAS 36 om nedskrivningstest og IAS 39 om finansielle instrumenter for så vidt angår nedskrivning af egenkapitalinstrumenter præciserer, at nedskrivninger foretaget på goodwill og egenkapitalinstrumenter klassificeret som disponible for salg foretaget i en delårsrapportering ikke kan tilbageføres. Fortolkningen fastslår, at såfremt en virksomhed i løbet af året (i en delårsrapport) har foretaget nedskrivning af goodwill eller på egenkapitalinstrumenter, der er klassificeret som disponible for salg, kan disse nedskrivninger ikke tilbageføres i en senere delårsrapportering eller en årsrapport, selvom forudsætningerne for nedskrivningen bortfalder. Da virksomheden i sin delårsrapport skal anvende samme regnskabspraksis som årsrapporten, skal der ved delårsrapporten tages stilling til evt. nedskrivning af goodwill og egenkapitalinstrumenter på baggrund af de oplysninger og forudsætninger, der er gældende på balancedagen for delårsrapporten. Fortolkningen indebærer derved, at de virksomheder, som aflægger delårsrapporter, kan blive anderledes stillet end de virksomheder, som blot udarbejder årsrapport. Ikke-ikrafttrådte IFRS/IAS og IFRIC pr

3 Oversigt over ændringer, som virksomhederne skal omtale, men ikke implementere i årsrapporten for Ifølge IAS 8 skal der i årsrapporten for 2007 oplyses om den forventede effekt af vedtagne, men ikke implementerede standarder og fortolkninger. Det er derfor relevant at forholde sig til alle de standarder og fortolkninger, der er udstedt senest på balancedagen, selvom de først træder i kraft i et senere regnskabsår. -godkendte standarder/fortolkninger Virksomhederne kan - i det omfang, en standard eller en fortolkning er godkendt af - førtidsimplementere de nye standarder og fortolkninger. IFRS 8 - Segmentoplysninger baseret på det interne ledelsesregnskab. Denne nye standard, som træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere, kræver, at fastlæggelse af segmenter og segmentoplysninger skal baseres på den interne ledelsesrapportering. Det gælder også i de tilfælde, hvor det interne ledelsesregnskab udarbejdes efter anden regnskabspraksis end det eksterne regnskab. Det betyder, at de rapporteringspligtige segmenter skal fastlægges på baggrund af organisatorisk og rapporteringsmæssig struktur internt i virksomheden. Det betyder også, at oplysninger om segmentresultat, segmentaktiver og eventuelt segmentforpligtelser skal gives med de beløb, der vises i ledelsesrapporteringen. Da forskellene mellem ledelsesrapporteringen og det eksterne regnskab kan være væsentlige, er der også krav om afstemning fra segmentoplysningerne til det eksterne regnskab. IFRS 8 gælder kun for børsnoterede selskaber. For en mere detaljeret gennemgang henvises til en kommende særskilt publikation om IFRS 8, som PricewaterhouseCoopers forventer at udgive i begyndelsen af januar IFRIC 11 - Regulerer anvendelse af IFRS 2 på aktiebaseret aflønning i koncernforhold. Fortolkningen, som træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. marts 2007 eller senere, beskriver de forhold, hvor medarbejdere i datterselskaber vederlægges med aktier i moderselskabet som led i et aktieaflønningsprogram i koncernen. Den regnskabsmæssige behandling i dattervirksomheden af en egenkapitalordning afhænger af, om det er dattervirksomheden eller modervirksomheden, der er forpligtet til at levere aktierne. Den regnskabsmæssige behandling kan illustreres således: Tildeling af retten til aktier i moderselskabet (egenkapitalordninger) Behandlingen i Den forpligtende/tildelende part Koncernregnskabet er Moderselskabet Behandles som en egenkapitalordning, da der i koncernen er tale om en egenkapitalordning Datterselskabet Behandles som en egenkapitalordning, da der i koncernen er tale om en egenkapitalordning Datterselskabets eget regnskab Behandles som en egenkapitalordning Behandles som en kontantordning, eftersom dattervirksomheden tildeler ordninger vedrørende en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter Endnu ikke -godkendte standarder/fortolkninger Danske virksomheder må ikke implementere nye standarder og fortolkninger, før de er godkendt af, medmindre de ikke strider imod gældende, godkendte standarder og fortolkninger. Men i årsrapporten skal der være omtale af alle ikke implementerede standarder og for tolkninger, uanset om de er godkendt af eller ej. IFRIC 12 - Vejledning om aftaler mellem det offentlige og private virksomheder om udvikling, finansie ring, drift og vedligeholdelse af infrastruktur (koncessionsaftaler). Fortolkningen træder i kraft for regn skabsår, der begynder 1. januar 2008 eller senere. De koncessionsaftaler, der er omfattet af standarden, er typisk de aftaler, hvor en privat virksomhed skal opføre eller forbedre infrastruktur og herefter drive denne i en årrække. Infrastrukturen overgår efter en årrække til det offentlige. Aftalen indeholder bestemmelser om, hvor

4 dan infrastrukturen skal drives, og hvordan prisfastsættelsen skal ske. Fortolkningen vedrører, hvorledes den opførte infrastruktur eller forbedringen skal behandles i regnskabet hos koncessionshaveren ( den private virksomhed ). Efter fortolkningen afhænger behandlingen af, hvorledes den private virksomhed vederlægges for arbejdet. Får den private virksomhed en ubetinget ret til at modtage betaling fra det offentlige, enten i form af et fast beløb eller ved en garanteret minimumsindtjening, indregner den private virksomhed et tilgodehavende. Opnår den private virksomhed derimod udelukkende ret til at kræve et beløb fra brugerne af infrastrukturen baseret på disses brug heraf, skal der indregnes et immaterielt anlægsaktiv. Indtjening ved opførelse og drift af infrastruktur indregnes efter de almindelige bestemmelser i de internationale regnskabsstandarder. IFRIC 14 - Vedrører de begrænsninger, der efter IAS 19 er ved indregning af nettoaktiver på afdækkede pensionsordninger. Vejledningen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2008 eller senere. Fortolkningen er blandt andet relevant, hvis en virksomhed grundet bestemmelser efter lokal lovgivning er forpligtet til at sørge for en vis minimumsdækning i pensionsordningen. IAS 19 fastslår som et grundlæggende princip, at der kun må indregnes et nettoaktiv, hvis virksomheden har en økonomisk fordel i form af en refusionsret eller en ret til en reduceret indbetaling i fremtiden. Efter IFRIC 14 skal dette princip forstås således: Er en overdækning fuldt refunderbar, indregnes hele overdækningen som et aktiv. Medfører en overdækning en reduktion af fremtidige ydelser, indregnes et nettoaktiv svarende til nutidsværdien af forskellen mellem det beløb, der under de nugældende forhold skal indbetales, og den serviceomkostning, der under de nuværende forhold - dvs. med den nuværende medarbejderstab og de aktuelle aktuarmæssige forudsætninger - kan opgøres efter standardens bestemmelser for de pågældende perioder. Er der krav om en permanent overdækning, kan dette beløb ikke indregnes som et aktiv. Endvidere indeholder fortolkningen en bestemmelse om den regnskabsmæssige behandling ved (lovmæssig) underdækning, der medfører krav om indbetaling til dækning heraf. En forpligtelse til at indbetale et beløb indregnes normalt ikke, da det jo alt andet lige vil medføre en tilsvarende forøgelse af nettoaktivet hhv. formindskelse af nettoforpligtelsen. Det fastslås imidlertid, at der skal indregnes en separat forpligtelse i det omfang, indbetalingen vil medføre, at der opstår et nettoaktiv, som ikke kan indregnes efter ovenstående regler. Forholdet behandles altså på samme måde som en tabsgivende kontrakt. IFRIC 13 - Kundeloyalitetsprogrammer, indtægt af bonuselement indregnes først når ydelsen leveres. Træder i kraft Fortolkningen vedrører de situationer, hvor en virksomhed giver sine kunder bonuspoint, når de køber virksomhedens produkter eller ydelser. Disse programmer giver kunden fordele ved eksempelvis at berettige til en gratis ydelse eller nedsat pris, når der er optjent et vist antal point. Efter fortolkningen anses den samlede omsætning for at vedrøre to ydelser: det primære salg og den ydelse, kunden kan få for optjente point. Indtægten relateret til de optjente point indregnes først, når denne ydelse leveres. En efter hidtidig praksis ofte accepteret metode, hvorefter der ved salg, som udløser bonuspoint, indregnes en hensat forpligtelse, som udtrykker de omkostninger, der forventes afholdt, kan således ikke længere benyttes. Konsekvensen af den i fortolkningen foreskrevne metode er, at en del af salgsindtægten først indregnes, når ydelsen relateret til de optjente point leveres af virksomheden. Ved vurdering af bonusydelsens dagsværdi skal der tages højde for: Det som tilbydes kunder, der ikke har optjent point. Såfremt kunder, der ikke har optjent point, vil kunne opnå de samme fordele som kunder, der har optjent point, har point-ydelsen ingen værdi. Hele salgsindtægten anses derfor for at vedrøre den første ydelse. Andelen af kunder, som ikke vil udnytte deres point. Dette fører til, at en del af betalingen for points ne indregnes ved levering af den første ydelse. Efter IFRIC 13 er det muligt at fastlægge dagsværdien af bonusydelsen og så betragte den resterende omsætning som hidrørende fra hovedydelsen. Kan kunden vælge mellem forskellige bonusydelser, fastlægges dagsværdien heraf på baggrund af en vægtet fordeling af disse. Vægtningen foretages på baggrund af

5 forventninger om, hvilke pointydelser kunden vil vælge. Er programmet etableret således, at en tredjepart leverer bonusydelsen, skal virksomheden vurdere, om den agerer som agent for denne tredje part. Er dette tilfældet, skal indtægten og omkostningen knyttet til bonusydelsen indregnes som et nettobeløb i virksomhedens resultatopgørelse. Nettobeløbet, der svarer til en sædvanlig provision, indregnes på det tidspunkt, hvor tredjeparten bliver forpligtet til at levere en ydelse til kunden. Ændring af IAS 23 - Krav om at låneomkostninger indgår i kostprisen på kvalificerende aktiver. Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Implementeringen af reglerne sker fremadrettet for aktiver, hvis opførelse påbegyndes fra implementeringstidspunktet, således at virksomheder ikke skal indregne tidligere omkostningsførte finansieringsomkostninger i kvalificerende aktivers kostpris. Virksomheden vil dog også kunne vælge at implementere ændringen fra en tidligere dato, såfremt dette gøres konsekvent. Efter ændringen er det et krav, at låneomkostninger indgår i kostprisen for kvalificerede aktiver. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, som vil tage betydelig tid at få færdiggjort til salg eller planlagt brug. Det kan eksempelvis være varer, som kræver lang tid, før de kan sælges, produktionsanlæg, bygninger og kraftværker. Det anføres, at varer, som regelmæssigt fremstilles i en serieproduktion over en kort tidsperiode, ikke er kvalificerende aktiver. I den ændrede IAS 23 kræves, at alle finansieringsomkostninger, som direkte kan henføres til det kvalificerende aktiv, skal medregnes i aktivets kostpris. Er der ikke optaget specifikke lån i tilknytning til erhvervelse af et kvalificerende aktiv, skal finansieringstillægget beregnes som det vejede gennemsnit af finansieringsomkostninger i perioden, som er knyttet til virksomhedens udestående gæld, selvom lånene ikke specifikt er optaget for at finansiere fremstillingen af det kvalificerende aktiv. IFRS 1 - Konsekvensændringer fra IAS 23 træder i kraft Konsekvensændringerne giver førstegangsaflæggere mulighed for først at indregne låneomkostninger i kostprisen for kvalificerede aktiver, hvis opførelse påbegyndes efter datoen for overgang til IFRS ( date of transition ). IAS 1 - Ændringer vedrørende præsentation, brug af totalindkomst mm. Træder i kraft for regnskabsår, der begynder Ændringerne omfatter bl.a.: Krav om præsentation af en totalindkomstopgørelse. Totalindkomst er summen af året resultat og indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen. Sidstnævnte omfatter f.eks. omvurderinger af anlægsaktiver, visse valutakursreguleringer og dagsværdireguleringer vedrørende pengestrømsafdækning. Efter den hidtidige standard kunne virksomheder vælge mellem en totalindkomstopgørelse og en samlet egenkapitalopgørelse med totalindkomsten som mellemtotal. Virksomheder, der benytter muligheden for at indregne aktuarmæssige gevinster og tab på pensionsforpligtelser i egenkapitalen, har dog også efter de hidtidige regler skullet præsentere opgørelsen separat. Der kan vælges mellem præsentation af en samlet opgørelse omfattende resultatopgørelsen efterfulgt af indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen med en sammentælling til totalindkomst eller alternativt to separate opgørelser omfattende henholdsvis en resultatopgørelse og en totalindkomstopgørelse, der tager udgangspunkt i årets resultat. Transaktioner med ejerne skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen. Denne opgørelse skal indeholde en total for årets totalindkomst, fordelt på majoritet og minoritet, men må ikke må ikke længere indeholde en specifikation heraf. Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis præsenteres i egenkapitalopgørelsen og ikke i totalindkomstopgørelsen. Den hidtidige standard gav mulighed for at præsentere transaktionerne med ejerne i noterne. Denne mulighed findes ikke i den nye standard. Krav om præsentation af 2 års sammenligningstal i balancen ved ændring af anvendt regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft og ved reklassifikationer. Krav om specifikation af skatteeffekten vedrørende hver enkelt indtægt/omkostning indregnet i egenkapitalen, enten i totalindkomstopgørelsen eller noterne. Krav om specifikation af beløb, der er reklassificeret fra egenkapitalen til resultatopgørelsen, enten i totalindkomstopgørelsen eller noterne. Krav om at resultatdisponering vises i forbindelse med egenka-

6 pitalopgørelsen eller noterne (må ikke længere vises i forbindelse med opgørelse af årets resultat). Endvidere anbefaler den nye standard - men kræver ikke - at balancen fremover benævnes opgørelse af den finansielle stilling, og at pengestrømsopgørelsen fremover benævnes opgørelse af pengestrømme. Der er foretaget konsekvensrettelser til en række andre standarder, herunder IAS 34 om delårsrapporter, som i fremtiden også skal indeholde en sammendraget totalindkomstopgørelse efter de ovenfor anførte retningslinier. Udkast til ændringer af internationale regnskabsstandarder IASB har udsendt to udkast til ændringer i de internationale regnskabsstandarder: IFRS 1 og IAS 27 Det første udkast vedrører ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af de internationale regnskabsstandarder og IAS 27 Koncernregnskab og moderselskabsregnskab. Udkastet erstatter et tidligere forslag om ændring af IFRS 1. Efter det tidligere udsendte udkast blev det foreslået, at en virksomhed ved overgangen til IFRS kunne vælge at bestemme kostprisen for sine kapitalandele i dattervirksomheder til enten: Andelen af den regnskabsmæssige værdi af dattervirksomhedens nettoaktiver opgjort efter IFRS Dagsværdien af kapitalandelene i dattervirksomheden. IASB diskuterede den gang, om den regnskabsmæssige værdi efter den tidligere anvendte regnskabspraksis kunne anvendes. Dette blev imidlertid afvist, idet måling efter den hidtidige anvendte regnskabspraksis kunne afvige meget fra måling efter IAS 27. På baggrund af de kommentarer, IASB modtog til det tidligere fremsatte udkast, er det imidlertid besluttet at foreslå at ændre overgangsbestemmelsen, således at virksomheden kan fastlægge kostprisen til: Dagsværdien (bestemt ved anvendelse af IAS 39) Den regnskabsmæssige værdi efter den tidligere anvendte regnskabspraksis. Med muligheden for at anvende den regnskabsmæssige værdi efter tidligere anvendte regnskabspraksis af kapitalandelene bliver overgangen til IFRS dermed lettere. Det foreslås, at lempelsen også kan anvendes for associerede virksomheder og joint ventures. Det nuværende krav i IAS 18 om, at udbytte, der er modtaget fra dattervirksomheden, skal fragå i kostprisen, i det omfang udbyttet overstiger modervirksomhedens andel af overført resultat siden overtagelsen, bortfalder efter det seneste udkast. Til gengæld skal kapitalandele i dattervirksomheder, som måles til kostpris, gøres til genstand for en nedskrivningstest, når der udbetales udbytte fra dattervirksomheden. I forhold til det oprindelige udkast indsættes også en bestemmelse om fastlæggelse af kostpris for kapitalandele i det tilfælde, der indskydes et højere liggende moderselskab som følge af en reorganisering. Bestemmelsen gælder, når indskydelse af et sådant nyt moderselskab, hvori de eksisterende virksomheder bliver 100% ejede dattervirksomheder af dette nye moderselskab, og indskydelsen af et nyt moderselskab ikke ændrer ved ejernes relative andele eller koncernens aktiver og forpligtelser. Efter forslaget skal kostprisen for de eksisterende dattervirksomheder i det nye moderselskabs regnskab bestemmes ved anvendelse af de regnskabsmæssige værdier af nettoaktiver i dattervirksomhederne på tidspunktet for dannelsen af det nye moderselskab. Det er således ikke dagsværdien af dattervirksomheden på tidspunktet for reorganiseringen, der skal anvendes. Kommenteringsfristen på udkastet er den 26. april IFRS 2 Ændringen behandler aktiebaseret vederlæggelse, som kontantafregnes af en anden koncernvirksomhed. Efter ændringen bliver det klarlagt, at sådanne kontantordninger er omfattet af IFRS 2. Samtidig ændres IFRIC 11 IFRS 2 - Koncern og egne aktiebaserede transaktioner. Den gældende IFRIC 11 vedrører kun de situationer, hvor moderselskabet afregner med egenkapitalinstrumenter. Det foreslås, at fortolkningen ændres, så den også kommer til at omfatte kontantafregnede ordninger. En dattervirksomhed skal således måle modtaget service fra medarbejdere i overensstemmelse med de relevante krav for kontantordninger under IFRS 2. Det betyder, at dattervirksomheden skal måle den modtagne service på baggrund af dagsværdien af forpligtelsen, som indregnes af modervirksomheden. Indtil forpligtelsen afvikles, skal ændringer i dagsværdien af forpligtelsen ind-

7 regnes i dattervirksomhedens resultatopgørelse med modpost på egenkapitalen. Det forhold, at moderselskabet afvikler forpligtelsen, betragtes nemlig som en kapitaltilførsel til dattervirksomheden. Kommenteringsfristen på udkastet er den 17. marts Årsregnskabsloven Indsendelsesfrister Fristerne for indsendelse af selskabernes årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår af årsregnskabslovens 138 og 153. Af 138 fremgår det, at virksomheder i regnskabsklasse B, C og D uden ugrundet ophold efter godkendelse skal indsende godkendt årsrapport. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning for virksomheder i klasse B og C, mens virksomheder i regnskabsklasse D skal indsende årsrapporten, så den er modtaget senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Af 153 fremgår, at såfremt en afleveringsfrist udløber i en weekend eller på en helligdag, så strækkes fristen til den førstkommende hverdag. De faktiske afleveringsfrister er derfor som vist nedenfor: Frist for modtagelse af årsrapport i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Regnskabsår Regnskabsklasse B og C Regnskabsklasse D Ændringer i årsregnskabsloven Ændringer med virkning på årsrapporterne for ÅRL 107a har virkning for regnskabsår, der begynder 20. maj 2006 eller senere. Formålet med -direktivet, der ligger bag, og implementeringen i ÅRL 107a, er at skabe en fælles ramme for grænseoverskridende overtagelsestilbud. I relation til virksomhedens årsrapport er der i årsregnskabsloven tilføjet bestemmelser, som kræver, at børsnoterede virksomheder og virksomheder, der er noteret på en autoriseret mar kedsplads, giver følgende yderligere oplysninger i ledelsesberetningen: Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder: antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi, andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et /EØS-land, specifikationer af de forskellige aktieklasser, hvis selskabet har flere aktieklasser, oplysninger om ejerforhold og stemmeandel m.v. Oplysninger, som er kendt af selskabet, vedr.: rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse, begrænsninger i aktiernes omsættelighed og stemmeretsbegrænsninger. Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse og for ændring af selskabets vedtægter. Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier eller for at erhverve egne aktier. Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virk

8 ningerne heraf. Det forhold har i praksis vist sig at give anledning til en del praktiske udfordringer. Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund, eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud. Nogle af ovennævnte forhold er tidligere noteoplyst. De virksomheder, der fremover skal give oplysningerne i ledelsesberetningen, kan undlade at give de tilsvarende informationer i noterne. I bemærkningerne til loven angives, at oplysningerne eventuelt kan præsenteres i et særligt afsnit om aktionærforhold. Det nævnes dog også, at oplysningerne kan placeres i et bilag, som der henvises til i ledelsesberetningen. Anvendes den sidste metode, skal det tydeligt fremgå af bilaget, at bilaget er en del af ledelsesberetningen og dermed omfattet af den lovpligtige revision. Oplysninger om indgåelse, ændring eller udløb af væsentlige aftaler, som selskabet har indgået i forbindelse med et overtagelsestilbud, kan undlades, hvis offentliggørelse heraf vil være til alvorlig skade for selskabet, og virksomheden ikke gennem anden lovgivning er forpligtet til at give oplysningerne. Ændringer, der træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juni 2007 eller senere. Der er i løbet af 2007 vedtaget følgende ændringer, der træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juni 2007 eller senere. Disse ændringer kan frivilligt tilvælges allerede nu, hvis det ønskes. Der er tale om følgende (hidrørende fra implementeringen af transparensdirektivet): Ledelsespåtegningen i børsnoterede selskaber skal fremover også udtrykkeligt indeholde en erklæring om et retvisende billede af beskrivelsen af væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer. Den nuværende ledelsespåtegning skal derfor tilpasses. Ændrede sprogregler vedrørende årsrapporten: Er selskabet noteret i Danmark, skal årsrapporten fortsat udarbejdes på dansk med mulighed for sideløbende at bruge et andet sprog. Er selskabet noteret i såvel Danmark som i et andet /EØS-land, skal sproget være dansk med mulighed for sideløbende at bruge engelsk eller sproget i det andet noteringsland. Er selskabet alene noteret i et andet /EØS-land, skal sproget være det sprog, der anvendes i det andet land, eller engelsk med mulighed for sideløbende at bruge dansk. Finanstilsynet Finanstilsynet overtager tilsynet med overholdelse af de børsretlige oplysningsforpligtelser Med virkning fra den 1. november 2007 har Finanstilsynet tilbagekaldt sin delegation af tilsynet med oplysningsforpligtelser for udstedere af værdipapirer fra OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Hidtil har de regulerede markedspladser selv ført tilsyn med selskabernes overholdelse af oplysningsforpligtelserne. Efter tilbagekaldelsen af delegationen vil de regulerede markeder fortsat have pligt til at kontrollere udstedernes overholdelse af oplysningsforpligtelserne i værdipapirhandelsloven, men de vil ikke længere have kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager efter værdipapirhandelslovens regler. Finanstilsynet vil fremover have ansvaret for at påse overholdelse af oplysningsforpligtelserne i værdipapirhandelsloven som myndighed og vil derfor overvåge selskaberne samt træffe afgørelser i konkrete sager. Ny vejledning om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger Med virkning fra 1. juli 2007 trådte reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger i kraft, jf. aktieselskabslovens kapitel 15 A. De nye regler indeholder bl.a. nogle særlige krav til medarbejdernes medbestemmelsesret, som er forholdsvis komplekse, og som afviger fra de nationale regler om selskabsog koncernrepræsentation. Derfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en vejledning til reglerne om medarbejdernes medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Vejledningen kan findes på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside. Se også nærmere om reglerne i Fagligt Fokus nr. 10/2006. PricewaterhouseCoopers Undersøgelse vedrørende den regnskabsmæssige behandling af ejendomme PricewaterhouseCoopers har foretaget en undersøgelse vedrørende den regnskabsmæssige behandling af ejendomme. Undersøgelsen bygger på en analyse af 50 regnskaber for selskaber, der opfylder disse kriterier:

9 En væsentlig del af virksomhedens aktiviteter vedrører ejendomme. Virksomheden aflægger årsrapporten efter IFRS. Virksomheden er underlagt revision. Formålet har været at undersøge, hvordan selskaberne behandler en lang række forhold af betydning for ejendomme. IFRS dækker ikke alle regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende ejendomme, hvilket specielt gør sig gældende for investeringsejendomme. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne oplyser, hvordan investeringsejendomme - og heraf afledte forhold - behandles i årsrapporten. Undersøgelsen dækker disse emner: Generelt vedrørende indregning, måling og klassifikation Klassifikation af omsætning resultatopgørelsen Køb af ejendomme Ejendomme under udvikling Udskudt skat Incitamentsprogrammer til lejere Regnskabspraksis vedrørende operationel og finansiel leasing Pengestrømsopgørelsen Specielt emnerne køb af ejendomme og udskudt skat har været meget omdiskuteret i praksis. Ved køb af ejendomme er det ofte svært at fastlægge, om der er tale om en virksomhedssammenslutning eller køb af enkeltaktiver. Ved beregningen af udskudt skat skal der tages højde for, hvordan værdien af ejendommen forventes realiseret, da der kan være forskellige skatteprocenter afhængig af, om realisation sker ved brug eller salg. Ifølge undersøgelsen er trufne valg vedrørende blandt andet disse emner ofte ikke beskrevet tilstrækkeligt i årsrapporten. Læs hele undersøgelsen her IFRS Manualen 'IFRS Manual of Accounting Global guide to International Financial Reporting Standards' nu tilgængelig i elektronisk format Denne globale IFRS manual giver praktisk vejledning til udarbejdelse af koncernregnskab i overensstemmelse med IFRS. Denne omfattende bog indeholder hundredvis af gennemarbejdede eksempler, uddrag fra offentliggjorte årsrapporter og modelregnskaber udgaven er ajourført med nye kapitler om forsikringskontrakter (IFRS 4), koncessioner (IFRIC 12) samt operative segmenter (IFRS 8); aktiebaseret aflønning efter tilpasning af IFRS 2; finansielle instrumenter vedr. fortolkningsændringer affødt af emner diskuteret af IFRIC vedr. IAS 39. Bogen kan købes via vores hjemmeside i løbet af januar Finansielle instrumenter 'Understanding financial instruments - A guide to IAS 32, IAS 39 and IFRS 7' (second edition) nu tilgængelig i elektronisk format Denne 600 siders bog tilbyder omfattende vejledning om alle aspekter afledt af kravene vedrørende regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter. Den indeholder detaljeret forklaringer illustrereret via omfattende eksempler og uddrag fra offentliggjorte årsrapporter. Bogen er et uddrag af vores IFRS Manual of Accounting og fokuserer derfor alene på finansielle instrumenter (IAS 32, IAS 39 og IFRS 7). Dette er vores 2. udgave af bogen - og i 2008 er den opdateret vedr. fortolkningsændringer affødt af emner diskuteret af IFRIC. Bogen kan købes via vores hjemmeside i løbet af januar Regnskabshåndbogen og Regnskabskonferencen 2008 Regnskabshåndbogen 2008 omhandler ændringer og gældende regler vedrørende Regnskab, Selskabsskat og Selskabsret, som har betydning for regnskabsaflæggelsen for Bogen er henvendt til praktikere og andre, som ønsker overblik. I 2007 har vi lavet en brugerundersøgelse, der har inspireret os til at lave en række ændringer i Regnskabshåndbogen De væsentligste ændringer er: En lang række eksempler inkl. beregninger, som illustrerer anvendelsen af reglerne inden for Regnskab, Selskabsskat og Selskabsret Illustrativt fremhæver vi nu eksempler og vores opfattelse/fortolkning af de gældende regler Som indledning til de tre hovedafsnit Regnskab, Selskabsskat og Selskabsret har vi medtaget en oversigt over emnespecifikke publikationer, som du kan rekvirere hos os eller downloade via vores hjemmeside Alle vores tjeklister for henholdsvis årsregnskabsloven, IFRS samt opgørelse af skattepligtig indkomst kan du nu hente elektronisk på vores hjemmeside. Derved får du mulighed for at udfylde og udskrive dem samt gemme dem elektronisk Under Regnskab har vi udarbejdet en samlet oversigt over de væsentligste forskelle i indregning og måling mellem årsregnskabsloven og IFRS

10 Vi har udvidet Regnskabshåndbogen med vores IFRS modelregnskab I Regnskabsafsnittet henviser vi til konkrete, relevante afsnit i henholdsvis ÅRL og IFRS modelregnskaberne Indholdet af Selskabsskat er ændret væsentligt det har fået en mere praktisk indgangsvinkel med fokus på konverteringen af årsrapporten til et skatteregnskab. Vi har medtaget en opgørelse af skattepligtig indkomst, udskudt skat samt skatteafstemning med henvisning til de konkrete afsnit, hvor emnerne gennemgås En mere procesorienteret opbygning af afsnittene under Selskabsret, som illustrerer det tidsmæssige forløb og dermed giver en bedre forståelse af processen I lighed med tidligere år kan du downloade Regnskabshåndbogen fra vores hjemmeside. Det er en interaktiv version med links og søgemuligheder. Med disse forbedringer håber vi, at Regnskabshåndbogen 2008 fortsat vil være den foretrukne opslagsbog vedrørende Regnskab, Skat og Selskabsret. Vi lancerer Regnskabshåndbogen 2008 ved vores årlige Regnskabskonference, som afholdes i København, Århus, Aalborg og Odense i starten af januar Du kan læse meget mere om vores regnskabskonference og tilmelde dig arrangementet her.

11 IFRS-kalender Senere Q4 Q1 Q2 IAS 1 Projekt om præsentation af regnskabet (fase A) Indførelse af ændret terminologi, i visse tilfælde krav om to års sammenligningstal til balance (herefter opgørelse over finansielle stilling); krav om opgørelse af totalindkomst separat fra transaktioner med ejere - eventuelt i forlængelse af resultatopgørelse IAS 1 Projekt om præsentation af regnskabet (fase B) Opdeling i opgørelsen over den finansielle position (balancen) i driftsaktiver og forpligtelser og investeringsaktiver og forpligtelser; i opgørelsen over totalindkomsten foretages en opdeling på aktivitet (funktion) og en underopdeling på omkostningsart; afskaffelse af recycling fra anden totalindkomst ; krav om afstemning mellem beløb i opgørelsen af totalindkomsten og pengestrømsopgørelsen, IAS 7 Projekt om præsentation af regnskabet (fase B) Afskaffelse af den indirekte metode til præsentation af pengestrømsopgørelsen. IAS 11 Projekt om indregning af indtægter Indregning af indtægter på basis af ændringer i aktiver og forpligtelser. IAS 12 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB ED Ændring i definitionen på en midlertidig forskel. Hensigten med et aktiv eller en forpligtelse U må samtidig ikke længere have betydning for fastsættelse af den skattemæssige værdi. Samtidig afskaffes undtagelsen fra at indregne udskudt skat af forskelle, der opstår ved første indregning, som hverken påvirker den skattepligtige indkomst eller resultat, og som ikke opstår ved en virksomhedssammenslutning IAS 12 Virksomhedssammenslutninger fase II V Udskudte skatteaktiver, relateret til et virksomhedsopkøb, som først efterfølgende kan indregnes, reguleres over goodwill inden for målingsperioden på 12 måneder. Herefter indregnes ændringer over resultatopgørelsen. Udskudte skatteaktiver, der opstår ved første indregning af goodwill, skal medregnes som en del af virksomhedssammenslutningen, såfremt det er sandsynligt, at aktivet kan anvendes. IAS 14 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB Erstattes af IFRS 8 IAS 17 Samarbejdsprojekt om leasing med FASB Samarbejdsprojekt med FASB om leasing IAS 17 Kortsigtet harmoniseringsprojekt V Angivelse af, at IAS 37 finder anvendelse på tabsgivende leasingkontrakter. IAS 18 Projekt om indregning af indtægter Indregning af indtægter på basis af ændringer i aktiver og forpligtelser. IAS 19 Ydelser efter ansættelsen Langsigtet harmoniseringsprojekt med FASB omkring personale ydelser (særligt pensioner). IAS 19 Godtgørelser i forbindelse med fratrædelse V Tilføjelse om behandlingen af godtgørelser i forbindelse med fratrædelse. IAS 20 Harmoniseringsprojekt med FASB ED Opdeling i betingede og ubetingede støtteordninger. Standarden skal ikke regulere behandling af lån med ingen eller lav rente samt garantikontrakter. Disse behandles i IAS 39. IAS 20 Handel med udledningsrettigheder ED Den regnskabsmæssige behandling af handel med udledningsrettigheder. IAS 23 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB Krav om medregning af renteomkostninger i kostprisen for kvalificerede aktiver. IAS 24 Ændring i definitionen af nærtstående parter V Lempelse vedr. offentlige virksomheder og en ændring af hvad der falder ind under nærtstående parter. IAS 27 Virksomhedssammenslutninger fase II V Ved opgivelse af kontrol anses hele dattervirksomheden for solgt til dagsværdi og den ikke kontrollerende andel for købt til dagsværdi. Minoritetens andel af tab i en dattervirksomhed skal fordeles til minoriteten. Ændringer i en modervirksomheds besiddelser i en dattervirksomhed behandles som egenkapitaltransaktioner, så længe kontrollen bevares. IAS 27 Konsolidering, kontrol og SPE er Revision af IAS 27 hvor er bl.a. også tages højde for SPE-er. IAS 27 Ændring i definitionen på kostpris og indskydelse af ny modervirksomhed ED V Kravet om at modtagne udbytter, som overstiger modervirksomhedens andel af overført resultat siden overtagelsen, bortfalder. Behandling når der indskydes ny modervirksomhed angives.

12 IAS 28 Virksomhedssammenslutninger fase II V Når virksomheden mister betydelig indflydelse, skal en eventuel bevaret investering i den tidligere associerede virksomhed måles til dagsværdi. Tab og gevinster skal i den forbindelse indregnes i resultatopgørelsen. Afhændes kapitalandele, men bevares den betydelige indflydelse, skal en tilsvarende del af den tidligere associerede virksomheds indtægter og omkostninger, der er indregnet direkte på egenkapitalen, medtages i resultatopgørelsen. Det gælder eksempelvis for ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der er klassificeret som disponible for salg (hvor værdiændringerne indregnes direkte på egenkapitalen). Mistes den betydelige indflydelse, skal alle de omtalte bevægelser indregnes i resultatopgørelsen. IAS 31 Afskaffelse af mulighed for pro rata konsolidering V Afskaffelse af muligheden for at foretage pro rata konsolidering af fællesledede virksomheder. IAS 32 Kapitalandele, der kan indløses til dagsværdi V Ændringer/tilføjelser, der sikrer en hensigtsmæssig klassifikation mellem egenkapital og gæld. IAS 33 Virksomhedssammenslutninger fase II V Tilpasninger som følge af ændring til IFRS 3 IAS 33 Indtjening pr. aktie ED V Ændring som kræver anvendelse af fondsaktiemetoden ved beregning af udvandingseffekten af konvertibel gæld IAS 34 Segmenteringsoplysninger i delårsregnskaber Øgede krav til omfanget af segmenteringsoplysninger i delårsregnskaber IAS 37 Harmoniseringsprojekt med FASB V Afskaffelse af begreberne eventualforpligtelser og eventualaktiver. En del af disse skal i stedet indregnes i balancen. Forslaget er samtidig affødt af harmoniseringsprojektet med FASB. IAS 38 Virksomhedssammenslutninger fase II V Ændringer som led i virksomhedssammenslutninger fase II-projektet. IAS 39 Virksomhedssammenslutninger fase II V Betingede vederlag i en virksomhedssammenslutning omfattes af standarden IAS 39 Arbejdsgruppe om finansielle instrumenter Langsigtet projekt om ændring af IAS 39. IFRS 1 Virksomhedssammenslutninger fase II V Implementeringsbestemmelser i forbindelse med fase II i projektet om virksomhedssammenslutninger. IFRS 1 Måling af kapitalandele ved overgang til IFRS ED V Ved overgang til IFRS kan kostprisen for en dattervirksomhed ansættes til den tidligere regnskabsmæssige værdi eller dagsværdien af kapitalandelene i dattervirksomheden. IFRS 2 Virksomhedssammenslutninger fase II V Det tilføjes, at IFRS 3 skal anvendes ved vurdering af, om egenkapitalinstrumenter, som er udstedt som led i en virksomhedssammenslutning, er en del af vederlaget for den overtagne virksomhed (indføres som led i ændringen af IFRS 3). IFRS 2 Ophør af aktieopsparingsordning mv. V Tilføjelse til IFRS 2 der tager stilling til alle former for ophør af en aktieaflønningsordning. Herudover ændring i definitionen af optjeningsbetingelser. Efter ændringen kan optjeningsbetingelser kun være enten servicebetingede eller performancebaserede IFRS 2 Kontantafregnede ordninger i koncernforhold ED IFRS Klarlæggelse af at aktiebaseret vederlæggelse, som kontantafregnes af en anden koncernvirksomhed, bliver omfattet af standarden. IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger fase II V Valgfrit også at beregne goodwill for minoritetsinteressen (som herefter benævnes ikkekontrollerende interesse). Omkostninger til rådgivere mv. anses ikke som en del af vederlaget og skal indregnes i resultatopgørelsen i de år, de afholdes. Kapitalandele, som virksomheden besidder i forvejen, anses for solgt og købt igen til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. Reguleringer af betingede vederlag senere end 12 måneder fra overtagelsestidspunktet skal indregnes i resultatopgørelsen. IFRS 4 Forsikringskontrakter fase II ED Standarden skal tages op til revision. IFRS 8 Segmentoplysinger Segmentopdeling og segmentoplysningerne skal baseres på den information, der anvendes i den interne styring (gældende fra regnskabsår der ligger den 1. januar 2009 eller senere). Regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder V Regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder Regnskabsmæssig måling Forskningsprojekt om regnskabsmæssige problemer i relation til anvendelsen af en passende måling af regnskabets elementer.

13 Ændringer i begrebsrammen Projekt med FASB mod en fælles ny begrebsramme. Fase A ED V Fase B Fase C Fase D Fase E Fase F Fase G Fase H Udvindingsaktiviteter Udvindingsaktiviteter Ledelsesberetning Projekt om standard for ledelsens kommentarer. Måling til dagsværdi Projekt om vejledning til måling til dagsværdi Forpligtelser og egenkapital Projekt om forpligtelser og egenkapital Årlige korrektioner (udkast oktober) ED V Blandt andet korrektioner af: IFRS 1, 5 og 7, IAS 1, 2, 7, 8, 10, 16, 17, 18, 20, 23, 27, 28, 29, 31, 32, 34, 36, 38, 39, 40 og 41.? ED Diskussionsoplæg Projektarbejde m.m. ED Udkast til standard Behandling af kommentarer til udkast V Standard er vedtaget? Status uvis Godkendt af -Kommissionen Oversigten er angivet summarisk og dermed på ingen måde fyldestgørende. Forholdende kan være ændret mellem redaktionens afslutning og udsendelsen. Læseren bør derfor ikke basere sine handlinger på baggrund af oversigten. Angivne forventninger er generelt meget usikre. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk at medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder.