Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede."

Transkript

1 E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages enhver Kortbølgeinteresseret, saavel Sende- som Modtageamatører. Kontingentet, som er 3,50 Kr. pr. Kvartal eller 12 Kr. pr. Aar, kan indbetales paa Girokonto Første Gang betales tillige et Indskud paa 3,50 Kr., som bl.a, dækker Tilsendelsen af Foreningens Emblem i Sølv. E.D.R.s Blad OZ", som er Danmarks eneste specielle Kortbølge-Tidsskrift, tilsendes Medlemmerne den 15. i hver Maaned. Alle Oplysninger gives ved Henvendelse til E.D.R., Postbox 79, København K eller helst direkte til Landsforeningens Sekretær. Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede. Det Problem, som vi Amatører med et internationalt Fagudtryk kalder BCL-QRM, beholder en sørgelig Aktualitet igennem Aarene. Af samme Grund udgjorde det Hovedemnet for Drøftelserne paa Nytaarsstævnet i Odense. Selv om dette ikke medførte Ændringer i de gældende Bestemmelser, bragte Forhandlingen alligevel nogen Klaring, ogbetydningen heraf maa vi ikke overse. Først og fremmest fik vi det beroligende Indtryk, at Amatørerne i Forholdet til Lytterne ikke er helt retsløse. Man har som det sømmer sig i en civiliseret Stat indrømmet os visse Mindretals-Rettigheder, I denne Forbindelse tænker vi særlig paa, at Amatørerne kan faa Tilladelse til at sende hele Døgnet rundt, selv om de forstyrrer Aflytning af udenlandsk Radiofoni. Kun det danske Program som jo ogsaa er det eneste, Lytterne betaler for kan de kræve at modtage forstyrrelsesfrit. Det er ogsaa særdeles betydningsfuldt, at naar Amatørerne een Gang har fjernet de Forstyrrelser, de med deres Sendere foraarsager i Lytternes umoderne Modtagere, har de ikke yderligere Forpligtelser. Hvis Lytterne derfor ændrer deres Installation, saa de udførte Dæmpningsforanstaltninger gøres virkningsløse eller utilstrækkelige, er der ikke anden Mulighed for forstyrrelsesfri Modtagning end den iøvrigt saare nærliggende at anskaffe et tidssvarende Apparat. I denne Forbindelse vil vi gerne slaa til Lyd for en Gennemførelse af det udmærkede Forslag, som Tegner K. E. Jensen fremkom med paa Nytaarsstævnet, nemlig at E.D.R. foranlediger iværksat en Fabrikation af fikse, effektive og billige Bølgefælder til Fjernelse af BCL- QRM. Ved at aftage et større Parti som Medlemmerne forud tegner sig for kan Foreningen skaffe dem til ren Fabrikationspris. Mange Amatører kan bruge baade 20 og 30 Bølgefælder, naar blot de bliver tilstrækkeligt billige. Vort Indtryk af Foredraget i Odense var, at man i Generaldirektoratet vel føler Presset af Landets mange Lyttere, som naturligt nok kræver Hensyntagen, men at man paa den anden Side er villig til at yde Amatørerne Assistance, saa alt kan ordnes paa fredelig Maade. Vi tror derfor, at OZ-Amatørerne gør klogt i at benytte sig af dette eventuelt med E.D.R. som Mellemled fremfor at ligge i evig Strid med urimelige lokale Lyttere. Ad fredelig Vej naar man som Regel længst. Et særlig ondartet Eksempel er meddelt os fra en af de større jydske Byer. Den paagældende Amatør bruger kun CW endda kun paa 7 MHz og højere Frekvenser og der benyttes et meget effektivt Nøglefilter, saaledes at der ingen Forstyrrelser høres i en Detektoropstilling i samme Lejlighed. Ikke destomindre belejres den paagældende Villa regelmæssigt af vrede Lyttere, som raaber Ukvemsord og Trusler om legemlig Afstraffelse ogsaa selv om den stakkels Amatør overhovedet ikke har rørt Senderen. Vi staar her overfor et af de typiske Tilfælde, hvor Lytterne tror, at alle de Forstyrrelser, der optræder i deres Modtagere, stammer fra lokale Amatørsendere. Mange af den Slags uberettigede Klager er sendt til Generaldirektoratet. Da Lytterne ikke vil tro paa Amatørens Forsikring om, at Senderen er uskyldig, er der ikke andre Muligheder end bede Politiet hindre Krænkelse af Privatlivets Fred eller ogsaa at anmode om Assistance fra Generaldirektoratet. Vi vil anbefale den sidste Fremgangsmaade, fordi den er en Udnyttelse af Amatørernes naturlige Rettigheder og tillige rummer Mulighed for en fredelig Løsning. H. F. 21

2 Moderne Retningslinier i Senderkonstruktion. (Efter T. & R, Bulletin"). (Fortsat). Isolationsmaterialerne frembyder ikke noget Problem paa de lavere Frekvenser. Under ca. 8 MHz er Bakelit og andre almindelige forekommende Materialer udmærkede. Det eneste Krav, der stilles til Isolation, er faktisk, at den maa kunne staa for den benyttede Arbejdsspænding. Over 8 MHz stiller Forholdene sig helt anderledes, og paa 28 og 56 MHz er kun de allerbeste Materialer gode nok. (Der skal ikke bruges væsentlig mere Styrespænding her end paa de lavere Frekvenser; men naar Rørene synes vanskeligere at udstyre paa de højeste Frekvenser, skyldes det, at Tabene i Afstemningskredsene her er enormt store). Hvis man vil have sine Rør udstyret paa 28 og 56 MHz og samtidig en rimelig Virkningsgrad, bør man kun bruge Isolation, hvor det er nødvendigt og da kun de allerbedste Kvaliteter. Isolationsmaterialet i Sokler og Kondensatorer bør være keramisk eller Mycalex. Spoler bør saa vidt muligt være viklet paa Luft", og deres Felt maa være absolut frit. Tilkobling af Antennen. Hvorledes Antennen kan kobles til Senderen afhænger af det Feedersystem, der skal bruges, ligesom Antennespolens Data maa rette sig efter Feedernes Impedans i Tilkoblingspunktet. Det er vanskeligt at opgive ret mange nøjagtige Data, da der her er mange Forhold, der griber ind i hinanden. Drejer det sig om uafstemte Transmissionslinier, skal Koblingsspolen (Pick-up-Spolen) have netop saa mange Vindinger, at PA-Spolen kan belastes netop saa meget, at Input naar den ønskede Størrelse. Er Feederne afstemte, bestemmes Antennespolens Data af den Selvinduktion, der betinger, at Antennesystemet kan afstemmes til Resonans. Ved 1/ 8 Hertz og end-fed" spændingsfødede Antenner tilraades det at benytte induktiv Kobling ved Hjælp af en særlig afstemt Kreds (Fuchs-Systemet), hvorved bl. a. Udstraaling af Harmoniske formindskes. Hvis L/C-Omsætningsforholdet i PA-Kredsen er lille nok til at dæmpe den harmoniske Udstraaling tilstrækkeligt, kan man godt lade L/C være stort i Koblingskredsen. Koblingsspoler bør altid kobles til den kolde Ende af PA-Spolen, d. v. s. det Punkt, hvor HF-Spændingen er mindst, idet kapacitiv Kobling derved undgaas. Anvendes Split-Stator Kredsløb, som i Push-pull eller et Eet-Rørs Trin med Anodestabilisering, bør Tilkoblingen finde Sted ved Midten af PA-Spolen. Ved Gitterstabilisering kobles der til PA-Spolens kolde Ende. En Faraday-Skærm*) mellem PA-Spolen og Koblingsspolen er som Regel et virksomt Middel mod Udstraaling af Harmoniske, men frembyder undertiden Vanskeligheder, hvis Spolerne skal skiftes tit. Det er i de fleste Tilfælde fuldt saa effektivt at forbinde Koblingsspolens Midtpunkt til PA-Rørets Glødetraad eller Jordforbindelse, og mekanisk set er det langt at foretrække. Ved Anvendelse af Transmissionslinjer tilraades det, ligeledes med Henblik paa Undgaaelse af Udstraaling af Harmoniske, at koble Linjen induktivt i begge Ender i Stedet for, som det undertiden ses, at bruge direkte Kobling i den ene Ende. L/C-Forholdet. Afstemningskredsenes Beskaffenhed har stor Indflydelse paa Senderens Funktion og maa derfor vælges med Omhu. Naar en Kreds er afstemt til Resonans, virker Selvinduktion og Kapacitet som en Modstand. I ubelastet Tilstand bør Kredsen have stor Impedans (Vekselstømsmodstand). Impedansens Størrelse vil være proportional med L/CR hvor L = Selvinduktionen, C = Kapaciteten og R = Modstanden, Det ses let, at naar Kredsimpedansen stiger, gaar der mindre Energi tabt i Kredsen og mere Energi ud i Antennen eller til næste Trin. Som det fremgaar af Formlen L/CR kan Impedansen forøges ved at gøre L større og C mindre. Anvender man gode Spoler og Kondensatorer, vilde der maaske ikke vindes meget ved at forsøge at gøre R mindre; men hvis C blev reduceret til Halvdelen af sin tidligere Størrelse, skulde man gøre L dobbelt saa stor for at opnaa Resonans paa samme Frekvens, hvorfor Impedansen vilde være blevet 4 Gange saa stor som før. I Praksis vilde den kun være blevet omtrent 4 Gange saa stor, fordi R vilde være vokset noget samtidig med L. Det kunde saaledes synes hensigtsmæssigt at bruge saa stor en Spole og saa lille en Kondensator som muligt. Dette er ogsaa Tilfældet, forsaavidt angaar selve Rørets Virkningsgrad; men naar Kreds-Impedansen har naaet en vis Størrelse, vil Virkningsgraden praktisk talt ophøre med at forbedres samtidig med, at vedkommende Trins Behov af Styrespænding vedbliver at stige. Følgelig vil der ikke blive Tale om nogen effektiv Forbedring af Virkningsgraden, saa snart denne kritiske Værdi af Kredsimpedansen er naaet. Desuden skal det i det følgende paapeges, at et for stort L/C har skadelig Indflydelse saavel paa CW-Arbejdet som paa Kvaliteten af Telefoni. *) Faraday's Skærm: «OZ» Side

3 Naar Forholdet mellem L og C forøges, forøges nemlig samtidig Genereringen af Harmoniske. Hvis disse Harmoniske naar Antennen og dette er det undertiden vanskeligt at forhindre vil de blive udstraalet og vil derfor kunne foraarsage Interferens. Følgelig maa man vælge et L/C-Forhold, der nødvendigvis maa blive et Kompromis mellem Rør-Virkningsgrad og Tilstedeværelsen af Harmoniske. Heldigvis lader det sig gøre at finde en Værdi af L/C, der ikke er for høj til i væsentlig Grad at kunne influere paa Virkningsgraden samtidig med, at den er høj nok til at holde de Harmoniske nede paa en passende ringe Styrke. Desuden synes visse Undersøgelser at pege i Retning af, at den ved Forøgelsen af L/C opnaaede Forøgelse af Output snarere bestaar af uønskede Harmoniske end af Grundfrekvensen. Ved Telefoni er det nødvendigt, at Kredsens Kapacitet har en vis Størrelse, hvis det modulerede Trin skal arbejde lineært. Formindskes Kapaciteten under denne Værdi, vil det resultere i Forvrængning og Frekvensinstabilitet. Denne Kapacitet ligger i Regelen en Del over den Værdi, der kræves for at undertrykke Harmoniske, hvorfor der sommetider specificeres forskellige L C Værdier for CW og Telefoni. Imidlertid ligger det tilladelige L/C for Telefoni saa tæt ved CW-Værdien, at man uden at risikere nævneværdig Forskel i Output kan anvende det samme Forhold i begge Tilfælde. Men hvis man har til Hensigt kun at bruge CW, kan man 4-doble L/C ved at bruge halvt saa stor Kapacitet og dobbelt saa stor Selvinduktion, som der kræves til Telefoni. Den dobbelte Selvinduktion opnaas ved Hjælp af 41 pct. flere Vindinger. Det bliver imidlertid først rigtig vanskeligt at finde den korrekte Værdi af L/C, naar man ønsker at arbejde paa alle Baand. Saaledes vil en Kondensator med tilstrækkelig Kapacitet til et passende L/C paa 1,7 MHz have saa stor Minimumskapacitet, at den vil være ubrugelig paa 28 MHz, og omvendt vil en Kondensator med passende Kapacitet til 28 MHz Arbejde have saa ringe Maksimumskapacitet, at der paa 1,7 MHz vilde være stor Udstraaling af Harmoniske og daarlig Linearitet. Den mest tilfredsstillende Løsning af Problemet vil formentlig være en Afstemningskondensator, der passer til den højeste Frekvens, der skal arbejdes paa, og saa tilkoble Parallelkapaciteter paa de lavere Frekvensomraader. Hvis L/C har den rigtige Værdi, kan man opnaa det størst mulige Output paa Grundfrekvensen i Forbindelse med den bedst opnaaelige Undertrykkelse af de Harmoniske, og hvis der benyttes Telefoni, den mindst mulige Forvrængning. Hvis L/C er forkert, gaar en eller flere af disse værdifulde Egenskaber tabt. I Almindelighed kan man sige, at hvis L/C-Værdierne er rigtige, vil den maksimale Anodestrøm uden Belastning paa Outputfrekvensen være 10 til 20 pct. af Værdien under Belastning. Anodestrømsminima, der overstiger 25 pct. af Værdien under Belastning, tyder gerne paa, at Tabene i Afstemningskredsene er større, end de burde være; men disse Tab falder hurtigt med stigende Belastning, saa man behøver ikke at tage Minimumsanodestrømmen saa alvorligt, med mindre den er paafaldende stor. Montering af Rør. Vil man have det mest mulige ud af sin Sender, maa man udvise Omhu med Rørene. Et Radiorørs Hjerte er Glødetraaden. Overholdes de for Glødestrøm og -Spænding opgivne Værdier ikke, forkortes Rørets Levetid. Skønt Rørkonstruktionen i sig selv kompenserer for smaa Ændringer i Glødespændingen, opnaas de bedste Resultater kun, naar Glødetraaden faar den rigtige Spænding. Er Spændingen for lav, formindskes Rørets Emission, hvad der igen resulterer i, Jat Røret bliver for varmt. Er Spændingen for høj, fordamper Glødetraadens Thorium hurtigt. Brug Sokler med stor Kontaktoverflade. Daarlig Forbindelse mellem Soklens Fjedre og Rørets Stifter foraarsager et Fald i Glødespændingen. Det er vigtigt, at Tilledningerne er rigeligt dimensionerede og omhyggeligt loddede. Inden man giver Røret Anodespænding for første Gang, bør man sende Strøm gennem Glødetraaden i 10 Minutter (ved den af Fabrikanten opgivne Spænding). Naar Røret først er taget i Brug, er en saadan Før-Opvarmning af Glødetraaden ikke mere nødvendig. Glødetraadens Centertap bør forbindes til Jord. Plejer man at forbinde Jord til den ene Side af Glødetraaden, bør Forbindelsen vendes efter hver 100 Timers Drift, idet ellers kun den ene Side af Glødetraaden bliver slidt. Anvendes Jævnstrøm, skal Gittertilledning og Anodeafkobling forbindes til Glødetraadens negative Side. Ledningsføringen i Svingningskredsen maa være saa svær, at den kan bære HF-Strømmen i Kredsen. Det anbefales at bruge Skrueforbindelser paa Frekvenser over khz af Hensyn til den i Svingningskredsene udviklede Varme, der evt. vil kunne smelte Lodningerne (Fortsættes). Oversat af Mogens Kunst. Fra 1. Januar 1939 skal norske Amatører bruge Prefixet LB i Stedet for LA, naar det drejer sig om en transportabel Station. Resten af Kaldesignalet forbliver uændret. Hvornaar faar vi en praktisk Ordning vedrørende transportable Sendere herhjemme? 23

4 Benyttelse af Frekvensmeter/Monitor. Af JAMES STEFFENSEN, OZ2O. Vi vil begynde med at gøre nogle Forudsætninger. For det første tales der i det følgende udelukkende om CW eller ICW, ikke om Fone. Monitoren forudsættes at arbejde paa 1,7 MHz og Modtager og Sender paa 3,5 MHz eller højere Frekvensbaand, d. v. s. vi arbejder udelukkende med den anden eller højere Harmoniske af Monitoren. Monitoren forudsættes at være svag i Modtageren, saaledes at den ikke foraarsager alvorlig QRM, naar den høres samtidig med den eller de Stationer, man korresponderer med. Senderen skal kunne høres med rimelig Styrke ; Monitoren. Det er ubetinget det bekvemmeste, dersom man samtidig med Nøgling af Senderen automatisk skifter Hovedtelefonen frem og tilbage mellem Modtager og Monitor. Endelig skal Monitoren være rigtigt kalibreret; det maa anbefales at kontrollere Kalibreringen med regelmæssige Mellemrum, og man bør ved Forsøg skaffe sig Klarhed over, hvorlænge Monitorens Frekvens er om at falde til Ro efter Tændingen. Hvis dette Tidsrum overskrider ca. 5 Minutter, bør man sørge for forbedret Ventilation af Monitorens Rør og Svingningskreds. Den sædvanligt anvendte Metode ved alle Anvendelser af en Monitor er Indstilling til Nulstød, d. v. s. Indstilling paa nøjagtigt den ønskede Frekvens. Nulstødet er som bekendt det Hul" midt Afstemningen paa en Station, hvor man ingen Fløjtetone (Interferenstone) hører, og hvorfra man faar stigende Tonehøjde paa Stationen, hvad enten man drejer bort fra Punktet i den ene eller den anden Retning. Indstilling til Nulstød har imidlertid visse praktiske Ulemper. F. Eks. kan en Station, hvis Frekvens man ønsker at maale, ikke høres eller læses under Maalingen. og Modtageren maa forstemmes baade før og efter Maalingen. Endvidere vil, naar man vil maale eller indstille sin egen Senders Frekvens, Senderen trække Monitorens Frekvens henimod sig, naar de to Frekvenser kommer i Nærheden af hinanden (indenfor maaske 500 Hz; Trækningens" Heftighed afhænger dog af mange forskellige Faktorer), hvorved Maalingen eller Indstillingen bliver usikker. En saadan Trækning af Frekvensen finder derimod ikke Sted imellem Modtager og Monitor under de Forudsætninger, som vi har gjort. (Ved Fone er Indstilling til Nulstød udmærket anvendelig). Ved de Fremgangsmaader, der er nærmere beskrevet i det følgende, undgaas de nævnte Ulemper. Til Gengæld maa man tænke sig om et Øjeblik hver Gang, indtil man er blevet fuldt fortrolig med Principperne, men det skulde vel ikke virke alvorligt afskrækkende. I det nedenstaaende vil Udtrykkene paa den høje Side af Nulstødet" og paa den lave Side af Nulstødet" hyppigt forekomme, og vi vil begynde med at præcisere, hvad vi i denne Sammenhæng vil forstaa derved. I ethvert Tilfælde, hvor et af disse Udtryk forekommer, drejer det sig om to Apparater, hvoraf det enes Afstemning i Øjeblikket staar fast, medens det andet Apparats Afstemning varieres. Udtrykkene høj" og lav" refererer da altid det Apparat, hvis Afstemning ændres, set i Forhold til det andet Apparat, og altid til Apparaternes Frekvens. Hvis f. Eks. Monitoren indstilles paa den høje Side af Nulstød med Modtageren, vil det sige, at Monitoren indstilles til en højere Frekvens end Modtageren. 1. Maaling af en anden Stations Frekvens. a. Indstil Modtageren paa sædvanlig Maade til en passende Interferenstone med Stationen, f. Eks. paa den lave Side af Nulstødet. b. Indstil Monitoren til samme Interferenstone med Modtageren, som denne danner med Stationen, men paa den høje Side af Nulstødet. Hermed er Monitoren indstillet nøjagtigt paa Stationens Frekvens, uden at det har været nødvendigt at forstemme Modtageren. Havde vi under l.a lagt Modtageren paa den høje Side af Nulstødet (f. Eks. paa Grund af QRM. skulde vi under l.b have lagt Monitoren paa den lave Side af Nulstødet. Heraf kan udledes følgende Huskeregel: Modtager og Monitor skal lægges paa hver sin Side af Nulstødet. Indtil man er fuldt fortrolig med Metoden, anbefales det at foretage følgende nemme lille Kontrolprøve; Ved en lille Forstemning af Modtageren skal de to Interferenstoner ændre sig i samme Retning. Hvis den ene bliver højere og den anden lavere, ligger Monitoren paa den gale Side af Nulstødet. og Indstilling l.b maa gøres om. Det maa ogsaa anbefales, at man øver sig i at indstille to Interferens toner til nøjagtigt samme Højde eller til et simpelt musikalsk Interval som f. Eks. en Oktav (dette gaar naturligvis lettest for de musikalske Amatører). Naar de to Toner er meget nær ens, høres de ikke længere som to adskilte Toner, men derimod som een, der til Gengæld varierer i Styrke eller blafrer". Drejer det sig om en ICW-Station, regner man med Bærebølgen. 2. Indstilling af Senderen til en opgiven Frekvens. a. Monitoren indstilles paa den ønskede Frekvens. b. Modtageren indstilles til Nulstød med Monitoren. c. Monitoren forstemmes, indtil der opnaas en passende Interferenstone i Modtageren; lad os f. Eks. antage, at Monitoren lægges ud paa den høje Side af Nulstødet. 24

5 d. Senderen afstemmes (med Udstraaling fra Antennen), til at give en Interferenstone i Monitoren, der ligger en Oktav under den Tone, som Monitoren giver i Modtageren, men paa den lave Side af Nulstødet. (Dette gælder for 3,5 MHz, naar Monitoren som forudsat ligger paa 1,7 MHz; paa 7 MHz skal der være to Oktaver, paa 14 MHz tre Oktaver o.s.v. mellem de to Interferenstoner). Hermed er Senderen indstillet til den ønskede Frekvens. Huskereglen svarer ganske til den under Maaling 1 anførte og lyder her: Monitor og Sender skal lægges paa hver sin Side af Nulstødet. Der findes ogsaa en tilsvarende Kontrolprøve, nemlig følgende: Naar Monitoren forstemmes lidt, skal Interferenstonerne for MDnitoren hørt paa Modtageren og for Senderen hørt paa Monitoren forandre sig i samme Retning. Hvis de gaar hver sin Vej, er Senderen paa den gale Side af Nulstødet, og Indstilling 2.d maa foretages paany. 3. Indstilling af Senderen til en Frekvens, der haves indstillet paa Modtageren. (F. Eks. en QRM-fri Frekvens). a. Som Indstilling 2.c. b. Som Indstilling 2.d. Huskeregel og Kontrolprøve som angivet under Indstilling af Senderen paa en anden Stations Frekvens. a. Indstil Modtageren paa sædvanlig Maade til en passende Interferenstone med Stationen, f. Eks. paa den lave Side af Nulstødet. b. Indstil Monitoren til Nulstød med Modtageren. c. Indstil Senderen (med Udstraaling fra Antennen) til en Interferenstone i Monitoren, der ligger en Oktav under den Tone, som Modtageren danner med den hørte Station, men paa den høje Side af Nulstødet. (Der gælder samme Forbehold som ved Punkt 2.d). Huskeregel: Modtager og Sender skal Iægges paa hver sin Side af Nulstødet. En simpel Kontrolprøve for dette Tilfælde har jeg ikke kunnet finde, men man kan f. Eks. lægge Modtageren over paa den anden Side af Nulstød med den hørte Station (med samme Tonehøjde som før) og dernæst lægge Monitoren over paa den anden Side af Nulstød med den hjemlige Sender (ligeledes med samme Tonehøjde som før); herefter skal der paany være Nulstød mellem Modtager og Monitor, ellers er Indstilling 4.c foretaget galt og maa gøres om. Af det foregaaende kan udledes en simpel fælles Huskeregel for alle 4 Tilfælde, nemlig følgende: De to Apparater, der i Maalingens Løb skal indstilles paa hørlig Interferenstone, skal lægges paa hver sin Side af Nulstødet. En moderne 50 Watts Styresender. Ai Henrik Nieben, OZ9R. Naar en Amatør bor paa AC" eller har Omformer, kan han stille større Krav til Senderen; den kan nu lettere komme op paa et højere Input, og Rørene kan arbejde med højere Virkningsgrad o. s. v. Alt opnaas paa Grund af den lettere Adgang til de højere Spændinger. Men samtidig med, at Input sættes i Vejret, maa der ogsaa sættes endnu større Krav til Kvaliteten af det udsendte, for kan en lille Sender med ustabil Tone eller en daarlig Telefonikvalitet lave meget QRM hvad skal man saa gøre, hvis alle de ustabiliserede og daarlig modulerede Sendere kører med 100 Watts Input? For at efterkomme det Krav, en moderne Amatør maa sætte til en virkelig Kvalitetssender, har vi gennemexperimenteret forskellige Opstillinger, og Resultatet: en 3 Trins 100 Watts Sender bringes i dette og følgende OZ" som en Række Konstruktionsartikler, saaledes at Styresenderen, som denne Gang beskrives, er en færdig Sender for sig. I næste OZ" vil følge Kraftanlæg og Modulator for Styresenderen. Disse skal dog ikke anvendes i den samlede 100 Watts Sender, men er kun beregnet for de Amatører, der ønsker at standse ved de ca. 50 Watt. I følgende OZ" bliver der bragt Konstruktion af Sluttrinet Push-pull R.C.A. 809 eller tilsvarende europæiske Rør, en Klasse B Forstærker og endelig det store Kraftanlæg, der leverer alle Spændinger til hele Anlæget. De forskellige enkelte Konstruktioner bliver opbygget paa Standard-Chassis, Bredde 300 mm, Længde 400 mm og Højde 50 mm. Forpladen bliver 500 mm bred og 250 mm høj; det hele kan saa monteres i et samlet Panel, det saakaldte Rack". Dette er en meget hensigtsmæssig Monteringsmaade, idet alle spændingsførende Dele ligger gemt bag Panelet. 25

6 Styresenderen og i særlig Grad Oscillatoren er det absolut vigtigste Punkt i enhver Senderkonstruktion, og det maa derfor være en Amatørs fornemste Opgave at faa sin Styresender til at arbejde absolut upaaklageligt. De almindeligste forekommende Fejl ved en Telegrafisender er Chirp og ustabil Tone, og her er i Virkeligheden det Punkt, hvor alt maa sættes ind. En Amatør med Respekt for sig selv og Tanke for sine Medamatører kan ikke arbejde med en Sender, der i en Nøgleperiode skifter Frekvens fra den ene Ende af Baandet til den anden og tilbage igen. Disse store Frekvensforskydninger finder sjældent Sted paa styrede Sendere eller ECO-Oscillatorer, der frekvensfordobler, men næsten altid paa selvsvingende Oscillatoropstillinger, saasom Hartley, Colpitts m. fl., der kobles alt for kraftigt til Antennen. ECO-Oscillatorer, hvor man med almindelige Udgangspentoder afstemmer Gitterkreds og Anodekreds til samme Frekvens uden Stabilisering (fordi det giver mere), er selvfølgelig absolut forkastelige. En Ting, der tit glemmes, er, at den stabile og iøvrigt ganske glimrende ECO ogsaa er en Selvsvinger og som Følge deraf er stærkt følsom overfor mekaniske Rystelser (Nøgling paa samme Bord). Selvom Gitterkredsen er meget stabilt mekanisk opbygget, kan Rystelser dog bringe Vibrationer i Rørets Elektroder, saa Resultatet bliver en ustabil Tone, der ofte bedømmes T5-7. En ganske tilsvarende Tone fremkommer, naar det efterfølgende PA-Trin ikke er stabiliseret. Pentoder og Beam-Tubes" (6L6) er langt at foretrække i Buffer og Doblerttin. De kræver mindre Styrespænding og Energi og afgiver ved en given Anodespænding større Styrespænding end Trioder og Tetroder. Trioder kan ganske vist afgive noget mere Energi, men selv til ret store Sendertrioder kræves kun ca. 10 Watt HF-Energi, saa det er nærmest den afgivne Styrespænding, man har Brug for*).») Se «Pentoder eiler Trioder i Sendere?» - «0 7» 1939 Side 8. I den her konstruerede Styresender anvendes de nye Philips 4654, der paa det nærmeste svarer til AL5, dog har Røret Anoden ført ud i Toppen, hvorved Tabene formindskes og Isolationen forbedres. Fanggitteret er ført ud for sig selv, hvad der kun har Betydning ved ECO-Oscillatorer, hvor man lægger Fanggitteret til Skærmgitteret for at faa bedre Afskærmning. Det kan maaske her være paa sin Plads at fremhæve, at Fanggittermodulation ikke kan anvendes paa Ved Prøver foretaget af T. R, viste det sig, at en Spændingsvariation paa 500 Volt paa Fanggitteret kun medførte en Anodestrømsvariation paa ca. 10%, men man maa jo ogsaa huske paa, at 4654 ikke er noget specielt Senderrør, men kun et forbedret Udgangsrør. Røret 4654 er altsaa hvad Fanggittermodulation angaar en absolut Skuffelse. Den kræsne og erfarne Amatør bruger heller ikke 4654 som HF-Forstærker uden at stabilisere det med den normale Neutrodynkondensator-Metode. Ved Forsøg foretaget med 4654, hvor Gitter og Plade var afstemt til samme Frekvens og Anodekredsen og Gitterkredsen effektiv;: skærmede, gik Røret i Sving, naar Kredsen var i Resonans er saaledes ikke mere anvendeligt end 6L6 som Buffer, og ved Forsøgene viste der sig heller ikke større Forskel. Som Oscillator er Røret dog absolut at foretrække, da den bedre Skærmning, der opnaas ved at forbinde Fanggitter og Skærmgitter, bevirker, at Tilbagevirkningen fra Anodekreds til Gitterkreds er mindst mulig. Neonstabilisering af Skærmgitterspænding. Da Skærmgitterspændingen paa Oscillatoren skal holdes saa konstant som muligt for at holde konstant Frekvens, er her foruden den almindelige Potentiometermetode ogsaa vist Stabilisering af Skærmgitterspændingen ved Hjælp af Neonrør. Det anvendte Rør er Stabilovolt STV 280/40. Forsøgene viste, at Anodespændingen blev holdt konstant under ½ Volts Varia 26

7 tion, hvor der før var ca. 30 Volts Variation. I Stedet for Stabilovolt kan ogsaa anvendes 2 Stkr. almindelige Neonlamper, hvor Modstanden i Soklen er fjernet. Lamperne forbindes i Serie, og Faldmodstanden paa Ohm erstattes med Ohm. Hvis der ikke bruges Spændingsstabilisering, anbefales det at bruge særskilt Eliminator paa ECO. Den variable Gitterkredskondensator er paa 410 pf for at faa saa stort harmonisk Output som muligt. Man maa sørge for at anbringe Komponenterne saa hensigtsmæssigt som muligt for at opnaa størst mulig Skærmning mellem Gitter og Anodekredsene. (Monteringen fremgaar iøvrigt af Fotografierne). ECO-Røret svinger normalt ved Resonans med ca ma. Efter at ECO er startet, stabiliseres PA-Røret paa almindelig Maade*). Stykliste. Neutrodynkondensatoren Cl1 er en Torotor Frekventittrimmer, hvor Skruen er fjernet og Pladen er brækket ud i en Vinkel paa ca. 60. Den helt nøjagtige Stilling kan dog ikke findes ved den sædvanlige Stabiliseringsmetode, men efter at Stabiliseringen er udført paa normal Maade, tilsluttes Anodespændingen paa PA- Trinet, og Anodekredsen sættes i Resonans. Derefter trækkes ECO-Gitterspolen op af Soklen, efter at PA- Røret først har faaet ca. 60 Volt fast negativ Gitterforspænding. Nu skal Milliamperemeteret i PA-Anodekreds staa fuldstændig roligt, medens Anodekondensatoren C3 drejes gennem Resonans. Den nøjagtige Indstilling kan bedst foretages ved at bøje lidt frem og tilbage paa C11 med f. Eks. en Blyant (pas paa HT). Stabilisering udført paa denne Maade med en symmetrisk Spole vil holde paa samtlige Baand. Paa 28 MHz virker PA-Trinet som regenerativ Dobler. Der er dog intet i Vejen for ogsaa at arbejde som almindeligt PA-Trin dér. Man skal saa bare lade ECO firedoble fra 7 MHz til 28 MHz. Iøvrigt virker begge Rør udmærket som Dobler, og det er f. Eks. let at køre 1, eller 1, MHz, saaledes at man ottedobler fra Gitterkredsen. Glødestrømstransformatoren er monteret paa Chassiset for at faa saa korte Ledninger til Glødestrømmen som muligt, men hvis man ikke er sikker paa, at Transformatoren er vibrationsfri, maa man montere den paa Gummi eller helt holde den borte fra Chassiset. Antennen tilkobles med Link", og i næste Nummer af OZ" skal vises, hvorledes forskellige Antennetyper tilkobles. RI = Ohm ½ W (Siemens). TI = Gladestramstransformator, 6,3 Volt C7 = 5000 pf Glimmer (D. K. F.). R2 300 ½ W 3 Amp (Liibcke). C8 = 100 R3 = W Rør = 2 Stk. Philips 4654, evt. 1 Stk. C R4 = W Stabilovolt STV 280/40. C10 = 500 R5 = W Cl = 410 pf var. (Torotor Model P). Cll = Trimmerkond. (Torotor Frekventit). R W C2 = 90 pf C12 = 0,1 µf Papir (Siemens). R 7 = w C3 = 90 pf C13 = 2000 pf Glimmer (D. K. F.). R8 = w C4 = 250 pf Glimmer (D. K F.). HF-Dr. = Drosselspoler 700 μh (Prahn). R9 = /4 w C5 = Milliamperemeter 0 50 (Siemens) R1O = /4 w C6 = R1 1 = /4 w ECO-Plade: 38 Spoler til 3,5 MHz. ECO-Gitter: 29½ Vinding. 0,4" Emalje, Udtaget ved 81 /4 Vinding, '*) Se «-25 Watts Jævnstrø ni ssender«. «OZ» 1939 Side S. 1 Hak Spacing. 0,4", ingen Spacing PA-Plade: 52 0,4, Udtaget ved 26. Vinding, ingen Spacing. Spoler til 7 MHz. ECO-Gitter: Samme som 3,5 MHz. ECO-Plade: 14 Vinding. 0,5" Emalje, ingen Spacing PA-Plade: 20 0,7 0,, Udtaget ved 10. Vinding, 1 Hak Snacina. 27 Spoler til 14 MHz. ECO-Gitter: 6½ Vinding. 0,7 Emalje, Udtaget ved l 3 / 4 Vinding, ECO-Plade: 8 PA-Plade: 11 0,7", 2 Hak Spacing. 2 Hak Spacing. 0,8", Udtaget ved 5l/s Vinding, 2 Hak Spacing. Spoler til 28 MHz. ECO-Gitter: Den samme som 14 MHz. ECO-Plade: Den samme som 14 MHz. Dobler-Plade: 4 Vindinger 1,0 Emalje, Udtaget ved 2. Vinding, 5 Hak Spacing. Alle Spoler er viklede paa Prahns Zerolit Spoleforme med takket Kant.

En 10-aarig Mærkedag passeres.

En 10-aarig Mærkedag passeres. B. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Naar Hovedstadspressen laver Radio-Sensationer,

Naar Hovedstadspressen laver Radio-Sensationer, TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGETEKNIK OG AM ATØR-RADSO. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage

Læs mere

Skal Kortbølgeamatørerne gøre Nytte?

Skal Kortbølgeamatørerne gøre Nytte? E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Foran et nyt Arbejdsaar.

Foran et nyt Arbejdsaar. E. D. R. er dee danske Afdeling af Internationa! Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Bedre Kvalifikationer paa Bekostning af Frisind?

Bedre Kvalifikationer paa Bekostning af Frisind? E. D. R. er den danske Afdeling af,,international Amateur RadioUnion, hvis Formaa! er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørs endernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Fremtiden sikret. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945

Fremtiden sikret. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945 Udgivet af: EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeling af : INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945 E. D. R. er den danske Afdeling- af International Amateur

Læs mere

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter.

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur RadioUnion, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter.

Lokalafdelinger og Distriktrepræsentanter. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur RadioUnion", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Universal-Antenne til alle Bølgebaand. Effektiv Udstraaling fra Antenner af vilkaarlig Længde.

Universal-Antenne til alle Bølgebaand. Effektiv Udstraaling fra Antenner af vilkaarlig Længde. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Potentiometer i Skærmgitteret. Koblingskondensatoren

Potentiometer i Skærmgitteret. Koblingskondensatoren E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Farer, som truer Kortbølgearbejdet

Farer, som truer Kortbølgearbejdet E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

En storsuper. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. Af OZ7HL.

En storsuper. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. Af OZ7HL. oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. En storsuper. Af OZ7HL. Der er mange forhold at tage i betragtning, når en stor super skal bygges, og hver amatør har sin ganske bestemte

Læs mere

40 eller 60-Prøven. Nr. 8. 17. Aargang 1 5. August 1 945

40 eller 60-Prøven. Nr. 8. 17. Aargang 1 5. August 1 945 Udgivet af: EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeling af : INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr. 8. 17. Aargang 1 5. August 1 945 E. D. E. er den danske Afdeling al International Amateur

Læs mere

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation Vejledningen dækker følgende LED-rør fra : Type Længde Watt SPL-T8 60 cm til 150 cm SMD - rør 9 til 22 [W] LED-rørets opbygning og tilslutning: LED-lysrøret kan monteres på to forskellige måder. Første

Læs mere

Amatører og dog Specialister.

Amatører og dog Specialister. E. D. R. er den danske Afdeling af Internationa! Amateur RadioUnion, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

De slumrende Forsøgskredse.

De slumrende Forsøgskredse. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGETEKNIK OG AMATØR-RADIO. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage

Læs mere

Amatørsendere kontra Radiofonilyttere.

Amatørsendere kontra Radiofonilyttere. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Forsømmelser i europæisk Rørfabrikation.

Forsømmelser i europæisk Rørfabrikation. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO Oplag: 1 1 OO Eksemplarer TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.E. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik

Læs mere

De høje Priser paa Radiomateriel

De høje Priser paa Radiomateriel E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Halsslynger Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Side 2 af 21 Indhold 1. Forord... 3 2. Målinger... 3. Beskrivelse af halsslynger... 3.1 HearIt Mobile... 3.2 HearIt all... 3.2.1 Base enheden... 3.2.2

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Automatisk satellit overvågning af

Automatisk satellit overvågning af Automatisk satellit overvågning af dine ejendele InteT abonnement eller gebyr Få adgang til al information direkte via mobiltelefon eller Internet Bevægelses sensor - autosporing samt aflytning Markedets

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Hvorfor vi arrangerer Udstilling.

Hvorfor vi arrangerer Udstilling. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal ér at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

RADIKAL VEDTÆGTSÆNDRING

RADIKAL VEDTÆGTSÆNDRING Oplag: 1 100 Eksemplarer TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.R. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union«', hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

SDR Projekt Byggevejledning #3 15102011

SDR Projekt Byggevejledning #3 15102011 SDR Projekt Byggevejledning #3 15102011 Dette er en rettet og ajourført udgave pr. ovennævnte dato. Den vil blive opdateret, når noget nyt dukker op. Vi er i gang med at bygge en flertrins raket. I har

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået.

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg Den 13.10.2011 Lommy Blue I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Konklusionen er, at

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer Instruktion Generelt Tak fordi De valgte Pumpestyring 701. Pumpestyring 701 er en moderne, kompakt enhed for niveaustyring af 1 pumpe og 1 niveaualarm eller 2 pumper i alternerende drift. Pumpestyringen

Læs mere

Installationsvejledning til T8/T5 LED-rør

Installationsvejledning til T8/T5 LED-rør Installationsvejledningen skal bruges til at hjælpe med at udskifte eksisterende lysstofrør ud med LED-rør fra samt modificering af eksisterende armatur til benyttelse af LED-rør for at få optimal effekt

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

860w 1060w 1062w 1260w 1262w

860w 1060w 1062w 1260w 1262w DEUTSCH ENGLISH R E F E R E N C E 860w 1060w 1062w 1260w 1262w PORTUGUÊS DANSK SVENSK ITALIANO NEDERLANDS ESPAÑOL FRANÇAIS SUOMI Русский POLSKI R E F E R E N C E Tak fordi du valgte en Infinity Reference

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup. Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.

Læs mere

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Kortbølge- Amatørens Haandbog

Kortbølge- Amatørens Haandbog Udgivet af EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeiing af: INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr. 1. 17. Aargang E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Produktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding.

Produktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding. Et strømanlæg består af 3-4 hovedkomponenter: Solpanel / solpaneler Laderegulator Solarbatteri Inverter (omformer 12 volt til 230 volt vekselstrøm) Produktorientering Solpanelet omdanner solens stråleenergi

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

QRP Booster Af OZ1JTE, Thomas Gosvig. 2750 Ballerup.

QRP Booster Af OZ1JTE, Thomas Gosvig. 2750 Ballerup. QRP Booster Af OZ1JTE, Thomas Gosvig. 2750 Ballerup. QRP Booster med Yaesu FT-817 i baggrunden. Behovet. Med udbredelsen af Yaesus lille rejseradio FT-817 blandt EDR Ballerups medlemmer, opstod der samtidig

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

DGMF tog elektronik kompendium:

DGMF tog elektronik kompendium: Del 1 Side 1 af 16 DGMF tog elektronik kompendium: Del 1: Skrevet af og redigeret af: Ulf Høj DGMF 2008 Del 1 Side 2 af 16 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Forord:... 3 Kondensator buffering:...

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 19. AARGANG. OKTOBER

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 19. AARGANG. OKTOBER oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 19. AARGANG. OKTOBER 1947 Æresretten. E. D. R. s Generalforsamling nedsatte i September 1945 en Æresret, hvis Opgave var at undersøge saadanne Sager mod Personer, hvis

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide SOUNDSTICKS WIRELESS Opsætningsguide 2 SOUNDSTICKS WIRELESS 1. Læs disse instruktioner. 2. Gem disse instruktioner. 3. Ret dig efter alle advarsler. 4. Følg alle instruktioner. 5. Anvend ikke dette apparat

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG STYKLISTE # ANTAL BESKRIVELSE 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG 5.2 3 WIRE BESKYTTER 5.3 1 KABELHOLDER 5.4 1 SPÆNDESKIVE 5.5 1 WIRETRÆK

Læs mere

indream SmartCar GPS tracker

indream SmartCar GPS tracker indream SmartCar GPS tracker REV 2.4-27-05-2015 Specifikationer Type Lokationshastighed GPS / GSM antenne Forsyningsspænding indream SmartCar Hot start < 2 sekunder (Åben himmel) Kold start < 38 sekunder

Læs mere

BIRD-CAGE antennen, nogle sammenligningsmålinger

BIRD-CAGE antennen, nogle sammenligningsmålinger oz NR.. JULI 1960. 32. ÅRGANG BIRDCAGE antennen, nogle sammenligningsmålinger Ved OZG, Gerhard Hansen. Den også i danske radioamatørkredse kendte engelske antennekonstruktør, G4ZU, Dick Bird, har for nylig

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Modtagelse af Antenne TV i Danmark

Modtagelse af Antenne TV i Danmark Modtagelse af Antenne TV i Danmark Efter at det analoge sendernet i Danmark blev slukket d. 1. november 2009 og erstattet af et nyt digitalt terrestrisk sendernet, har der generelt været meget få problemer

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

AMATØR RADIO. Speciel markeds-rapport:

AMATØR RADIO. Speciel markeds-rapport: oz NR. 5. MAJ 1958. 30. ÅRGANG Speciel markedsrapport: AMATØR RADIO Ved OZ2NU Siden 1950 er antallet af stationer indbefattet under begrebet som FCC (Federal Communications Commission) kalder Amateur Radio

Læs mere

EL-SIKKERHED I LABORATORIET

EL-SIKKERHED I LABORATORIET EL-SIKKERHED I LABORATORIET Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Februar 2015 / Claus Grosen 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Definitioner... 3 Svagstrøm... 3 Stærkstrøm... 3 Højspænding...

Læs mere

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

Parasitterne. Af OZ7AQ.

Parasitterne. Af OZ7AQ. oz NR. 1. JANUAR 1962. 34. ÅRGANG Parasitterne Af OZ7AQ. Kan du se P&T lige i øjnene og med fast stemme sige at din TX er garanteret fri for parasitter? Hvis dit blik flakker blot den mindste smule, må

Læs mere

HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere

HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere Af OZ5WK, Karl Wagner Ærholm 9 6200 Aabenraa HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere Denne konstruktion er primært bygget til min SDR sender, men kan anvendes hvor der er brug for HF

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago LED lampe med soft dæmp er forsynet med HF sensor og master/slave funktion. Santiago kan trådløst kommunikere mellem Master og Slave.aled.dk

Læs mere

MTR12 12 Volt vare nr. 572093

MTR12 12 Volt vare nr. 572093 Brugervejledning instruktion Brugervejledning & instruktion MTR12 12 Volt vare nr. 572093 230 Volt vare nr. 572094 MTR12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Installation 3: Termostat funktion 4: Følerafvigelse

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Termodynamisk oplader

Termodynamisk oplader 2014 Termodynamisk oplader Anja Neergaard, Johanne Meidal, Freja Mølgaard og Louise Elvstrøm Hjallerup Skole 24-02-2014 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Beskrivelse af opladeren

Læs mere

Kendes begrebel: QSL-Marodører"?

Kendes begrebel: QSL-Marodører? oz N R. 3. MARTS 1952. 24. ÅRGANG Kendes begrebel: QSL-Marodører"? Det er sandsynligvis af og til hørt af en eller anden af vore ivrige DX-jægere, men ellers er det nok ukendt. Nuvel udenvælts er det betegnelsen

Læs mere