Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Transkript

1 Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Samtidig går samfundet glip af millioner i tabt vækst og velstand. Resultaterne i denne analyse viser, at det er to til tre gange så dyrt, når en person bliver førtidspensioneret som 18-årig og 35-årig end som 5-årig, når der måles på velstanden. Målt på de offentlige finanser er førtidspension særlig dyr. Hver gang en 18-årig tilkendes førtidspension, går statskassen glip af 8- mio.kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som når førtidspensionen tilkendes en 4-årig og tre gange dyrere end førtidspension til 5-årige. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 27. februar 212 Analysens hovedkonklusioner Langt de fleste, der får tilkendt førtidspension, er i 4 erne eller 5 erne. Alligevel viser de nyeste tal, at 1.3 personer under 24 år årligt får tildelt førtidspension. Samtidig får næsten 2. flere får tildelt førtidspension inden de fylder 35 år. Analysen viser, at samfundet går glip af -14 mio. kr. i tabt velstand, hver gang en 18- årig førtidspensioneres og 7-11 mio. kr. hver gang en 35-årig førtidspensioneres. Velstandstabet er dermed 2-3 gange større ved at førtidspensionere 18- og 35-årige end ved 5-årsalderen. Målt på de offentlige finanser er førtidspensionen særlig dyr. Meget få førtidspensionister har erhvervsindkomst, og derfor er et liv på førtidspension forbundet med høje udgifter til overførsler og meget få skatteindtægter. Hver gang en 18-årig tildeles førtidspension går statskassen glip af 7-8 mio. kr. Det er dobbelt så meget, som hvis en person førtidspensioneres som 4-årig. Det er ikke kun samfundet, der taber på tidlige tildelinger af førtidspension. En person, der har været på førtidspension siden 18-årsalderen, har en disponibel livsindkomst, der er,5 2,5 mio.kr. lavere end andre grupper. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Førtidspensionister tjener mindre gennem livet Analysen ser på indkomsten gennem livet for førtidspensionister sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Der ses både på, hvad der er tilbage til den enkelte efter skat, men også på indkomsten målt i forhold til samfundet altså hvor meget den enkelte bidrager med. Førtidspensionen ligger på omkring 2. kr. (212-niveau), 1 hvilket nogenlunde svarer højeste dagpengesats eller lidt mindre end årsindkomsten for en lavtlønnet. Langt de fleste personer på arbejdsmarkedet vil dermed have en årsindkomst, der er højere end førtidspensionen, og gennem et helt liv på førtidspension kan det betyde mange millioner i tabt livsindkomst, hvis man kommer tidligt på førtidspension. Mange tusinde unge tilkendes førtidspension Figur 1 viser tilgangen til førtidspension pr. januar 211 målt i forhold til januar 2 fordelt på alder. Hovedparten af tilgangen til førtidspension sker blandt personer i 5 erne eller 4 erne, hvilket gælder for hhv. 36 og 28 procent af det samlede antal nytilkendelser. Men som figuren viser, er der forholdsvis mange helt unge på mellem 18 og 24 år, der får tilkendt førtidspension. I 211 tilgik 1.34 personer under 25 år førtidspensionen, hvilket svarer til 7 procent. Dertil kommer 8 personer på år og 1.12 personer på 3-34 år. Alt i alt er knap 3.3 personer tilgået inden de fylder 35 år. Figur 1. Tilgang til førtidspension (1. januar 211) fordelt på alder Pct. Pct år år 3-34 år år 4-49 år 5-59 år 6-64 år Tilgang på alder Anm.: Over søjlerne er antallet af personer angivet. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version) 1 Grundsatsen for førtidspension ligger på omkring 2. kr. i 212, dertil kan så komme forskellige tillæg. Ny ordning, dvs. efter 23. 2

3 Et liv på førtidspension koster millioner i tabt velstand En måde at opgøre velstandseffekten for samfundet er ved at se på summen af erhvervsindkomst gennem livet og fratrukket omkostningerne til n for dem, der har en. 2 Meningen med målet er, at det skal symbolisere den produktion, som den enkelte udfører gennem sit arbejde, og dermed den velstandseffekt, som den enkelte har. Når én person tilkendes førtidspension lever man typisk af offentlige overførsler frem til pensionsalderen, selvom der i lovgivningen er mulighed for at arbejde ved siden af førtidspensionen. Som det ses i tabel 1 er livsværditilvæksten på,1 mio. kr. uanset, hvornår den enkelte er tilkendt førtidspension. Den samlede erhvervsindkomst gennem livet er for den typiske førtidspensionist meget begrænset. Går man på førtidspension som 18-årig kunne man alternativt have haft en værditilvækst gennem livet, der var,8 mio. kr. højere, hvis man var ufaglært, og som faglært havde tilvæksten gennem livet være 14 mio. kr. større, selv når der tages højde for somkostninger. Sammenligner man med de faglærte, der klarer sig dårligst er der stadig tale om et velstandstab på 9,9 mio. kr., hver gang en 18- årig går på førtidspension. Des senere man går på førtidspension, des mindre er tabet målt på velstanden. En 35-årig førtidspensionist har et tab på 8 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og -11 mio. kr. sammenlignet med faglærte eller personer med videregående r. Førtidspensionering som 4-årig koster 6,7 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og 8-9 mio. kr. sammenlignet med erhvervskompetencegivende uddannede. Tallene kan bruges til at sige noget om, hvor meget samfundet mister i velstand ved tidlig førtidspensionering. Det ses af tabel 1, at en førtidspensionering som 5-årig koster under en tredjedel af en førtidspensionering som 18-årig. En førtidspensionering som 4-årig koster to-tredjedele af en førtidspensionering som 18-årig, der altså er langt det dyreste for samfundsøkonomien. Tabel 1. Livsværditilvækst og tab af livsværditilvækst ved førtidspension Personer, der ikke er på førtidspension Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Tab af livsindkomst, mio. kr år,1 -,8-14, -9, år,1-8, -9,7-6,7 -,6-7, år,1-6,7-8,1-5,4-8,8-5, år,1-3,8-4,5-2,8-4,9-3, Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten, dvs. summen af erhvervsindkomst fratrukket somkostninger for livsforløb fra år. Desuden ses tabet af livsværditilvækst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 2 I beregningerne er det kun ved beregning af indkomst fra år at der er trukket omkostningerne til fra. Uddannelsesomkostningerne er vægtet i forhold til faktisk sfordeling blandt førtidspensionister, og somkostningerne er hentet fra Tal, der taler 2. 3

4 Førtidspensionen er dyr for statskassen En anden måde at opgøre effekten af forskellige livsforløb er ved at betragte effekten på den offentlige saldo, dvs. indtægter fra skatter kontra udgifter til overførsler og. Dette er vist i tabel 2. En person, der får førtidspension som 18-årig, har i gennemsnit en negativ effekt på de offentlige finanser på 5,7 mio. kr. gennem livet, jf. tabel 2. Forklaringen er, at førtidspensionister har meget små skatteindbetalinger samtidig med at de er dyre for statskassen pga. overførselsindkomsten. En gennemsnitlig ufaglært har et positivt bidrag til de offentlige finanser på 1,3 mio. kr., mens personer med en faglært i gennemsnit bidrager med 2,6 mio. kr. Forskellen mellem førtidspensionisternes effekt på den offentlige saldo og personerne, der ikke er på førtidspension ses i tabel 3. Her er altså effekten af førtidspensionen vist. Det ses, at effekten er mindre, des senere man tilgår førtidspension. Fra 4 til 64 år koster førtidspensionen i gennemsnit 2,8 mio. kr., mens en ufaglært i samme aldersinterval havde forbedret de offentlige finanser med 1 mio. kr., som det ses i tabel 3 svarer det til, at førtidspensionering fra 4 til 64 år forværrer de offentlige finanser med i alt 4,3 mio. kr. Som det ses af tabel 3 er den negative effekt på den offentlige saldo af en førtidspensionering som 5- årig under en tredjedel af effekten som 18-årig, når der sammenlignes med ufaglærte som alternativ indkomst. Sammenlignes med faglærte, er der tale om, at en førtidspensionering som 18-årig er næsten 4 gange så dyr. Tabel 2. Bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående år -5,6 1,3 2,6 1, år -3,4 1,1 1,9 1, 2,3 1, år -2,8 1, 1,6,7 1,9, år -1,6,5,8,2 1,,3 Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og somkostninger for livsforløb fra år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 4

5 Tabel 3. Tabt bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Negativ effekt på offentlig saldo, mio. kr år -6,9-8,1-6, år -4,5-5,3-4,4-5,6-4, år -3,7-4,3-3,5-4,6-3, år -2,1-2,4-1,8-2,6-1,9 Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og somkostninger for livsforløb fra år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). Også for den enkelte medfører førtidspension et betydeligt tab af indkomst De personer, der tilgår førtidspensionen som 18-årige, kan se frem til et liv med markant færre forbrugsmuligheder end de personer, der ikke er på førtidspension. Figur 2 viser, hvad en typisk førtidspensionist har tilbage til sig selv i disponibel indkomst 3 frem til 64-års alderen sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension opdelt på forskellige r. Figur 2. Disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre år år 4-64 år 5-64 år Førtidpension Ufaglærte, gns. Faglærte, gns. Videregående udd., gns. Anm.: Figuren viser den disponible livsindkomst over forskellige dele af livet for førtidspensionister og andre grupper opdelt på sniveau. Således dækker gruppen af ufaglærte alle uden en erhvervskompetencegivende, der ikke er på førtidspension. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2). En person, der kommer på førtidspension som 18-årig, kan se frem til en disponibel indkomst på 7,1 mio. kr. frem til 64-årsalderen, mens en gennemsnitlig ufaglært typisk har 1,1 mio. kr. mere til sig selv gennem livet. En person med en erhvervs som fx kokke og murere har typisk knap mio. kr. til sig selv, og altså 2,5 mio. kr. mere, hvilket ses i tabel 4, der viser tabet i livsindkomst, hvis man er på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. 3 Disponibel indkomst er regnet som summen af al indkomst dvs. erhvervsindkomst, kapitalindkomst og overførsler fratrukket skatter. 5

6 Det er vigtigt at have in mente at der ikke kun sammenlignes med personer, der i beskæftigelse. Der ses på den gennemsnitlige indkomst for alle personer, der ikke er på førtidspension, hvorved perioder med ledighed og sygdom også indgår. Så selvom man tager højde for at der kan være perioder med ledighed, sygdom, aktivering eller andet, så er der altså en noget lavere livsindkomst forbundet med at være på førtidspension. Sammenligner man de 18-årige førtidspensionister med den blandt de faglærte, der klarer sig dårligst, er tabet,5 mio. kr. Set i forhold til personer med en videregående er indkomsttabet ved et liv på førtidspension endnu større. Kommer man på førtidspension om 35-årig vil man i gennemsnit tjene 1,3 mio. kr. mindre frem til 64- års alderen end ufaglærte 4. Sammenligner man med personer med en vil det gennemsnitlige tab være endnu større, mens tabet er,5-,8 mio.kr. hvis man sammenligner førtidspensionisterne med den dårligste blandt de uddannede Går man på førtidspension som 4-årig vil man frem til 64-årsalderen have en indkomst på 3,9 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end ufaglærte, der ikke er på førtidspension, og 1,7-2,1 mio. kr. mindre målt i forhold til gennemsnittet for personer med en erhvervskompetencegivende udannelse. Selv hvis man sammenligner med de personer, der har klaret sig dårligst, er der et tab på,4-,7 mio. kr. Det økonomiske tab ved at gå på førtidspension som 5-årig ligger på mellem,7 og 1,2 mio. kr. alt afhængig af sniveau. Selv når man sammenligner med de, der klarer sig dårligst blandt de uddannede er tabet 2-3. kr. gennem livet. Tabel 4. Tab af disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre Ufaglærte Faglærte Personer med videregående Tab af livsindkomst, mio. kr år -1,1-2,5 -, år -1,3-2, -,5-2,4 -, år -1,2-1,7 -,4-2,1 -, år -,7-1, -,2-1,2 -,3 Anm: Tabellen viser den tabte disponible livsindkomst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2). 4 Der ses i regnestykket ikke på, hvad indkomsten var op til førtidspensioneringen. Det svarer til at antage, at førtidspensionisten har haft samme indkomst indtil førtidspensioneringen, som den gruppe der sammenlignes med. 6

7 Som analysen viser, er det markant dyrere at førtidspensionere unge mennesker frem for at førtidspensionere midaldrende. Hvis man medregner dem, der får tilkendt førtidspension som 35-årige, er der hvert år mere end 3. unge, der kan se frem til et liv på passiv offentlig forsørgelse. De unge kan forvente et liv med lavere indkomst og dermed mindre forbrugsmuligheder end deres jævnaldrende. Analysen skal være med til at sætte fokus på, hvor dyr førtidspensionen er for de unge og for samfundet. Hvis nogle af de unge, der i en tidlig alder får tildelt førtidspension, kan hjælpes til at få en eller et arbejde, så ville samfundet få gevinster i millionklassen, og de unge ville få et liv med mange flere muligheder. Som analysen viser, er der økonomisk grobund for at undersøge, om ikke nogle af de unge kan hjælpes til at få en anden start på voksenlivet end en langtidsparkering i det offentlige system. 7