Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune

Transkript

1 Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune Oplæg ved Afdelingschef Dorte Jarratt fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk Handicaprådsmøde den 8. februar 2017

2 Baggrund og formål Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 Bred politisk aftale bag reformen med den daværende regering (Soc. Dem. SF og Radikale) samt Venstre, Liberal Alliance og Konservative Reformen handler om tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats i et ressourceforløb med fokus på rehabilitering til arbejdsmarkedet Reformen handler om brug af fleksjob eller minifleksjob for borgere med væsentlig nedsat arbejdsevne Reformen handler om at forebygge permanent offentlig forsørgelse på førtidspension Dias nr. 2

3 Status med fokus på tre områder: Omlægning af fleksjobordningen Indsatser på tværs i ressourceforløbet Effekt Her vises sidefoden Dias nr. 3

4 Omlægning af fleksjobordningen Betyder at borgere med væsentlig reduceret arbejdsevne har mulighed for at være i job på et meget lavt timetal pr. uge Status er at knap 60 borgere er i fleksjob under 10 timer pr. uge Jobcenteret følger op på fleksjobbet og herunder i forhold til at vurdere mulighed for progression i timetal (lovpligtigt) Fælles for borgere i mikrofleksjob er at de er glade for at have tilknytning til en virksomhed og være en del af det ordinære arbejdsmarked og fællesskab

5 Indsatser på tværs i ressourceforløbet Indsatser på tværs af beskæftigelse, uddannelse, social og sundhed Ressourceforløbet tilrettelægges sammen med borgeren Varer mellem et og fem år og kernen er det tætte relationsarbejde mellem borger og koordinerende sagsbehandler Det Rehabiliterende Team som består af forskellige fagområder peger på relevante indsatser Her vises sidefoden Dias nr. 5

6 Indsatser i et ressourceforløb i Lyngby- Taarbæk

7 Effekt af ressourceforløb Fald i tilgangen til førtidspension. Nu en tilgang på ca. 40 pr. år før reformen tilkendelser Få er kommet i ordinært job og lidt flere i fleksjob Flere borgere er kommet i gang med relevant behandling og har en selvopfattelse af forbedret sundhed (fysisk og mentalt) Flere borgere er kommet på førtidspension efter ressourceforløb med forbedret sundhed og funktionsniveau Dias nr. 7

8 Case 1: Ressourceforløb Førtidspension Borger er 58 år og har arbejdet det meste af sit arbejdsliv med at vedligeholde udenoms arealer på en stor virksomhed. Borger har over årene fået sygdomme i ryg og nakke og har derfor mange smerter og har svært ved at gå. Borger har svært ved at overskue sin økonomi og lever isoleret. Borgers ønsker var at få en førtidspension og var ikke interesseret i at deltage i ressourceforløb. Borgeren starter op i ressourceforløb og får et forløb hos en privat leverandør, hvor der også er koblet mentor på. Mentor hjælper med at få styr på borgers økonomi, herunder at søge om tilskud fra kommunen samt at få lave afdragsordninger med kreditorer på diverse private lån. Borgeren deltager sideløbende i forløb med andre borgere og får knyttet sociale relationer til andre. Koordinerende sagsbehandler i jobcenteret bistår med, at borger får kontakt til Visitationen i kommunen, som bevilliger borger ny rollator samt hjemmehjælp. Koordinerende sagsbehandler får også borger til at kontakte egen læge, som henviser borger til behandling for smerter via regionalt tilbud. Parallelt hermed henvises borgeren også til kommunalt genoptræningstilbud. Efter afslutning af forløbet hos privat leverandør indstilles borger til førtidspension idét borger trods bedring i den samlede livssituation ikke har nogen rest arbejdsevne. Borgeren er nu bevilliget førtidspension og med styr på smertebehandling, orden i økonomien, hjemmehjælp samt personlige hjælpemidler.

9 Case 2: Ressourceforløb Ordinært job Borger i 30 erne med massiv ubehandlet psykisk sygdom samt stor alkoholforbrug. Borger får bevilliget ressourceforløb, hvor rehabiliteringsteam blandt andet pegede på behandling for både sygdom og misbrug samt virksomhedsrettet indsats. Borgeren var bevilliget støttekontaktperson, som han skulle fortsætte med. Borger og koordinerende sagsbehandler opstarter intensivt samtaleforløb til en start i ressourceforløbet. Borger er ikke motiveret for at gå i behandling for sygdom eller misbrug. Samtaleforløbet viser også, at borger har stor arbejdsidentitet og vilje til at arbejde og blive helt selvforsørgende. Støttekontaktperson og koordinerende sagsbehandler arbejder intenst på at motivere borgeren til at starte op i misbrugsbehandling til en start. Borgeren deltager også i forsamtale hos misbrugscentret i Lyngby, men er ikke motiveret for at starte i dette behandlingstilbud på grund af det terapeutiske aspekt i behandlingstilbuddet. Koordinerende sagsbehandler fortsætte samtaleforløbet med borger og herunder også med fokus på at få borgers eget forslag til at komme videre i livet. Resultatet bliver blandt andet at sørge for faste aftaler hver dag mellem borger og fagprofessionelle (koordinerende sagsbehandler, støttekontaktperson og mentor), da borgeren selv mener, at det kan være med til at reducere misbruget. Efter nogen tid er borgers misbrug reduceret og borger starter op i praktik i et virksomhedscenter, hvor der er tæt opfølgning på forløbet. Borger får stor ros fra arbejdsgiver og borger har taget truck certifikat i praktikforløbet. Forløbet for borger handler nu om at fortsætte praktik forløbet og med mulighed for at finde ordinært job inden for samme branche.

10 Case 3: Ressourceforløb Forløb hos privat leverandør Borger er 55 år og har flere psykiske sygdomme samt massivt alkoholmisbrug. Borger ønsker førtidspension men bliver bevilliget ressourceforløb, som borger klager over til Ankestyrelsen. Jobcenteret får medhold fra Ankestyrelsen i at igangsætte et ressourceforløb. Det første år af borgers ressourceforløb går med tæt intensivt samtaleforløb og opfølgning i form af walk-and-talk samtaler mellem borger og koordinerende sagsbehandler. Borger får det psykisk bedre i løbet af perioden og er mere afslappet og begynder at være motiveret for at deltage i anden indsats. Sammen med borger bliver det aftalt at opstarte i et mentorforløb hos privat leverandør med fokus på at arbejde med sociale problemstillinger i hjemmet og på sigt at starte i virksomhedspraktik. Efter et år i forløbet begynder borger i virksomhedspraktik, som gennemføres med tilfredshed hos både borger og virksomhed. Herefter bliver forløb hos privat leverandør afsluttet og status viser at borger har fået mere kontrol med alkohol forbrug samt løst sociale problemer i hjemmet. Borger har et ønske om at komme i fleksjob og forventningen er, at borgers sag forelægges for rehabiliteringsteamet efter sommer med henblik på at etablere et fleksjob på 6 timer pr. uge.