Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder"

Transkript

1 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen for kornpriserne, der startede i 2008, fortsatte i Den gennemsnitlige pris på vinterhvede, opgjort ifølge regnskaberne, var i 2009 nede på 81 kr. pr. hkg, mod 110 kr. pr. hkg i 2008 og 159 kr. pr. hkg i Dette har naturligvis stor konsekvens for det opnåede dækningsbidrag. For alle kornafgrøder var dækningsbidraget i 2009 halvdelen af - eller mindre end halvdelen af - det dækningsbidrag, der blev opnået i Udbytterne i 2009 var meget høje, og har delvist kompenseret for de meget lave priser, men ikke nok til at give et tilfredsstillende dækningsbidrag. Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidrag før arbejds- og maskinomkostninger i 6 forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene samt en prognose over den forventede udvikling i samme dækningsbidrag for 2010 og Resultaterne for er opgjort ud fra Videncentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden fra 1. januar til 31. december. Prisen pr. hkg korn er fakturerede priser. Der kan være brugt en anden pris end den fakturerede pris til det korn, der er omsat internt på bedriften. 8

2 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for 6 forskellige udvalgte salgsafgrøder, konventionelle bedrifter. Tal for 2010 og 2011 er baseret på prognose over priser og omkostninger. År Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterrug Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Tallene fra 2007 til 2009 er baseret på produktionsgrensregnskaber i økonomidatabasen. EU-støtteordninger indgår ikke i beregningerne. Den anførte pris, kr. pr. hkg, er prisen på det eksternt omsatte, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. Når bruttoudbyttet ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm, samt forskelle i angivet pris og anvendt pris i regnskabet. 9

3 Prognoserne er baseret på bedste skøn over priser og omkostninger samt udbytter for henholdsvis 2010 og Det skal præciseres, at priserne er baseret på hele årets gennemsnitspriser og ikke prisen i høst. Derfor kan de aktuelle priser, som den enkelte landmand sælger sine afgrøder til, meget vel afvige væsentligt fra de angivne priser i tabel 1. På samme måde kan prognoserne i tabel 1 afvige fra de priser, der f.eks. anvendes i budgetkalkulerne. Dækningsbidragene for 2009 blev moderat anderledes end forventet i prognosen fra juli F.eks. forventedes et dækningsbidrag for vinterhvede på kr. pr. ha. Det realiserede blev på kr. pr. ha. Det gennemsnitlige realiserede dækningsbidrag for hvede er dermed det samme som det forventede. Men den gode sammenhæng mellem prognose og resultat dækker over en væsentlig forskydning mellem udbytter og priser. Den realiserede høst blev godt 10 pct. større end forventet. Til gengæld blev de realiserede priser ca. 85 Dækningsbidrag i vinterhvede Forventet i juli 2009 Realiseret 2009 Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger Dækningsbidrag pct. af det forventede. Stykomkostningerne blev samtidig noget lavere end forventet. Forventningerne til prisudviklingen for 2010 og 2011 er holdt på et forsigtigt skøn og skal ses i lyset af, at det er gennemsnitspriser for hele året, der vil fremgå af regnskaberne. Hovedparten af de forventede priser er fastsat med udgangspunkt i de prisprognoser, der udarbejdes af Landbrug og Fødevarer sammen med Videncentret for Landbrug. De ajourførte priser kan findes på Dækningsbidrag pr. ha for udvalgte salgsafgrøder kr. pr. ha Figur 1. Dækningsbidrag pr. ha for udvalgte salgsafgrøder. Vinterhvede Vårbyg Vinterraps 10

4 Tabel 2. Forskelle i udbytte, omkostninger og dækningsbidrag for vinterhvede i Gruppe (laveste DB) (højeste DB) Hkg pr. ha 73,9 73,5 78,8 80,7 103,9 Kr. pr. hkg 68,6 81,0 81,1 89,3 85,9 Bruttoudbytte, kr Udsæd Gødning Planteværn Diverse Stykomkostninger, kr Dækningsbidrag, kr For 2010 og 2011 forventes, at dækningsbidragene bliver væsentligt bedre, end de var i Dette er forårsaget af - dels en forventning om stigende priser - og dels en forventning om, at priser på indsatsfaktorer ikke stiger til niveauet for 2008 og I figur 1 er vist udviklingen i dækningsbidraget for 3 af salgsafgrøderne for 2005 til Figur 1 illustrerer, at dækningsbidragene i 2009 og forventningerne til 2010 og 2011 er på niveau med eller endda lidt større end dækningsbidragene i 2005/2006. I figuren er dækningsbidragene vist i årets priser. Når der korrigeres for prisudviklingen (forbrugerprisindekset), skal dækningsbidragene i 2011 reduceres med ca. 13 pct. Efter korrektionen vil dækningsbidragene for 2011 stadig ligge på niveau med - eller lidt over niveauet for 2005 og Spredning i resultaterne for vinterhvede Analyserne i dette afsnit er baseret på gennemsnitlige opnåede dækningsbidrag for de 166 bedrifter, der indgår i analysen. Bag tallene ligger en væsentlig spredning - både i udbytte og priser. For at illustrere dette er der i tabel 2 vist bedrifternes opnåede dækningsbidrag for vinterhvede inddelt i 5 grupper efter stigende dækningsbidrag. Det ses af tabel 2, at forskellen i dækningsbidraget i kr. pr. ha fra dem, der opnåede det laveste dækningsbidrag til dem, der opnåede det største dækningsbidrag, er på over kr. pr. ha. Langt den største forskel ligger i bruttoudbyttet - nemlig næsten kr. Der er ikke væsentlige forskelle i stykomkostningerne. Hvis alle havde opnået den gennemsnitlige pris på 81 kr. pr. hkg, ville forskellen i dækningsbidraget have været kr. Det vil sige, at de godt kr. - af forskellen på kr. - kan forklares med forskelle i opnået pris, og resten (1.425 kr.) kan forklares med forskelle i udbyttet. 11

5 Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype > > Specialkonsulent Michael Højholdt, Videncentret, Planteproduktion Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavls- og svinebedrifter er opgjort. Dækningsbidraget er opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Brug af sammenligningstal Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift som vist i boksen, og der kan nu sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. 12

6 Tabel 1. Dækningsbidrag for salgsafgrøder på udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. For grupper markeret med * er det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha for den bedste tredjedel mere end 50 pct. større end det gennemsnitlige dækningsbidrag for alle bedrifter. Antal bedrifter til beregning af gennemsnit DB kr. pr. ha Bedste tredjedel Gennemsnit Bedrifter med hovedproduktion af korn Uden svin Lerjord *5.474 Finsand *3.753 Grovsand *3.394 Med svin Lerjord Finsand Grovsand *4.206 Bedrifter med hovedproduktion af frø Uden svin Lerjord Med svin Lerjord Bedrifter med hovedproduktion af kartofler Uden svin Lerjord Finsand Grovsand *9.137 Bedrifter med hovedproduktion af sukkerroer uden frøavl og uden svin Lerjord med frøavl og uden svin Lerjord med svin og uden frøavl Lerjord

7 Hvis tabel 1 bruges til sammenligning, bør man ved vurderingen være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentlige afvigende resultater i forhold til det forventede, hvis der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. Kategorisering af bedrifterne Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. Ejendom med svin kræver, at mindst en tredjedel af det samlede dækningsbidrag stammer fra svineproduktionen, at dækningsbidraget fra svineproduktionen er større end dækningsbidraget fra planteavl, og at mere end to tredjedele af det samlede dækningsbidrag stammer fra summen af planteavl og svineproduktion. Bedrifter med korn har maksimalt 5 pct. af arealet med hver af afgrøderne frø, sukkerroer, kartofler og specialafgrøder. Bedrifter med frøavl har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Bedrifter med kartofler har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Resultaterne for 2009 Der er meget stor spredning på de opnåede dækningsbidrag inden for hver produktionsgren. Dette ses ved en betragtning af resultaterne for bedste tredjedel. I en række tilfælde er det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha for den bedste tredjedel mere end 50 pct. større end det gennemsnitlige dækningsbidrag for alle bedrifter med samme produktion. Det betyder, at dækningsbidraget for de dårligste to tredjedele af bedrifterne udgør under halvdelen af dækningsbidraget for den bedste tredjedel. Som i analysen af regnskaber for 2008 ses der i regnskaberne for 2009 en tendens til, at bedrifter med korn- og svineproduktion opnår et højere dækningsbidrag end de bedrifter, der kun har korn. Det højere dækningsbidrag på svinebedrifter kan delvis forklares med forskelle i priser på korn mellem de, der sælger alt korn, og de der køber, samt delvis med den manglende værdisætning af gyllen i regnskaberne. Når gyllen ikke værdisættes, vil svineproducenterne i ovenstående analyse have færre registrerede omkostninger til gødning end planteavlere uden tilsvarende gratis husdyrgødning, men til gengæld vil ejendomme med gylle have højere omkostninger til udbringning. Tendensen til højere dækningsbidrag på svinebedrifter kan i som i ikke genfindes på svinebedrifter med hovedproduktion af frø. Bedrifter med roer har mindst 15 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder udgør under fem pct. for hver af afgrøderne. Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet med frøafgrøder. Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet med frøafgrøder. 14

8 15

9 Maskinomkostninger på planteavlsbrug > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Maskinomkostningerne udgør en stor del af de samlede omkostninger til dyrkning af de enkelte afgrøder. I nærværende analyse er analyseret maskinomkostninger for en række planteavlsejendomme. Der er gennemført to forskellige analyser. Dels er der analyseret omkostningerne for kategorier af ejendomme og dels for alle planteavlsbedrifter under et. Ved opdeling af bedrifterne i grupper efter jordbonitet er der forbavsende lille forskel i maskinomkostningerne. Alt andet lige må der forventes lidt højere omkostninger på lerjorde. Maskinomkostninger Maskinstation (ekskl. løn) netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha Således har en tredjedel af de 413 bedrifter i 2009 haft maskinomkostninger, der er mere end dobbelt så store som den tredjedel, der har de laveste maskinomkostninger. Der er til gengæld meget stor spredning mellem maskinomkostningerne på de enkelte bedrifter. 16

10 Maskinomkostninger for forskellige bedriftstyper Maskinomkostningerne på planteavlsbedrifter, fordelt på bonitet, er vist i tabel 1. Tabellen giver mulighed for at sammenligne omkostningerne mellem bedrifter i forhold til egen bedrift og egne resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af arbejdskraft - hverken egen eller medhjælpers. Tabellen kan bruges til sammenligning ved at finde en bedriftstype, der matcher ens egen bedrift. Karakteristika for de foruddefinerede grupper er vist nedenfor. Derefter udregnes egne maskinomkostninger som vist i boksen, og det er nu muligt at sammenligne med gennemsnittet for den valgte bedriftstype. Kategorisering af bedrifterne Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som er repræsentative for mange bedrifter i Danmark. Dette giver mulighed for at sammenligne maskinomkostninger for de givne bedriftstyper. Når mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. I analysen indgår ikke svinebedrifter. Kornbedrifter har maksimalt fem pct. af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under fem pct. for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under fem pct. for hver af afgrøderne. Der er kun analyseret bedrifter med mere end 50 ha. Resultaterne for 2009 De gennemsnitlige maskinomkostninger ligger for alle grupper på over kr. pr. ha. Skal man Tabel 1. Maskinomkostninger uden aflønning af arbejde, for udvalgte bedriftstyper, konventionel driftsform uden svin. Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Gennemsnitlige maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Bedrifter med hovedproduktion korn Lerjord Sandjord Bedrifter med hovedproduktion frø Lerjord Bedrifter med hovedproduktion kartofler Grovsand have de reelle omkostninger til dyrkning af marken vurderet, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Data for dette findes ikke, men de vil typisk ligge på mellem 5 og 8 timer pr. ha. Hvis aflønning af arbejde sættes til 6 timer pr. ha á 175 kr. i timen, kan det forventes, at en gennemsnitsbedrift ligger på omkring kr. pr. ha til dyrkning af afgrøderne. Maskinomkostningerne, målt som gennemsnit, er stort set ens for korn- og frøbedrifterne. Omkostninger for ejendomme med kartofler er noget større. Maskinomkostninger på alle planteavlsbedrifter Til en nærmere analyse af - dels forskelle mellem maskinomkostninger på de enkelte planteavlsbedrifter og dels den lidt mere langsigtede udvikling - er gennemført en analyse af både spredningen mellem bedrifter og udviklingen i forhold til tidligere. Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 er vist maskinomkostninger opgjort efter de samme principper som ovenfor, men uden hensyn til jordbund eller hovedproduktionsgren. Til gengæld er der sket en opdeling efter omkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. 17

11 Tabel 2. Spredning i maskinomkostninger Laveste tredjedel Midterste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme Areal i gennemsnit Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt I alt maskinomkostninger kr Tabel 3. Udvikling i maskinomkostninger. Årstal Antal ejendomme Areal i gns Kr. pr. ha - Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt Korrigeret for prisindeks Indeks 2002 = Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses, at den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger, har omkostninger, der er mere end dobbelt så store, som dem, der har de laveste maskinomkostninger ejendommene med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle poster. Udvikling i maskinomkostninger Tabel 3 angiver udviklingen i maskinomkostninger over de seneste 8 år. Det ses af tabellen, at der ikke er nævneværdig forskel på omkostningerne, når disse gøres op i kr. pr. ha og i det aktuelle års prisniveau. For at give et fingerpeg om udviklingen er der i tabellen korrigeret for prisudvikling i form af forbrugerprisindekset. På den nederste linje i tabellen er omkostningerne for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostnin- 18

12 Maskinomkostninger korrigeret for prisudvikling Kr. pr. ha Afskrivning og forrentning Variable omkostninger Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for inflation gerne er på 86 i Der er altså sket et fald i omkostningerne på 14 pct. over de 8 år, der er vist i tabellen. Dette skyldes formentlig en bedre udnyttelse af maskinerne som følge af den generelle strukturudvikling. Det generelle fald i maskinomkostningerne, der er set fra 2002 til 2008, er ikke fortsat i De samlede investeringer på bedrifterne er faldet kraftigt fra 2008 til Dette gælder dog ikke for markmaskiner. Derfor er afskrivning og forrentning af disse på et uændret niveau i forhold til Der er noget højere omkostninger til vedligehold, mens omkostninger til brændstof og diverse er faldet. Alt i alt er udviklingen i maskinomkostningerne fra 2008 til 2009 stagneret, men tendensen til faldende maskinomkostninger - set over en længere periode - er fortsat klar. Udviklingen i maskinomkostninger - korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden er illustreret i figur 1. Datasikkerhed Det er regnskabspraksis på en lang række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under maskinværdi, men derimod under andet inventar. Afskrivningerne kan ligeledes være ført under specialinventar. Derfor er der i beregningerne inkluderet både afskrivninger markmaskiner og afskrivninger specialinventar. Bedrifter, som vurderes at have lavet decideret fejlkontering, er udelukket. Dette er sket, hvis værdien af markredskaber + værdien af specialinventar er under kr. pr. hektar - eller over kr. pr. hektar maskinstationsindtægterne er over kr. pr. hektar der ikke er registreret vedligehold på markredskaber eller andet inventar Værdien for 2009 i årsrapporterne (ultimo-værdier) er revurderet i forbindelse med overgang til nyt regnskabsprincip. 19

13 Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser > > Specielkonsulent Michael Højholdt, Videncentret, Planteproduktion Betegnelsen højværdiafgrøder omfatter ud over roer og kartofler også grønsager, frugt og bær samt andre gartneriafgrøder. I 2009 opnåede den gennemsnitlige planteavler et økonomisk resultat, der var på niveau med resultatet i Bruttoudbyttet var en anelse højere end i 2008, mens styk- og kapacitetsomkostningerne steg fra 2008 til Finansieringsomkostningerne faldt fra 2008 til 2009, og det samlede driftsresultat i 2009 endte derfor en anelse bedre end det tilsvarende resultat i Totaløkonomien for planteavlere i 2009 er beregnet ud fra gennemsnitstal fra de årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering mv. fra Danmarks Statistik, er data fra de planteavlsbedrifter fra økonomidatabasen vægtet til at repræsentere planteavlsbedrifter i

14 Prisudvikling Indeks - Januar 2007 = Dieselolie Gns. fakt. salgspris ab gård hvede Kalkammonsalpeter Figur 1. Prisudviklingen på foderhvede, kalkammonsalpeter og dieselolie, indekseret for perioden Prisen i januar 2007 var 3,81 kr. pr. liter dieselolie inkl. CO 2 -afgift, 96 kr. pr. hkg hvede ab gård, 180 kr. pr. 100 kg kalkammonsalpeter. Definition af driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte minus finansieringsomkostninger, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. Definition af driftsresultat Bruttoudbytte - Stykomkostninger - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Indtjeningen i 2009 Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2007, 2008 og I 2009 var der data vægtet til i alt bedrifter med 188 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet var i 2009 på godt 2,4 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha. Dette er på bedriftsniveau næsten kr. bedre end i Selv om der kunne konstateres et fald i afregningspriserne på salgsafgrøder fra 2008 til 2009, er prisfaldet ikke slået igennem på det realiserede bruttoudbytte ved opgørelsen i regnskabet. Årsagen til dette er formodentligt, at der i 2008 blev indgået kontrakter om salg af afgrøder til levering og afregning i 2009 på et højere prisniveau, end markedsprisen viste sig at være i Stykomkostningerne steg fra 2008 til 2009 med ca kr., og dermed faldt dækningsbidra- 21

15 Tabel 1. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl. År Antal regnskaber Antal bedrifter Ha i alt i gns. pr. bedrift i kr. - Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat get knapt kr. pr. bedrift i samme periode. Dækningsbidraget er på ca. 1,5 mio. i gennemsnit pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne er samlet steget med lidt over kr. fra 2008, og med ca kr. i forhold til Det betyder, at kapacitetsomkostningerne i 2009 var ca. 80 kr. højere pr. ha end i 2008 og ca. 550 kr. højere end i Stigningen i styk- og kapacitetsomkostninger er større end den tilsvarende stigning i bruttoudbyttet. Dermed bliver resultat af primær drift kr. pr. bedrift svarende til knap kr. pr. ha i gennemsnit. Således er resultat af primær drift knap kr. pr. ha lavere i 2009 end i EU-støtte er på samme niveau i 2009 som i 2008, mens finansieringsomkostninger er faldet med ca. 17 pct. fra kr. til kr. pr. bedrift i gennemsnit. Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelse Kr. pr. ha Under Over 250 ha Figur 2. Sammenhæng mellem bedrifternes størrelse og resultat. Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat 22

16 Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 65,9 16,2 31,7 55, ,3 Areal med lerjord, pct Areal med højværdiafgrøder, pct Lønningsevne pr. normtime Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent Brugers alder Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat Driftsresultatet på kr. i 2009 er på samme niveau som i 2008, hvor det var kr. Det er ca kr. lavere end i Dækningsbidraget udgør i pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2008 udgjorde 67 pct. og i det økonomisk gode år 2007 udgjorde 73 pct. Denne andel kaldes også for dækningsgraden. Der har således været et fald i dækningsgraden i perioden Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2007 på 155 pct., i 2008 på 130 pct., mens den i 2009 kun var på 114 pct. Dette fald viser, at der er en uhensigtsmæssig udvikling i kapacitetsomkostninger i forhold til udviklingen i bruttoudbytte og stykomkostninger. Opdeling efter bedriftsstørrelse I tabel 2 ses driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem grupper efter dyrket antal ha inkl. forpagtninger. Driftsresultatet er negativt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes negativt. 23

17 Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, 2009 Investering i: Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Besætning og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvesteringer Finansieringsbehov, netto Nettoinvestering, kr. pr. ha Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem ca og ca kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. Tabel 2 viser at de samlede aktiver udgør godt 30 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 45 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på 16,5 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2008 godt 34 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældspct. på 42 pct., svarende til en egenkapital på godt 20 mio. kr. Investerings- og finansieringsbehov I tabel 3 ses nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehov er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler samt privat udtræk. De største bedrifter har, som forventet og som tidligere år, investeret mest. Gruppen over 250 ha har som gennemsnit investeret mest - ca kr. pr. ha. I 2008 var investeringen for samme gruppe på kr. pr. ha. Gennemsnittet har investeret ca kr. pr. ha mod ca kr. pr. ha i De begrænsede lånemuligheder samt mindsket investeringslyst har altså i høj grad påvirket omfanget af investeringer på planteavlsbedrifter i

18 Korrekt vedligehold af vandløb er ofte nødvendigt for at sikre gode udbytter på lavtliggende jorde 25

19 10 års udvikling i planteavlen > > Specialkonsulent Michael Højholdt og landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Driftsresultat i 2009 blev kr. i gennemsnit. Det er samme lave niveau som Den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år er vist i tabel 1. Resultaterne kommer fra årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der indgår data fra bedrifter i analysen. Ud fra oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er disse bedrifter vægtet til at repræsentere planteavlsbedrifter på landsplan i

20 Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 2) Beløb i kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf driftsmæssige afskrivninger Afkoblet EU-støtte 1) Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB pr. ha, vinterhvede Pris pr. hkg, vinterhvede DB pr. ha, vinterraps Pris pr. hkg, vinterraps ) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet 2) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre Det dyrkede areal pr. bedrift vokser fortsat Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem de seneste 10 år. Arealet er steget fra 139 ha i 2000 til 188 ha som gennemsnit for de analyserede planteavlsbedrifter. I 2008 var arealet 175 ha i gennemsnit. Bedrifterne har dermed oplevet en gennemsnitlig stigning i dyrket areal på 7 pct. fra 2008 til Der er sket en stigning i tilforpagtet areal, og eget areal udgør ca. to tredjedele af det dyrkede areal. Der er i gennemsnit tilkøbt 5 ha i Der indgår kun heltidsbedrifter i analysen. Bruttoudbyttet stiger, mens dækningsbidraget falder Bruttoudbyttet i 2009 er en anelse over det niveau, som blev opnået i Da stykomkostningerne (gødning, planteværn mv.) i samme periode steg, er dækningsbidraget totalt set faldet med godt 5 pct. i forhold til Ved vurdering af dækningsbidragene over tid skal man være opmærksom på, at ha-støtten fra 2004 blev lagt om til en arealafkoblet EU-støtte, der er uafhængig af størrelsen af produktionen på arealerne. Derfor indgår ha-støtten frem til 2005 ikke i opgørelsen af dækningsbidraget. I figur 1 ses dækningsbidrag inkl. støtte, hvor den afkoblede EU-støtte er indregnet. 27

21 10 års udvikling kr. pr. bedrift År Gns. dækningsbidrag Bruttoudbytte Kapacitetsomkostninger Finansieringsomkostninger Figur 1. Udvikling i bruttoudbytte, dækningsbidrag inkl. EU-støtte, kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger i perioden i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling). Kapacitetsomkostningerne er støt stigende Kapacitetsomkostningerne har i perioden ligget på stort set samme niveau. Fra 2006 til 2009 er der sket en væsentlig stigning fra kr. til kr., svarende til ca. 55 pct. Det er især lønninger og afskrivninger, der er steget kraftigt gennem perioden. Fra 2008 til 2009 er der desuden sket en stigning i omkostninger til maskinstation på ca. 25 pct. Kapacitetsomkostningerne vil naturligt stige ved udvidelse af det dyrkede areal. Korrigeres der for udviklingen i arealtilligende, så udgjorde de i kr. pr. ha, mod kr. pr. ha i Dette svarer til en årlig stigning på ca. 2,5 pct. I den mellemliggende periode er priserne generelt (forbrugerprisindeks) steget med ca. 2 pct. p.a. Det vil sige en stigning i kapacitets-omkostninger, der er ca. 0,5 pct. p.a. større end prisstigningerne. Det svarer til, at kapacitetsomkostningerne er ca. 165 kr. større pr. ha i 2009 end i 2000 efter korrektion for prisudviklingen. Kurven for finansieringsomkostninger er knækket Efter stigende finansieringsomkostninger i 2007 og 2008, er omkostninger til finansiering faldet med ca. 16 pct. til kr pr. bedrift i gennemsnit i Renten var i gennemsnit på stort set samme niveau som i 2008, mens gælden steg. Årsagen til de faldende finansieringsomkostninger skal findes i nettoændring på værdipapirer, valuta og kursreguleringer. I 2008 regnskaberne udgjorde denne post ca kr. pr. bedrift i gennemsnit, mens den i 2009 regnskaberne var på ca kr. pr. bedrift i gennemsnit. 28

22 Driftsresultatet er stadig negativt Driftsresultatet for 2009 var med kr. på samme lave niveau som i 2008, hvor det var kr. Det er godt kr. lavere end gennemsnittet af resultatet for Det negative driftsresultat betyder, at bedrifterne i gennemsnit har behov for i 2010 at optage yderligere lån til dækning af det løbende driftsunderskud. Dette er sket i en situation, hvor jordpriserne er faldet. Renten er imidlertid historisk lav i 2010 og forventes også at være lav i Samlet set har den gennemsnitlige planteavler fortsat store udfordringer i at få bedriftens samlede økonomi til at hænge sammen. Bekæmpelse af skadedyr - her kornbladbillens larve - kan være nødvendigt i kornafgrøder. 29

23 Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion I takt med den forventede udbygning af produktionen af biogas i Danmark opstår der formentlig et marked for salg af majshelsæd til danske biogasanlæg. Dyrkning af majs til biogas skal typisk konkurrere økonomisk med dyrkning af vårbyg. Majs er mest konkurrencedygtig på lettere jord i områder med et mildt klima. Udbytteforholdet mellem korn og majs samt kornprisen er afgørende for, hvad majsen mindst skal koste for at være økonomisk interessant. Såning og høst af majs kræver andre maskiner end almindelig korndyrkning. Derfor er det også vigtigt, at den enkelte bedrift kan tilpasse maskinog arbejdsomkostningerne med majs i sædskiftet. Endelig er afstanden fra majsmark eller ensilagestak til biogasanlægget af stor betydning, da omkostningerne til transport er høje. Produktionen af biogas skal ifølge regeringens plan for Grøn Vækst udbygges meget dramatisk i de kommende 10 år. Der skal bygges mindst 6 store biogas fællesanlæg om året for at nå målet. Den primære råvare for biogasproduktionen bliver husdyrgødning, men for at øge produktionskapaciteten på anlæggene er det ønskeligt at tilsætte en råvare med et højere tørstof- og energiindhold end almindelig husdyrgødning. Det kan være fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning, en afgrøde eller en afgrøderest. Beregninger har vist, at majshelsæd er en relevant afgrøde at anvende. Majs er den dominerende råvare i mange tyske biogasanlæg. I denne artikel præsente- 30

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl Produktionsøkonomi 2006 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2006 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl Produktionsøkonomi 2005 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2005 FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på andel til kapital 50-100 årskøer 100-200 årskøer Alle Højeste Alle Højeste Antal

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse Indhold Sammendrag... 2 Tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 6 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat...

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016. December 2014

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016. December 2014 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 1 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse...

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere