Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt"

Transkript

1 Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Samtidig går samfundet glip af millioner i tabt vækst og velstand. Resultaterne i denne analyse viser, at det er to til tre gange så dyrt, når en person bliver førtidspensioneret som 18-årig og 35-årig end som 5-årig, når der måles på velstanden. Målt på de offentlige finanser er førtidspension særlig dyr. Hver gang en 18-årig tilkendes førtidspension, går statskassen glip af 8- mio.kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som når førtidspensionen tilkendes en 4-årig og tre gange dyrere end førtidspension til 5-årige. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 27. februar 212 Analysens hovedkonklusioner Langt de fleste, der får tilkendt førtidspension, er i 4 erne eller 5 erne. Alligevel viser de nyeste tal, at 1.3 personer under 24 år årligt får tildelt førtidspension. Samtidig får næsten 2. flere får tildelt førtidspension inden de fylder 35 år. Analysen viser, at samfundet går glip af -14 mio. kr. i tabt velstand, hver gang en 18- årig førtidspensioneres og 7-11 mio. kr. hver gang en 35-årig førtidspensioneres. Velstandstabet er dermed 2-3 gange større ved at førtidspensionere 18- og 35-årige end ved 5-årsalderen. Målt på de offentlige finanser er førtidspensionen særlig dyr. Meget få førtidspensionister har erhvervsindkomst, og derfor er et liv på førtidspension forbundet med høje udgifter til overførsler og meget få skatteindtægter. Hver gang en 18-årig tildeles førtidspension går statskassen glip af 7-8 mio. kr. Det er dobbelt så meget, som hvis en person førtidspensioneres som 4-årig. Det er ikke kun samfundet, der taber på tidlige tildelinger af førtidspension. En person, der har været på førtidspension siden 18-årsalderen, har en disponibel livsindkomst, der er,5 2,5 mio.kr. lavere end andre grupper. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Førtidspensionister tjener mindre gennem livet Analysen ser på indkomsten gennem livet for førtidspensionister sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Der ses både på, hvad der er tilbage til den enkelte efter skat, men også på indkomsten målt i forhold til samfundet altså hvor meget den enkelte bidrager med. Førtidspensionen ligger på omkring 2. kr. (212-niveau), 1 hvilket nogenlunde svarer højeste dagpengesats eller lidt mindre end årsindkomsten for en lavtlønnet. Langt de fleste personer på arbejdsmarkedet vil dermed have en årsindkomst, der er højere end førtidspensionen, og gennem et helt liv på førtidspension kan det betyde mange millioner i tabt livsindkomst, hvis man kommer tidligt på førtidspension. Mange tusinde unge tilkendes førtidspension Figur 1 viser tilgangen til førtidspension pr. januar 211 målt i forhold til januar 2 fordelt på alder. Hovedparten af tilgangen til førtidspension sker blandt personer i 5 erne eller 4 erne, hvilket gælder for hhv. 36 og 28 procent af det samlede antal nytilkendelser. Men som figuren viser, er der forholdsvis mange helt unge på mellem 18 og 24 år, der får tilkendt førtidspension. I 211 tilgik 1.34 personer under 25 år førtidspensionen, hvilket svarer til 7 procent. Dertil kommer 8 personer på år og 1.12 personer på 3-34 år. Alt i alt er knap 3.3 personer tilgået inden de fylder 35 år. Figur 1. Tilgang til førtidspension (1. januar 211) fordelt på alder Pct. Pct år år 3-34 år år 4-49 år 5-59 år 6-64 år Tilgang på alder Anm.: Over søjlerne er antallet af personer angivet. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version) 1 Grundsatsen for førtidspension ligger på omkring 2. kr. i 212, dertil kan så komme forskellige tillæg. Ny ordning, dvs. efter 23. 2

3 Et liv på førtidspension koster millioner i tabt velstand En måde at opgøre velstandseffekten for samfundet er ved at se på summen af erhvervsindkomst gennem livet og fratrukket omkostningerne til n for dem, der har en. 2 Meningen med målet er, at det skal symbolisere den produktion, som den enkelte udfører gennem sit arbejde, og dermed den velstandseffekt, som den enkelte har. Når én person tilkendes førtidspension lever man typisk af offentlige overførsler frem til pensionsalderen, selvom der i lovgivningen er mulighed for at arbejde ved siden af førtidspensionen. Som det ses i tabel 1 er livsværditilvæksten på,1 mio. kr. uanset, hvornår den enkelte er tilkendt førtidspension. Den samlede erhvervsindkomst gennem livet er for den typiske førtidspensionist meget begrænset. Går man på førtidspension som 18-årig kunne man alternativt have haft en værditilvækst gennem livet, der var,8 mio. kr. højere, hvis man var ufaglært, og som faglært havde tilvæksten gennem livet være 14 mio. kr. større, selv når der tages højde for somkostninger. Sammenligner man med de faglærte, der klarer sig dårligst er der stadig tale om et velstandstab på 9,9 mio. kr., hver gang en 18- årig går på førtidspension. Des senere man går på førtidspension, des mindre er tabet målt på velstanden. En 35-årig førtidspensionist har et tab på 8 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og -11 mio. kr. sammenlignet med faglærte eller personer med videregående r. Førtidspensionering som 4-årig koster 6,7 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og 8-9 mio. kr. sammenlignet med erhvervskompetencegivende uddannede. Tallene kan bruges til at sige noget om, hvor meget samfundet mister i velstand ved tidlig førtidspensionering. Det ses af tabel 1, at en førtidspensionering som 5-årig koster under en tredjedel af en førtidspensionering som 18-årig. En førtidspensionering som 4-årig koster to-tredjedele af en førtidspensionering som 18-årig, der altså er langt det dyreste for samfundsøkonomien. Tabel 1. Livsværditilvækst og tab af livsværditilvækst ved førtidspension Personer, der ikke er på førtidspension Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Tab af livsindkomst, mio. kr år,1 -,8-14, -9, år,1-8, -9,7-6,7 -,6-7, år,1-6,7-8,1-5,4-8,8-5, år,1-3,8-4,5-2,8-4,9-3, Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten, dvs. summen af erhvervsindkomst fratrukket somkostninger for livsforløb fra år. Desuden ses tabet af livsværditilvækst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 2 I beregningerne er det kun ved beregning af indkomst fra år at der er trukket omkostningerne til fra. Uddannelsesomkostningerne er vægtet i forhold til faktisk sfordeling blandt førtidspensionister, og somkostningerne er hentet fra Tal, der taler 2. 3

4 Førtidspensionen er dyr for statskassen En anden måde at opgøre effekten af forskellige livsforløb er ved at betragte effekten på den offentlige saldo, dvs. indtægter fra skatter kontra udgifter til overførsler og. Dette er vist i tabel 2. En person, der får førtidspension som 18-årig, har i gennemsnit en negativ effekt på de offentlige finanser på 5,7 mio. kr. gennem livet, jf. tabel 2. Forklaringen er, at førtidspensionister har meget små skatteindbetalinger samtidig med at de er dyre for statskassen pga. overførselsindkomsten. En gennemsnitlig ufaglært har et positivt bidrag til de offentlige finanser på 1,3 mio. kr., mens personer med en faglært i gennemsnit bidrager med 2,6 mio. kr. Forskellen mellem førtidspensionisternes effekt på den offentlige saldo og personerne, der ikke er på førtidspension ses i tabel 3. Her er altså effekten af førtidspensionen vist. Det ses, at effekten er mindre, des senere man tilgår førtidspension. Fra 4 til 64 år koster førtidspensionen i gennemsnit 2,8 mio. kr., mens en ufaglært i samme aldersinterval havde forbedret de offentlige finanser med 1 mio. kr., som det ses i tabel 3 svarer det til, at førtidspensionering fra 4 til 64 år forværrer de offentlige finanser med i alt 4,3 mio. kr. Som det ses af tabel 3 er den negative effekt på den offentlige saldo af en førtidspensionering som 5- årig under en tredjedel af effekten som 18-årig, når der sammenlignes med ufaglærte som alternativ indkomst. Sammenlignes med faglærte, er der tale om, at en førtidspensionering som 18-årig er næsten 4 gange så dyr. Tabel 2. Bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående år -5,6 1,3 2,6 1, år -3,4 1,1 1,9 1, 2,3 1, år -2,8 1, 1,6,7 1,9, år -1,6,5,8,2 1,,3 Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og somkostninger for livsforløb fra år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 4

5 Tabel 3. Tabt bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Negativ effekt på offentlig saldo, mio. kr år -6,9-8,1-6, år -4,5-5,3-4,4-5,6-4, år -3,7-4,3-3,5-4,6-3, år -2,1-2,4-1,8-2,6-1,9 Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og somkostninger for livsforløb fra år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). Også for den enkelte medfører førtidspension et betydeligt tab af indkomst De personer, der tilgår førtidspensionen som 18-årige, kan se frem til et liv med markant færre forbrugsmuligheder end de personer, der ikke er på førtidspension. Figur 2 viser, hvad en typisk førtidspensionist har tilbage til sig selv i disponibel indkomst 3 frem til 64-års alderen sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension opdelt på forskellige r. Figur 2. Disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre år år 4-64 år 5-64 år Førtidpension Ufaglærte, gns. Faglærte, gns. Videregående udd., gns. Anm.: Figuren viser den disponible livsindkomst over forskellige dele af livet for førtidspensionister og andre grupper opdelt på sniveau. Således dækker gruppen af ufaglærte alle uden en erhvervskompetencegivende, der ikke er på førtidspension. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2). En person, der kommer på førtidspension som 18-årig, kan se frem til en disponibel indkomst på 7,1 mio. kr. frem til 64-årsalderen, mens en gennemsnitlig ufaglært typisk har 1,1 mio. kr. mere til sig selv gennem livet. En person med en erhvervs som fx kokke og murere har typisk knap mio. kr. til sig selv, og altså 2,5 mio. kr. mere, hvilket ses i tabel 4, der viser tabet i livsindkomst, hvis man er på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. 3 Disponibel indkomst er regnet som summen af al indkomst dvs. erhvervsindkomst, kapitalindkomst og overførsler fratrukket skatter. 5

6 Det er vigtigt at have in mente at der ikke kun sammenlignes med personer, der i beskæftigelse. Der ses på den gennemsnitlige indkomst for alle personer, der ikke er på førtidspension, hvorved perioder med ledighed og sygdom også indgår. Så selvom man tager højde for at der kan være perioder med ledighed, sygdom, aktivering eller andet, så er der altså en noget lavere livsindkomst forbundet med at være på førtidspension. Sammenligner man de 18-årige førtidspensionister med den blandt de faglærte, der klarer sig dårligst, er tabet,5 mio. kr. Set i forhold til personer med en videregående er indkomsttabet ved et liv på førtidspension endnu større. Kommer man på førtidspension om 35-årig vil man i gennemsnit tjene 1,3 mio. kr. mindre frem til 64- års alderen end ufaglærte 4. Sammenligner man med personer med en vil det gennemsnitlige tab være endnu større, mens tabet er,5-,8 mio.kr. hvis man sammenligner førtidspensionisterne med den dårligste blandt de uddannede Går man på førtidspension som 4-årig vil man frem til 64-årsalderen have en indkomst på 3,9 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end ufaglærte, der ikke er på førtidspension, og 1,7-2,1 mio. kr. mindre målt i forhold til gennemsnittet for personer med en erhvervskompetencegivende udannelse. Selv hvis man sammenligner med de personer, der har klaret sig dårligst, er der et tab på,4-,7 mio. kr. Det økonomiske tab ved at gå på førtidspension som 5-årig ligger på mellem,7 og 1,2 mio. kr. alt afhængig af sniveau. Selv når man sammenligner med de, der klarer sig dårligst blandt de uddannede er tabet 2-3. kr. gennem livet. Tabel 4. Tab af disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Tab af livsindkomst, mio. kr år -1,1-2,5 -, år -1,3-2, -,5-2,4 -, år -1,2-1,7 -,4-2,1 -, år -,7-1, -,2-1,2 -,3 Anm: Tabellen viser den tabte disponible livsindkomst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 4 Der ses i regnestykket ikke på, hvad indkomsten var op til førtidspensioneringen. Det svarer til at antage, at førtidspensionisten har haft samme indkomst indtil førtidspensioneringen, som den gruppe der sammenlignes med. 6

7 Som analysen viser, er det markant dyrere at førtidspensionere unge mennesker frem for at førtidspensionere midaldrende. Hvis man medregner dem, der får tilkendt førtidspension som 35-årige, er der hvert år mere end 3. unge, der kan se frem til et liv på passiv offentlig forsørgelse. De unge kan forvente et liv med lavere indkomst og dermed mindre forbrugsmuligheder end deres jævnaldrende. Analysen skal være med til at sætte fokus på, hvor dyr førtidspensionen er for de unge og for samfundet. Hvis nogle af de unge, der i en tidlig alder får tildelt førtidspension, kan hjælpes til at få en eller et arbejde, så ville samfundet få gevinster i millionklassen, og de unge ville få et liv med mange flere muligheder. Som analysen viser, er der økonomisk grobund for at undersøge, om ikke nogle af de unge kan hjælpes til at få en anden start på voksenlivet end en langtidsparkering i det offentlige system. 7

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere