Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
|
|
- Cecilie Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Samtidig går samfundet glip af millioner i tabt vækst og velstand. Resultaterne i denne analyse viser, at det er to til tre gange så dyrt, når en person bliver førtidspensioneret som 18-årig og 35-årig end som 5-årig, når der måles på velstanden. Målt på de offentlige finanser er førtidspension særlig dyr. Hver gang en 18-årig tilkendes førtidspension, går statskassen glip af 8- mio.kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som når førtidspensionen tilkendes en 4-årig og tre gange dyrere end førtidspension til 5-årige. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 27. februar 212 Analysens hovedkonklusioner Langt de fleste, der får tilkendt førtidspension, er i 4 erne eller 5 erne. Alligevel viser de nyeste tal, at 1.3 personer under 24 år årligt får tildelt førtidspension. Samtidig får næsten 2. flere får tildelt førtidspension inden de fylder 35 år. Analysen viser, at samfundet går glip af -14 mio. kr. i tabt velstand, hver gang en 18- årig førtidspensioneres og 7-11 mio. kr. hver gang en 35-årig førtidspensioneres. Velstandstabet er dermed 2-3 gange større ved at førtidspensionere 18- og 35-årige end ved 5-årsalderen. Målt på de offentlige finanser er førtidspensionen særlig dyr. Meget få førtidspensionister har erhvervsindkomst, og derfor er et liv på førtidspension forbundet med høje udgifter til overførsler og meget få skatteindtægter. Hver gang en 18-årig tildeles førtidspension går statskassen glip af 7-8 mio. kr. Det er dobbelt så meget, som hvis en person førtidspensioneres som 4-årig. Det er ikke kun samfundet, der taber på tidlige tildelinger af førtidspension. En person, der har været på førtidspension siden 18-årsalderen, har en disponibel livsindkomst, der er,5 2,5 mio.kr. lavere end andre grupper. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Førtidspensionister tjener mindre gennem livet Analysen ser på indkomsten gennem livet for førtidspensionister sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Der ses både på, hvad der er tilbage til den enkelte efter skat, men også på indkomsten målt i forhold til samfundet altså hvor meget den enkelte bidrager med. Førtidspensionen ligger på omkring 2. kr. (212-niveau), 1 hvilket nogenlunde svarer højeste dagpengesats eller lidt mindre end årsindkomsten for en lavtlønnet. Langt de fleste personer på arbejdsmarkedet vil dermed have en årsindkomst, der er højere end førtidspensionen, og gennem et helt liv på førtidspension kan det betyde mange millioner i tabt livsindkomst, hvis man kommer tidligt på førtidspension. Mange tusinde unge tilkendes førtidspension Figur 1 viser tilgangen til førtidspension pr. januar 211 målt i forhold til januar 2 fordelt på alder. Hovedparten af tilgangen til førtidspension sker blandt personer i 5 erne eller 4 erne, hvilket gælder for hhv. 36 og 28 procent af det samlede antal nytilkendelser. Men som figuren viser, er der forholdsvis mange helt unge på mellem 18 og 24 år, der får tilkendt førtidspension. I 211 tilgik 1.34 personer under 25 år førtidspensionen, hvilket svarer til 7 procent. Dertil kommer 8 personer på år og 1.12 personer på 3-34 år. Alt i alt er knap 3.3 personer tilgået inden de fylder 35 år. Figur 1. Tilgang til førtidspension (1. januar 211) fordelt på alder Pct. Pct år år 3-34 år år 4-49 år 5-59 år 6-64 år Tilgang på alder Anm.: Over søjlerne er antallet af personer angivet. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version) 1 Grundsatsen for førtidspension ligger på omkring 2. kr. i 212, dertil kan så komme forskellige tillæg. Ny ordning, dvs. efter 23. 2
3 Et liv på førtidspension koster millioner i tabt velstand En måde at opgøre velstandseffekten for samfundet er ved at se på summen af erhvervsindkomst gennem livet og fratrukket omkostningerne til n for dem, der har en. 2 Meningen med målet er, at det skal symbolisere den produktion, som den enkelte udfører gennem sit arbejde, og dermed den velstandseffekt, som den enkelte har. Når én person tilkendes førtidspension lever man typisk af offentlige overførsler frem til pensionsalderen, selvom der i lovgivningen er mulighed for at arbejde ved siden af førtidspensionen. Som det ses i tabel 1 er livsværditilvæksten på,1 mio. kr. uanset, hvornår den enkelte er tilkendt førtidspension. Den samlede erhvervsindkomst gennem livet er for den typiske førtidspensionist meget begrænset. Går man på førtidspension som 18-årig kunne man alternativt have haft en værditilvækst gennem livet, der var,8 mio. kr. højere, hvis man var ufaglært, og som faglært havde tilvæksten gennem livet være 14 mio. kr. større, selv når der tages højde for somkostninger. Sammenligner man med de faglærte, der klarer sig dårligst er der stadig tale om et velstandstab på 9,9 mio. kr., hver gang en 18- årig går på førtidspension. Des senere man går på førtidspension, des mindre er tabet målt på velstanden. En 35-årig førtidspensionist har et tab på 8 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og -11 mio. kr. sammenlignet med faglærte eller personer med videregående r. Førtidspensionering som 4-årig koster 6,7 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og 8-9 mio. kr. sammenlignet med erhvervskompetencegivende uddannede. Tallene kan bruges til at sige noget om, hvor meget samfundet mister i velstand ved tidlig førtidspensionering. Det ses af tabel 1, at en førtidspensionering som 5-årig koster under en tredjedel af en førtidspensionering som 18-årig. En førtidspensionering som 4-årig koster to-tredjedele af en førtidspensionering som 18-årig, der altså er langt det dyreste for samfundsøkonomien. Tabel 1. Livsværditilvækst og tab af livsværditilvækst ved førtidspension Personer, der ikke er på førtidspension Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Tab af livsindkomst, mio. kr år,1 -,8-14, -9, år,1-8, -9,7-6,7 -,6-7, år,1-6,7-8,1-5,4-8,8-5, år,1-3,8-4,5-2,8-4,9-3, Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten, dvs. summen af erhvervsindkomst fratrukket somkostninger for livsforløb fra år. Desuden ses tabet af livsværditilvækst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 2 I beregningerne er det kun ved beregning af indkomst fra år at der er trukket omkostningerne til fra. Uddannelsesomkostningerne er vægtet i forhold til faktisk sfordeling blandt førtidspensionister, og somkostningerne er hentet fra Tal, der taler 2. 3
4 Førtidspensionen er dyr for statskassen En anden måde at opgøre effekten af forskellige livsforløb er ved at betragte effekten på den offentlige saldo, dvs. indtægter fra skatter kontra udgifter til overførsler og. Dette er vist i tabel 2. En person, der får førtidspension som 18-årig, har i gennemsnit en negativ effekt på de offentlige finanser på 5,7 mio. kr. gennem livet, jf. tabel 2. Forklaringen er, at førtidspensionister har meget små skatteindbetalinger samtidig med at de er dyre for statskassen pga. overførselsindkomsten. En gennemsnitlig ufaglært har et positivt bidrag til de offentlige finanser på 1,3 mio. kr., mens personer med en faglært i gennemsnit bidrager med 2,6 mio. kr. Forskellen mellem førtidspensionisternes effekt på den offentlige saldo og personerne, der ikke er på førtidspension ses i tabel 3. Her er altså effekten af førtidspensionen vist. Det ses, at effekten er mindre, des senere man tilgår førtidspension. Fra 4 til 64 år koster førtidspensionen i gennemsnit 2,8 mio. kr., mens en ufaglært i samme aldersinterval havde forbedret de offentlige finanser med 1 mio. kr., som det ses i tabel 3 svarer det til, at førtidspensionering fra 4 til 64 år forværrer de offentlige finanser med i alt 4,3 mio. kr. Som det ses af tabel 3 er den negative effekt på den offentlige saldo af en førtidspensionering som 5- årig under en tredjedel af effekten som 18-årig, når der sammenlignes med ufaglærte som alternativ indkomst. Sammenlignes med faglærte, er der tale om, at en førtidspensionering som 18-årig er næsten 4 gange så dyr. Tabel 2. Bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående år -5,6 1,3 2,6 1, år -3,4 1,1 1,9 1, 2,3 1, år -2,8 1, 1,6,7 1,9, år -1,6,5,8,2 1,,3 Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og somkostninger for livsforløb fra år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 4
5 Tabel 3. Tabt bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Negativ effekt på offentlig saldo, mio. kr år -6,9-8,1-6, år -4,5-5,3-4,4-5,6-4, år -3,7-4,3-3,5-4,6-3, år -2,1-2,4-1,8-2,6-1,9 Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og somkostninger for livsforløb fra år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). Også for den enkelte medfører førtidspension et betydeligt tab af indkomst De personer, der tilgår førtidspensionen som 18-årige, kan se frem til et liv med markant færre forbrugsmuligheder end de personer, der ikke er på førtidspension. Figur 2 viser, hvad en typisk førtidspensionist har tilbage til sig selv i disponibel indkomst 3 frem til 64-års alderen sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension opdelt på forskellige r. Figur 2. Disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre år år 4-64 år 5-64 år Førtidpension Ufaglærte, gns. Faglærte, gns. Videregående udd., gns. Anm.: Figuren viser den disponible livsindkomst over forskellige dele af livet for førtidspensionister og andre grupper opdelt på sniveau. Således dækker gruppen af ufaglærte alle uden en erhvervskompetencegivende, der ikke er på førtidspension. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2). En person, der kommer på førtidspension som 18-årig, kan se frem til en disponibel indkomst på 7,1 mio. kr. frem til 64-årsalderen, mens en gennemsnitlig ufaglært typisk har 1,1 mio. kr. mere til sig selv gennem livet. En person med en erhvervs som fx kokke og murere har typisk knap mio. kr. til sig selv, og altså 2,5 mio. kr. mere, hvilket ses i tabel 4, der viser tabet i livsindkomst, hvis man er på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. 3 Disponibel indkomst er regnet som summen af al indkomst dvs. erhvervsindkomst, kapitalindkomst og overførsler fratrukket skatter. 5
6 Det er vigtigt at have in mente at der ikke kun sammenlignes med personer, der i beskæftigelse. Der ses på den gennemsnitlige indkomst for alle personer, der ikke er på førtidspension, hvorved perioder med ledighed og sygdom også indgår. Så selvom man tager højde for at der kan være perioder med ledighed, sygdom, aktivering eller andet, så er der altså en noget lavere livsindkomst forbundet med at være på førtidspension. Sammenligner man de 18-årige førtidspensionister med den blandt de faglærte, der klarer sig dårligst, er tabet,5 mio. kr. Set i forhold til personer med en videregående er indkomsttabet ved et liv på førtidspension endnu større. Kommer man på førtidspension om 35-årig vil man i gennemsnit tjene 1,3 mio. kr. mindre frem til 64- års alderen end ufaglærte 4. Sammenligner man med personer med en vil det gennemsnitlige tab være endnu større, mens tabet er,5-,8 mio.kr. hvis man sammenligner førtidspensionisterne med den dårligste blandt de uddannede Går man på førtidspension som 4-årig vil man frem til 64-årsalderen have en indkomst på 3,9 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end ufaglærte, der ikke er på førtidspension, og 1,7-2,1 mio. kr. mindre målt i forhold til gennemsnittet for personer med en erhvervskompetencegivende udannelse. Selv hvis man sammenligner med de personer, der har klaret sig dårligst, er der et tab på,4-,7 mio. kr. Det økonomiske tab ved at gå på førtidspension som 5-årig ligger på mellem,7 og 1,2 mio. kr. alt afhængig af sniveau. Selv når man sammenligner med de, der klarer sig dårligst blandt de uddannede er tabet 2-3. kr. gennem livet. Tabel 4. Tab af disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Tab af livsindkomst, mio. kr år -1,1-2,5 -, år -1,3-2, -,5-2,4 -, år -1,2-1,7 -,4-2,1 -, år -,7-1, -,2-1,2 -,3 Anm: Tabellen viser den tabte disponible livsindkomst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 4 Der ses i regnestykket ikke på, hvad indkomsten var op til førtidspensioneringen. Det svarer til at antage, at førtidspensionisten har haft samme indkomst indtil førtidspensioneringen, som den gruppe der sammenlignes med. 6
7 Som analysen viser, er det markant dyrere at førtidspensionere unge mennesker frem for at førtidspensionere midaldrende. Hvis man medregner dem, der får tilkendt førtidspension som 35-årige, er der hvert år mere end 3. unge, der kan se frem til et liv på passiv offentlig forsørgelse. De unge kan forvente et liv med lavere indkomst og dermed mindre forbrugsmuligheder end deres jævnaldrende. Analysen skal være med til at sætte fokus på, hvor dyr førtidspensionen er for de unge og for samfundet. Hvis nogle af de unge, der i en tidlig alder får tildelt førtidspension, kan hjælpes til at få en eller et arbejde, så ville samfundet få gevinster i millionklassen, og de unge ville få et liv med mange flere muligheder. Som analysen viser, er der økonomisk grobund for at undersøge, om ikke nogle af de unge kan hjælpes til at få en anden start på voksenlivet end en langtidsparkering i det offentlige system. 7
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereUdvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede
Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mere