Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst."

Transkript

1 Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder Innovation og vækst 1

2 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger 4 Swaj strandsvingel 4 AberDart & AberChoice rajgræs 5 Etablering af kløvergræs 6 Græs i majs 7 TerraLife - frivillige efterafgrøder 7 Pligtige efterafgrøder 8 MFO-efterafgrøder 8 Kødkvæg, Heste, Vildtpleje og Plænegræs 9 Sortiment i græs og kløver Høj selvforsyning er vigtig Mange analyser viser, at den bedste økonomi hos kvægbrugere findes på de bedrifter, der har en høj selvforsyning af hjemmeavlet grovfoder af en god kvalitet. Fordelingen mellem kløvergræs og majs varierer fra bedrift til bedrift bl.a. afhængig af geografi, klima, jordtype og foderplan. En velovervejet fordeling mellem kløver - græs og majs giver den mest robuste og mindst sårbare drift i såvel mark som stald. En passende andel af kløvergræs i foderplanen giver en bedre trivsel og sundhed i besætningen, en bedre foderudnyttelse og en højere mælkeydelse. I vores forædling fokuserer vi meget på sorternes fordøjelighed. Nye fodringsforsøg i Foulum har igen vist, at en høj fordøjelighed giver en øget foderoptagelse og en højere mælkeydelse og i sidste ende et bidrag til en bedre økonomi. Ved valg af frøblandinger med sorter, der ligger i top med fordøjeligheden, er chancen for at få kvalitetsfoder ud af græsmarken større også i en ustabil vejrperiode. Vore rajgræsser AberDart, Arsenal og AberChoice er eksempler herpå. Læs om frøblandinger, etablering af kløvergræs, sorter, efterafgrøder og meget andet i Frøbladet god fornøjelse. Sortiment i frøblandinger 11 Blomsterblanding 12 Kvalitetssorter Høj fordøjelighed Større foderoptagelse >> >> >> Højere mælkeydelse Frø med høj spireevne og renhed Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej Holstebro Telefon Fax Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer med hensyn til spireevne, renhed og indhold af ukrudt. Vi har gennem mange år opereret med kvalitetsnormer til det danske marked, der er strengere end EU-normerne, se mere på hjemmesiden Bemærk: Det gælder også græs til efterafgrøder! Hvad betyder de skrappere krav? En frøblanding med højere spireevne og renhed betyder: Flere spiredygtige græs- og kløverfrø Færre ukrudtsfrø, bl.a. kvik og skræppe Tættere græsmark Højere udbytte Bedre kvalitet ved både slæt og afgræsning Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende Idé, layout, repro og tryk ArcoRounborg Telefon

3 Nyt om frøblandinger Indenfor de konventionelle anbefalede frøblandinger introduceres to nye blandinger nr. 41 og nr. 50. Begge er slætblandinger, der indeholder hvidkløver, forskellige alm. rajgræstyper samt strandsvingel. Indholdet af strandsvingel er vidt forskelligt, idet blanding nr. 41 indeholder 30%, men blanding nr. 50 indeholder 75%. Som et supplement til nummerblan - d ingerne har vi egne specialblandinger og der kommer en ny - OptiSynergi med hvidkløver. Blandingen er en revi - deret udgave af nr. 46 med mere rajgræs og mindre rajsvingel med det formål at opnå en tættere græsmark og en bedre fordøjelighed. Specialblandingen OptiStrandsvingel er udgået, da den nye nr. 50 minder om den. Frøblandinger med strandsvingel Strandsvingel er en populær græsart, der igennem de senere år indgår i flere frøblandinger. I nedenstående skema ses de frøblandinger til malkekvæg, der indeholder strandsvingel og de præcise sammensætninger kan ses i skemaerne på side -11. Frøblanding Strandsvingel-andel Kløverart Fås også Økologisk Anbefalede frøblandinger Frøblanding nr % Hvidkløver Ja Frøblanding nr % Ingen kløver Frøblanding nr % Rød- & hvidkløver Frøblanding nr % Hvidkløver Frøblanding nr % Rød- & hvidkløver Frøblanding nr % Hvidkløver Specialblandinger OptiMælk med rødkløver 30% Rød- & hvidkløver Ja OptiMælk med hvidkløver 20% Hvidkløver Ja Sydvestjyden Struktur 55% Hvidkløver OptiSlæt med rødkløver 15% Rød- & hvidkløver Ja OptiSlæt med hvidkløver 15% Hvidkløver Tabel 1. Oversigt over frøblandinger til malkekøer, der indeholder strandsvingel Økologisk frø Til økologisk jordbrug tilbydes en række anbefalede frøblandinger og specialblandinger. De sorter, der indgår i blandingerne, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark. Det endelige økologiske sortiment er klar sidst i januar Ø44 - ny slætblanding Frøblanding Ø44 introduceres i det økologiske sortiment som en ny slætblanding. Ø44 indeholder rød- & hvidkløver, alm. rajgræs, rajsvingel samt engsvingel. Målet med blandingen er bl.a. et højt udbytte af foderenheder og protein samt en høj fordøjelighed i kombina- tion med en tæt bund, der hæmmer opformering af ukrudt. Urteblanding Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer. Urteblandingen består af kommen, bibernelle, cikorie, esparsette samt kællingetand. Det er en god metode at etablere urteblandingen i striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Blandingen fås i 1 kg poser. Hvis der er tale om en slætmark, kan cikorie og kommen fås separat til iblanding. Det er to plantearter, der kan klare sig i konkurrencen med kløvergræsset under slætforhold. Urter sået i en stribe 3

4 OptiMælk frøblandinger OptiMælk-blandingerne er udviklet i samarbejde med Heden & Fjorden (Sagro). Indholdet af de to kløvergræsblandinger er bl.a. Swaj strandsvingel og kvalitetssorterne af diploid alm. rajgræs AberDart og AberChoice. Strandsvingel bidrager især med højt udbytte fra og med 2. brugsår, holdbarhed samt struktur. Strandsvingel har desuden den egenskab, at den kun sætter stængel til 1. slæt. Der skal dog stadig være fokus på slættidspunktet, da gamle blade også bliver tungt fordøjelige. Rajgræsserne bidrager især med en god fordøjelighed, en unik sukkerprofil, der passer godt til strandsvinglens lavere sukkerindhold samt en god tæt bund i græsmarken. Blandingerne blev udviklet i 2012 og er meget populære. Således er der i dag kommet flere lignende blandinger på markedet, men ingen andre har den gode kombination af Swaj strandsvingel og rajgræsser med den unikke sukkerprofil, se figur 2. Se sammensætning af frøblandingerne på side -11. AberDart sukkerprofil, slæt % sukker AberDart 12 8 Gns. andre diploide sorter Slæt nr. Kilde: Officiel sortafprøvning Swaj sukkerprofil, slæt % sukker Måleblanding Swaj Slæt nr. Kilde: Officiel sortafprøvning Figur 2. AberDarts højere sukkerindhold gennem sæsonen kompenserer godt for Swajs lavere sukkerindhold begge målt ift. alm. rajgræs. Swaj strandsvingel Strandsvingel udmærker sig ved at være en meget vinterfast, robust, varig og højtydende græsart, der bl.a. bidrager med struktur. Den tåler både tørke og meget fugtige jordbundsforhold. Fordøjeligheden i strandsvingel er lavere end i alm. rajgræs og strandsvingel etableres forholdsvist langsomt, hvorfor en forårssåning er at foretrække. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken sort af strandsvingel, der er tale om. Ifølge sortsafprøvningen er der noget forskel på fordøjelighedskoeffecienten af cellevægge (FK NDF) mellem sorterne. Sorten Swaj ligger blandt de bedste, der pt. er på markedet i Danmark med en forskel på FK NDF på cirka 2% til alm. rajgræs i måleblandingen. Andre sorter på markedet incl. rajsvingel af strandsvingeltypen ligger 3-6% lavere end måleblandingen i fordøjeligheden af cellevægge. I er Swaj, en svensk sort, afprøvet i Landsforsøgene og et udvalg af resultater ses i tabel 3. Der er tale om sikre merudbytter i 2. og 3. brugsår. Udbytte af NEL 20 afgrødeenheder Kvalitet/ fordøjelighed** 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår FK NDF MJ/kg tørstof Måleblanding* 128,6 4,6 99,1 75,0 6,35 Swaj 125,2 132,6 138,7 72,9 6,21 Tabel 3. Udvalg af resultater fra Landsforsøgene, af middeltidlige græsser. * Måleblandingen består af fire alm. rajgræssorter (40% diploid + 60% tetraploid) ** Gennemsnit af tre brugsår 4

5 AberDart & AberChoice unikke alm. rajgræssorter AberDart (middeltidlig) og AberChoice (sildig) er de eneste diploide alm. rajgræssorter på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Samtidig ligger de i top med hensyn til fordøjelighed af cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. Mindre metan-udledning Forskningen tyder på, at en høj fordøjelighed i græs kan mindske metan-udledningen. Forsøg på universitet IBERS (Institute of Biological, Environmental and Rural Science) i England viser op til 20% reduktion af metan-udledningen fra lam, der blev fodret med sukker/ energirige græssorter. Det højere sukkerindhold og den bedre fordøjelighed i græsset betyder, at mere kvælstof bruges til produktion af mælk og kød og der tabes mindre kvælstof til omgivelserne. Og det gælder både tab i form af metan, urea og nitrat. Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. AberDart unik sukkerprofil, bedst på fordøjelighed og udbytte FK NDF Energi-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (kg ts/fe) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 69,1 1, AberDart 70,5 1, Gns. 2N-sorter** 69,4 1, Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, middeltidlige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Kilde: Landsforsøgene, Afgræsning AberChoice sildig, bedst på fordøjelighed, højere sukkerindhold FK NDF Sukker-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (gram/kg ts) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 74, Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter AberChoice 74, Gns. 2N-sorter** 73, Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, sildige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter i serien (Direct, Malambo). Kilde: Landsforsøgene, Slæt 5

6 Etablering af kløvergræs Omhyggelighed ved etablering af kløvergræs betaler sig. Vi vil gerne have græsmarkerne til at holde og yde godt i flere år. Derfor er det meget vigtigt, at kløvergræsmarkerne kommer godt fra start. Sådybde Kløver indgår i de fleste frøblandinger og især indholdet af hvidkløver kræver omhu ved såning. I figur 4 ses frøstørrelsen af udvalgte arter og en tommelfingerregel siger, at sådybde i cm cirka svarer til frøets tusindkornsvægt. Men da vi arbejder med frøblandinger med varierende frøstørrelse, er det de mindste frø, der dikterer sådybden. Tusindkornsvægten i hvidkløver er ca. 0,7 gram og en optimal sådybde for hvidkløver er således ½-1 cm. Spireevnen falder drastisk ved for dyb såning af de små frø, se figur 5. Såbed Det har stor betydning, at frøet sås på en jævn og kompakt bund. Jævne marker er med til at sikre en ensartet og hurtig fremspiring og den faste kompakte fugtige bund sikrer frøets mulighed for at optage vand, så spireprocessen kan begynde. Rækkeafstand Kløvergræsset bør sås på en lille rækkeafstand, max. 12,5 cm gerne mindre. En lille rækkeafstand giver hurtigere en tæt mark og det har bl.a. betydning for konkurrencen overfor ukrudt. Ligeledes vil en tæt mark være en fordel ved sammenrivning af slætgræs, så indhold af jord i ensilagen minimeres. Plantetal I en slætmark er målet mindst græsmarksplanter pr. meter sårække og i en afgræsningsmark mindst græsmarksplanter pr. meter sårække. Frøstørrelse og sådybde Sådybde og fremspiring TKV, gram 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Engrapgræs Timothe Hvidkløver Hundegræs Rødsvingel Rødkløver Engsvingel Alm. rajgræs, diploid Strandsvingel Alm. rajgræs, tetraploid Hybrid rajgræs Rajsvingel Ital. rajgræs Sådybde, cm 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Fremspiringsprocent Ital. rajgræs, 4N Alm. rajgræs, 2N Rødkløver Hvidkløver Engrapgræs Sådybde, cm Figur 4. Sammenhæng mellem frøstørrelse og anbefalet sådybde, delvis efter Svalöf Weibull. Figur 5. Fremspiringsprocent i forhold til sådybde hos udvalgte frøarter, SPF-beretning nr

7 Græs i majs Et veletableret græsudlæg i majs kan tælle med som pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder. Vær dog omhyggelig med etableringen, da der er krav til plantedækket i efteråret. Bedrifter med mere end 1,7 DE/ha skal mindst have 70% af harmoniarealet med græs, græsefterafgrøder eller roer. Det er derfor aktuelt for mange kvægbrug at så græs som efterafgrøde i majs. Majsen udnytter ikke det frigivne kvælstof fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af græs kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet. Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: Så græsset sidst i maj/først i juni under hensyntagen til majsens udvikling. Græsset har brug for ca. 4 uger til etablering, inden majsen lukker ræk- kerne tag hensyn til sidste ukrudtsbehandling Græsarter og udsædsmængde: kg sildig, diploid alm. rajgræs pr. ha kg hundegræs pr. ha Alm. rajgræs er velegnet til lidt senere såning, typisk når majsen har 7-8 blade Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Så tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på ca. 17 cm og hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken Bemærk ved etablering af græs i majs, der både fungerer som pligtige og MFO-efterafgrøder må græsset først pløjes/destrueres efter d. 1. marts TerraLife frivillige efterafgrøder TerraLife er navnet på blandinger til frivillige efterafgrøder. Blandingerne er meget bredt sammensatte med 9-12 forskellige plantearter. De mange plantearter giver diversitet over jorden med masser af liv i form af insekter, fugle og vildt og desuden ser det pænt ud til gavn for landbrugets image. Den underjordiske mangfoldighed af forskellige rodtyper og dybder er en vigtig del af konceptet. Den gode rodudvikling skal bl.a. øge den mikrobielle aktivitet i jorden, øge kulstof- og humusindhold samt udbedre evt. strukturskader, så jorden får en bedre og mere stabil krummestruktur. Alt sammen i sidste ende for at øge de efterfølgende afgrøders udbytteniveau og udbyttestabilitet. Såtidspunktet er efter en tidlig høstet afgrøde, gerne i første halvdel af august, så blandingerne når at udvikle sig. Vi tilbyder to konventionelle og to økologiske TerraLife-blandinger, se mere på 7

8 Pligtige efterafgrøder Formålet med efterafgrøder er primært at have et plantedække, der kan optage evt. overskydende kvælstof og dermed minimere risikoen for N-udvaskning. Der er forskellige muligheder for at efterkomme kravene om pligtige efterafgrøder. Alt efter hvor meget husdyrgødning, der udbringes, er kravet følgende: Udbragt husdyrgødning fra mere end 0,8 DE/ha: 14% pligtige efterafgrøder Udbragt husdyrgødning fra mindre end 0,8 DE/ha: % pligtige efterafgrøder Hertil kan evt. være ekstra krav i forbindelse med miljøgodkendelser. Husk Efterafgrøder skal senest være eta - b leret d. 1. august - for korsblomstrede afgrøder, rug, vårbyg og honningurt dog senest 20. august Efterafgrøder må tidligst pløjes/destrueres d. 20. oktober Dog må græs som efterafgrøde i majs tidligst pløjes d. 1. marts året efter Høstet frøgræs er en mulighed Arealet skal efterfølgende tilsås med en vårafgrøde Græs-udlæg må ikke indeholde kløver Populært og sikkert valg Sikkerheden i valg og etablering af efterafgrøder er af stor betydning for landmanden. Derfor er alm. rajgræs sået i vårbyg en af de mest anvendte, mest sikre og billigste løsninger. Med denne type efterafgrøde gør man sig i stor udstrækning uafhængig af vejrforholdene i vækstsæsonen. Der findes flere typer af alm. rajgræs på markedet til efterafgrøde. De bedst egnede er sildige diploide sorter. Her er risikoen for, at efterafgrøden generer afgrøden mindst. Husk også for græs til efterafgrøde har vi skrappe krav til spireevne og renhed. MFO-efterafgrøder Grønne krav og miljøfokusområder (MFO) er en del af et regelsæt, der skal leves op til for at opnå fuld landbrugsstøtte. Konventionelle bedrifter skal have 5% MFO-areal og dette krav kan bl.a. opfyldes af MFO-efterafgrøder. 1 ha MFO-efterafgrøde tæller med faktor 0,3 og der er to muligheder: Udlæg af græs, frøgræs eller kløvergræs i hovedafgrøde - Sås senest d. 31. maj dog i majs senest d. 30. juni - Må høstes/afgræsses - Kan fortsætte som afgrøde året efter Blanding af mindst to plantearter - Såning inden d. 1. august, tilladte arter er korn, græs, korsblomstrede arter, cikorie og honningurt - Såning inden d. 20. august, tilladte arter er rug, vårbyg, korsblomstrede arter og honningurt - Må destrueres efter d. 27. oktober - Krav om mindst to arter pr. m 2 ved kontrol - Skal følges af en anden afgrøde året efter Både MFO og pligtige efterafgrøder Der er pt. to muligheder for samtidigt at opfylde kravene om lovpligtige efterafgrøder og MFO efterafgrøder: Rent græsudlæg sået i hovedafgrøde efterfulgt af en vårafgrøde Blanding af mindst to tilladte plantearter efterfulgt af en vårafgrøde Vær opmærksom på at ovenstående omtale af efterafgrøder er som reglerne er i skrivende stund - der kan komme ændringer. Kontakt din planteavlskonsulent for spørgsmål om reglerne. 8

9 Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed/persistens og en jævn græsproduktion hen over året forhold der typisk har betydning for kødkvægsproducenter. Kødkvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både i en konventionel (se sammensætning side -11 under Specialblandinger) og i en økologisk udgave. Frøblanding nr. 36 er også meget velegnet til kødkvæg. Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø. Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke. Desuden vælger mange også at så urteblandingen for at øge diversiteten endnu mere. Urteblandingen består af kommen, bibernelle, cikorie, esparsette samt kællingetand. Se vores folder om Frøblandinger til Heste på Vildtpleje DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje, dækafgrøder og bier. Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind. Vildtafgrøder er med til at give varia tion i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image. På kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips. Plænegræs DSV Frø har et bredt sortiment af slidstærke plænegræsblandinger til ethvert formål. Ud over almindelige græsplæner anvendes plænegræs bl.a. til sportspladser, golfbaner, parker, vejkanter. En flot græsplæne er en vigtig del af haven, men det kommer ikke af sig selv. Man skal vælge en god blanding med sunde slidstærke plænegræssorter. En robust velplejet græsplæne modstår bedre ydre påvirkninger som mos, slid, tørke og sygdomme. På findes brochurer med sortimentet samt med gode råd til anlæg, pleje og pasning af græsplænen. 9

10 Græs og kløver GRÆSFRØ kg sæk Varenr. Art, sort, type Alm. rajgræs, Soriento, sildig, diploid Alm. rajgræs, Talgo, sildig, diploid til efterafgrøde Alm. rajgræs, Ligenius, sildig, tetraploid Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid Alm. rajgræs, Maurizio, middeltidlig, tetraploid NY Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid Ital. rajgræs, Majesty, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid Hybrid rajgræs, AberEcho, tetraploid, alm. rajgræs type Rajsvingel, Felopa, rajgræstype Strandsvingel, Swaj Timothe, Lischka, slættype Timothe, Ragnar, afgræsningstype Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype Hundegræs, Lidacta til efterafgrøde i majs Engsvingel, Liherold Engrapgræs, Limagie Rødsvingel, Tagera, fodertype Rødsvingel, Dipper, plænetype til efterafgrøde 8- Udlæg i renbestand Udlæg i korn eller majs til efterafgrøde KLØVER OG LUCERNE Varenr. Art, sort, type Udsædsm. kg pr. ha Rødkløver, Milvus, diploid Rødkløver, Taifun, tetraploid Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet Hvidkløver, AberAce, rigtig smalbladet, specielt til får Lucerne, SW Nexus Podet med Nitragin gold Udsædsm. kg pr. ha Pakningsstørrelse kg ANBEFALEDE FRØBL Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet a * 25* 26* AberDart 35 36* NY AberDart Frøblanding nr. 50 NY Primær benyttelse 52 Får, sildig 53 Får, tidlig Afgræsning stor foderoptagelse Afgræsning forskellige jordtyper Kombineret slæt og afgræsning Slæt 55* Grise, drægt. søer 56* Grise, farefolde 60 Heste, uden kløver 61* Heste, med kløver 62 Heste, struktur I o Pe I o Pe I o I o I o Pe 1) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forven *) Blandinger, der indeholder under 25% bælgplanter (a SPECIALBLANDINGE Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i Varenr. Frøblanding Indeholder desuden 4% kommen + 3% sneglebælg OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver OptiSlæt med rødkløver OptiSlæt med hvidkløver OptiSynergi med rødkløver Optisynergi med hvidkløver SukkerToppen Sydvestjyden Sydvestjyden Struktur Holland BG Kødkvæg Opti Heste Strukturgræs, lavt frukta Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt f

11 Frøblandinger ANDINGER kg sæk / 200 kg storsæk f Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme 2N = diploid 4N = tetraploid På arealer Jordbund Tidlighed Milvus rødkløver, 2N Taifun rødkløver, 4N Liflex hvidkløver, normalbladet AberCrest hvidkløver, mindrebladet AberAce hvidkløver, smalbladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Karatos alm. rajgræs, tidlig, 4N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio/Pomposo alm. rajgræs, middeltidl., 4N Soriento/Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Ligenius alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Felopa rajsvingel, rajgræstype Fojtan 2) rajsvingel, strandsvingeltype Swaj strandsvingel Ragnar timothe, afgræsningstype Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Tagera rødsvingel Limagie/Lato engrapgræs Udsædsmængde kg pr. ha 1) mdrift rmanente mdrift rmanente mdrift mdrift mdrift rmanente Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./varie. Sildig Tør Mid.tidlig Fugtig Sildig Alm./god Tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Fugtig/varie. Sildig Meget fugtig Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alle Mid.tid/Sildig Alle Mid.tid/Sildig Alm./varie. Sildig Alm./god Tidlig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig tet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. 2) Kan udskiftes med middeltidlig eller sildig strandsvingel. ntal frø) og dermed opfylder kravene til plantedække på MVJ-arealer. R kg sæk / 200 kg storsæk procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme 2N = diploid 4N = tetraploid Primær benyttelse Milvus rødkløver, 2N Liflex hvidkløver, normalbladet AberCrest hvidkløver, mindrebladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio/Pomposo alm. rajgræs, middeltidl., 4N Soriento / Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Ligenius alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Felopa rajsvingel, rajgræstype Swaj strandsvingel Ragnar timothe, afgræsningstype Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Tagera rødsvingel Limagie/Lato engrapgræs Amba/Donata hundegræs Udsædsmængde kg pr. ha 1) Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning NY Slæt/afgræsning Afgræsning/slæt Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Afgræsning n-indhold Afgræsning /wrap Wrap/hø ruktan-indhold Afgræsning %kællingetand + 1% cikorie. 1) Se note ovenfor. 11

12 Blomsterblanding Sommerblomster, halvhøj blanding indeholder ca. 16 forskellige arter, f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue. Blandingen blomstrer typisk med forskellige farver over en periode på et par måneder. Blandingen er 1-årig og kan f.eks. anvendes i en stribe langs veje, langs indkørsler m.m. Blandingen fås i 1 kg poser og 1 kg rækker ca. til m 2. I blomstringsperioden skaber blandingen glæde hos insekter og småfugle og bidrager til landbrugets positive image. Vores varemærke og DSV Frø er garant for: Velafprøvede kløver- og græssorter Strenge krav til frøets spireevne og renhed Fokus på sorternes udbytte og kvalitet God service og hurtig levering Seriøs og fleksibel frøleverandør Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, plænegræs, roer, efterafgrøder, frø til vildtpleje samt grøntfoderplanter. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps og vinterhvede fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor i Holstebro samt en afdeling ved Slagelse. DSV Frø Danmark, Holstebro DSV Frø Danmark, Slagelse Forhandler DSV Frø Danmark A/S Energivej Holstebro Tlf

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m.   Innovation og vækst Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der

Læs mere

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Økologiske Markfrø Efterår 2017 Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed

Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Frø til græsmarken 2012

Frø til græsmarken 2012 Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS

Læs mere

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den

Læs mere

Optimer dit grovfoder

Optimer dit grovfoder C M Y CM MY CY CMY K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 AgrowMaize / AgrowGrass konceptet 2-3 Meget tidlige majssorter 4 Tidlige majssorter 5 Middeltidlige majssorter 6 Sildige majssorter 7 Kernemajs / Græs

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Grovfoder. Produktprogram 2010

Grovfoder. Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere

Læs mere

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Kære mælkeproducent!

Kære mælkeproducent! Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele

Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele GRÆS 2018 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele AGROWGRASS AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er

Læs mere