Partnerskabsaftalen mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland fra hensigtserklæringer til handling

Transkript

1 Koncern HR, Ledelse og Kompetenceudvikling 4. april 2012/TBT Partnerskabsaftalen mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland fra hensigtserklæringer til handling I 2011 blev der udarbejdet en partnerskabsaftale mellem Region Nordjylland og University College Nordjylland (UCN). Hensigten med aftalen var at beskrive, målrette og styrke samarbejdet mellem UCN og Region Nordjylland inden for de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (sygeplejerske-, radiograf-, jordemoder-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen). Aftalen var initieret af det Rådgivende Udvalg for velfærdsuddannelse og Velfærdsteknologi, og blev endeligt godkendt af Regionsrådet i Det rådgivende udvalg ønskede særligt at skabe fokus på sammenhængen mellem teori og praksis i de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Partnerskabsaftalen opstiller hensigtserklæringer for, hvordan man ønsker samarbejdet skal være, og er åben for, at der kan indgås konkretiserende aftaler inden for enkelte temaer eller inden for de enkelte uddannelser. Efter partnerskabsaftalens indgåelse, er der gennemført fem fokusgruppeinterviews ét for hver uddannelse - med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra UCN. De kliniske repræsentanter er udpeget af Kompetenceforum og repræsentanterne fra UCN er udpeget af Uddannelseschefen for Sygeplejerskeuddannelsen og Uddannelseschefen for Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Jordemoder og Radiografuddannelsen. Fokusgruppeinterviewene har haft til hensigt at kortlægge, hvorvidt Partnerskabsaftalens hensigtserklæringer stemmer overens med den praktiske virkelighed, og hvorvidt der er områder, hvor samarbejdet bør forbedres. Repræsentanter fra Koncern HR Ledelse & Kompetenceudvikling samt de to uddannelseschefer fra UCN har i fællesskab aftalt, hvilke fokuspunkter, der særligt skulle lægges vægt på i interviewrunderne, hvorefter der er blevet udarbejdet en spørgeguide. Spørgeguiden er vedlagt som bilag. Dette dokument synliggør samarbejdet mellem de to parter, og er udarbejdet på baggrund af de gennemførte interviewrunder. Det har været overvejet, hvorvidt der skulle udarbejdes et dokument for hver uddannelsesretning, men vurderingen er, at det stort set er det samme billede, der tegner sig for alle fem uddannelsesretninger. Derfor er der udarbejdet et samlet dokument, der inddrager enkelte konkrete eksempler. Ud over interviewrunderne inddrages også enkelte resultater fra evalueringer gennemført på uddannelserne i Dokumentet er opbygget efter samme struktur som selve partnerskabsaftalen nemlig efter temaerne vejen ind til uddannelserne, vejen gennem uddannelserne, vejen ud af uddannelserne, og høj kvalitet i uddannelserne. Vejen ind til Uddannelserne Parterne arbejder både sammen og hver for sig med kampagnetiltag, der skal fremme rekruttering 1

2 Den Hvide Verden, Uddannelse Uden Grænser og Region Nordjyllands stand på Nibe Festival er eksempler på kampagnetiltag i 2011 og 2012, hvor UCN og Region Nordjylland har et velfungerende samarbejde. Der er en forventning om, at samarbejdet fortsætter. Den hvide verden: Region Nordjylland og UCN har hvert år et tæt samarbejde i forbindelse med den store tilbagevendende uddannelsesmesse Den Hvide Verden. Formålet med Den Hvide Verden er at levere et praksisnært supplement til den gængse uddannelsesvejledning rettet primært mod elever i folkeskolens ældste klasser og de forskellige ungdomsuddannelser. Konceptet er, at de unge på egen krop skal kunne se, mærke og opleve, hvad en uddannelse inden for sundhedssektoren kan give dem. Messen er bygget op omkring en hands on model, hvor de unge på forskellige workshops får mulighed for at prøve sig selv af i et kompetent samspil med personalet fra Aalborg Sygehus og studievejledere samt studerende fra de forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Uddannelse uden grænser: I forbindelse med dette års Den Hvide Verden arrangement deltog Regionen ligeledes i uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser i Aalborg Kongres og Kulturcenter d Januar Her reklamerede Regionen i samarbejde med UCN for Den Hvide Verden. Der var et godt sammenspil mellem de to stande, og der blev henvist på kryds og tværs til hinanden. På selve standen var der medbragt fantomer (træningsmodeller), hvor de unge kunne få lov at træne forskellige kliniske færdigheder, og derigennem få et indblik i, hvad uddannelsesmessen Den Hvide Verden kan tilbyde. Stand på Nibefestival et initiativ under Hvid Zone: Den fælles treårige rekrutteringsindsats og kampagne Hvid Zone blev iværksat i Indsatsen havde til formål at tiltrække flere unge til sygeplejerskeuddannelsen, radiografuddannelsen og bioanalytikeruddannelsen, således at arbejdsmarkedets behov imødekommes fremadrettet. Kampagnen har været medvirkende til, at søgningen til uddannelserne er øget markant. Bag kampagnen står Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Radiografer i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Region Nordjyllands stand på Nibe Festival er et eksempel på et lokalt initiativ under Hvid Zone. På standen profilerer Region Nordjylland - i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Danske Radiografer i Nordjylland UCN Nordjylland og VIA University College - de tre uddannelser. Mandskabet på standen er fortrinsvis studerende fra de tre uddannelser, og de besøgende kan bl.a. prøve kræfter med en kondicykel, få målt promille og få taget et røntgenbillede. Den landsdækkende kampagne Hvid Zone fortsætter ikke i 2012, men standen på Nibe Festival består, fordi standen har været oplevet som en stor succes. Vejen gennem uddannelse Parterne samarbejder om at sikre høj gennemførsel på uddannelserne. UCN informerer RN om frafaldets omfang, og inddrages i tiltag, hvor det er relevant. Som led i arbejdet med at kvalitetssikre professionshøjskolernes uddannelser, er UCN omfattet af Lov om gennemsigtighed og åbenhed. Dette betyder, at bl.a. frafaldets omfang på de enkelte uddannelser er frit tilgængeligt på UCN s hjemmeside. I nedenstående figur fremgår udviklingen i gennemførselsprocenten fra 2005 til 2010 fordelt på de fem uddannelser. 2

3 Figur 1: Udviklingen i gennemførselsprocent fra 2005 til 2010 på UCN s mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Figuren viser, at radiografuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen fra har en opadgående gennemførselsprocent, mens sygeplejerske-, ergo- og jordemoderuddannelsen har en svagt nedadgående gennemførselsprocent. Hvis man kun ser på årene fra 2008 til 2010, er gennemførselsprocenten for radiografuddannelsen og ergoterapeutuddannelsen faldet, mens den er steget eller er uændret for de resterende uddannelser. I 2010 lå gennemførselsprocenten på 69 procent for radiografuddannelsen, 71 procent for sygeplejerskeuddannelsen, 75 procent for ergoterapeutuddannelsen, 78 procent for jordemoderuddannelsen og 84 procent for fysioterapeutuddannelsen. På baggrund af, at sygeplejerske- og radiografuddannelsen har de laveste gennemførselsprocenter, er disse to uddannelser valgt til at indgå i en analyse af frafaldet på uddannelserne. Ud over sygeplejerske og radiografuddannelserne indgår også social- og sundhedsuddannelserne i analysen. Formålet med frafaldsanalysen er at fremsætte konkrete handlingsforslag, der kan mindske frafaldet på de pågældende uddannelser. Både Region Nordjylland, UCN, nordjyske kommuner og SOSU-Nord er repræsenteret i styre- og projektgruppe. Der forventes at foreligge handlingsforslag i efteråret Forbedrede frafaldsprocenter er desuden defineret som et strategisk indsatsområde på UCN i strategiplanen for 2010 til Sammenhæng mellem teori og praksis Hensigtserklæringen om, at parterne skal samarbejde om at skabe høj gennemførsel på uddannelserne, udspringer især af målet om, at der skal være samspil mellem teori og praksis, så de studerende ikke falder fra pga. praksischok. I 2011 er der gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt UCN s studerende, som blandt andet har fokus på oplevelsen af sammenhængen mellem teori og praksis. I evalueringen har de studerende vurderet forskellige udsagn på en skala fra Resultatet viser sig ved, at udsagnene indplaceres på en skala fra 1-100, hvor: mere end eller lig med 80 = meget god vurdering = God vurdering = Lav til middel vurdering Under 50 = meget lav vurdering. Fire udsagn i evalueringen giver et billede af, hvorvidt de studerende oplever sammenhæng 3

4 mellem teori og praksis. Udsagnet Der er god sammenhæng mellem teori og praksis scorer 67 point, hvilket svarer til en middel vurdering. Udsagnet har scoret 3 point mere end resultatet i Gennemsnittet for alle professionshøjskoler er 68 point, hvilket er 1 point mere end resultatet i Udsagnet min uddannelse forbereder mig til min praktikperiode scorer 70 point, hvilket svarer til en god vurdering. Udsagnet scorer 5 point mere end resultatet i Gennemsnittet for alle professionshøjskoler er 70 point, hvilket er 2 point mere end resultatet i Udsagnet Min uddannelse inddrager mine erfaringer i praktikken scorer 83 point, hvilket svarer til en meget god vurdering. Udsagnet scorer 4 point mere end resultatet i Gennemsnittet for alle professionshøjskoler er 83 point, hvilket er 3 point mere end resultatet i Udsagnet jeg har klare forventninger til udbyttet af mit kommende praktikophold scorer 80 point, hvilket svarer til en meget god vurdering. Udsagnet scorer 2 point mere end resultatet i Gennemsnittet for alle professionshøjskoler er 79, hvilket er 3 point mere end resultatet i Samlet set har der således været fremgang på alle 4 parametre både på UCN og på nationalt plan. Alle parametrene scorer middel, god eller meget god vurdering. De studerende har således en oplevelse af, at sammenhængen mellem teori og praksis er ok, og at der sker en god forventningsafstemning og forberedelse inden praktikken. Særligt vigtigt er det, at de studerende mener, at deres erfaringer fra praktikken inddrages i undervisningen, hvorved der skabes en praksisnær undervisning. Umiddelbart er der således ikke faretruende resultater inden for dette område, hvor alle parametre er blevet forbedret siden Paterne vil sikre muligheden for at udveksle hinandens medarbejdere i undervisningen, så der kan ske samspil mellem teori og praksis. RN kan inddrage teoretiske undervisere fra UCN i den kliniske undervisning, ligesom UCN kan inddrage regionens kliniske vejledere/undervisere i teoriforløbene, når det med fordel kan bidrage til samspillet mellem teori og praksis. I evalueringen, som er gennemført blandt de studerende på UCN i efteråret 2011, er det blevet særligt fremhævet, at man på UCN er gode til at forberede den studerende til, når de skal i praktik, og de studerende udtrykker, at der sker en god forventningsafstemning inden praktikken. Dette sker blandt andet ved, at kliniske undervisere / vejledere inddrages på UCN i den klinikforberedende introduktion. I introduktionen har de kliniske undervisere forløb med de studerende, hvor temaerne eksempelvis kan være kommunikation og berøring i forhold til patienter. Udgangspunktet er den kliniske undervisers erfaring og den teori- og praksistænkning, som anvendes i klinikken. Ud over kliniske vejledere/underviseres deltagelse i den klinikforberedende introduktion samt UCN s underviseres deltagelse i de kliniske prøver, er der ikke mange eksempler på udveksling af kliniske vejledere / undervisere og undervisere fra UCN s grunduddannelser. I interviewrunderne har der været stor opbakning til, at udveksling bør benyttes i højere grad for at styrke sammenhængen mellem teori og praksis, men driftsmæssige hensyn spænder ofte ben for udvekslingen. Anbefaling: 4

5 Det anbefales, at der for inden for hver uddannelsesretning indgås aftale om en form for timebank, hvor Region Nordjyllands kliniske vejledere / undervisere og undervisere fra UCN forpligtes til at lægge et vist antal timer i undervisningen hos den anden part. Der bliver således tale om et ligeligt bytteforbehold, hvor den enkelte blot lægger et vist antal timer hos den anden part inden for sin normale (betalte) arbejdstid, og uden nogen form for honorering på tværs. Aftalen skal indeholde retningslinjer for, hvor meget tid der bruges på forberedelse, kørsel mv., og retningslinjerne skal være ens for begge parter. Vurderingen er, at der ikke kan udarbejdes en aftale, som går på tværs af uddannelser der bør udarbejdes en aftale for hver uddannelsesretning. Udvekslingen af undervisere er ikke tænkt som jobbytte. Det er nærmere tænkt som en supplering til den eksisterende undervisning, således at den kliniske vejleder / underviser kan supplere undervisningen med flere praktiske eksempler, og den teoretiske underviser kan supplere den kliniske vejleder / underviser med den teoretiske refleksion. Ud over at give de studerende et uddannelsesforløb, hvor der er god sammenhæng mellem teori og praksis, vil udvekslingen af undervisere også give den kliniske underviser / vejleder en opdatering på, hvad der er nyt på det teoretiske område, og de teoretiske undervisere får indblik i, hvad der er nyt i klinikken. Samarbejdet funger således også som en form for kompetenceudvikling for underviserne, og der dannes bedre forudsætninger for et fælles sprog i den kliniske og den teoretiske undervisning. Det har vist sig at være nødvendigt med en indskærpelse af, hvilke medarbejdere timebanken skal omfatte. Der er flere eksempler på, at almindelige klinikere forestår undervisningsforløb på UCN, og undervisere fra UCN s efter- og videreuddannelsesafdeling Act2Learn forestår temadage ol. for medarbejderne i klinikken. Disse udvekslinger holdes uden for denne aftale, og det må fortsat være sådan, at almindelige klinikere må forestå undervisning på UCN i deres fritid under honorering af UCN, mens UCN s efter- og videreuddannelsestilbud fortsat kører efter gældende takster. De medarbejdere, som denne udveksling drejer sig om, er hhv. kliniske undervisere / vejledere samt teoretiske undervisere på UCN s sundhedsfaglige grunduddannelser. Parterne vil udarbejde retningslinjer for, hvordan de hver især er forpligtet over for internationale studerende, samt afstemme hvilke forventninger, de har til hinanden. Stort set alle studieretninger har gode erfaringer med internationale studerende, og samarbejdet mellem parterne fungerer godt. Bl.a. har man modtaget studerende fra Thailand, Spanien, Portugal, Finland, Østrig, Australien, Holland og Tyskland. Dog har de kliniske uddannelsessteder i Region Nordjylland endnu ikke modtaget internationale studerende fra Radiografuddannelsen, men der er aftaler på vej. For hver uddannelsesretning er der en international koordinator, som er indgangsporten for de internationale studerende. Den internationale koordinator har ansvaret for at tolke den internationale studerendes uddannelsesmål, og finde et praktiksted, der matcher målene. Den kliniske koordinator og det kliniske uddannelsessted planlægger i fællesskab forløbet for den internationale studerende. På Fysioterapeutuddannelsen har der været behov for formaliserede retningslinjer omkring de internationale studerende. Derfor er der inden for denne studieretning blevet udarbejdet en samarbejdsaftale vedrørende udenlandske studerende. Aftalen er udviklet i et samarbejde mellem den internationale koordinator og studielederen fra fysioterapeutuddannelsen på UCN samt de kliniske undervisere fra Region Nordjylland. Der er udarbejdet kontrakter, vejledninger mv., som sætter rammerne for de udenlandske studerendes praktikophold. Dokumenterne retter sig både mod de kliniske uddannelsessteder, UCN og de internationale 5

6 studerende. Der er en oplevelse af, at aftalen har skabt bedre rammer for at have udenlandske studerende i klinisk uddannelse. På Radiografuddannelsen forbereder man sig til at tage imod internationale studerende og man er derfor i gang med at udarbejde en samarbejdsaftale om emnet. Radiografuddannelsen på UCN har erfaring med internationale studerende på Region Midtjyllands kliniske uddannelsessteder, så der kan evt. trækkes på erfaringen herfra. På de andre udannelsesretninger opleves der ikke umiddelbart behov for formaliserede samarbejdsaftaler, da samarbejdet fungerer godt. Dog kan der være udfordringer i forhold til at få plads til de udenlandske studerende, da de indgår som ekstra studerende ud over den normale normering. Desuden er de mere tidskrævende end danske studerende pga. sprogforskelle, som særligt er en udfordring i forhold til kravene om dokumentation. Men umiddelbart er vurderingen, at man gerne vil bibeholde fleksibiliteten og placere de udenlandske studerende ad hoc i stedet for at indgå faste aftaler. Hvis der på sigt opleves behov for formaliserede aftaler, kan materialet, der er udarbejdet på Fysioterapeutuddannelsen, evt. benyttes til inspiration. Parterne vil indgå aftale om, hvor mange studerende Region Nordjylland kan have i klinisk uddannelse ad gangen inden for hver uddannelsesretning. Der er indgået skriftlig aftale mellem det enkelte kliniske undervisningssted og UCN om, hvor mange studerende, der minimum og maksimum kan modtages i de enkelte kliniske perioder. De kliniske uddannelsessteder skal være godkendte efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen. For de uddannelser, der er taxameterstyrede, indgås 3-årige kontrakter, hvor de lokale ledelser og UCN fastsætter, hvor mange studerende, der minimum og maksimum kan tages, ligesom der aftales økonomiske strukturer. Den kliniske koordinator på UCN har kontakten til de kliniske uddannelsessteder, og sørger for at fordele de studerende efter de gældende aftaler. Den kliniske koordinator sikrer i øvrigt løbende kontakt til de kliniske uddannelsessteder, og fremmer samarbejdet mellem de kliniske og de teoretiske undervisere i forhold til deres fælles pædagogiske og faglige opgave. Den kliniske koordinator er således de kliniske uderviseres indgang til UCN, og der er stor tilfredshed med samarbejdet på alle uddannelsesretningerne. UCN sikrer, at deres underviseres kompetencer altid er tidssvarende. Ligeledes vil Region Nordjylland arbejde hen imod, at de kliniske undervisere som minimum har den kliniske vejlederuddannelse, og at ikke bacheloruddannede får en fuld diplomuddannelse. Når man taler om kompetenceudvikling, er der umiddelbart forskellige niveauer, man kan bevæge sig på. Der er det formelle uddannelsessystem, som bl.a. den sundhedsfaglige diplomuddannelse, masteruddannelser mv. er en del af, og så er der den mere uformelle kompetenceudvikling. Forslaget om udveksling af undervisere rammer umiddelbart ind i det kompetenceudviklingsbehov, som udtrykkes mest markant fra begge parter. Nemlig indsigten i og ajourføringen med, hvad der er nyt i henholdsvis den teoretiske og den kliniske verden. Så selvom udvekslingen af undervisere ikke er en formel kompetencegivende form for kompetenceudvikling, vil den umiddelbart ramme det, der er mest behov for. 6

7 Langt de fleste kliniske undervisere/vejledere har gennemført den kliniske vejlederuddannelse, som er et 9 ECTS-diplommodul. De undervisere/vejledere, der evt. ikke har uddannelsen, er nye i funktionen, og er på vej til at få uddannelsen. Der er oprettet en fælles regional pulje, som betaler for deltagerudgiften til klinisk vejlederuddannelse, hvorved der skabes gode forudsætninger for, at uddannelsen prioriteres. Det er endnu ikke alle kliniske vejledere / undervisere uden bachelorbaggrund, der har en fuld diplomuddannelse, men man er godt på vej. Grunden hertil er primært, at en fuld diplomuddannelse strækker sig over en lang periode, og det kan være vanskeligt at forene med driftsmæssige hensyn. Det væsentligste modul ud over klinisk vejledermodul - er det obligatoriske grundmodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse, hvor man bl.a. opnår viden om videnskabsteori, metode, evidensbaseret viden, litteratursøgning, kritisk læsning mv. Disse fag er umiddelbart de vigtigste for at kunne matche vidensniveauet hos de studerende. UCN s undervisere sikres bl.a. kompetenceudvikling gennem lektorbedømmelser. UCN udbyder mange forskellige efter- og videreuddannelsestilbud gennem Act2Learn. Derudover har Region Nordjylland og Act2Learn en Rammeaftale, hvorunder Region Nordjylland hvert år rekvirerer efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Aktiviteterne udvikles i et samarbejde mellem klinikere fra Region Nordjylland og medarbejdere fra UCN, hvorved relevansen af aktiviteterne sikres. Eksempelvis blev kurset Efteruddannelse for kliniske vejledere, udviklet i 2011, og udbydes første gang i Der er stor interesse for uddannelsen, og begge hold, som udbydes i 2012, er allerede fyldt op. Hovedfokus i kurset er læringsstile, og hvordan man kan tilrette undervisning, der tager hensyn til individuelle læringsstile. Ud over kurset efteruddannelse for kliniske vejledere, er der i interviewrunderne udtrykt ønske om følgende kurser: - Sundhedsfagligt engelsk (de steder, hvor man har udenlandske studerende). - Kompetenceudvikling i forhold til at kunne undervise i større forsamlinger. Dette er nødvendigt, hvis man ønsker at de kliniske undervisere i højere grad skal deltage i undervisningen på UCN. - Kurser og diplommoduler, hvor der opnås pædagogiske og kommunikative kompetencer, redskaber til konflikthåndtering samt redskaber til at håndtere den dobbeltrolle det er at være klinisk underviser / vejleder. UCN s efter- og videreuddannelsesafdeling Act2Learn udbyder kurser og diplommoduler, der indfanger de fleste af de ovenstående temaer. Ønskerne tages desuden i betragtning, når Region Nordjylland fremover fastslår, hvilke efter- og videreuddannelsestilbud Region Nordjylland ønsker at rekvirere i henhold til den såkaldte rammeaftale. Ud over de formelle kurser og uddannelsesforløb afholder UCN af og til masterclasses og seminarer, hvor de kliniske undervisere bliver inviteret. Dette fungerer også som en form for kompetenceudvikling, som også kan skabe videndeling mellem de teoretiske og de kliniske undervisere. Derudover er der mulighed for, at de kliniske undervisere kan deltage i undervisningen på grunduddannelsen, og på den måde få en gratis form for faglig kompetenceudvikling og opdatering inden for faget. Gennem det elektroniske redskab It s learning kan der skabes overblik over, hvilke fag, der kan følges hvornår, samt hvilket materiale, der knytter sig til undervisningen. Dog kan længere undervisningsforløb være svære at forene med driftsmæssige hensyn. 7

8 Vejen ud af uddannelse Parterne ønsker at skærpe de studerendes interesse for karriereveje og videreuddannelsesmuligheder og en del af dette skal ske i løbet af professionsbacheloruddannelsen. I maj 2011 afholdt sygeplejerskeuddannelsen på UCN for første gang karrierearrangementet Sygeplejeveje. Stort set alle karriereveje inden for sygeplejefaget var repræsenteret, og arrangementet bød på mange forskellige stande og oplægsholdere. Arrangementet blev udviklet i et samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen på UCN, Dansk Sygeplejeråd og Region Nordjylland. Der er ikke kendskab til karrierearrangementer for andre uddannelsesretninger. Men på baggrund af de gode erfaringer med Sygeplejeveje, anbefales det, at der på de andre uddannelsesretninger udvikles lignende arrangementer. Skabelonen, som er brugt ved Sygeplejeveje, kan evt. benyttes til inspiration. Høj kvalitet i uddannelserne Parterne vil bestræbe sig på at samarbejde om udviklingsprojekter, hvor det er fordelagtigt, og der skal være mulighed for at få adgang til hinandens respektive udviklingsprojekter. Potentialerne i den teknologiske udvikling på området medtænkes og udnyttes, når det er muligt. Der er flere eksempler på igangværende og afsluttede udviklingsprojekter, som er udarbejdet i et samarbejde mellem UCN og Region Nordjylland. Samarbejdet foregår fortrinsvis mellem UCN s forskellige Videnscentre og regionens forsknings- og udviklingsfunktioner eller direkte med den enkelte afdeling. Region Nordjyllands enheder står til rådighed for, at der kan indsamles empiri i praksis til brug i projekterne. Dette gælder også ved eksempelvis masterprojekter. Der opleves stor velvillighed til at deltage i projekter fra begge parter. På alle uddannelsesretningerne er der også stort fokus på, at bachelorprojekter skal være forankret i klinisk praksis, og der er således mange eksempler på samarbejder om bachelorprojekter, som får karakter af at være anvendelsesorienterede udviklingsprojekter. Der er oprettet projektbanker og projektcafeer, hvor alle parter kan indmelde forslag til projekter, og der afholdes bachelorseminarer og bachelorkonferencer, hvor de kliniske undervisere inviteres med. Der sikres videndeling om udviklingsprojekter bl.a. via symposier, hvor udviklingsprojekter præsenteres, og begge parter inviteres. På UCN er den teknologiske udvikling herunder velfærdsteknologien defineret som et strategisk indsatsområde, hvilket bl.a. betyder, at UCN bestræber sig på at imødekomme behovet for viden og kompetencer i relation til udvikling, tilpasning og anvendelse af velfærdsteknologi både på grund-, efter- og videreuddannelser samt i konsulentydelser. På alle uddannelsesretninger arbejder man på, at der fremadrettet skal være mere fokus på sundheds- og velfærdsteknologien eksempelvis i forhold til hjælpemidler, produktudvikling, 8

9 etiske dilemmaer og samfundsøkonomiske perspektiver. Nogle uddannelsesretninger er allerede godt i gang. Ny teknologi er eksempelvis tænkt ind i et udviklingsprojekt på radiografuddannelsen, hvor man i kraft af IT-systemet EasyViz kan anvende data og billeder om rigtige patienter, og de studerende undervises i autentiske omgivelser i et Radiografisk eksperimentarium på Aalborg Sygehus. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Videncenter for Radiografi, Radiografuddannelsen samt Billeddiagnostisk afdeling på Aalborg Sygehus. Parterne er positive over for muligheden for sammen at indgå aftale om et ph.d. forløb med en forskningsinstitution i tilfælde, hvor begge parter kan have nytte af den viden, der genereres. Der er flere eksempler på igangværende og afsluttede ph.d. projekter, som er udarbejdet i et samarbejde mellem en forskningsinstitution, UCN og Region Nordjylland. Seneste eksempel er Karin Højbjergs Ph.d. afhandling Formalisering af professionspædagogiske praksisformer i praktikuddannelse. Projektet er udviklet og finansieret i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, UCN og Region Nordjylland. Projektet har taget udgangspunkt i den kliniske uddannelse for sygeplejerskestuderende, men konklusionerne kan anvendes på tværs af uddannelser. Parterne arbejder med gensidig videndeling, når det har relevans og betydning for den anden part (fx i forhold til relevante projekter, konferencer, debatter og bekendtgørelser samt høringsrunder om nye eller ændrede uddannelser) Alle uddannelsesretningerne har faste mødekadencer, hvor man mødes på tværs af uddannelsesinstitution og kliniske uddannelsessteder. Møderne kan både have koordinerende indhold men også fagligt indhold fx hvad er nyt på uddannelsen, hvad er nyt i klinikken samt aktuelle temaer, der er behov for at sætte fokus på. Repræsentanterne fra alle uddannelsesretningerne giver udtryk for, at der ikke er behov for flere formelle mødefora især fordi kommunikationsvejene er korte, og det er nemt at tage uformel kontakt, hvis der eksempelvis er problemer. De formelle mødefora sikrer videndeling på en lang række områder, og der er desuden tradition for, at man inviterer begge parter, når der eksempelvis afholdes symposier om udviklingsprojekter mv. Afslutning I interviewrunderne har det været tydeligt, at Partnerskabsaftalen er en god overordnet strategisk målsætning, hvorunder der kan udarbejdes konkrete samarbejdsaftaler inden for relevante emner, når behovet opstår. Eksempler på konkretiserende aftaler, der allerede er indgået, er aftalen på sygeplejerskeuddannelsen om anvendelsen af færdighedslaboratoriet, fysioterapeutuddannelsens aftale om internationale studerende og radiografuddannelsens samarbejdsaftale med Aalborg Sygehus om anvendelsen af Radiografisk eksperimentarium. Der er et godt samarbejde mellem parterne, og mange udfordringer løses ad hoc. Det anbefales, at der arbejdes videre med samarbejdsaftaler om udveksling af undervisere, idet udvekslingen kan være med til at styrke de studerendes opfattelse af sammenhængen 9

10 mellem teori og praksis samt udvikle undervisernes kompetencer. På baggrund af meget forskellige strukturer inden for de enkelte uddannelsesretninger er vurderingen, at udviklingen af sådanne aftaler skal ske inden for hver uddannelsesretning mellem de enkelte studieledelser og de lokale ledelser i Region Nordjylland. 10