Indledning Problemformulering Emneafgrænsning/metode Case Lovgivning Hvad siger professionernes kompetenceprofiler?...
|
|
- Victoria Sommer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Emneafgrænsning/metode... 2 Case... 3 Lovgivning... 4 Hvad siger professionernes kompetenceprofiler?... 5 Andy Højholdt... 7 Pædagogens og psykologens syn på tværprofessionalisme... 8 Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 12
2 Indledning I 8 i loven om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog står følgende: den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. 1 Man skal som pædagogstuderende ikke have været længe ude i praksis, før man indser og forstår, hvor vigtigt et nøgleord samarbejde er i pædagogisk praksis. For at man ude i institutionerne skal få en dagligdag til at fungere og hænge sammen, kræver det at hver enkelt medarbejder er villig til at samarbejde. Samarbejdet gælder såvel internt i huset som eksternt; når der arbejdes på tværs af professioner som for eksempel pædagog og psykolog imellem. Vi lever i dag i et velfærdssamfund som hele tiden er under udvikling, hvilket bl.a. resulterer i at største delen af Danmarks børn/unge tilbringer de fleste af deres vågne timer i en/flere institutioner. Vi som pædagoger har derfor et specifikt ansvar overfor børnene. Dermed har vi også et ansvar for, at yde en indsats for at få det bedste ud af det i et tværprofessionelt samarbejde. For at dette samarbejde skal kunne fungere, er det vigtigt at kende til sin egen profession og samtidig må den enkelte tage sin profession alvorligt, ved at være bevidst om sin egen og samarbejdspartneres kernefaglighed samt arbejdsopgaver og kompetencer. Dette leder mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan arbejder psykologen og pædagogerne sammen i børnehaven Floravej i forhold til et udsat barn? Hvilke kompetencer, ansvarsområder, viden og faglighed har de to forskellige professioner? Emneafgrænsning/metode Jeg tager i denne opgave udgangspunkt i en case omkring et tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger og psykolog/fysioterapeut med fokus på pædagogen og psykologen. Samarbejdet begrænser sig til en enkeltstående sag, hvor jeg har fået indblik i et barns agter. Jeg vil først starte med at beskrive casen og forløbet. Dernæst vil jeg præsentere pædagogens og psykologens 1 2
3 kompetenceprofil til senere analyse. Jeg vil benytte mig af Andy Højholdt og analysere hvilken samarbejdsrelation de benytter i det tværprofessionelle samarbejde. Ydermere vil jeg kort komme ind på, hvilken lovgivning der knytter sig til det tværprofessionelle område. Jeg vil ud fra mit kvalitative interview med en psykolog og pædagog samt deres kompetenceprofiler analysere hvor vidt denne profil stemmer overens med deres eget syn på deres profession. Jeg vil til slut komme med en konklusion og perspektivering. Case Da jeg startede i min nuværende (2. Lønnede) praktik i en børnehave, gik der en dreng på min stue, som jeg vil kalde Jens, der var under udredning hos PPR 2 Jens er født d. 30 maj 2009, han startede i børnehaven d. 1 juli 2012 og fyldte 4.2 år efter min praktikstart. I dagligdagen observer vi at Jens har svært ved at forstå, at han ikke kan få det legetøj, som et andet barn er i gang med. Han tager de andres børns legetøj ud af hånden på dem, og når det ikke lykkedes ham at få legetøjet, bliver han frustreret og begynder at græde. Vi oplever at Jens til samlinger og i andre situationer har meget uro i hans krop. Han snurrer meget rundt om sig selv, og har svært ved at sidde stille og til samling er han mere observerende end deltagende. Jens skal guides meget fx i garderoben. I spisesituationer vil han ofte ikke hen til bordet, hvilket resulterer i at en pædagog må slæbe ham hen til bordet mens han græder og stritter imod. Det ender ofte med at han sidder ude i køkkenet, hvor der er mere ro. På baggrund af disse observationer laver pædagogerne en indstilling til PPR. Her formodes at Jens er meget sensitiv samt har følelsesmæssige vanskeligheder med ønskes om at der bevilliges støtte timer til Jens, da børnehaven ikke har de nødvendige ressourcer til at give ham den støtte han har brug for. Der indledes et samarbejde ml. børnehaven Floravej, psykolog, fysioterapeut og forældrene. Der bliver afholdt forskellige møder ml. børnehaven, fysioterapeuten, psykologen og forældrene, for at få afklaret Jens situation og høre hvad pædagogerne ser og hvad forældrene oplever hjemme. Der bliver lavet forskellige observationer i børnehaven hvor både psykolog og fysioterapeut er 2 PPR beskæftiger sig med børn og unge med særlige behov og består af en række medarbejdere fra forskellige professioner 3
4 tilstede, hvor Jens oplevelses i forskellige situationer; Jens er set i fri leg på stuen, til samling, ved sanglege i gruppe og ved spisning. D. 18 september 2013 modtager børnehaven Floravej afgørelsen fra PPR, hvorved der afholdes et møde mellem psykolog, fysioterapeut, stuepædagog og forældrene. Her kan psykologen og fysioterapeuten ud fra deres observationer konkludere at Jens vurderes til at være en sårbar og usikker dreng, der følelsesmæssig har det svært p.t. I observationsperioden viser han glimtvis glæde, men også ofte tristhed, ked-af-det-hed og afvisning, sidstnævnte som evt. tegn på, at han mangler overskud til turde give sig i kast med mange af børnehavelivets udfordringer. Ud fra konklusionen konkluderer fysioterapeuten og psykologen at Jens har brug for ekstra støtte, og bakker pædagogerne op i at der skal søges om dette for at give ham den bedste trivsel. Psykologen og fysioterapeuten kom også med forslag til nogle pædagogisk tiltag som pædagogerne kunne afprøve i børnehaven. Hele dette forløb tog dog en noget uventet drejning, da forældrene efter dette møde endte med at melde deres søn ud med omgående virkning, da forældrene ikke var enige i konklusionen. Lovgivning I det tværprofessionelle samarbejde, er underretning en vigtigt del at forholde sig til. I sagen om Jens endte dette samarbejde med en underretning med henblik på bekymring for at Jens skulle være hjemme i to måneder, da farens tilstand er meget kritisk og pga. han har økonomisk fri plads. At denne underretning blev lavet sker på baggrund af, at pædagoger som offentligt ansatte, har det der kaldes udvidet underretningspligt der findes i servicelovens En anden væsentlig lovgivning i denne sag er Dagtilbudsloven 7 stk. 2, hvor jeg vil fremhæve følgende: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst 4 Dette
5 finder jeg væsentlig, da det stemmer overens med udfaldet i sagen om at søge støtte til Jens for at give ham den bedste trivsel. Hvad siger professionernes kompetenceprofiler? Pædagogens kompetenceprofil Den pædagogiske profession indeholder et bredt og alsidigt arbejdsfelt. Pædagog uddannelsen kvalificerer en til at kunne arbejde indenfor normalområdet, mennesker med sociale problemer samt mennesker med funktionsnedsættelse. Pædagogens praksis danner, uanset målgruppen, rammen om en væsentlig samfundsmæssig opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses- og livsmestringsopgave. Dette betyder at man som pædagog har ansvar for at skabe et pædagogisk rum, der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg, hvor barnet/brugeren kan skabe egne positive erfaringer. Pædagogen skal kunne understøtte og stimulere barnet/brugerens sociale, kognitive, emotionelle, sproglige og motoriske færdigheder, sådan at barnet/brugeren kan udvikle disse i positiv retning. 5 Den pædagogiske opgave varetages med afsæt i den pædagogiske profession og dennes behov, hvilket indebærer, at den professionelle pædagog skal kunne 6 Opstille mål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pædagogiske virksomhed i respekt for det enkelte barn/den enkelte bruger. Det kan f.eks. være udarbejdelse af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, virksomhedsplaner og/eller individuelle handleplaner for voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemer m.v. Indgå i professionelle relationer med børn/brugere, som tager hensyn til den enkeltes identitet og forudsætninger. Planlægge og gennemføre aktiviteter, der får barnet/brugeren til at opleve den pædagogiske proces som meningsfuld og engagerende. 5 Pædagogens kompetenceprofil IBID 5
6 Tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, reflektere over, dokumentere og evaluere en pædagogisk proces. Beskrive og begrunde mål og valg af metoder. Analysere og reflektere over sammenhængen mellem de pædagogiske mål, metoder og den (egen og andres) pædagogiske praksis med henblik på eventuel forandret praksis. Vejlede og støtte forældre og pårørende i deres rolle overfor barnet/brugeren. Arbejde i team samt samarbejde med andre, fx forældre, pårørende, andre faggrupper og (amts) kommunalforvaltning 7 For at pædagogen kan mestre de problemstillinger de bliver stillet overfor, kræver det at de er i besiddelse af seks kompetencer: Social- og kommunikativ kompetence, personlig og relationel kompetence, faglige kompetence herunder teoretisk viden og metoder, professionskompetence kulturel kompetence, musisk og kreativ kompetence, organisatorisk kompetence, systemkompetence, udviklings- og læringskompetence 8 Psykologens kompetenceprofil Med en kandidat i psykologi er man i stand til at løse problematiske opgaver, der vedrører det psykologiske genstandsfelt. Som psykolog har man en omfattende forståelse af begreber og teorier inden for personligheds-, kognitions-, neuro-, udviklings- og socialpsykologi samt grundlæggende indsigt i psykologiske forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk psykologi og pædagogisk psykologi, der gør det muligt for kandidaten at skabe omfattende sammenhæng i psykologiske emner af praktisk/teoretisk art. Som psykolog har man kvalifikationer til at analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område, således at han eller hun er i stand til alene eller under supervision at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan betegnes som løsning af praktiske og/eller videnskabelige opgaver 9 7 IBID 8 IBID 9 Studieordningen Psykologi 6
7 En kandidat i psykologi er eksempelvis i stand til: At planlægge, iværksætte og evaluere kursusforløb, der griber målrettet ind i områder af dagliglivet, som brugerne opfatter som problematiske At formidle specifikke psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra forskellige teoretiske antagelser, og hvilke implikationer forskellige opfattelser har for brugere af psykologisk viden At håndtere problematiske psykologiske uproblematisk opgaver, hvor psykologisk viden er påkrævet at belyse almenmenneskelige forhold, som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses af færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper 10 Andy Højholdt Andy Højholdt er lektor og cand.scient.soc. Han underviser og er udviklingskoordinator på Frederiksberg Seminarium, Professionshøjskolen Metropol. Andy Højholdt pointerer i sin indledning i Den tværprofessionelle praktiker (2010), at tværprofessionelt samarbejde er en nødvendighed i arbejdet med børn og unge. vi gør det for at gøre en forskel for målgruppen i praksis. 11 Højholdt beskriver i sin bog fem grundforståelser for samarbejdsrelationer, hvilket jeg har undersøgt baseret på observationer og refleksioner/dialog med min vejleder i min praktikinstitution; Samarbejde som kollektiv enhed Samarbejde som et hold Samarbejde som et løst netværk Samarbejde som et fleksibelt team Samarbejde som overlevering 10 IBID 11 Højholdt, 2010, s. 9 7
8 Ud fra det tværprofessionelle samarbejde i den før omtalte sag med Jens mellem pædagoger og psykologer er jeg kommer frem til, at sådan et samarbejde foregår som henholdsvis Samarbejde som løst netværk og Samarbejde som overlevering. Når samarbejdet foregår som et løst netværk, er det med henblik på styringsopgaven: Arbejde for tydeliggørelse af ressourcer i medarbejdergruppen, som man gensidigt kan trække på. 12 Og også kravet til den professionelle: anerkende andres faglige bidrag som en støtte og kilde til udvikling. 13 Her tænker jeg på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Når samarbejdet med PPR foregår som overlevering, er det igen med henblik på kravet til den professionelle. Dels som stafetholder: Evne til at formulere meningsfuld og relevant beskrivelse af den hidtidige instans for målgruppen. 14 Og dels som stafetmodtager: Kunne inddrage og indarbejde den modtagne viden i det fremtidige arbejde. 15 Pædagogens og psykologens syn på tværprofessionalisme Ud fra mit interview jeg lavede med min vejleder i børnehaven, hvor jeg spurgte indtil pædagogens rolle i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til et udsat barn, er jeg kommet frem til følgende. I forhold til kompetencer og ansvarsområder pædagogen har i sådan en sag, svarede pædagogen at det at kunne lave observationer/iagttagelser af barnets hverdag og vores kendskab til barnets alsidige udvikling er vigtige kompetencer at have. Man skal have en god faglig baggrund for at kunne afdække et evt. udsat barn for senere hen at indstille dette til PPR. Derudover menes også at forældresamarbejdet, at være af væsentlig karakter i forhold til observationer og vurderinger deraf. I forhold til ansvarsområdet kan jeg konstatere, at pædagogen mener at være i besiddelse af ansvaret for det grundlæggende arbejder, der lægger op til det tværprofessionelle samarbejder. Hermed mener pædagogen, at deres observationer samt kompetencer- og udviklingsbeskrivelser er baggrunden for, at psykologen har noget at arbejde videre fra. Det er altså i pædagogernes øjne deres ansvar, at give et så præcist billede af barnet, dets ressourcer og problematikker som overhovedet muligt. 12 Ibid s Ibid 14 Ibid s Ibid 8
9 For at komme nærmere ind på, hvilke kvalifikationer pædagogen finder vigtigt i forhold til deres egen kernfaglighed, spurgte jeg indtil hvordan hun ville beskrive hendes egen fagprofession. Heraf kom følgende nøgleord til udtryk: Nærvær, omsorg, empati, rummelighed, anerkendelse, respekt, tillid, professionalisme, ansvarlighed. samarbejde, Tryghed/trivsel, at være rollemodel, engagement, glæde, faglighed, evne til at skabe social relationer, styrke barnets færdigheder. Når jeg sammenligner med pædagogens kompetenceprofil, supplerer de hinanden meget godt, hvor vigtige nøglebegreber som tryghed, omsorg, engagement, faglighed, relationer, samarbejde ses i denne profil. Dette er med til at bekræfte at vi som pædagoger er bevidste om vores egen professions identitet og ved hvad denne indeholder og forholder os til denne. I forhold til psykologen fik jeg følgende svar til første spørgsmål om kompetencer og ansvarsområder. Det er vigtigt i forhold til sådan en sag med Jens at man som psykolog kan lave iagttagelser og observationer. Man må besidde en solid psykologisk viden og have empati i forhold til alle implicerede partner. I forhold til ansvarsområder har man som psykolog ansvar for at undersøge et barns problemstilling i samarbejde med barnets forældre og pædagoger, beskrive den/dem, få øje på de ressourcer, der kan bygges videre på, og for at rådgive forældre og professionelle omkring barnet. For at komme nærmere ind på, hvilke kvalifikationer psykologen finder vigtigt i forhold til deres egen kernfaglighed, stillede jeg det samme spørgsmål omkring egen fagprofession. Her kommer ord som psykologisk viden, empati, faglig viden til syne igen. Ydermere fortæller hun at man skal kunne lytte, bestræbe sig på at formidle de ting, man finder frem til på en forståelig måde, man skal kunne skrive og formulere sig. Derudover understreger hun det at kunne samarbejde med både andre professionelle og familier, have tålmodighed, forholde sig til mange forskelligartede mennesker, forholde sig fordomsfrit, have overblik, håndtere til tider stort arbejdspres, have humor, skabe tryghed og god stemning. I forhold til psykologens kompetenceprofil er ord som at kunne analysere, planlægge, strukturere, evaluere, at formidle specifikke psykologiske problemstillinger og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område nøgleordene i deres kompetence profil. Dette stemmer meget godt overens med svarene fra psykologen hvor hun lægger meget vægt på at man som psykolog må beherske og besidde en psykologisk viden for at kunne undersøge et barns problemstillinger, for til 9
10 senere hen at observere og iagttage for at analysere og planlægge relevante handlingsforløb. Derimod er det også tydeligt igennem interviewet at det er en psykolog der er har været i sit felt i mange år, da hun også fremhæver andre egenskaber man må besidde som psykolog som ikke direkte er skrevet i kompetenceprofilen. Her tænkes på disse ord hun knytter til første spørgsmål, som er nogle vigtige egenskaber og kompetencer man må besidde og beherske. Alle sammen egenskaber som man lærer hen vejen i sin egen udvikling i sin professions identitet. I forhold til hvordan det tværprofessionelle fungere ude i praksis, fortæller pædagogen følgende: For at det tværprofessionelle samarbejde skal lykkes og kommunikationen fungere, finder pædagogen det afgørende, at der er gensidig respekt og åben dialog. Derudover er det også vigtigt, at der bliver fulgt op på tingene; dette kunne være at få svar på de observationer psykologen måtte lave. Her giver pædagogen til udtryk at dette netop har har fungere rigtig godt i deres institution. Her oplever hun at de er gode til at lytte til hinanden. Pædagogerne virker sikker og tror på dem selv hvilket gør at de også føler sig hørt når de er i dialog med en psykolog eller fysioterapeut. De oplever og føler at deres samarbejdspartner hvad enten det er psykolog eller fysioterapeut tager pædagogernes observationer og iagttagelser til sig, og at hele det tværprofessionelle samarbejde fungerer som en rigtig god dialog hvor der er gensidig respekt. Psykologerne er gode til at hjælpe og give indblik i deres arbejde og fortælle omkring deres observationer, hvilket betyder at pædagogerne føler at samarbejdet fungere optimalt. Psykologen giver tilkende at hun også synes at deres samarbejde har fungeret godt og det altid har fungeret godt med pædagogerne i børnehaven Floravej. Begge partner giver til udtryk i interviewet at deres fagkompetencer er forskellige men at de overlapper hinanden, hvilket er med til at det er rart og nemt at samarbejde med hinanden. Psykologen oplever, at en god kommunikation er meget afgørende, i det hun får mange informationer og overvejelser fra pædagogerne, som hun bygger videre på i sine egne vurderinger. Dette lægger så meget godt af pædagogens svar, at hun føler at psykologen er gode til at være lyttende og tage i mod de informationer pædagogerne kommer med, og at man som pædagogernes øjne er deres ansvar, at give et så præcist billedet af barnets, dets ressourcer og problematikker som overhovedet muligt. Psykologen understreger også at kommunikationen netop bør være god da pædagoger og psykologer i fællesskab kan finde frem til løsninger, som bygger på ligeværdigt på hinandens ideer. Pædagogens og psykologens svar lægger sig meget godt af de før omtalte samarbejdsrelationer; Overlevering og løst netværk. Både 10
11 pædagogen og psykologen anerkender hinandens faglige bidrag som en støtte og kilde til udvikling. De besidder begge evne til at formulere meningsfuld og relevant beskrivelse af den hidtidige instans for målgruppen, og de formåer begge at kunne inddrage og indarbejde den modtagne viden i det fremtidige arbejde. Konklusion Efter at have fået stor indsigt i et barns agter om netop tværprofessionelt samarbejde som denne, er jeg blevet bekræftet i, at rollen som pædagog er af væsentlig karakter, når det gælder tværprofessionelt samarbejde omkring et udsat barn. Vi har som pædagoger den største indsigt i barnets dagligdag, og kan derfor give psykologer og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere et grundigt billede af situationen forud videre handling; blandt andet i form af observationer, handleplaner og udviklingsbeskrivelser. Pædagogen mener at være i besiddelse af ansvaret for det grundlæggende arbejder, der lægger op til det tværprofessionelle samarbejde. Nøgleord som tryghed, anerkendelse, respekt, tillid, professionaliser, samarbejde og ansvarlig m.m. er for pædagogen vigtige kvalifikationer at besidde. Som psykolog må kunne lave iagttagelser og observationer og besidde en psykologisk viden og empati. Man må kunne analysere og planlægge relevante handlingsforløb. I forhold til Jens sag har psykologen ansvar for at undersøge hans problemstilling i samarbejdet med barnets forældre og pædagoger og beskrive den/dem, få øje på de ressourcer, der kan bygges videre på, og for at rådgive forældre og professionelle omkring barnet. For at det tværprofessionelle arbejde kan lykkes i praksis, er det en forudsætning, at vi respekterer og accepterer hinandens arbejdsfelt; der skal være plads til faglig refleksion. Man må som pædagog og psykolog kende til sine kompetencer og det viste sig ud fra deres kompetenceprofiler at disse stemmer overens med pædagogens og psykologens egen opfattelse af deres profession og faglighed. Pædagogen og psykologen lægger begge vægt på gensidighed og respekt når man skal samarbejde og kommunikere. I forhold til samarbejdsrelationer læner dette samarbejde sig op at overlevering og løst netværk. Det tværprofessionelle samarbejde er rent kvantitativt løst ved, at blandt andet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er etableret. Vi skal nu i samarbejde finde ud af at løse opgaven kvalitativt; på tværs af professionerne. 11
12 Perspektivering Jeg er i skriveprocessen stødt på flere problemstillinger, der kunne være interessante at undersøge nærmere, men som ville have været for omfattende i forhold til denne opgaves størrelse. Det kunne have været interessant at have lavet et interview med fysioterapeuten for at få hendes syn på sin egen profession og samarbejdet i den konkrete sag. Derudover finder jeg det interessant at pædagogen nævner forældresamarbejdet som en værende en væsentlig del af pædagogens arbejde. Her kunne man i forhold til den drejning sagen tog, med at forældrene meldte deres barn ud kort efter afgørelsen være relevant at gå ind og undersøg hvad man kunne have gjort for at samarbejdet kunne have fungeret bedre/mere optimal mellem institution og forældre. Litteraturliste Bøger Højholdt, Andy(2010). Den tværprofessionelle praktiker. København, Hans Reitzels Forlag. Hjemmesider _revision_juli_2013 endelig.pdf/
Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs merePGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved
PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved 2015. Horsens Kommune Institutionens navn: (Herunder afdelingens navn) Adresse: Daginstitutionen Gedved Skovvej 13
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereBeskrivelse af praktikstedet
Beskrivelse af praktikstedet Mariehønen er en kommunal integreret institution med børn fra 0-6 år med plads til 24 vuggestuebørn p.t er der 19 samt 100 børnehavebørn, p.t. er der 86. Den er bygget i 1995
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Pædagogisk assistentuddannelse PAU Daginstitution Højvang 1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn Hoved tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-07-2016-01-07-2017 EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereUddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden
Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereH O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M
H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs merePIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken
PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP en for den pædagogiske assistentuddannelse er udarbejdet med afsæt i Den Lokale Undervisningsplan. For uddybning af temaerne henvises
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereElverhøjs uddannelsesplan:
Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014/opdateret december
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs merePraktikstedsbeskrivelse Børnehuset ved Åen En god hverdag i børnehøjde
Praktikstedsbeskrivelse Børnehuset ved Åen En god hverdag i børnehøjde Børnehuset Ved Åen, Engstien 5, 6000 Kolding Telefon: 51263665 Mail: ved-aaen@kolding.dk Åbningstid 6.45 17.00 1 Velkommen Vi vil
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mere