MINERVA: Arbejdsmiljø og fosterskader: forskernetværk og analytisk epidemiologiske studier
|
|
- Ernst Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning til Arbejdsmiljøforskningsfondet med frist under temaet Stoffer & Materialer: Identifikation og kvalificering af risikofaktorer i arbejdet der kan forklare reproduktionsskader. Ansøgningen har også relevans for temaet om belastningsrelaterede sygdomme, idet ergonomiske risikofaktorer for svangerskabsforløb indgår i projektet MINERVA: Arbejdsmiljø og fosterskader: forskernetværk og analytisk epidemiologiske studier [Minerva er en romersk frugtbarhedsgudinde] Februar 2008 Arbejdsmedicinsk klinik Århus Universitetshospital Nationalt Center for Forskning i Arbejdsmiljø NFA Syddansk Universitet UCLA 1
2 Beskrivelse af projektets formål. Det er projektets formål at: I. styrke arbejdsmiljøforskningen på reproduktionsområdet ved at etablere et aktivt forskernetværk, som samler danske forskere på området. Det indgår heri at etablere tre arbejdsmiljødatabaser med fokus på fertilitet, svangerskab og udviklingsforstyrrelser, som basis for en styrket satsning og rekruttering til dette arbejdsmiljøforskningsfelt i de kommende år. II. løse konkrete opgaver og undersøge en aktuelle problemstillinger på området arbejdsmiljø og reproduktion, nemlig: 1) Etablering af et netbaseret opslagsværk om erhverv og de vigtigste reproduktionsskader analogt til NFAs eksisterende database om erhverv og sygelighed. Denne database skal være åben for alle og vil blandt andet kunne bruges af arbejdsmiljøprofessionelle, som rådgiver om arbejdsmiljø og graviditet. 2) Afklaring af om visse ergonomiske forhold så som langvarigt gående/stående arbejde, tungt, fysisk krævende arbejde og personforflytninger spiller en rolle for spontan abort, for tidlig fødsel og intrauterin væksthæmning. Det vil være vigtigt for en kvalificeret vejledning, at kunne kvantificere eksponeringsresponsrelationer. 3) Undersøgelse af i hvilket omfang psykosociale risikofaktorer på arbejdspladsen virker negativt ind på graviditetsforløb særligt i form af for tidlig fødsel og intrauterin væksthæmning. 4) Undersøgelse af risikoen for reproduktionsskader i udvalgte erhverv, hvor der fortsat er mistanke om, at toksikologiske påvirkninger i små mængder på særligt kritiske tidspunkter under svangerskabsudviklingen, kan medføre sygdom hos børnene på længere sigt. Det drejer sig især om bygningsmalere, plastindustriarbejdere, arbejde indenfor det grønne område og flere andre fag, hvor der er potentiel udsættelse for hormonforstyrrende stoffer 5) Undersøgelse af erhvervsrelateret eksponering under graviditeten som risikofaktor for udvikling af allergiske sygdomme i barnealderen 6) Undersøgelse af erhvervsrelaterede paternelle risikofaktorer for børnenes fertilitet på længere sigt 7) Arbejdsrelaterede infektioner under svangerskabet I forbindelse med etablering af et forskernetværk opbygges en forskningsressource i form af tre databaser, som udnytter eksisterende data og alle ovennævnte problemstillinger kan undersøges på grundlag af disse databaser. Der ansøges ikke om midler til indsamling af nye, originale forskningsdata. Det er herved muligt indenfor en overskuelig, økonomisk ramme, at belyse en række centrale problemstillinger på området. Generel baggrund og status over foreliggende viden (specifik baggrund under hvert delprojekt) Da arbejdsmiljøforskningen for alvor kom i gang i Danmark for godt 25 år siden, blev der foretaget en del undersøgelser af arbejdsmiljøforholds indvirkning på fertilitet og 2
3 svangerskab [1-3], men mens reproduktionsepidemiologien generelt fortsat har udviklet sig og opnået en betydelig, international styrkeposition har arbejdsmiljøforskningen på dette felt efter 1990 været begrænset og spredt i få mindre forskningsenheder. Det daværende Arbejdsmiljøinstitut nedprioriterede området og Arbejdsmiljøforskningsfonden har stort set ikke i mere end 15 år ydet støtte til forskning på feltet. Der er især to grunde til at se med nye øjne på denne udvikling. For det første er der enkelte ældre problemstillinger, hvor forskningen internationalt stadig ikke har leveret pålidelige svar og hvor forebyggelsen og arbejdsmiljørådgivning af kvinder i tusindtal er utilstrækkelig, nemlig betydningen af udbredte ergonomiske og psykosociale risikofaktorer [3-7]. For det andet har det toksikologiske område fået fornyet interesse, idet der igennem de seneste år er opsamlet holdepunkter fra forskellige discipliner, som tyder på, at selv ganske beskedne eksponeringer for visse fremmedstoffer på kritiske tidspunkter af fosterudviklingen, kan have blivende konsekvenser for børnenes helbred på længere sigt [8, 9]. Man har hidtil mest haft fokus på fremmedstoffer, som den almindelige befolkning udsættes for via kosten, drikkevandet og via luftforurening, mens arbejdsmiljørelaterede eksponeringer stort set ikke har været belyst, hverken nationalt eller internationalt [10-12]. Det betyder, at eksponering under svangerskabet i relation til arbejdspladsen har fået fornyet betydning dels i forhold spontan abort og visse særlige misdannelser [13], dels i forhold til en bred vifte af sygdomme, som ikke viser sig ved fødslen, men først senere i barneårene eller i voksenalderen [14]. Det sidstnævnte drejer sig om almindelige sygdomme, som allergi og ufrivillig barnløshed og om folkesygdomme som kræft, diabetes og hjertekarlidelser. Der ligger en vigtig opgave i, at undersøge arbejdsmiljøforholdene i denne sammenhæng og det er en vigtig præmis for denne ansøgning og (re-) etablering af et dansk forskernetværk. Der er imidlertid også andre, aktuelle problemstillinger. Det er således fortsat et åbent spørgsmål om paternelle eksponeringer spiller en rolle for graviditetsudfald og sygdom i de næste generationer [15, 16]. Problemstillingen er vigtig, fordi fædre generelt er mere udsat for kemiske stoffer i deres erhverv end kvinder og mænd næppe tager særlige forholdsregler i perioder med aktive forplantningsforsøg. Nye opsigtsvækkende resultater tyder på, at toksiske stoffer via epigenetiske forandringer af sædcelle genomet, kan have konsekvenser for senere generationers sygelighed [17]. Det har derfor fået fornyet interesse, at undersøge arbejdsmiljørelaterede paternelle risikofaktorer for sygdomme i den næste generation. Danmark har her mulighed for, at bidrage til frontlinieforskning på dette felt internationalt i kraft af de udbyggede registre over sygelighed og erhverv i den danske befolkning. Hvert år kommer børn til verden i Danmark af disse børn har en medfødt misdannelse, vejer alt for lidt, fødes mere end 3 uger for tidligt og 500 er døde ved fødslen eller dør indenfor den første levemåned. Sundhedsstyrelsens seneste tal viser, at forekomsten af medfødte misdannelser stiger hos især drengebørn (Sundhedsstyrelsen 2003;Sundhedsstyrelsen 2007). De sidste ti år er andelen af danske kvinder, der føder for tidligt steget med over 50%. Og dette tal gælder kvinder, der generelt har lav risiko herfor [20-40 år, gravid med et enkelt barn, og har født før] (Langhof-Roos et al. 2005). Man kender kun årsagen til en lille del af skader på reproduktionen, også i arbejdsmiljøet (Lindbohm and Taskinen 2000). Ingen kender derfor andelen af registrerede skader, som grunder i arbejdsmiljøet. Vi ved derfor ikke hvor mange reproduktionsskader og graviditetskomplikationer, vi kan forebygge ved foranstaltninger i arbejdsmiljøet og ved ikke hvor, foranstaltninger hjælper (Hougaard 2005). 3
4 Forskningsplan, herunder redegørelse for valg af metoder og forventede tidsforløb Beskrivelse af undersøgelsesdesign og metoder herunder redskaber til indsamling af data og analysemetoder samt af de vigtigste fejlkilder samt hvordan der tages højde for disse ved projekttilrettelæggelsen. Forskningsinfrastruktur: Arbejdsmiljøforskningsdatabaser Der indgår seks specifikke forskningsprojekter i denne ansøgning, og datagrundlaget for disse studier omfatter følgende tre forskningsdatabaser, som etableres som led i opbygningen af det foreslåede nationale forskernetværk. Det drejer sig om: 1. Den nationale fødselskohorte. Den nationale, danske fødselskohorte (DNBC) omfatter godt gravide kvinder og deres børn fra hele landet [18]. Kvinderne er konsekutivt indrullerede i undersøgelsen i perioden fra 1995 til 2004 i forbindelse med besøg hos egen læge eller jordmoder i anledning af et svangerskab. Der er ved telefoninterview indhentet systematiske oplysninger to gange i svangerskabet (16. og 28. uge) og to gange efter barnets fødsel. Oplysningerne omfatter bl.a. detaljerede oplysninger om erhverv og branche, og for udvalgte fag foreligger specifikke oplysninger om eksponeringer i dette arbejde. Det gælder således erhvervsarbejde på områderne maling, kemisk tøjrensning, gartneri, landbrug, arbejde med levende dyr, hospitaler, laboratorier, daginstitutioner og grafisk branche. Oplysninger om graviditetsudfald og børnenes helbredsforhold er indhentet opkobling til det medicinske fødselsregister (fødselsvægt, gestationsalder og misdannelser) og landspatientregisteret (indlæggelser med sygdom i barneårene samt misdannelser). DNBC bestyres af en gruppe forskere ved Statens Serum Institut og Epidemiologisk Grundforskningscenter med professor Jørgen Olsen som formand. Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har stået for oparbejdning af erhvervsklassifikationen (DSCO-88) og har bidraget til udviklingen af de specifikke spørgetemaer om bestemte eksponeringer. Der er i forbindelse med et ph.d.- projekt publiceret nogle DNBC studier om arbejdsmiljørisikofaktorer [19-24] 2. Den arbejdsmedicinske graviddatabase. Siden 1982 har de amtslige arbejdsmedicinske sygehusafdelinger i Danmark tilbudt rådgivning til gravide ved erhvervsmæssig udsættelse for fosterskadende stoffer [25]. Baggrunden herfor har bl.a. været de unikke danske bestemmelser i sygedagpengeloven, hvorefter en gravid har ret til omplacering eller fraværsmelding såfremt der foreligger mistanke om erhvervsmæssig risiko. Der er ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus i denne periode foretaget i alt 1240 rådgivninger, hvilket på landsplan svarer til mindst rådgivninger. Der foreligger summariske, demografiske data på elektronisk form samt udførlige journaloplysninger om graviditet og eksponering. En oparbejdning af en samlet database på basis af input fra alle landets Arbejdsmedicinske Afdelinger vil kunne udgøre en væsentlig forskningsressource, idet der vil være mulighed for opfølgningsundersøgelser på basis af registre. 3. Erhvervssygdomsindlæggelsesregisteret på reprområdet. Delprojekter: diagram over studier og databaser og udførere 1. Opslagsværk 2. Ergonomi 3. Psykosociale faktorer (stress) 4. Hormonforstyrrende stoffer 5. Allergi 6. Paternelle risikofaktorer for infertilitet i første generation 7. Infektion 4
5 Uddybende beskrivelse af projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Angivelse af hvorfor og hvordan projektet forventes at skaffe ny viden som ikke er opnået i tidligere undersøgelser? Udtalt stress i graviditeten påvirker fosterets udvikling. Om det gælder stress på arbejdet, aner vi ikke. Mænd risikerer måske at øge risikoen for misdannelser hos deres børn, hvis de er udsat for kemi på arbejdet hidtil er hypotesen kun undersøgt i mindre studier og uafklaret. Flere og flere børn lider af allergi, men det er stort set uudforsket, om mors arbejde influerer herpå. Problemstillingerne er helt nye og tillige relevante for store grupper arbejdende mænd og kvinder. Det borger sammen med befolkningens omsorg for de ufødte børn og samfundets afhængighed af velfungerende arbejdskraft for nyhedsværdi udover det sædvanlige. De resterende problemstillinger er ældre kendinge men i nye klær. Danmark er fx kendt viden om, fordi vi regulerer tunge løft meget detaljeret for gravide kvinder (Atvejledning). Senest er der skabt uklarhed om, hvorvidt videnskabelige grundlag understøtter reglerne, og At ønsker at bløde reglerne op (XXpers.kom.At). BSMB giver mulighed for at fokusere specifikt på gyldigheden af vejledningen. Det er gammel viden, at noget kemi giver fosterskader. Som grænseværdierne falder og kendte teratogener erstattes, føler vi os sikre. Men viden om graviditet og lavdosis kemi og om de indsubstituerede stoffer er lille. Meget kemi omgiver mange kvinder, der arbejder igennem hele graviditeten. Er arbejdsmiljøet sikkert for de børn, der er på vej hos fx kvindelige malere og ansatte i plastindustrien? Afklaring heraf giver bedre og sikrere vejledning og trygge arbejdstagere. Generelt stor nyhedsværdi for reproduktionsskader, fordi vi ikke regner med at finde nogen og befolkningens opmærksomhed på sådanne skader er stor. Stor nyhedsværdi for fx paternel mediering af skader og evt. øget fosterskader hos pædagoger. De praktiske muligheder for projektets gennemførelse, herunder evt. samarbejde med andre institutioner, organisationer m.v. Beskriv hvordan projektet praktisk gennemføres. Tilsagn for samarbejdende virksomheder, organisationer, institutioner m.v. bør vedlægges. Relevansen af partsdeltagelse i projektet skal beskrives. Beskriv kritiske faser og problemer som kan opstå i projektforløbet, samt hvorledes disse tænkes imødegået. Kompetencer i forskernetværket og gennemførlighed Internationale relationer Projektstyring og gennemførlighed 5
6 Reference List (1) Heidam LZ. Spontaneous abortions among dental assistants, factory workers, painters, and gardening workers: a follow up study. J Epidemiol Community Health 1984;38: (2) Heidam LZ. Spontaneous abortions among laboratory workers; a follow up study. J Epidemiol Community Health 1984;38: (3) Rachootin P, Olsen J. The risk of infertility and delayed conception associated with exposures in the Danish workplace. J Occup Med 1983;25: (4) Burdorf A, Figa-Talamanca I, Jensen TK et al. Effects of occupational exposure on the reproductive system: core evidence and practical implications. Occup Med (Lond) 2006;56: (5) Dole N, Savitz DA, Siega-Riz AM et al. Psychosocial factors and preterm birth among African American and White women in central North Carolina. Am J Public Health 2004;94: (6) Mozurkewich EL, Luke B, Avni M et al. Working conditions and adverse pregnancy outcome: a meta-analysis. Obstet Gynecol 2000;95: (7) Shaw GM. Strenuous work, nutrition and adverse pregnancy outcomes: a brief review. J Nutr 2003;133:1718S-21S. (8) Barker DJ. The fetal and infant origins of disease. Eur J Clin Invest 1995;25: (9) Sharpe RM, Irvine DS. How strong is the evidence of a link between environmental chemicals and adverse effects on human reproductive health? BMJ 2004;328: (10) Toft G, Hagmar L, Giwercman A et al. Epidemiological evidence on reproductive effects of persistent organochlorines in humans. Reprod Toxicol 2004;19:5-26. (11) Toft G, Axmon A, Giwercman A et al. Fertility in four regions spanning large contrasts in serum levels of widespread persistent organochlorines: a cross-sectional study. Environ Health 2005;4:26.:26. (12) van Tongeren M, Nieuwenhuijsen MJ, Gardiner K et al. A job-exposure matrix for potential endocrine-disrupting chemicals developed for a study into the association between maternal occupational exposure and hypospadias. Ann Occup Hyg 2002;46: (13) Vrijheid M, Armstrong B, Dolk H et al. Risk of hypospadias in relation to maternal occupational exposure to potential endocrine disrupting chemicals. Occup Environ Med 2003;60: (14) Barker DJ. Intrauterine programming of adult disease. Mol Med Today 1995;1: (15) Hjollund NH, Bonde JP, Ernst E et al. Spontaneous abortion in IVF couples--a role of male welding exposure. Hum Reprod 2005 Jul ;20 (7 ): Epub 2005 Mar ;20:
7 (16) Savitz DA, Sonnenfeld NL, Olshan AF. Review of epidemiologic studies of paternal occupational exposure and spontaneous abortion. Am J Ind Med 1994;25: (17) Jirtle RL, Skinner MK. Environmental epigenomics and disease susceptibility. Nat Rev Genet 2007;8: (18) Olsen J, Melbye M, Olsen SF et al. The Danish National Birth Cohort--its background, structure and aim. Scand J Public Health 2001;29: (19) Zhu JL, Hjollund NH, Olsen J. Shift work, duration of pregnancy, and birth weight: the National Birth Cohort in Denmark. Am J Obstet Gynecol 2004;191: (20) Zhu JL, Hjollund NH, Andersen AM et al. Shift work, job stress, and late fetal loss: The National Birth Cohort in Denmark. J Occup Environ Med 2004;46: (21) Zhu JL, Knudsen LE, Andersen AM et al. Time to pregnancy among Danish laboratory technicians who were a part of the National Birth Cohort. Scand J Work Environ Health 2005;31: (22) Zhu JL, Vestergaard M, Hjollund NH et al. Pregnancy outcomes among female hairdressers who participated in the Danish National Birth Cohort. Scand J Work Environ Health 2006;32:61-6. (23) Zhu JL, Knudsen LE, Andersen AM et al. Laboratory work and pregnancy outcomes: a study within the National Birth Cohort in Denmark. Occup Environ Med 2006;63:53-8. (24) Zhu JL, Hjollund NH, Andersen AM et al. Occupational exposure to pesticides and pregnancy outcomes in gardeners and farmers: a study within the Danish National Birth Cohort. J Occup Environ Med 2006;48: (25) Bonde JP, Johansen JP. [The occupational environment and pregnancy. Occupational medicine advice to pregnant women in potentially high-risk occupational environments]. Ugeskr Laeger 1987;149: (26) Sternfeld B. Physical activity and pregnancy outcome. Review and recommendations. Sports Med 1997;23: (27) Figa-Talamanca I. Occupational risk factors and reproductive health of women. Occup Med (Lond) 2006;56:
Arbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereMINERVA: ARBEJDSMILJØ OG REPRODUKTION FORSKERNETVÆRK, DATABASER OG ANALYTISK EPIDEMIOLOGISKE STUDIER
MINERVA: ARBEJDSMILJØ OG REPRODUKTION FORSKERNETVÆRK, DATABASER OG ANALYTISK EPIDEMIOLOGISKE STUDIER Karin Sørig Hougaard, Mette Juhl, Ann Dyreborg Larsen, Berit Hvass Christensen, Vivi Schlünssen, Pernille
Læs mereEt arbejdsmiljø for alle også gravide
ARBEJDSMILJØBREVKASSEN Arbejdsmilj brevkassen Et arbejdsmiljø for alle også gravide Af Jørgen Stage Johansen Jeg har lige fået konstateret, at jeg er gravid hvad skal jeg tage hensyn til, når jeg udfører
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereArbejdsmiljø og reproduktion
P r æ s e n t a t i Arbejdsmiljø og reproduktion Karin Sørig Hougaard Seniorforsker, adjungeret professor Reproduktionsskader? Omfatter enhver ændring der nedsætter evnen til at få sunde og levedygtige
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereHormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE
Læs mereFertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereKommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer
København, 2. oktober 2018 Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets organisation Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Læs merehos kvindelige frisører
hos kvindelige Karin Sørig Hougaard, NFA Skader på evnen til at få børn Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få sundt og levedygtigt afkom Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Reproduktionscyklus
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereInfertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET
ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk
Læs mereUfrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning
Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids
Læs mereThe aim of this dissertation was to investigate the association between fertility treatment and somatic diseases in childhood.
English summary Background The use of fertility treatment is increasing worldwide. Fertility treatment circumvents natural conception by means of hormonal stimulation of the woman as well as chemical and
Læs mereFamiliedannelse efter assisteret befrugtning
Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereGraviditet og arbejdsmiljø
Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereDansk Demografisk Forening 29. oktober 2008
Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereUdgør samtidig psykisk og muskuloskeletal belastning en risiko for graviditet og barnets udvikling
Forskningsprotokol Udgør samtidig psykisk og muskuloskeletal belastning en risiko for graviditet og barnets udvikling Projektansvarlig: Seniorforsker Karin Sørig Hougaard, Det Nationale Forskningscenter
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereVedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.
København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets
Læs mereUndersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere. Anne-Mette Momsen og Dorte Raaby Andersen www.defactum.dk 1 Projektgennemførelse
Læs mereDSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:
Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereArbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø
Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen
Læs mereMyfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE
Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering
Læs mereHvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Læs mereDenne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereCurriculum Vitae. Master of Public Management, Syddansk Universitet (SDU).
Curriculum Vitae Inger Schaumburg Direktør, speciallæge, ph.d., MPM Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Telefon: 3916 5204 Mobil: 2061 0706 E-mail: isc@arbejdsmiljoforskning.dk
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mereEvidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital
Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mere""$ + %54 %"!$*)) ; %!6"")""'"1#"#" ; %%< ' ()$6"" % "1'&& %+!6"(")/'" %23'!1/!" "0" % %41'!&") % $'$ 2 +,"'9( 2 +>* 4 +%,"1#'' : +.
!"#$" %&'("#) )"'"'*+ )"'")'"#+,#""'&-)+ ""$ + %"'""$ +.))*"('&&('/'")"!/(")0")"1'&" +.))*"(/'")"!/2 3'!1"'" /"(&&4 %54!6"&"'#"'7 +8""'"#'$ 7 2/'9/!)7 % $#")"('"): %"!$*)) ; %!6"")""'"1#"#" ; %%< ' ()$6""
Læs mereDOC*X Danish Occupational Cohort
DOC*X Danish Occupational Cohort En forskningsressource på arbejdsmiljøområdet Esben Meulengracht Flachs på vegne af DOC*X Koordinationsgruppen DOC*X, 16 januar 2019 1 DOC*X Overblik Arbejdsmiljøforskningsfonden:
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
Arbejdsmiljø og sunde børn Pinard, 1895 Vaskekoner i Paris havde øget risiko for preterm fødsel Ved tilstrækkelig ro de sidste uger inden fødslen faldt risikoen Konklusion: Fysisk belastning i arbejdet
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereSundhedseffekter af PCB og planer for kommende epidemiologisk forskning
PCB Netværk 18. april 2018 Sundhedseffekter af PCB og planer for kommende epidemiologisk forskning Jens Peter Bonde og Harald Meyer Arbejds- og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereHvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?
Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereSpeciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion
Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereSvangerskabsjournal Side 1 af 2
Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereMetode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode
Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereMAGNETFELTUDVALGET. Hvad og hvem er Magnetfeltudvalget:... 2. Arbejdsområder og forankring... 2. Udvalgets idé: Ansvarlighed og beredskab...
MAGNETFELTUDVALGET STATUS OG STRATEGI 2012-2015 INDHOLD Hvad og hvem er Magnetfeltudvalget:... 2 Arbejdsområder og forankring... 2 Udvalgets idé: Ansvarlighed og beredskab... 2 Status 2012... 2 Hvad har
Læs merevækst/fertilitet/sygdomme? hormonforstyrrende? Hvad betyder de for Hvilke stoffer er Afdeling for Vækst og Reproduktion Professor Tina Kold Jensen
Hvilke stoffer er hormonforstyrrende? Hvad betyder de for vækst/fertilitet/sygdomme? Professor Tina Kold Jensen Rigshospitalet Afdeling for Vækst og Reproduktion Syddansk Universitet, Afdeling for Miljømedicin
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereMere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling
Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling I marts 2011 besluttede en gruppe fagpersoner inden for fertilitetsområdet sig for at danne et forum, der ville diskutere
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereHovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12
Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan
Læs merePositive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereTALEPAPIR. Tale - samråd om regeringens indsats overfor hormonforstyrrende stoffer. Samrådsspørgsmål G (stillet af Pia Olsen Dyhr, SF)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 212 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPSHM Sagsnr.: 1505351 Dok.
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereFiskerens arbejdsmiljøbelastninger
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004 Ramazzini 1633-1714
Læs mereApplication form for access to data and biological samples Ref. no
Application form for access to data and biological samples Ref. no 2016-16 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses: Investigation of preventable risk
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mere