Sundhed INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

Transkript

1 Sundhed INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

2 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 5 Vision og mål 6 Investeringsområder 7 Investeringskriterier 8 Innovationsfondens formål og strategi 9 Referencer 10

3 INTRODUKTION Introduktion Den globale vækst i befolkningers velstand har styrket kravet om velfærd i mange lande, herunder bevidsthed og krav om forbedret behandling af sygdomme. Innovationsfonden investerer specifikt i sundhedsområdet for, at sundhedssystemet kontinuerligt forbedres både inden for forebyggelse og behandling - og for, at systemet kan håndtere udfordringerne med en befolkning under demografisk forandring. Samtidig investerer fonden for at styrke den sundhedsindustrielle sektor og for at sikre dens forankring i Danmark. Innovationsfonden investerer bredt i hele værdikæden fra forskning til implementering og i behovs- og brugerdrevne innovationsprojekter indenfor sundhedsområdet, der resulterer i kvantitativ værdiskabelse, inklusiv reduceret patient- og behandlerbelastning og ressourceforbrug. Innovationsfonden arbejder for, at sundhedssystemet kontinuerligt forbedres i forhold til både forebyggelse og behandling. Innovationsfonden lægger vægt på projekternes faglighed, konkrete løsning af brugernes behov, resultaternes implementering, overvindelse af de regulatoriske barrierer, globale vækstpotentialer og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. Innovationsfondens investeringsstrategi indenfor sundhed tager udgangspunkt i fondens lovgrundlag, Forsk2020-kataloget, Danmarks Statistik, materialer fra Sundhedsstyrelsen, regionerne, kommunerne og analyser fra bl.a. WHO og OECD. Desuden er der indhentet konkrete input til strategiens indhold fra forskere, virksomheder, organisationer og andre faglige eksperter ved Innovationsfondens strategiforum i oktober Strategien danner, sammen med input fra den aktuelle finanslov, grundlaget for de opslag og investeringskriterier, som Innovationsfonden vil anvende på sundhedsområdet. Innovationsfonden investerer generelt i projekter, som på kort eller langt sigt resulterer i implementering af nye teknologier og processer, eller som sammensætter kendte teknologier og processer på en ny og værdiskabende måde. Projekterne skal skabe økonomisk og samfundsmæssig værdi i danske virksomheder og hos offentlige aftagere i stat, regioner og kommuner. Innovationsfonden dækker hele værdikæden fra forskning over udvikling til implementering. Medico, Biotek og Sundhed 3

4 DEFINITION Definition Sundhedsområdet omfatter både den offentlige sundhedssektor og producenterne af farmaceutiske produkter, medicinsk udstyr, services, softwaresystemer og rådgivning. Området kendetegnes ved anvendelse af meget forskellige teknologier og fag, herunder f.eks. alle de bioteknologiske værktøjer, præklinisk- og klinisk medicin, psykiatri, kemi og materialevidenskab, biologi, statistik, bioinformatik, robotteknologi, økonomi og dataanalyse men også psykosocial intervention og terapi, organisering, pleje og omsorg. Fælles for sundhedsområdets innovationer er, at de skal kunne anvendes til, af og på mennesker. Markedsbetingelserne, de regulatoriske udfordringer og lovgivningsmæssige forhold kan være forskellige fra område til område. Teknologier, der anvendes inden for sundhedsområdet, finder således også bred anvendelse inden for veterinærfaget, landbrug, fødevarer og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Beskrivelse De største globale sundhedsudfordringer, målt i forhold til tabte raske år, inkluderer infektioner, demens og psykiatriske lidelser, hjerte-kar sygdomme og sansenedsættelser. I de mest velstående lande stiger sundhedsudgifterne til behandling af f.eks. diabetes, kræft, lungesygdomme, neurodegenerative sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Dette er især forbundet med den stigende gennemsnitslevealder. De generelle prioriteringer i sundhedssystemet korresponderer ikke altid med den belastning, de enkelte sygdomme har på samfundet, herunder ændringer i behandlingsbehovet fra akutte til kroniske sygdomme i de rigeste lande. Sundhedsområdet er i Danmark kendetegnet ved stor faglig viden og kombination af mange videnskabelige discipliner og teknikker. Der er mange innovative ideer og visioner blandt forskere, producenter, sygeplejersker, læger og øvrige sundhedsfaglige grupper - foruden patienter og pårørende, der i stigende grad er engagerede i egen og deres nærmestes sygdomsforebyggelse og behandling. Produkterne har relativt lang levetid og generelt stor profitabilitet. Sundhedsområdet er også kendetegnet ved hård global konkurrence med dominerende spillere, som kontrollerer markedsadgangen, og som ofte lukrerer på pionerers innovation. Prissætningen er ikke transparent, men kræver ofte langvarige forhandlinger med nationale myndigheder eller f.eks. forsikringsselskaber. Desuden er der meget høje regulatoriske barrierer for introduktion af nye produkter og ydelser pga. strenge myndighedskrav om styrede udviklingsforløb og kostbare kliniske studier samt opfølgning efter produktintroduktion. Dette, kombineret med Medico, Biotek og Sundhed 4

5 HVORFOR INVESTERER INNOVATIONSFONDEN? komplekse rettighedsmæssige og etiske problemstillinger, resulterer ofte i langvarige og dyre udviklingsforløb med stor risiko for fiasko. Sundhedsområdets organisering er meget kompleks pga. de mange forskellige fagområder, patientforløb, interessenter og den hastige teknologiske udvikling. Samtidig er det netop i spændingsfeltet mellem fagområder, aktører og krav, at innovationen opstår, så snart et behov bliver identificeret. Hvorfor investerer Innovationsfonden? Gabet mellem forskning og klinisk ibrugtagen samt salg af produkter og teknikker kan være stort. På trods af den veludviklede forskning og industri og det lukrative marked, er der store vanskeligheder med at finansiere innovative projekter inden for sundhedsområdet over dette gab ofte kaldet Valley of Death. Det er der, dels fordi værditilvæksten først kommer trinvist efter forcering af mange høje barrierer, og fordi risikoen for manglende succes er høj ved hvert trin. Desuden er der behov for innovation inden for sundhedsvæsenet på områder som for eksempel psykiatri, psykosocial intervention, organisering, pleje og omsorg. Her er de kommercielle mekanismer ikke altid stærke nok til at fremme forbedringer hurtigt og effektivt nok, selvom fordelene for samfundet er store inden for f.eks. forebyggelse, organisering og procesoptimering. Innovationsfondens investeringer er derfor essentielle for at fremme en nødvendig samfundsrelevant innovation, både for rene kommercielle projekter og for optimeringsprojekter i sundhedsområdet. Effektiv innovation i sundhedsområdet kan med fordel tage udgangspunkt i samspillet mellem de samfundsmæssige udfordringer, den industrielle styrkeposition og brugen af Danmark som udstillingsvindue for fremtidens sundhedsløsninger: Samfundsmæssige udfordringer: De sundhedsrelaterede poster på statsbudgettet (2015) er cirka 350 mia. kr. (ca. 30 pct. af budgettet). Deraf er 165 mia. kr. direkte omkostninger og 195 mia. kr. indirekte i form af forskellige sociale beskyttelsesordninger som f.eks. revalidering, pensioner og sygedagpenge. Dertil kommer de store private omkostninger ved nedsat lønindtægt og tabte muligheder. Det er anerkendt, at vi har en sundhedssektor, der ønskes forbedret, og som ikke kan påregne mange ekstra ressourcer. Sammenhængen mellem f.eks. prisen på nye behandlingsmetoder og deres reelle effekt på sygdomstilstanden er konstant til debat i forbindelse med prioriteringerne. Samtidig er vi udfordret pga. den skæve aldersfordeling og har et kritisk behov for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Sundhedsområdet er overvejende behandlings- og produktstyret snarere end forebyggende og det er ikke dimensioneret efter den aktuelle sygdomsbyrde. Medico, Biotek og Sundhed 5

6 VISION OG MÅL Den industrielle styrkeposition i Danmark: Sundhedsindustrien med lægemidler, medicinsk udstyr, IT og rådgivning omsætter for over 100 mia. kr. om året. Deraf er cirka 80 pct. alene fra medicinindustrien, der med mere end ansatte er verdens næststørste i forhold til indbyggertal. Hele industrien er overvejende en eksportindustri (80 pct.) med 25 pct. af omsætningen i nærområderne og med en høj andel af up market -produkter, dvs. produkter, der er prisførende og med højt værdi- og teknologiindhold. Sundhedsindustrien er under et stigende globalt konkurrencepres og øget myndighedskontrol af priser, effekt og markedsføringstilladelser. Produkternes levetid bliver langsomt kortere pga. stigende konkurrence og den hastige teknologiske udvikling. Den danske sundhedsindustri er kendetegnet ved en højere produktivitet end andre private sektorer. Der er et stort behov for at kunne tiltrække kompetente og veluddannede medarbejdere på alle niveauer, og industrien har desuden forskning og produktion i både Danmark og i udlandet. Innovationsfonden ønsker at fastholde forskning og produktionsarbejdspladser i Danmark, men anerkender også, at det er en globaliseret industri, der konstant skal tilpasse sig efter de aktuelle forhold. Dette kan gøres ved f.eks. at bruge sundhedsvæsenet som test og udstillingsmarked. Danmark som udstillingsvindue for fremtidens sundhedsløsninger Danmarks CPR-registrering og homogene befolkning kombineret med høj faglighed i sundhedsvæsenet og patienternes tillid giver unikke muligheder for at kunne følge forebyggelse og behandling af individuelle patienter gennem hele livet. Desuden er befolkningen veluddannet og velkendte med at søge efter sundheds- og behandlingsinformationer. Det giver muligheder for et stort engagement i egen og ens nærmestes sundhed og trivsel samt forventninger om den optimale behandling. Et tættere samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen om kliniske test af nye sundhedsløsninger kan åbne for nye og effektive arbejdsformer og innovative løsninger i krydsfeltet mellem markedsdrevne- og patientbehandlingsprojekter. Udvalgte patienter vil kunne få adgang til de seneste behandlingsteknikker, ofte uden en merudgift for sundhedsvæsenet. Det vil i mange tilfælde kræve optimerede procedurer for f.eks. klinisk afprøvning af nye metoder og lægemidler, som også er et område i konkurrence med andre lande. Det sundhedsfaglige personale vil kunne få adgang til den seneste teknologi og forskning, som desuden vil styrke uddannelsen. Velfungerende partnerskaber mellem den offentlige og private sektor er formodentlig et effektivt middel til at fastholde forskning og udviklingen i Danmark. Desuden kan det fremme udveksling af personale mellem sektorerne til gensidig styrkelse af fagligheden. Vision og mål Innovationsfondens investeringer i sundhedsområdet og medico/biotek skal skabe reel værdi for den danske befolkning. Medico, Biotek og Sundhed 6

7 INVESTERINGSOMRÅDER Innovationsfonden vil medvirke til, at det danske sundhedssystem kontinuerligt forbedres i forhold til forebyggelse og behandling, og at det kan håndtere udfordringerne i en engageret befolkning under demografisk forandring. Den industrielle styrke skal desuden accelereres, forblive forankret i landet med arbejdspladser og vidensdeling samt være til gavn for befolkningen. Innovationsfonden vil også arbejde for, at sundhedsområdet får adgang til den seneste viden og de mest effektive tilbud. Investeringsområder De vigtigste drivere for innovation er ønsket om, at sundhedssystemet effektivt og kontinuerligt forbedres mest effektivt og kan håndtere udfordringerne med en aldrende befolkning. Samtidig skal den industrielle styrke accelereres, og der skal være gode vilkår for bl.a. uddannelse, forskning, udvikling og afprøvning, så den forbliver forankret i landet. Innovationsfonden forstår innovation som værdiskabelse ved udvikling og introduktion af nye fysiske produkter med en økonomisk effekt i form af salg, eksport og varige arbejdspladser. Derudover forstår fonden innovation som mere effektiv sygdomsforebyggelse, behandling og smartere organisering, der kan måles indirekte ved f.eks. frigørelse af ressourcer til blandt andet bedre service. Innovation kan ske på alle områder og hos alle aktører som f.eks. universiteter, GTS-institutter, hospitaler, etablerede industrier, mindre virksomheder og uafhængige opfindere. Centrale emner er for eksempel: Forebyggelse og behandling af de store livsstils- og ikkesomatiske sygdomme, herunder: o Diabetes, gigt- og knogle-, sensoriske, hjerte-kar-, kræftog neurodegenerative sygdomme. o Psykiatriske sygdomme som f.eks. skizofreni, angst og depression. Tidlig forebyggelse af sygdom ved f.eks. indsatser på arbejdsmiljøet eller tidlige børneindsatser. Telemedicin og udnyttelse af de unikke danske sundhedsdata. Støtte til den selvhjulpne kroniker. Individualiseret forebyggelse og behandling af de største sygdomme. Forøget beredskab inden for infektionssygdomme og resistens. Optimerede sundheds- og patientforløb og systematisk implementering af best practice. Udvikling og optimering af udstyr (devices), der kan understøtte eksisterende behandlinger på en mere effektiv måde. Sundhedsprodukter, der har et højt teknologiindhold, og som kræver tæt og kritisk brugerinvolvering under udviklingen. Effektive og nyskabende metoder til test og implementering af nye teknologier (f.eks. næste generations antibiotika, smart drug discovery, cancervacciner, målrettet genmodifikation). Medico, Biotek og Sundhed 7

8 INVESTERINGSKRITERIER Optimeret klinisk infrastruktur og forskning organiseret i innovative partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder. Investeringskriterier Innovationsfonden investerer i innovative projekter, som har en defineret aftager for øje det vil sige bruger eller køber - og/eller kan blive attraktive at investere i for andre. Desuden skal projekterne skabe værdi ved at opfylde klare og udækkede behov. Værdiskabelse kan være i form af kommercielle produkter (salg, eksport, profit), men også i form af forbedringer og forebyggelse målt f.eks. i sundhedsøkonomiske enheder som DALYs, QALYs, færre indlæggelser og ambulante behandlinger, reduceret patient- og behandlerbelastning eller reduceret ressourceforbrug. Aftagerne i sundhedsvæsenet i Danmark og globalt er konstant udfordret af prioritering mellem behandlingsmuligheder. Derfor vil det øge sandsynligheden for projektets implementering, at der bliver opsat klare effektmål for de forbedringer og den værdiskabelse, projektet stiler efter at opnå. Innovationsfonden lægger stor vægt på sandsynligheden for implementering og ibrugtagelse af projekternes resultater på kort eller langt sigt. Derfor indgår der altid en konkret vurdering af, hvor projektet er i værdikæden, og hvad der er af arbejdsopgaver i form af f.eks. kliniske undersøgelser, adgang til rettigheder, nationale, lovgivningsmæssige, regulatoriske og etiske barrierer, brugeraccept og produktionsoverførselsprocesser, inden der kan ske en ibrugtagelse. Disse arbejdsopgaver kan være uden for den aktuelle investering, men indgår alligevel i vurderingen af sandsynlighed for implementering af projektets resultater. Innovationsfonden kan investere på alle trin i værdikæden, fra forskning over udvikling til implementering, og vil i vurderingen altid tage hensyn til, om tyngden f.eks. er i nyskabende videnskabelige problemstillinger eller i markedsadgangen og den endelige myndighedsgodkendelse. Innovationsfonden vurderer desuden altid, om de rette faglige kompetencer er til stede, samt hvorvidt der er ledelsesmæssige kompetencer og optimal organisering til at gennemføre projektet. Dette er særligt vigtigt pga. den store kompleksitet af barrierer og risici inden for dette område. Fonden ser også positivt på en struktureret inddragelse af borgerne som partnere i projekter som et muligt middel til at sikre samfundsrelevans og forøget kvalitet i forskning og innovation. Det forventes, at projekterne er beskrevet i relation til både den eksisterende og andre nye konkurrerende teknologier i det pågældende faglige område set i relation til den globale konkurrence med mange innovative ideer. Medico, Biotek og Sundhed 8

9 Vi investerer generelt ikke i projekter uden en defineret aftager, der senere med sandsynlighed kan investere i, overtage eller sælge resultatet af projektet. Desuden investeres heller ikke i projekter, der ikke dækker et artikuleret behov fra aftageren eller ikke indeholder en valid plan for implementering, herunder mangler en plan for løsning af lovgivningsmæssige og etiske udfordringer. Projekter, der som hovedmål udelukkende skaber viden, og som stopper, når vores investering ender, vil som udgangspunkt heller ikke komme i betragtning til en investering. Innovationsfonden investerer i sundhedsprojekter, der både indeholder teknologi og brugerdrevet innovation. Pga. de store barrierer i området, vil vægten blive lagt på behovs- og brugerdrevne innovationsprojekter Dvs. overvejende Pull innovation. Som opsummering vil innovationsfonden gerne investere i projekter, der er placeret i hele værdikæden, og som har stor risiko og fokus på innovation. Vi foretrækker projekter: Hvor teknologikoncepterne er formuleret tydeligt (TRL > 2). Hvor der er en klar værdiskabelse. Med klare mål definerede produktegenskaber, klar positionering og brugerinvolvering. Med global nyhedsværdi ikke kun først i Danmark. Har en troværdig gennemførlighed med: o Solid videnskabelig forankring. o Solide faglige og ledelsesmæssige kompetencer. o Effektiv projektopbygning og styring. o En klar regulatorisk plan. Innovationsfondens formål og strategi Danmark skal blive bedre til at konkurrere på forskning og innovation, udnytte sine særlige styrker og potentialer samt skabe en ny kultur for samarbejder mellem den offentlige sektor og private virksomheder. Dette inkluderer også udvikling af nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer, der samtidig understøtter vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfondens primære opgave er at omsætte viden, samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfonden investerer derfor i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og ideer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigelse. Medico, Biotek og Sundhed 9

10 REFERENCER I Danmark får vi ikke nok ud af de penge, vi bruger på forskning og innovation, og det har betydning for vores vækst og produktivitet. I negativ forstand. Danmarks produktivitet afhænger af mange faktorer, hvoraf en del af dem ligger inden for Innovationsfondens område. Derfor kan fonden bidrage til at øge Danmarks produktivitet og vækst. Men kun hvis vores fokus er rigtigt. Innovationsfonden arbejder målrettet for at styrke innovationen i Danmark ved at gennemføre flere og bedre forsknings- og udviklingsprojekter, der samtidig stimulerer til øget privat investering i forskning og udvikling. Desuden bidrager fonden til at øge antallet af innovative virksomheder i vækst herunder et øget antal af højtuddannede medarbejdere i virksomhederne. Referencer Disability-Adjusted Life Year (DALY) per sygdom: WHO Hyppighed af DK sygdomme (2015): Sundhedsstyrelsen Sundhedsudgifter (2015): Finanslov 2015, DK statistik, Danske Regioner. Sundhedsprioriteter: Priority Medicines for Europe and the World Update Report, 2013 Lægemiddeleffekt: Clinical Trends in Molecular Medicine, Volume 7, Issue 5, p 201, May 2001 Industristyrke: Dansk Industri/Sundhed og LIF, 2015 Medico, Biotek og Sundhed 10