MASTERPLANSKITSE. Kulturstation Værløse, forslag 1.marts 2007 Furesø Kommune
|
|
- Caroline Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MASTERPLANSKITSE Kulturstation Værløse, forslag 1.marts 2007 Furesø Kommune
2 Rapporten er udarbejdet for Furesø Kommune af: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA. Ny Østergade København K. Tlf Fax For Hasløv & Kjærsgaard har følgende deltaget: Landskab: Lene Jensen Kulturmiljø: Agnete Fabricius Kjær og Kirsten Rasmussen Masterplanskitse: Eva Sara Rasmussen Redaktion, rumlige tegninger og tekst: Dan B. Hasløv Fotos: Hasløv & Kjærsgaard, optaget sommer Historiske fotos: Foreningen Danmarks Flyhistoriske Museum, Værløse Rettigheder til kort og illustrationsmateriale: Furesø Kommune og Hasløv & Kjærsgaard Revideret
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. FORORD MÅL FOR OMRÅDET MASTERPLANSKITSEN...9 Baggrund...9 Landskab og kulturmiljø...9 Masterplanskitsens idégrundlag...9 Anvendelse af området KORTLÆGNING AF OMRÅDET Kulturmiljø...13 Historie...13 SAVE-registrering...13 Infrastruktur og landskab Landskabet...17 Drifts- og plejeplan...17 Landskabsanalyse FREMTIDIGE ANVENDELSER Anvendelsen af landskabet...23 L L L L4 og L L L7, L8 og L L Anvendelsen af Sydlejren..29 S S S S S S S S S S S S S Foreløbig vurdering af rummelighed TEKNISKE FORUDSÆTNINGER...43 Jord- og grundvandsforurening..43 Forsvarets Materieltjenestes laboratorium sikkerhedszoner ANDEN PLANLÆGNING Regionplanen...47 Det grønne håndtryk...47 Området i den grønne kile...47 Forslag til afgrænsning af den grønne kile...47 Retningslinjer HUR Infrastruktur...49 Tilgængelighed...49 Overordnet trafikbetjening...49 Vejforsyning...49 Stier...51 Ny infrastruktur Kommende planlægning...53 Landsplandirektiv...53 Tillæg til kommuneplanen...53 Lokalplaner...53 Fredningssager
4 4
5 1. FORORD 1. FORORD Flyvestation Værløse rømmes i efteråret 2008, hvor de sidste aktiviteter flyttes. Regeringen indgik i maj 2005 en aftale med Farum og Værløse Kommune om de nærmere vilkår for sammenlægning af de to kommuner. En del af aftalen var, at Furesø Kommune tilbydes at overtage Flyvestation Værløse vederlagsfrit. Området er på størrelse med Eremitagesletten i Dyrehaven fra Hjortekærporten til Øresund, og størstedelen udgøres af et grønt område, der dels består af uberørt natur og dels af regulerede plane arealer. I Regionplan 2005 er hovedparten af området udlagt som forlængelse af den grønne Hjortespringkile. Regionplanen indeholder bestemmelser om, at den endelige afgrænsning af kilen vil blive fastlagt af Miljøministeren i et landsplandirektiv efter indstilling fra en arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a. de planlæggende myndigheder. Flyvestationen indeholder, udover de grønne områder, en mangeartet bebyggelse bestående af 9 store hangarer, værksteder, kontorer og andre bygninger nord og syd for landingsbanen. Derudover findes store belagte arealer med startbanen, 3 km lang og 50 m bred, som det største og mest markante. Dele af området er belastet af forureninger, og der er etableret flere afværgeboringer, der skal køre i mange år for at beskytte grundvandet. Området indeholder store muligheder, men også store udfordringer, hvis der skal skabes en bæredygtig anvendelse. Nærværende skitse til Masterplan for Kulturstation Værløse er udarbejdet for Furesø Kommune i samarbejde med ovennævnte arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Skovog Naturstyrelsen, HUR, Forsvaret og Furesø Kommune. Masterplanskitsen er ikke en plan i planlovens forstand. Den er et idéoplæg til omdannelsen af Flyvestation Værløse, og den vil danne baggrund for det egentlige planarbejde, som omfatter et landsplandirektiv, et eller flere tillæg til kommuneplanen samt en række lokalplaner for de enkelte delområder. (Se mere om den kommende planproces i afsnit 7.3). Som grundlag for Masterplanskitsen er der gennemført en registrering af landskabernes egenart, af bygningernes bevaringsværdier og af de hidtil gennemførte forureningsundersøgelser. Et oplæg til masterplanskitsen blev første gang præsenteret på et borgermøde i Galaksen den 2. november 2006, hvor borgerne efterfølgende havde mulighed for at komme med kommentarer. 5
6 6 OVERORDNET LANDSKABSTRÆK
7 2. MÅL FOR OMRÅDET 2. MÅL FOR OMRÅDET Masterplanskitsen tager udgangspunkt i en række mål for området. Furesø Kommune ønsker, at området skal udnyttes af kommunens og regionens borgere til natur- og kulturformål, og at der skabes mulighed for en vis byudvikling, dvs. erhverv, kultur og boliger i nøje afgrænsede områder. Furesø Kommune ønsker også, at der efterlades spor, der fastholder områdets historie. Hæren har været på stedet siden 1910 og Flyvevåbnet siden Startbanen er et monument fra den kolde krig, hvor Flyvestation Værløse blev det østlige tyngdepunkt i luftforsvaret af Danmark. Visionen for Kulturstation Værløse kan kort udtrykkes således: 1. Naturområde Området udvikles til et enestående naturområde, hvor landskabet i øst med bakker og søer fra dødishuller og moseområdet i vest forbindes med den store, anlagte slette syd for startbanen. Naturområdet skal sikres med en plejeplan og gøres tilgængeligt med stianlæg. Perimetervejen kan indgå som cykel- og gangsti. 2. Friluftsliv Der skal skabes mulighed for friluftsliv og idræt i naturområderne, og veje og startbaner anvendes til mere intensive idrætsaktiviteter. 3. Kultur og idræt Hangarer skal omdannes til at rumme kultur, film, teater og idræt. Den store dobbelthangar i nord kan f.eks. anvendes til museum eller multihal for sport og events. Udendørssport kan også tage udgangspunkt i eksisterende bygninger. 4. Historiske spor bevares Det skal i fremtiden kunne ses, at området har en historie som bondesamfund og flyvestation. Hangarer, startbanen, flyverskjul, bunkeren osv. skal bevares helt eller delvist som Danmarks mest bynære, store forsvarsanlæg fra den kolde krig. Bevaringen skal ske med nye former for brug af anlæggene. 5. Bymæssig bebyggelse Sydlejren omdannes til erhverv, kultur og boliger, og underdeles med grønne kiler der skaber kontakt mellem de omgivende naturområder. Miljøhensyn og hensyn til den omkringliggende natur vil indgå som en afgørende planparameter ved byggeri og omdannelse af eksisterende bygninger. 6. Infrastruktur Både det kommende fritids- og aktivitetsområde i nord og de mere bymæssige områder i sydlejren skal vejbetjenes på en hensigtsmæssig måde. Det skal i den forbindelse sikres, at de tilgrænsende byområder ikke belastes af unødig trafik. Som led i den kommende planproces vil det blive vurderet, om der skal gives mulighed for en begrænset færdsel på tværs af sletten. 7. Samarbejde Kulturturstation Værløse skal udvikles i samarbejde med blandt andet: Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, lokale og regionale frilufts- og miljøorganisationer, idrætsorganisationer og kulturhistoriske foreninger, det nye regionsråd, nabokommuner og borgerne. 7
8 8 MASTERPLANSKITSEN
9 3. MASTERPLANSKITSEN 3. MASTERPLANSKITSEN Masterplanskitsen beskriver det overordnede idégrundlag for den kommende udvikling af Kulturstation Værløse. Masterplanens målsætning er at skabe et enestående natur- og fritidslandskab i hovedstadsregionen, hvor flyvestationens område bliver en del af den videre udvikling af Hjortespringkilen. Masterplanen viser, hvordan de mange anlæg fra flyvestationen - både dens ældre og nyere bygninger og infrastruktur - sammen med en række begrænsede nye byggemuligheder kan understøtte udviklingen af et unikt område - Kulturstation Værløse. Masterplanen beskriver de overordnede træk, der skal præge områdets udvikling. Det betyder, at der er en lang række detailspørgsmål, som først skal finde sin afklaring senere. Der er ikke i forbindelse med Masterplanskitsen fastlagt en tidsplan for områdets udvikling. Baggrund Regionplanen fastlægger principperne for en forlængelse af Hjortespringkilen med en foreløbig afgrænsning af Den Grønne Kile og retningslinier for udvalgte forhold, bl.a. adgang, placering af støttepunkter, rammer for anvendelse mv. De endelige rammer fastlægges af Miljøministeren efter indstilling fra en arbejdsgruppe med repræsentanter bl.a. fra de planlæggende myndigheder. Masterplanskitsen skal danne grundlag for denne afgrænsning. Landskab og kulturmiljø Som en del af Masterplanskitsen er der gennemført en række særlige undersøgelser: Der er udarbejdet en registrering af eksisterende bebyggelsers bevaringsværdier og det kulturmiljø, de er en del af. Der er gennemført en vurdering af landskabet med fokus på dets visuelle fremtræden. Der er gennemført en vurdering af mulige fremtidige anvendelser med respekt for det helt særlige samspil, der skal etableres mellem anvendelse og beskyttelse af både landskab og bygninger. Disse undersøgelser er der redegjort for i de følgende afsnit. Derudover henvises til: Drifts- og Plejeplan for Flyvestation Værløse, udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og Forsvaret, Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag fra 2006, samt forureningsundersøgelser gennemført af Københavns Amt, Forsvaret og NIRAS. Masterplanskitsens idégrundlag Masterplanskitsen fastholder flyvestationens bebyggelse og infrastruktur som et særligt kulturmiljø. Dette kulturmiljø vil kunne præge den fremtidige udvikling af området på en stærk og idérig måde, således at flyvestationen bevares som et vigtigt, kulturbærende spor i den fremtidige udvikling. Flyvestationens vidtstrakte landskaber bevares som åbne, tilgængelige landskaber med varieret indhold. Det giver særlige muligheder for lokalområdet og hele regionen for at udvikle et aktivt friluftsliv samtidig med at naturkvaliteterne i området også udvikles og gøres tilgængelige. Nord for startbanen er der et særligt landskab. Uden for flyvestationens nuværende afgrænsning ligger Nordlejren med en markant landskabelig afgrænsning imod flyvestationens store, åbne slettelandskab. I området imellem Nordlejren og startbanen er flyve- 9
10 stationen præget af nyere anlæg med de to store, moderne hangarer og en række shelters som de dominerende elementer. Her ligger der også flere forskellige ældre og nyere teknikbygninger i vekslende kvalitet. For dette område fastlægger Masterplanskitsen, at den åbne, landskabelige karakter med enkelte store, dominerende bygninger og en fri tilgængelighed fastholdes. Syd for startbanen peger de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanskitsen, på, at der er en særlig og bevaringsværdig struktur knyttet til den ældste del af flyvestationen. Denne struktur er stadig fuldt aflæselig og viser, hvordan den oprindelige flyvestations række af hangarer og bygninger er placeret ud imod en stor central, grøn slette (se foto på 10 side 12). Denne store slette er det Masterplanens idé at sikre som omdrejningspunktet for den videre udvikling af området. For at understøtte denne idé er det vigtigt, at en række af de ældre hangarbygninger og deres markante placering i bebyggelsesfronten ud mod den store græsslette sikres både som enkeltanlæg som en bebygget struktur og sikres anvendelser, som understøtter evt. offentlig anvendelser af området. Masterplanskitsen viser, hvordan ny bebyggelse overvejende med boliger med respekt for denne struktur og det store landskab kan indpasses udvalgte steder i Sydlejren. Udviklingen i Sydlejren muliggør også, at områdets naturkvaliteter åbner for en attraktiv landskabelig sammenbinding mellem de grønne kiler, Jonstrup, de åbne landskaber imod sydvest uden for flyvestationen og selve flyvestationens store, åbne landskaber. Masterplanskitsens bærende idégrundlag er derudover at fastholde flyvestationens særlige færdselsstruktur. Ideen er, at man ved færdsel i området fortsat kommer til at opleve den særlige struktur, som flyvestationen har fungeret under. Alle væsentlige funktioner skal også i fremtiden orienteres ud mod den store, centrale græsslette. Det vil understrege oplevelsen af det helt særlige landskab på flyvestationen. Der opbygges et færdselsstrøg åbent for fodgængere og cyklister igennem området fra Nordlejren via de nye hangarer nord for startbanen, videre over startbanen til den oprindelige flyvestations lange række af hangarer imod syd (se illustration side 8). Dette nye strøg skal muliggøre, at det åbne landskab fastholdes som et landskabsområde, hvor startbaner, rullebaner og perimetervej kan udnyttes til nye, rekreative muligheder. Den nordlige del af Kulturstation Værløse får vejadgang fra den eksisterende adgangsvej øst om Nordlejren. Vejadgangen til sydlejren sker via en ny forbindelse til Jonstrupvangvej øst for de eksisterende byområder. Dele af perimetervejen indgår som en adgangsvej til Sydlejren. Fra den vestligste del af Sydlejren foreslås der etableret en vejforbindelse til vejnettet i nabokommunen. Udnyttelsen af en del af perimetervejen igennem Sydlejren som lokal adgangsvej er ikke til hinder for, at de øvrige dele af perimetervejen udvikles som et attraktivt færdselsstrøg for fodgængere og cyklister og en række forskellige friluftsakti-
11 viteter. Masterplanskitsen peger på, at den fremtidige anvendelse af Kulturstationens område kan skabe behov for en intern forbindelsesvej imellem nord- og sydområdet. Flere muligheder har været diskuteret. En genåbning af den oprindelige landevej tværs over området vil belaste området med en direkte vejlinie, som - selvom udlægget gøres begrænset - vil opdele området og skabe barrierer. Som opfølgning på ønsket om at bevare områdets kulturhistoriske spor, peger masterplanskitsen på, at en af de eksisterende mindre, tværgående rullebaner kan bruges som lokal vejforbindelse, hvis det bliver besluttet i den kommende planproces. Dens linieføring og sammenhæng med områderne nord og syd for startbanen skal sikre, at vejen alene får karakter af en lokal forbindelsesvej, der ikke må fremstå som en traditionel vej hvad angår belysning mv. Anvendelse af området Som grundlag for den fremtidige detailregulering af flyvestationens anvendelser er der på side 24 vist et forslag til områdeinddeling. I forbindelse med Masterplanskitsen er der beskrevet nærmere retningslinier for områderne inden for Sydlejren, bl.a. med henblik på at beskrive rummelighed mv. for et fremtidigt boligbyggeri. Kortbilaget viser forslag til fremtidig afgrænsning af byzonearealer. 11
12 12 HISTORISK BYGNINGSFRONT
13 4. KORTLÆGNING AF OMRÅDET 4.1 Kulturmiljø 4. KORTLÆGNING AF OMRÅDET 4.1 Kulturmiljøet Historie I Drifts- og plejeplanen for Flyvestation Værløse udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og Flyvestation Værløse i 2003 er der en historisk redegørelse for flyvestationens udvikling. Værløse Museum og Værløse Kommune har ligeledes i 2003 udarbejdet en bygningsregistrant for Nordlejren. I forbindelse hermed er der også udarbejdet en gennemgang af flyvestationens historie. SAVE-registrering I forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanskitsen er der gennemført en registrering af al bebyggelse på flyvestationen efter samme principper, som anvendes i Kulturarvsstyrelsens SAVE-registreringssystem. Registreringen er afrapporteret i et særskilt dokument. Illustrationen på side 15 viser, hvordan SAVE-registreringen er opbygget. Karaktergivningen af de enkelte bygninger forholder sig til bygningens arkitektur, dens kulturhistorie, dens miljømæssige værdi (dens samspil med omgivelserne), originalitet og tilstand. Disse fem delelementer danner grundlag for en samlet bevaringsværdi. SAVEsystemet rubricerer de forskellige bevaringsværdier i tre klasser høj, middel og lav bevaringsværdi. SAVE-systemet giver mulighed for, at kommunen efterfølgende i sin lokalplanlægning kan indarbejde bestemmelser om bevaring af bygningerne, men kommunen er fx ikke forpligtet til at bevare bygninger, som er vurderet inden for kategorien høj bevaringsværdi mv. SAVE-registreringen understreger, at flyvestationen har et stort antal interessante bygninger og en bebygget struktur, som også rummer væsentlige bevaringsinteresser. Kortet på side 14 sammenfatter resultaterne af registreringen. I landskabsanalysen indgår der yderligere iagttagelser omkring samspillet imellem flyvestationens særlige landskab og bebyggelse jf. kapitel 4.2. Samlet peger de gennemførte registreringer på, at det vil være en væsentlig kvalitet at fastholde den oprindelige flyvestations struktur med en række bygningsanlæg grupperet omkring en åben græsslette. Infrastruktur og landskab Registreringen af flyvestationens enkeltbygninger peger på, at der i den videre detailplanlægning bør være fokus på, at baneanlæg og færdselsstruktur i området i videst mulig udstrækning bevares og videreudvikles ikke nødvendigvis uden ændringer. Samspillet mellem det store, stramt disponerede flyvestationsanlæg og landskabet er en kvalitet, som kan fastholdes og udvikles. Dette gælder både for den store startbane, de mange rullebaner rundt i området og de store forpladsarealer, som er en vigtig del af kulturmiljøet og oplevelsen af stedets særlige historie. Den vestlige del af startbanen kan fx bevares og sikre, at der fortsat kan gennemføres lejlighedsvise flyvninger. Den detaljerede anvendelse af landskabet og fremtidige landskabspleje er ikke nærmere vurderet i forbindelse med Masterplanskitsen, men iagttagelserne vedr. kulturmiljøet peger på, at der skal være særlig opmærksomhed på, at der fastlægges plejeformer, der fastholder det åbne slettelandskab. Der er i den forbindelse en række særlige områder, specielt koncentreret omkring den store startbane, som ikke væsentligt bør ændre karakter i fremtiden hverken mht. opvækst af tæt vegetation eller større landskabsforandringer fx knyttet til opdeling af 13
14 14 BEVARINGSVÆRDIER - BYGNINGER
15 hegninger, lysinstallationer, installationer, indretninger mv. SAVE-registreringen har også omfattet en lang række anlægselementer, fx bunkersanlæg o.l. Generelt er bevaringsværdien lav, men det kan alligevel være centralt i den videre udvikling at prøve at udnytte disse elementer i det fremtidige rekreative tilbud. friere rammer, også inden for en kommende kilefastlæggelse. Som eksempel kan nævnes de tidligere felthangarer i bakkedraget syd for Nordlejren. Her kan en rekonstruktion være interessant i forbindelse med kommende museumsaktiviteter inden for flyvestationens område. Furesø Kommune Registrering af Flyvestation Værløse efter SAVE-metoden September 2006 Beboelse Adresse: Glasværksvej Bygning (BBR nr. nr. 135) 46, Flyvestation Værløse, Jonstrupvej 300, 3500 Værløse Arkitektur Hangar, betonkonstruktion med tagpaptag. Grønmalet trapezpladebeklædning. Lav mellembygning i gule sten. Porte kan køres helt ud ttil siden for fuld åbning. 4 Originalitet Bygningen fremstår uden væsentlige ændringer. 3 I den videre detailplanlægning bør der derfor gennemføres en detaljeret registrant af mange af de små miljømæssigt interessante elementer alt lige fra skiltning, særlige belysningsanlæg, bunkersanlæg mv. med henblik på at få taget stilling til i hvilket omfang, disse kan bevares som en del af kulturmiljøet. Kulturhistorie Bygningen er opført i 1978 til garagering og værksted for Herkulesflyene og Gulf Stream 3 flyet. I forbindelse med udflytningen fra Nordlejren blev de lave bygninger lavet om til klasselokaler for Flyvevåbnets Specialskole. Miljømæssig værdi Bygningen har en markant placering ud til startbanen. Fungerer som fikspunkt for hele flyvestationens område. 3 2 Tilstand Bygningens stand er god. Bevaringsværdi 3 3 Endelig peger undersøgelserne på, at der kan være områder i Den Grønne Kile, hvor der bør åbnes for SAVE-klassificeringer: Bevaringsværdi 1-3 (Høj bevaringsværdi), Bevaringsværdi 4-6 (middel bevaringsværdi), Bevaringsværdi 7-9 (Lav bevaringsværdi) 15
16 16 DE VIGTIGSTE LANDSKABSELEMENTER
17 Øverst, t.h.: Startbanen giver en helt speciel fornemmelse af uendelighed. Nederst, t.h.: Perimetervejen slynger sig langs kanten af flyvestationens område - og giver landskabskik ind i området og ud over omgivelserne. 4.2 Landskab 4.2 Landskabet Drifts- og plejeplan Landskabets dannelse er nærmere beskrevet i drifts- og plejeplanen. Beskrivelsen understreger den særlige geologi, der medvirker til at skabe det bevægede og dramatiske landskab. Området er stærkt præget af et system af tunneldale dannet af store smeltevandsfloder under isen. Området er også præget af israndslinier, der i dag viser sig som højdedrag i landskabet. Landskabsanalyse Som en del af Masterplanskitsen er der udført en visuel analyse af landskabet på og omkring flyvestationen. Registreringen har omfattet sigtelinier, oplevelsesmuligheder både set inde fra flyvestationen og ud mod de omliggende landskaber og byområder og udefra og ind over flyvestationen. Disse analyser viser, at den store, åbne slette er et vigtigt træk at fastholde i området. Sletten udgøres af det store, åbne klippede flyvestationslandskab. En række enkeltbygninger og skovog kratbeplantninger har også en betydning for oplevelsen. I afsnittet om kulturmiljø er dette nærmere beskrevet. Landskabsanalysen understreger det vigtige samspil, der er imellem flyvestationens område og byområder og deres rekreative områder. I mange år har flyvestationen været et aflukket område. Åbningen giver mulighed for en genskabelse af landskabsforløb fra flyvestationens område i sammenhæng med omgivelserne, stier mv. 17
18 18
19 Øverst: Søer og engområder tiltrækker dyr- og fugleliv og giver mulighed for naturoplevelser. Nederst: Stier gennem tæt beplantning giver særlige naturoplevelser Landskabsanalysen peger på en mindre justering af den foreløbige afgrænsning af Den Grønne Kile. Justeringerne fremgår af kortet side 46. Masterplanskitsen viser, hvor der i Sydlejren friholdes grønne forbindelser, som sikrer sammenhæng mellem Den Grønne Kile og landskaberne syd for Sydlejren. 19
20 20
21 LANDSKABSKIK - INDEFRA OG UD Værløse flyvestation Ovenfor: Per Smeds kort af landskabets dannelse. Venstre: Vådområde Øverst, t.h.: Oversigt over de væsentligste LANDSKABSKIK - UDEFRA OG IND kik ind i området fra omgivelserne. Nederst, t.h.: De væsentligste kik fra højdedrag og andre særlige punkter i området ud til det omgivende landskab. 21
Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse
Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation
Læs mereKULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren
KULTURSTATION VÆRLØSE - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE 02.11.2006 VISION FOR KULTURSTATION VÆRLØSE
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereDebatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj
Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en
Læs mereKommuneplantillæg Flyvestation Værløse FORSLAG
Kommuneplantillæg Flyvestation Værløse FORSLAG Dok. 334368. Sag 56897. Vedtaget til offentliggørelse af byrådet d. 19. dec. 2007. Forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune nu en
Læs mereJonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014
Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereKAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND
KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0
Læs mereLokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs merePlanklagenævnet Indsendt via Klageportalen. Furesø Kommunes bemærkninger til klage over Lokalplan 121-1
Planklagenævnet Indsendt via Klageportalen Furesø Kommunes bemærkninger til klage over Lokalplan 121-1 I klage af 30. januar 2018 betvivler Ny Bringe Grundejerforening lovligheden af en række punkter i
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereRegionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune
Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs merePlanunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus
FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen
Læs mereNr. Indsiger Indsigelse Forvaltningens kommentar Forvaltningens indstilling
49 Værløse VNG finder, at kommuneplanen er en byvækstplan for nye Et flertal i Byrådet ønsker byfortætning og Naturgruppe borgere på bekostning af natur- og landområder. Der bør planlægges udbygning med
Læs mereForslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune
Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereStatus på leje og brug af bygninger og arealer på Flyvestation Værløse
30. juli 2007 /lech på leje og brug af bygninger og arealer på Flyvestation Værløse Juli 2007 I det følgende gives en oversigt over en række organisationer og foreninger, som pt. har til huse på flyvestationen.
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereEmne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereTillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.
Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til
Læs mere7. Miljøvurdering 171
7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen
Læs mereTillæg nr. 2 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for almen service Rammeområde HALD.A1.04 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 2 2 Tillæg nr. 2 KOMMUNEPLANTILLÆG REDEGØRELSE
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereHOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE
Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest
Læs mereDebatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018
Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018 Cirkusgrunden med mulig nyt boligområde markeret med stipling Forhøring Ændring af afgrænsning af grønt område ved Cirkuspladsen i Hvissinge Kommunalbestyrelsen
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereTillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje og rammebestemmelser for VIBS.B3.02_T30 og VIBS.R1.01_T30, Viborg Syd Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 30 2 Tillæg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereMiljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5
1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereAfgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen
Læs mere-1 Lokalplan for et område til boligbebyggelse "Stølgård" Strøby. Lokalplanens redegørelse
-1 Lokalplan for et område til boligbebyggelse "Stølgård" Strøby Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Side Lokalplanens baggrund 2 Tillæg til Valløs kommuneplan 3 Lokalplanens forhold til anden
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereKommuneplantillæg 34 Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev
Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev August 2017 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk Hvad er et kommuneplantillæg? Et
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE
Furesø Kommune December 2016 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 121 med Tillæg 8 til Kommuneplan 2013 Sydlejren på den tidligere Flyvestation Værløse, Furesø Kommune PROJEKT
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 21
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 21 H/F Roerskov Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereOffentligt møde Tirsdag den 10. januar 2017 på Galaksen
Offentligt møde Tirsdag den 10. januar 2017 på Galaksen Forslag til Lokalplan 122 med Tillæg 13 til Kommuneplan 2013 Ny boligbebyggelse i den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj 2 Dagsorden 19.30 Velkomst
Læs mereMiljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver
Læs mereODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Læs mereÆndring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015
Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereForslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015
Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 832, Lyseng Idrætsanlæg, Højbjerg. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 10. marts 2008 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 832, Lyseng Idrætsanlæg, Højbjerg Århus Kommune Planlægning og Byggeri
Læs mereTillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde
Læs mereOdense Letbane 1. etape
1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereDirektivforslaget er udarbejdet i enighed af en arbejdsgruppe med Forsvaret, Halsnæs Kommune, og BLST som deltagere og med bistand fra SNS.
Notat Byer J.nr. BLS-145-00133 Ref. jofpa, ATL Den 22. oktober 2009 Høringsnotat Vurdering af høringssvar modtaget i den offentlige høring og sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne for Forslag
Læs mereLandskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereTILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012
VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereKommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup
Kommuneplantillæg nr. 25 - Boligområde i Overmarken, Tommerup Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereEmner til Planstrategi 2018
Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 25
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 25 H/F Bjørnemosen Ændring af kommuneplanområde 5 Hjallese Højby Lindved Skt. Klemens Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 20
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 20 H/F Haugstedsminde Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Kommune har i henhold til Planlægningslovens bestemmelser udarbejdet lokalplan for et
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereLokalplan Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord
Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Tillæg til Lokalplan 70.3 Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Indhold... 3 1 Formål... 4 2 Område og zonestatus... 4 3 Bebyggelsens omfang...
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mere